Eleven her har altså opnået et vidensniveau på EUD, der kan bruges to niveauer over EUD’en. Det er tankevækkende set i et kvalificeringsperspektiv. Som et lille kuriosum kan nævnes, at fornyelsen i 1996: ”…handelsskolerne mulighed for at tilbyde individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb for bogligt svare elever (og de faglige udvalg kunne udvikle regulerede delkompetenceuddannelser). Hverken skolerne eller de faglige udvalg har benyttet sig af mulighederne. Til gengæld har skolerne (for at tilgodese de bogligt stærke elevers ønsker) tradition for, at mange elever afslutter grundfag på C-niveau. Reformen giver mulighed for, at eleverne kan nå højere niveauer, og der i skoleåret 2000/2001 elever, der afslutter fag på B-niveau, nemlig erhvervsøkonomi, engelsk, afsætning og tysk.”81 Dette handler om grunduddannelsen - men det peger alligevel på en modvilje til at lave særlige forløb for de svage elever - mens en tendens til at skrue niveauet op, år der bliver mulighed for det.
Konklusion Akademisering indebærer 3 delprocesser – den første er ”søgen mod teoretisk viden” 82, og jeg har påvist en række tegn på denne form for akademisering på kontoruddannelsen offentlig administration. Først og fremmest i den afsluttende prøve ”fagprøven”. Skønt opgaven tilbage i 1996 beskrives som en praktisk opgave – lægges der på samme tid op til inddragelse af teori – mere om det senere. Jeg har desuden vist et eksempel på undervisningsmål fra undervisningen i ”Økonomi”; målene er fagligt indholdstunge – undervisningen er centreret omkring generelle og abstrakte begreber, og evalueringsformen er en multiplechoice-test – dvs. at eleverne bliver målt på, om de kan huske og skelne begreberne fra hinanden. Der er langt mellem undervisningens indhold og den praksis eleven skal anvende sin viden i. Den anden delproces i akademisering er ”søgen mod videnskabelighed og evidens”. I fagprøven skal eleven indsamle og bearbejde data samt analysere og tolke disse data i forhold til teori. Der er forventninger om validitet i data og analyse og en sammenhæng i hele opgaven. Skønt eleven ikke nødvendigvis inddrager videnskabelig viden (det kan også være mere redskabspræget teori) så er arbejdsmetoden stadig præget af en videnskabelig tankegang fx om redelighed i dataindsamling, metode, analyse og dokumentation. 81 Fornyelsen af de merkantile uddannelser i 1996 til Reform 2000 og udviklingstendenser (Uddannel-
sesstyrelsens temahæfteserie nr. 12, 2002) 82 Rasmussen, s. 13 og 14
29
