Bilag 4

Hvordan kan jeg være med til at skabe en kursusmodel, hvor inddragelse af kursisternes erfaring er med til at give dem forståelse for kursets formål så de motiveres for, at ændre deres faglige rolle.

Undersøgelses temaer

Tanker om at være kursist inden et kursus. Generelle tanker og om det respondenterne står aktuelt i  Jeg synes også det var lang tid tiden jeg var uddannet, så det kunne godt være, der var kommet noget nyt viden og faglig et eller andet, nyt input eller noget jeg kunne få ud af det. Ellers så vidste jeg ikke ret meget om kurset. Jeg ikke hvad det gik ud på.

Det vidste min leder heller ikke. Dårlig information og af sted med kort tids varsel. Så jeg sprang ud i det og måtte finde ud af hvad det var, mens jeg har siddet her.  Jeg er egentlig også glad for at lære noget nyt, jeg plejer at sige ja, når jeg bliver spurgt, men jeg vidste hellere ikke ret meget om kurset. Jeg fik indtryk af, at vi var lidt for mange på arbejde, så skulle de have os placeret et andet sted imens. Lederen formidlede det på den måde. Så det var sådan lidt da jeg troppede op…hvad skal det her føre til. Synet på læring Placering/aktiv ering? Illeris -er jeg indstillet på at arbejde med mig selv, eller vil jeg helst ikke forstyrres i mine antagelser

Informanternes svar – hver informant har sin farve

A: Rød B: Blå C: Grøn D: Sort E: Orange Kondenseri ng Teori

33

Hvad tænker I om formålet med at skulle på kursus, altså hvorfor du skal på kursus?

Så det I tænker om det, altså at det aktuelt er  Altså, jeg synes jo altid det er spændende at lære noget nyt, og er altid åben for udfordringer og derfor sagde jeg ja da jeg blev spurgt (underforstået, om at komme på kursus)  Altså min teamleder fortalte, at der var sådan et kursus hun gik ikke sådan i dybden med det, men så spurgte jeg, om jeg kunne komme med for jeg syntes det var så længe siden jeg havde været til noget. Jeg trængte til at få lidt input og sådan. Det kunne blive spændende. Det kunne jeg aldrig blive dummere af.  Jeg tænker lidt, hvad

Esbjerg kommune vil have ud af det her. Hvor er det vi er på vej hen.

Og ud fra det vi har fået fortalt nu på kurset. Så kan jeg godt se formålet med det her. (Hvad er det du har hørt om, hvor

I er på vej hen). Jamen det er jo den der kompetenceudvikling, altså det er jo den vej tiden fører hen, at vi skal blive bedre og bedre inden for vores fag  Og vi skal gerne blive assistenter alle sammen….det havde jeg sådan en anelse om inden kurset startede…gad vide om det er sådan en forsmag på, om man har lyst til at arbejde videre som assistent. Kunne blive hooked på at sidde på Bevidsthed om at der findes en strategi, men generel usikkerhed på, hvad den betyder. Illeris Behøver jeg ændre min identitet?

Bandura Hvad betyder det for mig. Skal jeg tilbage i en rolle på ”skolebænken”

34

sådan at man tænker kompetencer (underforstået når I sendes på kursus)? skolebænken igen. Og føler jeg selv jeg har fået bekræftet fordi der ofte flyver den gennem luften ”har du lyst til at blive assistent?” Og det hele skal sluttes af med en snak om, hvad har du for kompetencer ifht at tage en snak om assistentudd., merit osv.

  Visionerne for Esbjerg kommune, som vi også har været inde og arbejde lidt med, det er jo at det store sundhedscenter det skal lidt frem. Så det er der vi skal løftes lidt op i niveau for at kunne være i faget her  Jeg tænker så, at vi er ved at omrokere vores plejehjem, at vi blev sendt på kursus også for at blive assistenter, men også for at placere os, hvor vi skal være når vi kommer tilbage. Det er bare min tanke.  Jeg synes, man har mange tanker om det, hvor vi er på vej hen.

Men jeg synes ikke der er meldt noget konkret ud nogen steder fra. Så man står sådan lidt og famler i blinde. Altså hvad er vigtigst. Skal man tage den assistent uddannelse, er det klogt og tage den selvom man måske ikke har lyst. Det er svært at vide når man ikke har alle oplysninger.

For hvordan står jeg hvis jeg siger nej? Usikkerhed i hensigt. Utryghed i ansættelse. Illeris Trang eller tvang

35

Ok, så du kender ikke bagtanken?

Bliver I præsenteret for, hvorfor I skal på kursus? (snak om informationer) Er i blevet præsenteret for, hvorfor I skal på kursus?

Oplever I det så som positivt eller negativt, at I skal på kursus, og hvorfor?  Man tænker også, er jeg bedre rustet når jeg kommer tilbage på arbejde fordi jeg har været på kompetenceudviklingsku rset. Står jeg stærkere, hvis jeg gør det. Esbjerg kommune har også selv med alle deres besparelser…de skruer noget uvished og utryghed op, hvor man ikke ved om man er købt eller solgt. Og skal man tage assistentuddannelsen for at være med stadigvæk.  Og på den måde bliver man også presset ud i at sige ja til et kursus, fordi man ikke tør at lade være. Den er lidt ambivalent.  Meget, for man ved ikke om man er blevet udset, nu er jeg bliver udvalgt fordi man er en af dem lederen synes der mangler noget kompetence eller man er en af dem hvor lederen kan se ov det er en der er værd at beholde stadigvæk. Så der er mange følelser i det og tanker i det. Det er ikke det samme at gå på kursus denne her gang som det har været de andre gange. For det har været selvvalgte kurser og noget interessekurser.

Hvor man føler det her, det kan være billetten til at beholde sit arbejde.

Nej, det er meget uklart synes jeg. Bliver det meningsfuldt eller meningsløst. Usikkerhed om fremtid

Når de kan svare samstemmend e nej, så sender det et signal om, at der ikke er nogen dybere tanke, fra Illeris Hvilken motivation er det der er drivkraft?

Illeris Modstand i læringsrummet. Hvad handler den om? Voksne er tilbøjelige til at lære det de selv kan se formålet med.

36

Det er det vi spørger jer om, når vi spørger, om I kendte formålet med at skulle på kursus…?

Så I tænker, at I repræsenterer bredere end I fem?

Så I ved ikke helt om det er positivt eller negativt at komme på kursus?

Hvad taler I med jeres kolleger om inden I skal på et kursus? Nej det tænkte jeg også, for med min alder. Om det er for, om de skal beholde mig eller der skal nye kræfter ind…tænke jeg bare lige – men jeg er jo ikke den eneste der er blevet spurgt. Min teamleder hun sagde jo til os at alle sammen skulle af sted på et tidspunkt, og så kunne man lige så godt vælge først som sidst. Men det kan jeg godt se, at det ikke ser ud til at de skal. Jeg har en kollega der har sagt fra til at komme på kurset, som var blevet spurgt inden mig. Så det er helt tydeligt, at mine kolleger tror det er et tilbud der er og ikke noget vi alle sammen skal. Men igen, der ligger en helt grundlæggende angst for, hvad er det for noget.() Vi har fået for lidt information. Og lederne er heller ikke opmærksomme på; hvad er det her, hvad indeholder kurset og hvad er målet med det. Man kan også høre at når vi snakker sammen indbyrdes, så er der mange forskellige indtryk og mange forskellige beskeder vi har fået.

Samstemmende NEJ. Det virker sådan lige som om, hov der er kommer nogle kurser; der skal nogle af sted. teamlederen bag, hvorfor dem og hvorfor nu.

Svært at se meningen Illeris Modstand som et sundt forsvar, når noget er meningsløst

37

Opklarende spørgsmål; hvad mener du når du siger målet. Forstår jeg dig rigtigt, når forstår formålet? – det er det, du ikke ser nu. Så bliver en spurgt, men hun siger nej, så tager vi den næste. Min teamleder sagde direkte. Vi får mange elever lige nu, så vi er for mange folk ifht. hvad der er behov for, så vi kan lige så godt sende jer på kursus.

Den er meget svær. Fordi man ikke kender målet Man kender ikke hendes vision ud fra det her. Hvorfor er det lige præcis mig der skal af sted, hvorfor er det ikke min kollega. Det har hun jo aldrig givet en forklaring på

Vi kan godt tale for de andre kursisters vegne også, af den gruppe på tredive; at der hersker stor tvivl, usikkerhed om hvorfor er vi her, og hvad er det, det går ud på. JA (….)

Jeg tror vi vælger at sige, at det er positivt. Få lært nogle nye mennesker at kende, få talt om noget erfaring, hvad sker der ude på stederne, er græsset grønnere andre steder. Få noget viden, få noget puttet på, få genopfrisket noget. Der er mange gode ting i det. Men om ikke andet så enigheden om; Esbjerg De forstår ikke formålet. De har ikke fået det italesat/forklar et. Nu bliver det gætterier, hvad det skal lede til Illeris Modstand opstår når jeg ikke forstår. Forud for eksemplarisk handling går forståelse

38

kommune, hvor er I på vej hen? Vi kan ikke finde ud af jer. Det er det der med; er det meningsfuldt? Det synes jeg jo ikke jeg kan sige ja til, sådan hundrede procent. Fordi jeg ved ikke hvad de vil med det. Og meget af det vi har været igennem her, det ved vi jo egentligt på forhånd. Det er jo lidt en genopfriskning, det er ikke noget nyt.

Hvad det er for noget. Jamen, jeg har været positivt omkring at jeg skulle på kursus. Men det er jo fordi den person jeg er, at jeg ser optimistisk på tingene og ser det positive i mange ting…..() men jeg kan se på de andre kolleger, at de er ikke hooked på at komme på kursus. De er bange for det, fordi de er usikre. Hvad er det her for noget…() så jeg er godt klar over, at jeg bliver en repræsentant når jeg kommer tilbage. Jeg skal fortælle de andre hvad jeg har oplevet både på godt og ondt. Og det er en farlig position at have, fordi jeg er godt klar over jeg selvfølgelig vil fremhæve de ting jeg synes der har været godt men også nævne de ting man synes der har været trælse. ()

39

Men jeg vil da anbefale folk at komme af sted på et kursus. Komme lidt ud, komme væk fra afdelingen, se det som et pust. () Det gør man. Men som vi har sagt, at vi ikke vidste hvad vi gik ind til. Men det er altid godt at lære noget nyt eller få noget genopfrisket og godt lige at komme væk fra den daglige trommerum, det er sådan det jeg har snakket med mine kolleger om. Jeg synes, da vi skulle af sted på LIV da snakkede vi rigtig meget om…da var der en rigtig positiv stemning..”har I haft om det”, vi har brugt det ude i praksis og det var rigtig rigtig godt, men da kendte vi målet – hvis vi skal sammeligne på det dengang og det vi har nu.

JA, (snak om besparelser, fyringsrunder, nu åbner man op…”kompetenceudvikli ng var det noget” Hvor vil de hen med det? Man bliver nok også lidt skeptisk… overfor deres motiver. Jeg har det sådan, at jeg har brug for at vide, hvorfor de vil have mig til at gøre de forskellige ting. Så kan jeg bedre arbejde med på den positive måde,

40

hvis jeg ved hvad de vil med det her. (….ok uklarheder) Vi bliver ikke spurgt, vi bliver ikke hørt. Vi ved ikke hvad de store planer…de kommer aldrig ned på gulvet.

Hvad forstår I ved ordet kompetence

Hvad er vigtigt at kunne i jeres arbejde?

Hvordan taler man om kompetencer med sine kolleger ude på arbejdspladsen?  Udvikling  Ansvar  Mere ansvar  Dygtighed, større faglighed

  Observere, dokumentere, det går det meget på  Men også kommunikation er vigtigt, og overblik  Samarbejde  Og en stor portion humor er vigtig for at kunne være i det.  Vi er lidt en palet af mange ting. Vi er lidt en sygeplejerske, vi er lidt en hjælper, lidt en socialrådgiver….vi er et menneske der kan rumme et andet menneske. Og så at det bliver så underkendt som det gør. Det store ansvar vi i virkeligheden har for andre menneskers ve og vel. Det er jo skræmmende, hvis man tænker over det.

  Man siger en hjælper hun må det og det og det. Assistenter de må det og det. SPL de må det og det. Færdig slut. Her anerkender de sig selv og hinandens faglige kompetence

En skarpere opdeling mellem faggrupper. Er det kvalifikationer de mener? Bandura Havde evne til at se sit eget værd skaber øget selvkompetence

Bourdieu

41

Hvis I ikke taler om kompetence, hvordan ved I så hvilke kolleger der er dygtige?

Der er ikke noget der ligger ud over det. Det kan godt være, at jeg er god til noget, men så bliver jeg måske ikke anerkendt i det.  Der synes jeg, at det er lidt anderledes ude hos os. Det der med, at man ligesom spotter hinandens styrker, det synes jeg vi har arbejdet meget med. Og så får man nogle opgaver der svarer til det. Og det er meget tilfredsstillende.  Altså nu har jeg jo været i det her fag i mange år, og jeg synes virkelig, at vier blevet degraderet de sidste ti år. Og så er det bare blevet sådan t grænserne er blevet meget skarpere ridset op, hvem der gør hvad… det er ikke så tværfagligt på den måde. Vi hjælper ikke hinanden mere.  Der er mere hierarki, ikk.  Samtidigt som der kommer flere psykiatriske folk ind over…..og der er en forventning om at vi kan det. jeg synes vi mangler det rigtig meget. Og psykiatri er kun til assistenterne….() Det er jo noget vi alle kan bruge, det er ikke bare en assistent kompetence  Den har vi også råbt op om mange gange, at vi har brug for..altså psykiatri og demens. Det skal vi bruge noget mere viden om. Så har man holdt på, at det er assistenternes opgave Forskellige arbejdspladsku lturer

Opgaveglidnin g. Der efterspørges nogle kompetencer som måske ligger udenfor kvalifikationsra mmen

Holdt nede…oplever de sig undertrykte, ikke anerkendte Honneth

Illeris Kompetence henviser til, hvad jeg er i stand til i praksis. Identitets udvikling kontra viden deling

42

Hvordan ved I, at I gør jeres arbejde godt?

indtil de er overbooket så skal det være vores opgave. Så kommer vi indover igen, så glemmer man lidt det der hierarki.  Men det er vel også fordi, at psykiatri og demens det er noget af det der har givet et løntrin mere. Dvs at det så kun har været for de få og for de udvalgte…….  Jeg synes man kunstigt har holdt hjælperne nede i lang tid. Og så har man opkvalificeret assistenterne i stedet for.

Så vi kommer længere og længere ned på stigen.

 Der hvor jeg er, taler vi ikke om kompetencer fordi, nogle kompetencer giver et løntrin ekstra. …Det er nok noget man sidder og siger hos lederen, men det er ikke noget man snakker højt om.

Så kompetencer er et lukket land, der hvor jeg er  Man kan jo se de synlige resultater, hvis der er nogen der har kompetencer -hvor det er der er gode resultater med borgerne, så det er da noget vi snakker om.

Hvis der er en der er god til de demente, så bliver hun sendt ud, når vi får en ny, så er det hende der får opgaven.  Man spotter dem da (de dygtige kolleger) og så er Er der risiko for at blive privat praktiserende?

Divergerende oplevelser af feedback på arbejde. Positivitetskvotienten 3-1 Bandura Om at mestre omverdens krav Vi har brug for succes oplevelser for at få modet til at have høje forventninger til sig selv.

43

Hvordan ved i så, at I har de nødvendige kompetencer?

Kan I ikke prøve at sige noget mere om kompleksiteten – mærker I det, at kompleksiteten stiger?

det bare om at anerkende dem  Det er blevet meget mere konkurrencepræget. Red egen røv-agtigt, fordi der er fyringsrunde. Man er ikke god til at anerkende andre, fordi man holder kortene tæt ind til kroppen, desværre.  Jeg synes vi i aftenvagten er gode til at observere hinanden og sige du er god til…og så dele vi lidt ud. Jo det synes jeg vi er gode til.  Tidspresset kan måske hæmme det der, altså vi er ikke så meget sammen mere.  Jeg synes lidt, at der må ikke være nogen der er gode til noget. Alle skal kunne det samme… det synes jeg er noget pjat.  ( der er ikke plads til specielle hensyn)….

 Det man får tilbage fra sine kolleger  …..Det, der giver mig tilfredsstillelse er den ældres feedback. Man kan ikke forvente at der er plads til skulderklap fra kollegerne, måske også fordi det er så konkurrencepræget som det er (…)  Så længe jeg føler, at jeg har ydet det bedste jeg nu kunne, så føler jeg sådan at jeg er sgu en god ssh. Der er ikke andre der takker mig for det Hvor henter man sin energi, hvis man ikke får succes oplevelser, ikke bliver anerkendt?

Usikkerhed på egen kompetence Kompleksitete n i opgaverne er stigende, der giver en oplevelse af utilstrækkeligh ed. Oplevelse af mindre faglig Bandura Oplevelsen af selvkompetence er afhængig af om man finder mening med sin egen rolle

Illeris Kan man lære/udvikle sig når man er utryg?

44

Opsummerende/afklarend e spørgsmål til kompetence Så der er nogle kompetencer I mangler?  Det er da vigtigt at den ældre borger er tilfreds når man går derfra. Jeg vil da hellere have min borgers anerkendelse end mine kollegers faktisk. Fordi det er dem jeg udfører arbejdet inde ved. Det er vigtigt at de modtager og er glade for det.  Jamen altså det er borgerens reaktion på det man yder. Men jeg synes også at vi i vores gruppe arbejder meget på at rose hinanden. Det fungerer fint.  Der er ikke Esbjerg kommune der kommer og giver en et skulderklap. Det er efterhånden heller ikke lederen giver et skulderklap og siger tak for godt arbejde.

Kolleger kører også deres eget løb.(….) Jeg kan jo ikke gå i en kronisk angst for at blive fyret, jeg er nød til at bevare mit glade og gode jeg  …Jeg synes det er synd du har den holdning. Det er da tit vi må gå hjem med dårlig samvittighed, så er det rigtig godt at få det vendt med kollegerne.  (…..)  (…minus fastansættelse)   Det synes jeg ikke jeg har. Fordi kravene bliver større og større. Og kravene kommer til os før vi er parate til det.

Folk bliver udskrevet tidligere og tidligere fra sparring og hjælp i arbejdssituatio ner

Fagrolle, opgaveglidning , nye krav til kompetencer, alene arbejde, Bandura At udvikle sig gennem at være i et anerkendende miljø Illeris Meningstilskrivelse

Bandura Bliver vi styrket i vores personlige kompetencer, så får vi bedre resultater

45

sygehus f.eks. Og mange gange så bliver de sendt hjem fredag eftermiddag, hjælpemidler er ikke klar og vi er ikke ordentlig informeret og det kører bare på bedste beskub.  Jamen det vi mangler samarbejdet hele veje rundt. At sende et menneske hjem der ikke er klar, det er simpelthen ikke værdigt.(…) og igen psykiatrien mangler noget  Det er også den jeg tænker på –psykiatrien der mangler vi i hvert fald kompetencer  De bliver mere og mere komplekse derude beboerne, det gør de.  Og så det med at man skiller spl og fysser fra grupperne, hvor det før var tværfaglige grupper.

Det gør at vi kommer længere og længere fra hinanden  Og får mindre og mindre hjælp af dem. ()Det der samarbejde der, det er ved at gå fløjten. Jeg har tit her på det sidste stået og følt mig som Palle alene i verden.

  …( i stedet for at der er en hurtig kontakt og der kan handles hurtigt,  Vi kender ikke alle sammen de borgere vi har med at gøre, det gjorde vi i det gamle system, det gør vi ikke mere.  (…) det er blevet mere utryg når de(spl) ikke er i Kompleksitete n øges, større krav i ansættelsesfor holdet.

46

huset. Man står lidt mere på egne ben.  Vi skal jo kunne gå ind og tage hver eneste borger.

Og så vi lige nogle korte instruktioner – (de må kun ligge på den sidejamen så er det den side de skal ligge på) hele tiden så bliver vi mødt af sådan nogle krav af….  Vi bliver ikke klædt på synes jeg, vi skal selv være meget mere opsøgende når vi får nogle nye  Men også det vi skal kunne observere synes jeg. Vi kan da godt se nogle basale forandringer der sker, men tit og ofte så tænker jeg, at vi kan spotte det tidligere. Altså havde man den erfaring, hvilket man får efterhånden, ….men var jeg lige kommet ud fra uddannelsen…()  Men det er også folk der bider, slår, kradser..der står man helt alene (..) folk kan være bange for at være på arbejde, for deres egen sikkerhed.

Det står man meget alene med. (..) Det bliver hjælperens eget problem at stå med en kompleks borger..og det er frustrerende.  Også fordi vi har en blanding af det hele, vi har jo både psykotiske og demente og somatiske sammen. Det kan også blive sådan lidt..

47

 Jamen den er sådan lidt underlig, for samtidigt er vi blevet degraderet – i den grad. Vi får hele tiden at vide ” det må du ikke” og alligevel så får vi flere og flere komplekse borger ud som vi skal tage mere og mere hånd om men får mindre og mindre hjælp til. Det er sådan en forvirrende tilstand vi er i  Og kommer vi der til fredag middag, så er alt lukket, så er der ingen hjælp at hente.  Så står vi der med det selvom vi ikke må  Nej det er ikke i weekenden man skal have et psykotisk tilfælde…hvor går vi så hen? (…gangmøde)

Motivation På en skala 1-6. hvad er jeres motivation inden et kursus  Jeg vil nok ligge den på en 4. jeg er meget nysgerrig og opsøgende på hvad jeg skal  Jeg ligger på en 5er.

Nysgerrigheden men også frustrationen over at det ikke er penslet ud, hvad jeg skal. (udfordringer teknisk…)  Jeg har lidt svært ved at svare på det. Det kommer an på, hvad form for kursus.

Min motivation hænger sammen med, om jeg synes jeg kan bruge det til noget.

Og jeg vil også gerne lære noget nyt, så ville jeg ligge på Høj placering af motivation, men ikke entydigt hvorfor de er motiverede Illeris Tvang og trang Motivation uomgængeligt i transformativ læring

48

Hvad bliver afgørende for, om man er motiveret( for et kursus)?

omkring en 5 er. Men jeg skal også ligesom vide hvad målet er. Igen målet. Ellers bliver jeg nok lidt skeptisk. Så bliver jeg nok lidt negativ ( ..)  Hvis man tog teknikken væk, så tror jeg, jeg ville ligge på 7-8 stykker, for jeg er nysgerrig. (…) det der kan komme til at bremse mig, det er hvis det hele skal til at foregå på computer, det er jeg først ved at lære at bruge ( …) Jeg vil gerne have ny viden  Jeg har glædet mig til at komme på det her kursus.

Også selv om jeg ikke rigtig vidste hvad det var. Jeg spurgte, og de andre på holdet før mig, de sagde at det er bare fordi de vil have jer til at være assistenter alle sammen. Det er spændende nok, men jeg synes det er meget bredt. Altså, hvis jeg kunne se målet sådan helt, hvad det var jeg skulle bruge det til bagefter….altså når jeg kommer tilbage og de spørger mig om, ”hvad har du så lært”, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige. Jo man kan sige, at jeg har fået opfrisket mine kompetence.

Men jeg synes jeg er motiveret. Jeg ligger vel på en 5er.  Det konkrete mål tror jeg. At vi ved helt 100% hvor er det det her bærer hen, hvad er det jeg skal kunne og hvad er formålet med det. Og hvorfor er det min leder gerne vil have jeg skal på det her, sådan helt konkret.

Fakta på bordet.  Helt enig Kendskab til målet/formålet er afgørende for, hvor motiveret man er som kursist Illeris Motivationsformer

Det drejer sig ikke om at skabe motivation men om at finde den

49

Har jeg ret når jeg siger, at I gerne vil kunne forstå hvad I skal med det inden I kommer?

Så der kan godt ligge et pres også i at skulle vælge at tage på kursus?

Tanker efter et kursus: I hvilke situationer taler I med nogen om, hvad I har lært?  Hvis man ved at et kursus hedder demens, så ved man, så drejer det sig om demens og så bliver jeg forhåbentlig bedre til det.  Er det noget for den enkelte eller er det alle der skal igennem det. Det er fordi det er rart at vide, om det er noget alle skal eller det er en anerkendelse af det arbejde jeg går og gør. Vi søger jo også anerkendelse. Har du valgt mig til det, eller er det noget vi alle sammen skal igennem. Og igen hvad er målet med det.

  Samstemmende: Helt sikkert  Det er klar svar. Hvad er formålet med det. Hvad skal vi bruge det til. (…ass…) mere klarhed og åbenhed om hvorfor vi er kommet af sted (..)  …assistenter det er det fremtiden byder og det kan man jo se ude på arbejdsmarkedet.  Altså jeg synes det er vigtigt at få at vide, vil man beholde hjælperne eller vil man ikke.

Hvis an vil beholde hjælperne, så er det fint nok at sende os af sted og dygtiggøre os, men det ved vi jo ikke.  Det føles ikke som om, at der bliver spillet med åbne kort.

Man ved ikke helt hvor de vil hen af. Er de fordi de vil luske os ind på den uddannelse eller hvad.

  Ja, det tror jeg mange føler  I en arbejdssituation, hvor vi står, så spørger en kollega måske, har du lært noget om Meningstilskriv ning. Hvad skal vi med det?

Forventningspr es

Hvem viden deler man med? Illeris Mellem tvang og trang

Bourdieu (habitus og kapital)

Illeris

50

Hvilke tanker gør I jer om, at få anvendt det I har lært. Hvordan får man det i spil?

det. Er det noget nyt i det her.  Eller også så er det lederen der henvender sig ” nå, men lærte du noget spændende på kursus.  Det er altid nemmere når vi er flere fra det samme sted der her været af sted, at komme med noget. Det kan godt være svært, at komme tilbage som den eneste og så tro man skal komme og lave noget om – det skal man ikke!! Så kommer janteloven: du skal ikke tro du kan noget mere fordi du har været af sted på kursus – vi kører her.

Vi har tit sagt det, at vi vil gerne nogle flere af sted på det samme  Hvis jeg har været af sted på et rigtig godt kursus og blevet begejstret over det jeg har lært, så kan jeg altså ikke hold min mund. Så må de høre om de vil eller ej.  Tidligere på vores gruppemøder, da var der tid til at nogen stillede sig op og fortalte om et kursus. Det er blevet skåret fra nu. (…)

  Jamen der kan man jo kun starte ved sig selv. I en situation sige, nå ok er der noget jeg har lært; kan jeg sige og gøre tingene anderledes. Kan jeg tage giraføre på i stedet for ulveøre og sådan nogle ting.

Der er kun at starte hos sig selv.  Og så krydse fingre for at man får en kollega med på bølgen, så man løfter lidt i flok. Prøve at få det implementeret på afdelingen, men tit og ofte Er kompetencer private eller organisatoriske ? Lettere når man er fælles om læringen, fx flere af sted på samme tid

Konkurrenceel ement i kompetence. Ikke entydigt positivt at kunne noget de andre ikke kan

Fagrolle

Forskellige opfattelser af hvor let eller svært det er, at få sine kompetencer i spil Identitet. Fagidentitet. Har jeg mulighed for at udvikle begge dele sideløbende?

Bandura Anerkendende miljø

Illeris Referencerammer Meningstilskrivelse

Bandura Blive styrket i sin personlige kompetencer ved anerkendende

51

Hvis I kunne bestemme, hvad ville I så gøre anderledes inden opstart på et kursus?

der ender man med panden mod en mur. Så det er rigtig svært at løfte det.  Jeg synes der er meget åbenhed i vores gruppe, men meget bliver ligesom bremset pga. tidsmangel. Vi får flere og flere opgaver presset ned på kort arbejdstid. Der er ikke så meget overskud til alt det nye. Og så får man at vide ” sådan er det bare”  Og så er det bare at indordne sig  Kæft, trit og retning  Sådan er det bare, det kan vi ikke lave om på nu. Det er en konstatering af tingenes tilstand: det kan vi ikke gøre noget ved. Så der er ikke meget at kæmpe med (…pres på ledelsen)  Jeg tænker måske, hvis underviseren kunne komme ud. Så kunne der komme en der kunne forklare os og vi kunne stille spørgsmål. Der kunne også blive sendt nogle papirer ud, men der kan du ikke stille spørgsmål. Det kunne være dejligt, så vidste man ligesom, hvad det drejer sig om. Hvad skal der foregå.  Bedre information herude fra skolen: hvad drejer det sig om også mere detaljeret. (…) jeg synes det er en spiseseddel; er det noget jeg har lyst til at sætte tænderne i eller hvad.  Jeg har også brug for at vide noget på forhånd. (…) Det kan vel også være godt, at teamlederne er ordentlig informerede og kan give os den information Tidspres. Forventningspr es. Magtstrukturer

Svært ved at komme med fælles konkrete løsningsforslag . Ikke entydigt ønske om at møde underviseren inden start

Teamlederens rolle Kunne klæde sine ansatte på Illeris Motivation gennem meningstilskrivelse

Bandura Anerkendende miljø

52

Hvorfor bliver I ikke spurgt om, hvad I har brug for at lære, eller lyst til at lære?

Hvordan får vi os undervisere viden om,  Ja, det kunne det også, at de bliver bedre klædt på til a fortælle og hvad vi skal  Det vil jeg også sige  Jeg tror i de her tider, hvor arbejdspladsen er så usikker….at så har man brug for at når man skal på kursus, så er det noget sikkert. Der er nogen der har styr på noget her. Der er rent faktisk nogen der har styr på, hvad det er vi skal ud at lære noget om. (…)  Så undrer det mig også, at vi aldrig bliver spurgt om, hvad det er vi mangler. Vi får præsenteret et kursus den ene gang efter de andre. (…)

Jeg har bedt om at komme på nogle kurser den ene

PLUS samtale efter den anden, fordi det synes jeg, det manglede jeg. Det bliver bare fejet af bordet. Der er aldrig nogen der spørger os: hvad kunne I tænke jer, at lære noget om. Fordi når vi bliver sendt på kursus, så er det bestemt ovenfra.  (kursuskatalog)   Det er fordi, det er et større regnskab. Kan vi få penge for den der kommer af sted, kan få sætte en anden ind i stedet. Og nogen steder er det måske også ren dovenskab, at det kræver noget arbejdet fra lederen og sæt et nyt menneske i spil når en anden skal på kursus. (…)Det bliver aldrig serveret som et eller andet spændende materiale…  Det er mangel på respekt over for os, at vi ikke bliver hørt. Vi bliver påduttet det oppe fra. (økonomi)…det er Føler sig ikke inddragede Magtstrukturer

Savner medarbejder inddragelse. Mister fodfæste som faggruppe. Hvad er fagrollen?. Hvad er fremtiden? Betyder min mening noget?

Usikkerhed, utryghed

53

hvad I allerede har af erfaringer?

Men hvordan får jeg det at vide som underviser?

Hvad med at mødes en time 3 uger inden kurset. Lige og få snakket om, hvor er I henne?

Så I kan godt være bange for at man ”pakker sig” hvis jeg kommer ud og spørger; Hvad kan du?

hele tiden det der styrer, det er ikke hvad vi har behov for.  Det lyder rigtig flot med de visioner Esbjerg kommune har. Virkelig – imponerende.  Men de breder bare (viser store armbevægelser) ud over noget. I min verden så tror jeg ikke de kan få kontrol over det der sundhedscenter. Lige nu der uddanner man ssh – til hvad i

Esbjerg kommune? Der er jo ikke nogen arbejdspladser at få. (….) Hvor er det helt konkret Esbjerg kommune vil hen? Hvad er det for et niveau de vil op på, siden at man bliver ved med at uddanne så mange hjælpere.

Jamen hvad med os gamle hjælpere, skal vi videre som assistenter?  Man smider guld på gaden  Man mangler at kigge lidt tilbage..fik vi alle med, i stedet for bare fremad fremad fremad (…)  ….der kunne man jo også inddrage os. Hvad er det der fungerer, hvad er det der ikke fungerer.

  Der tænker jeg, at man skal have fingeren på pulsen.

Teamlederen f.eks. hende har man jo forhåbentlig et rimelig godt samarbejde med, så hun kan sige, hov hende her hun er ret god, hun har succes hver eneste gang. Hver enkelte person har nogle forskellige kompetencer…og løfte dem.  ( kompetencemappe)….mange af de AMU kurser dem får du jo et stykke papir på, men er det egentlig også sivet ind? Ønske om at inddrage egne erfaringer. At underviseren er anerkendende og lydhør. Vil gerne mødes i deres faglighed, men ikke udstilles

Teamlederens rolle? Tønnesvang Se mig, som den jeg er Lad mig høre til Giv mig passende udfordringer

Honneth Manglende anerkendelse i forskellige sfærer

54

Så hvis I får et sidste skud på, hvordan skal vi gøre kurserne bedre. Hvordan skal vi starte et bedre sted…?

Men I har brug for at kende formålet? Hvad skal vi med det?

Afrunding:

Evaluering. Hvordan har det været at deltage?  Det er heller ikke nemt som underviser, for det jeg har oplevet med mig selv – der kommer nogle ting på tavlen, og så bliver jeg en lille smule kritisk nogle gange. Det der i virkeligheden kommer ud, det er mine frustrationer ifht.

Nogle andre ting. (…) At man kan komme med egne praksis erfaringer, det viser mig, at man har fingeren på pulsen. (snak om forskellen mellem teori og praksis)

  Det er et svært spørgsmål.

Måske gør man det allerede ved at lave en test (IKV red)  Måske kan man også godt tabe nogen ved det. Nu ved jeg ikke helt konkret hvordan det vil foregå…  Uanset hvad vi foreslår, så vil det være en subjektiv vurdering – vil det ikke det?  En udtalelse fra en teamleder, men hun ved jo heller ikke alt, hvad der foregår  Nej, for har hun fingeren på os alle sammen? Det tror jeg ikke hun har. Hun er jo aldrig med ude.

  Du mener en personlig samtale? For altså på klassen der får vi ikke alle med. Der er nogen der ikke siger noget i forsamlinger. Så det skal være mand til mand, hvis det er det man vælger.  Men igen, vi er kvinder, vi er tvivlere: Hvis I kom ud og vi skulle fortælle, hvad vi var gode til. Så igen…uuhh hvad skal du bruge det til, hvor bliver det skrevet. Hvad er målet. Så vil der igen komme usikkerhed snigende. Vi får Usikkerhed på egen fagidentitet. Magtstrukturer Viden er magt. Hvad skal det bruges til Usikkerhed

Teamlederens rolle Illeris Bevidstheden om egen rolle. Identitetsudvikling

Gode relationer Respekt Anerkendelse Lederskab

55

den også præsenteret af vores leder: Hvad kan du bidrage med, hvad kan du? Hvad er du værd? (…plussamtaler)

  Nej vi er ikke gode til at rose os selv og sige det er vi gode til og sådan noget.  Du skal jo ikke tro du er noget…  Men jeg tænker sådan lidt alligevel at gå tilbage til teamlederen. Med teamlederen der har vi de der PLUS samtaler, det må da kunne give et billede af en …tror I ikke?  Nej hun ser jo ikke hvad du laver. Det er kolleger der ved, hvad man er værd.  Der er stor udskiftning blandt lederne i Esbjerg kommune, der bliver flyttet rundt og grupper bliver opløst og sat sammen igen, det gør jo også at man kommer endnu længere væk fra at lederen har et nært forhold til medarbejderen.

  Jeg vil altså sige, hvis I kommer ud og mødte os, det tror jeg altså ville være godt.

Snakke med os.  Jeg kan ikke svare på det.  Nej, det kan jeg heller ikke  Men jeg tænker, man kan ikke spørge teamlederen, man kan ikke spørge beboerne, man kan ikke spørge kollegerne, så er der nærmest kun os selv til at fortælle hvordan.

  Samlet: Ja det er rigtigt forstået!  Men problemet er også, hvis du tog ud et eller andet sted, Meningstilskriv else. Det skal give mening at tage på kursus.. De har brug for at vide hvorfor.

Skolens værdier lever!

56