arsskrifteksempler2011 by Jens Raadal

2011

Ă&#x2026;rsskrift 2011

udvalgte opslag

Tobaksvejen 10 DK-2860 Søborg Tlf.: (+45) 39 57 09 57 Fax: (+45) 39 66 04 24 E-mail: info@veluxfondene.dk www.villumfonden.dk www.veluxfonden.dk Direktion: Direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen Juridisk sekretær: Advokat Christian Gregersen, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle Revisor: Statsaut. revisor Gert Fisker Tomczyk, Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers © VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 2012 Årsskriftet er udgivet i januar 2012 Redaktion: Kjeld Juel Petersen og Henrik Tronier Redaktionssekretær: Dorte Sandberg Layout: Jens Raadal Produktion: Marketingbrokers ApS ISSN: 0905-1015

Tryk: Sangill Grafisk Tryksagsnummer: 0082 Årsskriftet er trykt i henhold til miljøcertificeringen DS/EN ISO 14001. Årsskriftet er trykt på Svanemærket og FSC®mærket papir Cocoon, der er en ny og meget hvid

KOLOFON

genbrugspapirkvalitet. Papiret er produceret af genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer omkring Paris i Frankrig. Cocoon er klimakompenseret gennem et projekt, der gennemfører genplantning af skov i Mocambique. Klimakompenseringen er foregået gennem papirleverandøren.

Forord

......................................................................................................................................................................................................................................

Historien bag VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN Troels Rasmussen og Henrik Tronier

....................................................................................................................

VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs uddelinger favner bredt Bestyrelser

............................................................................................

Dagslysprisen Eva Beckmann

Postkort fra støttede projekter

................................................................................................................................................................................

................................................................................................................................................

....................................................................................................................................................................

Internettet – nu med en geografisk dimension Christian S. Jensen Stokastisk geometri og billedanalyse Eva B. Vedel Jensen

Evolution og klimaforandringer ............................................................................................................................................................................. 48 Bodil K. Ehlers, Martin Holmstrup og Jesper Givskov Sørensen Aristoteles før og nu ...................................................................................................................................................................................................... 54 Sten Ebbesen og David Bloch Politiske holdninger og adfærd: Arv eller miljø? Robert Klemmensen og Asbjørn Sonne Nørgaard

............................................................................................................................................

....................................................................................................................................................................................

.......................................................................................................................................................................................

Middelaldersproget på nettet Merete K. Jørgensen Slidgigt i knæet og vægttab Henning Bliddal

De øjenamputerede ........................................................................................................................................................................................................ 76 Marie Louise Roed Rasmussen Fra hjerte til hjerte. Brobygning og kulturmøde på Nørrebro Merete Tangstad

...............................................................................................................

Jeg ved en lærkerede. Naturophold for enlige og ensomme ældre Christine E. Swane De genindkaldte i 1917. Gamle mænd i gamle uniformer Christian Raun

........................................................................................................

........................................................................................................................

Sociale opfindelser .......................................................................................................................................................................................................... 88 Andreas Hjorth Frederiksen og Bernhard Jensen Jobskabelse for autismeramte i Polen ................................................................................................................................................................... 94 Thorkil Sonne Socialt udviklingsprojekt for børn og unge i Grønland Kirsten Ørgaard Louisianas nye kunstmagasin Poul Erik Tøjner

.............................................................................................................................

..................................................................................................................................................................................

102

Det Kongelige Teaters fortid digitaliseres ........................................................................................................................................................ 108 Martin Thaarup Larsen Teknisk kunsthistorie – på opdagelsesrejse Jørgen Wadum

......................................................................................................................................................

Klimapolitikken: Måske den vigtigste indikator på bæredygtig udvikling? Thomas Færgeman

...................................................................................

112 116

Fokuseret fuglebeskyttelse skal redde sårbare arter .................................................................................................................................... 122 Tine Stampe, Henning Heldbjerg og Michael Borch Grell

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord Fortid og fremtid i samme ånd VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har ofte doneret midler til aktiviteter, der kan bevare fortiden for eftertiden. Blot en del af vores uddelinger, men dog en synlig rød tråd. Det gælder fx alt fra en tv-serie om modstandskampens kvinder over en biografi om H.C. Ørsted til beskyttende glas om Jelling-stenen, arkæologisk udgravning omkring Ribe Domkirke og bidrag til udvidelse af Moesgård Museum. Fra små bidder af

FORORD

Danmarkshistorien – minder og skæbner – til større forsknings- og formidlingsprojekter, der alt sammen er med til at definere vores fælles forståelse. Her har fondsmidlerne været en hjælpende hånd til at få synliggjort og dokumenteret fortiden. En ny lysegrøn tråd VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs uddelinger til miljø og bæredygtighed er et forholdsvis nyt uddelingsområde og har især været givet i forbindelse med forskningsprojekter. Men i 2011 satte vi foden på helt ny jord og valgte at skue langt frem. 100 år frem. Et fremtidsprojekt, der måske kan være med til at vise, hvad det kræver at blive et bæredygtigt sam-

fund med samvittighedsfuld brug af ressourcerne og en styrket natur. Med bæredygtig udvikling mener vi – ligesom Brundtlandrapporten gjorde det allerede i 1987 – ’en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare’. Vi ved alle, at verdens komplekse miljøudfordringer kræver nytænkning. Her håber vi at kunne bidrage til debatten på flere fronter. Blandt andet med støtte til udvikling af nye økonomiske modeller, andre tankesæt, forbrugs- og adfærdsmønstre. I det hele taget projekter, der tænker langt frem og

Lars E. Kann-Rasmussen VILLUM FONDEN

erkender, at hvad vi gør i dag, i vidt omfang afgør, hvad der kan lade sig gøre i morgen. Ethvert valg indebærer dermed også et fravalg. Fondene tilstræber også fremover at kunne tilgodese både fortid, nutid og fremtid med uddelinger, der har den almene interesse for øje. Vi takker for den fortsatte opmærksomhed fra ansøgere inden for vores mange uddelingsområder. Og den dialog og åbenhed, vi møder, når vi iværksætter nye initiativer. Tak også til bestyrelsesmedlemmer, sagkyndige og medarbejdere for indsatsen i det forløbne år.

Hans Kann Rasmussen VELUX FONDEN

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

Dagslysprisen A F E VA B E C KMANN

Eva Beckmann (f. 1965) er uddannet i Public Relations fra RUC og selvstændig kommunikationsrådgiver for virksomheder og organisationer. Har siden januar 2011 arbejdet med VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs presseindsats, herunder uddelingen af Dagslysprisen til to fornyende franske arkitekter. Lys er livgivende for både planter, dyr og mennesker. Men også bygninger har godt af masser af dagslys. Det gælder ikke mindst socialt boligbyggeri i belastede kvarterer, hvor klassiske betonejendomme med enkle virkemidler og godt med dagslys kan få helt nyt liv. Den disciplin mestrer de to franske arkitekter Anne Lacaton og Jean-Philippe Vassal. Arkitekterne modtog den 7. marts 2011 the Daylight and Building Component Award 2011 på 100.000 euro. En hædersgave, der uddeles en gang om året, fra VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN og i 2011 en anerkendelse for Lacaton & Vassals mangeårige arbejde med dagslys. Op gennem 1970’erne skyder en lang række høje beboelsesejendomme op i udkanten af Paris. De såkaldte villes nouvelles. Ejendommene skal skabe plads til folk fra landdistrikterne og til nordafrikanske immigranter. De mange nye boliger bliver lagt i en ring rundt om bykernen, og nogle af dem får et specielt udseende eller design for at skille sig lidt ud. Alligevel forbinder mange i dag den type arki-

DAGSLYSPRISEN

tektur med en fejlslagen integrationspolitik, hvor uro og ildspåsættelser i en periode var hverdag for beboerne. Et eksempel på en sådan bygning er det 16-etager høje hus Tour Bois le Prêtre, der ligger i det 17. Arondissement, opført i 1962. Her rykker beboerne ind, og mange lever der i årtier. Nedrivning ligger lige for Bygningen står uforandret år efter år. En dag bliver det alligevel for trist og nedslidt at se på, og fra politisk hold overvejer man at rive højhuset helt ned. Den er blevet til en ghetto med indvandrere og mange arbejdsløse. Nedrivning af den umoderne bygning er en løsning, der ligger lige for. Men ikke, hvis det står til de to prisvindende franske arkitekter Anne Lacaton og Jean-Phillipe Vassal. - Det kan aldrig betale sig at rive socialt boligbyggeri ned for at bygge helt nyt. Omkostningerne til at renovere vil altid være lavere. I stedet bør man respektere de eksisterende gode solide bygninger, som sagtens kan renoveres og transformeres til nye indbydende boligkvarterer, siger Anne Lacaton.

Om Dagslysprisen The Daylight and Building Component Award gives årligt til enkeltpersoner eller grupper, som gennem kunstnerisk, videnskabeligt eller praktisk arbejde har gjort en særlig indsats for forståelsen af dagslysets værdi og betydning. Tidligere modtagere af hædersgaven, som er blevet uddelt siden 1980, inkluderer arkitekterne Jørn Utzon, Henning Larsen og James Carpenter og forsker Richard Perez.

I marts 2011 modtog de to franske arkitekter Anne Lacaton og Jean-Philippe Vassal the Daylight and Building Component Award 2011 på 100.000 euro. Hædersgaven bliver her overrakt af VILLUM FONDENs bestyrelsesformand Lars KannRasmussen. Foto: Kristian Ridder-Nielsen. Se i øvrigt arkitekternes forelæsning fra prisoverrækkelsen i Arkitektskolens festsal: arkitekturtv.dac.dk

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

Dagslys er en fri ressource Og arkitekterne ved, hvad de taler om. De har i mere end 20 år studeret store bygninger uden restriktioner; hangarer, varehuse, store drivhuse og supermarkeder. - Især drivhusene har imponeret os meget. De lette stålkonstruktioner, den fulde udnyttelse af dagslyset og en enkel og lavteknologisk måde at kontrollere fugtighed og lys på. Det er metoder, der umiddelbart kan kopieres til boliger. Og som endda ikke koster alverden.

Især drivhuse har inspireret arkitektduoen til restaurering af socialt boligbyggeri. Foto: Lacaton & Vassal

Lacaton & Vassal arbejder med åbne rum, hvor man indretter sig efter lyset og kan skabe skygge efter behov. Foto: Lacaton & Vassal

DAGSLYSPRISEN

Nyt liv til gamle huse Netop inspiration fra drivhuse har ført til konkret transformation af nedslidte bygninger i Lacaton & Vassals regi. Ved at få mere lys ind i bygningerne, fjerne så mange vægge som muligt, supplere med bedre akustik og bruge glas som en ekstra indpakning af bygningen har arkitekterne formået at give nyt liv til gamle huse. I de fleste tilfælde har det også betydet ekstra kvadratmeter til beboerne, når de pludselig får udvidet boligen med ekstra glas og lys. Anne Lacaton, 55, og Jean-Philippe Vassal, 57, leder arkitektvirksomheden, som de startede sammen i 1987. De har stået bag omfattende projekter i hele Frankrig som renovering af Palais de Tokyo i Paris, School of Architecture i Nantes, Frankrig, og Café Una i Wiens museumskvarter. Ud over Tour Bois de Prêtre i 17. Arrondissement, der er blevet til i samarbejde med arkitekt Frêdêric Druot, arbejder arkitektvirksomheden med en social boligblok i La Chesnaie, Saint Nazaire Frankrig. I byen Mulhouse i det sydlige Alsace samarbejder de med verdenskendte arkitekter som Jean Nouvel, Shigeru Ban og Mathieu Poitevin – også om et stort, socialt boligprojekt. I deres designs mestrer de en balance mellem dagslyskvalitet, energiforbrug og økonomisk effektivitet, der er humanistisk og æstetisk overbevisende. Og de sociale boligprojekter bliver kørt efter det overordnede princip, at 90 % af alle nødvendige ressourcer til et projekt må kunne forefindes på stedet. Respekt for det eksisterende - For os er bæredygtighed, når man kan foretage en radikal forbedring af mange menneskers livsvilkår. I dag handler det meget om at

udvikle teknologi, der kan spare energi. Det er såmænd fint nok, men det kan ikke stå alene. Hvis vi i stedet kan trække på eksisterende metoder og hjælpe folk med at få bedre livsvilkår, så de føler, at de har gode forhold, så vil de helt naturligt tage et større ansvar for at passe bedre på miljø og omgivelser, og så er de også med til at spare på energien. De to arkitekter er fortalere for, at det moderne menneske lærer fra de mere primitive boformer, fx af nomadernes evne til at leve efter forholdene. Jean-Philippe Vassal tilskriver da også en del af arkitektvirksomhedens inspiration til social renovering de fem år, han arbejdede i Niger. Her oplevede han, hvordan kreativitet og innovation kunne føre til markante forandringer – med få ressourcer til rådighed. I flere af Lacaton & Vassals boligprojekter er der også tænkt fleksible løsninger ind – som et løst bambustag, der kan give skygge i en solfyldt havestue eller gardiner til at inddele et stort rum i flere funktioner osv. Renoverer uden genhusning For de 97 beboere i højhuset uden for Paris pågår restaureringen, mens de stadig bor i huset. Da beboerne blev spurgt, om de ønskede en gennemgribende renovering, blev arkitekterne indledningsvis mødt af skepsis og mange spørgsmål, men da projektet skulle til afstemning, sagde ni ud af ti ja. Renoveringen har stillet krav til fleksibilitet og tålmodighed hos både håndværkere, arkitekter og beboere, men nu nærmer det sig sin afslutning. Alle har fået en vinterhave i form af et ekstra lag glas uden på den store betonbygning, nogle har endda også fået en altan. Hos beboerne er der tilfredshed med resultatet. Arkitekterne oplever selv en bedre stemning, når de kigger forbi højhuset med den nye indpakning. Restaureringen af Tour Bois le Prêtre koster formentlig 11 millioner euro – det svarer til 880 euro pr. kvadratmeter – og vil forlænge ejendommens liv med op til 50 år. – At bygge et helt nyt højhus kunne sagtens løbe op i det dobbelte, uanset hvor grønt det nye byggeri end måtte være, slutter Anne Lacaton.

Tour Bois de Prêtre er oprindeligt bygget med asbestfacade, som blev skrællet af under restaureringen. I stedet monteres et helt nyt glaselement uden på bygningen. Grafik: Lacaton & Vassal

Beboerne blev boende under renoveringen, så håndværkerne skulle arbejde effektivt. Hver dag fik op til seks lejligheder monteret den nye glasfront, fortæller Jean-Philippe Vassal. Foto: Frêdêric Druot

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

Postkort

fra støttede projekter Fondene støtter mange flere projekter, end der er plads til at omtale i årsskriftet. For at give et indtryk af bredden i aktiviteterne har vi bedt et lille udsnit af de igangværende projekter om at sende postkort med øjebliksbilleder fra projekternes verden.

POSTKORT

Foto: Thea Bech-Petersen

Tynde solceller kan godt være effektive Solceller bliver gjort tyndere og tyndere for at spare på dyrt optisk aktivt materiale, så de kan blive billigere. Men når solcellerne bliver tyndere, bliver det sværere at absorbere sollyset. Dermed bliver det sværere at producere energi, og solcellens effektivitet bliver reduceret. Dermed bliver prisen per kWh ikke nødvendigvis lavere – med mindre der gøres noget for at kompensere for den mindre tykkelse. Det er lige netop, hvad PLATOSprojektet arbejder med. I PLATOS-projektet udnyttes det, at dele af sollyset vekselvirker ekstremt effektivt med metalliske partikler af nanostørrelse, når lysets bølgelængde svarer til en karakteristisk længde af metalpartiklen. Under visse omstændigheder, som undersøges både teoretisk og eksperimentelt, bliver sollyset effektivt spredt ind i solcellen i store vinkler efter vekselvirkningen med metalpartiklerne på solcellens overflade. Dermed bliver lysets effektive vejlængde i solcellen større. På denne måde får man kompenseret for den reducerede tykkelse af solcellen. Professor, dr.scient. Arne Nylandsted Larsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. ”Lokaliserede overfladeplasmoner og silicium-tyndfilmssolceller – PLATOS” blev i 2009 bevilget med 11.926.619 kr. af VILLUM FONDEN.

Solcellerne bliver fremstillet i et renrum. Foto: Thorbjørn Villesen

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

Foto og grafik: Michael Petersen

POSTKORT

Flamingoerne har fået luft under vingerne Med åbningen af den store fritflyvningsvoliere den 21. juni 2011 gik et længe næret ønske i opfyldelse. Allerede i 1999, da ”Perspektivplan Zoo 2010” blev lanceret, blev ideen om en stor voliere tæt på indgangen præsenteret. Den ny voliere har givet bedre livsbetingelser for flamin goerne og de øvrige fugle, da de ikke længere skal stæk kes. Gennem indgangssluserne får man adgang til fuglenes verden. Ad en plankebro hævet over terræn bevæger man sig gennem ’skoven’ i volierens vestlige del. Fra ’skov brynet’ ser man ud over ’vådområderne’, hvor flamingo erne og de øvrige beboere er på evig jagt efter føde og til stadighed i aktivitet. Fra et skjul i volierens vestlige ende kan Havens gæster i ro og mag studere fuglelivet. Det er også her, man finder formidlingen, der bl.a. fortæller om flamingoens og den røde ibis’ adfærd året igennem – kur tisering, redebygning og yngelpleje. Administrerende direktør, cand.scient. Lars Lunding Andersen, Zoologisk Have: ”Fritflyvningsvoliere til flamingoer og andre storkefugle” blev i 2010 bevilget med 8.000.000 kr. af VILLUM FONDEN.

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

Internettet – nu med en

geografisk dimension

A F C H RISTIAN S. JEN SEN

Christian S. Jensen (f. 1963), ph.d. 1991, dr.techn. 2000, professor på Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 2010. Ansættelse ved Aalborg Universitet samt ophold ved University of Maryland (USA), University of Arizona (USA) og Google Inc. (USA). Medlem af ATV og Videnskabernes Selskab samt modtager af flere nationale og internationale hæderspriser. Mængden af data på elektronisk form vokser for tiden eksponentielt. Den it-infrastruktur, herunder internettet, som vi benytter dagligt, udvikler sig samtidig hastigt. Fx ser vi i den ene ende af infrastrukturen, at smartphones udbredes hastigt, samtidig med at den mobile båndbredde vokser og vokser. I den anden ende ser vi såkaldte datacentre skyde op. Disse er bygninger med et stort antal processorer og harddiske, der muliggør håndtering af enorme datamængder så billigt som muligt. Denne udvikling skaber hele tiden nye udfordringer og muligheder. Christian S. Jensen har modtaget Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning for bl.a. sine bidrag inden for effektiv lagring af, og søgning i, spatiotemporale data, dvs. data, hvor tid og sted indgår. En del af disse bidrag retter sig mod at give internettet en geografisk dimension. Årslegatet på 2.500.000 kr. skal ifølge Christian S. Jensen anvendes til at muliggøre yderligere forskning i fundamentet for fremtidens internet.

INTERNETTET

T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B

Datacentre rummer et stort antal processorer og harddiske, der kan håndtere enorme datamængder. Foto: Robert Scoble

Enorme datamængder Det digitale univers, som den totale mængde af elektroniske data kaldes, fordobles for tiden med 18-24 måneders mellemrum. Man har anslået, at det udgjorde 1,2 zettabyte i 2010. En zettabyte er 1024 exabyte, som igen er 1024 petabytes, som igen er 1024 terabyte. En terabyte svarer til, hvad der nu kan lagres på en enkelt skive i en harddisk. Med andre ord kræver det 1,2 milliarder harddisk-skiver at lagre det digitale univers anno 2010. I 2020 forventes det digitale univers at udgøre 35 zettabytes. Det anslås, at der findes omkring 250 millioner webservere og endnu flere websites på internettet.

Antallet af dokumenter på internettet overstiger 25 milliarder. Desuden anslås det, at alene Googles søgemaskine modtager omkring tre milliarder forespørgsler om dagen. De enorme datamængder fører spændende udfordringer og nye muligheder med sig. ’Google’ med en geografisk dimension Internettet er på vej til at blive brugt oftere fra mobile enheder end fra stationære computere. Samtidig bliver det i stadig stigende omfang muligt at positionere de mobile enheder. Desuden er det muligt at knytte en geografisk position til mange websider (fx en restaurants webside).

VILLUM FONDEN

Undersøgelser viser, at omkring 20 % af alle web-forespørgsler efterspørger resultater, som er geografisk tætte på brugeren og således har ’lokale intentioner’. Hermed bliver det relevant at tilføje en geografisk dimension til ’Google-forespørgsler’. En almindelig forespørgsel består af nogle søgeord, som brugeren indtaster. Som svar returneres en liste med links til websider, der passer på søgeordene. Googles mål er at svare på under 200 millisekunder. Et vigtigt spørgsmål er så, hvordan man også samtidig tager brugernes og websidernes positioner med i betragtning. Smartphones er et mere og mere udbredt element i den digitale infrastruktur. Foto: Cheon Fong Liew

Indicering En form for geografisk forespørgsel finder links til websider, der både passer på søgeordene og ligger tæt på brugerens position. Det er en dårlig strategi at tjekke hver webside for hver forespørgsel. I stedet er det hensigtsmæssigt at bygge såkaldte indekser, der gør det muligt hurtigt at sortere websider fra, der enten ikke passer på søgeordene eller ligger langt væk fra brugeren. Det har længe været kendt, hvordan man laver indekser, der gør det hurtigt at finde websider baseret på søgeord. Det er den slags indekser, der anvendes i søgemaskiner. Som noget nyt har vi udviklet indekser, der samtidig tager højde for brugernes og websidernes positioner. Disse nye indekser gør det muligt at finde de relevante websider ved kun at kigge meget lidt data igennem, hvilket muliggør korte svartider. Mobile objekter En anden udfordring opstår, fordi mobile brugere bevæger sig kontinuerligt. Man kan forestille sig, at hver af Facebooks 500 millioner aktive brugere gerne vil se en liste over de ti nærmeste Facebook-venner. Eller man kan forstille sig, at turister gerne vil se de ti nærmeste interessepunkter (cafeer, apoteker osv.), der bedst opfylder deres aktuelle behov. Udfordringen er her så effektivt og billigt som muligt at holde alle listerne opdaterede i takt med, at brugerne bevæger sig. En strategi for at løse problemet for turisterne fungerer ved, at man først finder de ti aktuelt bedste punkter. Det kan man gøre med indekserne beskrevet ovenfor. Dernæst beregner

INTERNETTET

0.3

R2 p4

0.9

0.4

R4 p1

InvF1

0.8

0.1

p5 R3

0.9

0.6 0.6

0.8

0.7

0.2

0.3

0.2

p8 p9

p2 p3

0.5

0.7

p5 0.1

0.5

p1 R1

p3 0.4

T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B

word

InvF7

InvF5 p4

InvF2

R3 p5

InvF6

InvF3

InvF4

word

InvF1

InvF2

InvF3

InvF4

InvF5

InvF6

InvF7

(p1,0.3)

(p3,0.4)

(p5,0.1)

(p7,0.2)

(R1,0.3) (R2,0.4)

(R3,0.1) (R4,0.2)

(R5,0.4) (R6,0.2)

(p2,0.5)

(p4,0.6)

(p6,0.9)

(p8,0.8) (p9,0.7)

(R1,0.5) (R2,0.6)

(R3,0.9) (R4,0.8)

(R5,0.6) (R6,0.9)

(p1,0.7) (p2,0.5)

(p3,0.6) (p4,0.4)

(p5,0.9) (p6,0.1)

(p7,0.8) (p8,0.2) (p9,0.3)

(R1,0.7) (R2,0.6)

(R3,0.9) (R4,0.8)

(R5,0.7) (R6,0.9)

Brug af IR-træet til indicering af ni websider (p1 til p9) med positioner. Træstrukturen svarer til det geografiske hierarki til venstre. For oven vises simplificeret tekstindhold i de ni websider, og for neden vises indholdet af de såkaldte inverterede filer, der er knyttet til hver knude i træet.

man en ’sikker zone’ omkring turisten, inden for hvilket det aktuelle resultat ikke forandrer sig. Når turisten bevæger sig uden for zonen, så giver turistens smartphone besked til datacenteret, hvor et nyt resultat og en ny ’sikker zone’ beregnes og sendes til turisten. Det viser sig, at sådanne ’sikre zoner’ kan beskrives med såkaldte multiplikativt vægtede Voronoi-celler. Privathed Den teknologiske udvikling, der muliggør de her beskrevne services, har også en bagside i form af muligheder for øget overvågning. Således registreredes der i 2008 ifølge juraprofessor Eva Smith 82.000 oplysninger om hver dansker, svarende til 225 oplysninger pr. dag. Lokationsprivathed omfatter bl.a., at man ikke ønsker at fortælle en tredjepart sin nøjagtige position, men også at man ikke ønsker at afsløre, at man er tæt på en anden person, eller at man ikke er hjemme.

Forskning i privathed viser, at det faktisk ofte er muligt at opnå privathed. Fx kan man få at vide, hvor ’den nærmeste pizza’ er, uden at man fortæller sin nøjagtige lokation – man kan bare bede om alle pizza-lokationer i hele Danmark og sortere i resultatet på telefonen. Udfordringen består i at levere et svar med så lave systemomkostninger som muligt. En lovende strategi er at bede om pizza i stigende afstand fra en falsk lokation, indtil man er sikker på at have det korrekte svar for den rigtige lokation, som kun telefonen kender. Anvendelser Ud over at muliggøre en bred vifte af lokationsbaserede internet-services har forskningen i spatio-temporale data også anvendelser inden for en lang række andre områder, herunder intelligente transportsystemer, logistik, fysisk planlægning, markedsføring og epidemiologi.

VILLUM FONDEN

Aristoteles før og nu

AF STEN EBBESEN OG DAVID BL OCH

Sten Ebbesen (f. 1946), dr.phil. 1981, er professor i græsk og latin med særlige opgaver vedr. den aristoteliske tradition ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet, leder af Center for den Aristoteliske Tradition og medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han er forfatter til 235 bøger og videnskabelige artikler. David Bloch (f. 1975), ph.d. 2006, er professor i græsk og latin ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet, viceleder af Center for den Aristoteliske Tradition og medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han er forfatter til 45 bøger og videnskabelige artikler.

ARISTOTELES FØR OG NU

HUMANVIDENSKAB

I 2008 donerede VELUX FONDEN 5.675.000 kr. til et treårigt kernegruppeprojekt med start 1. april 2009 og titlen “Virkningshistorie vendt på hovedet. At læse Aristoteles med middelalderens og 1500-1600-tallets briller”. Ideen er at undersøge fortolkninger af den epokegørende græske filosof Aristoteles’ (384322 f.Kr.) værker i tiden 1150-1650 både med henblik på, hvad de fortæller om deres tids tænkning, og med henblik på, om de har noget værdifuldt at tilbyde nutidens Aristoteles-forskning. Bevillingen førte til oprettelse af Center for den Aristoteliske Tradition med følgende bemanding: Sten Ebbesen (leder), David Bloch (viceleder), Jakob Fink (postdoc) og Heine Hansen (postdoc). Dertil kommer studentermedhjælp Michael Stenskjær Christensen og, med anden finansiering, postdoc Ana Maria Mora-Márquez.

Platon og Aristoteles i diskussion i Athen, sådan som den berømte italienske arkitekt og maler Rafael (14831520) fortolkede det i renæssancen. Kilde: Wikipedia

Platon og Aristoteles For 2.377 år siden kom en syttenårig lægesøn fra en græsk provinsby til Athen for at studere under tidens største tænker, Platon. Den unge mand hed Aristoteles. Platons Akademi var ikke nogen normal skole, blandt andet skulle skolelederen ikke have løn; det at være med til at finde ny viden var løn i sig selv, men det var forventet af deltagerne i det forsknings kollektiv, som Akademiet reelt var, at de efter evne bidrog til institutionens drift. Der var ingen nor malstudietid, det ville have været stik imod Platons grundopfattelse: Når man søger efter sandheden, må man bruge den tid, det nu tager. Aristoteles havde da heller ikke travlt med at kom me videre. Han blev faktisk i Akademiet i tyve år, helt indtil Platon døde i 347 f.Kr. Athen trak den gang som en magnet intellektuelle til sig fra hele

VELUX FONDEN

Center for den Aristoteli ske Tradition holder en se rie kollokvier. Her ses projekt gruppens Jakob Fink i gang med at understrege en poin te, mens Katerina Ierodiako nou fra Athens Universitet og Heine Hansen fra projekt gruppen lytter til. Foto: Miira Touminen

den græske verden, og den var stor: Der var græske kystbyer næsten hele Middelhavet og Sortehavet rundt. Det skabte et inspirerende miljø for en mand som Aristoteles, og efter de tyve år hos Platon var han forberedt til at blive verdens førende videnskabsmand og filosof. De næste tolv år tilbragte han uden for Athen, heriblandt et par år i Makedonien som vejleder for kronprinsen, den senere Alexander den Store. I 335 f.Kr. vendte han tilbage til Athen og skabte sit eget forskningskollektiv, Lykeion. Han døde år 322 f.Kr. Aristoteles’ betydning Aristoteles’ forfatterskab er enormt. Han grundlagde logikken, biologien og litteraturteorien og skrev de første grundige afhandlinger om mange andre fag. Han var bredtfavnende, men aldrig overfladisk, og han var iderig og klar i tanken. Det satte eftertiden pris på, og han kom til at dominere europæisk tænkning, uddannelse og forskning i to årtusinder. Vores kultur blev gennemsyret af aristotelisme. Der gik Aristoteles i vores sprog og tankeverden. Vores forståelse af videnskab og dens metoder og fremgangsmåder, centrale dele af vores ordforråd og begrebsapparat – hele vores måde at tænke på er så påvirkede af den gamle filosof, at det ikke er forkert at sige, at vi stadigvæk i det 21. århundrede i bund og grund er aristotelikere. Det er næsten ikke til at forestille sig, at vi

ARISTOTELES FØR OG NU

HUMANVIDENSKAB

Centrets logo er en stilise ret gengivelse af et kalk maleri i en græsk kirke, som viser Aristoteles. Maleriet er fra 1600tallet, og kunstne ren har markeret Aristoteles som en fornem mand ved at give ham en fin turban på. Et fotografi af maleriet ses i baggrunden på fotografiet fra kollokviet på modståen de side. Logo: Martin Emborg

ikke skulle skelne mellem det generelle og det specielle eller mellem det virkelige og det mulige, men disse og mange andre af vores sondringer er Aristoteles’ værk. Der er derfor med god grund, at mange, også i dag, bruger rigtig megen tid på at studere Aristoteles: Han er historisk vigtig, men ikke kun det: Han kan stadig give filosofisk inspiration. Har man sat sig godt ind i, hvad han tænkte om etik, fx, eller om forholdet mellem sprog og tanke, er man godt rustet til at kunne danne sig en egen mening om de sager. Der kommer hvert år adskillige gode bøger og artikler om Aristoteles’ værker og tanker, men de lider næsten alle af én brist: De tager ikke hensyn til ældre fortolkere, som kunne give dem nogle perspektiver, der ikke er moderigtige for tiden. De gamle fortolkere Der er faktisk megen inspiration at hente for den fortolker, som går tilbage til den periode, hvor Aristoteles’ skrifter var grundbøger ved Vesteuropas højere læreanstalter, dvs. fra ca. 1150 til 1650. Aldrig har man arbejdet så intenst med teksterne som dengang. Periodens beskæftigelse med Aristoteles var karakteriseret ved, at man ikke bare gerne ville forstå ham, man ville simpelthen forstå, lære, hvad der var sandt og rigtigt, og hans skrifter beviste gang på gang deres værd, når man skulle forstå noget, hvad

VELUX FONDEN

Middelaldersproget på nettet

AF M E R E T E K. J Ø RGE N S E N

Merete K. Jørgensen (f. 1951), cand.mag. i dansk og historie fra Københavns Universitet. Hun har siden 1984 været ansat ved Gammeldansk Ordbog under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fra 1991 som ledende redaktør.

VELUX FONDEN bevilgede i 2008 kr. 1.378.405 til projektet ”Dokumentation af dansk sprog fra 1100-1515 på internettet”. Projektets formål var at digitalisere de knap 1 mio. sedler, som udgør redigeringsgrundlaget for Gammeldansk Ordbog. Projektet omfattede desuden opbygningen af en gennemstruktureret database og udarbejdelsen af en hjemmeside med raffinerede søgefunktionaliteter og hjælpetekster. Med udgangspunkt i

MIDDELALDERSPROGET PÅ NETTET

ordbogens meget omfattende og detaljerede kildefortegnelse blev der udviklet en række avancerede søgemuligheder, hvor forskellige kriterier kan kombineres, så man kan forfine sin søgning. Selve digitaliseringen og sidenhen udformningen af databasen og hjemmesiden blev udført eksternt, mens planlægning, opfølgning og kontrol blev udført af ordbogens to redaktører, Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen.

HUMANVIDENSKAB

Hvorfor skal man kunne gammeldansk? Dansk identitet står til diskussion. Selv om denne artikel ikke er et debatindlæg, vedrører den identitetsbegrebet. Hvis man ikke kender sin fortid, kan man ikke fastholde sin identitet. Derfor er det vitalt, at vi fastholder og uddyber vores historiebevidsthed – og det skal ske på videnskabelig grund, så vi ikke opbygger myter. Vi må til kilderne, og for at forstå de skriftlige kilder er et indgående kendskab til sproget i de forskellige sprogperioder nødvendigt. Hvad middelalderen angår, er viden om det gamle danske sprog porten til periodens digtning, historieskrivning, retsopfattelse, lægekunst, pædagogiske ideer, fromhedsliv og livssyn. Perioden, der i sproghistorien kaldes gammeldansk, dækker tiden fra år 1100 til 1515. Det er en meget lang periode, knap halvdelen af det tidsrum, hvor man meningsfuldt kan tale om et selvstændigt dansk sprog. Gammeldansk Ordbog På Gammeldansk Ordbog har der i mange år været arbejdet på at tilvejebringe grundlaget for en videnskabelig beskrivelse af det danske sprog i middelalderen. Konkret består dette grundlag i en seddelsamling, der bygger på samtlige bevarede tekster på dansk fra middelalderen. Hver eneste glose i disse kilder er udskrevet på sedler, hvad enten den optræder tusindvis af gange eller kun én enkelt. For de meget almindelige ord er der kun medtaget omhyggeligt udvalgte eksempler. Samlingen omfatter knap 1 mio. sedler, fordelt på ca. 30.000 opslagsord. På hver seddel står en velafgrænset tekst med kildehenvisning, opslagsord i standardiseret form og ordklasse. På mange af sedlerne har redaktørerne indskrevet oplysninger, der kan klarlægge ordenes stavning, bøjning eller betydning. Nogle af de gammeldanske tekster, især lovene, er bevaret i mange håndskrifter, der afviger indbyrdes, og på sedlerne er det oplyst, hvordan teksten lyder i de øvrige håndskrifter. Andre tekster er oversat, især fra latin, svensk og tysk, og deres ordlyd er anført. Endelig er der undertiden givet henvisninger til nyere videnskabelig litteratur. Det er altså en guldgrube af informationer, der er samlet på sedlerne, og derfor er deres videnskabelige værdi uvurderlig. Oplysningerne om de kilder, ordbogen bygger på, er samlet i en meget omfattende kildeliste, der

VELUX FONDEN

MIDDELALDERSPROGET PÅ NETTET

HUMANVIDENSKAB

samtidig er en oversigt over alt, hvad der er bevaret på dansk fra middelalderen. Her kan man finde informatio ner om kildernes datering, genre, evt. udgivelse, arkivbe tegnelse og identifikation af de danske parallelhåndskrifter og de fremmedsproglige forlægstekster. Digitalisering Tankerne om at lade samlingen digitalisere opstod i for bindelse med ordbogens indflytning i nye lokaler ved si den af Det Kongelige Biblioteks sorte diamant i Køben havn. Sikkerhedsaspektet kom i fokus ved flytningen, og planerne om en sikkerhedskopiering blev videreudviklet til digital kopiering, udlæggelse på nettet og udnyttelse af de digitale sedler i den fortsatte redigering af ordbogs artiklerne. I 2008 kom den afgørende støtte fra VELUX FONDEN, der muliggjorde projektet ”Dokumentation af dansk sprog fra 11001515 på internettet”. Sitet henvender sig til forskere og studerende inden for nordiske sprog, histo rie og kultur, litteratur og religionshistorie, samt interes serede lægfolk. Efter digitaliseringen foreligger alle sedler dels som billedfil, dels som tekstfil, og der er udarbejdet en hjemmeside, som præsenterer sedlerne med de tilknyt tede søgemuligheder. Hjemmesidens grænseflade er udformet så enkel og selv forklarende som muligt, og der er udarbejdet omfattende hjælpesider med bl.a. søgevejledning, oplysninger om ma terialet og det gammeldanske sprog. Som udgangspunkt var det tanken kun at operere med søgning på opslagsord. Men ved at koble oplysningerne i ordbogens kildeliste med kildeforkortelserne på den enkelte seddel blev en række avancerede søgninger mu

Rimkrøniken, der i 1495 var den første bog, der blev trykt på dansk. Det er en danmarkshistorie på vers, der fortæller de danske kongers historie til og med Christian I. Her ses begyndelsen af Margrethe I’s historie (p5r = 15. læg, forsiden af blad 5). Hun fortæller, at selv om kvindekønnet er skrøbeligt, så har hun alligevel styret rigerne. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Venstre side: Håndskriftet Holmiensis K 48, der bl.a. indeholder medicinske tekster af Henrik Harpestreng. Det dateres til ca. 1300. Her ses siden 10 recto (= forsiden af blad 10). Midt på siden begynder afsnittet om Porrus eller purløg. Det fortælles, at purløg bl.a. er godt, hvis man spytter blod, og hos kvinder hjælper det mod underlivsblødninger. I margin ses senere tilskrifter, den første tilskrift lyder: ”blot spøtte”. Foto: Kungliga Biblioteket, Stockholm

VELUX FONDEN

DSL og dermed Gammeldansk Ordbog fik i 1997 til huse i ’Fisken’, den lille hvide bygning ved Det Kongelige Bibliotek. Foto: Schmidt Hammer Lassen / DSL

lige. Man kan definere periode, emneområde og kilde(gruppe) efter ønske. Også søgninger efter kilder kan målrettes perioder og emner. Det er muligt at foretage ganske komplicerede søgninger ved at kombinere opslagsord, kilde, periode og emne. Fx kan man søge efter ord i bestemte perioder – hvis man vil lave undersøgelser af enkelte ords forekomst til forskellig tid; man kan finde alle ord med bestemte efterled i sene lovtekster – hvis man er interesseret i begrebsudvikling inden for lovgivning, eller man kan undersøge en bestemt kildes samlede ordforråd – hvis man vil fortage detailstudier. Brugerne kan selv definere søgeprofilerne fuldstændig efter behov. Guldgruben findes på adressen: http:// gammeldanskordbog.dk Fremtidige planer Med udlæggelsen af seddelsamlingen er vi kommet et langt skridt på vejen mod at gøre middelalderens verden begribelig for moderne mennesker. Men seddelsamlingen giver alene værktøjet, ikke en tilbundsgående sprogbeskrivelse. Den får vi først, efterhånden som redaktørerne bearbejder materialet og former det i ordbogsartikler. I denne proces vil de digitale sedler også finde anvendelse. I ordbogsartiklerne vil der blive brugt links til de relevante sedler i stedet for traditionelle citater. Seddelsamlingens hjemmeside vil på den måde arbejde sammen med en kommende hjemmeside, der skal præsentere de redigerede artikler.

MIDDELALDERSPROGET PÅ NETTET

HUMANVIDENSKAB

Forsiden til seddelsamlingens hjemmeside. Til venstre ses indgangen til hjælpesiderne, og i feltet i midten kan søgningen umiddelbart gå i gang.

Her er der foretaget en søgning efter tidlige belæg i diplom- og lovstof med efterleddet -dom. Den første seddel på ordet anøthighdom (trældom) ses i midten.

VELUX FONDEN

Slidgigt i knæet

og vægttab A F HEN NING BL IDDAL

Henning Bliddal (f. 1952), dr.med. 1986, speciallæge i reumatologi 1989, overlæge i reumatologi 1990, professor 1997. Klinisk professor i reumatologi og artrose ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hos pital og Københavns Universitet og adjungeret professor ved SMI, Aalborg Universitet. Siden marts 2011 chef for Parker Instituttet. Særlige forskningsinteresser inden for slidgigt og billeddiagnostik af reumatologiske sygdomme. I 2007 bevilgede VELUX FONDEN 5.100.000 kr. til projektet ”Kan forværring af artrose forebygges?” og blev dermed den væsentligste bidragyder til Parker Instituttets studier af vægttabs effekt ved slidgigt i knæ. Ideen var at give en stor gruppe patienter med kombineret slidgigt i knæ og svær overvægt en behandling med stort vægttab, som giver en ret stor bedring af knæets funktion. Studierne skal klarlægge, om denne forbedring afspejles i vævene omkring knæet, dvs. brusk, knogle og muskler. Oprindelig kom 192 deltagere med i projektet og efter ca. tre år er ca. 150 fortsat med i et af de længste studier af vægttabets betydning for knæled, som er foretaget. Forskergruppen består foruden Henning Bliddal af Pia Christensen og Arne Astrup (diæteksperter), Robin Christensen (statistiker), Mikael Boesen og Henrik Gudbergsen (MR-skanning), Søren Torp-Pedersen og Birgit Falk Riecke (ultralydsdiagnostik), Marius Henriksen og Jens Aaboe (ganganalyse), Else Bartels (biokemi), og der er samarbejde med universiteterne i Lund, Leeds og Tasmanien.

S L I D G I G T I K N Æ E T O G V Æ G T TA B

ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING

Slidgigt – artrose eller osteoartrose – fylder alene pga. af sin hyppighed meget i hverdagen i praksis. Problemet er så omfattende, at WHO betragter det som en hovedårsag til funktionsproblemer i den ældre aldersgruppe. I en hollandsk undersøgelse, hvor et udpluk af befolkningen i alle aldre fik taget røntgenbilleder af stort set hele skelettet, fandt man tegn på begyndende slidgigt i forskellige led allerede i 20-års alderen, og hvis man er gammel nok, vil næsten alle have mindst et led ramt af slidgigt. Knæets betydning Slidgigt generer på forskellig vis afhængig af, hvilket led det rammer. Af alle led er knæleddet dog af størst betydning for individets sociale funktion. Et velfungerende knæled er afgørende for, om man uden hjælpemidler eller hjælp fra andre kan komme op at stå, om man kan klare trapperne, gangdistancen osv. Blandt de 55+-årige har omkring 10 % af befolkningen vedvarende smerter fra knæartrose, og senere vil op mod 1/3 af alle blive afhængige af andres hjælp pga. knæledsproblemer. Det gør knæartrose til den hyppigste, behandlingskrævende ledsygdom og den, der er forbundet med størst samfundsmæssige omkostninger. Symptomerne er dels smerter, dels nedsat funktion. Ledbrusken har ingen nerveforsyning; det er andre væv, som gør ondt ved artrose. Interessen samler sig især om knoglen lige under brusken, som kan vurderes på MR-skanninger. Basisbehandling: vægttab Nogle har så dårlige knæ, at en operation med udskiftning af knæet er eneste tilbud om behandling, men en operation er ikke livsnødvendig. Mange kan selv gøre noget for at udskyde eller helt undgå operation. Ca. halvdelen af alle med knæartrose er samtidig overvægtige, en komplikation, der rammer stadig flere. Her er der et simpelt fornuftigt råd: at tabe sig. Resultaterne af vægttab er undersøgt videnskabeligt. Studier på Parker Instituttet har afklaret, hvor meget det betyder dels at tabe sig – og det skal helst være over 10 % – dels at holde vægten nede det følgende år. Det giver ikke overraskende en bedre funktion og hos de fleste også færre smerter. På en samlet score for symptomer

VELUX FONDEN

S L I D G I G T I K N Æ E T O G V Æ G T TA B

ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING

fra knæet giver 10 % vægttab ca. 30 % klinisk bedring. Graden af artrose har ingen betydning for vægttabets størrelse eller for bedringen under kuren, hvilket fører til rådet: dårlige knæ er ingen undskyldning for ikke at tabe sig. Det er også ret klart, at man skal passe på, hvilken diæt man bruger for at tabe sig. Hvis der bare skæres ned på en almindelig dansk kost, risikerer man at komme til at mangle vigtige stoffer, herunder vitaminer. Det undgår man ved at bruge diætprodukter, fx særlige pulversupper, som i en periode erstatter almindelig mad. I Parker Instituttets program fik næsten 200 deltagere rettet grundigt op i dårlig vitaminstatus under denne form for kur (se vejledning på www.parkerinst.dk). Erstatningsprodukterne kan efter kuren langsomt trappes af til fordel for fornuftig mad, og det kan anbefales at få vejledning af diætist i et sådant forløb. Et ekstra råd om vægttab: Man kan ikke tabe sig ved at motionere, hvis knæene er for dårlige. Der er ingen vej uden om kostomlægning, og efter vægttabet bliver også motionen meget lettere. Basisbehandling: træning Det er altid godt at holde sig i form, og det gælder også personer med dårlige knæ. Hvis der kun er begyndende artrose i knæleddet, kan man tilsyneladende træne uden begrænsninger, mens det ikke er helt afklaret, om det samme gælder ved meget slidte knæ. Man kan jo lade sig vejlede af eventuelle smerter efter aktiviteter, og for de overvægtige er det i alle tilfælde en god ide at tabe sig sideløbende.

Til venstre: Teamet bag ultralydsundersøgelserne på Parker Instituttet: Professor, dr.med. Bente Danneskiold-Samsøe, Ultralydsoverlæge Søren Trop-Pedersen (tv) og Henning Bliddal.

VELUX FONDEN

MR-skanning af et knæ med slidgigtforandringer (coronal T1 vægtet scan). Til venstre før, til højre efter et vægttab. Pilen peger på knogleforandringer under ledfladen på den indvendige del af knæet (mediale tibiakondyl). Disse forandringer er tegn på inflammation i knoglen. Bemærk de svære forandringer i knæleddet med randudbygninger. Diætprojekterne har vist, at dårlige knæ ikke er en undskyldning for ikke at tabe sig – og at det aldrig er for sent at søge bedring af knæ gennem vægttab. Patienten var en 75-årig kvinde, der deltog i et diætprojekt og tabte sig på 16 uger fra et BMI på 38 til 33,9. I vort materiale på knap 200 deltagere var en del skanninger uændrede efter vægttab, men hvis de ændrede sig, var det langt oftere til det bedre.

Objektive mål for knæets status Ud over de subjektive beskrivelser kan målemetoder vise noget om knæleddet. Vægttab er således en glimrende investering, idet reduktion på et kilo giver to kilos mindre belastning på knæet. Skanninger tyder på, at knæleddet får det bedre efter et vægttab, fx med aftagende væske på ultralyd, og på MR-skanninger beskytter vægttabet mod forværring af tegnene på inflammation i den lednære knogle (se figuren). Inflammation Artrose opfattes ikke normalt som en inflammatorisk sygdom på linje med fx leddegigt. Inflammation er en betændelsesagtig reaktion i vævet, men uden bakterier. Men meget tyder på, at smerterne ved knæartrose netop skyldes inflammation, og der er fx på scanninger med enten MR eller ultralyd sikre tegn på inflammation hos ca. 80 % med lidt sværere artrose. Nogle patienter mærker slet ikke til leddets udvikling af artrose, og enten svarer det til anden sygdomsmekanisme end inflammation, eller også ænser nogle personer den ikke. Resultaterne fra diæt-studierne på Parker Instituttet tyder på, at inflammationen aftager med et vægttab. Da inflammationen er central for smerterne ved artrose, kan man overveje, om

S L I D G I G T I K N Æ E T O G V Æ G T TA B

ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING

Ved slidgigt i knæet kommer der i de fleste tilfælde inflammation, ofte med en vis dannelse af ekstra ledvæske, ”vand i knæet”. Det letter på symptomerne at få det tømt, og da den unormale ledvæske indeholder nedbrydende stoffer, er alene tømningen en behandling i sig selv.

bedringen efter vægttab ikke kun skyldes lettelsen af knæet, men også en reduktion af inflammationen. Medicin mod artrosesmerter Erkendelsen af inflammationens betydning for smerten ved knæartrose fører til fornyede overvejelser omkring behandlingen. De gængse tabletter mod inflammatoriske smerter, NSAID, fx ibuprofen, bliver brugt i vid udstrækning i behandlingen af artrosesmerter, men NSAID giver bivirkninger, og længere tids behandling med disse tabletter kan ikke anbefales. Fremtiden Behandlingstilbuddene ved knæartrose er for øjeblikket meget vekslende i Danmark. Der kunne opnås en bedring af tilstanden ved vægttabsprogrammer til de overvægtige og træningsindsats, og selv hvis det ender med en udskiftning af knæet, vil disse aktiviteter give et bedre udgangspunkt for rehabiliteringen. Hvordan smerterne skal lindres bedst muligt i forløbet, er dog ikke afklaret, heller ikke om det har betydning at holde inflammationen nede i længere perioder.

VELUX FONDEN

Jeg ved en lærk Naturophold for enlige og ensomme ældre AF CHRISTIN E E. SWAN E

EGV modtog i 2010 en bevilling fra VELUX FONDEN på 217.000 kr. til en oplevelseshøjskole med fokus på naturforståelse, tilegnet enlige og ensomme ældre i hele Danmark. I anledning af sit 100-års-jubilæum i 2010 satte EGV ekstra fokus på betydningen af samvær og fællesskaber. Det blev bl.a. muligt gennem et naturophold i Dronningens Ferieby ved Grenå, fire dages ubetinget succes for knap hundrede ældre i alderen 65 til 97 år, inklusive frivillige hjælpere fra Jyttes Handyrejs.

Christine E. Swane (f. 1960), kultursociolog, ph.d. er direktør i EGV (Ensomme Gamles Værn). Hun har i over 20 år forsket i skrøbelige ældres hverdagsliv og livsvilkår.

JEG VED EN LÆRKEREDE

Et stemningsbillede Det er høj solskin. Vi er taget på udflugt på Fuglsang Hede efter en god frokost og før den et par timers foredrag, hvor naturvejleder Jens Reddersen har fortalt om det særprægede landskab ved Grenå. Sangbøgerne har han haft gemt i rygsækken, og det vækker glæde, da han pludselig hiver dem frem.

AKTIVE ÆLDRE

kerede... Jeg lurer bag en slåen. Dér står jeg ganske nær. Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr. Fotos: Henrik Bjerregrav

”Sangen er naturforfalskning”, siger Jens, ”en lærkerede befinder sig mindst 50 meter fra de nærmeste træer eller buske, for ellers står skaden på spring!” – Til fuglefløjt bliver der samlet STORE svampe ind, kigget på bær, blomster, sunget flere sange, set på kort over området, stillet spørgsmål – og ”jo, når anemonerne er afblomstret, kommer skovmærke dér”. Når man går tur, er man aldrig alene, for alle blomsterne hilser på én. Og jo mere man ved om fx botanik, jo mere interessant bliver det at færdes i naturen – og at deles om oplevelserne. Trætheden begynder at melde sig, og under den varme efterårssol skubbes rollatorer og kørestole hen over den støvede vej, og stokkene efterlader aftryk i det sandede hedeområde. For dem, der klarede turen uden brug af hjælpemidler, er det en stor sejr. At række ud efter hinanden EGV har bekæmpet ensomhed blandt gamle mennesker i 100 år. Det gør vi stadig gennem forskning og sociale projekter – og ved at opfordre alle til at vise nærvær og omsorg over for ældre, som lever alene.

VELUX FONDEN

Sociale opfindelser AF AN D R EA S H J O RT H F RE D E RI KSEN OG BERN HARD JENSEN

Andreas Hjorth Frederiksen (f. 1976), cand.mag. i historie og minoritetsstudier samt multimediedesign. Chefkonsulent og projektleder i Socialt Udviklingscenter SUS. Har specialiseret sig i social innovation og projektdesign gennem bl.a. ansættelser i Ungdommens Røde Kors, Red Barnet, FrivilligJob.dk og som leder af projekthuset KPH.

SOCIALE OPFINDELSER

Bernhard Jensen (f. 1956), cand.scient.soc. og socialpædagog. Udviklingschef i Socialt Udviklingscenter SUS. Har stor erfaring med udvikling og implementering af sociale opfindelser samt civilsamfundsinnovation, frivilligt socialt arbejde og brugerindflydelse. Har tidligere bl.a. arbejdet for Nordisk Ministerråd og været leder af Formidlingscenteret i Esbjerg.

S O C I A L E O P G AV E R

VELUX FONDEN har i 2009 doneret 2.996.750 kr. til projektet ”Sociale Opfindelser” i Socialt Udviklingscenter SUS. Projektet har til formål at fremme mulighederne for mere social nytænkning og forbedre de sociale innovationsprocesser. Projektet identificerede fornyende indsatser på det sociale område og menneskene bag de sociale opfindelser. Projektet, der tog afsæt i både teori og praksis, blev afsluttet med rapporten ”Sociale Opfindelser”, som kan downloades på www.sus.dk. November 1572. Tycho Brahe, den senere verdenskendte, danske astronom iagttager ved et tilfælde en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Siden oldtiden havde det været almen lære, at stjernebilledet var uforanderligt. Men Tycho Brahes observationer og målinger modsagde det: Det, han havde iagttaget, var en supernova, en kæmpemæssig eksploderende stjerne. Fra sit observatorium på Hven førte Tycho Brahe verden til en ny forståelse af himmelrummet. Hans vigtigste redskaber var nysgerrighed, systematik, tålmodighed og det blotte øje. Kikkertteknologien var endnu ikke opfundet, men Brahe gav os en optik at beskue himmelrummet igennem, som efterfølgende banede vejen for endnu flere opdagelser. Hven tur/retur September 2010. Et mindre menneskehav står samlet ved kajen på Københavns Nyhavn. Til lyden af en balkan-inspireret opfindersang marcherer 50 iderige hoveder fra hele Danmark ombord på båden til Hven. Forude venter 24 timers hårdt arbejde. De skal opfinde 100 ideer til radikalt nye løsninger på sociale problemer. Der er som bekendt endnu ikke opfundet en teknologi, der kan spå fremtiden, så de sociale opfindere skal væbne sig med de samme redskaber som Tycho Brahe: nysgerrighed, systematik og det blotte øje. Tålmodighed bliver der næppe tid til med et ambitiøst mål om at nå 100 banebrydende ideer til sociale opfindelser.

VELUX FONDEN

Efter det, der føles som et blink med øjet, er de 24 timer gået. Resultatet er 104 ideer. Fx ideen om ansvarsløn i udsatte boligområder, hvor beboerne belønnes, hvis der sker mindre hærværk. Ideen om sociale charterrejser, hvor hele familien kan bruge en ferieuge på at hjælpe med socialt arbejde. Og ideen om, at fængselsindsatte skal tilbydes iværksætterforløb som selvstændig vej tilbage på arbejdsmarkedet efter en fængselsdom. Målet er nået og ideerne bliver delt mellem alle deltagerne, så de efterfølgende kan blive videreudviklet. De 24 timer på Hven og de 104 ideer er del af et projekt om sociale opfindelser. Gennem mere end et år har Socialt Udviklingscenter SUS med støtte fra VELUX FONDEN undersøgt, analyseret og endevendt anatomien i det sociale udviklingsarbejde og de kvantespring, som skubber nye innovationer og paradigmer frem. Hvad er sociale opfindelser? Sociale opfindelser er banebrydende initiativer, der ændrer måderne, hvorpå mennesker relaterer sig til sig selv og hinanden. En social opfindelse løser eller forebygger et socialt problem – eller muliggør nye sociale fremskridt. En ny lov kan – hvis den er banebrydende – være en social opfindelse: Det var fx § 68 i Bistandsloven fra 1976, som muliggjorde bofællesskaber for mennesker med handicap og pegede frem mod helt nye måder at give mennesker med handicap et godt liv. Den første folkehøjskole i 1844 var uden tvivl en verdensnyhed for så vidt måden at organisere uddannelse. Og går man længere tilbage i tiden, er folkeskolen, bibliotekerne og børnehaven eksempler på sociale opfindelser af den mere markante slags. Internettet må betragtes som en af de største sociale opfindelser i vores tid. Med internettet er der skabt helt nye måder at tilgå og udveksle viden og indgå og fastholde relationer til andre mennesker. Internettet har løst problemer, skabt nye muligheder og igangsat nye innovationer, fx sociale medier som Facebook og YouTube. Men internettet har også skabt nye problemer og udfordringer, som nu skal løses med nye sociale opfindelser. Man kan ikke altid røre ved en opfindelse De fleste private forretnings- og produktområder baserer sig på en række teknologiske, metodiske eller organisatoriske landvindinger, der enten effektiviserer produktionen, skaber nye produkter eller finder nye markeder. Udviklingen på markedsvilkår har profitten som drivkraft, og beskyttelsen

SOCIALE OPFINDELSER

S O C I A L E O P G AV E R

– patenteringen – af nyudviklede produkter eller produktionsmetoder har derfor været et vigtigt grundvilkår for, at virksomheder og privatpersoner skulle tilskyndes til at investere tid, kræfter og ressourcer på udvikling. I kraft af patenteringer, registreringer og andre beskyttelsesmekanismer er det relativt nemt at identificere de banebrydende landvindinger, som vi i daglig tale kalder opfindelser. Men sådan ser billedet ikke ud, når det gælder det sociale innovationsmiljø i Danmark. Hele vores samfund er afhængigt af nytænkning. Vi har et konstant behov for at indrette vores samfund mest hensigtsmæssigt i forhold til de udfordringer, vi møder, og nye problemer kommer til og kræver nye løsning-

Der blev arbejdet intenst, da 50 iderige mennesker var samlet på Hven for at skabe ideer til nye sociale opfindelser. Foto: Tine Harden

VELUX FONDEN

Det Kongelige Teaters

fortid

digitaliseres A F MA RT I N THAARUP L ARSEN

Martin Thaarup Larsen (f. 1973) er uddannet hornist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1999. Siden 2000 ansat på Det Kongelige Teater, først som musikarkivar og fra 2009 som projektleder for digitalisering og digital arkivering.

108

I 2010 donerede VELUX FONDEN 2.200.000 kr. til digitalisering af Det Kongelige Teaters videoarkiv. Arkivet rummer flere tusinde optagelser af teatrets forestillinger og er en meget væsentlig dokumentation i forbindelse med genopsætninger og tjener ofte som inspiration ved nyopsætninger. En stor del af arkivet er på et forældet format, og med bevillingen er det blevet muligt at fremtidssikre et uvurderligt arkiv af unikt kulturhistorisk materiale.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R S F O RT I D D I G I TA L I S E R E S

KULTUR

Videoarkivets historie Teater er en flygtig kunstart. Efter tæppefald findes balletten, operaen eller skuespillet kun lagret i erindringen hos tilskueren, og den er vanskelig at beskrive for en, som ikke selv har oplevet den. Ofte er der behov for en gengivelse af forestillingen, fx til sangeren, der skal afløse en syg kollega, og som ikke kender scenegangen, eller til danseren, der skal indstudere et parti fra en ballet, der ikke har været opført i 25 år. Manuskripter og noder er et godt udgangspunkt for at indstudere ny tekst eller musik, men oplysninger om bevægelse på scenen er vanskelige at gengive på skrift. Hvor bevæger skuespilleren sig hen efter sin replik, og hvordan og hvor hurtigt? Videooptagelser af forestillingerne er en stor hjælp til at dokumentere dette, og en særlig stor hjælp til at dokumentere koreografi. Dette er nok grunden til, at balletten har været særligt ivrig for at optage levende billeder af forestillingerne. Balletmester Niels Bjørn Larsen (1913-2003) filmede i 1950’erne og 60’erne Den Kongelige Ballet med et 16 mm-kamera (ofte uden lyd), og Flemming Flindt (19362009) fik som balletmester i 1970’erne anskaffet et IVCkamera. IVC-formatet var et magnetbånd-format, som vi kender det fra VHS, men båndene var dobbelt så brede og på åbne spoler. Det har været vanskeligt at håndtere, og udstyret har fyldt så meget, at det ikke kunne lade sig gøre at optage fra salen, når der var publikum. De gamle balletoptagelser blev på initiativ fra tidl. solodanser Kirsten Simone og grafiker Mia Okkels i slutningen af 1990’erne overspillet til digitale bånd. Fra omkring 1980 har Det Kongelige Teater systematisk optaget samtlige produktioner af både skuespil, ballet og opera. Som minimum er premieren optaget, men ofte er fx et andet hold dansere og evt. repremierer også optaget. I starten blev forestillingerne optaget med et fast kamera monteret på balkonen, der optog hele scenen, men senere er anvendt to eller flere kameraer, der veksler mellem total- og nærbilleder. De første ca. 20 år blev forestillin-

IVC videomaskine (International Video Corporation).

U-matic kassette.

Plasticbase Lim Magnetisk lag (jernoxid)

Skitse af opbygningen af et magnetbånd.

VELUX FONDEN

109

Flemming Ryberg og Anna Lærkesen i Et folkesagn (1977). Foto: John R. Johnsen

Caroline Cavallo og Peter Bo Bendixen i Et folkesagn (1996). Foto: Martin Mydtskov Rønne

gerne optaget på U-matic-format, som også er et magnetbånd-format, men i kassetter. Fra ca. 2000 er forestillingerne optaget digitalt. Videooptagelserne anvendes hyppigt som nævnt ovenfor, men også af studerende og forskere, der kan bruge dem til at studere fx scenografi, kostumer eller opførelsespraksis.

er alle potentielle svagheder for båndet. Basen kan miste sin fleksibilitet, så båndet knækker; limen kan nedbrydes, så det magnetiske lag falder af, eller den kan absorbere fugt, så båndet bliver klistret, eller det magnetiske lag kan blive ustabilt, så videosignalet forringes. Det Kongelige Teater har rådført sig med Danmarks Radio, som har stor erfaring i at digitalisere lyd og billede i eget regi, for at kunne træffe beslutning om, hvordan optagelserne digitaliseres bedst, og to specialister er blevet ansat til at foretage digitaliseringen. Selve digitaliseringsarbejdet foregår i et studie i København, hvor et stort antal af teatrets videomaskiner er kørt ud. De fleste maskiner fungerer som en slags reservedelspulje, som holder nogle få maskiner i bedst mulig stand til overspilningen. De gamle bånd udfordrer næsten dagligt de

Digitalisering De digitale optagelser er i god stand, men tiden er ved at rinde ud for de gamle U-matic-bånd. Båndene skal afspilles på maskiner, der gik ud af produktion sidst i 1990’erne, og det er vanskeligt at vedligeholde udstyret og at skaffe reservedele. Derudover er selve båndene i forfald. Et videobånd består grundlæggende af en base og et magnetisk lag, som er limet på basen. Disse grundkomponenter (base, lim og magnetisk lag)

110

D E T K O N G E L I G E T E AT E R S F O RT I D D I G I TA L I S E R E S

KULTUR

to digitaliseringsmedarbejdere med nye problemer, som kræver snilde og opfindsomhed at løse. Nogle bånd knækker, nogle smuldrer, og andre vil bare ikke makke ret. Mens båndene overspilles, udbygges teatrets itinfrastruktur for at kunne håndtere den store datamængde, som de færdig-digitaliserede videofiler udgør. Der etableres backup-procedurer, og der etableres digitale visningsplatforme, der gør det muligt at få adgang til arkivet fra alle teatrets adresser. Båndene bliver set igennem af (pensionerede) medarbejdere, der stadig kan huske detaljer om forestillingerne og de medvirkende, og alle disse oplysninger registreres sammen med optagelserne. Derved opstår en mulighed, der indtil nu ikke har eksisteret, for at kunne søge på tværs af samtlige videooptagelser. Fremtiden Om to år forventes arbejdet med de i alt 2.600 U-matic-bånd fuldført, og til den tid skal også de digitale optagelser overføres til de nye videoservere. Desuden arbejdes på at få såvel lydoptagelser og papirdokumenter digitaliseret og skabe et samlet digitalt forestillingsarkiv som medarbejdere og forskere kan søge viden og inspiration i. Donationen fra VELUX FONDEN har gjort det muligt at få igangsat dette store og vigtige projekt i tide, og teatret arbejder på at afklare de mange komplekse rettighedsspørgsmål, der er forbundet med optagelserne, så publikum verden over i størst mulig udstrækning også kan få glæde af den store arkivskat.

Hilary Guswiler i Et folkesagn (2011). Foto: Per Morten Abrahamsen

VELUX FONDEN

111

Teknisk kunsthistorie – på opdagelsesrejse Naturvidenskaberne rykker ind på Statens Museum for Kunst AF JØRG EN WADUM

Jørgen Wadum (f. 1951), malerikonservator MSc., ph.d., chefkonservator Mauritshuis, Den Haag 1990, bevaringschef Statens Museum for Kunst (SMK) 2005. Har specialiseret sig i teknisk kunsthistorie med hovedvægt på nederlandsk guldalder, med særligt fokus på maleteknikkerne hos Rembrandt, Dou og Vermeer.

112

TEKNISK KUNSTHISTORIE

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har i 2011 doneret 20.000.000 kr. til etablering af et forskningscenter for Kunstteknologiske Studier og Bevaring (Centre for Art Technological Studies and Conservation, forkortet CATS). Centret er unikt, da det skabes som et samarbejde på tværs mellem Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Kunstakademiets Konservatorskole. Hjørnestenen bliver den såkaldte tekniske kunsthistorie, hvor konservatorer, naturvidenskabsfolk og kunst- og kulturhistorikere tværfagligt forsker i kunstværkers tilblivelse, i maleteknikker og materialebrug. Afkodningen af de kunstneriske processer vil frembringe ny og overraskende kunsthistorier til vore brugere. Men frem for alt vil CATS være i stand til at forbedre kortlægningen af de ofte komplicerede og mangeartede ældningsprocesser, der foregår i billedkunsten. Målet er at udvikle nye og mere præcise metoder til at diagnosticere, behandle og bevare vores billedkunstneriske kulturarv.

KULTUR

Hvor kostbare var apostlenes kapper? Fra Afghanistan til Nordeuropa – via Venedig. I 1500-1600-tallet var transporten ad handelsvejene fra det centrale Asien så lang og omstændelig, at prisen på farven ultramarinblå var højere end guld, når dette naturlige pigment fra halvædelstenen lapis lazuli endelig nåede frem til sin destination: de nordeuropæiske apoteker, hvor mange kunstnere dengang købte deres farver. Siden middelalderen var det netop ultramarinblå, der blev brugt til at male de blå kapper på de vigtigste bibelske figurer, men noget så kostbart lå uden for mange maleres økonomiske formåen. I stedet måtte de ty til billigere blå pigmenter som azurit og knust koboltholdigt glas, kaldet smalte. Studier af maleriernes farvelag og øvrige materialer muliggør et fascinerende indblik i fortiden, og kilder om netop handelsruter, materialevalg og fremstillingsmåder er centrale for konservatorernes teknologihistoriske undersøgelser. En sådan rejse ind i kunstværkets materialitet kan i forening med kunsthistorien samle trådene til en fornyet forståelse af værket; ind imellem med overraskende afsløringer, som det var tilfældet med det banebrydende internationale forskningssamarbejde omkring Rembrandtmalerierne på SMK i 2006 før etableringen af CATS. Foruden mange værdifulde opdagelser i de tilbundsgående analyser af malerierne, der i varierende grad hævdedes at være fra Rembrandts hånd, konkluderede forskningen blandt andet, at to af værkerne rent faktisk kan tilskrives den nederlandske mester. Kan en død kunstner male et billede? Det højst mærkværdige billedsprog med et mylder af mennesker og foretagsomhed modsvarer en bevaringsmæssig kompleksitet i Bosch-Bruegel-projektets maleri på SMK, hvilket er blevet åbenbart gennem konserveringstekniske og kunsthistoriske undersøgelser. Rejsen i værkets fortællinger foregår på flere planer i dette projekt, der under titlen ”Four Paintings Magnified – Tracing Bosch and Bruegel” er det første internationale forskningssamarbej-

Detaljen viser en blå kappe og hvid underkjortel fra et 1400-tals-maleri med ’Madonna med Barnet’. Den blå farve er malet med halvædelstenen lapis lazuli, også kaldet naturlig ultramarin. Foto: Troels Filtenborg

På dette tværsnit af farvelaget ses, at 1400-talskunstneren nøjedes med kun at male det øverste, mørkere blå lag med den kostbare lapis lazuli. En kraftig undermaling udført med det billigere blå pigment azurit, der ses som lysere blå brokker under den mørkeblå, giver på økonomisk vis en overbevisende effekt af en dyb blå. Foto: Troels Filtenborg

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

113

En konservator er med en blanding af opløsningsmidler ved at fjerne en gammel gulnet fernis fra et maleri fra slutningen af 1500-tallet. Foto: Riccardo Buccarella

Maleriet ’Kristus fordriver kræmmerne fra templet’, der tidligere var tilskrevet Pieter Bruegel den Ældre (15251569), ses her efter afrensning af gul fernis og overmalinger. De hvide partier er der, hvor originalfarven gennem de seneste 500 år er gået tabt. Alle skader retoucheres, så maleriet igen fremstår som en helhed. Foto: Riccardo Buccarella

114

TEKNISK KUNSTHISTORIE

de iværksat i CATS. Maleriet på SMK er ét af fire kendte værker udført på træ fra 1500-tallet, et andet er privatejet, og de resterende to tilhører henholdsvis Kadriorg Art Museum i Tallinn og Glasgow Museums. Museerne er sammen med Konservatorskolen, Nationalmuseets Bevaringsafdeling og University of Glasgow i nært samarbejde med CATS om forsknings- og konserveringsprojektet. De fire malerier viser alle det samme bibelske motiv, hvor Kristus fordriver kræmmerne fra templet – og meget har tydet på, at værkerne blev udført af kunstnere som Bosch (ca. 1450-1516) og Bruegel (1525-1569). Overraskende er dog de første analyser i forbindelse med dateringen og oprindelsen af det træ, billederne er malet på. Disse såkaldt dendrokronologiske undersøgelser peger nemlig på, at de pågældende egetræer stadig voksede dybt inde i det nuværende Polens skovområder så sent som 1560-1570 og ikke kunne være klargjort til bemaling i hverken Bosch eller Bruegels levetid. Et sandt detektivarbejde er nu iværksat mellem CATS og samarbejdspartnerne for blandt andet at kaste lys over maleriernes ophav. Hvordan reagerer knoglelim fra en ko på vandbaseret rensevæske? Opklaringsarbejdet har været af en anderledes karakter i Henri Matisses gådefulde billede af badende piger, Le Luxe II fra 1907-1908. Her har en knoglelim fra en ko vist sig at besvare spørgsmålet om, hvordan overfladens mange skjolder og snavs kunne fjernes uden at beskadige maleriet. Hvis Matisse – som de historiske kilder hævdede – havde brugt det meget vandfaste materiale kasein i maleriets farver, ville en vandbaseret rensevæske være egnet til opgaven. Men farvelaget var meget sensitivt over for fugtpåvirkninger, og et

KULTUR

forskningssamarbejde med professor dr. Ole Nørregaard Jensen, Syddansk Universitets Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, klarlagde, at kunstneren altså havde brugt animalsk limfarve. Dette indblik i Matisses valg af materialer og fremgangsmåde betød, at ideen om en vandbaseret afrensning kunne forkastes, og maleriet i stedet blev behandlet i overensstemmelse med dets materialesammensætning. Kan man sikre sig, at en moderne skulptur ikke taber pusten? Rejser man videre i tid og sted til yngre værker og samtidskunst, finder man sig omgivet af så forskelligartede materialer som plast, gummi, bly, pigment og tekstil i serien af oppustelige skulpturer af Willy Ørskov fra perioden 19751985, med titlen Bøjninger. Her er den konserveringsmæssige udfordring de moderne produkter i sig selv, hvor en utæthed i plastmaterialet betyder, at skulpturerne taber luft. Problemstillingen er typisk for brugen af forskellige plastiktyper og kan betyde mindre holdbarhed i forhold til den ældre kunsts mere traditionelle materialer. Derfor ældes de moderne kunstværker ofte meget hurtigt, hvis ikke nedbrydningen bremses. Målrettede undersøgelser til at forebygge og afhjælpe materialernes forfald finder nu sted inden for det innovative forskningsprojekt PRIMI (Plastics Research and Innovation for Museums and Industry), der bygger bro mellem de humanistiske videnskaber og naturvidenskaben: et amitiøst og innovativt partnerskab mellem plastindustri, kunstnere, designere, forskere og konservatorer. Projektet er unikt i sin sikring af viden om moderne materialer; viden, der formidles fra kunstverdenen til en aftalt kommerciel udnyttelse i plastindustrien. Bidraget fra SMK til PRIMI-projektet hører naturligt hjemme i CATS. For dette nye forskningscenters tværfaglige konstruktion, dets ekspertise, nye analyseredskaber og -metoder og faglige netværk kan netop favne både rejserne og opdagelserne i den tekniske kunsthistorie.

Undersøgelse af prøvematerialer med et stereo-polarisationsmikroskop. Foto: Riccardo Buccarella

Olie- og lakfarver, urin, skumgummi og konsistensfedt er blandt de materialer, som Claus Carstensen (f. 1957) benyttede til sit store værk ’Æterlegeme´ fra 1986 (400 x 300 cm på lærred). Udsnittet viser dele af de stærkt nedbrudte skumgummielementer, der oprindeligt var henholdsvis blå og hvide. Foto: Louise Cone

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

115

Klima politikken: Måske den vigtigste indikator på bæredygtig udvikling? AF TH OMAS F Æ R GEMAN

Thomas Færgeman (f. 1965) er uddannet agronom og fagjournalist og har altid arbejdet inden for miljøområdet: først i Novo Nordisk A/S, så i Deloitte som miljøkonsulent, hvorefter han i knap ti år var vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening med ansvar for det natur- og miljøpolitiske arbejde, indtil han blev kontorchef i Miljøministeriet. Siden 2008 har han været ansat som CONCITOs direktør.

116

KLIMAPOLITIKKEN

Foto: Ojbyrne

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

VELUX FONDEN har i 2010 bevilget 5.460.000 kr. til Tænke tanken CONCITO til gennemførelse af projektet ”Annual Climate Outlook 20102011”, og i 2011 fulgte VILLUM FONDEN op med en bevilling på 4.978.000 kr. til et projekt om en grøn skattereform, ligesom VELUX FONDEN har bevilget yderligere 6.646.667 kr. til ”Climate Outreach” i 2012 og 2013. CONCITO er et klimanetværk i Danmark med 100 medlemmer. En tredjedel er virksomheder, en tredjedel er forskere, og en tredjedel er organisationer og enkeltper soner, der repræsenterer civilsamfundet i bredeste forstand. ”Annual Climate Outlook 20102011” består af en årlig, omfattende analyse af den danske klimaindsats inden for transportområdet, bygnings området, landbrugsområdet og energiområdet. På baggrund heraf udarbejder CONCITOs medlemmer en række konkrete anbefalinger til det danske Folketing. Derudover gennemfører CONCITO analy ser af de danske forbrugeres adfærd i forhold til klimabelastning og fokuserer særligt på tilgængeligheden af bæredygtig biomasse samt muligheder for at beregne produkters klimabelastning. Sidst i maj 2011 oplyste det internationale energiagentur, at verdens udled ning af CO2 aldrig har været større, og at den stiger i stadig større hast. Iføl ge IEA’s cheføkonom var dette den værst tænkelige nyhed, verden kunne få. Ugen forinden rettede 17 nobelprismodtagere en indtrængende appel til verdens politikere om at gribe til handling nu, fordi de med rod i deres vi denskabelige viden frygter for uoverskuelige og irreversible konsekvenser for Jorden og menneskeheden. Dette var ikke en appel fra en miljøorgani sation eller en politisk interesseorganisation, men fra nogle af de folk, hvis viden alle beundrer og værdsætter allermest. Går man et par uger tilbage, offentliggjorde Arktisk Råd en rapport om, at de hidtidige prognoser om vandstandsstigninger i dette århundrede sand synligvis er stærkt undervurderede og måske bliver endog væsentligt større end hidtil troet. Og et par uger inden blev det offentliggjort, at 2010 globalt var det varmeste år nogensinde målt. 2010 var også et år, hvor klimaforandringerne for alvor materialiserede sig, både i form af oversvømmelser i Australien og Pakistan, orkaner i USA og tørke i Rusland med efterfølgende skovbrande og stigende fødevare priser. Fødevarepriser, som førte til oprør og revolutioner, men som de nye skrøbelige demokratier ikke har nogen chance for at imødegå uden en resolut indsats for at dæmme op for de værste konsekvenser af klima

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

117

forandringerne. Og så gælder det, at de klimaforandring er, der har bragt os i den nuværende situation, for intet er at regne sammenlignet med de menneskelige og økono miske omkostninger, der venter os i fremtiden, selv hvis vi opfylder målet om en maksimal global temperaturstigning på to grader. Ikke desto mindre kniber det gevaldigt med at få inter nationale aftaler med bindende mål for nedbringelse af udslippet af drivhusgasserne, ligesom der sker meget lidt nationalt i Danmark. Med støtte fra VELUX FONDEN laver CONCITO hvert år i maj en analytisk status over de politiske tiltag, der har fundet sted det sidste år i Danmark for at imødegå de advarselslamper, der næsten ikke kan blinke skarpere, hur tigere og mere tydeligt end nu. Analysen kaldes ”Annual Climate Outlook” og udkom første gang i 2010. I 2011 udkom den på både dansk og engelsk. Konklusionen på 2011rapporten står lysende klar: Der tales og laves visioner og handlingsplaner, men der sker absolut ingenting. Både regering og opposition har frem lagt forslag til strategier – men intet er vedtaget. Det er faktisk svært at finde et år i nyere tid, hvor der har været mindre handling fra dansk side, samtidig med at videnska ben bliver mere og mere sikker og stadig mere skarp i sine advarsler og udmeldinger. Retfærdigvis skal det siges, at Danmarks udledninger af drivhusgasser er faldende. Men slet ikke nok til at møde de mål, Danmark er forpligtet til at nå i 2020 og 2050. Og ser man på danskernes forbrug og den klimabelast ning, den medfører, så går det den forkerte vej: Det er en udvikling, der afspejler det forhold, at hovedparten af verdens tunge produktion efterhånden finder sted i de nye udviklingsøkonomier – men det er stadigvæk i Vesten, der er det største forbrug per indbygger. Med andre ord er udledningen af drivhusgasser eksporteret til andre lande – uden at klimaet får det bedre af den grund. Det grundlæggende formål med CONCITO er at ændre på disse forhold.

118

KLIMAPOLITIKKEN

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

At flytte realpolitikkens grænser Det hele begyndte i november 2007. Der havde netop været afholdt valg til folketinget, og ud på de små timer var fintællingen på plads. Martin Lidegaard, der på det tidspunkt havde siddet i Folketinget for De Radikale i seks år, var lige netop ikke blevet genvalgt. I dagene efter modtog Martin Lidegaard en række henvendelser fra både virksomheder og ngo’er, der opfordrede ham til at starte en ny grøn tænketank i Danmark. Ræsonne mentet var enkelt: Klimaudfordringen er kommet for at blive – og der er et påtrængende behov for, at virksomheder, civilsamfund og forskningen i fællesskab peger på konkrete muligheder for at indrette samfundet i en mere bæredygtig retning. I samarbejde med denne artikels forfatter gik Martin Lidegaard derfor i gang med at opbygge en ny tænketank fra bunden. Målet var – og er – at samle de bedste og mest indflydelsesrige virksomheder, organisationer, forskere og enkeltpersoner i et netværk, der er uafhængigt af partipolitik og uafhængigt af kommercielle interesserer. Det første sikres gennem den brede medlemsskare, det sidste sikres ved, at langt hovedparten af tænketan kens finansiering kommer fra bevillinger fra almennyttige fonde. Netværket producerer fagligt underbyggede scenarier, der helt konkret pe ger på, hvordan transportsektoren, landbrugssektoren, energiproduktionen, byggeriet og forbruget kan udvikles i en retning, der er reelt bæredygtig, dvs. bidrager til samfundets velstand uden at ødelægge det ressourcegrund lag, samfundets velstand er baseret på. Som sagt, så gjort: I september 2008 var de første 90 medlemmer på plads, og en stiftende bestyrelse havde allerede over sommeren udarbejdet ved tægter for tænketanken. En bevilling fra TrygFonden samt medlemmernes indmeldelsesbidrag muliggjorde ansættelse af en direktør og en projektleder samt aflønning af formanden. Den første formand var Martin Lidegaard, indtil han blev klima, energi og bygningsminister i oktober 2011. Siden er det gået slag i slag: Der er gennemført projekter med støtte fra Re aldania, Nordeafonden, Roskildefonden, Promilleafgiftsfonden – og ikke mindst VELUX FONDEN. I dag er der otte personer ansat i sekretariatet. VELUX FONDENs støtte blev den væsentligste for CONCITO i 2010 og 2011, fordi det gennem denne bevilling er sikret, at en grundig, tværfaglig analyse af den danske klimapolitik kan udarbejdes, ligesom det har været muligt at udvikle selvstændige analyser af danskernes forbrugsmønstre. Det er med andre ord kernen i CONCITOs raison d’etre, som VELUX FON DEN finansierer og har valgt fortsat at finansiere frem til udgangen af 2013.

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

119

Ton CO2e/borger

Forbrugsudledning/borger Nationaludledning/borger 5

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

1990

1989

1988

1987

1986

1985

1984

1983

1982

1981

1980

År

Den årlige udledning af drivhusgasser målt i CO2-ækvivalenter pr. dansker. Den nationale udledning er den officielle udledning fra det danske kongerige, altså fra dansk produktion af energi og varer, opvarmning, elproduktion, landbrug, transportarbejde m.m. Forbrugsudledningen er den udledning, der kommer fra danskernes forbrug af varer, rejser, mad m.m. Forbrugsudledningen indeholder udledningen fra produktion af alle produkter og serviceydelser og dermed også importerede varer. Grafik: CONCITO

65%

18%

17%

Mad El, fjernvarme, olie og benzin Produkter, rejser og service

Simplificeret opgørelse af kilderne til danskernes forbrugsudledning. Det ses, at de områder, hvor energispareindsatsen har været fokuseret de sidste mange år, nemlig elforbrug, varmeforbrug, olieforbrug og forbrug af drivmidler til biler, fylder under en femtedel af danskernes samlede forbrugsudledning. Grafik: CONCITO

120

KLIMAPOLITIKKEN

Danskernes forbrug ikke bæredygtigt Udledningen af drivhusgasser fra Danmark er svagt faldende, primært på grund af en igangværende omstilling fra kulfyrede kraftværker til vedvarende energi. Derimod går det meget langsomt i både landbruget og i transportsektoren. Og ser man på danskernes forbrug og det drivhusgasaf-

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

Konkret har projektet haft som udkomme, at der nu foreligger to gange to årsrapporter, der begge indeholder en statusrapport og en anbefalingsrapport, som er formidlet direkte videre til det politiske niveau i Danmark. Derudover er der gennemført en 24 timers ’camp’, som har sat mediemæssigt fokus på danskernes forbrugsmønstre, ligesom det lykkedes CONCITO i samarbejde med Dansk Energi og Landbrug & Fødevarer at sætte behovet for en bæredygtig biomassepolitik på den politiske dagsorden. Og det er kernen i CONCITOs politiske arbejde: At gå sammen med de relevante aktører, hvoraf de fleste er medlemmer af CONCITO og samles cirka fire gange om året i vores faglige følgegrupper inden for transport, landbrug, energi, forbrug osv. og – baseret på en solid faglig basis – pege på mulighederne for at flytte realpolitikkens rammer. CONCITO kan nok ikke få Greenpeace og DSV (begge medlemmer af CONCITOs transportgruppe) til at enes om en fælles transportpolitik – men stillet spørgsmålet, hvordan Danmark mest kosteffektivt nedbringer CO2-udledningen fra transportsektoren med 20 % på 10 år, så kan både Greenpeace og DSV diskutere roadpricing versus bompenge versus forhøjede brændstofpriser og nå frem til at beskrive en række politiske scenarier, der hver især har fordele og ulemper.

tryk det har, går det den helt forkerte vej. Forbruget af elektronik produceret i Asien, forbruget af flyrejser og forbruget af kød trækker gennemsnitudledningerne op. Og her er man nok ved sagens kerne. Hvis verden skal gøre sig håb om ikke at forandre klimaet så meget, at bosætningsmønstre ændres radikalt med deraf følgende internationale krige og konflikter, så er det afgørende, at borgerne i både de ’gamle’ økonomier og de nye voksende økonomier ikke gør som hidtil. Skal et sådant mål nås, er der kun én realistisk vej frem, nemlig at Vesten går foran med at omlægge sine forbrugsvaner og viser resten af verden, at det kan lade sig gøre at leve et godt og tilfredsstillende liv uden at ødelægge Jordens ressourcer undervejs. Dermed handler klimaet om meget andet og mere end energipolitik. Klimaet er grundlæggende set den vigtigste indikator på, om vi er i stand til at omlægge hele vores økonomi og samfund i en bæredygtig retning, for der er en uomgængelig kobling mellem klima, forbrug, biodiversitet og vores anvendelse af Jordens sparsomme naturressourcer. Og kun grundlæggende nye politiske koncepter kan lægge grunden for de nødvendige forandringer. Derfor er det så positivt, at VILLUM FONDEN i foråret 2011 besluttede at donere knap 5 mio. kr. til CONCITO til at gennemføre et projekt over to og et halvt år om en grøn skattereform. Et projekt, der vil tage grundlæggende livtag med hele vores skattesystem og undersøge, hvordan man kan beskatte knappe ressourcer og miljøpåvirkning hårdere, mens selskabsskatter og indkomstskatter nedsættes i erkendelse af, at det giver mest langsigtet mening at tax what you burn, not what you earn.

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

121