Bilag 1: Spørgeguide til undervisere og elever

Bi lag 1: S pørgeguide til u ndervisere o g e lever

Spørgsmål til underviser/leder

Hvilke faktorer skal jeg som underviser på eux grundforløb 2 vvs-energi inddrage i tilrettelæggelsen af undervisningen for at opnå samme læring for alle målepinde set på baggrund af reduktionen af undervisningstiden.

1. Hvor længe har du været underviser/leder? 2. Hvor mange gange har du undervist en eux-klasse? 3. Hvor mange elever er der typisk i en eux-klasse? 4. Hvordan er uddannelsen bygget op hos jer? 5. Hvilke fordele/ulemper ser du der er ved eux-uddannelsen? 6. Hvordan sikrer du, at eleverne opnår målepindene når der er kortere tid? 7. Undervisningen i et eux-forløb skal udnytte synergien mellem de gymnasiale dele og erhvervsuddannelsesdelene.

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/uddannelser/eux/eux-undervisning-oglaererkompetencer https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1279

§ 9. De erhvervsfaglige kompetencemål i et eux-forløb er de samme som for erhvervsuddannelsen tilrettelagt uden eux. Stk. 2. Grundfag og fag med grundfagslignende indhold, som indgår i erhvervsuddannelsen tilrettelagt uden eux, og som efter reglerne skal indgå på gymnasialt niveau i et eux-forløb, afløses i eux-forløbet af faget på det højere niveau.

§ 11. Udformning af et eux-forløb for en given erhvervsuddannelse skal ske inden for rammen af én af eux-modellerne i bilag 1-5.

8. Hvordan planlægger du undervisningen, hvis de er sammenlæst med et eud-hold?

9. Hvordan vil du planlægge hvis du kun havde eux? Vil det se anderledes ud. 10. Hvordan ser du samarbejdet/sammenhængen mellem de tekniske fag og de gymnasiale fag? 11. Hvordan oplever du eux elevernes motivation, trivsel, sammenhold med eud, tilhørsforhold til blikklassen/eud 12. Giv eksempler på, hvordan det kommer til udtryk 13. Hvordan ser du rammerne på skolen? 14. Føler du dig klædt på som underviser til eux? Ja/Nej er der forskel på at være underviser på eud kontra eux 15. Kræver det noget ekstra af den enkelte elev at gennemføre et GF2 eux-forløb? 16. Er eleverne klar over, hvad det kræver af dem, for at gennemføre to uddannelser på en gang? 17. Hvor kan der sættes ind i det videre arbejde med eux, hvis elevernes motivation skal styrkes yderligere? 18. Hvordan kan skolen arbejde videre med at indtænke elevernes perspektiv og roller i undervisningen? 19. Hvad skal der til for at du som underviser kan lykkes med at gennemføre med et eux-hold 20. Hvor mange elever er ikke danskere?

Elever. Nye/svende/student https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikati oner/l aering,-der-rykker.aspx

Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv

1. Hvor langt er du i din uddannelse (GF2/H1/H2/H3/H4/færdig)?

2. Hvad lavet du inden du startet på eux 3. Hvordan har det været at tage to uddannelser på samme tid? 4. Hvordan synes du undervisningen har været tilrettelagt når I har været sammenlæst med et eud-hold? 5. Hvornår oplever du undervisningen har været god og motiverende og du har følt du har lært noget? 6. Hvordan ser du samarbejdet/sammenhængen mellem de tekniske fag og de gymnasiale fag? Har du nogle gode eks. Eller dårlige? 7. Har du følt dig som en del af vvs-uddannelsen på skolen? 8. Hvordan ser du rammerne på skolen? 9. Føler du underviseren havde de nødvendige midler til at undervise eux? 10. Var du klar over hvad det krævede at gennemføre to uddannelser på en gang? 11. Hvis der skulle ændres noget ved uddannelsen, hvad skulle det så være? 12. Hvordan oplever du sammenholdet mellem eux of eud-elever når I har været sammenlæst? 13. Var det for nemt på GF2?

Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en konkret og aktuel problemstilling i forhold til styrkelse af kvaliteten på eux-uddannelser. Den studerende, Jakob, er selvstændig med et nystartet VVSfirma, men har gennem flere år været tilknyttet Roskilde Tekniske Skole og underviser stadig på forskellige fagskoler. I projektet har Jakob været nysgerrig på, hvordan han og kolleger kan øge kvaliteten af eux-forløb på GF2. Da Jakob startede med at undervise på eux-forløb var han optaget af det fagfaglige indhold, som han syntes var vanskeligt at tilgodese i samme grad som på de ordinære eud-forløb, særligt i forhold til integration af gymnasiefag på en for eleverne meningsfuld måde. I projektet satte Jakob sig derfor for at undersøge nærmere, hvilke formelle krav og forventninger, der er til eux-forløb og hvordan disse kan tilgodese i den daglige praksis.

Jakob har forholdt sig til relevante bekendtgørelser, evalueringsrapporter, RTS’s egne foldere om uddannelsen og det faglige udvalgs anbefalinger som disse ses i ’Den Store Grønne Bog’, der er udarbejdet til VVS-energiuddannelserne. Herudover har Jakob interviewet undervisere og elever for at blive klogere på deres konkrete oplevelser af eux.

Jakobs antagelse i starten af projektet var, at hovedproblemet med de udfordringer han oplevede på eux-forløbene skyldtes manglende tid til at nå igennem indholdet og de mange målpinde. Gennem anvendelse af Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel, blev Jakob dog hurtigt opmærksom på, at selv om tid er en afgørende faktor, så er der også andre væsentlige faktorer på spil. Jakob peger blandt andet på forskelle i kultur, undervisernes forudsætninger, herunder viden om de to forskellige uddannelsestyper og forskellige i elevtyper.

Projektet udmærker sig dels ved at komme med en række konkrete anbefalinger til hvordan forskellige didaktiske faktorer fremadrettet bedre kan tilgodeses i praksis, hvor fordele og ulemper diskuteres, og dels ved at beskrive den erkendelsesrejse, som Jakob selv har været igennem i projektet. Det er vurderingen, at Jakobs anbefalinger kan have generel interesse for skoler, ledere og undervisere, der arbejder med integration af eux-forløb på uddannelser ud over VVS.