gennemføres……………………………………………………………………………………………………s

Teoretisk forståelse

En refleksionsproces inddeles af Aarkrog i fire faser; et afsæt eller et fokus for refleksion, herefter følger en beskrivelse, så refleksionen over hvorfor det gik som det gik -gerne med inddragelse af teori og sluttelig nås erfarings-og teoridannelsen. (Aarkrog;105) Alle tre informanters udsagn kan forstås som,at de reflekterer over enproces, der udmønter sig i et slags produkt –en handling, der forandrer en situation til det bedre: Borgeren med det brækkede ben, der på baggrund af As overvejelser får tilbudt bad alligevel, liftbrugeren, der har behov for afføringsmiddel og B, der planlægger sine handlinger, så borgeren opnår større livskvalitet, og C, der trækker på tværfagligt samarbejde. Når B fortæller, at hun har mange tanker om aftenen, og oplever sig usikker, kan det forstås som om hendes refleksioner drives af hendes egne grundlæggende værdier, som er udfordret af, om hun har gjort det godt nok…” tænker tilbage, hvad kunne jeg mere, hvad kunne jeg gøre mere af i forhold til mine mål og mine personlige kompetencer, at ..fordi jeg har svært ved at tro på mig selv” (B, s.4)

Lidt i tråd med C, som ligeledes giver udtryk for en lineær tænkning, hvor handlingen enten virker eller ikke virker. (…)”der er et eller andet jeg har gjort forkert her. ” A oplister med sit udsagn refleksionsprocessen: Fase 1: ”når jeg står i situationen, så reflekterer jeg over tingene, (…) ”jeg skal se det med mine egne øjne og skal have det i mine hænder”. Fase 2: ”Så tager jeg den (situationen) op bagefter og tænker tingene helt til ende” Fase 3: Hvad fik jeg ud af det og skal jeg gøre det anderledes bagefter eller virkede det, det jeg egentligt har gjort (…) ”så har jeg så brugt - vi får jo også noget viden fra skolen af” Fase 4: Jeg bruger min viden og min erfaring” (…) ”nogen nævner omsorg og jamen og sansestimuli skal man jo også gå ind og bruge ved de demente og det har jeg været inde og prøve. Og nogen gange så virker det og andre gange så virker det ikke, så må man jo så gå ind og prøve noget andet i stedet for.” Eksemplet viser, at Amuligvis er mere abstrakt tænkende end B og C, da hun formår at adressere formålet med refleksion og forklare, hvordan hun gør det, mens hun har alle tre niveauer med; produkt, proces og præmis.

3.4 Om oplevelsen af argumentationsevne til at overbevise om, at forslaget gennemføre Selvforståelse

A fortæller, at hun ”søger viden om den ting jeg gerne vil forbedre og tager kontakt til dem jeg synes , der skal involveres i det. (…) Øhmm og prøver. Jeg prøver mig lige så stille fremad, ja og tager tingene sådan jævnt…ja. (A, s.4.)Og uddyber; ”Jamen, jeg tog det jo egentlig bare med et smil på læben og sagde; kan det også være rigtigt, vi ikke har nogle tilbud til dem eller….”(A,s.5) Da B bliver spurgt, hvad hun gør, hvis hun har forslag, der kan forbedre hendes praksis, svarer hun: ”Jeg går tit til min vejleder og nogen bliver taget i mod og nogle tager ikke så meget imod fordi, vi har ingen ide altså ingen ressourcer til, så jeg går tit til min vejleder. (B, s.5)Hun forklarer også, at hvis vejlederen ikke er tilstede, venter hun til vejlederen igen møder ind på arbejdet. Hun oplever, at det er svært; ”Ja, eller argum.., det er ikke svært at sige min mening

men den argumentation, jeg skal give, hvorfor, kan det også være, på grund af mit sproglig barriere.” (B, s.7.) På samme spørgsmål som til B, svarer C, at hun først snakker med borgeren, for så at vende det med kollegaerne. Hun supplerer sit udsagn: ”Ja. Men her der var det egentlig fordi at jeg var, jeg tænkte jeg var ny og jeg var nysgerrig og jeg og hende her (kollega)kunne jeg snakke med, så der følte jeg egentlig godt, at der kunne jeg godt bare lige sige hvad jeg lige tænkte.” (C, s.5)Udover relationens betydnings kommer C også frem til at: ”Ja, jeg synes, jeg havde noget erfaring fagligt at kunne gå ind over med, fordi jeg også har været ved andre og hvor jeg tænker, at det her kunne godt give god mening at prøve, det har andre haft glæde af. Så det har selvfølgelig også været noget erfaring jeg også har kunne trække på øhm ja. (Pause) Også noget fagligt – noget nede fra skolen af, vi har jo været igennem noget af det der om laksantia og sådan noget der. Ja. Så. (C, s.5)

Kritisk commonsense-forståelse

Det kantolkes som om, at A ikke lader relationen afgøre, hvorvidt, hun har et forslag til praksis, men at hun snarere drives af en etisk forståelse for et andet menneskes behov, og at hun derved agerer professionelt, da hendes forståelse for borgerens behov for et bad vægter tungest. As udsagn kan vidne om, at hun som fagperson føler sig tryg i sin egen faglighed, men det kunne også tolkes som om hendes omgivelser –kollegaer, teamleder og vejleder er åbne for forslag til en anden praksis og dermed medvirker til et arbejdsmiljø, hvor forslag fra elever er velkomne.Fælles for B og C s udsagn er, at de begge lægger vægt på relationen til den, de skal gå i dialog med. Særligt Bs udsagn tyder på, at hun har brug for, at vejlederen er tæt på hende. Så tæt, at hun har svært ved at agere, medmindre hun har rådført sig med sin vejleder. B nævner mange fordele ved den ændrede praksis i forhold til liftbrugeren, som kommer frem i interviewet, som er faglig relevante (øget livskvalitet, udnyttelse af ståfunktion, mindre tidsforbrug), men det er Bs oplevelser af egen usikkerhed og mulig sprogbarriere, der farver hendes oplevelse af praksis, og det at komme med forslag til forandring.

Cs udsagn kan tolkes som, at hun finder tryghed i at først at undersøge, om det har relevans for borgeren, at gøre noget ved et problem, før hun går videre med sine overvejelser til kollegaerog vejleder. Cs udsagn kan forstås som om hun målrettet anvender sine tidligere erfaringer og viden om laksantia, som et afsæt for at ændre praksis. C bruger også ”ny og nysgerrig” som en måde hun definerer sin rolle på og dermed måske legitimerer, at hun har nogle andre forslag end kollegaen.

Teoretisk forståelse

Informanternes oplevelser af, hvad der sker eller ikke sker, når de har et forslag til ændring af praksis, hænger nøje sammen med Aarkrogs forståelse af refleksion, som en firledet cirkulær proces. Som tidligere skitseret kommer A hele vejen rundt og får sat ord på sine argumenter over for sig selv og sine kollegaer. At hendes argumenter muligvis har karakter af en holdning, ændrer ikke udfaldet. Hun fremfører, det hun vil have ændret,til gavn for borgeren. As tro på egne evner og faglighed, læner sig op af Banduras forståelse af self-efficacy, som netop betyder, at vanskeligheder opfattes som udfordringer, der skal håndteres og ikke