Charlotte Juhl-Nielsen: Hvordan oplever social- og sundheds ... DEP 2018

Page 19

17

anden egenskab ved sig selv, som netop fører til en følelse af mod, nemlig stædighed. Det er sandsynligt at det netop er den følelse, der får hende til at handle i forhold til borgeren, der ikke kunne få hjælp til bad i sin bolig. Bs udsagn tyder umiddelbart på, at hendes handlinger sluttede i situationen hos borgeren, da hun ikke selv formidler de nye tiltag ved borgeren, men varetages af vejlederen. Hun siger selv, at hun kun siger sin mening højt når det virkelig virkelig er nødvendigt. Men som B fortæller det, har hun sagt sine meninger højt i situationen hos liftbrugeren og senest samme dag som interviewet. Så B har altså mod til at formulere sine meninger højt, når hun læner sig op af sin faglighed. Cs udsagn tyder på, at hun er meget bevidst om den måde, hun interagerer med sine kollegaer på, når hun fortæller, at hun formulerer sine tanker som spørgsmål. Hendes faglighed kommer da på anden til udtryk nemlig gennem hendes kommunikation. Udsagnet siger atter noget om den rolle hun ser sig i som elev, der skal lære noget. Spørgsmålet er imidlertid, hvem hun taler til igennem udsagnet. Oplever hun, at kollegaerne glemmer, at hun er elev, eller har hun selv brug for at huske på sin aktuelle rolle? Teoretisk forståelse Bandura fremfører, at når den enkelte er overbevist om, at hun har, hvad der skal til for at løse et problem, kan hun holde ud på trods af modgang og ville også være i stand til at ryste en eventuel dårlig oplevelse af sig. (Bandura 2012) As oplevelse af sin stædighed som katalysator for sit mod, kan siges at være en måde at styrke sin personlige overbevisning om, at hun kan, det hun skal kunne, rent fagligt. På den mere følelsesmæssige side, forsøger A at styre uden om de situationer, hun har en erfaring for virker som stressorer. Den bevidsthed hun har omkring sine triggerpunkter, styrker i Banduras optik hendes self-efficacy. Hvis man tvivler på sin egen efficacy, påvirkes tænkningen. (Ibid.). Bandura mener, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af lav self-efficacy, tænkningen og de mål man så sætter sig, da målene har en tendens til at blive for lavt sat, hvilket giver et forvrænget billede af personens egentlige kompetencer. B udtrykker et ønske om ikke at ville presse nogen – måske i betydningen ikke at ville være til besvær, hvilket fortæller noget om hendes tænkning om sig selv og hendes adfærd. Hun udtrykker ikke stor tiltro til egne evner, og alligevel har hun tilstrækkelig mod til at komme med forslag til forandring af praksis, som faktisk sættes i værk. Måske sætter B sig lave mål for at få en oplevelse af succes. I Banduras forståelse vil trygge omgivelser øge elevens tiltro til egen formåen. Cs tolkning af kollegaernes respons, sætter sig i hende, som en følelse af, at hun skal samle mod til sig, når hun vil dele sine tanker og ideer. Det kan forstås som at omgivelserne ikke opleves trygge af C og dermed påvirkes hendes self-efficacy negativt. 3.6 Om oplevelsen af samarbejdsevne, der sikrer lytning, omstilling og videndeling Selvforståelse A fortæller, at hun både i forhold til borgere og kollegaer tager det stille og roligt og møder dem med et smil på læben. Hun oplever, at andre lytter til hende: ”På den måde føler jeg man

Hvordan oplever social og sundhedsassistenteleven, at hun kan anvende de personlige egenskaber, der er centrale for social innovation i sin praksis?


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.