arsskrifteksempler2007

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN

2007

Årsskrift 2007

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN

udvalgte opslag

satsning

En almennyttig

i nabolaget

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN styrker uddelingerne til projekter uden for Danmark A F KJEL D JUEL P ETERSEN

Kjeld Juel Petersen (f. 1953), cand.scient.pol. 1981. Siden 2001 direktør for VILLUM KANN RASMUSSEN FONDENs og VELUX FONDENs fælles sekretariat.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN besluttede i 2006 at satse en større del af sine uddelinger på projekter uden for Danmark, i første omgang primært i de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa. Beslutningen blev truffet efter et større forarbejde i Fondens ledelse, der blev afsluttet med en foreløbig udstikning af rammerne for Fondens uddelingsaktiviteter i perioden 2007-2011. Inden for disse rammer er det målsætningen at uddele rundt regnet en femtedel af Fondens samlede donationer i de næste fem år til projekter uden for Danmark. Projekter for socialt udsatte børn og unge i Polen og Ungarn er på forhånd tildelt en fortrinsstilling, men rammerne indeholder i øvrigt fleksibilitet til, at Fonden også kan gå ind i andre almennyttige projekter, også i andre lande i regionen eller det øvrige Europa.

10

E N A L M E N N Y T T I G S AT S N I N G I N A B O L A G E T

Der har været to væsentlige grunde til Fondens beslutning om at satse mere målrettet på udlandsdonationer: For det første henter Fonden som hovedaktionær i VKR Holding A/S en betydelig del af sine indtægter fra de aktiviteter, som især VELUX og VELFAC har opbygget uden for Danmark gennem de senere år. For det andet har Fonden udsigt til at opnå en større almennyttig og samfundsmæssig effekt pr. uddelt krone i de mindre velstående lande og regioner i den nye medlemskreds; de kæmper i disse år med en dybtgående omstillings- og demokratiseringsproces, hvis resultater vil have stor betydning for de gamle EU-lande, herunder ikke mindst nabolandet Danmark. Den større nytteværdi (”afkast”) pr. doneret krone skyldes, at de samfundsmæssige behov generelt er meget større i disse lande end i Danmark, samtidig med at omkostningerne er betydeligt lavere.

Til gengæld må Fonden acceptere, at udsigten til et større samfundsmæssigt afkast også er forbundet med en større risiko i form af muligt fejlslagne projekter. For at mindske denne risiko vil Fonden i de indledende faser af et muligt projekt bl.a. støtte sig på virksomhedsgruppens lokale erfaringer og kontaktnet, der er omfattende især i Polen og Ungarn.

Grønlandske børn. Foto: Helle Kjærsgaard / Red Barnet Red Barnet har modtaget ca. 10 mio. kr. til et værested for udsatte børn i Upernavik, Grønland. Omsorgssvigtede børn og unge skal her kunne opleve et fristed til at være trygge, få omsorg og mulighed for at lære.

Baggrunden er en hastig social omstillingsproces i Grønland, som skaber store sociale problemer for børn og unge pga. fattigdom, arbejdsløshed, alkoholmisbrug og vold i hjemmet.

Hertil kommer, at mange er i risiko for helt at falde ud af uddannelsessystemet.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

11

Ungarske børn og unge. Foto: Hungarian Interchurch Aid Folkekirkens Nødhjælp og Hungarian Interchurch Aid har modtaget ca. 5 mio. kr. til et stort bolig- og støtteprojekt for udsatte børn og deres forældre i det østlige Ungarn. Projektet ”Du er ikke alene” imødegår truende fattigdom og marginalisering af de svageste i et udkantsområde af Ungarn, hvor et stigende antal familier har mistet eksistensgrundlaget og er fanget i en håbløs situation.

12

At Fonden er endt med at prioritere projekter rettet mod en forbedring af børns og unges livsvilkår og voksenlivsudsigter, skyldes flere forhold: For det første er børn og unge de mest udsatte og sårbare i den aktuelle omstillingsproces, samtidig med at de er de mest modtagelige over for en social og pædagogisk indsats. For det andet er anstændige opvækstvilkår for de unge generationer og udsigt til et normalt voksenliv med gode chancer for et stabilt, selvforsørgende arbejdsliv en vigtig forudsætning for, at både den demokratiske og den økonomiske omstilling kan blive bæredygtig. Fonden vil derfor også lægge stor vægt på, at dens støtte går til projekter med et egentligt udviklingsperspektiv, der meget vel kan omfatte afhjælpning af et akut behov af helt elementær karakter (mad, bolig, beskyttelse mod misbrug, hygiejne osv.), men samtidig går langt videre i retning af at styrke de unges kompetencer over et bredt felt, lige fra lektiehjælp til jobtræning.

Overordnet er det Fondens mål at finde nicher og samarbejdspartnere, der giver mulighed for at uddele støtte til projekter med en særlig, gerne nyskabende profil, som mere end blot supplerer den støtte, de nye EU-lande i øvrigt modtager i disse år fra en række meget større kilder til finansiering af deres samfundsudvikling. I

E N A L M E N N Y T T I G S AT S N I N G I N A B O L A G E T

Foto: Helle Kjærsgaard / Red Barnet

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

13

den forbindelse vil Fonden lægge vægt på solid lokal forankring og udnytte sin frihed til at optræde fleksibelt, ubureaukratisk og fri af mere politiske dagsordener.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN starter ikke på helt bar bund med uddelinger til projekter i udlandet. I de senere år har Fonden således med mellemrum involveret sig i forskellige, især sociale og kulturhistoriske projekter uden for Danmark. Det gælder bl.a. i lande som Frankrig, Tyskland, Polen, Ungarn, Rusland og Bulgarien. Den nye udlandssatsning er dog mere målrettet og nødvendigvis baseret på et aktivt opsøgende arbejde fra Fondens side. Fonden har derfor rekrutteret nye medarbejdere med en specialiseret baggrund til at forestå udmøntningen af satsningen.

I løbet af 2007, satsningsperiodens første år, har Fonden især bestræbt sig på at opdyrke en række kontakter til såvel danske som udenlandske og internationale organisationer samt til enkelte konsulentfirmaer med erfaringer inden for udvikling og gennemførelse af internationalt finansierede projekter især i de nye EU-lande. Bagtanken har været, at Fonden ved at indgå i samarbejde med erfarne og velanskrevne organisationer m.fl. vil have udsigt til relativt hurtigt at kunne aktivere og indfri sine ambitioner i form af konkrete projekter og derved også relativt hurtigt kunne indhøste erfaringer uden at udsætte sig for alt for store risici.

I 2007 førte samarbejdet med disse organisationer samt aktivt opsøgende arbejde i felten da også hurtigt til opbygning af en bred portefølje af ansøgninger, der ved årets slutning havde givet konkret resultat i form af de første bevillinger til børne-unge projekter i Polen og Ungarn (samt i Grønland, der ganske vist ikke betragtes som udland, men hvor behovet for sociale projekter for børn og unge er mindst lige så stort som i mange af de nye EU-lande), jf. oversigten over årets uddelinger andetsteds i dette årsskrift.

Det er Fondens hensigt, at man i takt med opsamlingen af erfaringer fra de første uddelinger vil kunne gå ind i et bredere felt af projekter og i en bredere kreds af lande i regionen uden fortsat at være helt så afhængig af et tæt parløb med de store organisationer. I tråd med fondsstifter og opfinder Villum Kann Rasmussens motto: ”Et forsøg er bedre end tusind ekspertantagelser” sigter Fonden således på med tiden at have opnået praktiske erfaringer og indsigt til på egen hånd at kunne støtte kompetente, troværdige og så vidt muligt lokale kræfter med nytænkende forsøgsprojekter, som ikke nødvendigvis altid helt passer ind i de store internationale aktørers filosofi. Og forhåbentlig kan de bedste projekter med tiden tjene til

14

E N A L M E N N Y T T I G S AT S N I N G I N A B O L A G E T

inspiration for de lokale myndigheders fremtidige indsats i en langt større skala end den, Fonden nogensinde vil formå at løfte.

Det er bl.a. på den baggrund også Fondens hensigt at knytte en forskningsbaseret erfaringsopsamling til flere af de lidt større projekter, så man opnår et kritisk og solidt funderet grundlag for formidling af de bedste resultater og lærer af de fejlsatsninger, der næppe helt kan undgås. Erfaringsopsamlingen vil så vidt muligt ske ved samarbejde mellem lokale universiteter og danske forskere samt eventuelt internationale organisationer med forskningskapacitet.

Også i udlandet kan Fondens uddelinger af indlysende grunde kun blive dråber i en meget stor strøm. Men med held, omtanke og de rigtige samarbejdspartnere kan man håbe på, at nogle af de små dråber kan justere den store strøm i en gunstig retning – og derved gøre en positiv og varig forskel for de mennesker og samfund, som dråberne falder på.

Foto: Helle Kjærsgaard / Red Barnet

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

15

Efter godt tre års værftsarbejde på land søsatte Tall Ship Aalborg Fonden den 10. november 2007 det gode skib LOA, der nu gennemgår den sidste restaurering, inden det atter kan opleves på havet. Foto: Ajs Nielsen

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion Sektionsleder Geo Clausen Projekt: Indoor Environment and Childrens’ Health 7.000.000 kr.

Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Center for Skov, Landskab og Planlægning Centerdirektør Niels Ehlers Koch Nybygning til Skov & Landskab på Rolighedsvej 23, Frederiksberg 25.000.000 kr.

Mary Fonden Adm. direktør Ulla Brockenhuus-Schack Bevillinger til uddelinger via H.K.H. Kronprinsesse Marys fond 10.000.000 kr.

18

UDDELINGER

Det Kgl. Teater Direktør Michael Christiansen Ombytning af Stradivarius til Guarneri di Gesu violin til udlån til violinvirtuosen Nikolaj Znaider 8.000.000 kr.

Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet Institutleder John Renner Hansen Reparation af enestående ure fra Observatoriet på Østervold 853.500 kr.

LOA er bygget som en tremastet skonnert i Svendborg i 1922 og bliver i perioden 2004-2008 restaureret som barkentine, dvs. med råsejl på forreste mast og gaffelsejl på de to øvrige.

VELUX FONDEN har i 2007 støttet arbejdet med en bevilling på 0,5 mio. kr. Illustration: Ole Ubbesen

Tall Ship Aalborg Fonden Restaurering af det tremastede sejlskib LOA 500.000 kr.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

19

Cross Cultures Project Association (CCPA) Direktør Anders Levinsen Fortsat arbejde med fodboldskoler på Balkan 3.000.000 kr.

Red Barnet, København Programkoordinator Dorrit Hermann Etablering af værested for udsatte børn og unge i Upernavik, Grønland 10.305.575 kr.

Dansk Røde Kors, København Programkoordinator Betina Hansen ”Window of Opportunities”, et projekt der skal sikre nye muligheder for udsatte børn og unge i Polen 8.162.853 kr.

DNA er det centrale molekyle, der styrer hele vores arvemasse. DNA er opbygget af to molekylære strenge, som er sammenpasset med meget fintfølende kræfter til en dobbeltstreng. Uorden i sammenpasningen kan medføre alvorlige sygdomstilstande. Professor Jesper Wengel fra Syddansk Universitet har i 2007 modtaget ca. 7,8 mio. kr. fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN i støtte til et projekt, der vil kombinere ny DNAkemi med ny teknologi, hvor enkelt-/ dobbeltstrengsprocessen kortlægges helt nede på det enkelte molekyles niveau. Det vil have stor betydning for forståelse af DNA’s fysisk-kemiske egenskaber og for fremtidig biologisk diagnostik. Illustration: Michael Ströck

20

UDDELINGER

Folkekirkens Nødhjælp, København Projektkoordinator Jørgen Thomsen ”Du er ikke alene”, et projekt omkring krisehjælp, forebyggelse og støtte til re-integrering af udsatte unge og deres familier i Ungarn 4.913.368 kr.

Les Petites Soeurs des Pauvres, Frankrig Renovering af et ældrehjem i Amiens (Frankrig). Huset er hjemsted for 80 syge ældre 893.500 kr.

Herlufsholm Skole og Gods Tillægsbevilling til den nye kostafdeling – ”Bodilgården” – med plads til 36 elever 14.158.000 kr.

Syddansk Universitet, Institut for Fysik & Kemi Professor Jesper Wengel Projekt: Electronic Properties of DNA-based Molecules – SingleMolecule Nanoscience 7.887.341 kr.

Aarhus Universitet, Institut for Fysik & Astronomi Professor, dr.scient. Lars Henrik Andersen og lektor Steen Brøndsted Nielsen Anskaffelse af laserudstyr i forbindelse med studier af farvestofmolekyler i vakuum 591.500 kr.

Bag Warzawas smukke facader findes udsatte børn, der vil få gavn af VILLUM KANN RASMUSSEN FONDENs støtte i 2007 på ca. 5,5 mio. kr. til Nobody’s Children Foundation i Polen.

Dette er blot et af flere projekter for udsatte børn og unge i Polen, som Fonden støtter. Foto: Stockxpert

Nobody’s Children Foundation, Polen Monika Sajkowska og Maria Keller-Hamela Etablering af center til støtte for udsatte børn i Warzawa 5.569.737 kr.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

21

Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi Professor Stiig Markager Undersøgelse af potentialet for anvendelse af makroalger til produktion af bioethanol 1.966.500 kr.

Experimentarium Direktør Asger Høeg Køb af ejendom Tuborg Havnevej 7 30.000.000 kr.

Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard Etablering af permanent udstilling med titlen ”Darwin og evolutionen – da naturhistorien ændrede verdensopfattelsen” 4.350.000 kr.

Charles Darwin.

Foto: Auckland Museum

St. Aleksander Nevskij Kirke, København Andreas Rosen Rasmussen Restaurering af kirkebygningen 5.000.000 kr.

Roskilde Universitetscenter, Afdeling for Kultur & Identitet Lektor, dr.phil. Dan C. Christensen Udgivelse af biografi om Hans Christian Ørsted 100.000 kr.

Glarmesterlauget i Danmark Direktør Hans-Georg Nielsen Tillægsbevilling til bog om glarmesterfagets og glas- og vinduesproduktionens historie i Danmark 100.000 kr.

Uddelingerne i VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN beløb sig i 2007 i alt til 263.475.693 kr. (inkl. Fondens andel i samdonationer med VELUX FONDEN)

24

UDDELINGER

VELUX FONDEN ÆLDRE MENNESKERS AKTIVITET I alt 3.757.794 kr. (fordelt på 167 donationer) Heraf følgende større donationer: Dr.phil. Klaus Kjølsen, København Udgivelse af bogen: Det Kongelige Danske Hof 1660-2000. En forvaltningshistorisk oversigt 100.000 kr.

Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium Professor emeritus, dr.phil. Pétur M. Jónasson Udgivelse af bogen: Thingvallavatn – a miracle world under creation 400.000 kr.

Oia film og undervisningsmaterialer Filmproducent Anne Navntoft Filmprojekt: Den 3. alder i udviklingens tegn. Om Else Trærups arbejde i Burkina Faso 100.000 kr.

H.C. Andersen.

Foto: Odense Bys Museer

Forskningsstipendiat, cand.phil. Kirsten Dreyer Tillægsbevilling til projekt omkring H.C. Andersen og H. Scavenius 61.194 kr.

Rigshospitalet, Odontologisk Videnscenter Overtandlæge, konsulent J.O. Andreasen Etablering af interaktiv tandtraumedatabase til kvalitetssikring af behandlingen af tandtraumer 638.400 kr.

VELUX FONDEN

25

planter En fremtid med

AF B I RGE R L I N D B E RG M Ø L L ER

Birger Lindberg Møller (f. 1946), ph.d. 1975, professor ved Københavns Universitet (tidl. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole) 1984, leder af Center for Molekylær Plantefysiologi (PlaCe).

Medlem af bestyrelsen for International Institute of Tropical Agriculture (IITA), Ibadan, Nigeria, og af det Videnskabelige Udvalg ved Leibniz Institut für Pflanzenbiochemie, Halle, Tyskland, og ved l´Institut de Biologie Moléculaire des Plantes (IBMP), CNRS, Strasbourg, Frankrig.

Basal forskning på planteområdet vil kunne anvise løsninger på mange af de problemer, verdenssamfundet står over for med hensyn til global fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, plantebiomasse som effektiv energikilde samt udvikling af miljøvenlige produktionssystemer, der i stedet for at være afhængige af fossile brændstoffer er baseret på anvendelse af planter som ”grønne fabrikker”. Birger Lindberg Møller har stået i spidsen for et banebrydende og bredspektret forskningsarbejde, der udgør et vigtigt grundlag for denne fremtidige udvikling. Han er på denne baggrund tildelt Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. Prisen på 2.500.000 kr. skal ifølge Birger Lindberg Møller anvendes til fortsat forskning rettet mod udvikling af fremtidens kulturplanter, hvor højt stabilt udbytte selv under dårlige vækstforhold samt indholdet af sundhedsfremmende stoffer i vore fødevarer bliver centrale pejlemærker.

46

EN FREMTID MED PLANTER

Der stilles fra alle sider meget store forventnin­ ger og krav til fremtidens planteproduktion. Et stigende globalt befolkningstal kombineret med fortsat inddragelse af landbrugsjord til andre formål betyder, at udbyttet per arealenhed i det næste årti vil skulle forøges drastisk for at kunne imødekomme det globale fødevarebehov.

Inddragelse af mindre egnede arealer til plante­ dyrkning og mulige klimaforandringer betyder, at planter samtidig skal kunne modstå mere eks­ treme vækstbetingelser (kulde, varme, tørke, salt, oversvømmelse) og være mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme. Samtidig er der et stort ønske om, at vi ud fra planter skal kunne udvikle bioenergi, typisk blot omtalt som bio­ ethanol. I fremtiden vil planter også skulle kunne tjene som grønne fabrikker, der på miljøvenlig måde producerer stoffer (bioaktive molekyler, polymerer, simple udgangsmaterialer), som i dag produceres i den kemiske industri på basis af fos­ sile brændstoffer.

Endvidere ønsker vi også sundere fødevarer. Det betyder ikke blot fødevarer, der ved mere mild for­ arbejdning indeholder større mængde vitaminer og kostfibre, men også fødevarer (dvs. planter) med et nyt eller større indhold af sundhedsfrem­ mende stoffer. Der vil således i fremtiden ske en gradvis udviskning af forskellen mellem fødevarer og medicin, og der vil blive tale om, at en del af kostanbefalingerne vil blive tilpasset det enkelte menneskes behov afhængigt af individuelle gene­ tiske dispositioner. Konkurrencen mellem brug af planter til mange flere formål end hidtil vil betyde højere fødevarepriser.

Planters unikke biokemi En forudsætning for, at disse forventninger vil kunne indfries, er en bedre forståelse af de basale

nøgleprocesser, der ligger til grund for planters vækst og udvikling under ugunstige vækstforhold.

Planter er højt udviklede organismer og har man­ ge centrale livsfunktioner fælles med andre leven­ de organismer, også med mennesket. Den enkelte plante er imidlertid bundet til et bestemt vokse­ sted, som mere eller mindre tilfældigt er fastlagt som det sted, hvor det frø, planten stammer fra, er spiret. I modsætning til dyr kan planter derfor ikke flytte sig eller simpelthen flygte, når livsbetin­ gelserne bliver for dårlige, fordi der mangler vand og lys, er knaphed på mineraler i jorden, det bliver for koldt eller varmt, der er mange insektangreb og sygdomme, eller fordi planten møder voldsom konkurrence om vand, lys og mineraler fra andre planter.

For på disse præmisser at kunne klare sig har plan­ ter udviklet strategier, der er helt forskellige fra dem, dyr bruger. Disse strategier er baseret på, at planter råder over helt unikke stofskifteproces­ ser. Planter kan således ved hjælp af en proces, der kaldes fotosyntese, ved brug af sollysets energi og ud fra luftens carbondioxid og mineraler optaget fra jorden producere alle de organiske stoffer, som er nødvendige for opretholdelse af de basale livs­ funktioner. Planter skal således i modsætning til dyr og mennesker ikke have tilført vitaminer; dem fremstiller de selv.

Planter har desuden udviklet en evne til uden om hver enkelt celle at danne en kraftig cellevæg, som gør, at en plante kan stå oprejst uden at have no­ get skelet. Denne cellevæg udgør også en barriere mod skadelige insekter og sygdomsfremkalden­ de mikroorganismer, men tillader på samme tid transport af stoffer fra celle til celle på kontrol­ leret vis. Plantens cellevæg er opbygget af vigtige biopolymerer såsom cellulose, pektin og lignin, som finder stor anvendelse i vores dagligdag. Som

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

47

*

Forskellige sorter af kålplanter. Alle sorterne er et resultat af klassisk forædling af vild kål, Brassica oleracea, som på billedet er markeret med en stjerne. Foto: L. Dæhnfeldt A/S, M. Storey, bioimages.org.uk

48

EN FREMTID MED PLANTER

yderligere bolværk mod insekter og sygdomme er planter i stand til at producere et utal af bioaktive naturstoffer (sekundære metabolitter), ved hjælp af hvilke de kan forsvare sig mod angreb og kommunikere med andre planter. Sammenlignet med andre levende organismer er planter således naturens bedste syntesekemikere.

Planters plasticitet Det, at planter er bundet til et bestemt voksested, stiller meget store krav til fleksible vækstmønstre.

Hvis planten mangler lys, bliver den ranglet og langstrakt; er der mange insektangreb, producerer den flere og nye forsvarsstoffer; er der mangel på vand, udvikles et større rodsystem; er der mangel på nitrogen, fosfat eller svovl i jorden, bliver udbyttet i form af kerner, knolde eller frugter reduceret.

Disse synlige og markante ændringer afspejler, at planten i høj grad er i stand til at tilpasse sin levevis og dermed sit stofskifte efter omgivelserne. Det giver planten mulighed for selv under meget vanskelige vækstforhold stadig at sætte frø og dermed sætte næste generation i verden. Mennesket har gennem de sidste 10-20.000 år udnyttet denne plasticitet og forskellen mellem enkeltplanter til at udvælge planter, der fx gav de største frø eller flottest farvede eller mest velsmagende frugter.

Gennem tiderne er disse forskelle på mere og mere målrettet vis udnyttet til fremavl af sorter med nye ønskede egenskaber. Et velkendt eksempel er den vilde kålplante, som ved klassisk forædling har givet ophav til alle de former for dyrket kål, vi kender i dag, og som nu indgår i vores almindelige, daglige køkken. Denne forskelligartethed viser, at det er muligt i høj grad at tilpasse planter til vores behov, og det er forudsætningen for, at vi til stadighed har kunnet opnå udbyttestigninger. Dermed har vi kunnet brødføde en større og større befolkning på jorden. Det sidste store udbyttespring blev opnået under den ”Grønne Revolution” i 1960’erne. Ved bestråling lykkedes det at opnå nye sorter af især ris, hvede og majs. Deres stængler var kortere, og derved kunne de bære større aks og kolber uden at vælte. Den ”Grønne Revolution” medførte et næsten fordoblet høstudbytte.

Planter til mange formål De udbyttestigninger, der var følgen af den ”Grønne Revolution”, sikrede den globale fødevareforsyning i de efterfølgende årtier. Desværre førte udviklingen også til et unødigt stort forbrug af sprøjtemidler og kunstgødning og gav dermed anledning til mange af nutidens miljøproblemer. I

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

49

Dette maleri af Peter Bruegel den Ældre er fra 1565 og har titlen ”Kornhøsten (August)” og er ét ud af en serie, der samlet viser årets gang. Maleriet viser, at monokulturer af vores vigtigste kornsorter var udbredte allerede i 1500-tallet. Billedet viser også, at datidens kornsorter var omtrent lige så høje som menneskene, der arbejder i marken. De elitesorter, vi i dag dyrker, har meget kortere strå og kan derfor bære et større aks. Udvikling af disse sorter var basis for den ”Grønne Revolution” i 1960’erne.

dag står vi over for kravet om en ”Ny Grøn Revolution”, der skal være med til at sikre, at vi også de kommende årtier har fødevarer nok globalt set, og at fødevarernes kvalitet forbedres, således at de fx har større indhold af sundhedsfremmende naturstoffer.

Samtidig står det klart, at mængden af fossile brændstoffer (olie, gas og kul) er begrænsede, således at en stor del af landbrugsarealerne vil blive inddraget til produktion af bioenergi. Set over en endnu længere tidshorisont vil planter også skulle videreforædles, så de kan fungere som grønne fabrikker, der på miljøvenlig måde producerer stoffer (bioaktive molekyler, polymerer, simple udgangsmaterialer), som i dag produceres i den kemiske industri på basis af fossile brændstoffer. Der vil således opstå stor konkurrence om, til hvilke formål det forhåndenværende landbrugsareal vil skulle anvendes. Det vil dels blive styret af, hvilken indtjening landmanden kan opnå ved de forskellige anvendelser, men som en vigtig samfundsstabiliserende faktor vil det også blive styret fra politisk hold.

Molekylær planteforædling Udviklingen af fremtidens kulturplanter udgør en meget stor videnskabelig udfordring. Hvor klassisk forædling tidligere hovedsageligt var rettet mod større udbytte og bedre sygdomsresistens, dér vil fremtidens kulturplanter skulle forædles i mange forskellige

50

EN FREMTID MED PLANTER

og uafhængige retninger. Det skal ske for både at kunne opfylde krav om bedre fødevarekvalitet, let omsættelig biomasse til produktion af bioenergi og behovet for produktion af finkemikalier og nye funktionelle biopolymerer ved brug af planter som ”grønne fabrikker”.

Den helt afgørende og basale forudsætning for, at ovenstående ønsker til femtidens kulturplanter i teorien vil kunne opfyldes, er den store iboende plasticitet, som alle planter er i besiddelse af.

Men en anden lige så vigtig forudsætning er, at vi gennem basal forskning opnår viden om, hvordan denne plasticitet skabes dels gennem regulering af de enkelte stofskifteprocesser på mange forskellige niveauer, dels ved overordnet styring af samspillet mellem disse processer, og endelig ved at der kompenseres for ubalancer i planternes vækst og udvikling, også når dyrkningsbetingelserne er ugunstige.

Ved at forstå disse basale processer og deres begrænsninger kan grunden lægges for mere målrettet anvendt forskning rettet mod at opnå specifikke kulturplanter, der opfylder de stillede krav. Den basale forskning skal være tværfaglig og betjene sig af alle relevante teknologier. Det betyder, at mange forskergrupper skal arbejde sammen. Nogle skal have deres ekspertise inden for systembiologi, bioinformatik og strukturbiologi og kunne ekstrahere relevant information fra de massive datamængder, der er opsamlet i

Dette maleri af Henri Rousseau er fra 1910 og har titlen ”Drømmen”.

Maleriet giver indtryk af en helt uforstyrret ro og en drømmelignende, poetisk stemning. Nogen har fået bragt sofaen med den nøgne kvinde ind i regnskoven uden at knække en eneste gren, og de vilde dyr står som hendes beskyttere. Alle planterne vender deres blomster lige mod os for at være så smukke som muligt. På trods af den store detaljerigdom er der ikke afbildet et eneste insekt, og der er heller ikke tegn på, at insekter har gnavet af blade og blomster.

Denne naivistiske scene kunne også i dag være et billede på, hvordan nogle tror, og atter andre ønsker, at landbrugsproduktionen kunne finde sted.

Men de fleste afbildede planter er giftige, og meget få mennesker kan ernære sig i et sådant system. Men et sådant uforstyrret system er utroligt rigt på planter, der indeholder bioaktive stoffer, og mange naturfolk har indgående kendskab til disse planter og virkninger. Det er vigtigt at sikre, at både sådanne økosystemer og de naturfolk, der stadig lever i dem, sikres mulighed for at overleve fremmarchen af andre kulturer.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

51

genomprogrammer og proteindatabaser og er offentligt tilgængelige på nettet. Centralt står også deltagelse af forskere med stor ekspertise inden for de nye high-through-put ”omics” teknologier, der fx kan fastlægge ændringer i genernes udtryksmønstre (transcriptomics) og ændringer i indholdsstoffer (metabolomics) som respons på forskellige miljøpåvirkninger. Andre forskergrupper skal have deres styrke inden for klassisk plantefysiologi, plantebiokemi og molekylær biologi med fokus på netop de nøgleprocesser, der giver planter unikke egenskaber og plasticitet. Nye mikroskopiske teknikker har revolutioneret mulighederne for at følge disse processer direkte i den levende celle (bioimaging). Dermed er det muligt også ad denne vej at fremskaffe helt ny basal viden om planters stofskifteog transport-processer.

Dette forskningssamarbejde skal for at være effektivt og internationalt førende gøre brug af den rette kombination af genetisk velkarakteriserede modelplanter som mossen Physcomitrella patens, den tokimbladede korsblomst Arabidopsis thaliana (gåsemad) og bælgplanten Lotus japonicus i kombination med kulturplanter som ris, byg, hvede, kartoffel, cassava og poppeltræer. Der er i høj grad brug for basal forskning, som vil anvise unikke fremtidige anvendelsesmuligheder for planter, og som vil lede samfundsudviklingen i gavnlig retning.

Konkrete forskningsmæssige udfordringer En række helt konkrete problemstillinger, der skal løses ved den fremtidige plantebiologiske forskning, kan allerede nu identificeres. Fotosyntesen er en helt central proces. Hvis ikke de enkelte delprocesser i fotosyntesen forløber afbalanceret, dannes skadelige iltradikaler, der ødelægger de involverede proteiner. Det sker dagligt, fordi planter kun delvis er i stand til at tilpasse sig de kraftige ændringer i lysintensitet, temperatur- og vandforhold, der forekommer i løbet af et døgn. Dyrkning på udpinte landbrugsjorde og mere ekstreme dyrkningsforhold fx på meget saltholdige jorde stresser yderligere planterne. I højsædet bør sættes forskning, der giver os en bedre forståelse af de processer, som sætter planter i stand til fx at modstå ellers skadelige høje lysintensiteter og til efterfølgende at reparere de opståede skader. Således kan vi ved målrettet forædling sikre udvikling af planter med forbedret stress-tolerance.

Plantens cellevæg er også et centralt forskningsemne. Den kraftige cellevæg omgiver hver enkelt plantecelle. Cellevæggen er opbygget af vigtige biopolymerer såsom cellulose, pektin og lignin, som finder stor anvendelse

52

EN FREMTID MED PLANTER

A

6

TOTAL ION-MONITERING

B

Intens. x106

UDVALGT ION-MONITERING

C

13

Intens. x106

0.8

12 2

12

Vild type

12 12

0.6

14

4

0.2

6

17 8

0.8

1x

8

9

0.4

12 12 12

14

7

12 12

2x 6

14

13

14

7

3

8

11

3x 5

10

TIC

15

2

9 12

30

min

EIC 323 EIC 334

Nye analytiske metoder sætter os i stand til at analysere, hvilke indholdsstoffer der findes i en plante eller fødevare. Her vises eksempler på indholdet af sekundære metabolitter i blade af planten gåsemad (Arabidopsis thaliana), som ved gensplejsning har fået indsat ét, to eller tre gener. De tre gener koder samlet for alle de enzymer, der er nødvendige for at producere det bio-

5 5

EIC 337 EIC 363

14

13

dhurrin

0.2 25

13 14

10

12

0.4

20

EIC 309 EIC 316

16

12

0.6 12 12 12

2

4

0.8

4

15

12

1 1 1

0.2

13

17

12

6

6

14

12

p-hydroxybenzoic glucosides

0.4

12

12

5

0.6

2

16

12

10

0.8

4

15

13

9

0.2

6

5

Sinapoylmalat

12

p-hydroxybenzyl -glucosinolat

0.6

4

7

13

Sinapoylglucose

0.4 12

13

2

14

12

10

17 15

EIC 368 EIC 409

20

15 25

EIC 485 EIC 601

16 30

min

EIC 617 EIC 763

aktive stof dhurrin. Når hele biosyntesevejen indsættes, sker der ingen andre ændringer end, at planten nu producerer dhurrin, og planten kan derfor karakteriseres som substantiel ækvivalent med vild-typen. Når der kun indsættes ét eller to gener, dannes andre sideprodukter. Analyserne er foretaget ved hjæp af højtryksvæskekromatografi efterfulgt af massespektrometri.

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

53

Hammurabis lovstele. Relieffet udgør den øverste del af stelen og viser kong Hammurabi (1730-1688 f.Kr) modtage lovtavlerne af solguden Marduk. Allerede i det gamle Mesopotamien var der fødevaremangel i store byer som Babylon, og med love skrevet med kileskrift prøvede allerede datidens konger at sikre sig, at de bedste kornsorter blev dyrket, og at vandingskanalerne blev vedligeholdt ordentligt. Ellers blev der udskrevet ekstra skat!

54

EN FREMTID MED PLANTER

i vores dagligdag, og som indgår som vigtige kostfibre i vores mad.

Samtidig udgør planters cellevæg den største mængde biomasse på Jorden og vil således blive et helt afgørende udgangsmateriale for produktion af bioenergi i form af bioethanol og andre finkemikalier. Det skal afklares, hvordan disse vigtige biopolymerer dannes, og sammenhængen mellem deres struktur og funktion skal forstås bedre. Det vil afklare, i hvilken grad det ved molekylær forædling vil være muligt at indbygge biopolymerer med nye ønskværdige funktionelle egenskaber i cellevæggen. Det kan dels være polymerer, der fx kan erstatte nutidens brug af plastik, men også polymerer, der gør det nemmere og mere effektivt at udvinde bioenergi fra cellevæggen.

Et tredje helt centralt forskningsområde er planters bioaktive naturstoffer (sekundære metabolitter). Planter producerer et utal af disse stoffer. De kan fungere ved at indfange skadeligt UV lys, begrænse angreb fra insekter og mikroorganismer og sætte planterne i stand til at kommunikere med hinanden og advare om kommende insektangreb. Det skal afklares, hvordan udvalgte naturstoffer dannes og modificeres efter behov, således at de kan tjene de ønskede formål. Derved fås indblik i, hvordan mængden af ønskede naturstoffer kan opreguleres både ved udnyttelse af naturlig variation og molekylær forædling. Disse bioaktive naturstoffer anvendes i stort omfang også som lægemidler. Ved gennem molekylær forædling at optimere indholdet af helbredsfremmende naturstoffer i vores fødevarer kan omkostningerne til behandling af livsstilbetingede sygdomme forhåbentlig reduceres.

De ovenstående emner har mange fælles grænseflader, og en bedre forståelse af disse processer er helt central for udvikling af planter, som samlet set giver større udbytte. Udbytte har ikke været i centrum det sidste årti. Men med befolkningstilvækst og helt nye behov for planteafledte produkter til fremstilling af bioenergi bliver det i de kommende årtier igen et vigtigt forskningsfelt. En vigtig proces er her at afklare, hvordan planter styrer, om de skal bruge det kulstof, der fikseres ved fotosyntesen til yderligere vækst eller til dannelse af flere/større frø, frugter eller rodknolde.

På området bioenergi satses internationalt mest på produktion af bioethanol. På sigt vil det være langt mere hensigtsmæssigt at udvikle planter, der producerer mere kostbare stoffer. Efter udvin-

dingen af disse kan restprodukterne så evt. bruges til bioethanolproduktion. Når lønomkostningerne tages i betragtning synes en selvstændig produktion af bioethanol ikke at kunne blive økonomisk bæredygtig i den vestlige verden. Et forskningsmål vil være at udvikle selvforarbejdende planter, som, når cellen dør/høstes, selv nedbryder de komponenter i cellevæggene, der hæmmer udbyttet ved fermenteringen. Der er således tæt sammenhæng mellem de beskrevne forskningsområder.

Landbrugspolitiske udfordringer Kun i et tæt samspil mellem forskellige forskergrupper kan den nye viden, der er behov for, fremskaffes, således at der vil kunne anvises løsninger på mange af de problemer, det globale samfund i dag står over for med hensyn til global fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, plantebiomasse som effektiv energikilde og udvikling af miljøvenlige produktionssystemer, der ikke er baseret på fossile brændstoffer. Anvendelse af planter til helt andre formål end hidtil vil betyde højere fødevarepriser. Det kan udnyttes positivt, fordi det giver nye muligheder for indtjening i landbruget og vil øge interessen for at foretage yderligere investeringer og produktudvikling. Samtidig vil det fra politisk hold åbne mulighed for, at landbrugsstøtteordningerne fjernes, og at pengene i stedet anvendes som støtte til udbygning af jordbrugserhvervene i udviklingslandene. På denne måde vil de landbrugsarealer, der globalt er til rådighed, forhåbentlig kunne bruges langt mere effektivt og rigtigt, således at stigningerne i fødevarepriserne i udviklingslandene bliver begrænsede, og disse lande samtidig gives mulighed for at sælge fødevarer til den vestlige verden. De vestlige landes støtteordninger og toldbarrierer har hidtil hindret en sådan positiv udvikling.

Denne børstekogle fyr står i Ancient Bristlecone Pine Forest i White Mountains, Nevada, USA. Alderen af det ældste træ i denne stormomsuste lille skov er 4.700 år målt ved tælling af årringene i en lille udtaget boreprøve. Det frø, som dette træ stammer fra, er altså spiret, før Hammurabis lovsteleve blev udhugget i Mesopotamien. Det siger noget om planters robusthed og store plasticitet! Foto: Birger Lindberg Møller

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

55

Kvindehjemmet – Danmarks ældste og største kvindekrisecenter og hjemløseinstitution

Foto: Pernille Kaalund Guldbæk

AF B I R G I T S Ø D E RB E RG

Birgit Søderberg (f. 1953), socionom fra Roskilde Universitetscenter 1980. Speciale inden for børn og familier. Leder siden 1991 i kommunal forvaltning. Siden 2002 forstander på Kvindehjemmet.

56

KVINDEHJEMMET

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN og VELUX FONDEN har i 2004 doneret 20.000.000 kr. til en gennemgribende ombygning og modernisering af Kvindehjemmets bygning fra 1945, der ligger på Jagtvej i København. Kvindehjemmet er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Københavns Kommune om at drive et kvindekrisecenter og en hjemløseinstitution for 41 socialt udsatte kvinder og 25 børn. På baggrund af en interviewundersøgelse i 2001 fik Kvindehjemmets bestyrelse og ledelse tegnet et moderniseringsforslag i samarbejde med Wohlert Arkitekter. Byggeriet blev sat i gang 15. oktober 2006 og forventes færdigt med udgangen af marts 2008. Med donationen har det været muligt at lave et væsentligt kvalitativt løft af Kvindehjemmet, hvorved bygningen er blevet moderniseret og fremtidssikret til gavn for en sårbar og udsat gruppe kvinder og børn.

Herberg for hjemløse kvinder Kvindehjemmet blev stiftet i 1902, i allerførste udkast som ”Herberg for Hjemløse Kvinder”, på frivilligt initiativ af den foretagsomme kvindesagskvinde Vibeke Salicath. Hun satte sig i spidsen for en aktionskomite, som ved frivilligt arbejde fik samlet penge nok ind til, at der kunne indgås et lejemål på Gråbrødre Torv 10, og Herberget for Hjemløse Kvinder var en realitet.

At være et herberg tiltrak imidlertid for mange subsistensløse, og det var ikke den gruppe kvinder, man havde i tankerne. Det blev derfor året efter omdøbt til Kvindehjemmet og flyttede til mere egnede lokaler i Læssøesgade. København havde i 1902 ikke nogen lovgivning, der åbnede mulighed for at yde offentlig støtte til borgere, der var kommet i økonomiske vanskeligheder. Det fik man først i 1921 ved en lov om en selvstændig hjælpekasse. Ikke mindst på denne baggrund havde det filantropiske hjælpearbejde en stor betydning i hovedstaden.

Kvindehjemmet havde til huse i ejendommen i Læssøesgade indtil flytningen til den nybyggede ejendom, tegnet af arkitekten Louis Hygum, på Jagtvej 153 B + C i 1945. Bygningen huser også i dag Kvindehjemmet. Den officielle indvielse fandt sted 13. juni 1945 med deltagelse af Dronning Alexandrine som protektor for Kvindehjemmet. Der forestod nye tider for Kvindehjemmet, og som der stod i Berlingske Tidende: ”Smukt, hyggeligt og praktisk er det hele indrettet uden nogen form for luksus.” Det væsentlige ved ejendommen var, at der nu var etableret enkeltværelser til Kvindehjemmets beboere, der dengang talte 61. Det var fra starten overfyldt pga. den meget vanskelige boligsituation for hjemløse, der opstod efter krigen.

Kvindehjemmet var i udgangspunktet inspireret af datidens ”settlement”-tanker, inspireret fra storbyer som London, Chicago og Edinburgh. Grundidéen i settlementtanken var, at borgerskabets og middelklassens socialt engagerede borgere ideelt bosatte sig i de fattigste kvarterer og gjorde kvartererne til operationsbase for et direkte møde med de mennesker, de satsede på at hjælpe.

Nærkontakten mellem godgørende hjælpere og de nødstedte skulle udvirke, at relationen mellem dem fik karakter af en gensidig læreproces – med det formål at skabe ”social fred”.

Hovedparten af husets elinstallationer er af ældre dato og udtjente.

Værelserne har kun ganske få eller én stikkontakt. Foto: Wohlert Arkitekter

Indgangstrappens gavl er porøs og skal brydes ned. Hele indgangspartiet ændres i moderniseringsforslaget, og der opstilles, som noget helt nyt, et elevatortårn. Foto: Wohlert Arkitekter

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

57

Hjælp til selvhjælp Formålet med at etablere Kvindehjemmet var ”at yde billig mad, logi og opholdssted for dårligt stillede kvinder”. Det skulle realiseres med et folkekøkken, en vuggestue, et midlertidigt hjem for ammende mødre med spædbørn, et herberg for arbejdssøgende kvinder og et værnehjem for enligstillede arbejderkvinder. Det var Vibeke Salicaths bærende idé, at de kvinder, der fik ophold på institutionen, selv skulle bidrage til opretholdelse af livet og derved dygtiggøre sig for senere uden for Kvindehjemmet at kunne tjene til livets opretholdelse.

Der var således ikke tale om at yde almisser, fordi grundantagelsen var, at ”ingen hæderlige kvinder ønsker almisser”. Modtog vanskeligt stillede mennesker almisser, så var det holdningen, at det skadede deres selvfølelse, og at de ville få status som tiggere. Under sloganet ”hjælp til selvhjælp” ønskede man at række en hjælpende hånd til de kvinder, som evnede og ønskede at hjælpe sig selv på vej. Endelig ønskede man også, at Kvindehjemmet skulle være en ramme for åndelig påvirkning fx ved oplæsning og foredrag om aftenen.

Avantgardistisk socialfilantropi Grundlæggeren Vibeke Salicath var en kvindesagskvinde, der gik ind for formel, lovmæssig ligeret mellem mænd og kvinder. Hun var ikke i tvivl om filantropiens grundlæggende eksistensberettigelse, dens samfundsmæssige funktion og dens værdi. Hun var foregangskvinde for det, der siden blev kaldt socialfilantropien, et begreb, hun selv anvendte, og som handlede om, at hun ønskede en professionalisering af velgørenheden.

Hun mente, at filantropien var rigtig og nødvendig, fordi man altid skulle have hjertet med, når man ville gøre en indsats for andre mennesker. Og

58

KVINDEHJEMMET

hjertet ville blive væk, hvis den offentlige forsorg alene skulle stå for fattigplejen. (”Ingen visdom og ingen menneskelig retfærdighed kan tilintetgøre parablen om den barmhjertige samaritan” – har hun skrevet om filantropiens avantgardefunktion i forhold til den offentlige forsorg tilbage i 1914.)

Velgørenhedsarbejdet udviklede sig efterhånden til egentligt socialt arbejde, som vi kender det i dag.

Fra filantropi til velfærdsstat Kvindehjemmet har gennem de mange år, det har eksisteret, skiftet både udseende og funktioner mange gange i takt med det omgivende samfunds og miljøs udviklinger og skiftende behov. Socialreformen i 1933 og Herbergsloven fra 1936 betød, at det offentlige kunne indgå driftsoverenskomst med selvejende institutioner og yde dem driftsstøtte. Kvindehjemmet har hele tiden modtaget en vis begrænset statsstøtte samt visse kommunale tilskud, men der har været lange perioder i Kvindehjemmets historie, hvor økonomien var dårlig og endog i perioder kritisk.

Velfærdsstatens udvikling op igennem 60’erne og 70’erne og udviklingen i socialpolitikken – med Bistandslovens indførelse – udvirkede, at Kvindehjemmet i 1976 fik en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Denne driftsoverenskomst betød ikke kun et bedre økonomisk grundlag at drive Kvindehjemmet på, men den betød også, at Den Selvejende Institution Kvindehjemmet blev tillempet og underlagt kommunens overordnede socialpolitik.

Fra bistand til service Fra at have været en forsorgsinstitution efter Bistandslovens § 105, hvis primære formål var at tilbyde midlertidigt ophold til boligløse kvinder, blev Kvindehjemmet en § 94 institution med den

Et værelse på 8 m2 har dannet rammen om kvinders liv i op til over et år ad gangen. I det nye moderniseringsforslag skabes der en langt bedre boramme for kvinder og børn. Foto øverst: Pernille Kaalund Guldbæk. Foto venstre: Wohlert Arkitekter

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

59

nye Lov om Social Service, iværksat i 1998. Kvindehjemmets generelle funktion blev nu at være en akutinstitution og et ”botilbud” til kvinder med og uden børn – herunder voldsramte og/eller truede kvinder. Den tunge ”forsorgsgruppe” – de sindslidende, alkoholikerne og stofmisbrugerne – var ikke målgruppen; det blev primært begrundet i hensynet til børnene.

Kvindebevægelsens indflydelse Kvindebevægelsen tog fat på problemet med vold mod kvinder allerede først i 1970’erne. Kvindehjemmet satte i 1980’erne særligt fokus på vold og kunne i 1981 registrere, at 69 % af de kvinder, der havde boet på Kvindehjemmet det år, kom på grund af vold eller trusler om vold eller samlivseller ægteskabelige problemer. Denne procentvise fordeling mellem vold og ægteskabelige problemer på 60-70 % og hjemløshed af andre sociale årsager på 30 til 40 % har været gældende lige siden, og Kvindehjemmet udviklede sig fra starten af 80’erne til et krisecenter med en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger, socialrådgivning og særlig ekspertise i voldsramtes problemer. 1. januar 2005 fik kvindekrisecentrene deres egen paragraf i Serviceloven, så Kvindehjemmet er i dag paragrafmæssigt både et kvindekrisecenter og en hjemløseinstitution/botilbud.

Kvindekrisebevægelsen var også med til at bringe fokus på børnene og deres – ofte – oversete behov. Det resulterede i, at der i 1996 blev startet et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle nye metoder til at yde krisehjælp til børn, og i dag har Kvindehjemmet et fast etableret tilbud til børn, kaldet Børnetræet.

Udviklingen i brugergruppen Fra 1970’erne og frem er kvinder fra det meste

60

KVINDEHJEMMET

af verden kommet til at udgøre den største del af Kvindehjemmets beboere. Mellem 60 og 70 % af kvinderne har anden etnisk baggrund. Dog udgør de danske kvinder fortsat den største etniske gruppe. ”Den typiske kvindehjemsbruger” kan i dag karakteriseres som en københavner-kvinde mellem 21 og 41 år. Hun har et eller flere børn i alderen 0-3 år, og hun er på kontanthjælp. Hun henvises til Kvindehjemmet af en kommunal forvaltning eller henvender sig selv. Hun henvender sig oftest på grund af vold eller samlivsproblemer.

Halvdelen af de etniske kvinder er familiesammenførte, og en tredjedel heraf er gift med en herboende mand med dansk statsborgerskab.

Modernisering og ombygning Kvindehjemmet bad i 2001 Danmarks Pædagogiske Institut v/Inge Bryderup om at lave en interviewundersøgelse med det formål at afklare, hvorvidt brugerne oplevede at få den nødvendige hjælp og støtte under opholdet.

Rapporten pegede blandt flere væsentlige konklusioner på, at der blandt beboerne generelt var stor tilfredshed med den hjælp og rådgivning, de fik fra personalet, men at der var utilfredshed med de fysiske rammer. Værelserne var for små, og der var for dårlige muligheder for at have et privatliv/ familieliv. Huset fremstod for institutionspræget.

Rigtig mange vægtede fællesskabet med de andre beboere og deres børn, men mente samtidig, at de fysiske rammer ikke gav tilstrækkelige muligheder for social udfoldelse, og at rammerne i sig selv kunne virke konfliktskabende.

Et særskilt afsnit omhandlede betydningen af længerevarende ophold – et tema, som ikke fra starten var formuleret som undersøgelsestema, men som mange af de interviewede kvinder beskæftigede sig så indgående med, at det gav anledning

Kvindehjemmet ønsker at bevare fælles køkkener og opholdsrum, fordi de fungerer godt som naturligt og utvunget mødested for kvinder og børn. Men i moderniseringsforslaget gives langt bedre plads til den fælles udfoldelse. Foto øverst: Pernille Kaalund Guldbæk.

Foto venstre: Wohlert Arkitekter

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

61

til særlig bevågenhed. Ventetiden på en bolig i Københavns Kommune bevirkede, at kvinder og børn kunne komme til at bo op til et år på Kvindehjemmet. Dette kan have alvorlige konsekvenser følelsesmæssigt og socialt. Det kan påvirke kvindernes overskud til at klare den efterfølgende selvstændige livssituation. Hvis man bor for længe på Kvindehjemmet, kan det knibe med at opretholde de oprindelige sociale kontakter, ligesom man mister lyst og initiativer til at lære nye beboere og deres børn at kende. Børnene får herved heller ikke optimale muligheder for at komme videre med deres liv. Kvindehjemmet kan ikke løse problematikken med de længerevarende ophold alene. Her spiller de kommunale myndigheder og boligpolitikken en afgørende rolle. Men ved at geare husets indretning på en anden og mere hensigtsmæssig måde ville vi kunne give den pædagogiske indsats bedre vilkår og derved også fremme børnenes muligheder for udvikling.

En ny type institution Med så klare konklusioner omkring børn og familieliv og manglende trivsel besluttede Kvindehjemmets bestyrelse og daglige ledelse at lade Wohlert Arkitekter udarbejde et moderniseringsprojekt. I efteråret 2003 var projektet færdigt, og det blev forelagt Københavns Kommune, der stillede sig velvillig over for projektet, men så sig ude af stand til at bidrage med midler til projektets gennemførelse. Det blev herefter forsøgt at søge fondsmidler til projektet, og kort før årsskiftet 2004 havde de store fonde VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN, VELUX FONDEN, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Egmont Fonden, Augustinus Fonden og OAK Foundation bevilget i alt 37 millioner kr. Gennemførelsen af projektet

62

KVINDEHJEMMET

krævede, at Københavns Kommune skulle flytte en vuggestue. De besværligheder, det medførte, kombineret med et enormt byggeboom, medførte, at projektet efter endt udbud først kunne påbegyndes 15. oktober 2006.

Ideen med renoveringen var at skabe en ny institutionsform, hvis indretning vægtede både det individuelle perspektiv og et fælles opholdsmiljøperspektiv. Kort skitseret indeholder projektet syv elementer.

1. Modulerbarhed og flerfunktionalitet. Værelserne skal gøres modulerbare og flerfunktionelle. Dette gøres ved at lave køjesenge, som er væghængte og kan klappes op mod væggen, så sengepladsen kan omdannes til legeplads. Børnene får herved plads til at lege på værelset, enten alene, når der er behov for det, eller sammen med andre børn. Ved at etablere en skydevæg gøres værelset også mere rummeligt og legevenligt, men kan også lukkes af ved børnenes sengetid, så der bliver fred til at sove, samtidig med at mor kan sidde lidt for sig selv om aftenen, hvis hun har brug for det. Der bliver desuden etableret en skriveplads med mulighed for edb-tilkobling.

2. Bedre rammer om familielivet. Vi ønsker, at der skabes mere optimale rammer for familielivet. Kvinderne skal kunne trække sig tilbage med børnene i en spise-, bade- eller sengelægningssituation. Der bliver indrettet et lille badeværelse med indbygget pusleplads og en lille spiseplads med et bord, der kan slås op, så den lille familie kan spise i fred, når der er brug for det. Der er desuden blevet lagt vægt på, at væggene mellem de enkelte værelser isoleres bedre. Støj fra både børn og voksne er generelt en kilde til konflikter mellem beboerne.

Kvindehjemmets bygning er fra 1945 og har aldrig undergået omfattende forandringer.

Moderniseringsforslaget giver hele huset et nyt og moderne udtryk, hvor kvalitet og brugerhensyn går op i en højere enhed til gavn for en udsat og sårbar gruppe mennesker. Fotos: Pernille Kaalund Guldbæk

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

63

3. Fælles køkken/dagligstue samt ekstra lånedagligstue. Vi ønsker at etablere fælles køkken og dagligstue samt en ekstra lånedagligstue på hver etage.

Vi har prioriteret at bevare fælleskøkkenerne, idet køkkenet er et naturligt og utvungent mødested sammen med dagligstuerne, hvor kvinderne mødes og skaber kontakt og netværk. Den ekstra dagligstue kan lånes af etagens beboere, når man har gæster, vil holde fødselsdage, eller hvad det nu kan være af lejligheder, hvor man har brug for at invitere familie og netværk og have mulighed for at være sig selv.

4. Fælles børnerum. Vi etablerer børnerum på hver etage for de mindre børn, hvor man i indretningen tager højde for, at børnene kan være der uden opsyn. Børnerummene placeres derfor i umiddelbar nærhed af køkken/dagligstue. Vi ved, at det har betydning for børnenes trivsel, at der bliver satset bevidst på materialer og farvevalg. Vi ved, at børnene skal bibringes oplevelsen af, at rummet gerne må bruges ved, at materialerne er gedigne, og udvalget er spændende, så vi undgår for megen irettesættelse og ”skælden ud”. Det, vi her gerne vil udvikle, er samspillet mellem rum, indretning og aktivitet som en god og oplagt videreudvikling af Børnetræet, som er Kvindehjemmets krisehjælpstilbud til børn.

5. Aktivitets- og spillerum for større børn. Der vil blive indrettet både et spille- og aktivitetsrum samt et særskilt computerrum for de større børn for at imødekomme deres behov. Vi vil samtidig satse på, at aktiviteterne på Kvindehjemmet kobles med aktiviteter ”ude i byen”.

64

KVINDEHJEMMET

6. Gangfladen på boetagerne brydes. Den lange institutionsgang brydes på hver boetage af et spil mellem lys og gulvflade. Gulvet beklædes med forskellige farver linoleum, der veksler mellem hinanden, og der etableres indirekte vægbelysning.

Vægge ved køkken, dagligstue og legestue bygges op som glasvægge med ”indbagte” persienner, der tillader lyset at komme igennem og herved også er med til at bryde det lange gangareal.

7. Løft af facaden og indgangsparti. Som et sidste element giver moderniseringsprojektet også et tiltrængt løft i forhold til facade og indgangsparti.

Dette sker ved, at der som noget helt nyt etableres elevator og ny indgangstrappe. I legerum og i dagligstuer etableres franske altaner. Dette giver ikke alene en rigtig god lysvirkning i rum og gangarealer, men det bryder også den udvendige facade på en interessant måde. Femte og øverste etage forsynes med fire dagligstuer, hvor der etableres store vinduespartier, således at der er udsigt over hele København, samtidig med at facaden/ taget får et løft med de store flotte vinduer.

Byggeriet blev som sagt sat i gang 15. oktober 2006 og forventes færdigt med udgangen af marts 2008. Alle materialer er omhyggeligt udvalgt, således at huset kommer til at fremstå kvalitetsbevidst, moderne og fremtidssikret, og den generøse donation bliver til gavn for en sårbar og udsat gruppe kvinder og børn.

Foto: Pernille Kaalund Guldbæk

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG VELUX FONDEN

65

Parkinsons sygdom – nye dyremodeller kan hjælpe patienterne i fremtiden

AF K I M M O J E N S E N

Kimmo Jensen (f. 1969) er medicinsk kandidat fra Aarhus Universitet 1996, ph.d. i 2000 og dr.med. i 2003 fra samme universitet på afhandlinger om hjernens celle-til-celle kommunikation. Efter forskning på University of California, Los Angeles, USA, og Lunds Universitet, Sverige, ansat som lektor og forskningsleder på Institut for Fysiologi og Biofysik, Aarhus Universitet, hvor han leder ”Synaptic Physiology Laboratory”. Artiklen er skrevet i samarbejde med adjunkt, ph.d. Marina Romero-Ramos.

VELUX FONDEN har i 2006 bevilget 800.000 kr. til udforskning af Parkinsons sygdom i nye dyremodeller. Disse avancerede dyremodeller er baseret på genoverførsel ved hjælp af indsprøjtning i hjernen af ”virus”-partikler, som leder til en Parkinson-lignende proces i dyrene. Herefter udforskes hjernevævet i mikroskopet og ved hjælp af elektriske målinger med mikroelektroder. Dette danner baggrund for

84

PA R K I N S O N S S Y G D O M

at forstå ændringer i de enkelte hjerneceller og deres indbyrdes kommunikation, der leder til Parkinsons sygdom. Denne nye kombination af flere teknikker er nødvendig for at komme dybere til bunds i forståelsen af årsagerne til sygdommen og for at kunne udvikle nye behandlinger for Parkinsons sygdom, der i fremtiden vil komme patienterne til gode.

Mange har sikkert en bekendt, eller måske et familiemedlem, som er ramt af Parkinsons sygdom (”rystelammelse”). Man vil se, at disse personer ofte har rystelser i hvile, men samtidig er stive i kroppen og vil have besvær med at igangsætte bevægelser. Når sygdommen starter, vil personen efter nogen tid gå til lægen og berette om sine symptomer. Lægen kan herefter igangsætte yderligere undersøgelser og kan på baggrund af disse informationer bekræfte eller afkræfte diagnosen. Såfremt diagnosen bekræftes, kan behandling sættes i værk, typisk med tabletter og i helt særlige tilfælde med hjerneoperation, hvor der kan indsættes elektroder i hjernen. Imidlertid kan den nuværende behandling kun holde symptomerne nede, og sygdommen vil stadig skride langsomt frem, indtil patienten af den ene eller anden årsag dør.

Bevægeforstyrrelserne, som beskrives ovenfor, er karakteristiske for den type problem, der opstår i hjernen ved Parkinsons sygdom. Imidlertid kan symptomerne skifte meget over tid, og de kan mindskes, når personen indtager sin medicin, som i mange tilfælde kan afhjælpe problemerne. Behandlingen af Parkinsons sygdom er dog langt fra optimal, da nogle patienter ikke opnår en god effekt af medicinen, ligesom tabletterne kan svigte efter nogen tid eller give bivirkninger. Desuden hindrer medicinen ikke de celleprocesser, der forårsager, at sygdommen skrider frem.

Det er derfor nødvendigt med fortsat forskning i Parkinsons sygdom og dens opståen. I denne artikel vil vi se på den seneste forskning inden for Parkinsons sygdom og beskrive nogle af de forskningsprojekter, der blandt andet foregår i Danmark og på Aarhus Universitet, hvor nye dyremodeller undersøges med avancerede målemetoder. Dette er skridt på vejen til at opnå en dybere forståelse af sygdommen og ultimativt udvikle nye behandlingsmuligheder, der kan bremse sygdommens opståen og udvikling.

FACTS OM PARKINSONS SYGDOM • Rammer cirka 1% af befolkningen • I Danmark har således omkring 5-6.000 personer Parkinsons sygdom • Sygdommen starter oftest i 60-års alderen TYPISKE SYMPTOMER • Rysten i hvile (hviletremor) • Stivhed i kroppen (rigiditet) • Langsomme bevægelser (bradykinesi) BEHANDLING • Oftest tabletbehandling (flere typer findes) • Behandlingen er meget individuel • Fysisk aktivitet og aktiv livsførelse er vigtig • I helt særlige tilfælde tilbydes operation med indsættelse af elektroder i hjernen • Fremtidige behandlinger kan måske omfatte transplantation af nerveceller eller helt nye typer af medicin

Hvorfor opstår Parkinsons sygdom?

Man har i mange år vidst, at Parkinsons sygdom er en fremadskridende sygdom, som skyldes et tab af bestemte nerveceller dybt inde i hjernen. Hjernen består af mange dele, der hver indeholder forskellige typer nerveceller. Disse nerveceller danner indbyrdes netværk, som ofte udøver bestemte hjernefunktioner i samspil

VELUX FONDEN

85

med kroppen, såsom syn, hørelse, følesans, hukommelse eller kontrol af bevægelser.

De nerveceller, der dør ved Parkinsons sygdom, udskiller signalstoffet dopamin, som er nødvendigt for at kunne bevæge kroppen normalt. Disse særlige dopamin-nerveceller indeholder et sort pigment, som farver hjernevævet sort i denne dybe del af hjernen. Man har således observeret ved obduktioner, at den sorte substans (eller ”substantia nigra”, som lægerne kalder den) var borte eller skrumpet hos patienter, der var døde med Parkinsons sygdom. Til gengæld fandt man i mikroskopet særlige klumper eller ophobninger af et andet materiale i de døde nerveceller, der benævntes ”Lewy-legemer” efter den læge, der fandt dem for næsten hundrede år siden. I mange år vidste man ikke, hvilken rolle disse ”Lewy-legemer” spillede, eller hvad de indeholdt, eller om de i øvrigt havde slået nervecellerne ihjel. Alt dette ændrede sig for omkring ni år siden, da forskerne fandt et meget vigtigt protein, ”alpha-synuclein”.

Et gennembrud Indtil for nylig var Parkinsons sygdom ikke anset for at være arvelig. For nogle år siden opdagede en gruppe hjerneforskere imidlertid nogle særlige italienske familier, som var hårdt ramt af en sjælden arvelig form for Parkinsons sygdom. Efter grundige undersøgelser konkluderede forskerne, at disse italienske familier havde en usædvanlig gen-ændring, som kunne kobles til sygdommen. Gener er cellernes informationscentraler, der fortæller, hvordan cellen skal arbejde og opføre sig. Ud fra genernes informationer producerer cellerne proteiner, der så sætter arbejdet i værk.

Det gen – og dermed det protein – der var ændret hos de italienske Parkinson-familier, kaldes ”alpha-synuclein”. Dette protein findes faktisk normalt i mange dele af hjernen hos mennesker uden Parkinsons sygdom, men til overraskelse for forskerne var dette protein hovedbestanddel i de såkaldte ”Lewy-legemer” hos alle Parkinson-patienter. Man havde altså nu fundet indholdet af ”Lewy-legemerne” og kunne mistænke, at ”alpha-synuclein” og processen, der leder til dannelsen af ”Lewy-legemer”, havde slået nervecellerne ihjel i en langsomt fremadskridende proces hos patienter med Parkinsons sygdom. Noget var altså gået galt i proteinernes opførsel, og proteinerne havde klumpet sig sammen i nervecellerne.

Dette fund var et stort gennembrud i Parkinson-forskningen af flere årsager. Når forskerne finder et vigtigt protein, som er involveret i en sygdom, kan en lang række forskningsprojekter sættes i gang: 1) Man kan under-

86

PA R K I N S O N S S Y G D O M

Gen, der skal indsættes i dyret

Hjælper-virus

Cellekultur i Petriskål

Virus-lignende partikel

Elektrofysiologisk undersøgelse

Injektion i hjernen

Nervecelleforandringer

Elektrisk “fingeraftryk” af cellen

Når et vigtigt gen for en sygdom er kendt, kan hjerneforskerne ved hjælp af genteknologi opstille en dyremodel, der ”efterligner” sygdommen hos mennesket.

Ved Parkinsons sygdom er sådanne dyremodeller meget vigtige for at udforske, hvorfor sygdommen opstår og skrider frem, samt for at teste nye potentielle behandlingsformer. Øverst til venstre: Først fremstilles udvalgte gensekvenser, der indeholder det interessante gen (fx ”alpha-synuclein”), som indsættes i en ”cellefabrik” i en cellekultur. Derefter oprenses virus-lignende partikler, som indsprøjtes i dyrets hjerne ved en meget præcis operation. Herefter begynder nervecellerne at produ-

cere det sygdomsfremkaldende protein, og vi mener, at cellerne allerede på dette tidspunkt begynder at opføre sig abnormt. Når disse processer skrider længere frem, opstår de første symptomer på Parkinsons sygdom. Ved hjælp af detaljerede elektrofysiologiske undersøgelser kan forskerne opnå en yderst vigtig indsigt i den abnorme funktion og identificere mål såsom receptorer eller ion-kanaler, som lægerne derved kan ramme med medicin. Målet med forskningen er, at medicinen i fremtiden skal kunne bremse Parkinsons sygdom. Grafik: Forfatterne

VELUX FONDEN

87

Virus-lignende partikler trænger ind i nervecellen

Alpha-synuclein (ses i rødt) begynder at forstyrre cellefunktionen

Alpha-synuclein i cellen medfører langsom nedbrydning

Cellen begynder at skrumpe og kan ikke længere fungere normalt

Nervecellen er død, og Parkinsons sygdom opstår

Forskerne kan efterligne Parkinsons sygdom ved at indsætte et sygdomsfremkaldende protein i nerveceller i dyremodeller. Når de virus-lignende partikler er trængt ind i nervecellen, begynder en langvarig proces, der til slut slår cellen ihjel. Først producerer cellen proteinet ”alpha-synuclein”, der begynder at forstyrre cellefunktionen. Herefter nedbrydes nervecellen langsomt, og

88

PA R K I N S O N S S Y G D O M

dens cellelegeme og udløbere skrumper. Til slut dør nervecellerne, og Parkinsons sygdom opstår. Det er målet at bremse dette cellehenfald ved først at undersøge, hvordan ”alpha-synuclein” indvirker på cellens funktioner, og dernæst ved at teste medicin, der kan bremse dødsprocessen. Grafik: Forfatterne

søge proteinet i detaljer ved hjælp af forskellige videnskabelige metoder og udvikle hypoteser om sygdommens årsag og forløb. 2) Man kan lave dyremodeller, der efterligner sygdommen, ved hjælp af genmanipulation, som kan afsløre, hvordan sygdommen skrider frem. 3) Man kan teste nye lægemidler og andre interventioner på dyremodellerne, hvilket er grundlag for at udvikle nye behandlingsformer.

Nye dyremodeller Det meget interessante fund, at proteinet ”alpha-synuclein” er involveret i Parkinsons sygdom, førte til, at forskerne nu kunne lave nye dyremodeller af sygdommen i blandt andet rotter og mus. Rotter og mus er meget populære inden for hjerneforskning, da deres hjerne til en vis grad indeholder samme hjernecentre og nervebaner som hos mennesker. Forsøgene, der er underlagt strikse etiske regler, kan altså give vigtig information om påvirkning af forskellige hjernecentre, der ligner menneskets. Vores nye dyremodeller af Parkinsons sygdom i rotter eller mus laves ved hjælp af indsprøjtning i hjernen af specielt designede virus-lignende partikler. Dette leder til, at ”alpha-synuclein” pludselig optræder i nervecellerne i øget mængde. Man vil observere en Parkinson-lignende proces i dyrene, der skrider langsomt frem, i form af tiltagende bevægeforstyrrelser. Når hjernen undersøges under mikroskopet, vil man se, at ”den sorte substans” er mindsket og en ophobning i cellerne af ”alpha-synuclein”. Da vi samtidig ved hjælp af genetisk manipulation kan gøre nervecellerne selvlysende, kan vi i forskningslaboratoriet udtage hjernevævet på bestemte tidspunkter og følge, hvordan de selvlysende celler ændrer funktion, som tiden skrider frem.

Nervecellernes indbyrdes kommunikation Tabet af dopamin-producerende nerveceller i hjernen ved Parkinsons sygdom fører til en række forstyrrelser. Når signalstoffet dopamin er frigjort, påvirker det normalt andre nerveceller og styrer deres funktion. Dette opretholder den rette balance i hjernen mellem forskellige typer af celle-tilcelle kommunikation og bidrager til at give en ligevægt mellem forskellige nervebaner. Hvis denne fine ligevægt bryder sammen, opstår de symptomer, der blev beskrevet ovenfor. Vores forskning har altså til formål både at undersøge, hvorfor dopamin-cellerne i det hele taget dør, og dernæst at studere, hvilke konsekvenser dette har for kontrollen med hjernens aktivitet.

VELUX FONDEN

89

A

B

C 40 mV 2 ms

1s

Pacemaker-aktivitet i en enkelt dopamin-nervecelle (~3 gange per sekund)

Et enkelt nervesignal forstørret

Forskerne kan ved hjælp af et elektrisk ”fingeraftryk” afsløre, hvad der går galt i nervecellerne. Øverst til venstre ses et udsnit af det område i hjernen, der dør ved Parkinsons sygdom. Dette hjerneområde består af en ophobning af nerveceller, der producerer signalstoffet dopamin. Cellerne ses her i grønt, mens en enkelt udvalgt nervecelle er indsprøjtet med en rød markør gennem mikroelektroderne, der ses til højre (mærket ”B”).

Nederst ses de elektriske målinger fra dopamin-nervecellen (”C”). Til venstre ses, at disse nerveceller sender gentagne nervesignaler. Dette kaldes ”pacemaker”-aktivitet og er vigtigt for udskillelsen af dopamin fra cellernes udløbere til andre hjerneregioner. I midten er et enkelt nervesignal forstørret, og man ser på tidsskalaen (vandret bjælke), at signalet er overstået på en tusindedel af et sekund. Til højre ses et elektrisk ”fingeraftryk” af nervecellen, som hjerneforskerne analyserer i detaljer for at identificere forandringer i cellemembranerne og deres porer. Hvis denne normale nervecelleaktivitet bryder sammen, ødelægges den essentielle dopaminproduktion, og symptomer på Parkinsons sygdom opstår. Grafik: Forfatterne

90

PA R K I N S O N S S Y G D O M

40 mV

30 mV 200 ms

Elektrisk “fingeraftryk” af nervecellens aktivitet

Dyremodellerne undersøges I et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Lunds Universitet, Sverige, har vi igangsat et større forskningsprogram, der undersøger disse nye dyremodeller i detaljer. ”Alpha-synuclein”proteinet indsættes i dyrenes hjerne ved hjælp af en mindre operation, og man afventer nogen tid.

Når den Parkinson-lignende proces er sat i gang, kan dyrene undersøges efter 1, 3 og 8 uger ved hjælp af en række videnskabelige metoder, herunder mikroskopi, biokemi og molekylærbiologi.

Som noget helt nyt anvender vores forskergruppe også elektriske målinger fra enkelte hjerneceller, der er ramt af Parkinsons sygdom. Vi kan med mikroelektroder undersøge ændringer i cellefunktionen, der kan være involveret i deres tilintetgørelse. Strategien i vores forskning er, at der anvendes mange nye og forskellige teknikker samtidig til at

afsløre, hvorfor sygdommen skrider frem. Det vil sige, at vi som forskere myldrer ind fra mange sider i stedet for at lave et større frontalangreb. På den måde forventer vi at gøre observationer, der er vigtige for at forstå sygdommens natur. Dette kræver samarbejde mellem fire forskellige forskningslaboratorier i flere lande og alle deres forskere og assistenter, som dermed kan anvende deres samlede ekspertise på at løse problemet.

Kan nøden knækkes?

Vores mål med forskningen i Parkinsons sygdom er at afsløre ændringer i cellefunktionerne, som kan bidrage til at slå nervecellerne ihjel. At forstå denne celledød er en af de vigtigste udfordringer inden for forskningen i Parkinsons sygdom, da det kan føre til nye behandlingsprincipper, hvor man forhåbentlig kan hindre, at sygdommen skrider frem. Den nuværende behandling holder symptomerne nede, men den kan ikke stoppe den fremadskridende celledød. Derfor er fortsat forskning i Parkinsons sygdom nødvendig for at forstå sygdommen til bunds.

Hvornår det lykkes at løse Parkinsons gåde, er det selvfølgelig svært at spå om. De største videnskabelige opdagelser fremkommer på baggrund af lige dele hårdt arbejde, ressourcer, nytænkning og held. Historien vidner om mange eksempler på store gennembrud, der baserede sig på overraskende fund, som man slet ikke havde forventet. Men med den hastighed, forskningen foregår i øjeblikket, er det naturligt at tro, at man om 10-15 år er langt nærmere at forstå Parkinsons sygdom i detaljer.

Fremtidige perspektiver Dyremodeller, der så præcist som muligt ”efterligner” Parkinsons sygdom hos mennesker, er utroligt nyttige for forskerne, der arbejder på at trænge til bunds i årsagerne til sygdommen. Når man forstår disse årsager til bunds, kan nye behandlingsformer målrettes mod processer, der er kommet ud af kontrol eller er gået ud ad et forkert spor. Sådanne behandlingsformer kan afprøves i fremtiden til gavn for patienterne.

VELUX FONDEN

91

Ålen

s mange gåder AF M ICHAEL M ØL L ER HANSEN

Michael Møller Hansen (f. 1963), cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet 1990, ph.d. (1994) og dr.scient.

(2003) samme sted. Fra 1994-1997 ansat som forsker og 1997-2005 seniorforsker ved Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Fra 2005 ansat som forskningsprofessor i populationsgenetik i et samarbejdsprofessorat mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu indfusioneret i Danmarks Tekniske Universitet) og Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

102

ÅLENS MANGE GÅDER

Med en donation på 2.200.000 kr. har VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN i 2006-2008 støttet et projekt på Galathea 3 Ekspeditionen om ålens gydebiologi og genetiske populationsstruktur i Sargassohavet. Selv om ålen har været en af vores almindeligste fisk, har det også været en af de mest gådefulde. Først i 1922 lykkedes det danskeren Johs. Schmidt at påvise, at ålen gyder i Sargassohavet, mere end 5000 kilometer fra Europas kyster. Trods mange års forskning er væsentlige spørgsmål om ålens biologi imidlertid stadig ubesvarede, og blandt andet er det aldrig lykkedes at fange voksne, gydende ål i Sargassohavet. Åleprojektet deltog i Galathea 3 Ekspeditionen marts-april 2007. Ved hjælp af nyudviklede elektroniske mærker har projektet tilvejebragt ny viden om ålens vandring fra Europa til Sargassohavet. Der blev indsamlet ålelarver og plankton fra Sargassohavet, som kan beskrive områdets økosystem og måske give et svar på, hvorfor ålen har udviklet en livshistorie, som indebærer en gydevandring på flere tusinde kilometer. Endelig vil analyse af DNA fra de indsamlede ålelarver blive brugt til at afklare, om ålen består af en eller flere genetisk forskellige bestande. Trods store anstrengelser lykkedes det ikke at fange gydende ål, så denne – måske ålens største gåde – er stadig uløst.

Foto 1. En leptocephalus – ålelarve – under mikro­ skopet på Vædderen. Foto: Mirjam Bachler

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

103

Foto 2. Den danske forsker Johs. Schmidt (1877-1933) påviste, at ålen gyder i Sargassohavet, mere end 5000 km fra Europas kyster.

Foto: Ukendt

Åleforskningens historie Den europæiske ål (Anguilla anguilla) er uden tvivl den mest gådefulde fisk, man kan træffe i vores vandløb, søer og fjorde. Allerede i forhistorisk tid må folk have undret sig over, hvor de voksne ål egentlig kom fra.

Man fandt aldrig åleyngel, og når man skar de voksne ål op, var der ingen kønsprodukter at finde, hverken æg eller sæd. Den græske filosof og naturvidenskabsmand Aristoteles (384-322 f.v.t.) mente derfor, at ål måtte stamme fra orm, som igen opstod spontant fra mudder. Man skulle helt hen til 17- og 1800-tallet, før der kom mere reel viden på bordet. Man identificerede meget tidlige stadier af kønsprodukter i voksne ål og fik slået fast, at unge stadier af ål (glasål) vandrer fra saltvand op i ferskvand om foråret og sommeren, mens voksne ål vandrer ud i havet om efteråret. Dette tydede på, at gydningen foregår i havet. I 1894 opdagede de italienske forskere Grassi og Calandruccio, at en lille bladformet fisk, som havde fået det videnskabelige navn Leptocephalus brevirostris, faktisk er ålens larvestadie (foto 1).

Nu gik jagten på ålens gydepladser ind, og det skulle blive en dansk forsker, Johs. Schmidt (1877-1933), som løste gåden (foto 2). I 1904 fangede han på en marinbiologisk ekspedition helt tilfældigt en ålelarve ud for Færøerne, og det blev starten på en årelang jagt efter ålens gydepladser. Gennem adskillige ekspeditioner lykkedes det ham at kredse sig ind på ålens gydepladser ved at søge efter mindre og mindre larver. I 1922 kunne han langt om længe konkludere, at de allermindste, nyklækkede ålelarver findes i Sargassohavet syd for Bermuda i et område med centrum i 26°N og 60°V. Den europæiske ål gyder med andre ord i Sargassohavet, og faktisk viste det sig, at den nært beslægtede amerikanske ål (Anguilla rostrata) også gyder i stort set samme område.

Mange tilbageværende spørgsmål Johs. Schmidts resultater er siden blevet bekræftet af andre ekspeditioner, og det har vist sig, at gydeområdet er karakteriseret ved udprægede temperaturfronter, hvor koldt og varmt vand mødes. Disse fronter rækker 3-400 m ned i vandsøjlen, og selv om Sargassohavet er 5 km dybt, menes gydningen at foregå i disse øvre vandlag. Disse konklusioner er udelukkende baseret på fund af nyklækkede larver. Det er aldrig lykkedes at fange voksne gydende ål, og ikke engang ålens æg er det lykkedes at identificere.

Samtidig er der en lang række andre uløste spørgsmål omkring ålens biologi. Hvorfor i alverden vandrer ålen mere end 5000 kilometer for at gyde

104

ÅLENS MANGE GÅDER

i Sargassohavet? Hvor længe varer gydevandringen, ved hvilken dybde svømmer den, og hvordan finder den vej? Endelig har allerede Schmidt funderet over, hvorvidt ålen udgør én stor bestand, eller om der findes flere genetisk forskellige bestande, som gyder forskellige steder i Sargassohavet. Nyere resultater, baseret på analyse af DNA, har givet svar, som kan tolkes i begge retninger. Problemet er antagelig, at man har analyseret ål fra opvækstområderne i Europa, hvor individer, som stammer fra forskellige dele af Sargassohavet, kan være blevet blandet sammen. Den klart bedste strategi ville derfor være at indsamle og analysere ålelarver fra forskellige steder i selve gydeområdet.

De mange uløste spørgsmål om ålens biologi er i de seneste årtier blevet sørgeligt aktuelle af helt andre årsager. Den europæiske ål er i rivende tilbagegang, og det vurderes, at indvandringen af glasål til Europa nu er på mellem 1 og 5 % af, hvad den var i 1980. Der er flere mulige årsager til denne tilbagegang. Overfiskeri i form af fiskeri efter voksne ål og – ikke mindst – fiskeri efter glasål i Sydeuropa er uden tvivl en vigtig faktor. Ødelæggelse af ålens opvækstområder i ferskvand og etablering af vandkraftværker i mange store europæiske vandløb spiller givetvis også en stor rolle.

Introduktion af nye parasitter og sygdomme kan også have haft en negativ effekt, og endelig har det været foreslået, at ændringer i havstrømme skulle føre til, at færre glasål føres fra Sargassohavet til Europas kyster. Det er muligt, at alle disse faktorer har haft indflydelse på ålens tilbagegang, men vi ved stadig for lidt om ålens biologi til at kunne sætte procenter på, hvor meget de hver især betyder.

Foto 3. Ål med elektronisk satellitmærke påsat. Ålen blev udsat ved den irske kyst og har siden leveret vigtige oplysninger om svømmedybde, temperatur og vandringens retning. Foto: Kim Aarestrup

Galathea 3 åleprojektet I vores projekt, som deltog i Galathea 3 Ekspeditionen, ville vi forsøge at besvare en række af de vigtigste spørgsmål omkring ålens biologi. Projektet havde derfor følgende formål: 1) Vi ville undersøge de gydende åls vandring mod Sargassohavet. Til dette formål anvendte vi et helt nyudviklet elektronisk mærke, som hvert 15. minut registrerer dybde, temperatur og lys. Disse oplysninger bliver gemt i mærket, og efter et forudbestemt tidspunkt frigøres mærket fra ålen og dukker op til overfladen, hvor position for mærket samt de registrerede data sendes til en satellit, hvorfra man derefter kan hente dem. I oktober og november 2006 mærkede vi i Irland 22 ål på gydevandring med satellitmærker. Grunden til, at vi valgte Irland, var, at ål på udtræk herfra efter kort tid ville nå ud over kontinentalsokkelen og dermed den mest interes-

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

105

Foto 4. Mandskabet på the Alert er i færd med at sætte trawlet til fangst af gydende ål. Foto: Michael M. Hansen

Foto 5. Skæv sølvøkse fanget i the Alert’s trawl. Foto: Michael M. Hansen

106

ÅLENS MANGE GÅDER

sante del af ruten mod Sargassohavet. Ål fra Irland har desuden den korteste vej til Sargassohavet, og vi ville derfor optimere mu­ lighederne for at få oplysninger om migrationen på den ukendte oceaniske del af ruten (foto 3).

2) Vi ville forsøge for første gang at fange gydende ål i Sargasso­ havet. Dette ville være af enorm videnskabelig interesse, men sam­ tidig ville risikoen for, at det ikke skulle lykkes, selvfølgelig være stor. Til dette formål lejede vi den canadiske trawler the Alert, som ved hjælp af et kæmpestort trawl skulle fiske efter gydende, voksne ål.

3) Man har aldrig påvist ålens æg i Sargassohavet, men fra forsøg med kunstig modning af ål i fangenskab ved man, hvordan de ser ud (1­2 mm, hvidligt klare og med en lille oliedråbe). Vi ville indsamle åle­lignende æg og siden afgøre, om de var fra ”rigtige” ål vha. analyse af DNA. 4) Vi ville indsamle nyklækkede ålelarver fra forskellige steder i Sargassohavet og afklare, hvad det nærmere bestemt er for hav­ strømme og andre forhold, som gør, at ålelarverne findes netop der. I denne forbindelse var det særlig vigtigt at undersøge Sargas­ sohavets økosystem på planktonniveau.

5) Vi ville analysere DNA fra de indsamlede ålelarver med hen­ blik på at afklare, om der findes en eller flere genetisk forskellige bestande af ål.

I alt 20 forskere og teknikere fra Danmark, Sverige, Norge, USA, Canada og Belgien er involveret i projektet, og 18 heraf deltog i ekspeditionen, 5 på trawleren the Alert og 13 på Galathea­skibet Vædderen.

Projektets forløb under Galathea 3 Ekspeditionen Trawleren the Alert startede ud fra Halifax i Canada, mens Vædderen startede ud fra St. Croix på de Vestindiske Øer 28. marts 2007. Trawlerens fiskeri koncentrerede sig om de fronter i Sargas­ sohavet, hvor ålen antages at gyde (foto 4). Efter få dage havde trawleren imidlertid et uheld, hvor trawlet blev mistet over 5000 m vand ved fiskeri på ca. 100 meters dybde. Årsagen til uheldet er uopklaret, men der blev kort forinden observeret to pukkelhvaler i området, og nettet kan være kommet i karambolage med en af disse. Det var nødvendigt at sejle til Bermuda for at færdiggøre

Foto 6. Åleprojektets deltagere arbejdede i dag- og nathold på Vædderen for at sortere planktonprøver. Ved høj søgang var sorteringsarbejdet en noget blandet fornøjelse. Foto: Michael M. Hansen

rigningen af et andet trawl, men efterfølgende fi­ skede trawleren videre i frontområdet. Imidlertid lykkedes det ikke at fange voksne gydende ål, og der sås yderst lidt på ekkoloddet, som kunne have været gydende ål. I det hele taget blev der fan­ get meget få større fisk i trawlet, et resultat af det ekstremt næringsfattige miljø i Sargassohavet. Af fangster kan nævnes skæv øksefisk (Argyropelecus aculeatus) (foto 5), en dybhavsfiskeart af slægten Aristostomias (engelsk navn loosejaw), og sneppe­ ål (Avocettina infans). Desuden blev der fanget 54 Anguilla ålelarver, dvs. europæisk eller ameri­ kansk ål. Trawleren vendte tilbage til Halifax 19. april 2007.

Vædderen opererede i perioden 28. marts til 11. april i Sargassohavet. Der blev foretaget træk med planktonnet på samtlige stationer med henblik på

at indsamle ålelarver og andet plankton. Desuden blev der fisket plankton med mindre net og taget vandprøver på samtlige stationer, så der kunne foretages prøvetagning og analyser fra plankton til bakterieniveau. Indsamlingsstationerne var or­ ganiseret i tre transekter (dvs. placeret i en lige linje), således at man krydsede fronterne, hvor ålen formodes at gyde, tre gange, nemlig ved længdegraderne 64, 67 og 70°Ø.

Dette er de rent tekniske detaljer omkring ekspe­ ditionen. I praksis var arbejdet spændende indtil det nervepirrende. Vi havde mindre end 10 ”fi­ skedage” til rådighed på Vædderen, og blot et par dages dårligt vejr eller andre uheld kunne have kuldkastet alle planer. Ud over uheldet, hvor the Alert mistede et trawl, blev Vædderen midt i ind­ samlingsarbejdet nødt til at deltage i en rednings­

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

107

Foto 7. Sargassohavet er et af de vigtigste arnesteder for Atlanterhavets orkaner. På et tidspunkt kom en skypumpe faretruende nær Vædderen. Foto: Kim Aarestrup

aktion, hvor en polsk lystsejler var kommet i vanskeligheder flere hundrede kilometer fra nærmeste kyst. Med stor velvilje fra ekspeditionen og Vædderens meget kompetente besætning lykkedes det imidlertid at indhente meget af den tabte tid og gennemføre indsamlingsprogrammet til vores fulde tilfredshed (foto 6).

Foreløbige resultater for de enkelte delprojekter I det følgende vil de foreløbige resultater af de enkelte delprojekter blive beskrevet. I skrivende stund (juli 2007) er det imidlertid kun 3 måneder siden, vores deltagelse i Galathea 3 sluttede, så der er tale om meget foreløbige resultater. De egentlige resultater af projektet vil først foreligge efter måneders og års analysearbejde. Ålens gydevandring. Vi fik resultater tilbage fra 15 af de 22 mærkede ål, hvilket er en særdeles høj succesrate for denne type mærkning. Alle mærker blev frigjort, før ålene nåede til Sargassohavet, men alligevel er vi meget tilfredse med resultaterne. Det mærke, som dukkede op længst væk, nåede 1300 km. Man har hidtil ingen viden haft om ålens vandring, efter den forlader kontinentalsokkelen på vej mod Sargassohavet, men det vil resultaterne af dette delprojekt råde bod på. Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at drage alt for mange konklusioner ud fra resultaterne; der forestår en omfattende statistisk behandling. Imidlertid kan vi fortælle, at mærkerne afslører en udpræget døgnvandring mellem forskellige dybder, og at ålene vandrer i de øverste ca. 600 meter af vandsøjlen, på trods af

108

ÅLENS MANGE GÅDER

BREDDEGRADER (NORD)

40

35

30

25

20

15 -80

-75

-70

-65

-60

-55

LÆNGDEGRADER (ØST)

Fig. 1. Fordelingen af ålelarver fanget på de tre transekter på tværs af frontzonen i Sargassohavet. Størrelsen af cirklerne er proportional med antallet af fangne ålelarver, mens ”X” angiver, at der ikke blev fanget ålelarver på en station. De højeste koncentrationer af ålelarver findes i midten af frontzonen, og der blev ikke fanget larver uden for denne zone.

Illustration: Peter Munk

TRANSEKT 1 GALATHEA HYDROGRAFI OG ÅLELARVER 28

38

27

26

37

26

30

36

22

35

24

34

23

25

Estimeret åle-larver

24

Masssefylde

Salinitet

20 Temperatur

vanddybder på op til flere kilometer.

Fiskeri efter gydende ål. Som nævnt lykkedes det ikke at fange en gydende ål. Vi vidste på forhånd, at det ville være svært, men også af utrolig stor videnskabelig interesse, hvis det lykkedes. Vi kan derfor ikke tillade os at være skuffede over udfaldet, selv om det selvfølgelig ville have været fantastisk, hvis det var lykkedes. Vi mener stadig, vi har ledt i det rigtige område, som også fangsterne af ålelarver bekræfter. Hvis ålens gydning imidlertid er ”klumpet” fordelt, med forholdsvis få, men meget store aggregationer af gydende fisk, vil det kræve held at finde gydende ål i det store geografiske område, der er tale om.

Vi mener, den bedste fremtidige strategi for at optimere chancerne for at fange en gydende ål ligger i at kombinere satellit- eller anden elektronisk mærkning (dvs. næste generation af mærker, som forventes at være endnu mindre) med målrettet fiskeri efter signaler fra mærkede ål. Man kunne yderligere forøge chancerne ved at mærke amerikanske ål, som ikke skal vandre så langt som europæiske ål, men gyder i stort set samme område, og samtidig mærke store antal fisk (>>100), så man er sikker på, at nogle når frem til gydeområdet.

Identifikation af ålens æg i Sargassohavet. Tusinder af æg er indsamlet som en del af planktonprøverne, men vi har kun fundet få åle-lignende æg. Flere andre fisk, såsom muræner og havål, har meget lignende æg, så det er langt fra givet, at der faktisk er tale om Anguilla-æg. Analyse af DNA (sekventering af cytochrome b genet i mitochondrie-DNA) vil i de kommende måneder give det endelige svar på, om det er lykkedes at finde ålens æg.

Fordeling af ålelarver og Sargassohavets økosystem. Der blev opnået særdeles tilfredsstillende resultater for denne projektdel. Der blev fanget i alt 177 Anguilla-larver på de tre transekter; vi må dog tage forbehold for det endelige antal og kan på nuværende tidspunkter heller ikke angive, hvor mange der er hhv. europæisk og amerikansk ål. Den endelige artsstatus for hver enkelt larve vil blive afgjort vha.

DNA-analyser. Der fandtes en klar sammenhæng mellem

10

20 20

24

0

28

Temperatur

Masssefylde

Salinitet

Estimeret åle-larver

Fig. 2. Salinitet, temperatur og massefylde af vandet i transekt 1 på tværs af frontzonen. Antallet af indsamlede ålelarver er vist som et søjlediagram. Der er en klar sammenhæng mellem tilstedeværelsen af ålelarver og temperaturer på ca. 23°C og salinitet på ca. 36.5 ‰.

Illustration: Peter Munk

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

109

Foto 8. Artsidentifikation vha. to DNA-markører, Cytochrome b og 5s rDNA. De første 8 individer analyseret for hver type markør er voksne europæiske og amerikanske ål. De sidste 4 individer er ålelarver indsamlet på Galathea 3. Det første individ er en amerikansk ål (A. rostrata), mens de sidste 3 er europæiske ål (A. anguilla). Foto: Thomas Damm Als

temperaturfronterne i Sargassohavet og ålelarvernes fordeling (fig. 1). Endvidere faldt forekomsten af ålelarver på en transekt helt klart sammen med specifikke forhold for temperatur (ca. 23°C) og salinitet (ca. 36.5 ‰) (fig. 2). Det er endnu for tidligt at drage konklusioner ud fra disse foreløbige resultater, men vi forventer at kunne opnå en meget detaljeret viden om, hvad det er for forhold, under hvilken ålen gyder, og dens tidligste larvestadier foregår. Disse resultater vil også være relevante i diskussionen om, hvorvidt ændringer af klima og havstrømme kan være medvirkende til ålens tilbagegang. Der blev taget vandprøver og planktonprøver på samtlige stationer, og der foreligger således nu et unikt materiale til beskrivelse og analyse af økosystemet i ålens gydeområder i Sargassohavet.

Analyse af ålens genetiske populationsstruktur. Der blev indsamlet 177 potentielle Anguilla-larver fra Vædderen og 54 fra the Alert, om end det endelige antal og artsidentifikation skal bekræftes vha. DNA-analyser. Samtlige larver blev hurtigst muligt overført til en specialbuffer, som konserverer både larvernes RNA og DNA. Dette er et helt unikt materiale. Alle ålelarver, som hidtil er indsamlet i Sargassohavet, er opbevaret i formalin,

110

ÅLENS MANGE GÅDER

som gør materialet uegnet til både RNA og DNAanalyser. Larverne indsamlet under Galathea 3 gør det nu for første gang muligt at undersøge ålens genetiske struktur direkte på gydepladserne og forhåbentligt få svar på, om der findes en eller flere genetisk forskellige bestande af ål. Samtidig vil prøverne blive brugt til at analysere, hvilke gener der bliver udtrykt (altså ”bliver sat i arbejde”) på hvilke alderstrin i de to arter. RNA og DNA af meget høj kvalitet er blevet oprenset for de første 54 larver, og et batteri af microsatellit DNA markører (en slags ”genetiske fingeraftryk”) er ved at blive kørt ind. Artsidentifikation for de første 54 larver ved hjælp af arts-specifikke DNA-markører viser, at 35 er europæiske ål, 3 er amerikanske ål og – hvilket er særdeles interessant – 5 ser ud til at være hybrider, dvs. krydsninger mellem de to arter (foto 8). Dette skal dog endeligt bekræftes af mere detaljerede analyser. Man ved, at arterne kan hybridisere, men besynderligt nok finder man stort set kun hybriderne på Island. Vi håber, vores resultater kan give oplysninger om graden af hybridisering på gydepladserne og vise, om hybridisering foregår i bestemte områder af Sargassohavet. De sidste 11 larver ser ud til at være fra andre ål end Anguilla (altså europæisk eller amerikansk

Foto 9. Projektdeltagerne efter afmønstring fra Vædderen i Boston. Fra venstre mod højre: Hjalte Parner, Michael Ingemann Pedersen, Nikolaj Gedsted Andersen, Michael M. Hansen, Henrik Sparholt, Louis Bernatchez, Lasse Riemann, Mirjam Bachler, Kim Aarestrup, Torkel Gissel Nielsen, Jørgen Nielsen, Scott McKinley, Gregory Maes, Hans Henrik Jakobsen og Peter Munk. Martin Castonguay, Reinhold Hanel og Jim McCleave var ombord på the Alert, og Louis Bernatchez og Michael M. Hansen startede på the Alert og skiftede senere til Vædderen. Foto: Michael M. Hansen

ål). Disse larveprøver stammer fra the Alert og kunne ikke sorteres så grundigt på forhånd, så vi havde forventet at finde en del larver fra andre ålearter i denne prøve.

Konklusion. Selv om det kun er kort tid siden, vi vendte tilbage fra Galathea 3 Ekspeditionen og er midt i at oparbejde prøver og analysere data, kan vi allerede nu slå fast, at projektet har fremskaffet helt ny viden om ålens biologi. Vi har tilvejebragt

de første resultater nogensinde om ålens gydevandring, efter den forlader kontinentalsokkelen, og analyser af de indsamlede prøver vil give spændende ny viden om fordelingen af ålelarver i Sargassohavets økosystem og vil kunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt ålen er opdelt i genetisk forskellige bestande. Det lykkedes ikke at finde åleforskningens ultimative Hellige Gral – dvs. fange en gydende ål – men, måske om nogle år… (foto 9).

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN

111