arsskrifteksempler2006

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN

2006

Årsskrift 2006

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN

udvalgte opslag

25år

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN og VELUX FONDEN

Hvor én fond blev til to, og få donationer til mange A F KJ E L D J UE L P E T E RSE N

Kjeld Juel Petersen (født 1953), cand.scient.pol.1981, siden 2001 direktør for VILLUM KANN RASMUSSEN FONDENs og VELUX FONDENs fælles sekretariat.

10

Fondenes tilblivelse

af Villum Kann Rasmussen i 1941, og hvori fonden er

I 2006 kunne de to fonde VILLUM KANN RASMUS­

hovedaktionær. I 1981 oprettede Villum Kann Rasmus­

SEN FONDEN og VELUX FONDEN i fællesskab se

sen yderligere VELUX FONDEN, som i de nærmeste

tilbage på de første 25 år med uddelinger til almen­

efterfølgende år kom til at stå for langt hovedparten af

nyttige formål.

de to fondes uddelinger til almennyttige formål.

Den tidligste af fondene, nu VILLUM KANN

I de 25 år, som er gået siden 1981, har de to fonde

RASMUSSEN FONDEN, blev oprettet af civilingeniør

tilsammen støttet et stigende antal almennyttige pro­

Villum Kann Rasmussen allerede i 1971. De første 10

jekter. De samlede uddelinger nåede således i jubilæ­

år arbejdede fonden i relativ ubemærkethed, men skab­

umsåret 2006 deres hidtil største omfang, som det

te grundlaget for de uddelingsmuligheder, som siden er

fremgår af årsskriftets kapitel med oversigt over årets

opbygget og realiseret. Det skete med basis i afkast fra

donationer.

forretningsaktiviteterne i VKR­Gruppen, der blev stiftet

Fondene har gennem årene især stået for uddelinger i

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

Nydambåden. Foto: Nationalmuseet.

Danmark, men efterhånden har især VILLUM KANN

først efter en årrække større selvstændige uddelinger,

RASMUSSEN FONDEN også rettet sine uddelinger

ud over den særlige fundatsbestemte uddeling af et års­

til projekter uden for landets grænser.

legat til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Fon­ dens nyere uddelinger har fortrinsvis været rettet mod

Fundats og ansvarsdeling i de to fonde

de naturvidenskabelige og tekniske områder samt mod

Begge fonde yder ifølge deres fundatser støtte til større,

sociale, miljømæssige og kulturelle projekter i og uden

almennyttige opgaver med videnskabelige, kulturelle,

for Danmark. De senere års vækst afspejles af, at fonden

kunstneriske eller sociale formål. Fondene har imidler­

i perioden 1982­86 uddelte 27.000.000 kr. – 20 år se­

tid indbyrdes udviklet forskellige prioriteringer inden

nere var uddelingerne mere end 20 gange større.

for de fælles generelle formål. Især inden for de seneste

En beskeden, men alligevel stigende andel af fondens

10 år er en sådan arbejdsdeling mellem fondene ble­

uddelinger er gået til projekter i andre (europæiske)

vet tydelig: VELUX FONDEN har i dag især koncen­

lande. Blandt de seneste eksempler kan nævnes støtten

treret sine uddelinger på kulturelt betonede projekter,

til opførelse af et skolehus for hjemløse i den polske by

sundhedsvidenskab, humaniora og sociale formål, mens

Poznan (se fondenes årsskrift 2005).

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN har mål­ rettet sine uddelinger til forskning og formidling inden

VELUX FONDEN blev oprindelig oprettet på et fun­

for de naturvidenskabelige og tekniske områder, samt

datsgrundlag, der særligt sigtede på at støtte en aktiv

til sociale, miljømæssige og kulturelle projekter.

ældretilværelse, bl.a. ved direkte støtte til ældres aktivi­

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN indledte

teter. Som en naturlig konsekvens blev også forskning

VELUX FONDEN OG VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

11

vedr. aldring, aldersrelaterede sygdomme og synstruende øjensygdomme samtidig sat i front. Der er gennem årene løbende blevet uddelt mange mindre donationer til navngivne, aktive ældre. Beløbsmæssigt har det, som årene er gået, imidlertid været de relativt få, men større, enkelt­ donationer især til forskning i øjensygdomme, der er kommet til at veje tungest blandt de særligt fundatsprioriterede områder.

Barkaskolen for hjemløse i Poznan, Polen.

I det samlede billede fylder det aldersrelaterede område beløbsmæssigt dog i dag mindre end tidligere. Det skyldes den meget betydelige vækst, der med tiden er sket i donationer til andre større, almennyttige opgaver.

Fælles større opgaver De to fonde er inden for de senere år jævnligt gået sammen om at løf­ te særligt store opgaver, især med sociale eller kulturelle formål. I alt er der over de sidste 10 år uddelt sådanne fællesdonationer for næsten 300.000.000 kr. En af de første større fællesdonationer gik til opførelse af udstillingshuset ”Kongernes Jelling”. Det blev indviet i år 2000 og formidler den 1000­årige historie bag verdensarvsmonumenterne i Jel­ ling og den danske kongeslægt. Blandt fællesdonationer med et socialt formål kan nævnes en større bevilling til renovering af Kvindehjemmet på Jagtvej i 2004. Desuden kunne Nationalmuseets besøgende i 2003­04, på baggrund af en fællesdonation fra de to fonde, tage Nydambåden i øjesyn. Båden, der er det bedst bevarede skibsfund fra romersk jernalder og en tidlig forløber for vikingeskibet, blev fundet i Nydam Mose på Als i 1863, udlånt af landsmuseet i Schleswig og indgik i en særudstilling om kongeriget Danmarks tilblivelse i slagskyggen af Romerriget.

Kongernes Jelling. Fotos udlånt af Wohlert Arkitekter A/S.

12

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

I figuren vises i runde tal fordelingen på

Kunst

hovedformål af VILLUM KANN RASMUSSEN FONDENS og VELUX FONDENS uddelinger i

Humaniora og samfundsvidenskab

årene 2002-2006 (pct.).

Sundheds- og lægevidenskab

Fundtatsprioriterede formål

Sociale formål, inkl. kollegier

Naturvidenskab og teknisk forskning

Kulturelle projekter, inkl. museer

0

5

10

15

20

25

30

Vækst og udvikling Samlet set er der sket mere end en tidobling i VILLUM KANN RASMUSSEN FONDENs og VELUX FONDENs uddelinger siden de første års parløb i 80’ernes begyndelse. Alene i de sidste 5 år er der således uddelt ca. 850.000.000 kr. Så stor en vækst i uddelingerne havde ikke kunnet rummes alene inden for de oprindelige fundatsprioriterede om­ råder, når de høje krav til projekternes kvalitet samtidig skulle fastholdes.

Dette er også en væsentlig begrundelse for, at det gennem de seneste år er blevet aktuelt at udvikle nye prioritetsområder for fondenes uddelinger.

VELUX FONDEN OG VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

13

Viborg Søndersø - tværfaglig forskning og metodeudvikling i dansk byarkæologi ”Viborg Søndersø 1018-1030 – Arkæologi og naturvidenskab i et værkstedsområde fra vikingetiden” er den afsluttende publikation om et tværfagligt forskningsprojekt, der indledtes i 2001 med udgravningen af en smedje fra vikingetid ved Viborg Søndersø. VELUX FONDEN har støttet forskningsprojektet såvel som publikationen, der udkom d. 8. marts, med i alt 3.275.000 kr. Projektets målsætning var at afprøve nye tværfaglige forsknings- og arbejdsmetoder, at videreudvikle kendte metoder inden for både udgravningsproces og efterfølgende bearbejdning, samt at tilvejebringe ny kulturhistorisk viden om bl.a. urbanisering i den sene vikingetid. Udgravnings- og dokumentationsmetoder, som ikke tidligere har været introduceret eller kombineret i Danmark, blev taget i brug.

Foruden smedjen, som primært blev anvendt til fremstilling af stål og støbning i sølv og bronze, omfatter fundet store mængder værkstedsaffald fra en kammager, en skomager, en garver og et andet metalværksted, hvor man har raffineret sølv. Håndværksaffaldet lå opblandet med keramik, kværnsten, dyreknogler m.v., altså almindeligt husholdningsaffald.

En latrin med indhold fortæller om, hvad man har spist. Udgravningsresultat blev et andet end forventet, og her viste de benyttede metoder sig at blive af overordentlig stor betydning for tolkningen af resultaterne.

Publikationen diskuterer de afprøvede metoder og fremlægger resultaterne af de mange analyser af insekter, knogler og parasitter; planterester, pollen og træ; metal-, hjortetak- og læderaffald, øvrige fund samt bygningskonstruktionerne. Den nye viden sættes ind i en kulturhistorisk og historisk sammenhæng, og alle bogens 26 forfattere har med hver sin metode kastet nyt lys over spændende sider af dagliglivet for 1000 år siden ved Viborg Søndersø. De dendrokronologiske dateringer af bygningstømmer og hegnspæle har givet en usædvanligt snæver dateringsramme Viborg Stiftsmuseum har gennemført et

for aktiviteterne: 1018 til ca. 1030. Det nuancerede billede af, hvad der er

tværfagligt forsknings- og metodeudvik-

foregået inden for dette korte tidsrum, tolkes bl.a. i lyset af de landspoli-

lingsprojekt i forbindelse med udgravningen af en smedje fra vikingetiden i Viborg

tiske begivenheder, idet det formodentlig var på tinget i Viborg, at Knud

Søndersø. Projektet er støttet fra VELUX

den Store, bl.a. som konge af England, lod sig hylde, da han i vinteren

FONDEN, og dets resultater er med støtte fra samme fond samlet i en to binds udgivelse, hvorfra man ser både de afdækkede

Projektets resultater vedr. metodeudvikling er desuden samlet i en let til-

fletvægge minutiøst afmærkede og en vel-

gængelig internetpublikation, Manual for Viborg Søndersø - Byarkæo-

bevaret drejet skål i buksbom, der er 7,6 cm

36

1019-20 var i Danmark for at sikre sig tronen.

høj og med en diameter på 14,9 cm diame-

logisk udgravning og tværvidenskabelige undersøgelser på webadressen

ter ved randen. Foto: Viborg Stiftsmuseum.

www.viborgstiftsmuseum.dk/viborgsoendersoemanual.

DAGBOG

DAGBOG

37

CLEAR

Center for SøreStaurering

50

C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G

AF FR EDE Ø . A N D E R S E N , K A J S A N D - J E N SE N OG E RI K J E P P E SE N

Frede Østergaard Andersen (f. 1947), kan-

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN har i 2006

didat fra Københavns Universitet 1974. I

doneret 25.000.000 kr. til Center for Sørestaurering, hvis

1975 ansat ved Biologisk Institut, Syddansk

styregruppe ledes af lektor Frede Østergaard Andersen.

Universitet – Odense, i dag lektor i akvatisk

Centeret har deltagelse af forskergrupper fra Syddansk

økologi samme sted. Flere længere forsknings-

Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Miljø­

ophold i udlandet. Forskningsleder for CLEAR-centeret.

undersøgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Centeret samler nogle af de bedste danske ferskvandsforskere i en fagligt tværgående indsats for at

Kaj Sand-Jensen (f. 1950), kandidat fra

forbedre det videnskabelige grundlag for sørestaurering

Københavns Universitet 1975, lektor i fersk-

gennem forskning i de komplekse samspil mellem bio­

vandsbiologi ved Københavns Universitet og

logiske og fysisk­kemiske processer. De deltagende institu­

i 1987 udnævnt til professor i planters økologi

tioner besidder kompetencer inden for emnerne biologisk

og fysiologi ved Aarhus Universitet. Siden

struktur og dynamik i søer, næringssaltes kemi i søvand

1998 professor i ferskvandsbiologi ved Biologisk Institut, Køben-

og søbund, vandplanters udbredelse og funktion i søer,

havns Universitet. Forskningsophold i USA og Spanien. Medlem

vandbalancer og grundvandsstrømning samt matematisk

af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi og Det Kongelige

modellering. Desuden inddrages forskere med supplerende

Videnskabernes Selskab.

kompetencer. Arbejdet vil i første omgang blive organise­ ret omkring fem ‘værkstedssøer’: Frederiksborg Slotssø, Væng Sø og Hampen Sø i Vejle Amt, Nordborg Sø på

Erik Jeppesen (f. 1951), kandidat fra Køben-

Als og Tvorup Hul i Thy, som repræsenterer nogle af

havns Universitet 1978. Seniorstipendiat ved

de danske søtyper, hvor restaureringsbehovet er størst.

Københavns Universitet og siden 1984 ansat

Mindre intensive studier vil samle op på erfaringer fra

som seniorforsker ved Danmarks Miljøun-

andre restaureringsindgreb og sætte ind med supplerende

dersøgelser. Forskningsprofessor ved DMU

undersøgelser. Den mest centrale forskningsopgave bliver

og Aarhus Universitet siden 2002 og adjungeret professor ved

at belyse, hvordan forskellige typer af indgreb påvirker de

Chinese Academy of Sciences, Wuhan siden 2004. Flere kortere

interne processer i søerne, samt at gennemføre forsøg, der

forskningsophold i udlandet.

kan vise veje til vellykkede restaureringsindgreb.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

51

Om sommeren kan blågrønalger (også kaldet cyanobakterier) danne ’vandblomst’ i de meget næringsrige søer. Blågrønalgerne

Søernes aktuelle tilstand Mange danske søer er grønne og uklare på grund af for stor algevækst

indeholder gasvakuoler, som får dem til

som følge af for mange næringsstoffer. Selv om tilførslen af næringsstof-

at flyde i vandoverfladen som et lag grøn

fer fra byer, industrier og landbruget er reduceret de senere årtier, er de

maling. Disse alger har en række uønskede effekter: de kan være giftige, de giver me-

fleste af søerne forsat grønne, og dette problem har vist sig at være ved-

get høje pH-værdier i vandet, de kan binde

varende og forklares med frigivelse af især fosfat fra søbunden om som-

atmosfærisk kvælstof, de skygger under-

meren. Denne interne gødningsproces kaldes ’intern fosforbelastning’ og

vandsplanterne bort, og der kan være et stort iltforbrug og lugtgener ved deres for-

skyldes, at fosfat, der er bundet til jern i søbunden, bliver frigivet, når

rådnelse. Foto: Martin Søndergaard.

iltkoncentrationen ved bunden falder om sommeren, og jernet opløses.

Fosfaten stimulerer opblomstring af alger i vandet. I løbet af sommeren og om efteråret synker algerne til bunds, hvor de nedbrydes, og fosfaten igen frigives til fornyet brug det næste år. Mange søer har en ringe vandgennemstrømning om sommeren, og derfor skylles næringsstofferne kun langsomt ud med afløbet. I disse søer kan dette uheldige interne kredsløb fortsætte i årtier.

Andre danske søer modtager stadig for store mængder af næringsstoffer gennem tilløbene, og det første skridt hen mod en bedre tilstand vil naturligvis være at nedsætte tilførslerne. En tredje gruppe søers uklare tilstand forstærkes trods reducerede næringsmængder af en uhensigtsmæssig fiskesammensætning. Rovfisk som gedde har dårlige livsbetingelser i uklart vand, hvorimod fisk som brasen og skalle, der æder dyreplankton, har gode betingelser og kommer måske derfor til at dominere fiskebestanden. Når det sker, bliver der for lidt dyreplankton til at æde

52

C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G

planteplanktonet med fortsat grønne søer til følge. Desuden roder brasen

Rosetplanten Tvepibet Lobelie (med blå/

og skalle op i bunden, når de søger føde dér, og det betyder flere nærings-

lyseblå blomster) er karaktérplante for næ-

stoffer og mere suspenderet stof i vandet. En fjerde type danske søer har

ringsfattige søer med klart vand. I denne sø har øget tilførsel af næringsstoffer betydet,

fra naturens hånd været fattige på næringsstoffer, fordi de ligger i områder

at alger vokser på plantens blade, at orga-

med sandjord omgivet af næringsfattige heder, nåleskove eller klitter. De

nisk stof har hobet sig op på bunden, og

næringsfattige søer har haft klart vand og en vegetation domineret af små vandplanter med korte stive blade siddende i en roset umiddelbart over bunden, deraf navnet rosetplanter. Karaktérplanten er den smukke Tve-

at tagrørene (i baggrunden) breder sig ud i søen. Rosetplanternes vækst er således truet af skygning og dårlige vækstforhold i søbunden. Foto: Frede Ø. Andersen.

pibet Lobelie med blå blomster, der sidder på lange blomsterskafter højt over bunden. Mange af Lobelie-søerne er nu i en dårlig tilstand, fordi de modtager for store mængder næringssalte via grundvand, overfladevand eller nedbør. Resultatet bliver øget algevækst, udvikling af trådalger på rosetplanternes blade og indvandring af store vandplanter; alt dette bidrager til at skygge og ødelægge levevilkårene for rosetplanterne. Algetilvækst bidrager også til ophobning af organisk stof (mudder) i søbunden i en grad, så de små rosetplanter får problemer med at trives.

Restaureringsbehov Både i Danmark og i udlandet har man gennem mange år forsøgt at restaurere forurenede søer, men de fleste restaureringer har ikke været langtidsholdbare. Desværre findes der endnu ikke tilstrækkelig viden om, hvorledes de forskellige metoder griber ind i søernes komplicerede biologiske og kemiske kredsløb. Det er netop formålet med det nye Center

Foto: Biopix

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

53

ANTAL ARTER AF VANDPLANTER

40 Langskudsplanter (store) Langskudsplanter (små) Kransnålalger Grønalger Mosser

30

20

10

0 1900

1920

1940

1960

1980

2000

1900

1920

1940

1960

1980

2000

7

havde for 100 år siden klart vand med en meget artsrig bestand af større undervandsvandplanter (i alt 35 arter) foruden et alsidigt dyreliv. Siden er søen blevet forurenet med fosfor, i takt med at befolkningen i søens opland voksede. Konkret blev van-

SIGTDYBDE (M)

Danmarks dybeste sø, Furesø (38 m dyb),

dets klarhed (sigtdybden) mere end halve-

6 5 4 3 2 1

ret pga. algevækst, hvilket medførte tilbagegang af undervandsvandplanterne. Efter

0

at belastningen med fosfor til søen blev og undervandsplanternes dybdeudbredelse er forøget, men 11 arter mangler stadig, og planternes indbyrdes hyppighed er ikke som før (øverste delfigur). Det skyldes muligvis, at søbunden er blevet mere næringsrig, og at indvandring og spredning af arterne sker meget langsomt, da planterne også er forsvundet fra andre søer i nærheden af Furesø. Mange arter af snegle, muslinger og insekter er desuden forsvundet fra søen. For at genskabe det alsidige plante- og dyreliv i søen indledte man i 2003 et restaureringsprojekt med opfiskning af dyreplanktonædende fisk og tilførsel af ilt til den dybeste

FOSFORBELASTNING (TONS PR. ÅR)

nedsat i 1975, er vandets klarhed forbedret,

40

30

20

10

Aflastning og

vaskemidler

rensning

Kloakering og WC

0

del af søen for at nedsætte fosforfrigivelsen fra bunden. Til trods for dette har myndighederne i sommeren 2006 måttet fraråde badning i søen pga. af blågrønalger. Grafik modificeret efter Kaj Sand-Jensen.

54

Fosforholdige

C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G

1900

1920

1940

1960

ÅR

1980

2000

for Sørestaurering (CLEAR) at tilvejebringe en meget bedre forståelse

Den meget næringsrige sø har kraftig alge-

af mekanismerne bag søernes biologiske og kemiske kredsløb og på den

vækst, ofte af blågrønalger, om sommeren.

baggrund at udvikle bedre restaureringsmetoder. Dernæst er målet at opnå nuanceret viden om, under hvilke forhold de forskellige metoder er

Det uklare vand skygger undervandsplanterne bort. Langs bredden vokser tagrørene tæt og højt. Foto: Frede Ø. Andersen.

mest hensigtsmæssige. Centeret vil sætte fokus på to typer af søer, der har særlige behov for restaurering, nemlig: 1) de meget næringsrige og uklare søer og 2) tidligere næringsfattige søer, som nu er blevet så næringsrige, at det truer den enestående plantevækst.

Metoder Centerets undersøgelser vil både omfatte laboratoriestudier og studier i søer under naturlige forhold, der er eller vil blive restaureret. To af de fem ’værkstedssøer’ vil få tilsat aluminium, som skal bryde den årligt tilbagevendende interne belastning med fosfor. Ved tilsætning af f.eks. aluminiumklorid til søvandet hydrolyseres det og danner hvide snefnuglignende udfældninger, der synker mod bunden. Udfældningerne binder det opløste fosfat i søvandet, som bringes med ned på søbundens overflade, hvor udfældningerne derefter danner en barriere for frigivelse af fosfat fra søbunden.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

55

Prøvetagning af søbunden i Frederiksborg

En række spørgsmål bør imidlertid afklares for at vurdere metoden. Hvor

Slotssø, som er blevet behandlet med alumi-

længe holder behandlingen, hvor hurtigt begraves aluminium i søbunden,

nium i 2005, og hvor der er sket en opfiskning for at øge græsningen på planteplank-

i hvilke typer af søer kan behandlingen bruges, og hvilke andre stoffer i

tonet. Søen er en af CLEAR’s værkstedssøer.

vandet kan påvirke effekten af aluminium? I to søer (hvoraf den ene også

Foto: Henning S. Jensen.

behandles med aluminium) vil fisk, der æder dyreplankton, blive fjernet, og der vil blive udsat rovfisk, således at græsningen på algerne forøges.

Denne metode indebærer altså en manipulering af fødekæden.

Om aluminiums giftighed Ved tilsætning af f.eks. aluminiumklorid til søvandet hydrolyseres det og danner hvide snefnuglignende udfældninger, der synker mod bunden.

Udfældningerne binder det opløste fosfat i søvandet, som bringes med ned på søbundens overflade, hvor udfældningerne derefter danner en barriere for frigivelse af fosfat fra søbunden. Ved pH-værdier mellem 5,5

56

C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G

og 9 går aluminium ikke i opløsning igen, og det optages derfor ikke af organismerne. Undersøgelser i søer, der har fået tilført aluminium, har da heller ikke vist forhøjede koncentrationer af aluminium i fisk og smådyr.

Faktisk har vi observeret, at dansemyglarver laver gange i udfældningerne i søbunden.

I de tidligere næringsfattige søer er problematikken noget anderledes.

Målet er her er at retablere eller standse tilbagegangen af de sjældne, udrydningstruede og for søerne vigtige rosetplantearter. Rosetplanterne spiller nemlig en afgørende rolle for at tilbageholde næringsstoffer i søbunden. Derfor vil det være vigtigt at forstå grundene til deres tilbagegang i søerne. Skyldes det skygning fra algerne i vandet og på bladene,

Fødekæden i en sø. Fra venstre mod højre

dårlig ilttransport til rødderne eller det større iltforbrug af det organiske

ses planteplankton (alger), dyreplankton, dyreplanktonædende fisk og til sidst rov-

stof i søbunden? Og vil rosetplanterne spire frem fra frø i søbunden, hvis

fisk. Ved biomanipulation opfiskes de dyre-

man fjerner det organiske lag i overfladen af søbunden? Dette vil eksperi-

planktonædende fisk, og der udsættes evt.

mentelt blive undersøgt i en af søerne.

flere rovfisk, således at dyreplanktonets græsning på planteplanktonet forøges, og vandet bliver klarere. Grafik: Peter Stæhr, Danmarks Miljøundersøgelser.

Dernæst er transportvejene for næringsstoffer til denne søtype dårligt kendte. Formodentlig er tilførslen af næringsstoffer til søerne med grundvand vigtig, men denne er ikke tidligere blevet målt i Danmark. Centeret vil derfor studere de forskellige mulige kilder til næringsstoffer, herunder

2.0

via grundvandet, men også undersøge, hvorledes næringsindholdet æn-

1.8

dres ved forskellig udnyttelse af arealerne omkring søen, og når grund-

1.4

-1

P conc. (mg L)

vandet siver igennem den bevoksede søbund. En del af restaureringen af disse søer kan måske derfor komme til at bestå i etablering af særligt beskyttede zoner omkring søerne.

TP DIP

1.6

1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2

Overordnede sammenhænge

Al addition

0.0

Alle restaureringsmetoders formål er at få nedbragt algeproduktionen i

2000

2001

2002

2003

2004

2005

vandet, da en mindre produktion vil nedsætte udsynkningen af organisk

Grafen viser det vekslende indhold af total-

stof fra vandet til søbunden, og iltforholdene vil derfor kunne forbed-

fosfor (TP) og opløst fosfat (DIP) i søvandet

res. For at kunne følge sådanne mulige ændringer vil vi etablere selvregistrerende målestationer, der løbende kan måle ilt, temperatur, lys og andre forhold i søerne og dermed give mulighed for at sammenligne de

i Sønderby Sø på Fyn. Den blev restaureret ved tilsætning af aluminium i oktober 2001, hvorved indholdet straks faldt med 97%, fordi opløst fosfat blev bundet til aluminium og ført ned til søbunden. Der ses imidlertid

forskellige restaureringsmetoders indflydelse på iltstofskiftet i søerne.

langsomt stigende fosforkoncentrationer

Fødekæden mellem planterne, dyrene og bakterierne vil også ændre sig

i årene derefter. Af hensyn til fremtidige

ved restaurering, men samtidig vil der være et feedback fra selve fødekæden på kredsløbet af næringsstoffer. Derfor vil det være vigtigt også at

sørestaureringer er det vigtigt at finde ud, hvad denne stigning skyldes. Grafik: Peter Stæhr, Danmarks Miljøundersøgelser.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

57

Lysintensitet (µmol Kv m-2 s-1) T(°C)

17.8 17.6 17.4 17.2 17.0 16.8

Vind (m s-1)

1350 1100 850 600 350 100

Overflade 0.3 m 0.8 m 2.5 m

1m 2m 3m 4m

10 5 0

%O2

115 110 105 100 03

06

09

12

15

18

21

Timer

Målebøje på en sø. På bøjen sidder der in-

følge ændringer i fødekædernes opbygning i værkstedssøerne såvel som

strumenter, der i luften måler vindens ha-

koblingen mellem processerne i vandet og i søbunden.

stighed og retning, luftfugtighed og temperatur, og i vandet måler temperatur, lys og iltkoncentration. Målingerne foretages

Et af målene med sørestaurering er at genskabe undervandsvegetationen,

med stor hyppighed og gemmes i en da-

da denne har vist sig at have en lang række positive effekter på søernes

talogger. Graferne viser, hvorledes disse parametre kan variere i løbet af et døgn.

tilstand, såsom binding af næringsstoffer, formindsket ophvirvling af par­

Resultaterne kan bruges til at beregne sø-

tikler og skjul for dyreplankton, rovfisk og smådyr. Planterne medvirker

ens fotosyntese og respiration. I forbindelse

både direkte og indirekte til, at vandet bliver klarere, så derfor vil det

med sørestaurering er det vigtigt at vide, hvorledes disse processer ændrer sig. Derfor

være vigtigt at studere etableringen af vandplanter i forbindelse med

vil der blive udsat målebøjer i tre af værk-

restaureringen.

stedssøerne. Grafik: Peter Stæhr.

Da søbunden kan tilbageholde, men også frigive betydelige mængder af næringsstoffer, vil der blive gennemført detaljerede kemiske undersøg­ elser af næringsstoffer og deres bindingsformer i værkstedssøernes bund.

Nyere forskning peger på betydningen af biologiske samspil mellem bund og vand for vandets klarhed og mulighederne for skift mellem den klar­ vandede og uklare tilstand i lavvandede søer. Centeret vil foretage detal­ jerede studier af disse samspil. De samme målemetoder vil i videst mulige

58

C L E A R ­ C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G

Det er gennem en årrække blevet undersøgt, hvordan bl.a. udsætning af geddeyngel kan bruges som biomanipulationsredskab til genopretning af næringsstofbelastede søer. Foto: Biopix.

omfang blive anvendt, så måleresultater fra søerne kan

Der er i Danmark en lang tradition for undersøgelser af

sammenlignes og danne grundlag for opbygning af

de ferske vande, og der findes derfor forskningsgrup­

økologiske modeller. Det gælder teoretiske såvel som

per, der har en høj international status. Gennem årtier

simple empiriske og komplekse dynamiske modeller.

er der i Danmark indsamlet data fra søerne via et na­

Målet er at kunne udvikle modeller af ’hvad­hvis­ty­

tionalt overvågningsprogram. Data der giver en vigtig

pen’, der skal kunne anvendes til at forudsige tilstanden

viden om naturlige variationer og ændringer over tid.

i en sø, hvis og når der iværksættes en bestemt type

Informationerne er lagret i en stor database, der gør

restaurering.

det muligt at foretage sammenligninger og endelig at danne baggrund for vurdering af udviklingen i ikke­

Tværfaglig forskning

restaurerede søer, f.eks. som følge af klimaændringer.

For at kunne undersøge de komplekse biologiske og kemiske sammenhænge i søerne er det nødvendigt at

Den meget lange tradition for undersøgelser af danske

arbejde tværfagligt. Derfor har CLEAR sikret eksper­

søer har etableret tidsserier for udviklingen i nogle af

tise i: biologi, økologi, biogeokemi, hydrogeologi, nu­

søerne. Derfor kan vi for eksempel sammenholde ud­

merisk modellering og statistik. Centeret har deltagelse

viklingen i Furesøs tilstand med søens forureningshi­

af forskningsgrupper ved Biologisk Institut på Syd­

storie over de sidste hundrede år, men desuden også

dansk Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium

med de seneste års forsøg på at restaurere søen. Der

og Geologisk Institut på Københavns Universitet, Afd.

er således i Danmark en enestående baggrund for at

for Ferskvandsøkologi på Danmarks Miljøundersøgel­

studere restaurering af søer.

ser, og Afd. for Hydrologi på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

59

Den københavnske

ing R

A F K A S PE R B E C H H OLT E N

Kun ganske få gange er den tyske komponist Richard Wagners operaværk fra 1876, Nibelungens Ring blevet opført i sin helhed i Danmark. Det Kongelige Teaters opsætning af Den Københavnske Ring i det nye Operahus i 2006 var instrueret af operachef Kasper Bech Holten, der havde lagt den musikalske ledelse i hænderne på chefdirigent Michael Schønwandt. Næsten umærkeligt for publikum blev de fire operaforestillinger også optaget på film.

Foto: M. Mydtskov Rønne.

Fortællingen om det 20. århundrede i Brünhildes skikkelse blev optaget af CUBUS FILM A/S, der med nye

Kasper Bech Holten (f. 1973) instruktør i ind- og udland,

og utraditionelle placeringer af kameraer foran, bagved og

kunstnerisk leder af Århus Sommeropera 1996 – 2000. Fra år

over scenen har gennemført optagelser, så man vil kunne

2000 operachef på Det Kongelige Teater.

præsentere hidtil ukendte elementer i den gigantiske forestilling på dvd i løbet af 2007. Optagelsen blev støttet af VELUX FONDEN med en donation på 1.200.000 kr.

92

D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G

VELUX FONDEN

93

Brünhilde blev omdrejningspunktet for

I april og maj 2006 gik drømmen i opfyldelse. Den første opførelse af

operachef Kasper Bech Holtens opsætning

Wagners gigantværk Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater i næsten

af Nibelungens Ring. På foregående side ses kgl. operasanger Tina Kiberg som Brünhil-

et århundrede gik over scenen i sin helhed fire gange – og heldigvis blev

de, der søger tilbage i slægtens historie for

produktionen, ikke mindst takket være velvillig støtte fra VELUX FON­

at forstå sit eget liv. Ovenfor ses Brünhilde med sin udkårne Siegfried, fremført af kgl.

DEN fastholdt på dvd.

operasanger Stig Fogh Andersen. Bemærk

For os på Det Kongelige Teater har det været en forrygende oplevelse at

også den moderne scenografi, som den ny

grave sig så dybt ned i et værk i flere år; de første forberedelser begyndte i

operabygning åbner mulighed for. Fra Ragnarok. Foto: M. Mydtskov Rønne.

2001, premieren på den første af de fire dele af værket fandt sted i 2003, og det var altså i ugerne op mod sommerferien i 2006, at vi kunne glæde os over det samlede resultat.

Vi er alle sammen blevet ældre undervejs, og arbejdet med at genopsætte de enkelte dele af Ringen har givet os mulighed for at prøve idéer af, som i nogle tilfælde blev hængende og i andre blev strøget igen. Mange detaljer blev ændret undervejs, men den grundlæggende idé bag vores fortælling blev faktisk til meget hurtigt; en familiesaga med Brünnhilde i centrum.

Richard Wagners Nibelungens Ring er en fantastisk vision. Et værk, som ikke ligner noget andet i musikhistorien, og som for altid ændrede den måde, vi tænker på, når vi beskæftiger os med opera. Et værk, som er udtænkt af en multibegavelse, der levede i grænselandet mellem vision

94

D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G

og virkelighed, som både skrev tekst og musik til en tidløs og univer­

Den storslåede scenografi, hvor man aner

sel mytologisk musikfortælling om menneskets valg og fravalg. En multi­

Siegfrieds døde krop i flammerne. Fra Rag-

begavelse, som samtidig havde virkelighedssans og dramatisk tæft nok til

narok. Foto: M. Mydtskov Rønne.

også at skabe et af de mest medrivende og vedkommende sceniske værker i verdenshistorien.

Komponisten, forfatteren, tænkeren og mennesket Richard Wagner er blevet skældt ud, tilbedt, hadet, forgudet, hånet og idoliseret som ingen anden i operaens verden. Der er skrevet flere bøger om ham og hans vær­ ker end om nogen anden komponist, og Nibelungens Ring er uden tvivl det mest gennemanalyserede og omdiskuterede musikdramatiske værk overhovedet. Med sine fire dele med omkring 15 timers musik i alt er det på ingen måde en normal opera, men en hel verden man kan drage ind i og bruge år af sit liv på at blive klogere på – og af.

Fortællingen om det 20. århundrede Ringen er med andre ord et uendeligt rigt værk, der siden 1876 uafbrudt har beskæftiget såvel kunstnere som intellektuelle og har affødt flere eks­ treme tolkninger end noget andet operaværk. Ringen er et værk, som kan læses på uendeligt mange niveauer. Ringen er så rig, fordi ikke én tolkning kan hævde at have patent på indholdet i værket.

VELUX FONDEN

95

Som den eneste dansker der har dirigeret ved Festspillene i Bayreuth, var musikchef Michael Schønwandt selvskrevet til at løfte det musikalske ansvar for Det Kongelige Teaters opførelse. Her sammen med Det Kongelige Kapel i 2003 forud for opførelsen af Valkyrien . Foto: M. Mydtskov Rønne.

Vores tolkning af Ringen er en familiesaga. En fortælling om en families storhed og fald i tre generationer, som vi kender den fra Bibelen, fra de store romaner og fra Godfather-trilogien. For hvert enkelt menneske udgør familien jo en egen mytologi, og en families historie kan virke som en miniudgave af en hel verdens historie: det enkelte menneskes verden.

Tiden i centrum Wagner skrev Ringen præcis samtidig med, at mange af de tankesæt, der kom til at dominere det 20. århundrede, blev til. I Ringen har Wagner igennem en families historie foregrebet mange af de konflikter og problemstillinger, som skulle præge det århundrede, der blev menneskets histories på én gang mest grusomme, mest voldsomme og mest kraftfulde.

Vores familiesaga bliver derfor samtidig her i begyndelsen af det 21. århundrede historien om det 20. århundredes måde at tænke på og de store tankesæt og konflikter, der flåede det i stykker.

På den måde mødes familiesagaen med verdenshistorien. Ringens historie spænder over det meste af et århundrede, og vi vil gerne gøre det tydeligt, hvordan tiden går, mens historien fortælles. Det er vigtigt, at man mærker, hvordan tiden er gået mellem Rhinguldet og Valkyrien, og fra denne videre til Siegfried, og det kan være svært, hvis det hele bare foregår i en ubestemmelig, mytologisk tid. Derfor “smager” hver af de fire operaer visuelt af en del af det 20. århundrede, fra start til slut.

En feministisk familiesaga Vores fokus i denne familiehistorie vil være Brünnhilde, som i Ringen

96

D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G

Koncentration hos Kasper Bech Holten ved sceneprøve på operaen Siegfried i maj 2005.

Foto: M. Mydtskov Rønne.

udvikler sig fra en viljesløs pige, der knapt er mere end et spejlbillede af sin far, til en selvstændigt tænkende og forstående kvinde, der gør op med de mænd, som har kostet hende så megen smerte og krævet så store ofre af hende. Den kvindelige forståelse af verden bryder til slut i Ringen gennem de gamle maskuline ideologiers kamp om at vinde magten og forløse verden. Er det mon vejen frem i en individualiseret, globaliseret verden?

Vores udgave af Ringen foregår i et drømmeunivers, hvor spor, erindringer, motiver og minder hober sig op som i et gigantisk neuralt netværk med associationer på kryds og tværs, der næsten kan minde om den globaliserede verden og internettets måde at kommunikere på. Men selv om vores Ring vil ”smage” af det 20. århundrede, er det ikke en realistisk eller konkret fortælling. Den handler først og fremmest om en kvinde, der på randen af afgrunden har mistet overblikket, men som forsøger at forstå sit eget liv gennem minderne om, hvordan hun blev den kvinde, hun blev, og hvorfor hun fik det liv, hun fik. For i sidste ende er Ringen en dybt personlig beretning om et menneskes drømme og bevidsthedsudvikling, spejlet i den verden, der omgiver det. Den københavnske Ring er først og fremmest en kvindes drøm – Brünnhildes historie.

Nu er Brünnhildes drøm kun levende i vores erindring – dekorationerne til produktionen findes ikke mere, og desto mere glædeligt er det derfor, at det snart vil kunne lade sig gøre at genskabe oplevelsen hjemme i stuen foran fjernsynet.

VELUX FONDEN

97

Den københavnske Ring.

Af Uffe Borgwardt Opgaven var på en gang fantastisk visuel og fantastisk besværlig. Utrolig visuel, eftersom scenograferne fra starten holdt en unormalt høj detaljeringsgrad, i håb om at forestillingen ville blive filmet. Dertil var alle personer på scenen hele tiden i gang med noget. Ikke bare den syngende, men også bi-personerne var hele tiden i aktivitet. Vi ønskede derfor at kunne fortælle en billedhistorie af de mange ting, der sker samtidig på scenen.

Forestillingen var meget besværlig, fordi mange af scenografierne er lukkede i siderne og med loft på. Man kunne umiddelbart kun tage billeder lige forfra, men med opfindsomhed og stor velvilje fra teatret fandt vi løsninger, der giver overraskende billeder. Vi savede små kighuller i scenografien, hvorigennem vi kunne tage billeder, og vi fik tilladelse til at placere fjernstyrede kamerahoveder på størrelse med en håndbold inde i scenografien og nede ved siden af suffløsen. På den måde kunne vi filme personerne fra siderne, så vi kunne filme den intense øjenkontakt imellem dem, og vi kunne få personerne på linje i vores billeder, så vi i ét billede kunne se mere end én person ad gangen. Det kan man sjældent, hvis man er bundet til kameraplaceringer i salen.

Besværlighederne rakte ud over de lukkede scenografier, for teatret havde til fulde udnyttet det nye operahus’ tekniske muligheder. Scenegulvene bevægede sig derfor op og ned både fem og ti meter, frem og tilbage i hele den halve fodboldbanes længde og drejede rundt først den ene vej og så den anden.

Alle var derfor lidt nervøse for, at fotografer, der gemte sig bag en kulissevæg, ikke flyttede sig på det rigtige tidspunkt og pludselig drejede med ind på scenen eller blev hejst farligt højt op i luften. Når vi havde taget højde for sikkerheden for alle personer og kendte koreografien på bagscenen, så var det stadig en udfordring med kabeltrækkene til kameraerne.

CUBUS Film ApS har venligst stillet disse billeder til rådighed fra opførelsen af forestillingen Ragnarok, der viser en af de

scenegulvene op og ned, hvis de lå henover de forkerte steder. Og hvad

simpleste og mest nøgne scener i Ringen.

gør man med et kabeltræk ind til en scenografi, der drejer mere end 360

”Til at optage den viste sekvens blev kame-

grader rundt?

raer placeret inde i siden af scenografien, og de giver sammen med det fjernstyrede

Vi fik det løst. Det var enormt flot at filme og har resulteret i levende bil-

kamera i sufflørkassen intense og nærvæ-

leder, hvor man som kommende seer vil komme tættere på figurerne og

rende billedmuligheder, vi ikke kunne have

opleve flotte billeder med masser af liv i. En oplevelse der vil adskille sig

fået fra salen”. Foto: Billedproducer Uffe Borgwardt.

98

Kablerne ville hurtigt blive klippet over af de store elevatorer, der kører

D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G

fra den mulighed, man havde fra publikumssæderne.

Brünhilde er sikker på, at det må være Siegfried, der kommer hjem, da flammerne omkring hende bryder ud igen. Tina Kiberg i Ragnarok.

Foto: M. Mydtskov Rønne.

Richard Wagner blev født 1813 i Leipzig og døde 1883

1871 færdiggøres partituret til Siegfried. I 1872 flytter

i Venedig.

Wagner til Bayreuth, og i 1874 afsluttes partituret til

I 1848 afsluttede Wagner et handlingsresumé til, hvad

Ragnarok.

han forventede skulle være én opera bygget på Nibe-

I 1876 opføres Nibelungens Ring skrevet, komponeret

lungmyten. Året efter indledte han som 35-årig kom-

og dirigeret af Richard Wagner ved det første festspil

positionsarbejdet hertil, men projektet udviklede sig,

i det nybyggede hus i Bayreuth. Wagners kommentar

og først i 1875 satte Richard Wagner i en alder af 62 år

efter første komplette opførelse lød: ”Næste gang gør

punktum på det sidste partitur.

vi det helt anderledes.”

I 1857 havde Wagner ellers afsluttet partiturerne til Rhinguldet og Valkyrien og var i gang med partituret

Indtil 2006 var Nibelungens Ring kun opført i alt 6

til Siegfried, men måtte af økonomiske grunde henlæg-

gange af den Kongelige Opera. Det var mellem 1909

ge projektet og koncentrere sig om at afslutte arbejdet

og 1912. I 1975 opførte den svenske opera ved et gæ-

med to andre operaer. Tristan og Isolde blev opført i

stespil hele Ringen på Det Kongelige Teaters Gamle

1859 og Mestersangerne 1867.

Scene. Værket er endvidere blevet opført af Den jyske

I 1869 uropføres Rhinguldet, i 1870 Valkyrien, og i

Opera i Aarhus i sin helhed i 1987 og 1996.

VELUX FONDEN

99

ars M Rejser til

i den nærmeste fremtid

AF PER NØ R N B E R G

Per Nørnberg (født 1942) cand.scient. i geografi fra Århus Universitet 1973, adjunkt samme sted og ph.d.-grad i 1980 på afhandling om mineralogi og forvitringsprocesser. Siden 1980 lektor på Geologisk Institut, Århus Universitet, leder af Mars Simulations Laboratoriet oprettet 1999 på Århus Universitet.

Mars Simulerings Laboratoriet

har i 2005 modtaget

mission, som flyver til Mars om ca. fem år. Bevillingen

2.600.000 kr. i støtte fra VILLUM KANN RASMUSSEN

vil sætte laboratoriet i stand til at udvikle to instrumen-

FONDEN til dansk deltagelse i et Marsforskningsprojekt.

ter, som skal monteres på et fjernstyret køretøj, som skal

Bevillingen er givet til lektor Per Nørnberg, Geologisk

medbringes på missionen til Mars. Begge instrumenter

Institut. Simulerings Laboratoriet er et tværfagligt samar-

har fokus på vindforholdene, men vil endvidere bidrage til

bejde mellem fire naturvidenskabelige institutter. Labora-

ny viden om det røde støv, som er karakteristisk for Mars,

toriet skal deltage i mineralogiske og klimatiske studier på

såvel som støvets mineralogi.

den Europæiske Rumfarts Organisation, ESA’s ExoMars

100

REJSER TIL MARS

Mars i kikkerten Mars er som Venus en meget synlig planet på himlen, og man ved faktisk ikke, hvem der opdagede den, men vi ved om Mars, at den fik navn efter den romerske krigsgud, fordi planetens røde farve minder om blod. I den sammenhæng er det tankevækkende, at blodet har sin farve fra jern i hæmoglobin, ligesom Mars har sin farve fra jernoxidet hæmatit.

Mars har altid fascineret mennesket, og den fascination blev ikke mindre, da den hollandske fysiker Christian Huygens, som var den første, der var i stand til at fremstille en virkelig kvalitetskikkert, vendte sin kikkert mod Mars og kunne lave detaljerede beskrivelser af strukturer på overfladen af planeten. Han tegnede i 1659 det første kort over Mars og markerede her det senere benævnte Syrtis Major som en V-formet struktur.

Senere (1672) beskrev han også polarkapperne på Mars. Hans

Ricciolis kobberstik fra 1651 viser, hvordan det Koper-

iagttagelser af Mars gav ophav til mange spekulationer om ka-

nikanske heliocentriske verdensbilledes vejes op mod

naler, plantevækst, årstiders skiften og marsbeboere, der kul-

Tycho Brahes ‘subgeocentriske’ verdensbillede og findes for let.

minerede omkring år 1900 med debatten om eksistensen af kunstige kanaler på Mars’ overflade. Det var ikke før, at amerikanernes Mariner-sonder under deres forbiflyvninger i midten af tresserne sendte detaljerede billeder af Marsoverfladen tilbage til Jorden, at vores forestillinger om kanaler, årstider og marsmænd blev endeligt begravet. Med billederne fra Mariner-sonderne stod det klart, at Mars’ overflade var en tør og kold ørken.

Tættere på Senere Marssatelitters billeder og især Viking-sondernes målin-

JORDEN

MARS

Masse (kg)

6,0 x 1024

6,4 x 1023

Diameter (km)

12756

6787

5,52

3,94

Middel massefylde (g/cm3)

ger fra 1976 og fremefter rejste dog velbegrundet tvivl om, hvor-

Undslip

vidt klimaet på Mars altid havde været sådan. At der ikke kunne

hastighed (m/sec)

11200

5000

Gravitationen

1G

0,38 G

spores liv, hvor Viking-sonderne landede, viste det materiale, de gravede op. Billedmateriale, spektroskopiske målinger og kemiske analyser viste dog et mere nuanceret billede af planeten.

Gennemsnitsafstand til Solen (AU)

(timer)

20 år senere begyndte man igen at sende sonder til Mars. Hvem

Omdrejningsperiode

TV? Den mission åbnede op for en række opfølgende missioner

1,52 (228 mill. km)

23,93 (døgn)

24,62 (sol)

365,26

686,98

+15 (+20)

-63 (-140)

Rotationsperiode

Resultaterne blev bearbejdet i mange år derefter, men først ca. husker ikke den lille Pathfinder-bil, som vi alle i 1997 fulgte på

1 (150 mill. km)

(dage) Middel overflade temperatur (°C)

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

101

til Mars, som gang på gang har væltet vore hypoteser

overfladen. Men det udelukker ikke, at der tidligere kan

om forholdene og dannelsesprocesser på planeten.

have været liv på Mars, og heller ikke at det kunne have overlevet i lommer under overfladen.

Mars har kun halvt så stor en diameter som Jorden.

Dens masse er ti gange mindre end Jordens, og tyng-

Liv på Mars

dekraften er kun ca. en tredjedel. Atmosfæren er tynd

Her er vi ved det vigtigste argument for at udforske

(7 mb mod Jordens 1013 mb) og består næsten ude-

Mars. For den europæiske rumfartsorganisation (ESA)

lukkende af CO2. Det er ikke noget indbydende sted

og den tilsvarende amerikanske (NASA) og for alle

for liv, men har det mon altid været sådan?

andre deltagere i deres missioner er hovedinspirationskilden perspektivet i, at der er eller kan have været liv

Ny viden

andre steder i universet. Hvis man finder spor af liv på

Vi ved i dag, at det har det ikke. Der er med de sene-

Mars, og hvis man kan påvise, at dette liv er opstået

ste målinger fra især de to amerikanske rover-køretøjer,

uafhængigt af biosfæren på Jorden, vil Jorden ikke læn-

som nu på tredje år bevæger sig rundt på Mars, kom-

gere være enestående i betydningen af at huse biologisk

met mange sikre resultater om en tidligere vådere og

aktivitet.

varmere Mars. Planeten er dog først og fremmest præget af, at overfladen har en vulkansk oprindelse. Der

Mars Simulerings Laboratoriet

har i tidligere tider været store områder med saltholdigt

For at kunne svare på spørgsmålet om liv på Mars laves

vand, hvori der er aflejret forvitrede geologiske mate-

der detaljerede måleprogrammer på planeten. Mars-

rialer, som er nedbrudt fra de vulkanske bjergarter. Der

forskning er en meget langsigtet affære. Missioner til

er store områder med klitter og tykke og udbredte lag

Mars planlægges med en tidshorisont på en halv snes år.

med lagdelte sandaflejringer, som vi i Danmark kender

De faglige teams bruger flere år på at kvalificere sig til at

fra grusgrave. Der er store flodlejer, som i dag er tørre,

deltage i NASA’s og ESA’s programmer. Det har også

men som i tidligere tider er udgravet af store mængder

været betingelserne for Mars Simulerings Laboratoriet

rindende vand. Vi ved også, at laget af rødt støv, som

ved Aarhus Universitet, som er et tværfagligt samarbej-

dækker hele planeten, og som vi tidligere troede var et

de mellem fire naturvidenskabelige institutter.

tykt lag, nu viser sig at være så tyndt, at det let kan suges

102

op af små skypumper, som så afslører det mindre kemisk

Her arbejder biologerne med mikrobiologisk over-

forvitrede, gråsorte, vulkanske materiale nedenunder.

levelse under Marsforhold, og kemikere med iltnings-

Det røde støvlag er centimeter til millimeter tyndt, og

processer på Marsoverfladen skabt af det stærke ultra-

det er et meget interessant resultat, som fortæller, at

violette lys, som med Mars’ tynde atmosfære når ned

de iltende forhold, som skal til for at omdanne den grå

til overfladen. Geologerne arbejder med mineralogi af

basalt til røde jernoxider, ikke har været dominerende

bjergarter og det røde støv, og fysikerne foretager må-

i en målestok, som kan sammenlignes med de iltende

linger af vindstyrke og vindretning, støvopladning og

forhold på Jorden. Hvis det er liv, der på Mars har til-

mineralogiske og kemiske bestemmelser på de geolo-

ført ilten til jernoxidationen, ligesom på Jorden, hvor

giske materialer. Marsforskning er meget international,

ilten kom ind i atmosfæren med blågrønalgerne, så har

hvilket betyder, at vi i Aarhus − ud over samarbejdet

de forhold ikke kunnet komme til at dominere Mars-

med rumfartsorganisationerne ESA og NASA − har

REJSER TIL MARS

samarbejde med universiteter og virksomheder i en lang række europæiske lande samt USA og Canada.

Laboratoriet blev startet i 1999 og fik fra starten mulighed for at lave en vindtunnel, som er i stand til at skabe de daglige atmosfæriske overfladeforhold på Mars stabiliseret over en længere periode. Det viste sig ved forundersøgelserne samt ved fremlæggelsen af de første kongresindlæg og de første publikationer, at det er den eneste eksisterende vindtunnel med de egenskaber. I vindtunnelen kan vi lave eksperimenter, som endnu

Mars Simulerings Laboratoriets struktur (P. Nørnberg).

ikke kan laves andre steder. Det har betydet, at vi har kunnet foretage unikke eksperimenter, publicere resultaterne, og at vi har kunnet teste dele af en lang række andre gruppers instrumenter samt lave realistiske Mars eksperimenter.

Ud over vindtunnelen har Laboratoriet også lavet et kammer til mikrobiologiske eksperimenter under Marsforhold og fremstillet flere mindre kamre til kemiske og fysiske eksperimenter.

Kommende flyvninger Til NASA’s første flyvning til Mars (Phoenix missionen i 2007) er der i Aarhus udviklet en vindsensor, som kan måle vindhastighed og vindretning. Vindsensoren kaldes med et engelsk ord for Telltale. Det refererer til de tynde snore, som sidder på sejlskibes sejl og hjælper med til trimningen. Hele instrumentet er en halv snes centimeter højt.

Mars vindtunnelen (H. Bechtold) Simulations Laboratoriets vindtunnel har et målerør i vindtunnelen (blå), som måler ca. 1,5 m og har en diameter på 40 cm. Den ligger inde i sit eget returrør (orange) for at skaffe plads til hele konstruktionen inde i en ståltank (grå) på ca. 3 x 1 meter. Den blå flange til højre kan køles ned med flydende kvælstof og har gennem stænger til vindtunnelen, som så også køles ned. Den røde turbine, der ses i højre ende af vindtunnelen, sætter luften i bevægelse. Slusen oven over tanken samt vinduerne i siderne og i bunden bruges ved instrumentmontering og til at lave observationer igennem. Turbinen roteres med den grønne aksel, der er forbundet til en elmotor. Der kan opnås vindhastigheder fra 0 til 40 m/sek.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

103

Phoenix-landeren er tegnet af NASA og er en faststående konstruktion, der vil lande på planeten i maj 2008. Landingen vil foregå forholdsvis tæt på Mars’ nordpol (70o N), hvor man ved, at is af vand befinder sig tæt under overfladen. Her vil Phoenix-landerens arm med sin skovl kunne tage materiale op fra den ismættede jord. Den jord skal placeres i instrumenter, som kan varme den op og lave kemiske og fysiske analyser på materialet.

Det er håbet ud fra de analyser at kunne bidrage til historien om, hvorvidt der er eller har været liv på Mars. På landeren vil der blive rejst en meteorologimast kort efter landingen med vindsensoren siddende i toppen.

Vindsensoren, som Mars Laboratoriet er ansvarlig for, er nødvendig for at Vind- og støvmåleren LAMDA til ESA, ExoMars. Er her vist inde i vindtunnelen. (J. Merrison).

kunne måle vindhastighed og vindretning, som skal kendes, når landerens arm graver prøver op og skal hælde dem i instrumenterne på landerens dæk. Det er vigtigt, at f.eks. den fine del af prøverne ikke blæser væk, således at man kommer til at analysere på materiale, der giver et skævt billede af forholdene. På denne måde indgår vi som et led i eftersøgningen af liv på Mars.

Instrumenter fra Århus Med bevillingen fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN blev det som nævnt muligt for Mars Simulations Laboratoriet også at deltage i ESA’s næste flyvning til Mars. Her skal laboratoriet levere to instrumenter. De har begge relation til vinden, det røde støv og støvets mineralogi.

Det er meget usikkert at måle vindhastigheder og -retning i Mars’ tynde atmosfære. Her har en laserbaseret vindmåler, som er udviklet på Mars Simulations Laboratoriet, vist sig at være velegnet. Den er derfor blevet valgt af ESA til at blive sendt med ExoMars-mission i 2011. Vindmåleren kan tillige måle støvets opladningsegenskaber og støvtætheden.

Med kendskab til vindhastighed og vindretning får man mulighed for at sige noget om strømningsmønsteret på Mars og få bedre kendskab til klimaet. På Mars er der meget koldt, og luften kan derfor ikke indeholde ret megen fugtighed. Det betyder, at atmosfæren det meste af tiden vil have en meget lav relativ luftfugtighed (den %-del vand, som luften kan indeholde i forhold til vandmætning ved en given temperatur). Vi kender det fra om vinteren, når vi lukker kold luft ind i stuen og varmer den op til 20 grader, så bliver luften meget tør. I den tørre luft vil støvpartiklerne have

104

Telltale-vindmåleren til NASA Phoenix, den

lettere ved at holde på deres ladning og dermed være elektriske, som vi

måler ca. 10 cm i højden (H. Bechtold).

kender det fra støv i tør luft på Jorden. De opladede partikler vil “klæbe”

REJSER TIL MARS

Principskitse af Mössbauer-instrumentet,

Røntgendetektorer

Mössbauerdrev og -elektronik

Mössbauerkilde

der er specielt egnet til at undersøge mineraler, som indeholder jern, som er det tredjehyppigst forekommende grundstof i overfladen. Det eksisterende instrument

CEMSdetektor

måler på to energier, som trænger igennem henholdsvis ~150 μm og ~75 μm stof.

Det giver information om hele prøven, man ser på, hvis den er 2-50 μm tyk, som støv og støvaggregater på Mars typisk er. Simulations Laboratoriet skal udvikle en detektor, der kan måle på elektroner, som kun trænger ud fra et ganske tyndt lag af materiale (0,3 μm). Det vil betyde, at vi nu ud over den hidtidige mineralogiske information fra hele prøven også får information fra det alleryderste forvitrede lag af en prøve og

Mars’ overflade

dermed ny viden om forvitringsforholdene på Marsoverfladen. (P. Gunnlaugsson).

til alt det, de rammer, og det er i mange sammenhænge en uheldig egenskab ved støvet på Mars. Støvet kan sætte sig på instrumenter, linser, solpaneler og, hvis der kommer bemandede flyvninger til Mars, også på astronauternes rumdragt. Støvet vil være meget vanskeligt at rense af og vil i øvrigt have kemiske egenskaber, som kan medvirke til nedbrydning af rumdragterne. Det er kendt fra Viking-landernes analyser, at støvet er stærkt oxiderende, og det er også observeret på de bemandede flyvninger til Månen. Støvets elektriske egenskaber er interessante ud fra en ren videnskabelig synsvinkel, men er også en vigtig risikofaktor ved bemandede flyvninger til Mars. Derfor vil vi med vores instrument undersøge støvets elektriske egenskaber.

Det andet af Mars Laboratoriets instrumenter, der skal med på ExoMars missionen, er en udbygning af et allerede eksisterende Mössbauerspektrometer fra universitetet i Mainz. Det er specielt egnet til at undersøge mineraler, som indeholder jern, og det er jo heldigt, når det drejer sig om planeten Mars, hvor jern er det tredje hyppigst forekommende grundstof i overfladen. Det indgår i en meget stor del af det basaltiske vulkanske materiale, som Marsoverfladen består af, og det er jern, der i iltet form er skyld i den røde farve, vi ser, når vi retter øjet mod Mars.

Farvestoffet her er ’svenskrødt’ (hæmatit), det som en del svenske huse er malet med.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

105

Phoenix-landeren

tegnet

nær

Mars’ nordpol, hvor den er planlagt til at lande i 2008 (NASA).

Perspektiv og fremtid Perspektivet i den eftersøgning af fortidigt eller eventuelt nutidigt liv på Mars rækker tilbage til diskussionen om det kopernicanske verdensbillede. Med offentliggørelsen af sit berømte værk i året 1543: De Revolutionibus Orbium Coelestium, startede Kopernicus sin revolution mod opfattelsen af Jorden som universets centrum. I den diskussion blev en allerede i datiden berømt dansker, Tycho Brahe, en vigtig deltager, som illustreret i Riccolis kobberstik.

Hvordan kunne det gå sådan? Jo, Tycho Brahe kan nok påstås at være grundlæggeren af den moderne naturvidenskab, idet han strengt holdt sig til at bygge sine antagelser på observationer i stedet for på spekulationer. Dog kan han med sin forankring i kristendommen og som Frederik II’s hofastrolog ikke helt undsige sig spekulationer. Men det var netop i samspillet mellem de hidtidige konklusioner bygget på utilstrækkeligt underbyggede antagelser og så Tycho Brahes kontrol af datidens “data” ved hjælp af observationer, at Tycho Brahe skilte sig ud. Tycho Brahe var nok tiltalt af Kopernicus’ system, men hans observationer stemte bedst

106

REJSER TIL MARS

overens med hans eget system med Jorden i centrum af universet. Derfor måtte

Den amerikanske rover Spirits

han som naturvidenskabsmand holde sig til konklusionen på sine egne observatio-

landingsmodul efterladt i Mars-

ner. Det var en yderst rimelig antagelse. Tycho Brahes observationer var meget

landskabet (NASA).

nøjagtige. Usikkerheden var nede på et bueminut (1/60 grad), og de var vel at mærke lavet uden kikkert. Det var de observationer, der satte Kepler i stand til at opstille sine tre planetlove.

Hvis man finder spor af liv på Mars – og hvis man kan påvise, at dette liv er opstået uafhængigt af biosfæren på Jorden – vil den kopernicanske revolution være tilendebragt. Jorden er da heller ikke længere enestående i betydningen af at huse biologisk aktivitet.

Det er Mars Simulations Laboratoriets ambition at bidrage til den diskussion, og vi håber at være med til at gøre Danmark mere synligt i Marsforskningen. Vi er endnu i en pionerperiode, men med anerkendelsen af vores arbejde i ESA og NASA er vi nu kvalificerede til som dansk hold på internationalt plan at være med dér, hvor diskussionen foregår.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

107

2006