6 minute read

FRYGTLØS

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: William Gravergaard Nielsen

”Mod rimer på frygtløs! Jeg har altid kastet mig ud fra vippen, og først når jeg er i luften har jeg råbt, om nogen vil se, om der er vand i poolen”.

Jeg sidder i sofaen sammen med Søren Andersen, som du måske bedre kender som Søgge. Han har det meste af livet været optaget af musikken. Søren er fra Fredericia, bor i København sammen med Camilla. En del af sin tilværelse bruger han i Medley Studios, hvor han er medejer.

”Min karriere er et stort kludetæppe af alt muligt gøgl. Men i 2013 fik jeg større hul igennem, da jeg lavede Electric Guitars, og i 2015 begyndte jeg at lege med Jesper Binzer fra DAD. Det er ret sent for en mand at peake som 44 årig, men NU er jeg her, og det er her, jeg gerne vil være. Mit peak skal holdes”.

”Min kloge kone Camilla er fra et helt andet miljø end jeg. Hun er ejendomsmægler og en super sparringspartner. Det er min drøm at leve af kreativitet, og Camilla har bakket mig op i denne drøm – bl.a. fordi hun undervejs har mindet mig om, at jeg må holde til i musikbranchen, der hvor jeg virkelig gerne vil være. Hvis du vil op, må du stile højt, som i –hvis du vil spille guitar i Volbeat, må du ringe til Michael Poulsen, så han ved, at hvis Rob en dag ikke vil spille mere (håber aldrig det sker), så er afløseren klar”!

Søren lyser af glæde og energi, når han taler om musik. Han nævner en indre ild, der udover en dedikeret beslutsomhed, skinner skarpt igennem, den morgen vi mødes for at tale sammen om denne artikel til Caviar.

”Jeg skal spille med Sanne til sommer. Det er min gamle drøm. Jeg vil gerne blive i Danmark og arbejde på min egen karriere. Jeg vil bruge nogle af de tømmerflåder og skibe jeg har sat i søen; jeg ser det for mig og det driver mig metaforisk – at holde liv i vandet”.

”Det er en kæmpe sejr for mig at producere Timechild, som allerede efter første plade har jobs. Jeg producerer også Rikke Thomsen, som har stor succes. Det glæder mig meget at kunne række ud mod andre, og gøre et godt stykke arbejde. Jeg vil gerne holde energien, producere bands og holde den indre guitarist vågen. Siden jeg var helt ung har jeg elsket filmmusik. Instrumental musik er noget særligt for mig, og det vil jeg gerne gøre mere ved”.

Måske har du, kære Caviar læser, været til Julerock i Tøjhuset, årets get-together i Fredericia, som sidenhen er blevet til Påskerock. Et arrangement som er vokset – hvor billetterne er væk på få minutter. Søren er manden bag denne musiske begivenhed.

”Det er et stort og dedikeret stykke arbejde, som efter afholdelse kræver nogle dages hvile. Det var Helle Lillethorup, Thomas Duus og jeg, der fik idéen. Vi var 30 musikere på scenen allerede dengang. Covid skubbede kon- certen til af foregå i påsken. Musikbranchen laver ikke noget i påsken, hvilket gør at f.eks Eran DD kan komme. Anne Linnet havde hørt fra de andre, at unge Andersen havde gang i noget i hans hjemby. Sejt at Fredericia er på der”!

Flere af mine musikalske legekammerater er med til Påskerock. Det handler om at mødes, og om at have det sjovt, og det driver mig

”Flere af mine musikalske legekammerater er med til Påskerock. Det handler om at mødes, og om at have det sjovt, og det driver mig, siger Søren. Ligeledes er jeg drevet af mod og frygtløshed. Jeg er inspireret af min familie og Richie Blackmore”.

”Jeg startede i rock band da jeg var 12 år –”Jolly Point”. Min far købte en trailer og kørte os rundt. Det gik godt, så godt at jeg tænkte, musikken skulle være min levevej. Min far tog sig til panden, den dag jeg fortalte ham, at jeg ikke ville tage en uddannelse”, smiler Søren.

”Min mor tog det mere let; hun tænker mere kreativt. Uanset hvordan de troede, det skulle have været, bakkede/bakker de mig op, i det jeg gør. Når man har fået så fin en lekture af andre, forpligter det at spille bolden videre. Jeg har stykket et foredrag sammen, som man kan booke. Jeg vil gerne fortælle om min vej og mine valg gennem livet”.

Jeg har stykket et foredrag sammen, som man kan booke. Jeg vil gerne fortælle om min vej og mine valg gennem livet.

Jeg spørger Søren, hvad der giver ham energi? ”Jeg mixer lige nu, og sidder mange timer foran skærmen – tiden flyver afsted. Camilla giver mig energi – at bruge tid med hende er et boost, ligesom det giver mig energi at sejle i kanalerne. Jeg holder meget af vandet”. Søren tænker lidt videre og siger så: ”At rejse, giver mig energi. At rejse er at leve. Jeg kan virkelig godt lide at komme i sommerhus i Danmark, og at besøge steder i verden. Jeg har været både i Oman, Katar, Asien, Rusland og Ukraine med musikken. Mangfoldighed optager mig. Camilla og jeg elsker at rejse og vi besøger nye steder hver gang”.

”Faktisk har jeg lavet mine egne 10 bud. De handler om, at du skal dygtiggøre dig som ind i fanden. Vil du musikken, må du arbejde, og hvis du øver dig i at spille rytmeguitar og synge kor – percussian og at synge kor – er der altid brug for dig. Jeg tror ikke, du bliver født med talent – du må øve dig”.

”Don´t be an ashhole, be prepared, don´t be late – guitarrist Pete Thorn´s bedste råd, som jeg tog til mig, da jeg var i LA: ”Opfør dig ordentligt mand – der er så meget pis og lort i verden. Hold dine aftaler!”

”Jeg har lært meget af Ivan Pedersen. Han lærte mig, at det er vigtigt at være gennemsigtig i det, du foretager dig. Jeg gemmer ikke noget for nogen. Det lærte jeg også hjemme af min mor og far. Hvis jeg kom for sent hjem, blev tiden trukket fra næste dags hjemkomst. Der er afregning med det samme. Dem du møder på vej op, møder du også på vej ned. Sådan er det. Når du får succes, så husk dem, der var med dig fra nul. Så ved du hvem, der griber dig, hvis du falder.

Sørens 10 Bud

• Dygtiggør dig og bliv ved med at øve dig.

• Don´t be an ashole, vær forberedt og kom til tiden.

• Opfør dig ordentligt og hold dine aftaler.

• Vær transparent.

• Dem du møder på vej op, møder du også på vej ned.

• Husk dem som har været med dig fra nul, også når du får succes.

• Vid hvem der griber dig, hvis du falder.

• Lyt til din indre stemme, tro på dig selv og gå efter det, du virkelig gerne vil.

• Rejs en væltet cykel op; også selv om du ikke har væltet den.

• Brug 10 minutter på at hoppe over i andres lejr og lyt til dem.

”Jeg har lært at tro på mig selv, og at gå efter mine drømme og ønsker. Jeg vil gerne spille med ”nogen”, og ender med at spille med Glenn Hughes fra Deep Purple. Man skal lytte til den indre stemme. Hvis du vil spille for Juventus, så flyt derned. Jeg har en vild mor, far og søster Mette. De gik i seng til lyden af musik og vågnede til lyden af musik. De bakkede mig altid op”.

”Ukraine krigen har fået mig til at tænke over, at det er tid til, at vi rejser den cykel op, vi ikke selv har væltet. Tag denne handling med ind i dit liv. Vi skal være gode til at bære hinandens byrder. Det står i biblen. Jeg har en rigtig god ven som er præst, og vi har de bedste samtaler. Han minder mig om en masse gode medmenneskelige overvejelser”.

”Bruger vi 10 minutter på at hoppe over i andres lejr og lytte til dem, så kan vi finde ud af, hvad de faktisk har på hjertet, og vi kan hjælpe hinanden, når der er brug for det”, slutter Søren.

Han skal i Medley senere, og nyder at opgaverne veksler, hvilket betyder at dagens opgaver og rytme ikke afhænger af, hvad klokken er.

Medley Studios ligger i hjertet af København, og studiet har et yderst kreativt impact i musikindustrien. Studiet er altid i udvikling, og parat til at både den danske og internationale musikscene.

Artister som har indspillet og mixet i Medley Studios: Prince, Radiohead, Roxette, Mary J. Blige og Ace of Base, Tina Dickow, Love Shop, DAD, Kim Larsen og mange andre.

This article is from: