3.6 Om oplevelsen af samarbejdsevne, der sikrer lytning, omstilling og videndeling...s

anden egenskab ved sig selv, som netop fører til en følelse af mod, nemlig stædighed. Det er sandsynligt at det netop er den følelse, der får hende til at handle i forhold til borgeren, der ikke kunne få hjælp til bad i sin bolig. Bs udsagn tyder umiddelbart på, at hendes handlinger sluttede i situationen hos borgeren,da hun ikke selv formidler de nye tiltag ved borgeren, men varetages af vejlederen. Hun siger selv, at hunkun siger sin mening højt når det virkelig virkelig er nødvendigt. Men som B fortæller det, har hun sagt sine meninger højt i situationen hos liftbrugeren og senest samme dag som interviewet. Så B har altså mod til at formulere sine meninger højt, når hunlæner sig op af sin faglighed. Cs udsagn tyder på, at hun er meget bevidst om den måde,hun interagerer med sine kollegaerpå, når hun fortæller, at hun formulerer sine tanker som spørgsmål. Hendes faglighed kommer da på anden til udtryk nemlig gennem hendes kommunikation. Udsagnet siger atter noget om den rolle hun ser sig i som elev, der skal lære noget. Spørgsmålet er imidlertid, hvem hun taler til igennem udsagnet. Oplever hun, at kollegaerne glemmer, at hun er elev,eller har hunselv brug for at huskepåsin aktuelle rolle?

Teoretisk forståelse

Bandura fremfører, at når den enkelte er overbevist om, at hun har, hvad der skal til for at løse et problem, kan hun holde ud på trods af modgang og ville også være i stand til at ryste en eventuel dårlig oplevelse af sig. (Bandura 2012) As oplevelse af sin stædighed som katalysator for sit mod, kan siges at være en måde at styrke sin personlige overbevisning om, at hun kan, det hun skal kunne,rent fagligt. På den mere følelsesmæssige side, forsøger A at styreuden om de situationer, hun har en erfaring for virker som stressorer. Den bevidsthed hun har omkring sine triggerpunkter, styrker i Banduras optik hendes self-efficacy. Hvis man tvivler på sin egen efficacy, påvirkes tænkningen. (Ibid.). Bandura mener, at der er en sammenhæng mellem oplevelsenaf lav self-efficacy,tænkningenog de mål man så sætter sig,da målene har en tendens til at blive for lavt sat, hvilket giver et forvrænget billede af personens egentlige kompetencer.

B udtrykker et ønske om ikke at ville presse nogen –måske i betydningen ikke at ville være til besvær, hvilket fortæller noget om hendes tænkning om sig selv og hendes adfærd. Hun udtrykker ikke stor tiltro til egne evner, og alligevel har hun tilstrækkelig mod til at komme med forslag til forandring af praksis, som faktisk sættes i værk. Måske sætter B sig lave mål for at få en oplevelse af succes.

I Banduras forståelse vil trygge omgivelserøge elevens tiltro til egen formåen. Cs tolkning af kollegaernes respons, sætter sig i hende, som en følelse af, at hun skal samle mod til sig, når hun vil dele sine tanker og ideer. Det kan forstås som at omgivelserne ikke opleves trygge af C og dermed påvirkes hendes self-efficacy negativt.

3.6 Om oplevelsen af samarbejdsevne, der sikrer lytning, omstilling og videndeling Selvforståelse

Afortæller, at hun både i forhold til borgere og kollegaer tager det stille og roligt og møder dem med et smil på læben. Hun oplever, at andre lytter til hende: ”På den måde føler jeg man

har god – også hvis du skriver en advis, at du rent faktisk får svar tilbage på det du spørger om. Nu har jeg prøvet både at skrive med sygeplejersker og jeg har også prøvet at skrive med ergoterapeuter og alle gange har jeg jo fået rimelig hurtigt svar. Nogle af dem de har svaret på samme dag, hvor man tænker hold da op (latter)” (A, s.6) Bfortæller, at hun oplever en god kommunikation og svarer på spørgsmålet, hvad et godt samarbejde betyder for hende: ”Det er, når jeg siger noget, når jeg kommer med forslag, så bliver det måske, så det bliver taget imod som om det er en vigtig meddelelse, tager det seriøst, tager hånd om det.” (B, s.7) Cfortæller om en oplevelse, hvor hun og en kollega første gang skulle ud til en borger sammen, og at C oplevede det som en god måde, at de inden mødet med borgeren tog en snak og har brugt oplevelsen i andre lignende sammenhænge. ”Det er ikke sådan jeg bare har bare har været elev eller hvad man skal sige, der har jeg, der har vi bare været ligeværdige og det er også sådan jeg er bedst kan lide at samarbejde, det er ligeværdigt det arbejde vi går ind til. Ja. Selvfølgelig kan man komme med gode råd, så man tænker, men på en ordentlig måde, snakke pænt til hinanden..ja.” (C, s.6)C oplever, at andre lytter til hende, hvilket giver hende mod på at komme frem med sine tanker.

Kritisk commonsense-forståelse

As udsagn kan tolkes som om, hun møder sine omgivelser med ro og åbenhed uanset om det er borgere eller kollegaer. Hendes oplevelse af at have kontakt med tværprofessionelle via dokumentations-systemet tillægger A en stor værdi. Dels får hun respons på sin besked, dels er responsen hurtigt retur. Hendes reaktion, mens hun fortæller, tyder på at hun er overrasket og måske endda stolt over, at hendes overvejelser som elev valideres af uddannede faggrupper. B har en tilsvarende oplevelse. Hun bruger mange ord til at gøre sin mening klar. Det virker som om det er meget vigtigt for hende, at andre anerkender og også handler på de forslag, hun har.

C fremhæver en oplevelse, hvor det synes som om, at kollegaen har behandlet hende som en ligestillet, i hvert fald ligeværdig kollega. En oplevelse, der gjorde tilpas stort indtryk på, at hun bærer erfaringen med sig som en læring om, hvad der virker bedst for hende, når hun skal samarbejde med andre. Måske fordi hun selv følte, at hun blev mødt i sit ønske om ligeværdighed af den kollega. Oplevelsen af ligeværdighed med de andre styrker Cs mod til at dele sine tanker med kollegaerne.

Teoretisk forståelse

Tanggaard mener, at bliver manmødt dér, hvor maner, og som den, man er, er det med tilat gøre det nemmere for den,der skal læreat koble sig identitetsmæssigt til fællesskabets aktiviteter. (Tanggaard 2009) Denne forståelse gælder alle tre informanter, der dog formulerer deres oplevelser forskelligt.Men fælles for dem alle,er ønsketom og behovet for at blive mødt af deres omgivelsersom bærer af et fag med videnog færdigheder.Dette gælder både i kontakten og kommunikationen med borgeren, kollegaen eller teamlederen.

Oplevelsen af at være en anerkendt del af et praksisfælleskab omkring borgere med behov og udfordringer, der skal håndteres og løses, er i Tanggaards optikafsættet for at udvikle sin