Explore YOUR WORLD 2023-2025 VOYAGES
choose one:
FREE Shore Excursions
FREE Beverage Package
FREE Shipboard Credit
THE OCEANIA CRUISES DIFFERENCE
n The Finest Cuisine at Sea®
n A variety of distinctive open-seating restaurants, all at no additional charge
n Gourmet cuisine curated by world-renowned Master Chef Jacques Pépin
n Award-winning itineraries featuring more than 600 alluring destinations
n Spectacular port-intensive voyages featuring overnight visits and extended evening port stays
n Small, luxurious ships catering to no more than 1,238 guests
n Exceptional personalised service
n Country club casual ambience
n Aquamar Spa + Vitality Center
n Epicurean enrichment programmes, including immersive Culinary Discovery Tours™ in the world’s most fascinating destinations
VISIT OCEANIACRUISES.COM | CONTACT PROFIL REJSER | 70 200 100 EXQUISITELY CR AFTED CUISINE. CUR ATED TR AVEL EXPERIENCES. SMALL SHIP LUXURY.
NÆRVÆR, LUKSUS OG GOURMET
KRETA profilrejser.dk/beyond2004 ANNONCE
PÅ
Den græske ferieø Kreta er en fantastisk feriedestination fra tidlig forår til sent efterår, og på Cretan Malia Park kan alle aldre nyde en skøn ferie i smagfuld og afslappet bohemestemning. Hotellet ligger ud til en lang og børnevenlig strand på Kretas nordkyst, og er omgivet af en frodig have med flere pools og legeplads til de yngre gæster. Den smagfulde indretning er nøje udvalgt af hotellets egen arkitekt, og de lyse nuancer og de mange naturmaterialer, giver et moderne og luksuriøst udtryk.
Her er noget for alle aldre. Cretan Malia Park har fokus på både traditionelle og unikke aktiviteter til alle aldre. Forkæl dig selv med et besøg i The Cute Spa, og her er også mulighed
for at dyrke både yoga, fitness og pilates. Ligesom der også er både tennisog basketballbaner og beachvolley på den private strand. Og er du til oplevelser på vandet, så er her også mulighed for at snorkle, sejle i kano og på vandcykel.
Little Explorer Kids’ Club er for børn mellem 3-12 år. Her kan de sammen med andre børn udfolde sig i kreative, sjove lege og aktiviteter, der på fantasifuldvis udforsker det store hotel, og går på opdagelse i den økologiske have, hvor der samles frugt og grønt.
Til de større børn og teenagere har Cretan Maila Park skabt The Place. Et separat og eksklusivt område, hvor alle kan være i fred fra voksne, og
nyde at bade, ligge i hængekøje eller spille bordtennis, billard og dart hele dagen. Om aftenen bliver The Place til en atmosfærefyldt udendørsbiograf.
Du kommer helt ind under huden på det kretensiske køkken. Cretan Malia Park huser hele fem restauranter, der alle har fokus på lokale råvarer. Du har også mulighed for eksklusive madlavningskurser med berømte gæstekokke, og som nyeste gastronomiske tiltag, kan du nyde vidunderlige pop-up havemiddage i hotellets økologiske køkkenhave, Bostani, med konceptet ’fra jord til bord’.
Cretan Malia Park er et hotel, der i den grad lever op til sine 5 stjerner.
ANNONCE
Tre postkort fra Middelhavet
10 Inspiration til Sicilien, Kreta og Mallorca
Lykken er et lyssværd, og rejsen er en gave
14 Interview med Jonas
Schmidt
Jeg skal f#nden f*ckme ikke på cruise
18 Holder dine fordomme om krydstogter?
En familieferie på havet
20 Vi tester skibet
Norwegian Prima
Tilbage til fortiden
24 Ikonisk togrejse med VSOE
UDFORSK NORDEN
Det ægte ishotel findes i Svensk Lapland
28 Magisk coolness, der smelter hvert år
Luksus-glamping i Grønlands rå natur
32 Et ægte vildmarkseventyr venter i Camp Kiattua
Top 3 ultimative steder til vinterbadning
36 Iskolde dyp i Grønland, Lapland og Antarktis
Har du virkelig brug for en guide?
40 Mød Einar på Island, der tager dig til bunden af vulkaner
Vores hjerter smeltede i 20 graders frost på Svalbard
42 Mie Højlund og Althea Reinhardt beretter om deres tur til Svalbard
Myter om nordlys
46 Historiske fortællinger om nordlyset
Hvilken ø i Det Indiske Ocean passer dig bedst?
50 Bliv klogere på de mange vidunderlige øer
Yachting og cool loungestemning
62 Emerald Azzurra, et skib ud over det sædvanlige
Silversea med kurs mod fremtiden
64 Silversea lancerer sit mest bæredygtige skib i 2023
INDHOLD
KENYA SIDE 94
EMERALD AZZURRA SIDE 62
6 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Go with the flow
68 Verdens flodkrydstogter
Havets gastronomiske stjerner
72 Sublime madoplevelser på land og til havs
”It’s five o’clock somewhere”
74 Tre barer, der gør mere end at slukke tørsten
Spektakulære spisesteder
76 Når gastronomi og omgivelser skaber magi
Poul Andrias Ziskas rabarber med brændt creme og vilde urter
84 Dessertopskrift
Rejs, lær og spis
86 Lær at lave autentiske måltider på kokkeskole
Det spirituelle Bali
88 Lær om Balis ritualer
Derfor bliver din ferie anderledes i fremtiden
90 Etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme fortæller om fremtidens rejsetrend
Se verden fra oven
92 Is, savanne og pyramider
Luksus i nærkontakt med naturen
96 Glamping i Bali, Oman og Thailand
Six Senses:
En verden i balance
100 En bæredygtig hotelkæde med wellness for krop og sjæl
Designhoteller
108 Arkitektoniske perler med design i fokus
Opnå samadhi i Malaysia
112 Uforstyrret luksus
Q&A: Søren guider til Nordthailand
114 Insidertips til det mytiske Nordthailand
Hvor, hvornår og hvorhen?
118 Rejsekalender
Hvem er Profil Rejser?
120 Skræddersy dine drømme
Luksus eller eventyr
122 Find inspiration i vores rejsematrix
GRØNLAND SIDE 32
LAPLAND SIDE 28
MALDIVERNE SIDE 60
NORGE SIDE 77
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 7
DE SMÅ TING GIVER
DEN STORE OPLEVELSE
Vi ved godt, at ikke alle drømme er til salg, men dem, der er, vil vi gerne hjælpe dig med at udleve. I den tid vi lever i, er nærvær, samvær og det ægte i fokus. Det gælder både i vores hverdag, og når vi vil ud at opleve verden. Vi vil have autentiske oplevelser, der beriger vores liv – og gerne noget, der fremkalder den vovede følelse af at være ’first mover’ – ikke blot fordi vi vil ud og se verden, men fordi vi også vil se nye sider af verden.
En rejse til Svalbard for at opleve det dansende nordlys og hyle (af lykke) sammen med slædehundene. En rejse til Thailand, der får et ekstra tvist med et par nætter i luksustelt i junglen tæt på rehabiliterede elefanter. Og et krydstogt ombord på luksuriøse ekspeditionsskibe, der kan sejle helt nær de steder, som kun få har betrådt.
Vi ved, at det er de små ting, der kan gøre den store forskel. Den særlige stemning på det hotel du bor på. Måske et tip om en oplevelse, du slet ikke kendte muligheden af. Eller de lokale skikke, der definerer et lands kultur. Alt det, du fortæller om, når du kommer hjem.
Det er netop dét, dette magasin handler om. Vi vil nemlig gerne inspirere dig til den bedste rejse med de underfundige og særlige oplevelser, der sent vil gå i glemmebogen. Det er dét, vi ved, vi kan, og det er dét, vi har gjort for vores kunder igennem mere end 40 år. Vi glæder os til også at gøre dét for dig.
Tak, fordi du læser med. God rejse!
Peter Rasmussen
Adm. direktør, Profil Rejser
Beyond [bē'änd] Over – hinsides – mere end. Fordi dine oplevelser skal hæve sig over det almindelige.
Magasinet BEYOND udgives af Profil Rejser. Magasinet består primært af annoncer og redaktionelle artikler, der er betalt og udviklet i fællesskab med turismeaktører og andre kommercielle virksomheder. Redaktion: Camilla Honoré Frederiksen, Niels Øst Skov & Claus Eriksen Salg: Rolf Wilton Marketing: Cathrine Diederichsen Produktion: Heidi Andreasen, Birgitte Christensen, Charlotte Lindholm, Uffe Bager Nielsen & Søren Wettendorff Art Direction: Jeppe Hartmann & Mille Bjørn, Story Lab, Ann-Britt Balle & Daniel Funch Jensen, Profil Rejser Projektledelse: Anja Nordentoft Ahlqvist, Story Lab Business Development: Peter Raun Oplag: 54.000. Bemærk: Billeder og tekst må ikke gengives uden tilladelse fra udgiveren. Alle rettigheder forbeholdes. © Copyright Profil Rejser 2023.
Profil Rejser, tlf. 77 33 55 00, profilrejser.dk | Bella Vista by Profil Rejser, tlf. 70 236 236, bellavista.dk
8 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
KORALREV & FARVERIGE TROPEFISK
Bohemeluksus
Professionelt dykkercenter
Spis friske skaldyr
på Crab Shack
Livsglæde & oplevelser
MALDIVERNE
Bare tæer i sandet
SVØM MED
REVHAJER, ROKKER & SKILDPADDER
FINOLHU 5 * BAA ATOL MALDIVES YOUR ISLAND PLAYGROUND profilrejser.dk/beyond2017
TRE POSTKORT FRA MIDDELHAVET
Få inspiration til, hvad du skal opleve og spise, og hvor du skal bo på din næste rejse til Mallorca, Kreta og Sicilien.
SICILIEN
Sicilien er en ø af enorme kontraster. Fra sorte vulkanske kyster til hvide sandstrande, fra fortidens ruiner til glamourøse luksushoteller og fra hjertelige pastaretter til is til morgenmad. Sicilien er noget for alle.
Sødt, surt og siciliansk Har du en sød tand, vil du elske den sicilianske morgenmad. Begynd dagen med en brioche col tuppo (siciliansk briochebolle med en karakteristisk top) med citrongranité eller is, og føl dig som en ægte sicilianer. At det bliver eftermiddag, er ingen hindring for at fortsætte med de søde sager. Prøv cannoli fyldt med pistacie og ricotta eller cassatelle med chokolade. Om aftenen skal du spise grillet blæksprutte eller håndlavet linguine med skaldyr fanget samme morgen. Prøv også de traditionelle arancini (panerede og friturestegte risottokugler) eller den sicilianske fortolkning af pizza, sfincione, med tomat og brødkrummer.
Er du typen, der altid pakker vandreskoene med?
Så har Sicilien også noget for dig. At vandre gennem Etnas foranderlige vulkanlandskaber er selvsagt en stor oplevelse, som de fleste kan være med på. Udforsk også den spektakulære klippeø Pantelleria, eller se de uspolerede strande omkring Trapani og Marsala på vestkysten og den dramatiske kyst i sydvest ved Ragusa, Modica og Noto. Trek også i naturreservatet Cavagrande del Cassibile, hvor du kommer gennem søer, vandfald og klippebassiner, du kan bade i.
Bo i Taormina
De idylliske brostensgader, balkoner med pink trillingranker og antikke græske amfiteatre gør Taormina til noget helt særligt. Her findes ikke overraskende den højeste koncentration af luksushoteller. Helt ud til egen strand ligger det historiske hotel Belmond Villa Sant’Andrea, der blev opført som en adelsfamilies villa på grænsen til de brølende 1920’ere, hvor livet skulle nydes i fulde drag – og det bliver det til stadighed. Tager du kabelbanen længere op i byen, ligger søsterhotellet Grand Hotel Timeo, hvor forfattere og intellektuelle som D.H. Lawrence, Jean Cocteau og Truman Capote yndede at bo.
En smeltedigel af kunst, historie og kultur Sicilien har været besat af en række historiske stormagter, der på hver sin vis har sat et uudsletteligt aftryk, der stadig kan opleves overalt. Se de betagende græske ruiner i Valle dei Templi (Templernes Dal), den romerske kejservilla Villa Romana del Casale med sine enestående mosaikker, eller fordyb dig i kunstbevægelsen arte povera fra 1960’erne på Palazzo Riso i Palermo.
3 FAVORIT-Ø'ER 10 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
KRETA
Kreta siges at være fødestedet for de græske guders konge Zeus, og øen emmer af mytologiske sagn og spændende historie. Men mest af alt byder Kreta på solbeskinnet livsglæde for både store og små. Øen består af varieret natur med olivenlunde og små, farverige havnebyer.
De små tavernaer
Kretas små tavernaer er fyldt med autentiske madoplevelser med masser af friskfangede skaldyr, blæksprutte og fisk, grillede specialiteter, vilde urter og selvfølgelig tzatziki, feta og meze. Prøv også deres tærter med myzithra og søde fristelser som loukoumades – en form for honningdonut. Et sted, du skal prøve at spise, er på Milia Mountain Retreat oppe i det vestlige Kretas bjerge. Alle råvarer er økologiske og lokale, og både smag og omgivelser er helt enestående.
Domes of Zeen Chania – et eksklusivt resort, også for de mindste
Eu zen er det antikke græske begreb for en tilstand af absolut velvære, og det er præcis, hvad der venter dig på Domes of Zeen Chania. Det trendy arkitekttegnede resort ligger direkte ud til stranden, og du bor i moderne pavilloner med lækkert design, privat pool og en gennemgående cool vibe.
Trekking i Samariakløften
Når eventyrlysten melder sig, så søg mod nationalparken Samaria Gorge. Her kan du vandre ad en 16 km lang rute, der tager dig igennem landskaber af enorme klipper, kløfter, floder, skove og et næsten ørkenlignende terræn.
Spinalonga
På den pittoreske og UNESCO-beskyttede ø Spinalonga lever Kretas rørende og dramatiske fortællinger fra fortiden. Fæstningen på Spinalonga er fra det 16. århundrede og har op gennem historien dannet hjem for flygtninge og oprørere under den kretensiske krig og senere som koloni for de spedalske, der blev holdt isoleret her.
Østens Venedig
Gå på opdagelse i den livlige og historiske havneby Chania, som venetianerne døbte Østens Venedig, og som emmer af historisk charme fra sin tid under Det Byzantinske Rige, venetianerne og Osmannerriget.
Søg mod strandene i syd
Nogle af Kretas bedste strande finder du på den sydlige del af øen. Særligt strandene i Ligres, Sougia og Kedrodasos er værd at opleve.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 11
MALLORCA
Mallorca er en evig klassiker. Klimaet, strandene, bjerglandskaberne og den gode mad og afslappede atmosfære udgør de perfekte forhold for en skøn ferie. Samtidig er her altid noget nyt at udforske.
Kunstnerlivet i Deiá
Bjerglandsbyen Deiá har siden 1800-tallet dannet epicenter for spansk og europæisk kunst og kultur. I de snoede gader finder du de karakteristiske okkerfarvede stenhuse med bugnende blomsterhaver og små butikker med bedårende kunsthåndværk. Ønsker du at bo her, skal du vælge det elegante og tidløse Belmond La Residencia, der i sine charmerende omgivelser byder på en af øens største skulpturparker samt originalværker af den spanske surrealistiske kunstner Joan Miró.
Cap de Formentor
Du belønnes med en fantastisk udsigt fra Mallorcas nordligste punkt, Cap de Formentor. Herfra tager bjergets snoede veje dig ned til den smukke strand Playa de Formentor.
Det billedskønne Puerto de Sóller
Puerto de Sóller ligger helt ud til Middelhavet og ved Den Gyldne Dal, der er kendt for sine søde appelsiner. Tag den gamle sporvogn ind mod Sóller gennem byens torv, der omkranses af store træer. Und dig selv det mallorcinske køkkens største specialiteter med alt fra Sóller-rejer og iberisk skinke til paella og friskpresset olivenolie.
Cala Figuera
Se den lille fiskerby Cala Figuera, hvor pinjetræerne og de charmerende små huse står direkte ud til vandet. Ved omkring femtiden kommer de lokale fiskere ind med alverdens fisk, blæksprutter og sågar hajer. Er du i området, kan du bade på den smukke lille klippestrand Es Calo des Moro.
Middelalderbyen Pollença
Er du på de kanter, er Pollença absolut et besøg værd. Se stenbroen, der har strakt sig over kløften Torrent de Sant Jordi siden Romerrigets tid, og tempelriddernes kirke Església de Nostra Senyora dels Àngels. Gå den smukke tur ad bjergstien til klostret Santuari de la Mare de Déu del Puig og ad de 365 trappetrin op til kapellet på toppen af højdedraget. Det føles som en pilgrimsvandring, og du bliver belønnet med en skøn udsigt. Er du her om søndagen, kan du ikke undgå at blive fristet af markedet på Plaça Major.
Lørdagsmarkedet i Santanyí
Om lørdagen i Santanyís travle, smalle gader lokker alverdens mallorcinske specialiteter, kunsthåndværk, blomster og vintagetøj. Et sandt sansebombardement af farver, liv og dufte.
3 FAVORIT-Ø'ER 12 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
FIND YOUR PLACE in the Sun REJS
TIL SYDEUROPA
LYKKEN ER ET LYSSVÆRD
OG REJSER ER EN GAVE
Han er kendt for at være inde i den blå flodhest Dolph og for sin rolle i tv-serien ’P.I.S. – Politiets Indsats Styrke’. Og han har hovedrollen som Mr. Peter i Profil Rejsers reklamefilm ’Jeg skal f#nden f#ckme ikke på cruise’. Mød skuespiller Jonas Schmidt i en snak om frihed, en usædvanlig samling og selvfølgelig rejser.
Hvis du ikke kender flodhesten Dolph, må vi hellere starte dér. Dolph er en fascistisk lyseblå flodhest skabt af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler til deres tegneserie Wulffmorgenthaler. Via en gæsteoptræden i en musikvideo nåede Dolph til tv og fik stjernestatus. Dolph var sjældent tilfreds med ret meget og fik afløb for sine aggressioner ved at smadre alt og alle med et baseballbat. Hans argumentation var lige så sjældent politisk korrekt.
På tv var skuespilleren Jonas Schmidt inde i Dolph. Vi sidder i hans hjem, og et hurtigt blik rundt i stuen har ikke i første omgang afsløret nogle skjulte baseballbats eller andre våben. At de så skulle vise sig at være der alligevel, vender vi tilbage til.
Fra flodhesten er der ikke langt til at spørge, om Jonas har været på safari, men det begrænser sig til en tur til Knuthenborg Safaripark. Da han var i Afrika for at lave rejseprogrammet ’Villum & Schmidt’, var muligheden der, men opgaven var at bestige Kilimanjaro. Så det blev bjerget i stedet for dyrene.
Er du farlig, Jonas?
Flodhesten er af mange kaldet verdens farligste dyr. Samtidig har Jonas i andre interviews ikke lagt skjul på, at han elsker politiserier med action, biljagter og blod. I hans musikvideo ’Genfødt’ under navnet Jinxt går han rundt i en parkeringskælder med en pistol og ligner ikke en, der vil have et kram. Vi aner et tema. Er Jonas farlig?
”Jeg ser mig selv som rolig og velovervejet, men jeg har altid godt kunnet lide film og historier med det indhold. Det er jo en virkelighedsflugt og en leg med de elementer, der nu findes i verden.”
Det farlige og eksplosive begrænser sig heldigvis til historiefortællingen. Jonas selv er militærnægter, beroliger han. Han
understreger, at han ikke har lyst til at slå nogen ihjel, og det er jo rart at vide, når man nu er på besøg.
Jonas’ fascination af action og det, våben kan bruges til, afspejler sig i en særlig samlerinteresse: lyssværd og pistolattrapper fra filmens verden. Film-memorabilia hedder det med et fint ord. Man mindes film, man har set, ved at købe ting, der har været med i filmen – kopier eller ægte. Vi skynder os videre med interviewet, før der står en jedi klar til kamp. May the force be with you, Jonas.
Fråseriet
Mens vi taler, er Jonas’ næste projekt tæt på at se dagens lys: serien ’Fråseriet’ på Radio 24syv, der laves med kokken Jesper Schmidt. De inviterer gæster til en personlig snak om livsnyderi og måden, man lever på, med udgangspunkt i de syv dødssynder. En snak, der ofte vil bore ind i kontrasten mellem det, man burde gøre, og det, man rent faktisk gør.
At programmet kan udstille dilemmaer mellem livsnyderi og korrekthed, vil nemt kunne resultere i reaktioner. Jonas lægger ikke skjul på, at det kan være op ad bakke at være satiriker og komiker i dag, hvor blandt andet de sociale medier vejer alt, man siger og gør, på en guldvægt.
”Jeg vil da godt have, at folk synes, jeg er sjov og ikke en idiot,” siger Jonas. ”Man vandrer på et knivsæg som kunstner. Det kan stoppe ens inspiration, og man kan blive handlingslammet, hvis man tænker for meget over det. Men jeg kan ikke lade være og er ikke bange for at sige min mening.”
Gør, hvad du har lyst til Musikvideoerne under pseudonymet Jinxt er bare ét eksempel på, hvordan Jonas hele tiden prøver nye ting af. Er det for sjov?
”Ja, men det er der så meget, der er. Det vigtige er, at man gør det, fordi man har lyst, og ser, hvor det bringer én hen,” siger han. I sangen ’Genfødt’ rapper Jonas om blandt andet værdien af at føle sig fri. Er det bare en sang eller noget, der kommer dybere fra?
”For mig betyder frihed, at man netop har muligheden for at gøre det, man har lyst til,” siger Jonas, og det er tydeligt, at det betyder meget for ham. Han føler sig heldig, fordi han netop har lyst til så mange ting.
”Hvis man ikke ved, hvad man vil, har man større risiko for at blive bekymret. Man kan have lyst til små ting en aften eller store ting som en rejse. Der er økonomi og alt muligt i det, ja, men nogle gange kan frihed også være lysten til bare at blive hjemme og være alene. Det er noget, jeg værdsætter meget højt. Jeg lader mest op, når jeg er alene – og begynder så hurtigt at glæde mig til, at nogen kommer på besøg.”
INTERVIEW 14 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 15
Jonas spiller Mr. Peter, den meget skeptiske cruisegæst, der modvilligt får sine fordomme om krydstogter afkræftet.
JONAS SCHMIDT
Fulde navn: Jonas Tveje Bisgaard Schmidt.
Født: 20. juni 1973.
Dansk komiker og autodidakt skuespiller. Har medvirket i utallige film, serier og reklamefilm.
Zulu Awards 2005 og 2007.
At være sammen på en rejse er en gave
For Jonas har rejser stor værdi. Når man rejser sammen, er man af sted på en anden måde end derhjemme. Det er det, rejser kan.
”At være sammen på en rejse er en gave. Du er væk fra hverdagen og trummerummen, du skal ikke aflevere om morgenen og hente om aftenen. Det er bare rart, at det er noget andet – at man er sammen på en anden måde.”
Jonas har rejst meget, blandt andet i forbindelse med rejseprogrammerne ’Villum & Schmidt’ med Tomas Villum Jensen. Privat er Spanien og især Italien favoritter.
”Varmen er dejlig, men det handler ikke så meget om badeferie som om stemningen og ikke mindst maden og vinene. Det er ligegyldigt, hvad man vælger fra menukortet, for man kan lide det hele,” siger Jonas, der har en svaghed for pastaretter. Nok lidt for meget, erkender han med et suk. At han lagde stemme til kokken Linguini i tegnefilmen ’Ratatouille’, er da et perfekt match.
Når vi spørger ind til de største minder, kommer vi helt tilbage til barndommens leg med en lille italiensk dreng på en havn, hvor Jonas stadig kan huske duften af sin nye grønne vandpistol. Måske startede det italienske her. Vi kommer også omkring en italiensk ’agricultura’ med en lille pool, et superfedt flodkrydstogt med en gammel pram på Götakanalen og til Legoland med den mindste på fire.
Filmoptagelse og en verden på havet
Da Profil Rejsers reklamefilm skulle optages, fik Jonas sin første dag på et krydstogtskib. Godt nok lå det ved Langelinie og ikke på havet, men alligevel. Jonas har nemlig ikke været på krydstogt før, men han har altid været fascineret af livet på havet.
”Størrelsen på skibene fascinerer mig. Det er en verden på havet. Meget specielt. Man er en del af et fællesskab med andre nationaliteter. Det er ens hjem, mens man er afsted.”
Profil Rejsers reklamefilm tager udgangspunkt i de fordomme, der er om krydstogter, og optagelserne har sat gang i tankerne hos Jonas også. Han kunne godt tænke sig at prøve det med gode venner på et mindre skib. Eller med børnene på de store skibe med gokartbaner, butiksgader og alt muligt. Der er fire sammenbragte børn i familien fra fire til 19 år.
”Vi talte med nogle af passagererne under optagelserne. Det er jo ikke kun pensionister. Der var en mand på min alder, der rejste alene. Vi var også rundt for at se skibet. Der var superlækre restauranter, og vi lagde mærke til, hvor forskellige de var. Jeg kunne godt tænke mig at lave et rejseprogram med Tomas Villum fra et krydstogtskib,” slutter Jonas med et glimt i øjet.
INTERVIEW 16 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
COLOURFULL
BEAUTIFULL BLISSFULL
ON A RELAXED LUXURY RESORT AT SEA
Journey WonderFULLSM on the world’s best places, to the world’s best places. Wake up to a new view every morning. Dine in a new restaurant every evening. Rise or rest to rejuvenate. This is Relaxed Luxury SM .
JOURNEY WONDERFULL Ring til os på 70 200 100 | profilrejser.dk/beyond2010
Rigtig mange danskere er skeptiske over for cruiserejser. Men hvorfor egentlig? Et cruise kan være meget mere end lange buffetkøer og hovedløse udflugter.
Læs med her – måske bliver dine fordomme udfordret.
18 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Vil du læse mere om at cruise, så læs også artiklerne om krydstogter på verdens floder (side 68) og om skibe med formidabel gastronomi (side 72).
Et flydende storcenter eller luksushotel til søs?
Indrømmet. Der er visse krydstogter, som mest af alt minder om et bippende storcenter, hvor skyer af friture sætter sig i gæsternes papillotter … Dem skal du selvfølgelig undgå. Der findes nemlig rederier som Oceania, Seabourn og Silversea, hvor skibene indvendigt mest af alt minder om verdens mest elegante luksushoteller med de smukkeste detaljer, atmosfærefyldte omgivelser og den rareste service.
Blåt hår og papmad er ikke inkluderet
All inclusive-begrebet bliver ofte associeret med billige charterferier, hvor du betaler lidt ekstra for at få al den papmad og alle de mystiske drinks, du kan hælde i dig. På cruises er det heldigvis det modsatte. All inclusive betyder blot, at du på forhånd har betalt for al mad og/eller drikkevarer, der findes ombord, og at du derfor uden bekymringer kan nyde cocktails på skibets stemningsfyldte barer og måltider på de lækre restauranter.
Oplevelser for alle
En af de klassiske fordomme er, at cruises kun er for ældre mennesker. Og selvom man siger, at det tager et livs erfaringer at lære, hvad der er godt, er gennemsnitsalderen for cruises langt lavere, end man skulle tro. Faktisk er kun 33 % over 60 år. Der findes en flåde af cruises, der kan tilfredsstille rejsende i alle aldre, og om du er børnefamilie, par, en venneflok eller måske en storfamilie på tre generationer, så er der cruiseskibe bygget til præcis dine behov.
Uforglemmelige møder med verdens vilde natur
Man ser det for sig. De hovedløse stimer af turister, der som sardiner i dåse bliver ført i bus til den ene eller anden tvivlsomme seværdighed for blot at krydse den af på deres liste. Men sådan behøver udflugterne på et cruise ikke at være. Flere rederier byder på guidede udflugter, der tager dig til mageløse møder med naturen. Dit livs eventyr venter dybt inde i Amazonas’ jungle og på ekspeditioner til Arktis’ og Antarktis’ rå islandskaber med zodiacs, helikopter eller ubåd.
Små skibe, store oplevelser
Mange forbinder krydstogter med enorme skibe og tusindvis af passagerer, som forlyster sig med alverdens former for underholdning på vej mod de største havne i verden. Men der findes også de små, eksklusive skibe med plads til 100-600 gæster, der med deres mindre størrelse kan komme helt ind i hjertet af storbyer og til verdens skjulte skatte. Og det er en helt anderledes oplevelse. Her kan du forvente ultimativ luksus, personlig service til mindste detalje og gastronomi til stjernerne.
KRYDSTOGT REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 19
NORWEGIAN PRIMA
EN FAMILIEFERIE PÅ HAVET
Profil Rejsers krydstogtekspert Henrik Mølgaard var med på den første rejse med Norwegian Prima fra Reykjavik til Amsterdam. Kom med ombord, og hør Henrik fortælle mere om skibets stilfulde og eksklusive atmosfære med plads til både sjov for de unge og fredfyldt forkælelse til de voksne. Hold godt fast i rælingen undervejs, for der er meget at fortælle.
NORWEGIAN PRIMA
Bygget: 2022
Længde: 294 meter
Bredde: 41 meter
Antal gæster: 3.099
20 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
NOKDENFLOTTESTE HOVEDRESTAURANTTILSØS
Lad os starte med at få lidt at spise. Norwegian Prima har 17 spisesteder, hvoraf de 11 er special- og betalingsrestauranter. Du har altså seks gratis restauranter. Hovedrestauranten Hudson er intet mindre end fantastisk. Den ligger helt ude agter på skibet, så du har store vinduer hele vejen. Restauranten er virkelig stilfuld, og da bordene er sat op i en hestesko langs vinduerne, har alle glæde af masser af lys og skøn udsigt. Det er en beliggenhed, der normalt ville være forbeholdt en specialrestaurant, men ikke på Norwegian Prima. Virkeligt imponerende. Jeg har aldrig set så flot en hovedrestaurant til søs.
DEN SKØNNE BOARDWALK PÅ DÆK 8
På mange krydstogtskibe skal du helt op på øverste dæk, hvis du vil gå en tur og have lys og luft. Det kan du også på Norwegian Prima, men Norwegian Prima har også en skøn boardwalk, Ocean Boulevard, på dæk 8, hvor du er tæt på havet. Her kan du gå hele vejen rundt om skibet. Flere restauranter vender ud mod boardwalken og skaber en hyggelig stemning af fortovscafé. Den lange boardwalk bringer dig også til solstole og to mindre infinity-pools, hvor du virkelig mærker nærkontakten til vandet. Det er enestående, at der er sat så meget plads af til det udendørs liv. Perfekt til Caribien, hvor Norwegian Prima fortrinsvis vil sejle.
DELFINERNES FARVEL
Det nyeste skud på stammen hos Norwegian Cruise Line, Norwegian Prima, lever på alle måder op til sit navn. Hvis du har en familie med større børn og teens, der søger masser af aktiviteter og samtidig vil nyde Caribiens sol, hvor Norwegian Prima primært sejler, er Norwegian Prima intet mindre end en fest. Et sidste tip fra Henrik: Hold godt øje med delfinerne, der lystigt følger skibet og på fascinerende vis springer op og hilser på.
KRYDSTOGTMEDGOKART OGVIRTUALREALITY
Nu er vi så for alvor nået til festen for større børn, teens og andre med hang til action. Har du større børn, og vil du gerne have dem med på krydstogt, så se nærmere på Norwegian Prima. Her er en gokartbane i tre etager. En hel afdeling, Galaxy Pavilion, med alle typer spil – både digitale og analoge – og virtual reality. Det er en verden for sig, hvor du nok kommer til at skulle lede efter ungerne et par gange. Eller hvorfor ikke selv gå med i festen? Personligt ville jeg ønske, jeg var teenager igen og skulle med Norwegian Prima. Skal du prøve den 10 etager høje rutsjebane The Drop, der starter med et frit fald og kan give en downforce på 2,5 G?
KOM MED OMBORD REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 21
WHY CRUISING WITH HOLLAND AMERICA LINE IS THE BEST
LONGER, MORE IMMERSIVE ITINERARIES
Explore rare and renowned treasures and enjoy overnight stays in interesting ports of call. See multiple destinations and yet you only have to unpack your suitcase just once.
SPACIOUS, MIDSIZE SHIPS
Holland America Line stays true to the timeless elegance of ocean travel. From the moment you step aboard one of our spacious, mid-sized ships, you‘ll notice the difference. Classic ship lines. Beautiful interiors. Warm, welcoming service.
IMMERSIVE EXPERIENCES
ASHORE
Our shore excursions deepen your connection to the places we visit and provide authentic, one-of-a-kind experiences.
CAREFULLY CRAFTED CULINARY EXPERIENCES
Our Culinary Council® of leading chefs and wine-and-cocktail experts ensures a world-class dining experience as you
HAVE IT ALL EARLY BOOKING BONUS
LIMITED TIME
Book now already for 2024 and beyond and take advantage of our EARLY BOOKING BONUS. Contact Profil Rejser for your next booking.
profilrejser.dk/beyond2016
TILBAGE TIL
fortiden
Vi står klar til en historisk togrejse med Venice Simplon-Orient-Express (VSOE) i Hotel Meurices fornemme lobby, beliggende på en af Paris’ dyreste adresser, Rue de Rivoli. Klokken har netop passeret nitallet på hotellets antikke teaktræsur. Det sidste dong bliver erstattet af en høflig stemme med charmerende fransk accent: ”Goodmorning, madams. My name is Jonathan. I will be your personal host throughout the entire journey, and I am here to escort you to the train station.”
Heidi og Birgitte fra Profil Rejser var afsted med den legendariske VSOE, tidligere kendt som Orientekspressen, og beretter her om en togrejse ud over det sædvanlige.
24 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Jonathan er ikonet for 1920’erne. Uniformen er kongeblå med guldknapper og tilhørende klassisk konduktørhat.
VIDSTE DU AT ...
En af togets spisevogne blev særlig berømt, da man den 11. november 1918 i Compiègneskoven i Nordfrankrig anvendte den til tyskernes underskrivelse af våbenstilstanden, hvor Første Verdenskrig var ovre.
17 togvogne er udvalgt til at blive renoveret og indrettet med decor fra det 19 århundrede til det særlige formål at fragte gæster til De Olympiske Lege i Paris i 2024.
Omkring 1,1 million mennesker har spist i den historiske madvogn. Den allerførste menu, der blev serveret, bestod af østers, suppe, italiensk pasta, steak med château-kartofler og grøn sauce, kylling a la chasseur (en gryderet) med chaud froid (en hvid sauce) og en dessertbuffet med stort sødt udvalg.
Perronen var som taget ud af Harry Potter-bøgernes platform 9¾
Vi er meget spændte på at se togperronen på Gare de l’Est, da vi har fået at vide, at der kun er én perron, som har plads til det historiske tog. Faktisk har Belmond, ejer af det legendariske tog, også måttet planlægge ruterne herefter, da ikke alle togstationer i Europa er lange nok til at huse det 500 meter lange tog. Den røde løber er rullet ud på perronen, og et femmandsorkester trutter lystigt løs på fagot, saxofon og trompet. ”Jeg tror, vi begge mærkede historiens vingesus,” siger Heidi. ”Vi blev en del af historien, da vi satte vores fødder på den berømte perron. Vi kunne spejle os i de nypolerede togvogne, og jeg så med det samme mig selv i cocktailkjole, fjerboa og et cerut-rør i højre hånd, selvom jeg ikke engang ryger,” siger Birgitte.
Det mest berømte tog i verden
VSOE er kendt i hele verden for sine luksuriøse og anderledes togrejser, hvor ypperlig service, komfort og kvalitet er kendetegnende for den rullende rejseform. Jomfrurejsen var i 1883, og ruten hed Paris-Istanbul med stop i Tyskland, Østrig, Ungarn og Rumænien. I 1970’erne opkøbte Belmonds stifter, James Sherwoord, flere af Orientekspressens faldefærdige togvogne. Ambitionen var at restaurere og genoplive de legendariske togrejser. Det lykkedes på allerbedste vis, og i dag er det muligt at udleve den historiske togrejse i de originale (og toprestaurerede) vogne.
Vi blev en del af historien
Efter vores royale velkomstceremoni viser Jonathan os til vores private kupé. I Georges Nagelmackers’ ånd, belgisk grundlægger og ophavsmand til det legendariske tog, er der ikke sparet på komforten inde i toget. I vores tomands køjekupé er det hele gennemsyret af retro-luksus og eksklusivitet. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Fra den måde, skabet åbner, til natlamper, der ikke blænder, og hylden, du har brug for i topkøjen, når du er kravlet op ad stigen. Det er tydeligt, hvor velovervejet alt er.
Da vi ankommer, står der velkomstbobler og snacks klar til os på sofabordet. Kupeens sofa er behagelig og placeret, så vi
LUKSUS TOGREJSE REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 25
har perfekt udsigt til, at toget forlader perronen til fløjtet fra lokomotivførerens gammeldags metalfløjte. Og med ét blev vi hensat til VSOE’s særlige historie.
En ægte tidslomme i spise- og barvognen
Belmond sørger for at holde liv i den legendariske og autentiske atmosfære ombord. Som Jonathan stolt proklamerer: ”You can never be too overdressed at VSOE.” Tempoet er behageligt, komforten er i top, og der er ingen baggrundsstøj. Man finder hurtigt ud af, at barvognen er samlingsstedet. Enhver cocktail, man kan forestille sig, bliver shaket her til lyden af pianospil om dagen og live swingmusik om aftenen. ”Signaturcocktailen Agathe Christie bliver hurtigt tjekket af på vores liste,” siger Birgitte.
Spisevognen er den mest overraskende og største oplevelse på toget og rejsen. Det er både Birgitte og Heidi enige i. Hjertet slår en ekstra gang, når du træder ind i den historiske vogn, hvor utallige kendte og store personligheder har siddet i selvsamme stole. Man kan ikke gøre andet end at overgive sig til den tidløse dekadence. Ornamenterede detaljer i guld, mørk mahogni, hvide duge, stole med tykke og bløde sæder og puder.
Menuen – selvfølgelig treretters – er overdådig og virkelig velsmagende. Stemningen er intim, og mens vi spiser, gør Jonathan vores kupé klar til natten. Knitrende dyner, kæmpe hovedpuder i forskellige hårdhedsgrader og blidt dæmpet lys venter på os, da vi er tilbage i kupeen. Sjældent har vi sovet så godt. Vi bliver vugget blidt i søvn, mens øjnene glipper ud til en hele tiden skiftende mørk horisont, hvor vi kan skimte landsbyer og marker.
Næste morgen serverer Jonathan morgenmad i kupeen, som vi nyder, mens vi kigger ud på landskabet, inden vi langsomt triller ind på perronen til rejsens sidste stop. Lokomotivføreren blæser det endegyldigt sidste fløjt, der på et splitsekund får os tilbage til nutiden.
Belmond er et internationalt luksusbrand, der ejer og driver en portefølje af unikke hoteller, toge, skibe og safari-lodges. Deres historie begyndte i 1976, hvor de overtog nøglerne til det legendariske Cipriani Hotel i Venedig. Året efter begyndte de at samle vognene til Orientekspressen, der i dag er kendt som Venice Simplon-Orient-Express.
LUKSUS TOGREJSE 26 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Alle togvogne emmer af autenticitet og retroluksus, hvor du for en stund bliver en del af togets legendariske historie.
Ring til os på 70 200 100 | profilrejser.dk/beyond2001
Sejl med Queen Mary 2 tværs over Atlanten fra Southampton til New York, og oplev den klassiske elegance og overdådige luksus som Cunard har været garant for siden 1840
Ikonisk luksus med Cunard til New York
ICEHOTEL 365
Det er faktisk ret nemt at komme til Jukkasjärvi. Du flyver til Stockholm og så videre med fly, der lander i Kiruna 1 time og 40 minutter senere. Herfra er der 15 minutters kørsel til Icehotel.
Det eneste hotel i verden, der må kalde sig Icehotel, da de har ophavsretten til navnet.
Ved checkin får du udleveret et varme-kit til låns, som består af termodragt, støvler, handsker og elefanthue, da temperaturen udenfor godt kan snige sig ned på minus 20 grader.
Hvert rum og værelse er unikt i design og form og udhugget af kunstnere fra hele verden.
28 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
DET ÆGTE
ISHOTEL
FINDES I SVENSK LAPLAND
Er du blevet statist i Disney-tegnefilmen ’Frost’?
Helt oppe i Nordsverige, lige uden for minebyen Kiruna, ligger landsbyen Jukkasjärvi. Det siger dig måske ikke så meget, men landsbyen er berømt, fordi den de seneste 33 år har været hjemsted for verdens største og mest berømte Icehotel.
Icehotel
1989 var året, hvor Icehotel for første gang blev bygget i nordlysets skær. Det var det første af sin slags i verden. Jukkasjärvi ligger ud til Torne-elven. Hvert år i marts og april bliver gigantiske isblokke hugget ud af elven og sat på frys indtil november måned, hvor Icehotel opbygges over de næste seks uger.
Når foråret begynder, smelter Icehotel og løber lige så stille tilbage i Torne-elven, men ikke Icehotel 365, som er det permanente ishotel i Jukkasjärvi, hvor teknikken og ikke naturen styrer nedkølingen af is og sne i rummene.
Uanset om du bor på Icehotel eller Icehotel 365, er gennemsnitstemperaturen i værelserne minus 5 grader, og derfor anbefales du typisk én overnatning. Herefter tjekker du ind i hotellets ’warm-rooms’ med eget bad og toilet, så du har god tid til at opleve Laplands unikke natur.
Aldrig det samme design
Udvalgte skulptører og kunstnere fra hele verden bliver inviteret til Jukkasjärvi for at sætte deres midlertidige kunstnerpræg på Icehotel. Ingen design er ens, og alt fra elefanter til monstre og enhjørninger kigger ned på dig, når du kryber til køjs i din isseng. I gennemsnit tager det kunstnerne to uger at skabe deres isrum. Du skal dog ikke være bange for at få forfrysninger, for du sover på en ægte madras med blødt rensdyrskind som lagen og i en varm termisk sovepose.
Du skal gå på opdagelse i Icehotel og Icehotel 365, hvor der er bygget de smukkeste installationer, skulpturer og rum ud af is og sne – det er ligesom at være en del af Disney-tegnefilmen ’Frost’. Du får også mulighed for at udfordre din kreative side og lave din egen isskulptur med hammer og issyl. Der er selvfølgelig også en cocktail-isbar. Husk handskerne, så er det lidt mere behageligt at holde på isglasset.
Indtag det magiske vinterlandskab
Selvom Icehotel er en eventyrlig oplevelse, inviterer Laplands spektakulære natur også til aktive og spændende oplevelser. Både hundeslædetur og snescooter-safari er noget, du skal opleve. Hundeslæden har plads til hele familien. Du oplever en ægte hyggestemning og speciel følelse af frihed, alt imens de legesyge hunde fører dig sikkert gennem snedækkede skove og et fortryllende vinterlandskab. Når du har krydset den tilfrosne elv, er det pausetid, og mens hundene puster ud, står det hyggeligste samiske telt eller hytte klar med knitrende bålsted og lune ’kanelbullar’. Snescooter-safari er en vild oplevelse. Der er plads til to, og alle snescooterne snor sig gennem træerne og ud på is-savannen, hvor målet er at se det dansende nordlys, da området er udnævnt til at være et af de bedste steder i verden at se naturfænomenet. Undervejs gøres stop ved en fin træhytte, hvor du sidder rundt om bålstedet i hytten og nyder en velsmagende rensdyrgryde, mens guiden fortæller sine bedste røverhistorier.
Arktisk gastronomi
Du kan selvfølgelig vælge en Ice Menu, som består af fem retter lavet på lokale råvarer fra Lapland med f.eks. velsmagende rensdyr, elg og ørred. Hvis du er en ægte ’foodie’, så sørg for også at reservere bord på restaurant Veranda, der serverer en sublim 12-retters nordisk gastro-menu inkl. vine, som er inspireret af de otte samiske sæsoner.
Du sover virkelig godt i minus 5 grader
Efter en lang og aktiv dag med frost i kinderne og maven fuld af lækker mad er du helt sikkert sengeklar! Når du har pakket dig ind i din termosovepose og slukket natlampen på isbordet, så gør dig selv den tjeneste at nyde stilheden, roen og den krystalklare luft. Tag et par ekstra dybe vejrtrækninger. Før du ved af det, vågner du mere udhvilet end nogensinde.
NORDEN
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 29
Kr. 34.500,-Kr. 14.500,Kr. 14.500,-Kr. 119.500,-
Greenland RUBIES
Kongeriget Danmarks egen ædelsten 200 kilometer syd for Nuuk ligger Aappaluttoq. Klippeformationen er en af verdens ældste og dateres 3 milliarder år tilbage – i klipperne sidder de enestående Grønlandske Rubiner.
Oplev Grønlandske Rubiner i Bredgade
Fra d. 15. maj til d. 15. juli kan du opleve vores særudstilling med Grønlandske Rubiner i forretningen Bredgade 4.
BREDGADE 4 · 1260 KØBENHAVN · TELEFON 33 33 09 63 HARTMANNS.COM
Kr. 14.500,-
Kr. 27.500,-
Kr. 29.500,-
LUKSUS-GLAMPING
I GRØNLANDS
RÅ NATUR
Langt ude i Grønlands vildmark, på bredden af verdens næststørste fjordsystem, Nuup Kangerlua, står en lille gruppe tipier med en vikingeboplads som nærmeste nabo. Gennem 4.000 år har inuitterne mødtes på dette sted efter jagt og fiskeri. I dag inviterer Camp Kiattua dig til at nyde nærkontakt med både uberørt natur og dit eget indre. Et sted som dette gør nemlig noget ved dig.
NORDEN 32 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Anika og Jon, grundlæggerne af Camp Kiattua
Hvor ingenting betyder alting
Fra Camp Kiattua er der 1½-2 dage at gå til nærmeste bosættelse, laksefiskernes Kapisillit, som dog også kan nås på ½ time i campens hurtigtgående speedbåd. Du er altså i bogstavelig forstand langt ude i ingenting. Men det er den type ingenting, der betyder alting, når du søger renhed, skønhed og eventyr. Omgivelserne går lige i sjælen. Man føler sig så lille i den store natur. Og så taknemmelig for at have muligheden for at opleve det.
OM CAMP KIATTUA
All inclusive. Alt er inkluderet i prisen bortset fra premium vine og champagner. Også dagens aktiviteter, som du selv vælger sammen med din personlige vært, er inkluderet.
Der er plads til 10 gæster.
Tipien er 6 meter bred og 3,6 meter høj – så du har fuld ståhøjde og mere til.
Tipien er indrettet med bløde slåbrokker og elektriske varmetæpper. Stor, komfortabel seng. Ovn. Bord og stole.
Privat toilet og eget brus med varmt vand.
Campen ligger 80 km fra Nuuk.
Det tager en time og 45 minutter i speedbåd eller 20 minutter i helikopter fra Nuuk at komme til Camp Kiattua.
For at du skal få den optimale oplevelse af Grønlands vildmark er et ophold på Camp Kiattua på minimum tre nætter.
Camp Kiattua er kun åben i de fire sommermåneder.
På Grønlands vestkyst trænger havet ind mellem verdens ældste bjerge i et virvar af forgreninger. De gamle geografibøger kaldte det for Godthåbsfjorden. Den strækker sig 160 km fra indlandsisen til udmundingen ved Nuuk. 80 km inde i dette fjordsystem ligger Camp Kiattua, der betyder ’Det varme sted’. Ud over dig er her maks. ni andre gæster og så selvfølgelig personalet, lige fra gourmetkok til din personlige vært, som hjælper dig med alt. Trods sit ydmyge ydre er Camp Kiattua nemlig luksuriøs glamping for ægte livsnydere og naturelskere.
Du hører knagen og bragen fra isbjerge, som kælver, og som stille flyder mod havet. Måske hører du også en svag susen fra vinden, en båd på fjorden eller en kajak, der skærer sig gennem vandet. Var det et blåst fra en hval i det fjerne? Men ellers hører du intet ud over dit hjerte, der banker.
Speedbåd eller helikopter?
Medmindre du vælger at flyve 20 minutter i helikopter over sceneriet til Camp Kiattua, sejler du hertil i speedbåd på fem kvarter. OK, det kan godt være, at det tager lidt længere tid, for det kan meget vel være, at du på vejen stopper for at se på hvaler eller for at fange et par torsk til aftensmaden. De bider ofte på flere ad gangen på liner med kroge uden madding. Jo, du er et magisk sted. Hver dag kan du vælge en eller to aktiviteter i vildmarken, fra sejlture i kajak, isbjergssafari og dybhavsfiskeri til vandreture på fjeldet eller på øen Uumannaq. Du kan også tage på sanketur efter bær og svampe, fange ørreder med de bare næver i elven eller sejle til kaffemik med de lokale fiskere i Kapisillit. Men du behøver naturligvis ikke være på farten uafbrudt. At sidde i et varmt vildmarksbad og se på isbjerge er ikke at foragte som en af dagens aktiviteter.
Gastronomi med all inclusive
Når sulten melder sig, går du til spiseteltet. Her serveres der sublim gastronomi omkring bålet. I køkkenet er der stort fokus på lokale råvarer som friskfanget torsk, søpindsvin, rensdyr, bær og svampe fra fjeldet. Lam og kartofler kommer fra farmen Neriunaq 20 minutters sejlads væk, og grøntsagerne fra et gartneri i Nuuk. Glæd dig også til at smage en Qajaq-øl fra Nuuk og vine fra danske Skærsøgaard. Alt er inkluderet bortset fra en udsøgt liste af premium vine og champagner, som du kan bestille på forhånd.
Hvordan finder man ingenting, og gør det til alting?
Anika og Jon har været gift i mere end et årti, og sammen med deres tre børn ejer og bestyrer de den eksklusive Camp Kiattua i det vestlige Grønland. Hele familien er bosat i campen i de fire sommermåneder, den er åben om året, sammen med resten af de ansatte, hvis antal hele tiden udvides, fordi flere og flere får øjnene op for, hvad få dage ude i ingenting kan føre med sig af kun gode ting for sind og krop. Grønland er den største og samtidig mindst beboede ø på planeten. Befolkningen tæller 56.000, hvoraf mange stadig lever, fisker og jager efter urgamle inuit-metoder. ”Det var også jagt, der bragte os sammen,” fortæller Anika.
Kærligheden findes, når du er på rensdyrjagt
”Jeg er født og opvokset i Nuuk på Grønland, og Jon er født og opvokset i Danmark, men har boet og arbejdet i Nuuk i mange år. Vi arbejdede sammen, men kendte kun lidt til hinanden. En dag var vi begge inviteret med på rensdyrjagt sammen med en gruppe jægere. Jon har masser af erfaring med våben fra sin tid i militæret,
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 33
men havde ikke erfaring med rensdyrjagt,” fortæller Anika. ”Vi blev efterladt af de andre i båden, måske fordi Jon var dansker, og jeg kvinde. Derfor tog vi selv initiativ til at lægge til ved næste bugt og gå på jagt på egen hånd, og Jon fik nedlagt sit første rensdyr. Det var klart her, vi fik øjnene op for hinanden, og et særligt bånd blev etableret, men det tog faktisk 10 år yderligere, før Jon fik samlet mod til at invitere mig på en rigtig date.” ”Herefter gik det hurtigt, og vi har hængt sammen i tykt og tyndt lige siden,” griner Jon.
Anika fortsætter: ”Faktisk ligger Camp Kiattua i nabobugten til det område, hvor Jon og jeg var på jagt sammen første gang. Det er et godt område at gå på rensdyrjagt. Jeg blev lært op i at jage, da jeg var otte år, og jeg nedlagde og parterede mit første rensdyr, da jeg var 11 år. Det var sammen med min mor, som virkelig er en dygtig og hardcore jæger. Det er en del af grønlandsk kultur at fiske og jage, så man har kød til hele vinteren. Det er til dels min mors fortjeneste, at vi fandt området, hvor Camp Kiattua skulle ligge.
Stedet med sjæl
”Vi ledte i mange måneder efter det helt perfekte sted ved mange fjorde og bugter i området, men vi kunne bare ikke finde det magiske sted, vi søgte. Vi havde nærmest opgivet, da min mor fortalte om et særligt sted, der betød meget for både hende og mine bedsteforældre. Det var her, de havde haft nogle af deres bedste og mest romantiske rensdyrjagter. Vi sejlede endnu en gang afsted og fandt den lille idylliske bugt. Vi behøvede ikke at sige noget. Vi vidste bare, at vi havde fundet hjemstedet for Camp Kiattua. Vores sted med historie fra min fortid og masser af sjæl – det hele passede bare sammen,” fortæller Anika.
”Vi elsker at bo herude,” fortsætter Jon. ”Roen, stilheden, den rå og spektakulære natur og så bare det at være i ingenting – det gør alting for vores mentale tilstand og styrker familiebåndet. Alt skal laves fra bunden. Vores børn er vilde med det, og de er så seje. Vores mellemste dreng er hovedjægeren. Han er 12 år og kan fange fisk som ingen anden. Så det er hovedsageligt ham, vi sender af sted i kajak på fjorden, når det er tid til aftensmad.”
”Seks uger om året vrimler det med arktiske ørreder i nabobugten. Der sender vi ham også hen, men uden fiskegear, da det er nemmere for ham at fange dem med de bare næver. Han er helt på samme niveau som en brun bjørn,” tilføjer Anika stolt.
Ægte vildmarkseventyr
”Vi ved, vi har fat i noget helt unikt, og tror faktisk ikke, du kan opleve noget lignende vildmarkseventyr,” afslutter Anika. ”Dit eneste fokus skal være at nyde og omfavne alle de fantastiske og unikke oplevelser, og toppen af isbjerget er muligheden for at forkæle ganen med grønlandske specialiteter. Vores kokke er virkelig kreative og dygtige og elsker at eksperimentere med de lækre lokale råvarer. Nogle af deres tidligere arbejdspladser tæller Noma, Koks og personlig kok for den tidligere islandske præsident.”
”Omgivelserne er overvældende og rå og indbyder til særlige oplevelser, som vi er stolte over at kunne dele med de få. Vi ved også, at når man er i nærkontakt med naturen på denne måde, har man brug for noget trygt og behageligt. Derfor har vi valgt, at campen skal hedde Kiattua, ’Det varme sted’, og det skal være luksus og gourmet-glamping, der oser af overskud og varme.”
NORDEN 34 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
VERDENS FØRSTE OG STØRSTE HOTEL BYGGET AF SNE OG IS Book før det smelter – profilrejser.dk/beyond2009
TOP 3
ultimative steder
TIL VINTERBADNING
Mere end 50.000 danskere er nu medlem af en vinterbadeklub. Læg hertil et stort antal, som smider kludene og hopper i det kolde vand uden at være medlem af en klub. Vi guider dig til de ultimative steder, hvor du kan prøve en af de mest fremgangsrige fritidsfornøjelser udenfor Danmark.
Prøv det kolde gys hos Artic Bath
36 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
NORDEN
Vinterbadning i Grønland
At opleve en svømmetur blandt isbjerge må være noget nær det ultimative for en vinterbader. Det kan du nyde i Grønland, og du er på ingen måde begrænset af årstiden. Isbjergene er her både sommer og vinter. Men skal det være vinter, så tag badetøjet med, når du sejler ud i en lille båd fra Nuuk på jagt efter nordlyset. Der er kun plads til 12 på båden, så det er på alle måder en oplevelse for de få.
Arctic Bath i Svensk Lapland
I Svensk Lapland forkæler den stilfulde lodge Arctic Bath dig med vildmarkens uendelighed, gastronomi fra det nye nordiske køkken og daglige oplevelser i spaen. Den er udformet som en gigantisk fuglerede og flyder på Lule-elven. Om vinteren hugges hul i isen, så du kan gå fra spaen direkte ned i det kolde gys. Er din rejsepartner mere til en varm udendørs jacuzzi, er der også det. Du har fri adgang til spaen, og vi inkluderer flere massager og saunagus i din rejse.
1 2 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 37
BONUS Húsafell Giljaböð på Island
3
Arctic Plunge med Silversea Cruises
På ekspeditioner til Antarktis med Silversea Cruises kan du vise hele skibet, hvad du er gjort af. Lad bare de andre beholde huer, vanter og parkacoats på. Du trækker i badetøjet og går til landgangsbroen. Her får du en sikkerhedsline om livet, og så springer du ellers ud. Silversea Cruises kalder det Arctic Plunge. Vi kalder det modigt og imponerende. Vi anbefaler at tage kahyttens slåbrok med ned. Og et varmt bad bagefter.
Ved Húsafell i det vestlige Island ligger Húsafell Giljaböð. Området byder på isgrotter, lavatunneler og ikke mindst badet Húsafell Giljaböð, der er åbent både sommer og vinter. Du går gennem landskaberne med en guide, og efter to timer er du fremme. På med badetøjet, tag lidt selfies med sne og is i baggrunden, og hop så i. Aaaah! Islands varme kilder kan altså noget. Ægte vinterbadere vil måske kalde det snyd, men du kan jo altid lave englevinger i sneen ved siden af, ikke? NORDEN 38 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
SVALBARD LUKSUS
I ET MED NATUREN
Den der drømmer om at se Arktis vil hurtigt opleve, at Svalbards øde landskaber byder på storslåede naturoplevelser og enorme kontraster.
Fra polarnætter og snedækkede bjerge til midnatssol og et enestående dyreliv.
Ingen årstid er ens, alle har de sit eget liv, lys og landskab.
Vi ønsker, at de nære oplevelser skal afspejle naturen omkring os. Derfor finder du også nordisk gastronomi i verdensklasse og en af Skandinaviens største vinsamlinger her.
Så, rejs væk fra det velkendte og udforsk Svalbards verden fyldt med uforglemmelige oplevelser. Gerne i selskab med dem, du allerhelst vil dele eventyret med.
Svalbard venter.
Kontakt Profil Rejsers arktiske team og begynd dit arktiske eventyr allerede i dag. Ring til
77 33 55 00 | profilrejser.dk/beyond2015
Har du virkelig BRUG FOR EN GUIDE?
Er guider egentlig bare et levn fra fortiden? Og kan man ikke bare selv finde det samme på internettet og med en god GPS? Svaret er både ja og nej. For jo, at se de største seværdigheder kræver blot en køreanvisning og et hurtigt opslag på Wikipedia, men giver det virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige?
Mød Einar!
Den dansktalende islænding Einar Guðsteinsson er et pragteksempel på, hvordan den gode guide kan løfte din oplevelse til et endnu højere niveau. Sammen med sin kone Martina er han en af Islands mest eftertragtede guider, og han kender hver eneste lille krog af Island, som han med største engagement stolt viser frem. Som dygtig amatørfotograf og ivrig vandrer har Einar tilmed et godt øje for de smukkeste små lommer af Island, som han gerne afslører for dig. Einar lever for at give sine gæster en vedkommende og uforglemmelig tur på Island og kører derfor udelukkende med mindre grupper på mellem 10 og 19 personer. Her er plads til forskellige tempi og oplevelser. Nogle vil måske fange det perfekte billede af et brusende vandfald, mens andre i selskabet ikke kan vente med at komme ned i de varme kilder eller ride på islandske heste. Alt sammen er muligt med Einar.
Hvem tager dig med til bunden af en vulkan?
Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre at se verden på egen hånd. Men hvem overrasker med champagne på Islands mest romantiske sted til din guldbryllupsrejse, tager dig til bunden af vulkaner, lader dig fodre vilde heste i ødemarken eller slukker din tørst med det klareste, kolde vand fra friske kilder? Og hvem har altid en plan B, hvis vejret driller? Det har Einar.
NORDEN 40 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Einar Guðsteinsson kender hver en krog af Island
Lad den islandske stemning inspirere dig
Naturen giver dig de bedste eventyr
icelandair.dk
Rejs med Icelandair til Island, Grønland og flere destinationer i USA og Canada.
Book din rejse til Island nu.
VORES HJERTER SMELTEDE I
20˚
FROST PÅ SVALBARD
NORDEN 42 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Longyearbyen på Svalbard er kendt for sine farverige huse.
Mie Højlund og Althea
Reinhardt er professionelle håndboldspillere i Odense
Håndbold og har begge allerede et imponerende håndbold-CV trods deres unge alder. De er BFF (Best Friends Forever), og ud over den fælles passion for håndbold er begge både vilde med og afhængige af rejser, vandreture og udendørsaktiviteter. I december er der ofte lidt længere pauser mellem håndboldkampene i Kvindeligaen, og det var derfor oplagt at sende Mie og Althea på nordlysjagt på Svalbard.
Svalbard er kronen på det arktiske Norge
Øgruppen Svalbard ligger halvvejs mellem det norske fastland og Nordpolen. Et isrige, der består af uberørte fjorde og takkede bjergtinder, og hvor bestanddelen af isbjørne er større end antallet af mennesker. Det er koldt, men ikke uudholdeligt takket være den varme Golfstrøm, der bevæger sig så langt nordpå. Klimaet er derfor overraskende mildt med markante årstider og med et varieret og særpræget dyre- og planteliv.
Det bedste tidspunkt at tage til Svalbard på er faktisk hele året. Men jagter du det grønne dansende nordlys, er det optimalt at rejse hertil fra slut-oktober til midt-februar.
Et moderne Klondike
Den historiske mineby Longyearbyen er Svalbards hovedby og var større, end vi havde regnet med, starter Althea med at fortælle. Der var en utrolig hyggelig stemning, hvor de farverige bygninger og den ene lillebitte gågade var udsmykket med julelys. Og så var byen overraskende moderne.
Men vigtigst af alt er Longyearbyen udgangspunkt for de enestående oplevelser, du kan og skal opleve, når du tager til Svalbard. Der er nærmest kun ét firma, Hurtigruten, som udbyder ekskursioner. Der er utallige udflugter og aktiviteter at vælge imellem, og du vil bare gerne på dem alle og opleve så meget som muligt, mens du af sted, siger Mie sukkende.
Vi vil derfor klart anbefale at bestille og planlægge alt hjemmefra, så du kun skal fokusere på at nyde, nyde og nyde, mens du er der. For Svalbard er virkelig særligt.
Det var koldt, men ikke som forventet
Jeg tror, vi begge var rigtig spændte på, om vi bare ville fryse hele tiden. Vi tjekkede vejrsituationen en del gange hjemmefra, og da vi landede, viste termometeret minus 20 grader. Men det føltes slet ikke så slemt, som vi havde forventet og frygtet. Vi havde lag på lag af tøj på, som gjorde, at vi følte os varme det meste af tiden.
På naturens betingelser
Når du tager til Svalbard i december måned, er det hovedsageligt for at opleve naturfænomenet nordlys. Det var også vores mission og mål, men vi anede ikke, at der var så mange interessante og geniale måder at opleve det grønne lys på, fortæller Mie. Althea smiler og tilføjer: Vi er heldigvis begge enige i, at vi fik oplevet det på bedst mulig vis. Vi var heldige, for intet er jo givet på forhånd. Det hele er på naturens betingelser.
På bæltevognssafari for at jagte nordlys
Vores første nordlysjagt var i en bæltevogn. Målet for turen var Adventdalen, som er et af de bedste steder at opleve fænomenet. Da bæltevognen var sikkert parkeret, bevægede vi os i samlet flok med vores guide i front hen til hans yndlingsspot. Vi blev forkælet med snacks og noget varmt at drikke, og han underholdt med at kaste kogende vand over hovedet, som frøs til is med det samme. Første gang han gjorde det, blev jeg virkelig nervøs, siger Mie, for du kan ikke forestille dig, at vand kan fryse til is så hurtigt. Vi holdt også lige vejret en ekstra gang, da vi nåede skiltet, som markerede, at vi nu bevægede os fra civilisationen ud i isørkenen, og dermed var chancen for at møde isbjørne relativt stor, da der faktisk er flere isbjørne end mennesker på Svalbard. Forventningerne var høje, men vi var heldige, for vi havde den smukkeste klare stjernehimmel den aften, fyldt med stjerneskud og til sidst også vores første nordlys.
Mie Højlund og Althea Reinhardt spiller begge på det danske håndboldlandshold.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 43
Hoon-
Når det eneste lys i miles omkreds kommer fra snescooteren
Endnu en førstegangsoplevelse og en stor en af slagsen for os var at køre på snescooter. Vi fik først en lille lektion i reglerne og guidning i, hvordan vi skulle styre snescooteren. Da vi havde fået udstyr på og var klar til at køre, satte vi afsted. Mørket omsluttede os hurtigt, og der var kun lyset fra snescooterne, som lyste op. Der var et par stop undervejs, hvor der blev fortalt lidt om den barske natur, vi befandt os i. Vi var også heldige at se rensdyr på vejen samt et svagt nordlys. Det fedeste var de lange strækninger, hvor vi kunne give den ekstra gas.
Vores hjerter smeltede fuldstændigt
En af vores største drømme har altid været at køre med hundeslæde. Den drøm gik i opfyldelse på Svalbard. Vi ved slet ikke, hvordan vi skal forklare, hvor særlig en oplevelse det er. Nu er vi jo begge ud over at være inkarnerede friluftsmennesker også store dyreelskere. Vi var en lille gruppe, der skulle køre med hundeslæde, og vi blev bare mødt af ekstrem glæde fra de nuttede hunde.
Hundene, som skulle trække os, blev udvalgt specielt til os to, fordi det er vigtigt, at personligheder og temperament stemmer overens. Det er en fornøjelse at se, hvor meget de nyder deres job. Hundene trippede for at komme afsted. Det var imponerende at opleve guiden styre hundene kun ved hjælp af stemme og ord. Hundene lystrede ordene: Start, stop, højre og venstre. Vi fik også lov at styre hundeslæden. Det var en superfed oplevelse!
Landskabet og stilheden (hundene hyler og gøer ikke, mens de arbejder) er spektakulært, og der er meget få ord, der kan beskrive det hvidklædte landskab. Turen tog ca. 1 ½ time – en helt passende længde, for det bliver rigtig koldt. Selv øjenvipperne fryser til is. Vi havde ikke lyst til at tage tilbage til hotellet, men heldigvis blev vi inviteret til campen, hvor guiderne og ejerne, som faktisk var danskere, boede. Der var ekstremt hyggeligt med små træhytter og julelys. Men det bedste af det hele var de sødeste små hvalpe, der lå og ventede på os, og vores hjerter smeltede fuldstændigt.
SVALBARD
Den hurtigste måde at nå Svalbard og Longyearbyen i det nordlige Norge er fly til Oslo og så fly videre til Longyearbyen, 3½ time stik nordpå.
Der er tre sæsoner på Svalbard, som hver især byder på unikke naturoplevelser:
Polarnat, hvor det er mørkt 24/7 i ca. fire måneder. Det er i denne periode, man kan spotte nordlys. Solvinter er her, hvor lyset vender tilbage, så der både er dag med pastellys og nat med nordlys. Sidste sæson er polarsommer med midnatssol, hvor solen aldrig går ned.
Det anbefales, at du besøger Svalbard minimum tre gange for at opleve alle sæsonerne, da de er unikke på hver sin måde.
Bestanddelen af isbjørne anslås til 4.000-6000. Svalbards samlede indbyggertal er 2.500.
Den fulde Svalbard-oplevelse
Der er rig mulighed for at smage nordiske specialiteter, når du opholder dig på Svalbard, fortæller Althea. Vi er begge af den holdning, at selvom det måske ikke altid lyder eller ser lige indbydende ud, så skal vi smage de lokale specialiteter. Derfor havde vi også booket bord på restaurant Huset hjemmefra, der er særlig kendt for sin nordiske smagsmenu. Der blev disket op med rensdyr, sæl, pighvar, fjeldrype og meget mere. En af retterne var dækket af kul, da Svalbard er kendt for sine kulminer. Vi skulle grave vores mad frem af den lille sorte dynge med en ske. Vi fandt ikke guld, men en velsmagende dessert.
Historietime på Camp Barentz og spektakulært nordlys-show
Hvis du elsker historie, så er denne tur lige noget for dig. Begge nikker igen simultant, og Althea fortsætter: Vi blev samlet op ved vores hotel og kørt ud til den fineste lille træhytte. Træhytten er en tro kopi af Willem Barentz’ hytte, en opdagelsesrejsende, som byggede hytten, da han og hans besætning blev fanget af naturen på Svalbard i 1596. Der var et hyggeligt bål inde i midten af hytten, som spredte duften af røg og opvarmet rensdyrsuppe, som vi slubrende nød til entusiastisk historiefortælling.
Det var en magisk aften, som blev afsluttet med det klareste nordlys på hele rejsen. Det var så imponerende at se det smukke grønne lys danse lystigt på himlen. Bedre afslutning kunne vi ikke have bedt om på vores Svalbard-eventyr, slutter Mie af med.
Radisson Blu Polar
Der er mange overnatningsmuligheder i Longyearbyen. Vi var heldige at bo på verdens nordligste ’full service’-hotel. Ud over at alle på hotellet var virkelig flinke, så mener de rent faktisk full service: Du kan bede dem om at vække dig, hvis der er nordlys!
Hurtigrutens guider
Guiderne har stor indflydelse på din Svalbard-oplevelse. Alle, vi mødte, var supersøde og opmærksomme, og vi kunne mærke deres glæde og stolthed ved at vise Svalbard frem. Det sjove var, at det kun var meningen, at de skulle guide på øerne i en kortere periode, men de var alle endt med at holde så meget af Svalbard, at de nu havde boet der i 6-9 år.
NORDEN 44 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
profilrejser.dk under nordlyset – over polarcirklen
nordlys
Når vi mennesker står over for forunderlige fænomener, kan vi ikke lade være med at søge en forklaring. At prøve at forstå. Det er den trang, der skaber opdagelsesrejsende og forskere. Før Google og før videnskaben blev etableret, var vores trang til at forstå og forklare ikke spor mindre. Her blev forklaringer overleveret i myter og fortællinger, der gik i arv fra generation til generation.
De dødes sjæle
I Grønland troede inuitterne, at nordlyset var de dødes sjæle, der spillede bold med kraniet fra en hvalros. Myten og overtroen siger samtidig, at hvis du fløjter under nordlys, kan du komme i kontakt med de døde, og nordlyset vil komme og tage dig med. Tror du på den historie, så gem fløjteriet til dagtimerne.
Samerne i Lapland er også inde på det med de dødes sjæle. De skulle derfor slet ikke nævne nordlyset eller på anden måde gøre opmærksom på sig selv under nordlys, for så kunne man jo blive opdaget. Og vi må hellere advare yderligere: Det siges, at nordlyset kan række ned og hugge hovedet af dig.
Ymers øjenvipper
I den nordiske mytologi kender vi jo godt historien om Thor og hans hammer, Mjølner. Når det tordner og lyner, er det ham, der suser over himlen trukket af bukkene Tandgrisner og Tandgnost. Herfra er der ikke langt til en finsk myte om, at nordlyset skyldes polarræve, der løber over himlen. De såkaldte ildræve.
Nordlys er elektrisk ladede partikler fra solen, der rammer jordens magnetfelt. Partiklerne, der suser af sted med 8.000.000 km i timen, tilfører energi til molekyler i atmosfæren, og det får dem til at gløde. Det kan ske døgnet rundt, men du ser det af gode grunde bedst i mørke. Derfor er der højsæson for nordlys i de arktiske egne i vinterhalvåret. Du kan opleve præcis det samme på den sydlige halvkugle, sydlys. Den fælles betegnelse for nordlys og sydlys er polarlys.
Men lad os vende tilbage til den nordiske mytologi. Vi skal ned på stranden. Her kommer tre personer gående. Den ene er Odin. De andre er hans brødre Vile og Ve, som styrede Asgård, når Odin var væk. På en af Odins rejser satsede Vile og Ve på, at han ikke kom tilbage, så de giftede sig begge med hans kone Frigg. Odin kom dog hjem og tog fruen tilbage.
Men før hele denne familieuorden havde Odin, Vile og Ve skabt verden af urjætten Ymers krop. Og nu er vi så fremme ved de tre på stranden. Her lå to stykker træ, som de med vanlig sans for magi omskabte til de første mennesker, Ask og Embla. For at beskytte Ask og Embla mod jætterne lavede guderne et gærde af Ymers øjenvipper. Det er det, du ser ved nordlys. Nogle gange viser nordlyset sig da også som fine, lodrette streger på himlen, der sagtens kan ligne øjenvipper.
Intelligente børn og valkyrier
Ifølge nogle arktiske myter bliver børn ekstra intelligente, hvis de fødes under nordlyset. Andre hævder endda, at en fødsel under nordlyset bliver mindre smertefuld. Men skulle det så ikke få alle de gravide til at opsøge nordlyset? Nej da. Der er som altid en hage ved det. Ser du på nordlyset under barslen, risikerer du, at barnet bliver skeløjet. Så husk at føde med lukkede øjne. Og uden at fløjte eller på anden måde gøre opmærksom på dig selv ...
Vi stiger mod himlen igen. Vikingerne mente, at nordlyset var genskin fra valkyriernes skjolde og rustninger, når de hentede krigere til Odin. Det kunne være et varsel om et stort slag.
Myter gør verden rigere
Det herlige ved alle disse myter er, at det jo i bund og grund er vidunderlige fortællinger. Skabt af fantasi, lokale referencerammer og behovet for at forstå og forklare. Det er endnu en god grund til at rejse og møde lokale kulturer. Og det viser, hvor vigtigt det er, at vi bevarer de lokale kulturer. De gør verden rigere og kan også hjælpe os med at forstå.
NORDEN 46 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Myter om
Lad os flyve dig til FÆRØERNE
Kun to timer med fly fra Billund,Aalborg og København ligger Færøerne – en fantastisk destination med overvældende, uberørt natur, frisk luft, verdensklasse gastronomi og rig på kultur og historie.
Atlantic Airways flyver fra Billund til Færøerne flere gange om ugen hele året. Fra Aalborg to gange om ugen – fra maj til oktober –og fra København mindst to gange om dagen hele året, og op til fire gange om dagen om sommeren.
AALBORG
BILLUND KØBENHAVN
10837 www.atlanticairways.com
Bliv klogere på
UIMODSTÅELIGE SVALBARD
”Vi havde en gruppe unge mænd i slut 20’erne, som kun talte om, hvor stærkt de kunne køre på snescooter, hvor mange isbjørne de havde set og en masse andet testosteron-snak. Den første dag, efter mannge indtryk og otte timers kørsel på snescooter, lagde jeg mærke til, at alle sad musestille med tårer i øjnene. Det var ikke fart og spænding, der fik tårerne frem, men de overvældende naturoplevelser de netop havde været i”
”Det gjorde indtryk på mig”, fortæller Kristin Eriksson, som er tourguide for Hurtigruten Svalbard og som siden sin første arbejdsdag, har været solgt til den smukke ø mellem det norske fastland og Nordpolen, hvor tiden nærmest står stille.
Konstant forandringer
Selvom tiden ser ud til at stå stille, oplever Kristin konstant forandringer. Gletsjerne trækker sig tilbage og nye bjerge dukker op. ”På en af vores gletcherture kan man tydeligt se, at en ny ø er på vej. Ligesom der også er fri passage til en gammel hytte, som tidligere har været utilgængelig”.
I januar 2018 kom der meget regn. Det betød, at det meste af rensdyrenes mad frøs til is, og mange døde af sult. Men bestanddelen har aldrig været større end i 2022, hvor der er mange flere rensdyr end tidligere. Forskere mener, at den øgede rensdyrbestand og mindre is betyder, at isbjørne opholder sig mere på land, hvor de nu jager rensdyr.
Det er vigtigt, at formidle hvad der sker og hvor skrøbelig vores planet egentlig er, mener Kristin.
Dyrene er trækplaster
Gæsterne har ofte et mål for turen og typisk er det ønsket om at se et eller flere dyr. ”Det, synes jeg, er skønt”, siger Kristin, ”især når ønsket bliver opfyldt og gæsterne efterfølgende aktivt søger mere viden om et specifikt dyr eller område”.
For eksempel vil mange gerne se hvaler, hvilket leder til mange historier om hvalfangst og om hvordan hvalerne lever heroppe. Der er også altid mange spørgsmål om den unikke natur.
”Gæsterne er overraskede over, hvor meget vi guider taler og fortæller”, siger Kristin. ”Mange
ANNONCE
Foto: Hurtigruten Svalbard / L.P. Lorentz, Charlotte Sandmo, Thomas G riesbeck
indser, at her sker store ændringer i naturen, og derfor er det vigtigt, at vi guider har information nok. Så taler vi om, hvad vi fokuserer på – både her hos Hurtigruten Svalbard og om, hvad vi alle kan gøre i og for fremtiden”.
Solpaneler og vindmøller
Hurtigruten Svalbard er bland de første virksomheder på Svalbard, der anvender solpaneler, vindmøller og elektriske snescootere, som flere og flere nu kører på. De er en del af en række tiltag på tværs af Hurtigruten Svalbards aktiviteter, så både lokale og gæster, kan lære mere om, hvordan man bedst bevarer og beskytter miljøet.
”Ambitionen er at have så lavt et klimaaftryk som muligt og derfor er vi guider kun glade for, at kunne påvirke gæsternes måde at tænke på. For med viden, erfaring og historiefortælling i baggagen forlader de Svalbard med lidt mere forståelse for hvad der sker og hvorfor – både det negative og det positive”, afslutter Kristin.
ANNONCE
Kristin Eriksson, tourguide for Hurtigruten Svalbard
Hvilken ø
i Det Indiske Ocean passer bedst til dig
Verdens tredjestørste hav, Det Indiske Ocean, er hjemsted for paradisøerne Maldiverne, Mauritius, Seychellerne, Réunion og Zanzibar. Forestil dig krystalklart turkisblåt vand, sand, der er blødere end pudder, og et så farverigt marineliv, at selv regnbuen er misundelig. Fotofiltre er overflødige, når du skal forevige dine ferieminder. Ferieparadiset findes – og faktisk slet ikke så langt væk, som du måske går og tror.
DET INDISKE OCEAN 50 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
HAR DU EN POST-IT?
Før du læser videre, og for at få mest ud af denne artikel, er det en god idé at notere som minimum 3-5 ønsker eller kriterier, gerne prioriteret, for, hvad din rejse skal indeholde. Foretrækker du smukke strande og barfodsluksus? Fokus på naturoplevelser? Historie og lokal kultur? Snorkling eller dykning med farverige fisk og koraller? Eller måske du ønsker lidt af det hele?
Det er svært at vælge
Det kan være svært at vælge, hvilken ø du skal holde ferie på, for hvad er forskellen egentlig? Hvis der overhovedet er en. Fortvivl ej. Vi giver dig overblikket og indblikket i, hvad du kan opleve, når du skal besøge et lille stykke af paradis. Der er nemlig utrolig stor forskel og variation, når det kommer til størrelse, geografi, kultur, historie og oplevelser i de fem fantastiske ø-riger.
Maldiverne
Flyvetid: Ca. 12-15 timer hver vej inkl. mellemlandinger
Anbefaling: Min. 7 nætter
Nølgeord: Verdensklasse snorkling og dykning, ét resort pr. ø, barfodsluksus, luksusvillaer på pæle/husrev
Sydvest for Sri Lanka og Indien ligger Maldiverne, som er en øgruppe bestående af ca. 1.200 koraløer og atoller. En atol er resterne af en vulkanø, den er ringformet og omkranset af koralrev og kridhvidt sand. Det er kun 110 af atollerne, der er åbne for turister. Mange øer har frodig vegetation og et rigt fugleliv. Maldiverne er en helårsdestination, men er mest besøgt i vores vinterhalvår. Om sommeren kan du opleve mere blæsende vejr med lidt byger, men stadig behagelige temperaturer og masser af sol.
Verdens smukkeste indflyvning
Du flyver til hovedstaden Malé, og herfra fortsætter du i speedbåd, vandfly eller indenrigsfly. Flyturen er en fortryllende oplevelse med spektakulær droneudsigt til de kuglerunde atoller, som lyser op som ringe i det turkis havvand.
Barfodsluksus blev opfundet på Maldiverne
Konceptet ’barfodsluksus’ stammer fra Maldiverne, og det er nærmest obligatorisk, at du låser sko og strømper ind i skabet, når du har tjekket ind. Selvom alt omkring dig oser af velvære og eksklusivitet, er stemningen utrolig afslappet og uden formel dresscode.
Det fladeste land med det hvideste sand Maldiverne er det fladeste land i verden, hvor det højeste punkt er 2,3 m.o.h. på Villingili-øen. Det hvide sand er ikonisk. Sandet er dannet af koraller og noget af det hvideste og blødeste, du kan stikke tæerne i, og kan kun opleves på 5 % af verdens strande.
Konceptet er ét resort pr. ø
Når du tager til Maldiverne, er det primært for at bo på et lækkert resort med smukke omgivelser og højt service- og komfortniveau. Strandene er eksklusive og private, da konceptet typisk er ét resort pr. ø. Atol-øerne er meget forskellige i størrelse og form. Nogle af de mindste øer kan du gå rundt om på 15 minutter. Pælevillaer er et af Maldivernes vartegn. Luksusvillaer bygget midt på det lyseblå hav forbundet af snoede træbroer. Hver morgen når du vågner, skal du ikke gå mange skridt ud på din private terrasse for at følge nuttede klovnefisk, smilende rokker, søvnige skildpadder og farverige koraller. Det er det, Maldiverne kan, og du kommer aldrig til at kede dig. Bliv for en stund en del af havets rytme. Vandet er krystalklart og lunt, så du bruger nemt mange timer her, men husk solcreme!
Trafikkaos under havets overflade
Du skal tage til Maldiverne for at opleve førsteklasses snorkling og dykning. Gigantiske fiskestimer og nysgerrige fisk i alle størrelser, kæmpe søstjerner og nok også mantarokker og skildpadder boltrer sig i husrevet. Den fredelige hvalhaj er også et af Maldivernes vartegn, men bare rolig, de svømmer ikke inde ved husrevet.
Fra de mange træbroer, der forbinder pælevillaerne med øen, er det også nemt og sjovt at følge med i, hvad der sker under havets overflade.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 51
Soneva Jani, Maldiverne
Seychellerne
Flyvetid: Ca. 13-16 timer hver vej inkl. mellemlandinger
Anbefaling: 10-14 nætter og øhop
Nøgleord: Øhop, fantastisk snorkling, familievenlige øer, lokalkultur, historie, de smukkeste strande i verden
Nord for Madagaskar og ud for Tanzanias kyst ligger Seychellerne, en øgruppe og selvstændig republik siden 1976. Seychellerne består af 115 granitøer, der alle ligner, at de er skudt op af havet. Det er helt særligt med granitøer i Det Indiske Ocean, da de fleste øer er opstået af vulkaner. Øgruppen ligger spredt over et areal på 1,3 millioner km2 og har et indbyggertal på omkring 100.000. Seychellerne er en del af det afrikanske kontinent.
På Seychellerne fokuserer de på lokalt ejede boutique-hoteller og bungalower med eget køkken i alle prisklasser og luksusniveauer. Du finder kun enkelte større resorts. Du kan rejse hertil året rundt, dog er deres regntid i vores vintertid, men det er begrænset med regnmængden.
Mahé – verdens mindste hovedstad
Mahé er den største ø på Seychellerne, men alligevel kun halvanden gang så stor som Amager. Strandene er gudesmukke, og du har rig mulighed for at krydre daselivet med kulturelle oplevelser. Du kan nemt udforske farverige markeder, lokalliv og kreolsk kultur i en af verdens mindste hovedstæder, Victoria. Den er så lille, at der kun findes én lyskurv.
Du kan også tage på vandretur i Morne Seychellois National Park med frodig regnskov, fantastiske udsigtspunkter og stier ned til afsides bountystrande. Fuglelivet er eminent, og nogle af de mest sjældne fugle i verden kan spottes her.
Praslin – verdens største kokosnød
Praslin er Seychellernes næststørste ø. Den ligger kun 15 minutter med fly fra Mahé, og udflugtsmulighederne er mange og for alle aldre. Du kan trekke i den berømte UNESCO-nationalpark Vallée
de Mai. Her vokser coco-de-mer-palmerne med verdens største kokosnød, der har form som et kvindeskød og vejer op til 30 kg. Du kan også tage på ø-hop og skønne sejlture med mulighed for farverig snorkling og dykning.
Der er ikke husrev som på Maldiverne, og derfor er snorkling og dykning bedst på åbent hav. De kæmpe landskildpadder, som er synonym med Seychellerne, skal du helt sikkert også afsætte tid til at besøge. Det er en virkelig fin og fredelig oplevelse.
La Digue – verdens mest fotograferede strand
Granitøen La Digue er virkelig lille og virkelig pragtfuld. Det er den tredjemest befolkede ø med et land-areal på 10 km2. Der er kun en kort færgetur mellem Praslin og La Digue. Du fornemmer ret hurtigt den helt særlige stemning. Det samlede antal biler kan tælles på hænderne, og transportformerne er cykel og oksekærre. Øens hovedattraktion og stolthed er verdens mest fotograferede strand – Anse Source d’Argent. Der findes ikke nok superlativer til at beskrive den postkortsmukke strand, så glæd dig.
Denis Island – ægte Robinson Crusoe-stemning
Denis Island er en atolø. Snorkling og dykning er spektakulært. Bountyøen ligger blot 30 minutter med fly fra Mahé. Flora og fauna stortrives overalt helt upåvirket af din tilstedeværelse, og øens strande er kåret til at være blandt verdens 10 bedste af flere rejsemagasiner. Havskildpadderne er flittige besøgende, og i vintermånederne lægger de æg på stranden, der klækker om foråret, hvor du kan opleve de bittesmå skildpaddeunger tage deres første skridt mod havet.
Det helt unikke ved Denis Island er, at der kun er én bebyggelse på hele øen, som er et resort med blot 25 villaer, der er placeret mellem tropiske træer og puddersand. Så vær klar på et betagende natureventyr, hvor det eneste, du kan gøre, er at give dig hen til den autentiske ø-oplevelse, men pas på, det kan godt være afhængighedsdannende!
DET INDISKE OCEAN 52 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
The Residence Maldives at Dhigurah 5* • luksusvilla på 150 m² med egen pool • all inclusive på flere restauranter • frodig næsten jungleagtig ø • formidabel snorkling på husrev Ring til os på 77 33 55 00 | profilrejser.dk/beyond2007
formidabel
Luksus, poolvilla og
snorkling på Maldiverne
Mauritius
Flyvetid: Ca. 14-17 timer hver vej inkl. mellemlandinger
Anbefaling: 7-14 nætter
Nøgleord: Lokal kultur, gastronomi, naturoplevelser, gode hoteller til fornuftige priser, familieferie
Mauritius er på størrelse med Fyn, og der bor omkring 1,2 millioner mennesker. Østaten ligger 900 km øst for Madagaskar og regnes med i det afrikanske kontinent. Mauritius er en vulkanø med to sovende vulkaner, mens resten er udslukte. Øen har været hollandsk, fransk og engelsk koloni. Det har sat sit præg, og du vil opleve et multireligiøst samfund, der byder på en sjov blanding af kreolsk, afrikansk, europæisk, arabisk og indisk kultur.
Luksusbadeferie og gastronomi
Mauritius’ strande er skønne og inviterer til mange vandaktiviteter, men du må ikke forvente samme bløde sand, samme farve vand og samme marineliv som på Seychellerne og Maldiverne. Med det sagt er Mauritius en bedårende ø med strande, der stadig er smukkere end de fleste, og som lægger op til paradisferie for alle.
Maden er eksotisk og velsmagende, hvad enten du er på lokalrestaurant eller dit skønne resort. Alle resorts og hoteller er kendt for et højt serviceniveau og vidunderlig gastronomi til rigtig fornuftige priser. Det er aldrig for varmt eller for koldt på Mauritius. Vestkysten anbefales dog, når det er dansk sommer.
Udflugtsparadis
Mauritius er den ø, hvor du får bedst indblik i det lokale liv og kultur. Overalt bliver du mødt af en gæstfri, multikulturel befolkning og en tilbagelænet stemning. Store dele af øen er dækket af sukkerrørsplantager, og der produceres litervis af rom på de lokale destillerier, som er oplagte at besøge. Især de gratis smagsprøver kan være vanedannende!
En tur til hovedstaden Port Louis er virkelig spændende og giver dig det fulde indblik i det autentiske Mauritius-liv. Der er farverige markeder, og hvis du er glad for mad, skal du helt sikkert tage på Street Food Tour, så du kan smage alle egnsretterne fra de mange kulturer. Det er også obligatorisk at tage ud at se øens Chamarelvandfald og den eventyrlige Seven Coloured Earth-nationalpark. Den syvfarvede jord er skabt af vulkanske sten. Det geologiske vidunder ligner jordbølger, og selvom du blander jordfarverne, vil den efter blot få timer finde tilbage til sit naturlige farvespil.
DET INDISKE OCEAN 54 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Réunion
Flyvetid: Ca. 16-19 timer hver vej inkl. mellemlandinger
Anbefaling: 5-10 nætter
Nøgleord: Vulkaner, kør selv-ferie, smuk natur, delfinture, kombinér med Mauritius
Réunion er vulkanernes ø i Det Indiske Ocean og ligger 45 minutters flyvetur fra Mauritius. Øens areal er 2.512 km2, ca. samme størrelse som Mauritius. Indbyggertallet er 720.000. Klimaet er også meget lig Mauritius, og du kan derfor rejse hertil året rundt. Portugiserne var de første til at opdage den ubeboede ø i 1513, men den blev først koloniseret af Frankrig i 1642 og er i dag stadig en del af oversøisk Frankrig og derfor en del af EU.
Oplev vulkanbyerne
Du skal tage til Réunion for at opleve den særligt smukke natur. Der er utallige vandreruter og udflugtsmuligheder på øen. Et be-
søg i en af de kæmpe kraterdale i de udslukte vulkaner med små pittoreske landsbyer i kreolsk stil er et must. Hvis du har mod på det, kan du også komme helt tæt på en af verdens mest aktive vulkaner, Piton de la Fournaise, og måske vil du også udforske de dybe lavatunneller og se Réunion indefra?
Tag på bileventyr
Réunion har god infrastruktur, og det er oplagt, at du lejer bil, så du selv kan styre slagets gang. Du kommer til at lave mange stop. Overalt finder du pittoreske bjergbyer, hyggelige kystbyer og tropeskov med brusende vandfald. Vær dog forberedt på, at lava altid løber østpå, og derfor er vejene også mere knoldede at køre på her.
Legesyge delfiner
Hvis du vil have en pause fra bilkørslen, er det helt sikkert en stor oplevelse at tage på delfintur med de lokale. De ved lige præcis, hvor de vilde delfiner boltrer sig. Delfinerne er nysgerrige og kan godt komme tæt på, og hvis du er heldig, får du et ægte wild lifeshow med spring og saltomortaler.
DET INDISKE OCEAN 56 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
While at Raffles, why not visit Seychelles? Legendary Service since 1887 PARIS WARSAW ISTANBUL DUBAI MAKKAH MALDIVES SINGAPORE SIEM REAP PHNOM PENH UDAIPUR BALI DOHA UPCOMING: LONDON MACAU BOSTON JEDDAH RAFFLES.COM Ring til os på 77 33 55 00 profilrejser.dk
Zanzibar
Flyvetid: Ca. 12-15 timer hver vej inkl. mellemlandinger
Anbefaling: 7-14 nætter
Nøgleord: Smukke strande, spektakulære solnedgange, Stone Town og swahili-kultur, lækre resorts
Knap 50 km fra Tanzanias kyst dukker øgruppen Zanzibar op i Det Indiske Ocean med ca. 1,3 millioner indbyggere. Øgruppens historie er lang og barsk, og et særligt mørkt kapitel i historien er, da Zanzibar overgik til at blive selvstændigt sultanat, som udnyttede øen til slavehandel. Det blev heldigvis afskaffet af briterne i 1873. Siden 1963 har Zanzibar været selvstændigt og en autonom del af Tanzania. Zanzibar burde være på alle livsnyderes liste som feriefavorit. Du får sol, indbydende strande, spektakulære solnedgange, fantastisk snorkling og dykning og rig mulighed for et indblik i ø-kulturen og historien.
Velkommen til Afrika
Den lokale befolkning er en smeltedigel af afrikansk og arabisk kultur, nærmere betegnet swahili-kultur. Den unikke kultur er særlig tydelig, når du går rundt i øens største og hyggeligste by, Stone Town, som blev optaget på UNESCOs verdensarvliste i år 2000. Gaderne er snævre og charmerende, og overalt finder du imponerende håndskårne trædøre, hvoraf nogle har samme turkisblå farve som havet. Undskyld på forhånd til dit kamera, som helt sikkert kommer på overarbejde.
Når du er på Zanzibar, skal du helt sikkert tage på Spice Tour i en af øens imponerende krydderiplantager. Du får lov at dufte,
smage og opleve stort set alle verdens krydderier, som gror side om side på få kvadratmeter. Virkelig en imponerende oplevelse.
Du går rundt i flormelis
Ud over de svajende kokospalmer og det lune turkisblå havvand, som aldrig kommer under 20 grader, er Zanzibars flormelis-sand vanedannende at gå rundt på. Smukke koralrev med et rigt og farvestrålende undervandsliv omkranser tropeøen og gør din snorkling til en spektakulær oplevelse. Du skal dog vide, at tidevandet skifter hver sjette time hele øen rundt. Udflugter til havs foregår derfor altid om morgenen og i de tidlige eftermiddagstimer. Tag ud og svøm med vilde delfiner, eller tag på snorkling ved Mnemba-atollen. Her finder du nok det mest farverige marineliv, og det turkisblå vand er i en liga for sig selv.
Når det er lavvande, strømmer de lokale, især kvinder, ud på den blottede havbund for at dyrke og høste tang, både til eget forbrug og videresalg. Du kan sagtens gøre dem følgeskab i dagens høst, da de stolt deler ud af deres viden. Men husk badesandalerne, da der er masser af konkylier og afbrækkede koralstykker på sandbunden.
Du taber pusten
Solnedgangene på Zanzibar er en mavepuster, for du taber helt sikkert pusten. Farvespillet ændrer sig hver dag ved skumringstid, og du kommer til at se alle nuancer af gul, orange, rød og lilla. Det er spektakulært, og kun få ord kan beskrive den smukke naturstund, så husk at have masser af kameraplads, så du kan forevige det unikke farvespil.
Har du fundet ud af, hvilken ø der passer bedst til dig?
Se også vanvittige villaer i Det Indiske Ocean på side 60.
DET INDISKE OCEAN 58 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Experience the exceptional Explore the world with unrivalled elegance. Fly with the World’s Best Airline and indulge in the extraordinary. With more than 160 destinations in our network, we are connecting Denmark to the world. Visit qatarairways.com
Van(d)vittige villaer
i Det Indiske Ocean
Luksusvillaer findes overalt i verden i alle former og størrelser. Særligt i Det Indiske Ocean er der ikke langt mellem de overdådige villaer. Arkitektoniske luksusperler, der altid har en ekstraordinær udsigt direkte fra klippekanten, paradisstranden eller det krystalklare blå vand. Der er ikke gået på kompromis med noget, og det er så stor en oplevelse at bo i komfort og overdådighed, at du må knibe dig i armen. Her er vores bud på tre van(d)vittige villaer.
WALDORF ASTORIA ITHAAFUSHI
Du når nærmest ikke højere på luksusskalaen.
Alt er sublimt, topmoderne og gennemsyret af luksus. Du skal spise i træerne i fuglereder, der er forbundet af hængebroer. Gourmetparadis med 11 restauranter.
THE RESIDENCE
Zanzibar
Et lille stykke paradis har revet sig løs og er faldet ned på den sydvestlige del af Zanzibar. Det eneste resort i Tanzania, der er medlem af "The Leading Hotels of the World". Trendy, nutidig stil, som hylder den mangeartede kulturarv. Butlerservice med egen poolvilla på minimum 155 m2 .
RAFFLES Seychellerne
Alt det, du drømmer om, og mere til. Verdensklasse-service.
Egen poolvilla med spektakulær udsigt og privat paradisstrand.
Maldiverne
DET INDISKE OCEAN 60 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
The Residence Maldives at Falhumaafushi 5* • store villaer i kolonistil • en smuk og elegant ø • spektakulært 4 km langt husrev • havskildpaddernes paradis Ring til os på 77 33 55 00 | profilrejser.dk/beyond2006 Afslappet elegance på Maldiverne
Yachting og cool loungestemning
Vi har prøvesejlet den nye yacht Emerald Azzurra. Den er 110 meter lang, hvis du finder tommestokken frem. Og uendelig, hvis du måler på følelsen af at være udvalgt til det gode liv. Tag med på tre dages prøvetur her.
EMERALD AZZURRA
62 REJSEMAGASIN AF PROFIL
REJSER
Der er krydstogtskibe – og så er der yachts
Jeg står i havnen på Korfu. Det syn, der møder mig, fortæller alt om, hvad jeg er på vej til. Emerald Azzurra ligger side om side med et af de store traditionelle krydstogtskibe. Det er en kontrast af de store. Emerald Azzurra nærmest råber ud til mig: Jeg er min egen. For lækker og skarp til det konventionelle. Lad os cruise sammen og nyde at være til. For livet er for kort til alt andet.
Oser af loungestemning
Jeg hopper om bord, pakker ud og ser mig omkring. Emerald Azzurra oser af loungestemning inde og ude. Bar, restaurant, poolområder og suiter. Overalt hersker en særlig chik stemning fyldt med komfort. Her er ikke tovværk lagt i sirlige spiraler, teak, messing og kaptajner med kasket. Emerald Azzurra har slet ikke brug for at skabe den slags referencer til de gamle søfarere. Emerald Azzurra er på alle måder en yacht, der siger velkommen til nutiden. Til forkælelse og livsstil. Moderne. Cool. Stilren. Når du kommer ind, bliver du mødt af stål og glas. Spejle og moderne kunst i malerier og skulpturer. Orkideer og grønne planter bryder det kølige look. Man kan godt være hot, selv om man er cool.
En oase for maks. 100 gæster
Emerald Azzurra har kun 100 passagerer, når skibet er fyldt. Med 110 meters længde kan du altså i princippet bede alle stille sig op efter hinanden med 1 meters mellemrum, og både forreste og bagerste er stadig om bord. Forestil dig samme øvelse på et skib med 5.000 gæster. Der er 70 ansatte til de 100 gæster. De møder dig med hjertevarme lige fra matros til kaptajn. Han hedder i øvrigt Vincent, har arbejdet for Cunard og tager gerne imod på broen. Hotel-manageren Pablo griber jævnligt sin guitar for at give et nummer i den store Amici Lounge og oppe på Sky Deck ved jacuzzien ved drinkstid. Bobler i vandet. Bobler i glasset. Musik og solnedgang. En god kombination.
Nærheden til vandet – og stilheden
Sammenlignet med de større krydstogtskibe føler du en nærmest magisk nærhed med vandet på Emerald Azzurra. Det er, som om du kan række ud og klappe de lokale fisk. Du er i ét med solopgange og solnedgange, og du hører lyden, når den smukke yacht skærer sig blidt gennem vandet, som om den svæver over vandene. Emerald Azzurra er samtidig præget af en utrolig nærmest meditativ stilhed. Selv i restauranten, hvor andre skibe kan være plaget af skramlen med tallerkener.
Masser af plads
Emerald Azzurras almindelige balkonkahytter på 26-28 m2 er vidunderligt funktionelle med masser af skuffer og skabe med bøjler. Sengene er gode, brusebadet stort, og flydestolen med fodskammel er absolut et plus, hvis du ikke lige er på balkonen, hvor der er to stole og et bord. Har du brug for mere plads, så hør om Deluxe Balcony Cabin, der er 10 m2 større. Måske en Yacht Suite på 67 m2 med stor terrasse og udsigt til kølvandet? Eller
hvorfor ikke en Owner’s Suite på 111 m2 med udsigt fremad fra den enorme terrasse på dæk 5? Så får du også walk-in-closet, spiseområde og stort badekar.
God mad og dedikerede kokke
Maden på Emerald Azzurra lever op til forventningerne. Buffet til morgenmad og frokost – selvfølgelig kombineret med servering ved bordet af drikkevarer, omeletten, du har bestilt hos kokken, og så videre. A la carte til aften. Alt er veltilberedt og præsenteret delikat. Her er rigeligt med grønt til kødretterne og god balance mellem varmt og koldt samt mellem kød, fisk/skaldyr og de grønne retter. Har du allergier, ser kokkene det som en personlig udfordring at give dig de absolut bedste smagsoplevelser alligevel. Gode vine og øl til maden er inkluderet. Der er også en café ved poolen (dæk 6) med snacks som pizza, der her hedder flatbread.
Mine favoritsteder på
Emerald Azzurra
Som altid på krydstogter finder du kongestederne for og agter. Ved poolen på dæk 6 og jacuzzien øverst på dæk 7. Nyd også den smukke Observation Lounge forrest på dæk 4, hvor du kan lave dig en kop kaffe og følge Emerald Azzurra live på et søkort. Slæng dig i de kæmpe loungemøbler ved poolen og i solstolene øverst. Nyd udsigten fra det store dæk foran broen på dæk 5. Men mest af alt, så se, om du en dag kan redde dig et af bordene helt ude ved rælingen i den udendørs del af restauranten. At sidde her med udsigt til kølvandet er velgørende for sjælen.
Oldtidsbyen Buthrotum
En del af en prøvesejlads er også at teste rederiets udflugter. I Albanien lagde vi til i Saranda, der nok aldrig kommer til at ligne Nice eller Cannes på afstand, men ikke langt derfra ligger oldtidsbyen Buthrotum (også kaldet Butrint) omgivet af den smukkeste natur. Vi havde en fortrinlig lokal guide, der gav indblik i både oldtiden og Albaniens kommunistiske tid, hvor landet var næsten lige så lukket, som Nordkorea er i dag. Du har en høretelefon i det ene øre og en ’Quietvox’, som du tager om halsen. Den lille enhed modtager, hvad guiden siger i sin mikrofon, og rækkevidden er virkelig lang, så du kan slentre omkring uden at skulle gå skulder ved skulder i gruppen. Det fungerer perfekt.
Indsejlingen til Kotor
Den ene formiddag oplever vi en af de smukkeste indsejlinger i verden, den 28 km lange fjord ind til Kotor i Montenegro. Du har bjergsiderne på begge sider, og ved kysten ligger små landsbyer. Igen nyder man at være så tæt på vandet, og inde i Kotor nyder du at lægge til ved kajen, hvor et større skib måtte ligge for anker ude i bugten med tender-både sejlende i rutefart frem og tilbage. Du kommer bare tættere på oplevelserne med yacht. Emerald Azzurra kan f.eks. som en af de eneste gå helt ind i Venedig. Selve Kotor er utrolig hyggelig med en lokal udgave af den kinesiske mur op over bjerget og ned igen. Du kan vandre op langs muren til en fæstning øverst. Du kan også bare tage en Aperol Spritz på torvet.
KOM MED OMBORD
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 63
Skrevet af Claus Eriksen, der var med på 3 dages yachting med Emerald Azzura.
SILVERSEA MED KURS MOD
fremtiden
Nye bølger på havet. Flere og flere rederier ønsker at tage et større ansvar for deres aftryk på havet og klimaet gennem innovativ teknologi og bæredygtige løsninger. En af pionererne inden for fremtidens cruises er Silversea, der lancerer sit mest bæredygtige og hybride skib i sommeren 2023.
KRYDSTOGT
64 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
SILVER NOVA
Med sit revolutionerende design nydes rejsen ombord på Silver Nova med enorme mængder af plads både inde og ude og med uforstyrrede glaspartier, der inviterer lys, himmel og hav helt ind i din suite. Som noget helt enestående er her restauranter under åben himmel og et poolområde vendt ud mod hav og land, så du kan nyde rejsens seværdigheder i endnu højere grad.
Byggeår: 2023
Antal gæster: 728
Personalekapacitet: 556
Restauranter: 8
Barer og lounges: 10
Længde: 244,2 meter
Bredde: 29,6 meter
Fart: 19,4 knob
Vægttonnage: 54.700 tons
SILVER NOVA – ET SKIB AF I MORGEN
Silver Nova er det 11. og nyeste skib i Silverseas flåde, men Silver Nova er ikke blot et nyt skib. Det er en gentænkning af hele konceptet bag luksuskrydstogtet bygget på grønne visioner og et bæredygtigt ansvar for de have, skibet sejler på. Silver Nova bliver det første i sin klasse til at anvende den renere energiform flydende naturgas (LNG), der udleder mindre CO2 og færre partikler end traditionel marinediesel (MDO). På sigt vil brugen af brændselsceller også blive implementeret på skibet, så skibets miljøaftryk mindskes i endnu højere grad.
Samtidig reducerer Silver Nova sin forurening og CO2-udledning gennem sit batteridrevne og hybride energisystem, der minimerer brugen af brændstof, når det er muligt. Varmen fra skibets store maskinkraft bliver eksempelvis ledt op i batterierne for maksimal energiudnyttelse. Som det første i industrien mindsker Silver Nova også sin CO2-udledning, mens det er i havn, hvor det som kun få andre skibe vil gøre bruge af landstrøm. Roberto Bruzzone, Senior Vice President of Marine Operations for Silversea Cruises, estimerer, at Silver Nova vil reducere CO2-udledningen med 40 % sammenlignet med rederiets hidtil nyeste og mest avancerede skibe.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 65
AUTENTISKE OPLEVELSER I SIGTE
For Silversea handler fremtidens krydstogter om autentiske oplevelser. Hvad enten det er krydstogter til Europas perler eller ekspeditionskrydstogter til Antarktis, er målet for Silversea at berige gæsterne med uforglemmelige og sansemættede oplevelser, der tager dem helt tæt på destinationens fortællinger, smage og oplevelser. Alt sammen med den største respekt og nænsomhed for rejsens mangfoldige destinationer.
FREMTIDENS BERETTIGELSE
Foruden hele energispørgsmålet står krydstogtbranchen også over for et andet dilemma. Den rå natur og lokalmiljøet omkring de mindre, men velbesøgte havnebyer lider nemlig under de store skibes indmarch.
”Hos Silversea har vi altid været meget opmærksomme på at reducere vores negative påvirkning og på at beskytte de meget øde og smukke lokationer, vi sejler til,” siger Roberto Bruzzone. Ikke overraskende er netop de uberørte og naturskønne steder en vigtig prioritet for rederiets gæster, og derfor føler Silversea sig også forpligtet til at tage ansvar for at beskytte og bevare dem. Flere og flere steder rundt om i verden indføres samtidig skrappere regulativer for krydstogtskibenes udledning de kommende år. Heriblandt i de norske fjorde, i Middelhavet og på Europas floder for netop at passe på den udsatte natur og det lokale liv.
Bella Vistas bureauchef Rolf Wilton udtaler i den forbindelse: ”Krydstogtbranchen har som størstedelen af rejsesektoren generelt haltet bag efter den globale grønne omstilling, og vi er kun glade for, at ruterne bliver reguleret, så vi alle kan være med til at passe på klodens smukke, men også skrøbelige perler. Når skibene samtidig bæres frem af bæredygtige visioner og innovativ grøn teknologi som med Silver Nova, sikrer krydstogtet sig også en berettigelse for fremtiden.”
BON VOYAGE
Når Silver Nova stævner ud fra Venedigs havn i august 2023, begynder et nyt kapitel inden for fremtidens krydstogter. Og du kan blive en del af historien på Silver Novas krydstogter rundt til Middelhavets skjulte skatte, til sydamerikanske og caribiske eventyr eller transatlantiske rejser fra Lissabon til New York.
Silverseas sofistikerede elegance Silversea er et rederi i den absolutte luksusklasse. Rederiets italienske ophav afspejler sig i skibenes sofistikeredeeleganceog den form for klassisk og underspillet luksus, du oplever ombord. Her opvarter opmærksomme butlere med hvide handsker dig med udsøgt serviceogetallinclusivekonceptmedkaviar,champagneogfinedining.Samtidig er Silversea også kendt for sine eventyrlige ekspeditioner til Arktis, Antarktis og Galapagos, som du kan udforske sammen med skibenes tilknyttede eksperter, der tæller både biologer og historikere.Silverseasflådebestårafultra-luksuriøseskibe(syv med Silver Nova), polarekspeditionsskibe og ét skib dedikeret til ekspeditioner på Galapagos.
KRYDSTOGT
66 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Bella Vista by ProfilRejser – bellavista.dk/beyond2003
Hvorfor skal du på flodkrydstogt?
Du skal tage på flodkrydstogt, hvis du elsker naturoplevelser og kulturelle fortællinger. På flodkrydstogterne, der typisk varer 4-9 dage, har du nemlig landskaberne helt tæt på og til begge sider af skibet – i modsætning til de store skibe, som typisk sejler langt ude på havet og kun har horisonten i sigte. Skibenes størrelse gør også, at du kan komme helt ind i hjertet af historiske byer og lægge til midt i naturen. På de små skibe (8-150 gæster) hersker også en skøn og intim stemning, der lige giver det ekstra plus.
GO WITH THE FLOW
Nogle gange er det bedste bare at flyde med strømmen. Det behagelige tempo, der følger flodens langsomme rytme. De smukke, foranderlige landskaber. De historiske seværdigheder. Og den fortræffelige opvartning ikke mindst! Flodkrydstogter er i sandhed noget helt specielt, og de findes i et hav af variationer – fra klassiske europæiske ruter ad Rhinen og Donau til eventyr på Sydamerikas og Asiens floder.
68 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
De franske floders forkælelse
Frankrig, Belmond
Du kender måske Belmond for deres vidunderlige hoteller fyldt med historie, luksus og charme og for eksklusive togrejser som Venice Simplon-Orient-Express. Belmond Afloat in France er flodkrydstogter i samme særklasse. Glid ned ad Frankrigs floder i en privat verden af luksus og elegance, for hele båden er til din rådighed med fuld besætning inkl. kok, der serverer gourmetmad og fantastiske vine. Her er maksimalt plads til otte gæster! Dagene forsvinder i mageløse øjeblikke med vinsmagninger og ture
rundt på Champagne- og Bourgogne-distriktets ældste vinslotte med fortræffelige vinsmagninger hos både Clos de Vougeot og Domaine de la Romanée-Conti. Glæd dig også til at tage med kokkene ud på lokale markeder, og mærk stemningen i de historiske franske byer, der næsten ligner levende postkort.
Ind i Amazonas
Brasilien, Boutique River Cruise
Fra den modernistiske hovedstad Brasilia forlader du den civile verden, idet du stiger ombord på det intime skib, der fører dig dybt ind i Amazonjunglens hjerte. Rejsen byder på et væld af store udflugter og møder med Amazonas’ ufatteligt farverige fauna og flora. På guidede, men uforudsigelige ture ledes du gennem den tætte regnskov med floder og imponerende vandfald, hvor du undervejs kan spotte alt fra lyserøde delfiner til papegøjer i alverdens farver, tukaner, piratfisk(!) og nuttede kapucineraber. Ombord nyder du måltider tilberedt af Amazonas’ kulinariske gaver. Selvfølgelig akkompagneret af læskende caipirinhas.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 69 FLODKRYDSTOGTER
Sejl på Ganges-floden Indien, Pandaw
Ganges-floden er Indiens vitale livsnerve, og på cruises op eller ned ad floden vil du opleve landets farverige kultur, dybe historie og fortryllende landskaber på tætteste hold. Ruten byder på en perlerække af hellige steder, historiske slagmarker, små landsbyer, hinduistiske ritualer og det verdslige liv, der blomstrer langs floden. Særligt Varanasi, der siges at være verdens ældste by og hinduismens helligste, er en uforglemmelig, rørende oplevelse, hvor hinduer kremerer deres afdøde, og pilgrimme vasker deres synder væk. Langs bredden vil du også finde et varieret dyreliv af farvestrålende fugle og den blinde floddelfin.
Mekong-flodens
fredfyldte skønhed
Laos, Vietnam og Cambodia, Heritage-Line
Opdag Mekong-flodens varierede natur om bord på Heritage-Lines elegante og smagfulde boutique-skibe fra din kahyt med balkon eller jacuzzi. Mens du nyder Laos’ fredfyldte landskaber, lærer du langsomt flodens rytme og levende historie at kende, mens dagene går med spændende foredrag om Mekongflodens historiske betydning og med eventyr i naturen og udflugter til små stammesamfund, som uforstyrret har levet i symbiose med floden gennem århundreder. Glæd dig også til at sejle gennem Cambodia og Vietnam, hvis skæbne og historie mødes på Mekong-floden. Her er særligt Mekong-deltaet en vild oplevelse med sit virvar af farver og liv på de flydende markeder.
70 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER FLODKRYDSTOGTER
Go deeper exploring a world beyond your imagination. Our luxurious Expedition ships take you to the ends of the earth and our elite Expedition Team brings you up close to rare wildlife by submarine, Zodiac, and kayak. What a way to open your mind.
ExperiencemoreatSeabourn.com
70 236 236 / Info@Bellavista.dk Bellavista.dk
you
your bubble
when
envision life outside
HAVETS GASTRONOMISKE STJERNER
Vi rejser for at spise. Hvad enten det er for at smage autentisk street food i Singapore, nyde innovativ gastronomi i Peru eller bo på luksushoteller med Michelinstjerner, er kulinariske eventyr en vital del af vores rejsemønster. Og særligt på krydstogter forkæles gæsterne med en perlerække af sublime smagsoplevelser, både om bord på skibenes restauranter og på land til lokal og autentisk mad. Læs her om nogle af de største madoplevelser, du finder på havet.
S.A.L.T.
Silversea: Silver Nova, Silver Moon, Silver Dawn
S.A.L.T. (Sea and Land Taste) er Silverseas innovative og holistiske madkoncept, der udfolder rejsen gennem smagsoplevelser og fortællinger om hver destinations madkultur. Med udflugter på land til lokale restauranter og madproducenter samt smagsoplevelser inspireret af den næste destination, foredrag og madlavningskurser ombord får du via maden et gennemgribende indblik i det land og område, du sejler i. På udvalgte rejser med Silver Nova, Silver Moon og Silver Dawn kan du eksempelvis smage vingårdenes vine fra Etnas vulkanholdige jord og lære at lave autentisk siciliansk pasticceria. Du kan også besøge far og datter-duoen Pere og Marta Guilera, som sammen udgør en prisvindende cavaproducent i fjerde generation tæt på Barcelona. Hør deres families historie, og bliv forkælet under figentræer med autentisk paella, lokale oste, charcuteri og selvfølgelig et glas af deres cava. Udflugterne tæller besøg til historiske olivenolieproducenter i Mallorcas Tramuntana-bjerge, fouragering og picnic i Puglias pittoreske landskaber eller besøg på små øer i Norge med smagsprøver på de uforglemmelige råvarer fra fjordene samt meget mere. S.A.L.T. er et sandt eventyr for alle madelskere!
72 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Hos Seabourn er det den anerkendte kok Thomas Keller, der er ansvarlig for gastronomien om bord.
Hvor franske traditioner og amerikanske klassikere forenes
Seabourn og Thomas Keller
Luksusrederiet Seabourn og Thomas Keller, en af USA’s mest anerkendte kokke med trestjernede Michelin-restauranter som The French Laundry og Per Se på sit CV, har indgået et drømmeagtigt gastronomisk samarbejde. I Seabourns elegante og klassiske rammer inviterer Thomas Keller på en række tidløse amerikanske og franske klassikere som hummer thermidor, cæsarsalat, kyllingesteg, steaks med klassiske saucer samt elskede dessertklassikere som ice cream sundae, intense chokoladekager og syrlige citrontærter. Selvfølgelig akkompagneret af fantastiske vine og cocktails.
Det klassiske køkkens skatte
Oceania Cruises
Oceania er et af de allermest hæderkronede og populære rederier, når det kommer til klassiske madoplevelser. Og vi er helt på bølgelængde: Deres slogan ’The Finest Cuisine at Sea’ lyver ikke. Oceania Cruises kan begejstre selv de mest kræsne connaisseurer med fantastiske madoplevelser på de mange gourmetrestauranter. Her er alt, hvad hjertet kan begære, fra det finere klassiske køkken. Fra krabbesalat, karamelliseret foie gras, iberisk skinke, hummer og kammuslinger til farverige asiatiske smage og teksturer og håndlavet pasta – du spiser altid godt på Oceania. Husk også altid desserten. Vi kan ikke glemme deres gourmet-is, chokolademousse eller crêpes Suzettes.
Gourmet på de syv have
Regent Seven Seas Cruises
Fra sansemættede og eksklusive rundture på mexicanske markeder, hvor det bugner af eksotiske frugter og grøntsager i alverdens former, til Michelin-stjernede frokoster i Barcelona og fine dining – det gastronomiske er en essentiel del af den luksuriøse oplevelse på Regent Seven Seas Cruises’ krydstogter. Her lærer du om de autentiske smage fra den region, du sejler til, gennem madlavningskurser og udflugter på land, hvor anerkendte producenter og stjernekokke står klar til at forkæle dig med fantastiske råvarer, vine og anretninger i helt unikke omgivelser.
Champagnebar, japanske specialiteter og flodens gaver
Scenic Cruises
Hvad enten du sejler ad verdens floder eller på verdens have, forkæles smagssanserne altid på krydstogter med Scenic. Her forenes finere fransk madlavning med champagnebarer, autentisk japansk sushi og private dining med teppanyaki-grill og italienske favoritter. Flodkrydstogter med Scenic er mere end en rejse gennem Europas smukke og historiske floder. Det er en rejse gennem regionernes kulinariske smage og gastronomiske højdepunkter. Fra afslappede frokoster til fine dining er hvert eneste måltid ombord nænsomt udtænkt og mesterligt udført med fokus på autenticitet og lokale råvarer. Når du samtidig nyder de fineste vine fra de vinmarker og vingårde, du passerer lige forbi, opstår der noget helt magisk.
GOURMET REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 73
I Silverseas S.A.L.T.restauranter er der stort fokus på at bruge lokale råvarer.
”IT’S FIVE O’CLOCK
SOMEWHERE”
En bar er ikke bare en bar. Her er tre anbefalinger til barer rundt i verden, hvor atmosfæren og omgivelserne er berusende i sig selv. Selvfølgelig serveret med klassiske drinks og innovative cocktails.
MAGISK ART DECO I SINGAPORE
Hvad: Atlas Bar
Hvor: Parkview Square, North Bridge Road 600, Singapore
Hvorfor: En verden af opulent dekadence som fra de brølende 1920’eres natklubber møder dig, idet du slår dørene op til Atlas Bar i det ikoniske Parkview Square. Det enorme rum med sine betagende kunstværker og sirlige detaljer i marmor, glas og guld forenes med en opløftet stemning af vildskab og elegance, som giver dig lyst til at iklæde dig smoking og pailletkjole og glemme alt om i morgen.
Bestil: Gin. Atlas Bar besidder en overrumplende samling af over 1.000 sjældne ginner fra hele verden, som de kyndigt tager dig igennem. En G&T bliver aldrig det samme igen …
Colosseums tagterrasse
Hvad: The Court
Hvor: Manfredi Hotel, Via Labicana 125, 00184 Rom
Hvorfor: At sidde på The Courts tagterrasse med direkte udsigt til Colosseum i solnedgangen er ikonisk. Når det samtidig kombineres med et eklektisk crowd og innovative mixologer, bliver det en magisk oplevelse. Bestil: Metamorphosis negroni. Hos The Court giver Ludovica Massucci den bitre italienske klassiker et overraskende tvist. Helt perfekt!
En tidslomme i New York
Hvad: Bemelmans
Hvor: 35 E 76th St, New York, USA
Hvorfor: Bemelmans emmer af fortidens varme med sine klassiske møbler og afdæmpede lys, der akkompagneres af blide toner fra pianisten ved det store flygel. Og selvfølgelig med den østrigsk-amerikanske forfatter og illustrator Ludwig Bemelmans’ charmende tegninger, der præger væggene –måske du genkender dem fra børnebøgerne om Madeline.
Bestil: Dirty Martini. Klassisk, overvældende og med bid – ligesom Manhattan.
GOURMET 74 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
IKOS Andalusia Unconditional Luxury
Playa de Guadalmansa — Spanien
På Andalusiens solbeskinnede kyst inviterer det eksklusive strandresort IKOS Andalusia til laid-back luksus og ultimativ frihed med sit prisvindende all-inclusive koncept — Infinite Lifestyle. Nyd det søde strandliv, smag en perlerække af kulinariske højdepunkter udviklet af Michelin-kokke og tag på eventyr i Andalusiens landsbyer og landskaber i den Tesla, der stilles dig til rådighed. Dét er ultimativ frihed.
profilrejser.dk
SPEKTAKULÆRE
SPISESTEDER
Når vi tænker på vores livs bedste måltid, hvad tænker vi så på? Er det udelukkende grundsmage af surt, sødt, salt, bittert og umami? Eller er det i højere grad helheden af sanseindtryk, atmosfære, selskab og omgivelser, der indprenter sig i vores hukommelse? Vi tror på det sidste. Her følger et udpluk af verdens mest spektakulære spisesteder, hvor mad og omgivelser forenes i en opløftende symbiose.
GOURMET 76 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
”WHAT DOES MEMORY TASTE LIKE?”
- Bo Bech, 2018
Et under
Under, Lindesnes, Norge
Halvt nedsunket i det iskolde hav ved Lindesnes på det sydligste af Norges kystlinje bryder Unders 34 meter lange monolitform af beton bølgerne, der slår hårdt ind mod klippekysten. Hernede, 5,5 meter under havets overflade, venter et enormt vindue ud til havbunden, der giver gæsterne en dyb forbindelse til den mangfoldighed af liv, som den danske chefkok Nicolai Ellitsgaard koncentrerer i rene og enestående smagsudtryk. Under er Europas første undervandsrestaurant og er tegnet af Norges internationalt anerkendte arkitekt- og designbureau Snøhetta. Restauranten huser også et marinbiologisk forskningscenter, mens den rå betonoverflade med tiden vil danne et kunstigt rev og hjemsted for tang og muslinger. Under lever til fulde op til sin dobbelte betydning som et under under havets overflade.
Fotos: Ivar Kvaal
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 77
Fine dining i trætop
Soneva Kiri, Koh Kood, Thailand
Nyd et måltid højt hævet over Thailandbugten og Koh Koods ældgamle regnskove i en åben ’kapsel’ af flettet bambus. Tjenerne bringer dine gourmetanretninger og vine via svævebane gennem junglen.
Spis i bølgen blå H20 - You & Me, Raa Atoll, Maldiverne
Den italienske Michelin-kok Andrea Berton udfolder sine gastronomiske kreationer med udsigt til Maldivernes farverige undervandsverden på H20. Måske er du heldig at skåle i champagne med en djævlerokke, skildpadde eller en grå revhaj, der svømmer forbi de enorme glaspartier i det turkisblå hav.
GOURMET 78 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
guidance and the attentiveness of the waitstaff.
Experience a symphonic exploration of culinary pleasures alongside the unrivalled space and unmatched, personalised service found only aboard Regent Seven Seas Cruises®.
TRUE ALL-INCLUSIVE LUXURY
Our unrivalled experience encompasses every luxury amenity you can imagine
included UNLIMITED SHORE EXCURSIONS | included PREMIUM DRINKS included PRE-PAID GRATUITIES | included SPECIALITY RESTAURANTS included VALET LAUNDRY SERVICE | included UNLIMITED WIFI included 1-NIGHT PRE-CRUISE HOTEL PACKAGE IN CONCIERGE SUITES & HIGHER
Bella Vista
Profil Rejser · bellavista.dk/beyond2014
by
Under jordens overflade
Ali Barbours Cave, Mombasa, Kenya
En mere end 100.000 år gammel grotte danner de elegante og intime rammer for en fantastisk oplevelse under åben himmel 10 meter under jordoverfladen. Grotten er en del af et milelangt underjordisk grottekompleks, der går helt fra kysten og dybt ind i landet. Om aftenen flakker lyset fra stearinlysene helt magisk på de bare stenvægge, mens grottens naturlige åbning indrammer himlens funklende stjerner.
Med udsigt til Tanzanias hjerte
Crater Lodge, Ngorongoro, Tanzania
Den næsten tre millioner år gamle Ngorongoro-caldera er et af Tanzanias, hvis ikke verdens, smukkeste naturområder – og du kan sidde lige her og spise med udsigt ned til det frodige krater, hvor sorte næsehorn, elefanter, løver og flamingoer bor side om side.
GOURMET 80 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
A change of scene can do wonders for your well-being. Whisk off for a weekend of idyllic Poised on an elevated plateau that meets with limestone cliffs sweeping down to the ocean, the view from the Alila Villas Uluwatu is nothing less than picture-perfect.
Rediscover the joy of pure relaxation in unparalleled comfort and space in each of our exquisitely designed Bali luxury villas. Surrender yourself to the enchantment of Bali’s beauty and serenity in the luxury of flawless perfection.
U
PR
S I NG L Y D I F F E RE N T
S
R
I
. . .
Ring til os på 77 33 55 00 profilrejser dk
Heimablídni hos Anna og Óli
Heimablídni, Velbastaður, Færøerne
Oplev Færøernes traditionsrige ’heimablídni’ (hjemlig gæstfrihed) hos Anna og Óli i deres private hjem med en formidabel udsigt til hav og fjeld i Hestfjorden. Óli fortæller underholdende og gribende historier fra sin families liv som bønder gennem ni generationer, mens Anna blandt andet serverer deres egne fritgående lam og den berømte færøske laks.
Essensen af Svalbard på en tallerken
Huset, Longyearbyen, Svalbard
Longyearbyen er verdens nordligste by, og i en historisk bygning fra 1951 spiser du her – midt i Svalbards barske og betagende natur – på en af Norges allerbedste restauranter. Lokale jægere, fangere, fiskere og naturkyndige bidrager alle til, at du på Huset får uudslettelige smagsprøver på Svalbards skiftende sæsoner.
Grønlands sjæl Koks, Ilimanaq, Grønland
I den lille bygd Ilimanaq i det vestlige Grønland venter en gastronomisk oplevelse af en anden verden på Poul Andrias Ziskas Koks, der er belønnet med to Michelin-stjerner for sine poetiske og intense smagsfortolkninger af Grønlands betagende landskaber. At sidde i restaurantens historiske bygninger fra 1700-tallet direkte ud til de uspolerede landskaber og smage Grønlands inderste sjæl fra hav til land er en oplevelse for livet. På side 84 finder du Ziskas opskrift på rabarber, som du aldrig har smagt det før.
GOURMET 82 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
THE AZAMARA DIFFERENCE Ring til os på 70 200 100 | profilrejser.dk/beyond2002 ET FLYDENDE BOUTIQUEHOTEL PÅ DE NORSKE FJORDE
INSPIRERENDE DAGSPROGRAMMER
UDVALGTE DRIKKEVARER INKLUDERET LÆNGERE OPHOLD I HAVN SMÅ, INTIME SKIBE
UFORGLEMMELIGE UDFLUGTER PÅ LAND
POUL ANDRIAS ZISKA, RESTAURANT KOKS
RABARBER
Med sin kombination af rabarberens sødme og syrlighed, de brændte noter fra cremen og et pift af vilde urter er denne dessert en lille genistreg, der vil begejstre (og imponere!) både store og små.
CA. 20 PORTIONER
RABARBER
1 rabarber 200 g vand 200 g sukker
TILBEREDNING: Opløs sukkeret i kogende vand, og lad det herefter køle af. Skær rabarberen i stykker a 10 cm. Læg rabarberen i en beholder, og dæk med sukkersiruppen. Placer beholderen i en vakuummaskine, og komprimer fem gange. (Du kan også benytte sous vide i ca. 40 minutter ved 60°C). Skrab overskydende sirup væk fra rabarberstykkerne, før du placerer dem på en bageplade med bagepapir. Bag rabarberstykkerne i ovnen, indtil de er møre (ca. 5-10 minutter ved 190°C). Lad rabarberstykkerne køle af, og skær dem så i mindre stykker a 1 cm. Opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet. Beregn tre små stykker pr. person.
BRÆNDT CREME
100 g mælk 100 g fløde 65 g æggeblomme 50 g sukker Glødende varmt kul (kan erstattes af røgaroma)
TILBEREDNING: Hæld mælk og fløde i en metalskål, og put herefter et stykke glødende varmt kul derned. Dæk skålen med et låg. Lad kullet trække i mælk og fløde i 20 minutter, før du sier kullet fra. Put miksturen i en termomixer på lav fart og 85°C, og tilføj hertil sukker og æggeblomme. Lad saucen tykne. Køl omgående saucen over et isbad. Hvis du ikke har en termomixer, kan du koge cremen på traditionel vis i en gryde.
GRÆSGELÉ 65 g spiseligt græs 50 g havesyre 116 g æblejuice 0,8 gelatineblad (husblas) 0,3 g ascorbinsyre
TILBEREDNING: Skær havesyre og græs groft, og blend med æblejuice på medium/høj fart i to minutter. Si blandingen gennem et ostelærred, og pres al saften ud af græsset og havesyren. Udblød husblas i koldt vand. Afvej 165 g af saften, og varm op i en gryde. Opløs gelatinebladet og ascorbinsyren heri. Hæld den flydende gelé i en lufttæt beholder, og sæt herefter i køleskabet.
PYNT 16 kørvelstilke (pillet og skåret i stykker a 0,5 cm)
Kørvelblade
Kørvelblomster
Margueritter
Mælkebøtteblomster
SAMLING AF DESSERTEN
Placer tre små skefulde græsgelé i bunden af en skål. Tilføj så tre stykker rabarber og fire stilke kørvel til hver portion. Arranger blomsterne. Hæld den brændte creme over desserten foran gæsterne ved bordet.
GOURMET 84 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
MED BRÆNDT CREME OG VILDE URTER
Her ser du godt ud i badetøj året rundt
I den sydvestlige hjørnetip af Mauritius gemmer Dinarobin Beachcomber Golf Resort & Spa 5 * sig diskret i naturskønne omgivelser med smuk lagune og adgang til 5 km palmestrand.
Resortet udstråler fred og luksuriøs afslapning og efterlader dig med en ægte Robinson Crusoe følelse. Servicen er sublim og ligeså den exceptionelle gastronomi på de 8 private restauranter.
Ring til os på 77 33 55 00 | profilrejser.dk/beyond2008
REJS, LÆR & SPIS
Uanset hvor du tager hen i verden, tør vi godt love, at du kan få noget rigtig dejligt at spise. Alligevel er der steder, hvor madkulturen blæser os omkuld igen og igen, og hvor vi altid opdager nye favoritter. Så hvorfor ikke lære at lave dine yndlingsretter i selskab med dem, der ved bedst?
Tag på kokkeskole, når du er ude at rejse Mad har en særlig evne til at samle mennesker og kulturer. Og en kokkeskole er noget nær den perfekte måde at lære en ny (eller velkendt) destination at kende på. For du lærer noget, når du – bogstavelig talt – har fingrene i dejen og bryder brød med en anden kultur, og ikke mindst når du smager på den. Det er den perfekte kulinariske souvenir, du kan give dig selv og dele med familie og venner, både når du er ude og hjemme.
På en kokkeskole er du i kyndige hænder, og alle kan være med – både øvede og amatører og børn. Kokke, der mestrer det lokale cuisine, deler gavmildt ud af deres bedste madtips og hemmelige ingredienser og opskrifter. En berigende oplevelse, du ikke må snyde dig selv for, når du er ude at udforske verden.
SMAG PÅ VIETNAM
Vietnams velsmagende mad er (aner)kendt over hele verden. Kendetegnene er friske råvarer, og den hemmelige opskrift bag enhver lokalret er de fire s’er – sødt, surt, salt og stærkt. De fire s’er sikrer velsmagende mad, der får selv den mest enkle salat til at smage helt fantastisk. Den perfekte balance mellem s’erne er svær at ramme, men når du gør, vil dine smagsløg være dig evigt taknemmelig.
I den hyggelige by Hoi An i det centrale Vietnam er det oplagt at tage på kokkeskole. Her vil du også blive præsenteret for de fire s’er. På Red Bridge Cooking School får du lov til at være med i hele processen fra marked til bord. Sammen med chefkokken besøger I det lokale marked for at handle til dagens menu. Der er god tid, og du får forklaret om de vigtigste og typiske ingredienser, der benyttes i det vietnamesiske køkken.
Efter markedsbesøget er det tid til at udforske madlavningskursets urtehave og plukke de krydderurter, du skal bruge til at kreere dagens menu. Krydderurter er uundværlige i det vietnamesiske køkken. Du har din egen madstation, hvor du sammen med kokkene fremtryller autentiske retter. De demonstrerer hver ret, og så tilbereder du den selv og nyder den selvfølgelig også helt selv i Hoi Ans landlige omgivelser.
TAG PÅ KOKKESKOLE 86 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
MAROKKANSK MAD-MEKKA
Marokkansk mad er indbegrebet af slowfood. Retterne bunder ofte i traditioner, og hvad nogen vil kalde fattigmandskost, men som med så meget andet har de udviklet sig, er blevet rendyrket og er i dag autentiske og rustikke retter, når det er allerbedst.
På kokkeskolen Riad Monceau i farverige Marrakech får dine smagsløg én på opleveren. Er du vegetar eller allergiker, er det absolut ingen hindring. Rigtig mange retter i Marokko er vegetariske, og kokken på kurset tilpasser menuen efter særlige ønsker.
Du vælger, om du vil prøve kræfter med kogekunsten om eftermiddagen eller aftenen, og dit kokke-niveau har ingen betydning. Du er garanteret tre en halv times inspirerende, intim og kulinarisk oplevelse. Du er, sammen med et lille hold, under kyndig vejledning af chefkok Rachida Sahnoune, der forklarer om grundstenene i det marokkanske køkken og hjælper dig med at fremtrylle lokale favoritter, som du naturligvis får lov at spise i selskab med resten af madholdet.
’MAMAS’ EGNE SICILIANSKE OPSKRIFTER
Det italienske køkken er et af de mest populære og kendte i verden, og alle lande har en lokal italiensk restaurant. Men den bedste og mest veltilberedte italienske mad findes i støvlelandet selv. Hvor du får den bedste pasta, er dog svært at afgøre, for de fleste italienere sværger til deres egen mamas hjemmelavede pasta.
På Sicilien ligger den idylliske vingård Monaci delle Terre Nere, som tilbyder en fantastisk kokkeskole, der får mad-englene til at synge. Kokkeskolen henvender sig til børn og voksne i alle aldre. Du bliver indviet i hemmelige ingredienser og opskrifter, som er finpudset gennem generationer. Sammen med gårdens kok går du på opdagelse i det italienske madunivers. Dagen starter med et besøg i landstedets hønsegård og økologiske køkkenhave, hvor du selv samler og plukker.
Et af dagens højdepunkter er, når du ruller din perfekte pastadej ud på køkkenbordet, mens din hjemmelavede sauce står og simrer på komfuret. På Monaci delle Terre Nere benyttes en særlig siciliansk hvedemel som grundingrediens i deres pasta. Ingredienserne til saucen er sæsonbetonede. Husk at holde tungen lige i munden, mens du lærer, og bare rolig, alle opskrifter bliver sendt til dig efterfølgende, så du også kan forkæle dig selv og dine nærmeste i hjemlige omgivelser.
Hvis vejret er til det, nyder du dine kulinariske kreationer i naturen sammen med en flaske vin, der er perfekt parret med maden. Kan du overhovedet vente?
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 87
DET
SPIRITUELLE
Hvorfor ligger der små offergaver overalt på Bali? Hvad er det egentlig, der foregår, når du kører forbi lange processioner på vejene? Og hvad betyder det, når de lokale står og overøser sig selv med vand i templerne?
BALI 88 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Den balinesiske befolkning ærer alle aspekter af livet gennem utallige ceremonier, traditioner og hellige processioner og ritualer. Ikke noget under, at Bali oftest bliver kaldt for ’gudernes ø’. Størstedelen af balineserne følger stolt den hinduistiske trosretning, der over hele øen dyrkes flittigt og på daglig basis.
Flere gange, når vores Bali-eksperter har besøgt den spirituelle tropeø, har de overværet og er blevet inviteret med til at tage del i de hellige handlinger, som finder sted på gader og strande, i templer og landsbyer. Alle er nemlig velkomne til at observere og deltage. Du skal bare sørge for at være klædt passende på, især til tempelbesøgene (ben og skuldre skal være dækket til).
I denne rejseguide beskrives symbolikken og betydningen af de vigtigste ceremonier, som du kan se og opleve, når du rejser til den gudeskønne ø.
Glæd dig til at gå på opdagelse på den gæstfrie, smilende og spirituelle ø. Og husk, selvom balinesernes engelskkundskaber er gode, bliver de rigtig glade, hvis du har lært et par lokale ord. De mest brugbare er ’selamat siang’, som betyder goddag, og ’terima kasih’, som betyder tak.
Her bor du som en drøm
Det er vigtigt at bo godt, og det kan være svært at vælge. Balineserne er eksperter i at bygge smukke hoteller, der kan få enhver til at føle sig royal for en stund, og hvor du i rolige omgivelser kan fordøje dagens mange oplevelser. Vi har bedt vores Bali-eksperter om et bud på tre hoteller, du aldrig vil fortryde.
AdiwanaBisma,Ubud
Med sin balinesiske gæstfrihed, behagelige atmosfære og stilfulde elegance bliver dit ophold i kunstnerbyen helt sikkert fantastisk. Hotellet er omgivet af rismarker og høje palmer, og det indbydende rooftop-poolområde med infinity-pool ligger vendt direkte ud mod frodig jungle. profilrejser.dk/beyond2011
MenjanganDynastyResort,Menjangan
En fredfyldt og uspoleret oase, hvor du bor i luksustelte kun et stenkast fra stranden og Menjangan Islands farverige fisk og koraller. Omgivet af blåt vand befinder resortet sig i Balis mest storslåede og uberørte natur. Stemningen er idyllisk, udsigten storslået, og resortet er luksuriøst. profilrejser.dk/beyond2012
BelmondJimbaranPuri,Jimbaran
Du bor i charmerende bungalows direkte ud til Jimbaranstranden, en af Balis allerbedste strande. Luksushotellet er en del af den anerkendte Belmond-kæde, som lovprises verden over for sin eminente service, udsøgte gastronomi og imødekommende atmosfære. Belmond Jimbaran Puri er ingen undtagelse. profilrejser.dk/beyond2013
CANANG SARI OFFERGAVER
Et fast element i den balinesiske hverdag er offergaver. Det vrimler faktisk med dem overalt i byernes gader og templer, ved indgangsdøren til private hjem og på husmure. De ligner små æsker, flettet af banan- og palmeblade, og er fyldt med f.eks. ris, blomster, frisk frugt og tobak. Via offergaver udtrykker du taknemmelighed og ære til den vigtigste hindugud, Sang Hyang Widhi Wasa, livets skaber.
NYAMBUTIN DÅB
Nyfødte babyer betragtes som guder, der har direkte kontakt med ånderne. Derfor må de ikke røre jorden i deres første tre levemåneder, for hvis det sker, mister de den spirituelle forbindelse. Når babyerne fylder tre måneder, fejres det af hele familien med en stor fest for at markere dagen for jordforbindelsen.
METATAH TANDFILING
Denne ceremoni udføres, når en balineser når puberteten, og har til formål at reducere og skabe bedre balance ved egenskaberne grådighed, begær, jalousi og vrede. Det er landsbyens ældste, der styrer tandfilen.
NYEPI STILLEDAGEN (NYTÅRSAFTEN)
Dette er en af de vigtigste dage i den balinesiske kalender. Det meste på øen er lukket ned i 24 timer. Stilheden skal udnyttes til selvrefleksion og fordybelse, da det er svært ellers at gøre i den travle hverdag, og balineserne skal på bedst mulig vis følge fire leveregler, der indeholder forbud mod at spise, fysisk arbejde (undtagen åndelig udrensning), at rejse og alle former for underholdning.
TIRTA EMPUL RENSELSESRITUAL
Hvis balineserne har brug for at rense krop og sjæl, besøger de vandtemplet Tirta Empul. Her er to rituelle badebassiner med 30 haner, hvorfra der fosser helligt og rensende vand. Det er vigtigt at komme under alle 30 haner, og du går altid fra venstre mod højre. Balineserne tror også, at vandet kan rense dig for negative tanker og mareridt.
NGABEN LIGBRÆNDING
Det er vigtigt, at den afdøde renses ved hjælp af ild, inden han eller hun overgår til ’den anden side’ og reinkarnation. Ceremonien foregår ved alle Balis landsbyers lokale gravsteder. Der bliver bygget et kæmpe bål, hvor den afdøde brændes (i kiste) foran landsbyens beboere. Kremeringen foregår på en bestemt dato, der er sat af landsbyens overhoved. Det er en glædelig begivenhed, fordi den afdøde snart opnår nirvana.
REJSEGUIDE: BALI REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 89
DERFOR BLIVER DIN FERIE ANDERLEDES I FREMTIDEN
Det er ikke, fordi man har meget lyst til at blive ved med at komme omkring det store C, den pandemiske virkelighed og de år, der fik os alle til at udskyde drømme om store fester, store rejser og store kram i længere tid, end det føltes helt sundt. Men vi er alligevel nødt til at huske på pandemien for at forstå en af de helt store trends, der nu skyller ind over os, og hvorfor vi skal tage den alvorligt.
REJSETRENDS
90 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Julia Lahme trendforsker, etnolog og livsstilsekspert.
Jeg kan lige så godt sige med det samme, hvad trenden er, selvom ordet i sig selv hos nogle kan give små trækninger ved øjnene: Trenden er selvomsorg.
For hvis der var noget, vi lærte under corona, så var det – ud over at vaske hænder – at vi faktisk hver især har ansvar for, hvordan vi allerbedst passer på os selv. Og at det at passe på os selv allermest handler om at passe på andre. I årevis har vi hørt om, hvordan vi alle skal huske at tage den berømte iltmaske på selv, før vi hjælper andre, og i årevis, måske nærmest i generationer, har vi set bort
fra det. Måske er en af grundene, at vi her i Danmark har en høj arbejdsetik. En anden årsag er muligvis, at det at tage ansvar for andre ofte medfører større anerkendelse end at tage ansvar for sig selv. Men det, vi i hvert fald kan slå fast med kæmpestore syvtommersøm, er, at vi er horder af arbejdstagere, der har uendeligt svært ved at give os selv ret meget omsorg.
Pandemien har vist os nødvendigheden af selvomsorg, fordi den lærte os, at forebyggelse er bedre end behandling. Det var helt konkret under pandemien, at det var sådan, det forholdt sig, og selvom ingen nye trends opstår i krisetider, er det sikkert og vist, at igangværende trends accelererer. Det gjorde de også under corona. Opmærksomheden på, hvordan vi havde det, hvordan vi kunne passe på os selv, og hvordan vi kunne praktisere selvomsorg, steg. Så når vi allerede er i gang med mindfulness, yoga, kosttilskud, lange gåture og at have fokus på lidt mindre alkohol, lidt mindre stress og lidt mindre kaos, jamen, så er vi faktisk rigtig gode til at tage den nye selvomsorg til os.
Alt dette er også flyttet ind i vores rejsemønster. Fra at tage på ferie for at slappe af er vi begyndt at rejse ud i verden for at forebygge. Vi rejser simpelthen ud for at kunne komme hjem med ny energi, nye vaner og nye, åbne øjne for, hvordan vi bedre håndterer den hverdag, der indimellem kan føles, som om den løber hurtigere, end vi selv gør. Jeg har selv gjort det – rejst ud for at passe lidt bedre på mig selv – og planlægger at gøre det igen. Jeg har to gange besøgt Kamalaya, et holistisk resort på Koh Samui. Her tjekker man ind med al sin hektik og ud med noget andet – noget, der føles som en plan og frem for alt en form for ro. Kamalaya er spot on på tidens udfordringer, idet resortet koncentrerer sig om kloge, ikke-dømmende retreats til alle os, der godt selv ved, at vi indimellem ikke helt passer godt nok på os selv. På en imødekommende, lyttende og meget fin måde guider de én til større velvære. Det gør de gennem konsultationer, når man ankommer, hvor man mødes af veluddannede mennesker med indtil flere sundhedsfaglige uddannelser i østlig og vestlig medicin. Derfra lægges et personligt program og en plan. Og det er nærmest uvirkeligt, hvad man kan opnå på en uge, både af fysisk og mentalt velvære. Alt fra kost og motion til kropsbehandlinger og sågar terapi kan involveres, og jeg sagde ja tak til det hele og fortrød det ikke et sekund. Og imens dagene går, slipper man endda den dårlige samvittighed over at tillade sig selv det benhårde fokus på sig selv, fordi kroppen og sindet giver efter, og man faktisk mærker, hvordan det hele virker og giver energi til at leve det liv, man allerhelst vil, når man kommer hjem.
Min oplevelse er på ingen måde unik, og hvis der er noget i dig, der tænker: ”Kunne det være noget for mig?”, så er du heller ikke alene, for ifølge en analyse fortaget af Global Wellness Institute, er væksten i wellness- og wellbeing-rejser en sikker trend, der forventes at stige med 21 % hvert år til og med 2025. For vi har brug for det. I et liv, der kræver mere af os, og i en tid, hvor vi ved, at forebyggelse er bedre end helbredelse, er der brug for pauser.
Kilde: phocuswire.com
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 91
Kamalaya Koh Samui Wellness Sanctuary & Holistic Spa
FRA OVEN
I højderne sænker roen sig. Nye perspektiver opstår. Her er plads til fordybelse i de scenerier, der udfolder sig mod horisontlinjens grænser. Hvad enten du følger savannens liv fra en luftballon eller bestiger de norske fjelde, venter den ultimative belønning dig: at se verden fra oven.
SE VERDEN
92 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
De majestætiske isformationer står nærmest som hvide skulpturer i Sermersooqs iskolde vand, der changerer fra det turkisblå ned mod dybdernes mørke. Sermersooq, Grønland.
De magiske pyramider er på listen over verdens syv underværker og de eneste, der stadig står. Af de øvrige seks underværker findes kun fragmenter eller fundamenter. Pyramiderne i Giza, Cairo, Egypten.
NYE HØJDER REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 93
Ballonsafarien begynder tidligt om morgenen i takt med, at solen står op, og dyrene vågner. Det er en mageløs oplevelse at se dyrene og landskaberne under sig, mens varmluftsballonen næsten lydløst svæver forbi. Masai Mara Nationalpark, Kenya.
NYE HØJDER 94 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Et af Norges mest kendte og fabelagtige udsigtspunkter med 180 graders udsigt over Reinefjorden. Du går på trapper og skal afsætte ca. to timer, før du når til tops. Reinebringen, Lofoten, Norge.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 95
LUKSUS I
NÆRKONTAKT MED NATUREN
Glamping er en af tidens største trends og er på kort tid blevet en meget populær rejseform, der kombinerer det bedste fra to verdener: luksus og friluftsliv. Begrebet er sammensat af ’glamourøs’ og ’camping’, og de to ord siger næsten det hele. Du nyder komfort og service som på et boutique-hotel, og du er tæt på naturen som på camping. Her får du fem gode grunde til at tage på glamping.
En af de mest fleksible rejseformer
Glamping-oplevelserne tilbydes på mange forskellige niveauer af komfort og dertilhørende service. Fælles for betegnelsen er, at du ikke skal bekymre dig om noget. Du skal ikke slå telt op og sove på liggeunderlag eller i sovepose, da der altid er en opredt seng klar til dig – fuldt udstyret med dyner, puder og tæpper. Det bedste, du kan gøre, er faktisk bare at forestille dig et moderne og lækkert hotelværelse, hvor der ikke mangler noget. Du har selvfølgelig også adgang til private toiletfaciliteter, og mange steder har du også et køkken og endda boblebad. Der er også varme i teltet, når det er nødvendigt. Du kan glampe årets 365 dage uanset alder
og fysisk form, hvilket er med til at gøre rejseformen til en af de mest fleksible.
Du kan opleve glamping i unikke omgivelser overalt i verden, men budskab og fokus for dit ophold kan være meget forskelligt. På Bali kan du glampe på Kaura, hvor du bliver en integreret del af lokalsamfundet, mens du bor i sus og dus. I Nordthailand bor du i overdådige luksustelte i junglen, hvor du vågner op til tukaner, der nysgerrigt følger dig, når du sidder på din terrasse og nyder en kop friskbrygget kaffe. Du kan også glampe i fortryllende beduintelte i Omans ørken, hvor dit ’eget’ team forkæler dig efter alle kunstens regler. Et sandt 1001 nats eventyr.
REJSEGUIDE: GLAMPING 96 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Kaura, Bali
DU ER I ÉT MED NATUREN, LYDENE OG DUFTENE
Når du rejser på glamping, bor du under kanvas som på en normal campingtur. Du falder i søvn efter at have sagt godnat til stjernerne over dig, og naturens lyde og dufte er lige ude på den anden side af teltdugen. Om morgenen siger solens stråler godmorgen, og du træder ud af dit telt til en ny dag. Men så stopper al sammenligning med normal camping også.
LUKSUS SOM ET BOUTIQUE-HOTEL
Til forskel fra normal camping skal dagen ikke starte med en vandretur til det fælles toilet. Du har nemlig både toilet og bad, nogle gange en suite, men som oftest et separat badeværelse. Flere glampingtelte har både stue og soveafdeling. Og bliv ikke overrasket, hvis du sover i en himmelseng. Det er luksus og komfort, der er en sheik værdig. Teltet er hævet over jorden på en møbleret træterrasse, der samtidig har solstole m.m. Og hvornår har du sidst set en campingplads med pool foran hvert telt? Nej, vel?
KAURA, BALI
På det østlige Bali lige ved havet ligger provinsen Manggis, der er kendt for risterrasser og autentiske landsbysamfund. Det er også her, du finder Kauras 22 pavilion-telte, som ligger med en storslået udsigt over en frodig jungledal og havet i det fjerne. Faciliteterne er omhyggeligt gennemtænkt med balinesisk æstetik og det autentiske i fokus. Når du bor på Kaura, er du langt fra hverdagens stress og jag. Du bor i nogle af de smukkeste og mest fredfyldte omgivelser, Bali kan byde på. Og oven i det får du en unik mulighed for at få den balinesiske kultur helt under huden. Her står oplevelserne i lokalsamfundet nemlig i kø, samtidig med at du kan nyde udsigten fra infinity-poolen, få yogaundervisning og nyde en spabehandling i de fredfyldte omgivelser.
SERVICE OG GASTRONOMI
På glamping skal du heller ikke starte primussen og finde dåseåbneren frem, når sulten melder sig. Når det kommer til faciliteter og service, skal du forvente det samme som på et hotel. Selvfølgelig er det afhængigt af budgettet, men ofte er der også en tilknyttet butler, der sørger for dig, og glamping er mange steder lig med gastronomi i særklasse, som serveres i dit telt eller den tilknyttede restaurant.
Det er selvfølgelig op til dig, hvor meget du ønsker at blive integreret i lokalsamfundet, men det er et af hovedformålene ved at bo på Kaura. Du kan hjælpe bonden i rismarken, deltage i kokkeskole hjemme hos de lokale eller komme på noget så særpræget som andevandring, da ænder har en særlig plads i balinesisk risavl. Du kommer helt sikkert aldrig så tæt på Bali igen.
1 2
3
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 97
Four seasons tented camp golden triangle, Thailand.
FOUR SEASONS TENTED CAMP GOLDEN TRIANGLE, THAILAND
I et lille afsides område i det nordlige Thailand tæt på det, der geografisk betegnes som Den Gyldne Trekant (hvor Thailand, Laos og Myanmar støder op til hinanden), ligger Tented Camp Golden Triangle – en virkelig gennemtænkt og luksuriøs glampingcamp højt hævet over den tropiske jungle. Indretningen er sublim, sengen er kingsize, og der er indbygget en suite-badeværelse med rainshower og udendørsterrasse med spektakulær udsigt over bambusskov og Ruak-floden (en biflod til Mekong-floden). Teltene varierer i stil og størrelse. størrelse. Du kan også komme i vildmarksbad eller har egen infinity-pool.
Der er stort fokus på bæredygtighed og ansvarlig turisme med initiativer fokuseret på samfundsudvikling og kulturel bevarelse. Du kan selvfølgelig nyde velvære i junglen med luksus-spabehandlinger, yogaundervisning og kokkeskole. Du kan også komme dybt ind i den vilde jungle og sammen med de lokale opleve elefantvandring, junglevandring, flodkrydstogt og besøg hos lokale stammer.
CANVAS CLUB, OMAN
Du bor midt i betagende ørkenlandskaber i al deres uspolerede skønhed, mens du nyder uforlignelig luksus på alle planer, når det kommer til indkvartering og service. Midt i klitterne i Wahibaørkenen ligger de ædle beduintelte, som måler næsten seks meter i diameter og har en indvendig højde på tre meter. Indretningen er traditionel og smagfuld med silkesengetøj. I det tilhørende private badetelt med toiletfaciliteter kan du tage et ’ørken-shower’ med varmt vand og panoramaudsigt til en stjerneklar himmel.
Du bliver passet og plejet af et team på fem, der sørger for bål og fantastisk mad og gavmildt deler ud af deres spændende ørken- og livsfortællinger. Abdul er ørken-mesterkokken og fremtryller bedstemors legendariske kylling over bål. Hvis du er heldig, deler han måske opskriften. Ali sørger for friskbagt brød og arabiske delikatesser af friske råvarer, der er indkøbt på de lokale markeder langs kanten af ørkenen.
Tid er den nye luksus, og det er præcis, hvad du finder i ørkenen. Beduin-campen benytter kun solenergi, og der er ingen larmende biler eller mobiltelefonmodtagelse. Det er kun dig, freden, knitren fra lejrbålet og en krystalklar himmel spækket med lysende stjerner.
BÆREDYGTIG REJSEFORM
En anden fordel ved glamping er, at det kan være mere miljøvenligt end traditionel camping og dens andre naborejseformer. Mange glampingsteder bruger bæredygtige materialer og teknikker, og nogle er endda bygget på en måde, der gør det muligt for naturen at vokse og trives omkring dem. Det mest udbredte er at bo i telte i skove og nationalparker, men materialeformen og bo-formen er også blevet udvidet i takt med, at trenden har bredt sig globalt. Glampingbetegnelsen dækker derfor også over træhytter (nogle gange i trækronerne), tømmerflåder (fasttømrede), øde øer, igloer, jurter og tipier. Fælles er, at du kan nyde luksus i nærkontakt med naturen.
PRIVATLIV
Endnu et punkt, hvor glamping markant adskiller sig fra camping, er retten til privatliv. Afstanden til de andre telte er langt de fleste steder essentiel for oplevelsen. Glamping er nærkontakt med naturen – ikke med naboen. Du skal kunne nyde stilheden uforstyrret, og det er altså noget andet at falde i søvn til cikaderne end til en Soundboks.
På glamping er alle gæster indstillet på den ultimative naturoplevelse.
4 5 REJSEGUIDE: GLAMPING 98 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Best Airline in Europe World’s Best Business Class Catering Best Airline in Southern Europe Products and services are subject to change depending on flight duration and aircraft. Celebrating 50 years of flying to Denmark CONNECTED WITH COPENHAGEN FOR 50 YEARS
SIX SENSES
EN VERDEN I BALANCE
Six Senses Resorts & Spa er sjælfuld luksus til sanserne. Her er indlevende nærvær, holistisk velvære og etiske forbindelser den form for luksus, du oplever. Langt væk fra glitrende forestillinger og ødsel dekadence.
Det begyndte med en vision
Historien om Six Senses begynder i 1995, hvor det første resort blev bygget med en ambition om at skabe en ny form for luksusrejse, hvor socialt ansvar, grøn bæredygtighed og mental balance går hånd i hånd med kompromisløs luksus i harmoni med de lokale samfund og økosystemer. I dag består Six Senses af 22 enestående resorts over hele verden, hvor de fundamentale kerneværdier stadig holdes i hævd, og hvor du finder en dybere forbindelse til dig selv og omverdenen.
En del af det lokale liv
Six Senses’ resorts bliver ikke bygget som indtrængende satellitter, men med stor respekt for destinationens arkitektur, kultur og tradition. Råvarerne til restauranterne hentes primært fra områdets bønder og fiskere, og de bedste dykkerspots, de smukkeste strande og de største oplevelser er fundet sammen med lokale samarbejdspartnere. Samtidig tager Six Senses et ansvar for deres lokale medarbejdere og medarbejdernes familier gennem hjælp til uddannelsesforløb for børn og unge, sikring af sanitet og rent drikkevand samt vital støtte til sundhedsvæsenet.
Bygget på bæredygtighed
Bæredygtighed er for Six Senses ikke blot en besmykket værdi, men en essentiel del af, hvem de er. Deres investering i at beskytte den oprindelige natur og støtte lokalsamfundet skal altid opveje deres påvirkning af omgivelserne. Flere resorts har deres egne økologiske køkkenhaver, der bidrager med friske urter, frugt, grøntsager, æg og honning til restauranterne, ligesom her udtrækkes essentielle olier til de naturlige spabehandlinger. Hvert resort
er tegnet, så de topografiske muligheder udnyttes bedst muligt, ligesom genanvendelige materialer udgør hovedparten af byggeriet. I 2017 lancerede Six Senses deres Earth Lab, hvor store som små kan lære om og være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid, hvad enten det er at genetablere skrøbelige koralrev på Seychellerne eller hjælpe til på en thailandsk skole.
Holistisk velvære Fra din håndlavede madras og det personlige soveprogram til grønne måltider og terapeutiske behandlinger i beroligende omgivelser, så er dit fysiske og mentale velvære en helt central del af din oplevelse på Six Senses. Her stimuleres sanserne, kroppen vitaliseres, og din indre ro genopbygges med kyndige terapeuter, læger og behandlere, som skræddersyr dit holistiske wellnessforløb, der tager udgangspunkt i netop dine mentale og fysiske behov.
DE SEKS SANSERS VELSIGNELSE
De seks prikker i Six Senses’ pyramidelogo stammer fra buddhismens velsignende fingeraftryk, der afspejler buddhismens seks sanselige velsignelser. De tre primære sanser, syns-, høre- og følesansen, afspejles nederst i pyramiden, mens der i anden række findes vores smags- og lugtesans. Øverst er den sjette sans – intuitionen – placeret.
LUKSUS FOR SJÆLEN 100 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Destination: Ibiza, Spanien
Sæson: Særligt det nordlige Ibiza har et levende og vibrerende liv hele året rundt. Fra det tidlige forårs øde strande over sommerens varme dage med langsomme frokoster, dyp i det turkisblå hav under den klare himmel og et vibrerende natteliv til vintermånedernes ro, fordybelse og særlige lys, mens mandeltræerne blomstrer.
Oplev: Det charmerende, hippe marked i San Joan og nordkystens skjulte strande.
Siden 1950’erne er frihedssøgende, kreative og spirituelle bohemer blevet tiltrukket af Ibizas lys, rå skønhed og afslappede nerve. Samme vibrationer finder du på Six Senses Ibiza, der byder på et æstetisk eksil midt i den uberørte Xarraca-bugt på den nordligste spids af øen. Her emmer af klassisk spansk elegance med behageligt afdæmpede jordfarver, naturelementer samt møbler og detaljer i flet og træ. Og fra den smukke infinity-pool kan du nyde den betagende udsigt over Middelhavet.
Resortet sætter en ære i at værne om Ibizas smukke kyster, skrøbelige natur og unikke biodiversitet, og Six Senses Ibiza er det første resort på De Baleariske Øer, der har opnået den internationale BREEAM-certificering for sin indsats for miljøvenlig bæredygtighed. Bæredygtighed og økologi er også nøgleordene for chefkokken Eyal Shanis restauranter på Six Senses Ibiza, hvor hovedparten af sæsonernes skiftende råvarer hentes på den økologiske gård i Santa Gertrudis. Her er et tårnhøjt gastronomisk niveau med lokalt-fangede skaldyr og andre iberiske specialiteter samt et udvalg af biodynamiske vine. Værelser og suiter har udsigt til den bedårende gårdhave, skoven el-
SIX SENSES IBIZA
ler havet fra de store udendørsterrasser. Sea View Cave-suiten er noget helt særligt, da den er bygget ind i klipperne, mens du i den grandiose Cave Royale-suite lever inde som ude som en sand luksusboheme.
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 101
SIX SENSES YAO NOI
Destination: Yao Noi, Thailand
Sæson: Solelskere og dykkere flokkes hertil fra oktober til april. Du kan opleve vandfestivalen Songkran i april og fuldmånefesten Loy Krathong i november.
Oplev: Se de ikoniske Phi Phi-øer, prøv thaiboksning eller lær at lave autentisk thaimad med privatkok.
På den thailandske tropeø Yao Noi i den betagende Phang Ngabugt inviterer Six Senses Yao Noi til en uforstyrret verden af harmoni i dyb forbindelse med den dybe grønne jungle og det klare blå hav. Resortet er kun 45 minutter væk i båd fra Phuket, men opleves med sin placering højt oppe på en frodig bakketop og med en uovertruffen udsigt til bugtens skulpturelle kalkstensklipper som en helt anden verden. Her venter en overvældende oplevelse af natur, underspillet luksus og autentisk nærvær.
Resortets smukke villaer ud til den dramatiske bugt eller skov har alle privat pool og er opført i naturlige materialer i traditionel thailandsk arkitekturstil med stråtækte tage, lækre, farvestrålende detaljer og rustikke træmøbler.
I det thailandske langhus og i pavilloner op ad bjergsiden kan du genvække sanserne gennem holistisk thaimassage med aromatiske produkter af ingefær, citrongræs og gurkemeje, bodyscrubs med kokos samt yoga og mindfulness. Én sidste ting, du ikke må gå glip af på Six Senses Yao Noi, er en udsøgt middag på resortets restaurant The Hilltop ved den store pool øverst på bakken, mens solen går ned i horisonten. Dét er luksus for sjælen.
102 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
SIX SENSES LAAMU
Destination: Laamu-atollen, Maldiverne
Sæson: Højsæsonen er normalt fra november til april. Fra april til oktober er det dog bedst at surfe, og mellem juli og oktober kan du være heldig i selskab med marinbiologer at opleve de små havskildpadder udklække og søge mod havet.
Oplev: Hold picnic på øde øer, snorkl med marinbiologer og sejl med delfiner i solnedgang.
På den maldiviske atol Laamu venter et utopisk paradis, hvor det overdådige møder det bæredygtigt ansvarlige. Her bor du i villaer bygget i naturmaterialer på pæle i lagunen eller på stranden med palmetækket tag, soldæk og trappe ned til det klare vand. For den ultimative oplevelse bookes en af villaerne med privat pool. Husrevet ved Six Senses Laamu er en vidunderlig eksplosion af liv i alverdens farver fra nysgerrige revhajer til svævende mantarokker, søde havskildpadder og regnbuefarvede fisk, som du kan opleve med snorkel eller flaske. Der er noget dybt meditativt over at forsvinde herned under havets overflade og blot sanse det virvar af liv, der udfolder sig.
Alt på Six Senses Laamu handler om dit velbefindende. Bare det at være omgivet af Laamu-atollens idyl af hvide sandstrande og det turkisblå hav er et uforglemmeligt højdepunkt i sig selv. Og når resortets hjertelige inderlighed og respekt for atollens unikke økosystemer forenes med sublim gastronomi, vandsport og sansefulde spabehandlinger, er Six Senses Laamu noget af det tætteste, vi kommer paradis med alle sanser i behold.
LUKSUS FOR SJÆLEN REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 103
SIX SENSES ZIGHY BAY
Destination: Musandam, Oman
Sæson: Fra oktober til maj er det højsæson for trekking, klatring og canyoneering, hvor du begiver dig gennem kløfter med rapelling, svømning og udspring. De varmere måneder fra maj til september er til oplevelser på vandet og middage under stjernernes skær. Fra januar til marts kan du spotte hvalhajernes migration fra det sydlige Oman til Hormuzstrædet.
Oplev: Paraglide eller flyv i et Microlight-fly, følg i nomadernes spor på trekking-ture, eller sejl i dhow gennem fjordene.
På Omans dramatiske halvø Musandam mødes de barske klipper af smaragdgrønne fjorde og orange sandstrande. Her ligger Six Senses Zighy Bay. Du ankommer hertil med stil, hvad enten du kører i firhjulstrækker gennem de dramatiske landskaber, sejler i speedbåd eller flyver hertil i en paraglider. Med fast grund under fødderne er du klar til at udforske Omans fængslende fortællinger, Dibbas skjulte bjerglandsbyer, de enestående ørkenlandskaber og unikke fjorde. Nyd autentiske beduinmiddage, og forkæl krop og sind med traditionelle og aromatiske hamambade, detoxkure, yoga og kolde gys i isgrotten.
Six Senses Zighy Bay sætter en ære i at styrke lokalsamfundet i Musandam og har blandt andet sørget for flere uddannelsesmuligheder til børn og kvinder samt bidraget til oprettelsen af en radiologisk klinik og tilførsel af basal medicin. I en mindre skala er det ikke sjældent at se resortets kokke støtte de lokale fiskere med indkøb af frisk fisk på Dibbas marked. Derudover gør resortet en stor indsats for at fastholde det mangfoldige liv under Zighy-bugtens overflade. Marinbiologer tilknyttet Six Senses monitorerer leopardhajer, rokker og de truede grønne skildpadders liv. Sammen med dykkere kan du hjælpe med at rydde op i havet – 1,4 tons er i skrivende stund blevet fjernet – ligesom strandene og havbundene også bliver renset jævnligt af gæster og dykkere fra Six Senses Zighy Bay.
LUKSUS FOR SJÆLEN 104 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
GO NORTH
Lad Thailands skønhed og eventyr folde sig ud
profilrejser.dk
Destination: Ninh Van-bugten, Vietnam
Sæson: Drømmer du om at opleve levende koralrev med maske eller flaske, har perioden fra februar til september det klareste vand. Vejret er mere regnfuldt i oktober-november og derfor ideelt til selvforkælelse med spa, yoga og meditation. December-februar er oplagt til at fejre højtiderne og ferierne med familien i de tropiske omgivelser.
Oplev: Trekking i Bai Nho, sejlture i traditionelle træbåde og yoga på stranden.
I den dramatiske Ninh Van-bugt, som du kun kan nå med båd, ligger Six Senses Ninh Van Bay med sine private pool-villaer og bungalower på stranden, klipperne og op ad bjerget. En skøn sandstrand indkapsles af klipper og de grønklædte bjerge, der omslutter resortet og skaber en livagtigt illusion om at være på en øde ø. Den harmoniske atmosfære, fantastiske strand og store, lækre villaer er oplagt til en uforglemmelig generationsrejse.
SIX SENSES SVART
Destination: Meløy, Norge Åbner: 2024
Futuristisk design, kompromisløs bæredygtighed og store naturoplevelser er nøgleordene for Six Senses Svart, der ligger på den norske del af den nordlige polarcirkel ved Helgeland-kysten og Lofoten. Her er visionen, at du som gæst selv skal være med til at beskytte og bevare Norges enestående natur, som du får lov at komme helt tæt på. Det ringformede Six Senses Svart bliver det første CO2neutrale resort og vil bruge 85 % mindre energi end andre sammenlignelige hoteller. Med tiden vil solcelleanlæggene og den geotermiske varme endda opsamle mere energi, end der blev anvendt til at bygge og opretholde resortet. Med zero-waste dining og muligheden for uforglemmelige vandreture, isklatring, nattefiskeri, uendelige sommeraftener og vinternætter under nordlysets skær bliver Six Senses Svart noget helt, helt særligt.
SIX SENSES NINH VAN BAY
MED … LUKSUS FOR SJÆLEN 106 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
HOLD ØJE
CELEBRATING 30 YEARS OF HOSPITALITY
SILVER CERTIFIED 2022
hoteller Design
Siden 1993 har Design Hotels™ været garant for at kuratere den autentiske, ekstraordinære og håndplukkede hoteloplevelse. Oplevelser, som har til hensigt at udfordre og omfavne det traditionelle og innovative inden for arkitektur, design, service og gastronomi. Sammenslutningen består i dag af omkring 300 hoteller, der tæller alt fra boutique-hoteller i New York, Paris og London til skyskrabere i Hongkong, Mexico City og Nairobi samt eksklusive gemmesteder på fjerntliggende bjergtoppe, skjulte strande og midt i ingenting.
DESIGN I FOKUS 108 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Ion Adventure Hotel
Nesjavellir, Island
Tegnet af: Minarc (2013)
Med sin dramatiske udsigt til søen Thingvallavat og bjergene omkring ligger det brutalistisk inspirerede Ion Adventure Hotel på Hengil-bjergets skråning, der alt efter sæson iklædes farver af lysende sne eller grønt mos. Visionen for hotellet er at reflektere og indgå i naturens storhed med et æstetisk, underspillet og holistisk udtryk, der lader de islandske landskaber være i centrum. Enorme vinduespartier indkapsler dagslyset og inviterer udsigten ind, mens de samtidig reducerer brugen af kunstigt lys. Ion Adventure Hotel er opført med genanvendte og miljøvenlige materialer, ligesom overfloden af geotermiske kilder bidrager til at opvarme hotellet. Ion Adventure Hotel blev i 2014 kåret af World Boutique Hotel Awards til Europas bedste bæredygtige boutique-hotel.
SPACEY BOHEME
Iniala Beach House
Phang Nga, Thailand
Tegnet af: Graham Lamb (2014)
Ud til en lille, idyllisk sandstrand ligger Iniala Beach House som en enklave af arkitekttegnede strandvillaer, der hver især overgår hinanden i atmosfære, vibes og kreativitet. Her har den excentriske rigmand Mark Weingard givet en perlerække af anerkendte design- og arkitektbureauer frie hænder til at indrette hver luksusvilla på helt enestående vis med både lokal og international kunst. Skal din strandvilla være et moderne tvist af det traditionelle thaihus, surrealistisk futurisme, spacey boheme eller maksimalistisk fantasy?
Arktisk brutalisme
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 109
Tinminernes hyldest
The Slate Phuket, Thailand
The Slate er designet og indrettet af stjernearkitekten Bill Bensley som en hyldest til Phukets historiske tinmineindustri. Det rå, monokrome og industrielle design afspejles i hotellets betongulve samt i de mørke stålmøbler, bronzedetaljerne samt de næsten skulpturelle objekter fra minerne, der pryder hele hotellet. Når de industrielle og historiske referencer samtidig blødes op af farverige kontraster i den tropiske have og traditionelt kunsthåndværk i træ og silke, opstår der en helt særlig stemning.
Mamula
Mamula Island
Kotorbugten, Montenegro
I udkanten af Montenegros sydvestlige Kotorbugt ligger en UNESCO-beskyttet fæstning på den lille ø Mamula, der i dag er nænsomt omdannet til et mageløst luksushotel med 32 unikke værelser og holistisk spa. Navnet, Mamula Island, stammer fra den østrig-ungarske general Lazar Mamula, som i 1852 etablerede borgen som værn mod fremmede fjender. Mamula bærer på en dyster fortid fra de to verdenskrige, der formidles med største respekt på øen. Hver eneste sten, mur og ornament fra den gamle borg er i dag nøje restaureret af arkitekter og konservatorer, og borgen er med sine sandfarvede mursten, hvælvinger og detaljer fra fortiden et sjælfuldt sted midt mellem himmel og hav. Mamula åbnede 1. april 2023.
Tegnet af: Bill Bensley (2016)
Tegnet af: MCM London (2022)
DESIGN I FOKUS 110 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
INTRODUCING A BOLD NEW VISION FOR OCEAN TRAVEL
Explora Journeys combines centuries-old seafaring experience with superlative European refinement to deliver enriching ocean journeys that inspire exploration in all its forms. Designed in partnership with the world’s foremost superyacht specialists, EXPLORA I sets sail in July 2023 with EXPLORA II setting sail in August 2024.
Remarkable itineraries will blend celebrated destinations with lesser-travelled ports for a memorable journey. You will enjoy sweeping sea views and a private terrace, as well as four pools, private cabanas, spa and curated entertainment.
All journeys include high speed unlimited Wi-Fi, access to sophisticated, varied experiences across 18 food and beverage venues including six restaurants, five lounges and in-suite dining, unlimited beverages, fine wines, premium spirits, a welcome bottle of champagne, access to the spa thermal area, on board gratuities and more.
*Experience fee applies to two venues
FOR MORE INFORMATION, PLEASE CONTACT BELLA VISTA
TELEPHONE: 70 236 236 OR EMAIL: INFO@BELLAVISTA.DK
OPNÅ SAMADHI I
MALAYSIA
Samadhi er en sindstilstand, det magiske øjeblik, hvor dit sind opnår fuldkommen stilhed, og dagligdagens bekymringer kan slippes for en stund. Et ophold på et af Samadhis boutiquehoteller er vejen til at opnå samadhi.
Kuala Lumpur er Malaysias sprudlende hovedstad. Byens centrum er området Bukit Bintang, der også huser de berømte tvillingetårne Petronas Twin Towers. Og det er her, du har lyst til at udforske og opholde dig. Der er masser af mylder og leben, og bilernes båthorn benyttes også flittigt … men er det overhovedet muligt at finde et sted, hvor du kan bo uforstyrret?
Perfekt pusterum midt i storbyens smeltedigel
VillaSamadhi,KualaLumpur
Midt inde i hjertet af den kogende smeltedigel ligger Villa Samadhi. Et luksuriøst resort med den smukkeste byhave og en ophøjet ro, du ikke tror mulig i millionbyen. Du træder ind i en fortryllende tidslomme, hvor der er plads til at fordøje dagens mange indtryk og komme helt ned i gear. Villa Samadhi er tro mod deres egen vision og mission om at bygge bæredygtige luksusresorts. Alt er bygget af genanvendeligt træ, bambus og naturmaterialer. Den gigantiske swimmingpool snor sig gennem den frodige byhave og forener samtlige meget smukt indrettede værelser. Det er de færreste resorts, der kan byde på en så eksklusiv komfort i så rolige omgivelser midt i storbyens centrum. Du vil ikke et sekund fortryde dit valg.
Rustikt luksusparadis – kun for voksne JapamalaResortbySamadhi,TiomanIsland,Malaysia
Rustik Luksus-konceptet kommer allerbedst til sin ret på Samadhis Japamala Resort på Tioman Island, den lidt glemte paradisø ud for Malaysias østkyst. Strandene er kridhvide med puddersand, og vandet er roligt og turkisblåt.
På et lille privat strandstykke på den sydøstlige del af øen finder du Japamala. Et luksusresort bestående af kun 13 Rustik Luksusbungalower, hvis design er udført i pagt med den natur, der omslutter dem. Ingen sten er flyttet, og intet træ er fældet i opførelsen. Du vælger selv, om du vil bo på bjergsiden eller på stranden. Designet i hver bungalow er unikt, eksklusivt og moderne og har tydelige rødder i Samadhis kærlighed og dybe respekt for moder natur.
Der er masser af muligheder for at opleve den fantastiske natur på øen og til havs. Mad og service er fantastisk, og der er kræset for velvære, forkælelse og de små detaljer under hele dit ophold. F.eks. bliver der sat frem til, at du kan lave en velsmagende ’nightcab’ hver aften, så du kan nyde den spektakulære solnedgang og udsigt fra din terrasse.
RUSTIK LUKSUSKONCEPTET
Alle Samadhi-ejendomme har en økovenlig profil og er bygget med omtanke for (nær-)miljøet. Samadhi har skabt unikke koncepter og benytter kun genbrugstræ og naturmaterialer i deres design. De kalder det Rustic Luxe eller på dansk Rustik Luksus, og konceptet er en stor del af Samadhis dna og har været med til at gøre boutique-hotellerne kendt og anerkendt i hele verden.
RUSTIK LUKSUS 112 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Singapore Airlines Business Class
Luxurious comfort for your journey
From state-of-the art cabin products to delicious in-flight cuisine, embark on a journey that will leave you longing for more. When everything is designed around you, flying becomes a personalized experience with our world-class service.
Seat back wings for increased privacy
Reclines into a fully flat bed
Wide seat for ultimate relaxation
Direct aisle access in a 1-2-1 configuration
Q&A – SØREN GUIDER TIL NORDTHAILAND
Få kender Nordthailand så godt som Søren Wettendorff. Han har siden begyndelsen af 1990’erne boet i Thailand og arbejdet som både direktør og selvstændig med rejser til Asien og særligt Nordthailand. Søren står også bag et prisvindende bæredygtigt resort ved Chiang Rai, taler flydende nordthailandsk og har et hus i Chiang Mai med sin kone og børn. Nu er han Thailandekspert i Profil Rejser og klar til at dele sine insidertips til Nordthailand.
Søren, du er jo eksperten, hvorfor skal jeg egentlig rejse til Nordthailand?
”Hvis jeg skal nævne én ting, så må det være for landskaberne. Det er umuligt ikke at blive betaget af de frodige dale og høje bjerge, der danner hele livsgrundlaget for Nordthailand.”
Perfekt! For jeg er jo også lidt af en outdoor/ glamping-type. Hvad skal jeg opleve, og hvor skal jeg bo?
”Så skal du pakke et par vandresko og hike i de skovklædte bjerge. Du kan eksempelvis vandre til Thailands højeste punkt i nationalparken Doi Inthanon. Find også Bua Tongs ikoniske vandfald, og udforsk Chiang Daos mere end 100 grotter, tag ad junglesporene eller på riverrafting ad de brusende floder. Du skal selvfølgelig overnatte i The Bush Camp by Elephant Hills luksuriøse safaritelte dybt inde Chiang Mais bjergrige jungle ved den essentielle Ping-flod. Her bor du side om side med mahoutternes elefanter, der frit og under kærligt opsyn boltrer sig i deres naturlige habitat. Ønsker du glamping i yderste potens, skal du prøve Four Seasons Tented Camp Golden Triangle. Her bor du i de vildeste omgivelser i atmosfærefyldte pavilloner og lodges med udendørsterrasser og badekar ud til flod og bjerge. En uovertruffen oplevelse, hvad angår naturoplevelser, gastronomi og personlig service.”
114 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
O.k., nu er jeg med på, at bjergene er grønne, og landskaberne smukke – men hvad skal jeg ellers lave heroppe?
”Nu hvor du er her, skal du absolut gå på opdagelse i Nordthailands stille bjerglandskaber, hvor der gemmer sig en myriade af historier og hemmeligheder. Og en af de bedste måder at blive indviet i dem på er gennem møder med de nordthailandske stammefolk i deres landsbyer og på deres præmisser. Her kan repræsentanter fra eksempelvis Akha- eller Lahu-stammen vise dig rundt i deres små samfund, mens du hører om deres liv og traditioner i de høje bjerge. Du får også et levende indblik i deres afgørende rolle i Nordthailands historiske dyrkning og handel med opium.”
Yderst interessant!
Er der andet, jeg bør opleve?
”Jeg synes altid, det er en oplevelse at gå på Chiang Mais weekendmarkeder. Boder i alverdens farver bugner af eksotiske råvarer, lokalt kunsthåndværk og håndlavet legetøj, der smelter sammen i en vibrerende og tempofyldt stemning, man bliver helt opslugt af. Har du lyst til at lære mere om Nordthailands spændende historie, må du på museum. Lær om Lanna-folkets historie, ritualer og kunst på Lanna Folklife Centre i Chiang Mai eller om opiumskrigene, narkosmuglerne og den internationale opiumshandel, der udsprang fra Nordthailand, i The Hall of Opium i Chiang Rai.”
Slipper jeg helt for at se et tempel?
”Der er ingen tvang, men jeg vil da anbefale at se det berømte tempel Doi Suthep på en bjergtop med udsigt til Chiang Mai, kong Mengrais fascinerende og historiske bygd Wiang Kum Kum fra 1286 med templer og ruiner fra fortiden samt det ekspressive moderne og hvide tempel Wat Rong Khun fra 1997 i Chiang Rai.”
Jeg bliver helt sulten af alle de oplevelser, hvad kan du anbefale?
”Det er sjovt, hvordan den nordthailandske mad på mange måder afspejler den nordthailandske fredfyldte sjæl. Modsat det varme og temperamentsfulde liv i Sydthailand er maden heroppe mindre stærk og med væsentlig mindre brug af chili. Her er mere fokus på de mange urter og helt friske grøntsager, som dyrkes lokalt og sælges videre til resten af Thailand. Chiang Mai er sågar blevet et hotspot for økologiske restauranter, der selv dyrker deres råvarer. Du skal klart prøve retten goong ten. Her får du serveret helt friskfangede ferskvandsrejer. De lynmarineres i chili, lime og krydderurter, inden de nydes med en knasende bevægelse i munden. En stor attraktion for både turister og thaierne selv. Min personlige favorit er dog khao soi, friterede ægnudler i kokoskarry. Er du helt autentisk, drikker du te til maden eller vand med citron, ingefær og urter. Har du en sød tand, så prøv kokosbudding (khanom thuai) eller kokospandekagerne khanom krok.”
Nu spørger jeg bare for en ven … Hvad vil du anbefale, hvis man har hang til lidt romantik og luksus?
”Er du i det romantiske hjørne, vil jeg anbefale boutique-hotellet Na Nirand Boutique Resort* ud til Ping-floden og tæt på natmarkedet i Chiang Mai. Det er et lille, autentisk og smagfuldt hotel i klassisk Lanna-stil og har tidligere dannet kontor for det royale skovdepartement.
Nyd tiden ved poolen, på tagterrassens vinbar og de hyggelige pavilloner omgivet af små damme og den fine have med et mere end 100 år gammelt regntræ. Drømmer du om autentisk luksus, er det svært at komme uden om 137 Pillars House i Chiang Mai, der emmer af klassisk elegance.”
Nuvel, jeg tror, jeg har alt, hvad jeg skal bruge. Hvornår skal jeg af sted?
”Nordthailand er grønt og frodigt hele året rundt, men måske allerbedst at besøge fra oktober til februar, hvor vejret er mildt og mindre fugtigt. Man siger typisk, at man skal trække 10 grader fra temperaturen i syd. Du skal altså pakke lidt ekstra varmt tøj med om vinteren, da temperaturerne kan komme helt ned på 1-10 grader. Husk, at det er ekstra koldt oppe i bjergene.”
Tak for din tid. Jeg må af sted! Nordthailand venter ...
( På dansk: Jeg smutter også. Vi ses snart! )
REJSEGUIDE: NORDTHAILAND REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 115
Na Nirand Boutique Resort
NORDTHAILAND I TAL
Antal indbyggere: Ca. 6,4 millioner
Befolkningstæthed: 66/km2
(Danmark: 137/km2)
Areal: 96.000 km2
(Danmark: 43.000 km2)
Største by: Chiang Mai, 128.000 indbyggere
Thailands højeste punkt: Doi Inthanon ( 2.565 meter)
Klima: Tropisk
Riget med millioner af rismarker
Nordthailand gik oprindeligt under navnet Lan Na og havde kaldenavnet ”Riget med millioner af rismarker”. Det var et selvstændigt kongerige fra 1296-1891, og først i 1932 blev Nordthailand officielt en del af Thailand. I moderne historie har Nordthailand særligt været kendt for sin afgørende rolle i udbredelsen og handlen med opium, da de frodige og fugtige landskaber udgjorde optimale forhold for dyrkningen af opiumsvalmuen.
På den anden side af de høje bjerge
Kulturelt set adskiller Nordthailand sig i høj grad fra resten af Thailand. De høje bjerge har helt fysisk afskåret den direkte forbindelse mellem syd og nord, og Nordthailand har i høj grad orienteret sig mod sine nabolande Kina, Myanmar, Laos og Indien. Selv sproget er anderledes. Langt de fleste i Nordthailand taler nemlig Kammaüang (nordthailandsk). Oppe over høje, sværttilgængelige nordthailandske bjerge og særligt i dalen Mae Hong Son (”Byen under skyerne”), lever en række minoritetsgrupper og bjergstammefolk, hvis liv og traditioner breder sig på tværs af landegrænser. Man opgør bjergstammerne i ti forskellige stammer, som hver især har flere understammer.
REJSEGUIDE: NORDTHAILAND 116 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Paradise Paradise
A symbol of peace and bliss, the island implores one to retreat in true seclusion amid 11 acres of lush wilderness with an utterly private beach, evoking a sense of being perfectly removed from the rest of the world. The entire resort is designed by its natural surroundings, taking advantage of nature’s own aesthetics to create a dream-like feeling of simple opulence, comfort and a sense of adventure for unadulterated contentment.
within a www.samadhiretreats.com Ring til os på 77 33 55 00 profilrejser.dk
Hvor, hvornår og hvorhen?
Overbelaster du også Googles søgemaskine, hver gang du skal ud at rejse? Hvor er bedst at rejse hen om vinteren? Hvordan er vejret, maden og oplevelserne? Vores rejseeksperter får dagligt selvsamme spørgsmål. Fordelen ved den analoge verden er dog, at svarene er 100 % baseret på ægte oplevelser og erfaringer, da vi jævnligt besøger alle vores destinationer, så vi ved, hvad der er nyt og yt. For at give et nemt og hurtigt overblik har vi lavet en rejsekalender.
Bali
Helårsdestination. Vi anbefaler at rejse april-oktober.
Borneo
Subtropisk klima. Vi anbefaler at rejse marts-september.
Cambodia
Subtropisk klima. Vi anbefaler at rejse november-marts.
Canada
Vi anbefaler at rejse på vestkysten marts-oktober. På østkysten anbefaler vi april-oktober.
Cypern
Vi anbefaler at rejse april-oktober.
Dubai
Vi anbefaler februar-april og igen oktober-december, da temperaturerne er behagelige (ikke for varmt).
Færøerne
Helårsdestination med højsæson maj-september. Kendt for rå natur, fuglefjelde og god mad.
Grækenland
Vi anbefaler at rejse april-oktober. Juli-august er temperaturerne omkring 30 grader.
Grønland
Helårsdestination. Februar-april kan du opleve nordlys og lave vinteraktiviteter (hundeslæde, snescooter m.m.).
Maj-september kan du sejle, se hvaler, tage på vandreture og opleve midnatssolen.
Island
Helårsdestination. September-april kan du opleve nordlys. Maj-juli er der lyst døgnet rundt.
Italien
Vi anbefaler at rejse april-oktober. Juli-august er temperaturerne omkring 30 grader.
Lapland
Vi anbefaler at rejse december-april. Oplev hundeslæde, snescooter og nordlys.
Kenya
Helårsdestination med højsæson juli-marts. August-oktober foregår vildtvandringen.
Kroatien
Vi anbefaler at rejse maj-oktober.
Malaysia
Helårsdestination. Nordvest er bedst oktober-marts, østkysten marts-oktober, og vestkysten oktober-marts.
Maldiverne
Helårsdestination med højsæson november-marts.
Marokko
Helårsdestination med højsæson marts-maj og september-november.
Mauritius
Helårsdestination med højeste temperaturer november-marts. Vi anbefaler midt-oktober-april.
Mexico
Vi anbefaler at rejse januar-august og november-december.
Portugal
Vi anbefaler at rejse april-november.
Seychellerne
Helårsdestination med højsæson juni-august.
Singapore
Helårsdestination med højsæson maj-september.
Spanien
Vi anbefaler at rejse apriloktober. Juli-august er temperaturerne omkring 30 grader.
Sri Lanka
Helårsdestination. Vi anbefaler østkysten maj-september og vest- og sydkysten november-marts.
Svalbard
Helårsdestination. December-april kan du opleve nordlys, hundeslæde, snescooter m.m. Maj-september er der lyst 24/7, og du kan komme på vandreture, hvalture og sejlads. I november er der polarnat og mørkt 24/7.
Thailand
Bangkokanbefaler vi november-marts.
Nordthailander bedst at rejse til november-marts.
SydvestligeThailand
(Phuket, Krabi, Khao Lak) er bedst at rejse til januar-april og oktober-december.
DetøstligeThailand (Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak) anbefaler vi november-april.
DetsydøstligeThailand (Koh Samui) anbefaler vi januar-februar og juli-august.
Vietnam
Det nordlige er bedst at rejse til september-april. Det centrale er bedst januar-marts og majseptember. Det sydlige er bedst november-marts.
Zanzibar
Helårsdestination med højsæson juli-marts.
Rejsekalenderen er baseret på vores rejseeksperters bedste anbefalinger og angiver, hvornår det er mest oplagt at rejse. Men husk, verden er åben hele året rundt.
Vi sidder klar på tlf. 77 33 55 00, så vi kan hjælpe dig med at planlægge din næste rejse – også destinationer, der ikke er nævnt i oversigten. Søg mere inspiration på profilrejser.dk
REJSEKALENDER
118 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Bali
Borneo
Cambodia
Canada, Ø
Canada, V
Cypern
Dubai
Færøerne
Grækenland
Grønland
Island
Italien
Lapland
Kenya
Kroatien
Malaysia, NV
Malaysia, Ø
Malaysia, V
Maldiverne
Marokko
Mauritius
Mexico
Portugal
Seychellerne
Singapore
Spanien
Sri Lanka, Ø
Sri Lanka, V,S
Svalbard
Svalbard, polarnat
Thailand
Nordthailand
Thailand, SV
Thailand, Ø
Thailand, SØ
Vietnam, N
Centrale
Vietnam
Vietnam, S
Zanzibar
JAN FEB MAR APR MAJ JUNJUL AUG SEP OKT NOV DEC REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 119
NOGLE GANGE SKAL MAN LANGT
VÆK FOR AT KOMME
TÆT(TERE) PÅ!
For at vi på bedst mulig vis kan skræddersy en rejse efter dine drømme, kræver det ekspertise og et indgående kendskab til vores rejsedestinationer. Når vi med stolthed i stemmen kalder os selv for rejseeksperter, er det, fordi vi med 100 % sikkerhed kan stå inde for de hoteller, rederier, flyselskaber og agenter, vi samarbejder med. Og hvordan gør vi så det? Læs med, og bliv klogere på, hvordan vi gør.
Kan vi nøjes med en telefonsamtale med en hoteldirektør i Thailand? Eller hotelbilleder, hvor grå regnvejrsskyer er erstattet med blå himmel i Photoshop? Eller hvor farven på vandet har fået et par ekstra lag turkisblåt?
Svaret er selvfølgelig et stort, rungende nej. Flere gange om året rejser vores rejserådgivere og produktionsfolk ud i verden for enten at genopleve eller udforske nye destinationer, udflugter, hoteller og rederier. Det er nemlig sådan, vi kan sikre, at vi kommer helt tæt på dine rejseønsker, og opfylder dine rejsedrømme.
"Det lyder som verdens bedste og nemmeste job at blive betalt for at rejse til alle klodens hjørner, både til lands og til vands", tænker du måske.
Og hvis du spørger vores rejserådgivere, vil de også svare et klart ja. Men med det ja er der også et men. For det er hårdt arbejde (det meste af tiden), og der er ikke meget tid til afslapning i de eksotiske og luksuriøse omgivelser. En typisk ’studietur’ indeholder rigtig mange møder med samarbejdspartnere, messe- og hotelbesøg. Men selvfølgelig er der også plads til at nyde den lækre lokale mad, gå en tur på den finkornede sandstrand eller i den skønne natur og tage på udfordrende, men bjergtagende ekspeditioner blandt isbjerge – vi skal jo prøve at sætte os i dit sted og altid være orienteret om, hvad der er nyt og værd at opleve, så vores vejledning er korrekt og opdateret.
I en verden, der dag for dag bliver mere digital, og hvor du som forbruger har hurtig og nem adgang til næsten al information, ved vi hos Profil Rejser godt, at vi skal gøre ekstra meget ud af at være skarpe på at finde lige præcis dét, som gør, at du får en uforglemmelig oplevelse for livet. For det er trods alt de færreste rejser, der kan gøres om.
I hverdagen kalder vi denne øvelse for BEYOND – og ja, det er også titlen på det rejsemagasin, du læser nu. Ordet ’beyond’ betyder ’over – hinsides – mere end’, og det er én af de virksomhedsværdier, vi efterstræber i vores rejser og vores service over for dig som kunde. Populært sagt er vores fornemste opgave altid at give dig det lille ekstra, der gør alverden til forskel. Et lille tip eller en anbefaling kan nemlig blive det afgørende element til din rejse, der får dig til at føle dig endnu tættere på det hele, når du er langt væk.
Bella Vista by Profil Rejser
Hos Profil Rejser har vi i mere end 40 år specialiseret os i at skræddersy rejser til kvalitetsbevidste kunder, både til lands og til vands. Ud over vores hovedkontor på Frederiksberg har vi også vores butik Bella Vista by Profil Rejser på Strandvejen i Hellerup. Her rådgiver vi dig, som aldrig går på kompromis med kvalitet, oplevelser og service.
Mennesker er jo ikke ens. Nogle er til krydstogter, andre er til vingårde og boutique-hoteller. Og andre igen til Laplands vildmark eller ekspeditioner til Sydpolen.
Hos Bella Vista by Profil Rejser hjælper vi dig med at finde verdens mest eksklusive krydstogter og hoteller suppleret med concierge service, hvor alt kan lade sig gøre. Vi mener, at luksus er en følelse mere end kombinationen af en god flyafgang og et lækkert hotel eller kahyt. Hos os er luksus fravær af uro og samtidig nærvær af alt det, der har særlig værdi for dig.
Sådan har det været i mere end 40 år, og sådan vil det også være næste gang, vi skal hjælpe dig med at skabe din uforglemmelige drømmerejse.
Velkommen
HVEM ER PROFIL REJSER 120 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
DET ER FØR AFREJSEN, DU HAR BRUG FOR EN AT TAGE MED PÅ REJSERÅD.
Siden 1982 har Profil Rejser guidet danskerne rundt i verden.
KONTAKT
Profil Rejser
Rosenørns Allé 29, 1
1970 Frederiksberg C
Tlf. 77 33 55 00
ferie@profilrejser.dk profilrejser.dk
Bella Vista by Profil Rejser
Strandvejen 185
2900 Hellerup
Tlf. 70 236 236 info@bellavista.dk bellavista.dk
REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER 121
LUKSUS ELLER EVENTYR?
Wellness-ophold hos Kamalaya Koh Samui
Wellness Sanctuary & Holistic Spa
Villa med rutsjebane i lagunen på Soneva Jani, Maldiverne
Tidløs charme på boutiquehotellet Belmond La Residencia 5*
Familieferie med privat pool på Domes Zeen Chania
Nætter i beduintelt midt i Marokkos ørken
Spicetour i Zanzibar
Hvad definerer luksus? Hvad er et eventyr egentlig? Og hvor er det lige, forskellen ligger? Det kedelige svar er, at det selvfølgelig er individuelt for alle. For luksus kan føles som det største eventyr, og store eventyr er jo ren luksus. Således oplyst: Find inspiration til din næste rejse i vores rejsematrix.
Øjenkontakt med komodovaraner
Ekspeditionskrydstogt til Galapagos
At bo på hotel med Michelin-stjerner!
Yachtstemning i Caribien med SeaDream
LUKSUS
Toscanas smukkeste vingård Castello di Casole
Aman-resort på toppen af Peloponnes
Traditionel færøsk strik
Tostjernet Michelinmiddag på Koks i Ilulissat Arktisk spa i Lapland
Cruise i Grønland og Island med Oceania
Med luksustoget Rocky Mountaineer gennem Canadas majestætiske natur
Pink strande på Sardinien
Sip en sundowner på Savannen
Trekking i Nordthailands bjerge
Hotdog i Reykjavik
Dyk med hvalhajer og mantarokker på Maldiverne
EVENTYR
Se isbjørne og hvalrosser på polarekspedition rundt om Svalbard
Sus gennem Laplands sneklædte skove på snescooter
Spot hvaler på Island
Glamping i Camp Kiattua
Helikoptertur over Islands vulkanlandskaber
Én nat under nordlyset og stjernehimlen i Aurora Cabin på Wilderness Hotel Inari
Overnat i isværelse på Icehotel, 200 km nord for Polarcirklen
Hundeslædetur i Diskobugten
Ubådsekspeditioner under den antarktiske is med Scenic
VARM KOLD
REJSEINSPIRATION 122 REJSEMAGASIN AF PROFIL REJSER
Husk at pakke rejseforsikringen
Med Gouda Rejseforsikring i bagagen, kan du føle dig helt tryg, uanset hvor i verden din rejse går til.
Få 100 % tryghed før og under rejsen
• Afbestillingsforsikring med dækningssum op til 500.000 kr. pr. rejse
• Gouda Alarms danske medarbejdere, læger og krisepsykologer sidder klar til at hjælpe dig 24/7, hvis du bliver syg eller kommer til skade
• Adgang til ’Læge via mobil’ – tal med lægen over video, lige dér hvor du er
• Gouda dækker udgi er til lægebehandling, medicin, hospitalsophold og hjemtransport m.m.
• I tilfælde af akut sygdom hos pårørende, dækkes hjemrejse til Danmark
• Kompensation for ødelagte feriedage, hvis ferien skulle blive ødelagt pga. sygdom
Ring til Profil Rejser og hør mere!
Vi sidder klar på telefonerne til at hjælpe dig.
Så ring til os på 77 33 55 00.
BELLA VISTA BY PROFIL REJSER