Vores Historie – Historisk forskning

Vores Historie

Historisk forskning og undervisning på en ny måde

Fredag d . 3 . december 2021 var der helt usædvanligt meget liv på Syddansk Universitets gange . Knap 300 gymnasielever var sammen med deres historielærere på besøg for at præsentere resultaterne af deres deltagelse i forskningsprojektet Vores Historie . Universitetets gamle studenterbar var proppet til randen og dekoreret med 73 fantasifulde og informative posters, som hver især præsenterede livshistorier om familielivets forandringer i 1960’erne og 1970’erne . Et forpustet bedømmelsespanel nåede med nød og næppe hele rækken af posters rundt – hver poster blev præsenteret af den elevgruppe, som havde lavet den .

Årsagen til al dette liv og virak var, at gymnasieelever fra fire gymnasier – herunder Fredericia Gymnasium – havde deltaget i pilotprojektet Vores Historie i efteråret 2021 .

Vores Historie er en ny og anderledes måde at kombinere historisk forskning og historieundervisning på . En tilgang som stiller store krav til engagement og nysgerrighed . Det var der til overflod gennem projektforløbet .

Vores Historie er et såkaldt Citizen Science projekt . Ideen med Citizen Science, eller borgerforskning, er at styrke båndet mellem forskning og samfund ved at inddrage borgere i forskningsprocessen. Der er flere ting på spil på samme tid . For det første vil vi som forskere gerne have borgerne til at hjælpe os med at indsamle data . Skal der laves vandprøver i hele landet eller observeres biodiversitet, er det rigtig smart, at

lokale borgere gør det, fx via en app . Det sikrer, at man får flere observationer af et bestemt fænomen og dermed bedre forskning . For det andet kan borgerne inddrages i selve forskningsprocessen . Det kan fx være i forhold til at beslutte, hvad der skal undersøges . Det kan have stor betydning, f .eks . når det gælder sundhedsforskning, hvor patienten kan have et andet blik end lægen for, hvad der er vigtigt . Det kan også være i forhold til selve analysen af data . Dette er typisk forbeholdt forskerne, men også her gælder det, at flere øjne på samme sag kan åbne analysen op . Derfor giver det mening at forske sammen . Endelig er det et mål for Citizen Science at udbrede forståelsen af, hvad forskning er . Projektet Vores Historie er blevet søsat med alle disse gode perspektiver in mente .

Vores konkrete udgangspunkt er, at der i perioden fra 1960’erne til 1980’erne skete dramatiske forandringer i familielivet i Danmark . Kort fortalt: Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, børnepasning blev i stigende grad varetaget af det offentlige, kønsroller var under forandring, kvinder fik kontrol over deres fertilitet (med fx p-piller og fri abort), synet på børn og opdragelse forandrede sig, og ægteskabets status var under hastig forandring . Alt dette skete stort set på samme tid . Hverdagen i familien forandrede sig – på godt og ondt . Vi ved en del om dette: Der findes tal for kvinders beskæftigelse og familiernes tidsforbrug, vi ved, hvor mange der blev gift og skilt, vi har studier af de politiske processer bag ekspansionen i daginstitutionssektoren osv . Men der er også huller i vores viden . Vi ved meget lidt om, hvordan alt dette er blevet oplevet af de mennesker, der levede midt i det . Vores Historie projektet er på jagt efter denne oplevede historie . Eller nok rettere: De oplevede historier . Der er ikke grund til at forvente, at alle mennesker har oplevet disse forandringer på samme måde . Snarere tværtimod . Det er oplagt, at mænd og kvinder kan have oplevet forandringerne forskelligt . Og at ikke alle kvinder eller mænd har oplevet det ens . Der har givet været forskel på, om man oplevede det i sin ungdom eller som ældre, mellem by og land osv . Det er disse – forskellige – oplevelser, vi med projektet gerne vil grave i .

Men det er en kæmpe arbejds- og forskningsopgave at indsamle livshistorier og analysere dem . Derfor har vi som forskere brug for hjælp . Vores Historie er derfor lavet som et forskningsprojekt, hvor gymnasieelever og gymnasielærere går i tæt samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet . Helt konkret bygger Vores Historie på et 8-10 ugers undervisningsforløb for gymnasieklasser . Forløbet var udviklet i et samarbejde mellem SDU og de deltagende gymnasielærere og indeholdt bl .a . arbejdstemaer, kildetekster og forskellige introduktionsvideoer . I løbet af forløbet præsenteres gymnasieeleverne for emnet – familiens forandring i 1960’erne og 1970’erne - hvorefter de selv skal indsamle ny viden og analysere den . Det sker ved at lave et interview med en person, som har oplevet perioden med henblik på familieliv og kønsroller . På Fredericia Gymnasium var der desuden lagt særlig vægt på ferie-temaet . Interviews skete typisk i mindre grupper . Eleverne var på forhånd udstyret med en spørgeguide, men øvelsen stillede store krav til deres indlevelsesevne, og til at kunne føre en samtale på tværs af generationer . Derudover satte interviewet også store krav til elevernes metodiske værktøjer; både til at udføre interviewet og til at reflektere over interviews som en kilde . Efterfølgende arbejdede eleverne i deres klasser med at analysere interviews og sammenfatte de enkelte interviews på en ”poster” .

For os som forskere har projektet et enormt potentiale: Alle de foretagne interviews indleveres til en fælles hjemmeside på SDU, hvor de bevares til forskningsbrug . Eleverne bidrager dermed til at sikre viden for fremtidig forskning, som åbner for helt nye måder at forstå Danmarkshistorien på . Hertil kommer, at elevernes analyser af de enkelte interviews viste sig at være et rigt katalog af ideer til, hvordan vi kan forstå familiens dramatiske forandring i 1960’erne og 1970’erne . Det har givet anledning til nye forskningsspørgsmål .

Dette første forløb med Vores Historie var et pilotprojekt, som skulle prøve ideen af . Den viste sig i den grad at holde . Ideen med Vores Historie projektet er at åbne forskningsprocessen mere op . Nysgerrighed og energi gik op i en højere enhed . Som forskere står vi nu ikke bare med en masse spændende interviews, som vi kan bruge i vores videre forskning . Vi står også med tilbageblæst hår efter al det engagement, og alle de ideer vi mødte undervejs . Og fra eleverne lød det over en bred kam, at ikke mindst oplevelsen af en dialog på tværs af generationer i interviewsituationen havde været en oplevelse. Historien findes derude blandt os – levet og oplevet . Nu er vi i gang med at finde den og bevare den for eftertiden . Netop den håndgribelige og levede dimension ved historien, som eleverne fik indsigt i under interviewsituationen, virkede til at have en yderst positiv effekt på elevernes engagement i historiefaget . Med den læring i rygsækken er der lagt i kakkelovnen for at gentage Vores Historie i de kommende år .

Og ja: For det at få det helt på plads . En gruppe fra Fredericia Gymnasium vandt meget velfortjent prisen for bedste ”pitch” af deres poster med titlen ”Feriekulturen i Danmark 1960-1980”, som med afsæt i interviews fortalte om, hvordan et familieliv med to indtægter åbnede for, at ferie blev en del af mange familiers dagligdag .

Postdoc Cecilie Bjerre og professor Klaus Petersen Institut for Historie, Syddansk Universitet