Jeanne d'Arc Living Magazine - ISSUE 4 (2009) Wonderful Outdoor Baths (DANISH)

Page 1



Hjem til Danmark med risikoen for blæst, regn og knap så solrige sommerdage. Men også med kolonihaver, jordbær og traveture på stranden, for at samle tang, sten, drivtømmer og skaller. Sidde i ly for regnen, under et halvtag og høre dråbernes trommen. Mærke duften lige efter en regnbyge. Cykle ud af de små snoede landeveje gennem landet og skoven. Mærke alle duftene og høre lydene. Måske kommer vi forbi en landevejsbod, der sælger friske jordbær, ærter og kartofler og fylder cykelkurven med det.

Lave bål på stranden en stille sommeraften eller grille i haven, sammen med venner, naboer eller familie. Det er, som i alle sammenhænge i livet, kontrasterne der gør forskellen. Hvis alle dage er ens har vi ikke noget at glæde os over, eller længes efter… I dette nummer af magasinet får du masser af inspiration til at nyde den nordiske sommer. Der er flere spændende nordiske hjem og haver. Alle indrettet med inspiration fra fransk landstil. Større og mindre ”gør det selv” projekter, og ikke mindst gode ideer til hyggelige projekter på regnvejrsdage. Vi ønsker dig god læselyst og rigtig god sensommer!

Lonnie og Vivian


In d h o l d Side

3. Yndige Klematis

Side 11. Borddækning i den Romantiske Have Side 17. Med Fantasi og Hvid Maling Side 33. En Have helt i Hvidt Side 44. Franske Terriner Side 49. Ting - der Skaber Stilen Side 51. Helsende Hvidløg Side 61. Udebade for Krop & Sjæl Side 65. Lonnies Franske Udebad Side 73. Haveoaser med Plads til Bad i det Grønne Side 77. Strandfund Side 84. Ting - der Skaber Stilen til Udebadet Side 86. Haveliv på Villa Huvudsta Side 97. Havens Dronning Side 107. Ting - der Skaber Stilen i Haven Side 109. Rå Stil i Sommerhuset Side 119. Hannis Terrasse Side 125. Oliventræer Side 129. Jeg ved, hvor der findes... Side 146. Tøj vi Elsker Side 148. Fine Flakoner

Magasinet

Jeanne d’Arc Living Nr. 4 - 2009 Udgives af Jeanne d’Arc Living Chefredaktører: Vivian Christensen Lonnie Würtz Jensen Redaktionsassistent: Kirsten Hjulmand Blomsterdekoratør: Susanne Sølvsten Dekoratør: Anette Støvring Christensen Annoncesalg: Mail: annonce@jeannedarcliving.dk Styling og Tekst: Vivian Christensen Mail: vivian@jeannedarcliving.dk Layout og Foto: Lonnie Würtz Jensen Mail: jeannedarc@jeannedarcliving.dk Redaktion: Jeanne d’Arc Living ApS Houmarksvej 92, Kondrup 8920 Randers NV Denmark Tlf: +45 36932010 Mail: jeannedarc@jeannedarcliving.dk www.jeannedarcliving.dk Distribution: Magasinet sælges udelukkende gennem Jeanne d’Arc Livings forhandlere. Forhandlere kan ses på vores hjemmeside www.jeannedarcliving.dk under magasin. Ønsker du at sælge Magasinet i din butik, så kontakt salg@jeannedarcliving.dk Grafisk produktion: BUCHS AS www.buchs.dk


Tekst og styling: Vivian Christensen og Anette Christensen/Jeanne d’Arc Living Blomster: Susanne Sølvsten/Jeanne d’Arc Living Foto: Lonnie Würtz Jensen/Jeanne d’Arc Living Location: Lindely Regi : Privat eje og Jeanne d’Arc Living Tak for klamatisplanter fra Westerly – slyngplanter engros, www.westerly.dk

Y ndige K lematis

Klatreplantens Dronning

3


K

lematis er en helt fantastisk plante. Den passer stort set sig selv og giver de mest bedårende blomster. Den passer perfekt til den naturlige og romantiske have. Planter du forskellige sorter, kan du have blomstrende klematis hele sommeren igennem og dermed skabe mere liv til haven. Nogle blomstrer i foråret, andre i sensommeren. Nogle sorter blomstrer flere gange i løbet af sommeren. De har en fantastisk evne til at klatre, selv på de smalleste steder og gribe med deres små fangarme, alt hvad der krydser deres vej. Sæt en klematis op af en gammel mur, ved en carport eller på terrassen. Den vil snørkle sig rundt og kvittere med de yndigste blomster. Klematis er også meget taknemmelig at bruge i dekorationer og buketter. Der er dog et par forholdsregler… Når du omgås Klematis bør det ske med omtanke, da de kan være giftige. De kan være lettere hudirriterende. Franskmændene kaldte i gamle dage Klematis for ”L´herbe aux gueux”. Det betyder tiggerurt. Tiggerne gned saft fra Klematis ind i ansigtet og på arme og ben for at fremkalde medlidenhed. Så der er nok noget om snakken, om at planten virker irriterende på huden…

I naturen søger rankerne langs skovbunden, indtil de finder en busk eller et træ, de kan søge til vejrs i. I haven kan du dyrke klematis på samme måde. Plant dem ved et gammelt æbletræ og lad rankerne slynge sig op mellem grenene. Eller måske ved siden af en rosenbusk. Der er ikke nogen grund til at beskære klematis. Lad den endelig være – så bliver den endnu større og flottere næste år.

Historie:

Navnet Klematis kommer fra det græske ord: Klema, som betyder kvist eller bøjelig ranke. Klematis er nært beslægtet med ranunkelfamilien. Så langt tilbage som i 16-hundredetallet kan man spore forædlingen af Klematis, og i 18-hundredetallet begyndte plantesamlere for alvor at sprede alverdens arter rundt om i hele verden. Planten stammer oprindeligt fra Det Fjerne Østen. Der går historier om, hvordan den blev smidt på kompostbunken i Frankrig. Nogle englændere reddede resterne og tog dem med til England. Det var også en engelsk planteskole, der var den første til at komme med en storbladet sort. Det var ikke mindre end en sensation på den tid. I dag findes der mere end 1000 forskellige sorter.

Plantning:

Klematis klatrer ved hjælp af tynde slyngtråde. Derfor er det en god ide at sætte et espalier op, hvis der ikke er andet i nærheden, den kan gribe fat i. Klematis er en skyggeplante og holder af at have rødderne i skygge. Det er derfor en god ide at plante bunddækkeplanter omkring rødderne. Eller lægge et par store sten omkring rødderne. Når du skal plante klematis, skal du grave et rigeligt stort hul og løsne jorden godt. Det vil være en god ide at fylde lidt god kompost eller staldgødning ned i hullet. Klematis skal dybt ned i jorden når du planter den. Ellers kan du nemt risikere at den visner. Plant klematis ca. 10 cm. dybere end i potten. Husk at lade planten trække vand i en spand først. Den næste måned skal du give planten rigeligt vand. Gerne 4 gange om ugen, alt efter vejret. Hvis du følger rådene om plantning af klematis, er det ikke nogen besværlig plante at passe. Den vil dog stadig gerne have godt med vand og lidt gødning af og til. Hvis du har problemer med at have klematis i haven, er det ofte plantningen eller den jordtype du har i din have, det er gået galt med. En anden ting der kan give problemer er for meget vind eller for meget sol. Prøv eventuelt at flytte din plante til et mere skyggefuld sted hvor det også er læ. Får de først fat, så er de utrolig nemme at have med at gøre.

4


5


K

lematis med små blomster egner sig rigtig godt til at bruge i buketter og dekorationer. Her har vi lavet en dekoration med roser, skimmia, juleroser og forglemmigej og til sidst er der snoet en fin klematisranke omkring. Det skal du bruge: Skål, Opsats eller gammel Terrin Vådoasis, Klematisranke, Roser, Skimmia, Lyserøde Forglemmigej, Julerose og forskellige Grønne Blade fra Haven. Sådan gør du : Skær oasis til i den passende størrelse. Lad den trække vand i en vask eller balje. Stilkene skæres skrå og oasisen dækkes af blomster og grønt jævnt fordelt. Husk at vande oasisen hver dag.

D

u kan godt lægge ranker som dekorativt pynt på bordet og omkring tallerknerne, men gør det med forsigtighed, da de jo er giftige.

6


7


8


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.