Standardisering g\u00F8r jernbanen mere attraktiv

Standardisering gør jernbanen mere attraktiv

EU's 4. jernbanepakke har til formål at gøre jernbanetransport til et mere attraktivt transportmiddel i Europa og gøre jernbanen mere relevant som transportmiddel på tværs af grænserne i Europa. Det er ingen let opgave med tanke på at ved jernbanens fødsel spillede jernbane ­ trans port en militærstrategisk rolle.

Det indebar at forskellige tekniske systemer blev set som en fordel, ikke en hindring. Men for alle andre transportmidler har standardisering og ens tekniske regler gjort dem attraktive i transporter på tværs af Europa. En lastbil kan køre fra Palermo til Kiruna ude at blive mødt med nationale krav til lastbilens udrustning eller godkendelse (eller chaufførens sprogkompetence) og et fly kan lette fra Trondheim og lande i Athen uden særlige krav til teknisk udrustning i Ungarns luftrum, som flyet passerer på vejen.

Standardisering er en del af nøglen til succes i grænseoverskridende trafik, men i ligeså høj grad i national trafik. Tænk sig hvis spejlene på en turistbus skulle have en bredde i Danmark, en anden i Holland og en tredje i Norge for at opfylde nationale krav. Standardisering betyder imidlertid ikke kun at grænse overskridende trafik er lettere; indenlandsk/national trafik bliver billigere at drive fordi markedet for busser, fly og skibe er internationalt og dermed større. Det mindsker omkostninger.

Nytte med standardisering

Nordisk samarbejde har givet verden et af de mere succesfulde eksempler på nytten med standardisering, nemlig mobiltelefoni. Tilbage i 90’erne var Norden førende på at udvikle mobiltelefoni i verden. Den 2. januar 1987 blev verdens første fuldautomatiske mobiltele fonsystem, NMT-900 systemet, sat i drift i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Systemet var baseret på en fælles nordisk standard, som gjorde det muligt at ringe fra en mobiltelefon i Danmark direkte til en mobiltelefon i Finland uden brug af Rigstelefonens omstilling.

Selvom mobiltelefoner var dyre og tunge kunne de bruges på tværs af grænserne i Norden og har ikke bare lettet livet for virksomhederne, der arbejdede grænseoverskridende, men også gjort mobiltelefoni billigere i hvert af de fire lande. NMT var en fælles standard udviklet i fællesskab af myndighederne i de fire nordiske lande. NMT-standarden blev basis for en fantastisk udvikling af telefoni i Norden.

Navne som Eriksson, Nokia, Storno og AP er legendariske. Netop den fælles nordiske standard sikrede et tilstrækkeligt stort marked til at udvikle nye modeller når samme telefon kunne bruges i flere lande. Her var ingen NMT-Danmark, NMT-Sverige og så videre.

Historiske forklaringer

Derfor er det lidt tankevækkende, når en større nordisk godsoperatør på NJS-konferencen om Crossborder Rail Traffic den 16. okto ber gennem går barriererne ved de enkelte grænseovergange i Norden som firmaet trafikerer. Ikke to landegrænser er ens i Norden, hvad angår tekniske krav og trafikregler. For godsoperatøren er disse barrierer blot ekstraomkostninger, der gør jernbane transport dyrere for transportkøberne.

Det er ingen nyhed i jernbanesektoren at der er forskellige strømsystemer og signalsystemer. Nogle af tekniske barrierer har også sine gode historiske forklaringer. Men det gælder ikke nye det signalsystem ERTMS. Manglen

på en fælles nordisk standard og implementeringsplan er udtalt. De nationale sikkerhedsmyndigheder og baneforvaltere er tilsyneladende ikke så engagerede i at skabe en fælles nordisk standard for ERTMS. Det kunne ellers mindske jernbaneoperatørernes omkostninger og styrke jernbanens konkurrenceevne i international trafik samt realisere nytten af de store investeringer i ERTMS endnu tidligere.

Digitalisering af signalsystemet kan skabe grundlag for innovation indenfor kundeinformation, trafikstyring, vedligehold og udvikling af mere automatiseret drift med rullende materiel. Mere standardisering giver et større europæisk marked og gør jernbanen mere attraktiv som transportmiddel.

Forhåbentlig kan de nordiske myndigheder blive inspireret af NMT-historien.

STEN A. HANSEN

Lyhyt yhteenveto suomeksi

EU:n neljännen rautatiepaketin tarkoituksena on tehdä rautatiekuljetukset entistä houkuttelevammaksi kuljetusmuodoksi Euroopassa ja lisätä rautateiden merkitystä kuljetuksissa yli rajojen. Tämä ei ole mikään helppo tehtävä miettiä, kun rautateillä ja rautatiekuljetuksilla alkuvaiheessa oli sotilasstrateginen rooli.