2 minute read
Forståelse for udviklingen arbejdsmarkedets parter
EKSAMENSOPGAVE –Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen
1. For det første arbejdet med at indføre mål- og rammestyring i et system, der tidligere var meget centralt styret. Det var første skridt på vejen mod at give den enkelte uddannelsesinstitution frirum og fleksibilitet til at komme tættere på brugerne. 2. For det andet har ’Almenkvalificeringsprojektet’ haft stor indflydelse – på to dimensioner. Den ene er, at man virkelig fik udviklet ideen om de processuelle og de personlige kompetencer. Den anden er, at projektet med sin brede involvering lagde kimene til en anden måde at tænke
AMU-uddannelse på 3. For det tredje går der en rød tråd fra projektet ’Den gode leverance’ til forskningsprojektet ’Arbejdspladslæring’. Her blev den forståelse grundlagt, at AMU ikke blot er et veldefineret uddannelseprodukt, men skal have plads til at udfolde sig i en mere åben proces sammen med andre aktører.
Der er 3 elementer i Villy Hovard Pedersens artikel om AMU`s historie som peger på det helt grundlæggende i forhold til AMU´s berettigelse, og som jeg har en bekymring for, at de nye prøver kommer til at påvirke. 1. ”den enkelte uddannelsesinstitution frirum og fleksibilitet” Bliver det nu taget fra os igen ved centralt bestemte test? 2. ”De processuelle og de personlige kompetencer”, hvordan vil man teste og afprøve personlige kompetencer i en elektronisk eller papir test? 3. ”forskningsprojektet ’Arbejdspladslæring’” ” en mere åben proces sammen med andre aktører” Samarbejde med arbejdspladserne vil det nu begrænses af at der indføres test, da vi ikke på samme måde kan tilgodese de ønsker virksomhederne har i forhold til specifikke behov på lige præcis deres arbejdsplads?
For af få svar på disse spørgsmål må jeg undersøge baggrunden for indførelse af test og prøver. Det kunne helt bestemt være interessant at høre hvad Villy Hovard Pedersen ville sige om AMU prøver, men jeg har i denne analyse valgt at analysere et kort udsnit af Villy Hovard Pedersens artikel i 50 år i AMU systemet, og så i stedet henvende mig til Uddannelsesnævnet, med de spørgsmål der rejser sig, da de sidder med i trepartsforhandlingerne.
Når jeg vil forholde mig til Villy Hovard Pedersen beskrivelse af AMU, er det udsprunget af mit behov for at starte ved det kendte, AMU i 50 år er mit AMU og min kontekst.
Forståelse for udviklingen arbejdsmarkedets parter
Hvilke samfundsmæssige krav kan være årsagen til at der indføres AMU-prøver? nogle af disse kan vi finde i Trepartsaftalen for 2017. Styrket brug af test/prøver i AMU, side 14 file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/trepartsaftaleiii_endelig.pdf Spørgsmål jeg som underviser ikke kan lade være med at stille til aftalen er: 1. Kan anvendelse af AMU-prøver bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes? 2. Test/prøver kan være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes?