3.3 Om oplevelsen af refleksion over social praksis med afsæt i faglig viden…………….s

3.3 Om oplevelsen af refleksion over social praksis med afsæt i faglig viden Selvforståelse

Afortæller, at hun ”reflekterer under processen, når jeg står i situationen, så reflekterer jeg over tingene, og så tager den op bagefter og tænker tingene helt til ende og finder ud af, hvad fik jeg ud af det og skal jeg gøre det anderledes bagefter eller virkede det, det jeg egentligt har gjort øhm jeg har det bedst jeg gør det bedst under situationen.” (…) ”Jeg bruger min viden og min erfaring” (A,s.4)A formulerer et eksempel, der handler om, hvordan hun bruger sine sanser sammen med sin videnhos en borger. Hun stiller ikke mange spørgsmål til kollegaerne, men går indi situationen og reflekterer over den efterfølgende. B fortæller, at hun ”har gode muligheder for at øhh kollegaer, sparring kan man jo sige, og får hjælp til at reflektere til refleksion, hvordan dagen har været og ..Jeg har også en god vejleder som hjælper mig til at reflektere. Så jeg synes, jeg har gode muligheder,” (B, s.4)B supplerer med at dele, at hun tit om aftenen ligger og tænker på sine handlinger og begrunder det med, at hun tror for lidt på sig selv. B går tit til sin vejleder,eller venter til hun er på arbejdet.

C formulerer, ”at det er sådan fremadrettet og bagudrettet for mig det er det der med har jeg været inde ved en, hvor jeg har haft mine forestillinger om jamen sådan og sådan og sådan, kunne jeg gribe det an, så kan det godt være jeg kommer ud og tænker waou det gik da bare slet ikke lige som jeg havde regnet med eller hvad er det jeg skal gøre anderledes næste gang, blev vedkommende opfarende eller der er et eller andet jeg har gjort forkert her.” (C, s. 4) C vender tankerne med sig selv og bruger også kollegaerne til at undersøge, hvordan praksis foregår hos en borger.

Kritisk commonsense-forståelse

Fælles for alle tre informanter, at de forstår refleksion som tanker over deres praksis. As udsagn kan dog tolkes, som om hun er bevidst om sine måder at lære sig praksis på. Hun bruger sine observationsevner, sin viden ogsit håndelag baseret på et erfaringsgrundlag, og sparrer med sine kollegaer, når hun vurderer, det er relevant. Det er værd at lægge mærke til at hun i den forbindelse ikke nævner sin vejleder, som til gengæld fremhæves af B. B omtaler en vejleder 6 gange omkring spørgsmålet om refleksion. Det kan tyde på en stor usikkerhed i forhold til sig selv som fagperson og rollen som elev, og kan vidne om et stort behov for at opleve et trygt rum, hvor hun kan parkere sine tanker om sine handlinger uden at de skal dømmes rigtige eller forkerte, men som læringsmuligheder. Cs udsagn tyder på, at hun har brug for struktur og planlægning for at kunne reflektere over sine handlinger før de skal eksekveres hos en borger. Det kan tyde på et behov forat kunne fordybe sig i den viden og de færdigheder, der fordres inden mødet med borgeren. Hendes udsagn kan fortolkes som en oplevelse af selvkritik, idet hun udelukkende nævner negative konsekvenser af hendes møde med borgeren. C bruger tilsyneladende mest sine kollegaer i efterrefleksionen, hvor hun spørger, hvad de plejer at gøre, for at kunne sammenligne deres svar med sin praksis.