København - sådan vil vi arbejde

FOLK VIL BO I BYEN – ARBEJDE I BYEN OG LEVE I BYEN RASMUS FRIIS, TETRIS A/S

KOLOFON

Fremtidens arbejdsplads er udarbejdet af fireball for Tetris A/S Indeholdte artikler er blevet til på baggrund af kvalitative interviews med mennesker, der på forskellig vis repræsenterer den moderne erhvervsaktive københavner.

Interviews er suppleret med: • Interview med arkitekt Kasper Danielsen • Interview med arkitekt og kgl. bygningsinspektør, Jens Bertelsen • Interview med koncerndirektør i Gyldendal, Elisabeth F. Nøjgaard

OPGØRET MED INDUSTRIKVARTERET

• Interview med CEO i Chimney Group, Nikolaj Kronborg • Research via diverse hjemmesider, artikler, beretninger, rapporter m.m.

• Tal fra statistikbanken på www.danmarksstatistik,dk

Oplag: 500 stk.

Trykkeri: Grafisk Forum Papir: Munken Lynx Redaktion: Pia Korneliusen og Rasmus Friis, Tetris A/S. Sille Børgesen og Alexandra A. Reeslev, fireball.

INDHOLD:

side 6

Fremtiden

flytter til byen

side 18 S ådan vil vi arbejde i fremtiden

side 30 God mad gir’

en sund bundlinje

Art Director: Simon Larsen, fireball.

Fotografer: Claus Bjørn Larsen, Marie Louise Munkegaard, Torben Åndahl og Jens Lindhe

side 40 Fortidens

– og fremtidens byggeri

Udgiver: Tetris A/S og Nordic Real Estate Partners Februar 2014

4

side 48 5 vigtige overvejelser,

når du vælger nye lokaler

FORORD

Der var engang, vi skulle bo ét sted, arbejde et andet og forlyste os et helt tredje.

Den funktionsopdelte byplanlægning.

Inspireret af store arkitekter som Le Corbusier, formede dette ideal storbyerne og fødte begreber som forstaden, industrikvarteret og ikke mindst pendleren, der hver dag brugte timer bag rattet og i toget på at skabe sammenhæng mellem arbejde, privatliv og sociale aktiviteter.

Men nu er opgørets time kommet.

På tværs af USA oplever byerne en såkaldt ‘great inversion’, hvor ­befolkningen ikke længere flytter til forstaden, men strømmer til byerne og bliver der. Drømmen om hus, hæk og have er udskiftet med håbet om en lejlighed i midtbyen, hvor indkøb, kultur og arbejde ligger lige ved hånden.

Herhjemme er historien den samme. Ifølge Danmarks Statistik vil København have 100.000 flere indbyggere allerede i 2025.

Københavnere, der ønsker at bo, leve – og ikke mindst arbejde i byen.

I Tetris A/S tror vi ikke længere på industrikvarteret.

Vi tror ikke på, at attraktive medarbejdere fremadrettet vil bruge lang tid på transport. Ej heller bruge størstedelen af deres vågne tilværelse i et kontorbyggeri i omgivelser, der ligger øde hen efter klokken 16.

I Tetris tror vi på, at fremtidens kontor skal retænkes, så det møder nye krav om bedre rammer og en mere attraktiv placering.

Men vi nøjes ikke med at tro. I Tetris er en væsentlig del af arbejdsprocessen at forstå målgruppens behov. Om vi bygger boliger eller kontorer, bruger vi tid og ressourcer på at læse, lytte og iagttage, så vi ikke bare skaber boliger og arbejdspladser, men også løsninger til københavnernes daglige udfordringer.

Den udgivelse, du sidder med i hånden, er et godt eksempel.

I den har vi inddraget eksperter og københavnere og stillet dem spørgsmålet: Hvordan vil vi arbejde i fremtiden?

Svaret kan du læse på de følgende sider. Vi håber, de vil inspirere dig, så du – sammen med os – kan være med til at gøre de københavnske arbejdspladser endnu mere innovative og attraktive.

Rasmus Friis, Tetris A/S Tetris A/S udvikler boliger og erhvervslejemål til københavnerne. Vores mission er at skabe optimale rammer for københavnerne, hvad enten de er hjemme eller på arbejde, og realisere drømmen om en attraktiv tilværelse i byen.

5

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

Fremtiden flytter til byen K ØBENH AV N H AR A LDR IG VÆR ET MER E AT TR AKTIV. FR EM TIL 2025 V IL BY EN OPLEV E M ARK ANT VÆKST OG FÅ 100.000 FLER E INDBYGGER E.

U NGE SOM ÆLDR E, SINGLER SOM BØR NEFA MILIER VÆLGER BY EN TIL – OG FORSTA DEN FR A. EN TENDENS, DER IKK E BAR E SES I DANM ARK, MEN OV ER HELE V ER DEN, HVOR BY ER NE VÆKSTER OG TILTR ÆKK ER DE DYGTIGSTE OG MEST INNOVATIV E MENNESK ER. MENNESK ER, DER KOM MER FOR AT BO, LEV E OG IKK E MINDST AR BEJDE FOR DE V IRKSOMHEDER, SOM BEDST INTEGR ER ER SIG I BY ENS N Y E FÆLLESSK A B.

6

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

“COPENHAGENERS SEEM FINALLY TO HAVE SHRUGGED OFF THEIR LUTHERAN MISTRUST OF SENSORY PLEASURE AND INDULGENCE; THEY’VE DISCOVERED A SELF-CONFIDENCE AND AN ENTHUSIASM FOR WHAT THEIR CIT Y CAN BE.”1

Verdens bedste by – igen Magasinet, Monocle, har for nyligt kåret København som den bedste by at leve i. I verden. For anden gang.

Det nye København er blevet et pragteksempel på en levende by, der, gennem fysiske tiltag og målrettede fokusområder, har skabt gunstige rammer for, at beboerne kan interagere med byen og dens tilbud. Det være sig flere pladser og grønne områder, flere og bedre cykelstier eller støtte til det utal af festivaler, der popper op hvert eneste år, og som samtidigt gør byen til indehaver af en anden verdensrekord; nemlig som det sted med flest udendørs festivaler pr. indbygger.

Det sociale liv i København er generelt rykket fra Ilva-sofaen og ud på fortovet. Der bliver i stigende grad drukket cortardo i solen på de københavnske broer – og knap så meget stempelkande i stuerne. Som Monocle konstaterer, så lader det til, at københavnerne endelig har forkastet deres lutheranske mistro til livsnydelse. At de i stedet udviser både selvtillid og entusiasme i forhold til at udnytte byens muligheder.

Monocle er ikke alene om at have opdaget byens potentiale.

Hovedstaden vokser med rekordfart, og det er en udvikling, der hverken kommer til at aftage i morgen eller de kommende år.

Ifølge Danmarks Statistik forventes det nuværende befolkningstal i København at stige med 100.000 personer frem til 2025 2.

8

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

“For 20 år siden var højhusbyggeri for de underbemidlede, og man talte om storbyens forfald og forslumring.

Dengang havde ingen lyst til at bo i København, New York eller Stockholm.

Sådan er det ikke mere!

Udviklingen er vendt, og nu er der mere fokus på alle fordelene.”

NIELS BØT TGER-R ASMUSSEN, INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING

9

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

“DEN STØRSTE FOR DEL V ED BY EN ER FR IHEDEN TIL AT KU NNE VÆLGE! AT JEG IKK E SK A L INDOR DNE MIG U NDER DE MULIGHEDER DER ER, MEN AT KU NNE VÆLGE NOGET, DER PASSER TIL MIG OG MINE BØR N” CAMILL A KINCH, SOF T WAREUDVIKLER

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

I

CPH 4-EVER

Storbyen er blevet større, men også blevet et sted for de mindre. I København bor der nu knap 16.000 flere børnefamilier end i 1995, hvilket dels skyldes, at der er kommet flere større og bedre boliger3, dels at forældre i dag ser byen som et godt og trygt sted at lade deres børn vokse op.

Tidligere var storbyen farlig og provinsen det trygge valg. I dag er det lige omvendt. Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning påpeger: “De problemer, man før ­flyttede væk fra, som for megen trafik og større krimi­nalitet, de ulemper er flyttet “HV IS M AN V IL H AV E DE med ud i forstæderne.­Børnene skal S ­ PÆNDENDE JOBS OG OPGAV ER, køres i skole, f­ ordi der er for meget BLIV ER M AN A LTSÅ NØDT TIL trafik og ingen ­c ykelstier eller muAT BLIV E I BY EN. lighed for offentlig transport.”

Samtidig virker provinsens skoler K ØBENH AV N H AR BAR E og fritidstilbud fattige sammenligFEDER E PROJEKTER.” net med byens, hvor forældre kan FENJA LYNG, håndplukke netop den skole og de STR ATEGISK KONSULENT, MEDIACOM aktiviteter, der passer til deres barns evner og egne livsværdier. I provinsen går man til fodbold. I byen kan man også vælge børne-­sushikokkeskole, fægtning, parkour eller noget helt fjerde.

I byen har det moderne menneske alt ved hånden. Jobmuligheder og pasningstilbud. Kulturudbud og idrætsaktiviteter. Parker og strand.

Butikker og cafeliv. Hvor man i provinsen risikerer at begrænse sig, holder man i København alle sine muligheder åbne.

Byen er det sikre valg for det fremadstormende, selvudviklende individ at slå sig ned. Unge som ældre.

11

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

“Det er ligesom en lille landsby her i andelsforeningen.

Vi spiser sammen om sommeren, og vi passer hinandens børn og kæledyr på kryds og tværs.

Vi har en fælleshave, hvor man altid kan finde en lille plet.

Så møder man nogen af de andre, og børnene leger sammen.”

GERTRUD BAUN, JOURNALIST

12

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

Byens fede fællesskab Tiden, hvor det handlede om at være i fred og fri fra andre folks indblanding, er slut. Fællesskabet er igen blevet attraktivt. Københavnerne er villige til at ofre freden i forstaden til fordel for det store, fede fællesskab i byen. Vi bytter glædeligt alene-tiden i bilen, i rosenbedet bag hækken eller på det lukkede kontor, ud med fælleshave, delebil, kontorfællesskab og ugentlig fællesspisning.

Som fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen udtrykker det: “Tidligere var det de fattige, der skulle ‘deles om ting’, sådan er det ikke mere. Nu vil vi gerne dele. Fordi der ikke er plads til alle de ting, vi gerne vil have adgang til. Fordi det er bedre for verden og miljøet, fordi vi er imod over­produktion, overforbrug og ressourcespild. Fordi det er mere praktisk for os, fordi det er mere økonomisk, og fordi det også er sjovere.”

Tidligere nøjedes folk med at shoppe eller gå på café i byen.

Sådan er det heller ikke mere. Grænsen mellem privatsfæren og det offentlige rum udviskes og udvides konstant. Køben­ havnere tager arbejdet med på café, inviterer til fødselsdagsfest i parken, dyrker fitness i Søndermarken og mødes på broer og bænke, når de skal ses med vennerne. Storbyens manglende plads kompenseres af en stadig mere kreativ udnyttelse af de fælles rammer.

Den fattige forstad I takt med at byen stortrives, går glansen af de omkring­ liggende forstæder.

Anne Skovbro, direktør for planlægning og udvikling i Køben­havns Kommune, forklarer, at villaen i forstæderne ikke har så høj prioritet længere, fordi vi i stigende grad prioriterer at bo tæt på arbejdspladsen med kort afstand til butikker og andre tilbud3.

Sådan er tendensen i lille Danmark, og sådan er det globalt.

Financial Times går så vidt som at erklære forstaden for død4 og henviser til en amerikansk ejendomsmægleranalyse, hvor kun 12% af de fremtidige amerikanske boligkøbere ønsker sig et hus i forstaden.

Der er altså sket et grundlæggende strukturelt skift. Udviklingen er vendt 180 grader, siden de velhavende brød ud af 50’er og 60’ernes farlige storbyer og flokkedes til ‘­private house parties’ bag forstadens trygge ligusterhæk. ­Globalt, og særlig tydeligt i USA, blomstrer store og mellemstore byer i takt med, at flere forstæder forfalder med affolkede gader og et stigende antal fattige. For første gang nogensinde i USA’s historie, bor der således flere fattige i forstæderne end i de amerikanske byer5. Forstaden dør. Storbyen lever.

13

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

“Vi købte en 4-værelses i Ørestaden, og selvom vi føler, vi er flyttet på landet, får vi byen på samme tid.

Man er på Nørreport på et øjeblik.

Og så kan vi begge cykle på arbejde.”

SANNE-MARIA BJERNO JAKOBSEN, JOURNALIST

15

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

BY EN ER B ­ LEV ET EN DEL AF­ K ØBENH AV NER NES IDENTITET. DET ER IKK E ET STED, M AN ER. DET ER EN DEL AF DEN, M AN ER. Erhvervslivet blomstrer også i byen Erhvervslivet har gode vilkår i K ­ øbenhavn. Byen ligger i top i forhold til antallet af etablerede virksomheder og ­oplevede økonomisk vækst i 2010 og 2011, mens det øvrige Danmark haltede langt bagefter. Og udviklingen skal ikke stoppe her. På kommuneplan er der fortsat et erklæret mål om at få byen til at blomstre endnu mere ved at skabe gunstige rammer for erhvervslivet. Som overborgmester Frank Jensen erklærer: “Pladsen er trang i ­K øbenhavn, men der skal være plads til både håndværkere, handel og service og produktionsindustri. Det er g­ rund-­ laget for, at København også i fremtiden kan være en af verdens bedste byer at bo og leve i.” 6 Allerede fra 2011 har kommunen haft som mål at fremme de fysiske rammer for en række vækstklynger som cleantech, science og logistik, og på samme tid at sikre gode fysiske vækstvilkår for kreative erhverv, detailhandel og kommunikation.7

Opgøret med industrikvarteret For de fleste ligger et trist og øde industrikvarter ikke øverst på listen ­ over steder, man har lyst til at til­bringe størstedelen af sin tid. Især ikke i en virkelighed, hvor både aftener og weekender henlægges til kontoret.

For mange københavnere er dette ­a lligevel realiteten, fordi de tvinges til at pendle til de mange industrikvarterer omkring København. De kommende år vil denne realitet blive udfordret.

De nye københavnere vil være ua­ f­ hængige og fleksible. De vil ikke bruge værdifuld tid bag et rat eller i et tog.

Og de vil have lov til at nyde den by, de så aktivt har valgt til – også når de er på arbejde.

For erhvervsledere er der således god grund til at placere virksomheden i hoved­ staden. Kommunen gør sit for at skabe de optimale rammer, og den voksende, unge befolkning udgør en enorm pulje af topkvalificeret, potentiel arbejdskraft.

Denne artikel er baseret på følgende kilder: 1 Monocle Magazine, 2013, Issue 65 2 Statistik fra Københavns Kommune 3 Anne Skovbro (direktør for planlægning og udvikling, Københavns Kommune). Politiken 2010 4 Financial Time artikel, “The Death of the fringe suburb”, 2011 5 FT Weekend Magazine, “Where does the American dream live now?”, 2013 6 Frank Jensen i Berlingske Tidende, “Bedre Vilkår for erhvervslivet i København”, 2013 7 Kommuneplan 2011

16

Verdens bedste by – også i fremtiden Vi bliver flere. Vi bliver yngre. Vi slår rødder i byen. Vi lever i byen. Vi arbejder i byen. Vi deles om byen. Strømningerne er alle brudstykker af den samme historie. Københavnerne flytter daglig­ stuen ud i byens rum i takt med at pladsen bliver trang, og deres k­ ærlighed til byen synes kun at vokse i takt med, at de tvinges til at ­deles om byens mange attraktive tilbud.

Byen er blevet en del af ­k øbenhavnernes identitet. Det er ikke et sted, man er.

Det er en del af den, man er. Københavnerne elsker at bo her, og hvis de i fremtiden også kan få lov at arbejde her, bliver byen svær at skubbe af pladsen som verdens bedste.

D E N Y E K Ø B E N H AV N E R E

“PLADSEN ER TRANG I KØBENHAVN, MEN DER SKAL VÆRE PLADS TIL BÅDE HÅNDVÆRKERE, HANDEL OG SERVICE OG PRODUKTIONSINDUSTRI. DET ER GRUNDLAGET FOR, AT KØBENHAVN OGSÅ I FREMTIDEN KAN VÆRE EN AF VERDENS BEDSTE BYER AT BO OG LEVE I.” FR ANK JENSEN, OVERBORGMESTER I KØBENHAVN

17

SÅDAN VIL VI ARBEJDE I FREMTIDEN

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

K ØBENH AV NER NE FOR LANGER AT TR AKTIV E OG FLEKSIBLE AR BEJDSR A M MER I NÆR HEDEN AF HJEM MET. I DEN EV IGE SØGEN EF TER BA LANCE MELLEM FA MILIE- OG AR BEJDSLIV ER EN CENTR A L PLACER ING AFGØR ENDE FOR VOR ES LIVSKVA LITET – OG DER MED FOR VOR ES VA LG AF AR BEJDSPLA DS. I FR EMTIDEN KOM MER K A MPEN OM DE GODE MEDAR BEJDER E I HØJ GR A D TIL AT H ANDLE OM AT VÆR E PÅ DET R IGTIGE STED!

Glade medarbejdere er et must have Glade og tilfredse medarbejdere giver et bedre slutprodukt – og det kan mærkes på bundlinjen. At være et godt sted at ­arbejde er både vigtigt i forhold til at tiltrække de bedste medarbejdere, flest kunder og ikke mindst investorer.

Det konkluderer ­Robert Levering, grundlægger af den verdensomspændende organisation G ­ reat Places to Work, der årligt måler medarbejdertilfredshed i 45 lande.

Faktisk er selve kvaliteten af arbejdspladsen, efter Robert Leverings mening, mere afgørende for en virksomheds langsigtede succes end mange af de rent finansielle kriterier.

Som Great Places to Work’s undersøg­ else understreger, ­bruger topledere i stigende grad tid og r­ essourcer på at finde nye m ­ åder at tiltrække og fastholde de bedste med­ arbejdere på. “De arbejdspladser, som får de bedst kvalificerede medarbejdere, er dem med ry for at have de bedste arbejdspladskulturer.”

“PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT ­B ETRAGTER ­V IRKSOMHEDER DET AT VÆRE EN GOD ­A RBEJDSPLADS SOM NICE ­T O HAVE. MEN JEG TROR, AT OVER DE NÆSTE TO ÅRTIER VIL DENNE HOLDNING ÆNDRE SIG, OG DET VIL BLIVE ET MUST HAVE, DA EN GOD ARBEJDSPLADS ER AFGØRENDE FOR ENHVER VIRKSOMHED, DER VIL HAVE SUCCES.”

Den tilfredse medarbejder er altså blevet et mål i sig selv. Ikke kun i de danske virkROBERT LEVERING, somheder, men også i samfundet, hvor GRUNDL ÆGGER AF GREAT PL ACES TO WORK® blandt andet Branchearbejds­ miljørådet rådgiver virksomheder om at skabe sunde og udviklende arbejdsforhold, fordi glade medarbejdere i sidste ende øger produktiviteten i samfundet.

19

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

“BELIGGENHED ER CENTR A L. DET SK A L VÆR E ET STED, JEG K AN CY K LE TIL. AR BEJDS­T IDER NE SK A L VÆR E FLEKSIBLE, SÅ M AN IKK E ER BU NDET TIL STEDET. ELLERS F U NGER ER MIT LIV IKK E. JEG H AR 4 BØR N.” CAMILL A MILSTED K ARSTAD, CHEFSEKRETÆR, L ANDBRUG & FØDEVARER

Byen – en praktisk og mental nødvendighed Mantraet – og det evige paradoks – for den moderne københavner synes at være opnåelsen af balance mellem familie- og arbejdsliv. I en hverdag, hvor flere timer i døgnet står øverst på ønske­listen og stress synes at være blevet et grundvilkår, kan pendling og lange transporttider hurtigt føles som spild af værdifuld tid. At kunne gå, cykle eller tage metroen til arbejdet er et grønnere, sundere og langt mere fleksibelt alternativ til de mange timer bag rattet eller i toget. Kort sagt giver et job i byen en meget værdifuld fleksibilitet i privatlivet for københavnerne.

Endvidere giver det meget lidt mening for de selvvalgte københavnere at skulle forlade byen for at tage på arbejde.

Byen er til for at blive brugt. I fritiden, men så sandelig også i arbejdstiden. Det skal være muligt at udnytte pauserne i arbejdsdagen til at ordne daglige gøremål og ikke mindst nyde byens inspirerende puls.

“For mig er det at bruge byen ­ensbetydende med at være i byen. Bo i byen, a­ rbejde i byen, købe ind i byen, transportere mig gennem byen på cykel eller med metroen. I det hele ­taget at kunne færdes i byen på byens præmisser.”

JOACHIM RUBOW, MARKETINGCHEF

“NÅR V I H AR VA LGT AT BO I BY EN, ER DET BLANDT ANDET FOR DI, V I V IL KU NNE CY K LE TIL A LT. SA MTIDIG N Y DER JEG CY K ELT UR EN HV ER MORGEN. DET ER GR ATIS MOTION OG T UR EN ER SÅ DAN EN GOD TR ANSFOR M ATION FR A DET ENE STED TIL DET ANDET STED.” HENRIET TE WILLERUP GREIFFENBERG, ARKITEK T, SELVSTÆNDIG

20

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

“JEG SER DET SOM ET ENOR MT PR IV ILEGIU M AT AR BEJDE I BY EN. MIT KONTOR H AR STOR E ­V INDUER, DER V ENDER U D MOD PILESTR ÆDE OG MØNTERGA DE, HVOR A L DET DAGLIGE LIV ­F OR EGÅR. DET ER F ­ ANTASTISK, AT M AN I FROKOSTPAUSEN K AN GÅ NED OG INDSNUSE STEMNING OG LIV OG PÅ DENNE M Å DE VÆR E EN DEL AF BY ENS PULS.” ELISABETH F. NØJGA ARD, KONCERNDIREK TØR, GYLDENDAL

Særligt for medarbejdere, hvor virksomheden forventer lange arbejdsdage, bliver byen den ramme, der gør, at de kan holde det ud. Både rent praktisk, men i lige så høj grad “Det gode ved byen er, at man føler, mentalt. Hvor byen i høj grad føles levende at man er en del af noget. Der er noget efter klokken 17, kan liv. Mine medarbejdere arbejder mere kontorlokalerne i Hereller mindre 24 timer i døgnet, så det lev hurtigt føles øde og er praktisk at ligge inde i byen, hvor de ikke inspirere nær så kan få ordnet nogle af deres private meget til lange aftener ting i løbet af dagen.” eller weekend­arbejde.

Hvis man som virkNIKOL AI KRONBORG, CEO & PARTNER, CHIMNE Y GROUP somhed skal gøre sig håb om fremadrettet at begejstre den københavnske talentmasse, skal man nødvendigvis integrere sit arbejdsmiljø i de attraktive rammer, der i forvejen eksisterer i byen.

“Jeg arbejdede i Hellerup, hvor jeg også bor og fik forstadskuller.

Jeg ville gerne ind, hvor der skete noget mere. Komme ind et sted, hvor der er lidt puls. Jeg lever småbørns­livet, hvor man er fastlåst, så byen er ligesom det interessante input i tilværelsen.”

MILLE STÆHR, KOK, ZAHLES SEMINARIUM

21

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

“V I H AR OMK L ÆDNINGSFACILITETER OG BA DEFACILITETER, SÅ M AN K AN LØBE PÅ AR BEJDE. DET GØR JEG EN GANG IMELLEM. PÅ DEN M Å DE SPAR ER JEG TID I HV ER DAGEN.” SUSANNE A AMANN, SPECIALKONSULENT, KONKURRENCE- OG FORBRUGERST YRELSEN

Færre bindinger til skrivebordet Udover den gode placering, skal der t­­ilbydes et fleksibelt arbejdsmiljø med tilbud om skif­ tende skrivebord og mulighed for at ar­bejde fra hjemmet, cafeen eller et tredje sted.

Resultater fra en global rapport om fremtidens arbejdsplads, udarbejdet for firmaet Citrix, slår fast, at: “new ways to improve business productivity, flexibility and agility are no longer nice to have; they are essential for the workplace of the future.” Helt konkret udpeger rapporten fire specifikke medarbejderfordele ved mindre stationært arbejde: mere fleksibi­litet, øget personlig produktivitet, mindre transporttid og bedre work/life balance. Fordele for medarbejdere, såvel som virksomheder.

En attraktiv placering i byen med fleksible arbejdspladser bliver derfor afgørende for at tiltrække og fastholde de mest kvalificerede medarbejdere i fremtiden.

Arbejdet skal gøre hverdagslivet lettere Virksomheders vilje til at lette hverdagslivets pligter er noget andet, der i høj grad efterspørges af fremtidens medarbejdere.

Madordninger med take-away, motionsrum og børnepasning får hverdagen til at hænge bedre sammen for de travle københavnere. Det er de danske virksomheder da heller ikke sene til at opdage, og mange af de medarbejder­goder, der lokkes med på virksomhedernes hjemmesider, “DET KUNNE VÆRE FEDT MED EN ­hører netop til denne genre.

ORDNING, HVOR MAN KUNNE KØBE MAD MED Fra Toms chokoladefabrik, HJEM. ELLER MULIGHED FOR AT FÅ INDKØB der tilbyder sundhedstjek, LEVERET PÅ ARBEJDET, SÅ MAN BARE KUNNE motionspauser og motionsSMIDE DET DIREKTE PÅ CHRISTIANIA-CYKLEN. stier, til Bech-Bruun advo­ OG ET STED, HVOR MAN KUNNE SÆTTE SINE katfirma, der tilbyder nedBØRN, HVIS DE VAR LIDT SLØJE OG IKKE KUNNE sat arbejdstid efter barsel, aftensmad i kantinen og renKOMME I INSTITUTION … ARBEJDSPLADSEN SKAL seriordning.

FØLGE LIDT MED TIDEN.”

CAMILL A MILSTED K ARSTAD, CHEFSEKRETÆR, L ANDBRUG & FØDEVARER

22

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

“DET ER V IGTIGT FOR MIG AT AR BEJDE ET STED, HVOR DER ER R ART AT VÆR E. AT H AV E ET KONTOR MED EN GOD U DSIGT. EN KOMBINATION AF LIV, LYS OG LU F T. DET ER SELV FØLGELIG ET PR IV ILEGIU M, MEN FOR MIG OGSÅ EN NØDV ENDIGHED.” JOACHIM RUBOW, MARKETINGCHEF

“NÅR M AN AR BEJDER SÅ MEGET, SOM V I GØR, BET Y DER R A M MER NE I AR BEJDET ENOR MT MEGET. M AN V IL IKK E BRUGE A LT SIT BLOD, SV ED OG TÅR ER ET STED, M AN IKK E H AR DET R ART.” NIKOL AI KRONBORG, CEO & PARTNER, CHIMNE Y GROUP

23

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

“MAN VIL IKKE VÆRE ET STED, HVOR DER ER ALT FOR KONTORAGTIGT. DÅRLIGE KAFFEMASKINER OG VÆG-TIL-VÆG TÆPPER. DET VILLE VÆRE TRIST, HVIS MAN GIK SÅ MANGE TIMER PÅ ET STED, DER VAR GRIMT.” CAMILL A MILSTED K ARSTAD, CHEFSEKRETÆR, L ANDBRUG & FØDEVARER

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

“AT BLIVE I BYEN ER EN LANGSIGTET INVESTERING.” ELISABETH F. NØJGAARD, KONCERNDIREKTØR, GYLDENDAL

“De sidste år har vi været igennem en proces, hvor vi har fusioneret et af vores datterselskaber ind i koncernen. Det kunne være en overvejelse at flytte ud af byen. Dels fordi, der er rigtig meget vedligeholdelse i gamle bygninger, dels fordi, der kan være meget lidt fleksibilitet, når man skal skabe plads til et halvt hundrede nye medarbejdere. Men fordelene ved at blive, er langt større end ulemperne. Det er et pragtfuldt hus med sjæl at være i og komme i, og det er både vigtigt for medarbejderne og vores forfattere. Vi er enige om, at både husets ‘sjæl’ og byen er vigtig for medarbejderne, forfatterne og Gyldendals identitet.

Vi stod derfor med et valg: Skal vi placere de tilflyttende medarbejdere på tilfældige pladser, eller skal vi tænke det hele forfra. Vi satte penge af til en istandsættelse, der skabte sammenhæng mellem de forskellige forretningsenheder og et bedre arbejdsmiljø, og næsten 300 medarbejdere er flyttet rundt. En modernisering, der er foregået med stor respekt for, at det er et gammelt hus. Vi tænker, at det er en langsigtet investering.”

26

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

En global rapport om fremtidens arbejdsplads, udpeger fire specifikke medarbejderfordele ved mindre stationært arbejde MERE FLEKSIBILITET

ØGET PERSONLIG PRODUKTIVITET

MINDRE TRANSPORTTID

BEDRE WORK/LIFE BALANCE

Fordele for medarbejdere, såvel som virksomheder CITRIX, 2012

27

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

I FOR HOLD TIL INDR ETNING AF KONTOR ER PEGER BR ANCHEAR BEJDSMILJØR Å DET FOR FINANS, OFFENTLIG KONTOR & ADMINISTR ATION PÅ FIR E V IGTIGE TENDENSER, DER BØR IMØDEKOMMES.

BALANCE

Mulighed for at arbejde hjemme og f.eks. mødes med kolleger på et satellitkontor, hvis man bor langt fra arbejdspladsen.

FÆLLESSKAB

Det sociale sammenhold på arbejdspladsen er det vigtigste.

SYMBOLER

Vi vil sætte vores eget præg på omgivelserne.

KREATIVITET

Vi sætter pris på, at arbejdspladsen er indrettet, så den inspirerer til nye tanker og gode idéer.

28

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

Arbejdspladsen skal være mere end et kontor Fordi vi bruger flere vågne timer på arbejde end hjemme er det essentielt, at arbejdspladsen er lige så attraktiv som hjemmet. Københavnerne ønsker rammer, de nyder at være i – og frem for alt rammer, der ikke føles alt for institutionelle og kontoragtige.

Fremtidens arbejdsplads er et fleksibelt, personligt arbejdsrum, hvor arbejdsliv og fritid flyder sammen.

Ikke nødvendigvis i relation til timetal og arbejdstider, men i forhold til den stemning og følelse vi har, når “ZA HLES SEMINAR IU M H AR HISTOR IE OG vi er på vores arbejdsplads.

K AR AKTER. DET ER IKK E INSTIT U TIONSAGTIGT, De fysiske rammer skal ska­MEN EN FLOT GA M MEL K ØBENH AV NER BYGNING. be en følelse af hjemlighed DET BET Y DER R IGTIG MEGET FOR MIG, – og samtidig ind­ g yde til OG SÅ LIGGER DET GODT I FOR HOLD TIL kreativ tænkning, uformelle fællesskaber og godt kolleTORV EH A LLER NE OG ISR AELS PLA DS.” gialt sammenhold.

Arbejdspladsen er med til at skabe vores identitet og skal derfor være et sted, vi kan stå inde for – hvad end det gælder virksomhedens produkter, medarbejdere eller de fysiske rammer. Fremtidens medarbejdere køber hele pakken og ønsker at være et sted, der afspejler værdier, de kan stå inde for.

MILLE STÆHR, KOK, ZAHLES SEMINARIUM

Arbejdspladsen er ikke kun et sted, man er.

Arbejdspladsen er en del af den, man er.

Baggrundskilder: Tale af Robert Levering, grundlægger af Great Places to Work®, 2012, www.arbejdsmiljoweb.dk Rum – Visioner om fremtidens arbejdsplads, Branchearbejdsmiljørådet, 2013 Workspace of the future, report by Citrix 2012 www.sundarbejdsplads.dk, udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet og Sundhedsstyrelsen WebTV: “Camilla Kring om den svære balance”, sundarbejdsplads.dk

29

God mad gir’ en sund bundlinje

Uden mad og drikke, duer arbejdspladsen ikke.

Det kunne godt vÌre konklusionen, nür man taler med københavnerne, der, ligesom den danske stat, hungrer ef ter sund k valitetsmad pü arbejdspladsen.

SUND MAD

“EN GOD K ANTINE H AR BET Y DNING FOR AR BEJDSGL ÆDEN. AT FÅ ET OR DENLIGT OG SU NDT M Å LTID MIDT PÅ DAGEN N Y DER JEG R IGTIG MEGET. OG TIT H AR M AN SÅ HELLER IKK E BEHOV FOR VAR M M A D OM AF TENEN, NÅR M AN H AR FÅET DET TIL FROKOST.”

Kantinemaden er blevet et samfundsanliggende SUSANNE A AMANN, SPECIALKONSULENT, Vi bruger mindst en tredjedel af KONKURRENCEOG FORBRUGERST YRELSEN vores tid på arbejdet, og 25-40% af vores daglige kost spiser vi her.

Derfor er kantinemaden et stadig større fokusområde, og står det til Fødevarestyrelsen, bør en moderne arbejdsplads servere mad til sine ansatte, der både lever op til krav om sundhed og velsmag.

Konklusionen er entydig. Sundere medarbejdere er mere effektive, trives bedre, har lavere sygefravær og giver således virksomheden en bedre bundlinje. På denne måde vinder alle, og gennem en lang række tiltag bakker staten op om virksomheder, der opgraderer medarbejdernes adgang til bedre mad.

Alle vinder, når maden bliver bedre Et af disse tiltag er “Kantineprisen”, som årligt uddeles som anerkendelse til de kantiner i Danmark, der løfter og fremmer den gode håndværksmæssige og gastronomiske kvalitet. Med i bedømmelsen indgår også kantinens evne til at skabe værdi for brugerne. Som de kan gøre med fx tilbud om måltidsløsninger uden for arbejdstiden.

At vinde Kantineprisen er derfor ikke bare en hæder til kokken og kantinen, men i høj grad også til den virksomhed, der doku­ menteret har gjort arbejdslivet bedre for deres medarbejdere. Og dermed også gjort arbejdspladsen mere attraktiv for nye ansatte.

I EN TID, HVOR INTERN SYNERGI PRIORITERES HØJT, ER KANTINEN IKKE BARE ET FÆLLESRUM, MEN OGSÅ ET VIGTIGT ARBEJDSRUM, HVOR DET T VÆRFAGLIGE SAMARBEJDE FÅR SIN NÆRING.

32

SUND MAD

Kantinen som vigtigt arbejdsrum En velbesøgt fælleskantine øger ikke kun den personlige sundhed og trivsel, men bidrager også til at skabe et større fællesskab i virksomheden. Kantinen er det sted, man mødes med kollegaer fra andre afdelinger, og er dermed det perfekte sted til uformelle møder og vidensdeling. I en tid, hvor intern synergi prioriteres højt, er kantinen ikke bare et fællesrum, men også et vigtigt arbejdsrum, hvor det tværfaglige samarbejde får “GOD MAD sin næring.

ER RIGTIG VIGTIG. VORES ISTANDSATTE FROKOSTSTUE, TRYKKERIET, LIGGER I HJERTET AF VORES BYGNING. DET ER HER, VI ­M ØDES PÅ T VÆRS AF AFDELINGERNE. HER KAN VI SIDDE VED LANGBORDENE OG HÆGE OM DEN UFORMELLE STEMNING, VI SÆTTER SÅ STOR PRIS PÅ.”

ELISABETH F. NØJGA ARD, KONCERNDIREK TØR, GYLDENDAL

33

SUND MAD

SUND MAD

LEDER NE SK AL PR IOR ITER E SU ND M A D FOR DI:

25-40 % af den daglige mad spiser vi på arbejdet.

Sund mad giver ny energi til arbejdet og trivsel.

Sund mad forebygger på sigt en lang række livsstilssygdomme og kan medvirke til at mindske sygefraværet.

Sund mad fremmer et bedre og sundere arbejdsmiljø ligesom trivsels-, ryge- og alkoholpolitik, motion m.m.

En arbejdsplads, der vægter sundhed og trivsel, er mere attraktiv. Sund mad er med til at fastholde medarbejdere og gør det nemmere at rekruttere nye.

KILDE: SUND MAD PÅ ARBEJDET – ET LEDELSESANSVAR. FØDEVAREST YRELSEN, 2010

35

SUND MAD

SUND MAD

STJERNEKOK I KANTINEN KVALITET BETALER SIG

Jens Jepson er tidligere kok fra Oubæk og én af de stadig relativt få danske kokke, der har haft fingrene i en af de attraktive Michelin-stjerner. I dag er han køkkenchef hos Kræftens Bekæmpelse, hvor han dagligt bespiser 400 mennesker.

Hvordan går det til, at man i dag finder stjernekokke som dig i et kantinekøkken?

Det hænger meget sammen med mit ­ønske om at have et familieliv. Jeg har tre børn, og for os fungerede det ikke, at jeg var væk 4 aftener om ugen. Det hang simpelthen ikke sammen. Samtidig var det et stort offer aldrig at kunne se sine venner. Var man inviteret til fest, kom man først klokken et om natten. Pinligt ædru og træt.

Hvilke ændringer har det betydet for Kræftens Bekæmpelse?

Jeg har lavet alt om. Tidligere blev m ­ eget købt færdigt. Mayonnaise, færdige hårdkogte æg i spande osv. Nu laver vi det hele selv og køber kun friske råvarer efter årstiden. Vi bespiser omkring 400 mennesker, men vi prøver at gøre os umage og lave mad, vi kan være stolte af at servere.

Det er klart, at vi har mere travlt, men det er også sjovere at lave mad på denne måde.

Har det ikke betydet øgede omkostninger for Kræftens Bekæmpelse?

Det er paradoksalt, men vi har faktisk sparet penge ved at hæve kantinens kvalitetsniveau. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi køber billigt ind efter årstiden. Så det har selvfølgelig også den konsekvens, at folk i december er ved at blive sindssyge af knoldselleri.

Hvilke reaktioner har du fået fra medarbejderne?

I starten er folk virkelig glade. Jeg fik fan mails hver dag med tak for mad. Som det altid sker, så bliver folk vant til standarden. Så det er slut med at skrive autografer, men jeg kan konstatere, at der er mange, der kommer ind og spiser på hjemmearbejds­dagen. Og er de ude til møder, sørger de for at komme hjem inden frokost.

Helt konkret er antallet af spisende i kantinen steget med 100 mennesker, så der er færre, som tyer til madpakken.

Udover kvalitet, hvilke kriterier arbejder I så ud fra?

Sundhed er meget vigtigt. Især hos et sted som Kræftens ­Bekæm­pelse. Vi har et kantineudvalg, hvor en deling af dem, der arbejder med sygdomsforebyggelse, sidder med. De skal komme med deres input til maden. Vi er i gang med at lave en madpolitik. Det betyder, at de store kager er væk. Sodavand er erstattet af danskvand. Og skal det være sødt, så laver vi vores egne naturlige sirupper med fx hyldeblomst og ingefærcitron.

Som tidligere professionel restaurationskok, er udfordringerne i en kantine så tilfredsstillende?

Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig kunne finde på at gå tilbage til restaurationsbranchen, når børnene bliver store, men kantinen er noget, der bliver taget mere og mere alvorligt. I foråret udgiver vi en ny kogebog, og herudover er vi begyndt med torsdagsretter, som folk kan tage med hjem. For 50 kroner får man et ordentligt måltid mad, lavet helt fra bunden. Så forskellen på restauranten og kantinen er helt klart blevet mindre, i takt med at ledelsen har fået øjnene op for, hvad god mad kan gøre for en virksomhed.

37

SUND MAD

DYRE MADORDNINGER KALDER PÅ NYTÆNKNING AF FIRMAFROKOSTEN EN MADORDNING KOSTER LET EN MINDRE VIRKSOMHED 200.000 KR., FØR DER ER LEVERET SÅ MEGET SOM ÉT MÅLTID. MINDRE VIRKSOMHEDER HAR BRUG FOR NY TÆNKNING, SÅ DE KAN FÅ ORDENTLIG MAD TIL EN RIMELIG PRIS. EN LØSNING KUNNE VÆRE AT ETABLERE EN INTEGRERET RESTAURANT ELLER CAFÉ I CENTRALT PLACEREDE KONTORHUSE MED MANGE MINDRE VIRKSOMHEDER. EN RESTAURANT, DER FORPLIGTER SIG TIL AT LEVERE GOD FROKOST TIL EN FAST LAV PRIS, SOM SÅ TIL GENGÆLD FÅR EN FAST OG LOYAL FROKOSTSKARE. UDEN FOR FROKOSTTID KAN CAFEEN DRIVES SOM ENHVER ANDEN OG DERMED BIDRAGE TIL AT SKABE ET MERE DYNAMISK ARBEJDSMILJØ FOR KONTORHUSETS MEDARBEJDERE.

38

SUND MAD

Mindre virksomheder med op til 50 medarbejdere har i kraft af deres størrel­se ikke mulighed for at drive en kantine. Derfor vælger de ofte at få mad leveret udefra. En sådan løsning kan synes både nem og relativt billig, men regner man lidt på det, bliver en madordning som denne i virkeligheden en ret omkostningstung affære. Hvis flere virksomheder kunne gå sammen om en fælles kantine, ville der være mange penge at spare.

200.000 kr. eksklusiv mad En virksomhed med 40-50 medarbejdere afsætter typisk 80-100m 2 til spiseplads. Med københavner-m 2 priser løber pladsen alene hurtigt op i 100150.000 kr. Hertil kommer, at maden, der leveres udefra, ikke bare er lige til at smække på bordet. Den skal pakkes ud, sættes frem og efter spisning, skal der ryddes væk og ryddes op.

Arbejdstimer, der hurtigt løber op i 100.000 kr. om året, hvad enten, man ansætter én til at gøre arbejdet eller lader medarbejderne deles om arbejdet.

I København er frokosten lavet om morgenen Mange madordninger skal have m ­ aden færdig meget tidligt, hvis det skal lykkes dem at pakke og levere den ­ rettidigt til deres kunder. Det betyder uundgåeligt, at den ret dyre frokost, man spiser klokken 12, sandsynligvis har en del timer på bagen.

Er man ikke til madpakke, er alterna­ tiverne dog ret begrænsede i København. Trods al sin modernitet er byen ikke i front, når det gælder attraktive måltidsløsninger til det arbejdende folk. Tager man over sundet, hvor madpakken aldrig har haft samme ophøjede status, er billedet et helt

andet. I de store svenske byer har ­arbejdspladserne typisk ikke kantiner.

Her er det en tradition, at man i stedet går i byen og spiser dagens ‘lunch’, som det hedder, som gerne fås til en rimelig pris.

Fremtidens frokoststed: Kontorhuscafeen Fremtiden kalder på et tilbud, der ­kombinerer danskernes ­fællesspisning i kantinen med svenskernes friske ­frokost til rimelige priser. Så køben­ havnske virksomheder og medarbej­ dere kan få god, frisk mad på ­ ­arbejds­pladsen.

39

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

Fortidens

– og fremtidens byggeri Jens Bertelsen er arkitekt, kongelig bygningsinspektør og forfatter til en række præmierede bøger om historiske bygninger og arkitektur.

Han fortæller her, hvordan ­kontorbyggeri har udviklet sig i København igennem de sidste 100 år og kommer med sit bud på, hvordan fremtidens kontor bør bygges og indrettes.

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

Alle kontorhuse til alle tider afspejler den måde, vi arbejder og kommunikerer på. Når arbejdet foregår oppe fra og ned, så er husene også tydeligt klassedelt fra direktør til laveste kontormedarbejder – direktørens kontor er imposant, mens kontormedarbejderens er simpelt funktionelt. Når arbejdet foregår i en flad organisation, så har direktøren måske ikke et kontor, og alle medarbejdere sidder i store åbne rum.

Når al kommunikation foregår på papir, så er der masser af plads til ­ skrivestuer og e­nkeltmandskontorer, og man løber rundt i gange med alle ­papirerne. Når kommunikationen fore­går på internettet, så er der langt mindre funktionel trafik i et kontorhus.

Der slentres i stedet under en pause i arbejdet.

Power Play huse De første kontorbygninger opstår helt tilbage i 1700-tallet, hvor man for første gang opfører bygninger til kontorbrug til ministerier og den offentlige forvaltning. Finansministeriets røde bygning ved ­siden af Børsen i København er måske den første kontorbygning i København. Bygningen ligner alle andre bygninger, som den enevældige kongemagt byggede: et hus i palæstil - her dog bygget pragmatisk i røde mursten.

Det var kongen, der viste sin magt uden at pakke det hele ind i dyre stensorter.

I dag ville vi kalde det for et Power Play hus, for det er bygget med sådan nogle koder, der siger ‘vi har styr på det’.

vise sin magt og sin rigdom. I slutningen af 1800-tallet miksede man historiske stilperioder eller tilsatte noget, der fortalte om det, firmaet lavede. Derfor fik en kontorbygning som ØK’s hovedsæde eksotiske, fremmedartede elementer, og rum blev iklædt træ fra Fjernøsten, så enhver gæst i huset var helt skarp på, at ØK havde været ude i verden og havde styr på handel med Østen.

Arbejdet var dengang organiseret hierarkisk – oppefra og ned – og det afspejles i bygningens hierarki: store rum med flotte dekorationer til cheferne og små munkeceller til menige medarbejdere.

Idag kan kontorbygninger stadig være vældig hierarkisk opbygget. Det handler om, hvordan den enkelte virksomhed organiserer arbejdet.

For mange virksomheder har målet med en kontorbygning ikke kun været at etablere rum til at arbejde i, men om at

41

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

Modernismens første betonbyggerier I 1930’erne ændrer arkitekturen sig, så alt får et funktionalistisk udgangspunkt. Den hvide kubiske funktionalisme opstår i Tyskland, og ornamenter og dekorationer eller anekdotiske henvisninger renses ud, og i stedet fokuserer man på rationelle indretninger baseret på behov. I kontorbyggeriet – som i boligbyggeriet – gælder det om at etablere lys og luft og sundhed på arbejdspladsen. Beton bliver det foretrukne byggemateriale, og med sine armerede konstruktioner giver den nye muligheder for at etablere fleksible kontorbygninger.

De kønsløse kontorbyggerier 1970’ernes og 1980’ernes kontorbyggeri blev ofte bygget på en flad mark i forstadsområderne, hvor infrastruktur i form af motorveje var det store skifte. Privatbilismen var et nyt, funktionelt skridt, og biler skulle parkeres i arbejdstiden, så der opstod parkeringsørkener mellem kontorbygningerne.

Det er en særlig bygningstype, der opstår: store beton­k lodser i 2-3-4 etager. Der er typisk et vindfang og en hall, hvor man tager imod folk. S ­ amtidig var det neutralt, så det kunne ­passe til alle firmaer, der måtte leje sig ind. Det måtte ikke være så specielt, at det ikke kunne “tage farve” af det firma, der rykkede ind. Alt var fladt og funktionelt: der skulle bare være effektiv plads til mange medarbejdere.

Overformynderiet i Holmens K ­ anal blev bygget færdigt i 1937 og er en stor betonbygning, opført med enkelte faste kerner og trappe­opgange - alt andet kan flyttes rundt. Hvilket betyder, FIRMADOMICILERNE FRA at man kan indrette sig, som man DENNE TID ER KØNSLØSE OG vil. Udvendigt var bygningen ­L IGEGYLDIGE, OG DE ER SOM ­beklædt med grønlandsk marmor, ­R EGEL IKKE EN DEL AF ET så den borgerlige ambition om at bygge for evigheden var stadig ak­B YMILJØ, FOR DET HAVDE MAN tiv. Man forestillede sig ikke at SOM VIRKSOMHED IKKE BRUG skulle fraflytte bygningen, hvorFOR. DE ER HELLER IKKE DEL for fleksibiliteten inden for var en AF ET GADEMILJØ, ­F ORDI DER investering for fremtiden, så huset ­S KULLE VÆRE PLADS TIL EN kunne ændres, hvis der opstod nye MASSE PARKERINGSPLADSER, behov.

OG DERFOR LIGGER DE SOM ØER

En både berømt og berygtet byg­ning af denne type er Boye Nielsens kontorhus ved Avedøre Holme. Den næsten 300 meter lange bygning fra 1982 er hele 22 meter dyb. Hvilket, ret p ­ aradoksalt, gør hele kernen af bygningen uegnet til kontorbrug i dag, fordi vi i dag har fået arbejdsmiljølove, der kræver dagslys på alle kontorpladser.

Fleksibiliteten var også et ­mantra, Firmadomicilerne fra denne tid er VED SIDEN AF HINANDEN MED da modernismen op gennem kønsløse og ligegyldige, og de er RIGTIG MEGET SPACE OMKRING. 1960’erne for alvor satte ind. Det som regel ikke en del af et bymiljø, moderne samfund er et servicefor det havde man som virksomsamfund, og behovet for flere kontorer steg voldsomt, både i hed ikke brug for. De er heller ikke del af et gademiljø, fordi private virksomheder og offentlige myndigheder. der skulle være plads til en masse parkeringspladser, og derfor ligger de som øer ved siden af hinanden med rigtig meget En moderne kontorbygning i 1960’erne var modulbyggeri, space omkring. hvor hvert mindste modul bestod af ét kontor med ét skrive­ bord og ét eller to vinduer. Det gav et monotont byggeri. I Høje Taastrup opstod der midt i 1980’erne en kontorby De ameri­k anske kontor-skyskrabere fra denne periode ses omkring den nye station. Byggestilen var klassicistisk, og som den mest ekstreme form. De havde i bunden en hall og der blev bygget gader og små pladser. Men de virksomheder, på toppen måske et imposant bestyrelseslokale, og deropad der flyttede ind, var så store, at der aldrig kom liv i gaderne. etageplaner så dybe, at det kun var dem, der havde de yder- De nye kontorhuse, der blev bygget omkring Københavns ste kontorer, der havde vinduer og fik lys. Som medarbejder Havn i 1990’erne, dannede hverken by eller gade, og var blot rykker du langsomt ud, hvis du er dygtig. Den dag, du får forstadens kontorhusmodel midt i storbyen. Måske endda et hjørnekontor, er du blevet en stor kanon. Men vejen dertil investeringsprojekter, hvor penge blev anbragt, mens den egentlige udlejning var mindre væsentlig. kan hurtigt blive lang.

42

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

43

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

Cellekontorets død I starten af 1990’erne udfordrer Oticon cellekontoret. Firmaet lancerede et princip om, at man ikke skal have faste pladser, men i stedet have hvert sit mobile skab. Det blev der talt meget om, og Oticon blev berømte for tankerne. I realiteten var det kun deres udviklingsafdeling, der var opbygget sådan, resten havde cellekontorer. Men princippet introducerede noget helt nyt: den fleksible arbejdsplads, der med internettet er blevet en realitet.

I samme periode begynder der også at opstå en ny type kontorbygninger. Hvor vi før så massive betonblokke, begynder man nu at bygge huse med hul i midten. MT Højgaards kontorbygning i Søborg er en af de første bygninger, hvor centrum er en have, hvor bl.a. firmaets kantine ligger. En type kontorbygning, der stadig i dag er en attraktiv type, fordi det store, indre gårdrum giver mere dagslys til medarbejderne og samtidig skaber et nyt sjovt, grønt sted, hvor man kan mødes og holde uformelle møder.

44

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

3XNs kontorhuse i Tuborg Havn til advokatfirmaet Horten og til Saxo Bank er begge eksempler på, at denne kontorhus-type fortsat er populær efter år 2000. Ligesom Axel Springers nye Media Campus, som bl.a. Bjarke Ingels/BIG har leveret et konkurrenceprojekt til i Berlin, er et eksempel på den nye generations kontorbygning her i 2014.

Et kontor, der afspejler internettet Det, der til alle tider har været karakteristisk for alle kontorbygninger, er, at de afspejler, hvordan vi kommunikerer med hinanden og organiserer vores arbejde.

Internettet har givet os en frihed, hvor vi ikke er bundet af tryk på papir og ledninger til vores vigtigste arbejdsredskab – computeren. Internettet har gjort det muligt for folk at vælge, hvad de vil engagere sig i. De zapper selv til og fra. Man kan uploade, rundsende og hente det, man har brug for, og man kan holde sig orienteret og holde øje med, hvad andre laver og blive inspireret heraf.

45

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

Det åbne kontor I dag handler det derfor om at etablere et kontormiljø, der kan det samme. Det optimale kontorrum er derfor et stort rum, hvor man kan deltage eller lukke sig inde ved at tage lyttebøffer på, hvis man skal koncentrere sig.

Et miljø, der giver folk muligheden for selv at vælge til og fra. Hvor man hurtigt kan få fat på hinanden. Og møde hinanden uformelt på tværs af faggrænser. Det åbne kontor.

DR’s flytning fra Rosenørns Allé til Ørestaden er et godt eksempel på denne transformation.

Det gamle Radiohus på Rosenørns Allé havde en lang række cellekontorer DET OPTIMALE KONTORHUS ER DERFOR EN til hver produktionsleder eller redaktør. De sad alle sammen FORM FOR KONTORFÆLLESSKAB. GERNE ET på rad og række, helt isoleret STED, HVOR MANGE FORSKELLIGE FIRMAER ved siden af hinanden. De nye ER SAMLET OG UDVEKSLER VIDEN. ET STED, bygninger i Ørestad har åbne HVOR VIRKSOMHEDER MED GENSIDIGE kontormiljøer. Før de flyttede ­FAGLIGE UDFORDRINGER KAN ARBEJDE SIDE ud i de nye lokaler, kan man OM SIDE MED MERE FLYDENDE GRÆNSER, forestille sig, at hele banden overvejede at sige op. Efter END MAN SER I DAG. HVOR MAN KAN GÅ flytningen har der bredt sig PÅ BESØG HOS HINANDEN ELLER MØDES PÅ en tydelig erkendelse af, at det ­G ANGEN ELLER I KANTINEN. OG PÅ har nogle helt andre fordele.

DENNE MÅDE BLIVE ­I NSPIRERET OG Fx at man får snakket med AFPRØVE NYE IDEER. hinanden, og at man ser mange flere mennesker. Man får de her uformelle møder, som gør, at det faktisk er en federe arbejdsplads, end det var før. De store rum forudsætter en række helt naturlige leveregler og hensyn til, hvordan den enkelte skal opføre sig. Der er en tilvænningsperiode til alt nyt.

46

FORTIDENS – OG FREMTIDENS BYGGERI

Mere fleksibilitet og mindre spild af plads En fordel ved det åbne kontor er, at man kan spare meget plads. Store skriveborde fra den tid, hvor computeren var på størrelse med en Kalundborg færge, er overflødige. Vi kan klare os med små bærbare computere. Vores arkiv ligger på en central server. Alt er i princippet elektronisk, og de uendelig mange hyldemeter mapper med A4-papir er på vej ud.

Bertelsen & Scheving sidder i øjeblikket og tegner nye kontorer for statens arkiver, som netop har en hel masse uudnyttet plads, fordi de har kæmpestore skriveborde. Et kontorhus, hvor der i dag sidder 6-7 personer og arbejder, kan optimeres til at rumme 30 medarbejdere.

Det kræver, at man skubber lidt til folk, så de finder ud af, at de fint kan nøjes med små borde.

Gå på nettet og ha’ det hele i skyen. Det er lidt skræmmende, men også lidt fedt, og de ved godt, at med 30 medarbejdere i samme hus, så kan arkivet få samlet alle de medarbejdere, der i dag sidder forskellige steder i byen. Det gør, at medarbejdere rent faktisk kommer ind og får snakket sammen og får udvekslet erfaringer på mere uformelle måder.

Man skal indrette kontorbygninger, ligesom man indretter en by Det handler selvfølgelig ikke bare om at rive vægge ned og smide skriveborde ud, når man skal skabe frugtbare fællesrum. Principperne for at indrette en kontorbygning er de samme, som man bruger, når man indretter en god by.

I et byrum skal du altid føle dig inviteret inden for, og der skal være nogle forsinkelser, der gør, at du bliver der længere. ‘Forsinkelser’ kan være nogle bænke, du kan sidde på, eller et hyggeligt kaffehjørne placeret strategisk på din vej. På samme måde skal et kontorrum indrettes med uformelle møderum eller kantinerum, hvor man kan mødes, fx med et højt bord i hjørnet, hvor man kan holde øje med, hvad der sker i rummet, og samtidig være lidt alene. Og selvfølgelig rolige pletter i form af mødelokaler, som man kan trække sig tilbage til, hvis der bliver for meget larm.

De fleste mennesker søger en arbejdsplads med en stærk virksomhedskultur. Hvor man taler sammen og hjælper hinanden. M ­ oderne kontor­ byggeri og indretning handler om at skabe de rammer og vilkår, der netop understøtter en sådan kultur.

JENS BERTELSEN (F. 1956) ER DANSK ARK ITEKT OG FOR L ÆGGER, DER DR IV ER ARK ITEKTF IR M AET BERTELSEN & SCHEV ING ARK ITEKTER A PS. U DOV ER SIT V IRK E SOM ARK ITEKT ER JENS BERTELSEN EN ANERK ENDT FOR MIDLER, BOGFOR L ÆGGER OG U DSTILLINGSKUR ATOR OG STÅR BAG EN R ÆKK E PR ÆMIER EDE BØGER OM BL.A. HISTOR ISK E BYGNINGER OG ARK ITEKT UR. I JANUAR 2012 BLEV JENS BERTELSEN U DNÆV NT TIL KONGELIG BYGNINGSINSPEKTØR.

47

5

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

VIGTIGE OVERVEJELSER, NÅR DU VÆLGER NYE LOKALER Når man som virksomhed skal ud og finde nyt domicil, er der flere aspekter, der er væsentlige at tage med i betragtningerne. Her er de vigtigste ARKITEKT, KASPER DANIELSEN

48

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

1.

Moderne kontorer har færre spildte m 2 Kvadratmetre er dyre og en mangelvare i byen. Derfor arbejder moderne kontorhuse med at blive mere pladseffektive.

Der er stor forskel på pladsudnyttelsen i nye og gamle kontorbygninger. Ældre kontorhuse har meget ­spildplads, og som virksomhed skal man derfor bruge mange flere ­k vadratmeter her end i en moderne kontorbygning. At sammen­holde sin h ­ usleje med, hvor mange kvadratmeter man får, giver derfor ikke mening. Det er mere relevant at se på, hvor mange arbejdspladser, man får for pengene.

Hvor man i traditionelle kontorbygninger finder meget spildplads brugt på gange, trapper, i cellekontorer og kantinefaciliteter, har moderne kontorer større og mere fleksible rum. Her er man fritaget for bærende vægge, der ikke kan rives ned, og svære opkoblinger, der låser medarbejderne fast på en bestemt plads. I stedet får man et dynamisk arbejdsrum, hvor arbejdspladser bliver flydende, og medarbejderne hurtigt kan tilpasse sig nye måder at arbejde og samarbejde på.

Firmakantinen, der kun bliver brugt enkelte timer omkring middag, er sløjfet. I stedet tilbydes en caféløsning, der kan deles af flere mindre virksomheder, og desuden er indrettet således, at den kan udnyttes i løbet af dagen til arbejde OF TEST SER V I, AT OP MOD og møder af mere 30% AR BEJDSAR EA L STÅR U BRUGT uformel karakter.

– HV IS M AN V IL DEN TIL LIVS, SÅ ER M AN NØDT TIL AT AR BEJDE Alt sammen tiltag, MED DELE­A R BEJDSPLA DSER. der sikrer virksomheDET GIV ER M ÅSK E IKK E MENING der, der flytter til nyt, I BOGHOLDER IET, MEN I SA LGS­en pladsbesparelse på AF­D ELINGEN, HVOR M AN OF TE op mod 35%.

ER U DE AF HUSET, GIV ER DET IKK E A LTID MENING, AT M AN H AR SIT EGET SKR IV EBOR D.

50

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

2.

En by-placering gør det mere attraktivt at være på arbejde ‘Central beliggenhed’ betød tidligere, at folk kunne pendle let mellem arbejde og hjem. I dag betyder det, at folk skal kunne pendle let mellem arbejde og fritid. Så hvor det tidligere var nok at ligge tæt ved en station, så skal en virksomhed i dag ligge i et område, hvor folk nyder at være.

Skal medarbejderen bruge meget tid på arbejdspladsen, ja så skal arbejdspladsen også være et spændende sted at opholde sig og desuden tilbyde let adgang til indkøb, sport, familie og venner.

K ASPER DANIELSEN ER ARK ITEKT OG EJER AF DANIELSEN ARCHITECT UR E A /S. ET DANSK BASER ET ARK ITEKT­ F IR M A MED SPECIA LE I SPACE PLANNING OG PROGR A M MER ING. K ASPER DANIELSEN H AR STÅET I SPIDSEN FOR M ANGE KONTOR­ PROJEKTER.

En beliggenhed i byen imødekommer dette og giver samtidig også københavnerne mulighed for at nyde deres by, mens de er på arbejde.

3.

Virksomhedsfællesskaber har mange fordele Flere og flere virksomhedsejere ser fordelen ved at deles om lokaler, fitnessrum og endda medarbejdere. Ikke bare er der penge at spare, der er også inspiration at hente, hvis man tør udviske faggrænserne og samarbejde på nye måder.

Og medarbejderne sætter også pris på det. Et godt netværk er afgørende i dag, så muligheden for at møde andre mennesker og knytte nye forbindelser føles MENNESKER attraktiv.

FØR SKULLE TILPASSE SIG KONTORET. I DAG SKAL ET INNOVATIV T KONTORMILJØ TILPASSE SIG DE MENNESKER, DER SKAL BRUGE DET.

I flere moderne kontorhuse er fællesskabet – og dermed fordelene – indbygget. Det kan være gennem fælles fitness­ rum, have, mødelokaler eller en fælles restaurant, som hele bygningen kan benytte. Disse indbyggede fælleskaber giver identitet til kontorhuset, langt mere end en fornem og dyr bygning gør, og fortæller en historie om en virksomhed, der forstår fremtidens udfordringer.

51

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

12.80 0

SPAR 12.800 PR. MEDARBEJDER ÅRLIGT I ÆLDRE KØBENHAVNEREJENDOMME GÅR DER MEGET SPILDPLADS PÅ CELLEKONTORER, TRAPPER, GANGAREALER OG KANTINE. MODERNE KONTORBYGNINGER ER MERE PLADSEFFEKTIVE. FLYTTER MAN LEJEMÅL FRA EN GAMMEL KØBENHAVNEREJENDOM TIL ET NYBYGGET KONTORBYGGERI, SKAL MAN BRUGE 20-25% FÆRRE KVADRATMETER.

Eks: 1.400 m² ældre kontorbyggeri koster typisk kr. 1.250,-/m² + 425 i drift svarende til kr. 2.345.000,i årlig nettoleje.

I et sådan lejemål kan der overslagsmæssigt etableres 40 arbejdspladser svarende til ca. en arbejdsplads pr. 35 m². Årlig omkostning pr. headcount ca. kr. 58.600, I et nybyggeri ses ofte mulighed for etablering af en arbejdsplads pr. 22 m². Omregnet giver dette et samlet kontorplads behov på ca. 880 m², svarende til en arealbesparelse på godt 37%.

Et nyt lejemål på f.eks. Adelgade koster kr. 1.550,+ 525 kr. i drift pr. m², hvilket giver ca. kr. 1.826.000,i årlig nettoleje. Årlig omkostning pr. headcount ca. kr. 45.800, Holdt op mod hinanden får man en besparelse på 22% pr. medarbejder i forhold til den årlige husleje ved at flytte i nybyggeri. En kontant besparelse på kr. 12.800,- pr. medarbejder årligt.

52

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

4.

Bæredygtigt byggeri betaler sig Gamle huse bliver overophedede om sommeren og kolde om vinteren. Varme og el koster og bliver betydningsfulde poster på budgettet. Lavenergihuse derimod er isolerede, så varmen både kan holdes ude og inde. Det giver væsentlige besparelser året rundt og desuden en grøn profil, der både bidrager til virksomhedens eksterne og interne branding. Det er logik for de fleste virksomhedsejere.

Men bæredygtighed rækker videre end miljømæssig og økonomisk fornuftstænkning. I byggesektoren handler bæredygtighed også om at skabe et klima, der får medarbejderne til at føle sig godt tilpas. Skabe omgivelser, der øger deres livskvalitet. Når medarbejderne ikke sidder i træk og skiftevis fryser og sveder, bliver de mindre syge. Når lysforholdene og akustikken er i orden, får de mindre hovedpine og mere Der er et krav i dag om en energi. Når kantinen tilbyder sund mad og overensstemmelse mellem social kontakt, skaber den en sundere og virksomhedens brand og deres lokaler. sjovere hverdag. Bæredygtighed er alle disse faktorer, og tilsammen giver de større Indretningen skal afspejle virksomhedens arbejdsglæde, færre sygedage og dermed uniqueness og kompetencer. Uagtet uundgåeligt en mere bæredygtig økonomi hvilken branche du er i. Hvad der før kun for virksomheden.

betød noget i ­k ommunikationsbranchen, gælder nu også i kommunen.

5.

Vi skal føle os hjemme på arbejdet Før skulle medarbejderne tilpasse sig kontoret.

I dag skal et innovativt kontormiljø tilpasse sig de medarbejdere, der skal bruge det – både funktionelt og æstetisk.

Arbejdspladsen er identitetsskabende. Så helt i tråd med de krav, vi stiller til vores private bolig, kræver vi nu arbejdsrammer, vi trives i, og med stolthed kan vise frem for omverden.

Det gælder naturligvis både inde- og udearealer.

Det betyder, at standardkontorer ikke længere er acceptable.

Alt, hvad der føles institutionelt, er kedeligt og uinspirerende.

I stedet søger folk mod steder med personlig atmosfære og sjæl – selvfølgelig uden at gå på kompromis med lys, luft og god akustik.

53

5 V IGT IGE OV ERV EJ ELSER

BÆREDYGTIG HELHEDSTÆNKNING BÆREDYGTIGHED DEFINERES I BRUNDTLANDRAPPORTEN SOM EN INDSATS I TRE DIMENSIONER:

• SOCIAL BÆREDYGTIGHED – i byggesektoren handler det om at reducere sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet.

• MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED – i byggesektoren handler det om at bygge og renovere byer og bygninger med så lille et carbon footprint som muligt.

• ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED – i byggesektoren handler det om at sikre langvarige økonomiske interesser og investering for byer og bygninger og etablere hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering.

Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet, april 2013, bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg.

54

F R I K VA R T E R E T

Du skal da bo ved vandet

Frikvarteret er et nyt, intimt boligkvarter i forlængelse af Århusgade i Nordhavn med både rækkehuse, gårdhavehuse og lejligheder.

Se mere på frikvarteret.nu