5. Diskussion

indimellem er holdbart som grundlag for resten af deres arbejdsliv og tilværelsen i det hele taget (Illeris, 2013).

E n s e l v s t æ n d i g o p g a v e b ø r i u d g a n g s p u n k t e t s t å p å s k u l d e r n e a f g i g a n t e r , d v s . t a g e s i g a f s æ t i a l l e r e d e e r k e n d t e l l e r e f t e r p r ø v e t v i d e n . D en b ø r o g s å f r e m k o m m e m e d n o g e t n y t , s o m h j æ l p e r f o r f a t t e r e n t i l d y b e r e f o r s t å e l s e , i n d s i g t e l l e r n y e k o m p e t e n c e r o g i b e d s t e f a l d s k a b e r t i l s t r æ k k e l i g n y s g e r r i g h e d o g f o r s t y r r e l s e r t i l, a t a n d r e h a r l y s t t i l a t g å v i d e r e . F o r d e t f ø r s t e k a n m a n d i s k u t e r e om e n o p g a v e a f d e n n e s t ø r r e l s e o v e r h o v e d e t h a r p o n d u s t i l a t s i g e n o g e t n y t . D e r m e d g å r j e g i g a n g m e d a t d i s k u t e r e d e n n e o p g a v e s m e t o d e v a l g , d e s i g n o p b y g n i n g , v a l g a f t e o r e t i k e r e, f o k u s o g l i t t e r a t u r s ø g n i n g en h e r u n d e r s t y r k e r o g s v a g h e d e r i d e t f o r u d n æ v n te .

5 . 1 D i s k u s s i o n a f m e t o d e v a l g Fordelene ved at vælge fokusgruppeinterview til empirifremstilling er, at det er en hurtig måde at indsamle oplysninger fra flere personer på. Det er også en styrke at interaktionen ved et fokusgruppeinterview giver mulighed for, at gruppen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn og dermed virker gruppen som kontrol på ekstreme eller usande oplysninger (Launsø, Rieper og Olsen, 2011). Desuden er resultaterne relativt lette at formidle fordi de er umiddelbart forståelige. Sidst, men ikke mindst så er metoden interessant og sjov for deltagerne (Launsø, Rieper og Olsen, 2011). Jeg er bevidst om, at svaghederne ved spørgemetoden kan være, at deltagerne kun kan fortælle om det, der ligge inden for deres menings- og hukommelseshorisont. En anden svaghed er, at jeg må begrænse mig til få spørgsmål, så alles meninger kan komme til udtryk. Desuden er der risiko for, at gruppen kan blive domineret af en enkelt deltager, dette må man som moderator være opmærksom på. 5 . 2 D i s k u s s i o n a f d e s i g n Det er relevant at rette opmærksomheden på, at de fem respondenter aktuelt var kursisterne på et kompetenceudviklingsforløb. De var derfor påvirkede af det, de stod midt i og svarene kan på denne baggrund være for afgrænsede til at relatere sig netop mod det forløb, de var i. På den anden side vil det altid være vanskeligt at tale om generelle tendenser. Man vil som respondent komme som det hele menneske man er og svare i den kontekst man befinder sig i. Det er således også vigtigt at være bevidst om at konstellationen med disse fem respondenter og den dynamik der var mellem dem er

18

unik og ikke kan genskabes. Svarene de giver, bliver således enestående for denne gruppe. Det var det, de i fællesskab kunne komme frem til ud fra den interviewguide jeg havde udarbejdet og ud fra de spørgsmål jeg valgte at stille og ikke mindst vægte undervejs med tillægsspørgsmål. Hvis min vægtning af spørgsmål havde været anderledes – bevidst eller ubevidst, så var opgavens konklusion muligvis blevet en anden. Jeg mener dog ikke, at dette stiller opgavens validitet dårligt, det er blot vigtigt at være bevidst om, at opgavens design er afgrænset til fem respondenters fælles udsagn og til mine fortolkninger gennem meningskondenseringer af disse udsagn. Det kan anfægtes om fem respondenter er et tilstrækkeligt antal til at kunne tale om tendenser i opgavens konklusion, men på den anden side kan der i dette frivillige design ikke være tvivl om, at de tredive kursister der befandt sig i klassen under min mundtlige præsentation alle har haft muligheden for at deltage. Respondenter hævdede undervejs, at de på flere punkter kunne gøre sig til talerør for gruppe med baggrund i, at de på kryds og tværs og i plenum på holdet havde haft samtaler og diskussioner om f.eks. deres manglende kendskab til kursers formål. Mit valg af matrice til meningskondensering af interviewet har givetvis fået konsekvenser for, hvad jeg har fået øje på i min analyse af respondenternes udsagn. Det kan ses som en svaghed, at jeg har undladt at transskribere interviewet i sin helhed. Argumentet for at lade være er, foruden det relativt store tidskrav transskription kræver, at jeg ved at genhøre interviewet flere gange, samt anvende matricen systematisk til at opfange temaer, dog når et validt resultat. Trianguleringen kunne med fordel være foretaget f.eks. gennem endnu et fokusgruppeinterview med en anden gruppe social- og sundhedshjælpere ud fra samme interviewguide. Det kunne endvidere havde været en mulighed at triangulere gennem at tage de fund der pegede på teamlederen rolle kunne sættes i spil i et lignende fokusgruppeinterview med teamledere. Det skulle have haft det formål at afprøve de udsagn mine respondenter kommer med. En sådan triangulering ville havde kunnet verificere udtalelser fra respondenterne. Fravalget af triangulering styrker altså ikke opgavens validitet, men begrundes med opgaven omfang og tidsramme. 5 . 3 D i s k u s s i o n a f g e n n e m f ø r e l s e a f i n t e r v i e w e t Man kan diskutere om det er for ambitiøst af mig, at jeg i forbindelse med min afsluttende opgave kaster mig ud i en position som moderator i et fokusgruppeinterview uden tidligere erfaring for at afholde interviews. Jeg må dog forsvare mit valg med, at jeg mener, der er en vis overførbarhed fra min erfaring med klasserumsledelse, herunder at kunne være ordstyrer i en fælles diskussion på klassen. Når jeg genhører interviewet, mener jeg, at jeg i overvejende grad lykkes med at tale anerkendende gennem mundtlig feedback og diverse ”lyttelyde” samt at styre samtalen tilbage på

19

sporet. Jeg hører, at jeg flere gange formulerer mig, så jeg giver mulighed for at respondenten kan uddybe sit svar f.eks. gennem at sige: ”prøv, at sige noget mere om det” eller ”Jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer tilbage til”. Selvom jeg som lytter til mit eget interview givetvis har en subjektiv tilgang, så gennemføres interviewet i en munter og positivt tone med latter og grin undervejs men også stor fordybelse og engagement fra respondenternes side. Min manglende erfaring sammenholdt med mit fokus om at få respondenterne til at give mig svar, der kunne besvare min problemformulering kan man anfægte, har været med til, at jeg ikke forfølger udtalelser fra respondenterne, som i bagklogskaben lys kunne have været interessante at forfølge. Som eksempel kan nævnes, da Respondent A i forbindelse med vores samtale om at få sin viden i spil efter et kursus siger ”-men tit og ofte, så ender man med panden mod en mur”. En mere erfaren moderator havde muligvis valgt, at bede respondenten uddybe dette svar, hvilket ville havde overladt mindre til min frie fortolkning, men tydeligere ville havde foldet respondentens udsagn ud. 5 . 4 D i s k u s s i o n a f l i t t e r a t u r v a l g Min litteratursøgning til denne opgave kan kritiseres for at mangle stringens. Jeg startede med at orientere mig i de metodebøger der fra undervisernes side var anført til modulstarten. Under de tre undervisningsdage som lå i modulets start gik jeg i dialog med såvel medstuderende som undervisere i forhold til, at fortsætte udvælgelsen. Hvad angår litteraturen der er anvendt til den analytiske del af opgaven nemlig teoretikerne, så er de valgt ud fra min subjektive vurdering af, at de kunne være egnede til at belyse problemformuleringen og efter sparring med min vejleder. Jeg har ikke foretaget nogen egentlig litteratursøgning, men taget udgangspunkt i allerede kendte teoretikere og bestræbt mig på, at komme så tæt på hovedkilden som muligt. Dette for at sikre at teorien gengives og kan anvendes så præcist som muligt. 5 . 3 D i s k u s s i o n a f v a l g a f t e o r e t i k e r e Jeg har, taget opgaven omfang i betragtning valgt, at anvende flere teoretiske forståelser. Når jeg skal argumentere herfor, så bliver begrundelsen, at de hver især bidrager med vinkler til forståelse af komplekse størrelser som motivation, læring, kompetence og faglig rolle. Der kan samtidigt påpeges en svaghed ved, at disse teoretikere peger i samme retning og dermed ikke udfordrer min forståelse af problemstillingen tilstrækkeligt. Havde jeg fravalgt bare en, eller tilvalgt andre ville svaret på opgavens problemformulering kunne være blevet en anden. En anskuelse gennem Bourdieus teorier ville have kunnet belyse, hvorvidt respondenternes habitus tillader dem at flytte kapital mellem forskellige felter (Jensen, 2000). Honneth ville med sin teori om anerkendelse f.eks.

20