Townhouses by Rasmus Friis A/S

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

KARTOFFELRÆKKERNE

INDHOLD

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST SIDE 3-5

INDLEDNING

INDLEDNING OG IDENTITET

RÆKKEHUSE I STORBYEN

FORUDSÆTNINGER, STRUKTURER OG TEMAER

SIDE 6-15

CHECKLISTE

BAGGRUND

DIAGRAM

8 9 10 11 12 13 14 15

1: BELIGGENHED / BYLIV 2: VOLUMEN / STØRRELSESFORHOLD 3: ORIENTERING 4: KLIMA 5: RYTME / OPLEVELSE / LANDSKAB 6: LOKAL IDENTITET 7: EJERSKAB 8: NABOSKAB / TRYGHED

SIDE 16-40 EKSEMPELSAMLING 16-30

DANSKE EKSEMPLER

31-40

UDENLANDSKE EKSEMPLER

APRIL 2012 2

INDLEDNING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST INDLEDNING

IDENTITET

Ifølge flere analyser kommer der til at mangle boliger i København indenfor få år. Det gælder især boliger til børnefamilier, der ønsker at bo i en bymæssig sammenhæng. Derfor bliver det en nødvendighed og en udfordring at udvikle gode billige boligbebyggelser beliggende i byen.

Et vigtigt parameter i fremtidige townhousebebyggelser vil blive påvirkning fra den moderne byggeteknik. De gamle bebyggelser er præget af sin tids traditionelle byggestil og -teknik med blankt eller pudset murværk, tagkonstruktioner i træ med rejsning, skifertage, dannebrogsvinduer osv.

Denne workshop/analyse er sat i gang for at undersøge, hvilke forudsætninger der skal opfyldes, for at man for disse boliger opnår den rette placering, den rette bebyggelsesstruktur og de rette bygningstyper.

De moderne bebyggelser har mulighed for at finde deres eget udtryk i vor tids byggematerialer såsom beton, store alu/ glaspartier, flade grønne tage osv. Elementer der kan give mere grønne bebyggelser, lukke mere dagslys ind i boligen og give det moderne townhouse sin egen identitet.

Analysen tager primært udgangspunkt i klassiske københavnske rækkehusbebyggelser, men skuer også ud på sammenlignelige såkaldte townhousebebyggelser og nyere boligområder i udlandet. Disse udenlandske bebyggelser indeholder andre kvaliteter og problematikker end de danske, men er med til at belyse begrebet townhouse. Forhåbentlig kan det give inspiration til nye former for townhouses til glæde for nye og gamle Københavnere.

Rationaliteten i rækkehusbebyggelser - gentagelsen af samme hustype på række - vil stadig være et gennemgående træk og et tema der kan varieres i det uendelige. Det skaber ensartethed og genkendelighed, men kan stadig efterlade plads til diversitet og mangfoldige udtryk.

KARTOFFELRÆKKERNE

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST RÆKKEHUSE I STORBYEN Landsbyen i storbyen Rækkehusbebyggelsen skal være et veldefineret og velafgrænset kvarter, som klart træder ud – eller ind – i den storby, som omgiver kvarteret. Rækkehusbebyggelsen skal ved sit særkende skabe identitet, tilhør og ejerskab for beboerne. “Dette er vores kvarter”. Det offentlige og det private Rækkehusbebyggelsen skal skabe en række rum, som giver mulighed for at vælge rolle lige her og nu. Som privatperson i boligen eller i haverummet bag boligen, som tilskuer til kvarterets liv og puls fra din altan eller forhave, eller som den aktive deltager i fællesskabet i de offentlige rum, som bebyggelsen danner: På vejen, på legepladsen, på torvet...

KRUSEMYNTEGADE

INDLEDNING Den fortættede landsby Rækkehusbebyggelsen i storbyen adskiller sig fra forstædernes rækkehuse ved at være kompakt og tæt. Den er bedre end lejligheden med sin have og ro. Man er tæt, men deler ikke opgang. Det er selve idéen i bebyggelsens udformning, at den enkelte beboer skal opleve nærværet og tilstedeværelsen af naboerne. Du ved, at genboen er hjemme, for du ser lysene i hans vinduer fra din egen stue. Du ved, at naboens børn er kørt i skole, for du hørte dem råbe, da de trak deres cykler ud af forhaven. Du ved, at fru Jensen nede i nr. 3 har besøg af hjemmehjælpen, for du har lige set bilen køre forbi. Du fornemmer dine omgivelser – og du er selv en del af dem. Mangfoldigheden Rækkehusbebyggelsen er en blandet bebyggelse, som udnytter fordelene i det tætte og det nære. Der er den kompakte bolig til den nyetablerede børnefamilie, der er egoistboligen for dem, hvis børn er fløjet fra reden, der er seniorboligen for dem, hvor det store hus er blevet for besværligt og der er kollektivet for dem, som ikke gider ligusterhække og lørdag aften foran fjernsynet. Det grønne åndehul Frem for alt er rækkehusbebyggelsen et åndehul i storbyen. En lille fredelig oase med lys, ro og en masse grønt for øjet. Der er træer langs vejen, der er græs mellem fliserne og der er små fortættede forhaver, som skaber ro og fryd for øjet og lyst til at sætte sig med en kop kaffe… Det handler om at være tryg Rækkehusbebyggelsen skal være tryg – i alle ordets betydninger. Trygheden udspringer af de andres nærhed og tilstedeværelse. Der skal være nogen på det andet fortov, nogen bag stakittet eller nogen bag det åbne vindue. Det skal være trygt at sende barnet ud at lege, at stille sin cykel indenfor havelågen, og trygt at lade barnevognen stå i forhaven. Men trygheden skal også udspringe af den ro, som skal opstå, når du forlader storbyens støj og drejer ind i dit eget kvarter. Trygheden skal ligge i forskelligheden og mangfoldigheden, som er din sikkerhed for, at du altid passer ind og altid hører til.

INDLEDNING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST FORUDSÆTNINGER

STRUKTURER

Forudsætningerne for at opføre gode townhouses er helt sikkert til stede i København. Med udbygningen af metroen, en ny havnetunnel mm. er infrastrukuren i orden. De geografiske afstande er ikke store og derfor kan man næsten overalt være tæt på nødvendigheder som indkøbsmuligheder, institutioner, skoler, kulturelle aktiviteter, jobmuligheder osv.

I analysen belyses flere forskellige bebyggelsesstrukturer - de modstående huse på lange rækker er den mest anvendte. En anden klassisk bymæssig bebyggelsesstruktur i København er karrébebyggelsen. Karréen og dens sluttede form indeholder interessante kvaliteter, som man kunne ønske at overføre til en townhousebebyggelse. Som tidlige eksempler kan nævnes de 8 karréer der tilsammen omkranser Genforeningspladsen og de engelske rækkehuse på Dyrehavevej.

Kombinationen af nærheden med byen og dens faciliteter og samhørigheden/fællesskabet i “en lille by i byen” med mulighed for eget hus med et lille stykke have tiltaler mange - især børnefamilier. Her kan de være sig selv, men samtidig opsøge fællesskabet i bebyggelsen i den grad de ønsker det. Børnene kan vokse op i et trygt miljø og der vil være en masse potentielle legekammarater. Desuden kan der udover ens egen have være fælles udearealer og andre delefaciliteter, som kan udnyttes efter behov. Der er ofte stordriftsfordele idet dagrenovation, el-, gas- og vandforsyning mm. kan koordineres og organiseres samlet.

I moderne danske boligbyggerier ses desuden nyfortolkninger af karréen bl.a. i bebyggelser som Nordlyset, Tietgenskollegiet og 8-tallet. Java Island i Amsterdam er ligeledes opført over et karrésystem omend højere og i noget større skala. Det ses også at rækker og karréer brydes, så der opstår pauser som giver mulighed for kig igennem bebyggelserne. Andre bebyggelser såsom Kartoffelrækkerne har udbytte netop af de ubrudte rækker.

TEMAER

GENFORENINGSPLADSEN

Vi har valgt at medtage mange eksempler for at få belyst en bred vifte af muligheder og kvaliteter fremfor en dybere analyse af få projekter. Idet der er tale om eksisterende bebyggelser i kendte omgivelser har vi desuden valgt ikke at beskrive konteksten så nøje, men belyse de parametre der er mulighed for at påvirke i et fremtidigt arbejde med rækkehusbebyggelser i bymæssig kontekst. Bebyggelserne er blevet vurderet ud fra 3 temaer:

Kort om den omkringliggende by, trafikale forhold mm.

De fysiske forhold for den konkrete bebyggelsen

De følelsesmæssige parametre for bebyggelsens beboere Temaerne udgør grundstammen i det følgende afsnit og beskrives nøjere her. 5

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

BAGGRUND

DIAGRAM

Kan man opsætte et klart generelt og alment gældende regelsæt - præcise mål og proportioner - som sikrer gode rækkehusbebyggelser i bymæssig kontekst ?

Diagrammet på næste side beskriver forhold og sammenhæng mellem nedenstående temaer og emner.

Vores konklussion er, at det kan man ikke. Konkrete afstandsmål, højdebegrænsninger og lignende bestemmelser må beskrives i lokalplaner, byplaner, servitutter og lignende.

Temaerne Kontekst, Bebyggelse og Menneske beskrives som bestående af følgende emner: 1 : BELIGGENHED / BYLIV 2 : VOLUMEN / STØRRELSESFORHOLD

Generelt set skal konkrete forhold i en given kontekst og forhold til den type beboer som bebyggelsen retter sig mod, indvirke på hvordan man kan arbejde med bebyggelsen.

3 : ORIENTERING 4 : KLIMA

Altså arbejder vi med 3 temaer; Konteksten, bebyggelsen og mennesket. I dette afsnit beskrives det, hvordan disse 3 temaer forholder sig til hinanden og hvilke emner de består af. Dermed kan dette afsnit bruges som en checkliste for arbejder med rækkehuse i bymæssig kontekst - til analyse af eksisterende såvel som til skitsering af nye.

5 : RYTME / OPLEVELSE / LANDSKAB 6 : NABOSKAB / TRYGHED 7 : EJERSKAB 8 : LOKAL IDENDITET

Man kunne hævde at den checkliste vi har udarbejdet retter sig mod alle typer boligbebyggelse. Overordnet set er det rigtigt og det har ikke været muligt at udforme noget som kun gælder for rækkehuse - alligevel tager det afsæt heri og det afspejler sig i produktet. Eksempelvis har begrebet ‘rytme’ ikke meget relevans, hvis man skal bygge et enfamiliehus på bar mark og meget relevans, hvis man bygger almennyttigt boligbyggeri. Det modsatte kan siges om begrebet ‘ejerskab’. Der vil altid være overlap og det vælger vi at se som en styrke frem for en svaghed.

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

1: BELIGGENHED / BYLIV

KONTEKST

2: VOLUMEN / STØRRELSESFORHOLD

BEBYGGELSE

3: ORIENTERING

4: KLIMA

5: RYTME/OPLEVELSE/LANDSKAB

MENNESKE

7: EJERSKAB

6: NABOSKAB / TRYGHED

8: LOKAL IDENTITET

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

1: BELIGGENHED / BYLIV Den givne kontekst skal registreres, studeres og analyseres grundigt. Følgende skal beskrives:

BELIGGENHED: Geometri, topologi, struktur, tekstur, natur.

BYLIV: Trafik, logistik, opland, forretningsliv

ANVENDELSE: Fordeling af (befolknings)grupper

- Byggeri af særlig stoflig og / eller historisk karakter - Tæthed i omkringligggende byggeri - Særlige attraktioner

- Trafik som aktiv eller gene - Butikker, caféer i området - Skoler, institutioner, klubber i området

- Segmenter i området - Segmenter i fremtidig bebyggelse

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

2: VOLUMEN / STØRRELSESFORHOLD Hvis der er grundlag for forskellige boligstørrelser, variation i rækkerne, forskydninger mellem de enkelte huse bør disse valg tage afsæt i konkrete forhold / problemstillinger for bebyggelsen / lokalområdet. Forholdet (placering og størrelse) mellem private, halvoffentlige og offentlige uderum skal vægtes og beskrives. Landskabelige elementer, træer, beplantning o.l. skal behandles ligeværdigt med øvrige anlæg.

VOLUMEN:

STØRRELSESFORHOLD:

- Bebyggelsesprincip - Bygningsprincip - Geometri, højder og variation

- Bebyggelsens skala/propertioner - Mellemrummenes skala og betydning - Synliggørelse af skalaer og de enkelte enheder

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

3: ORIENTERING Overvejelser omkring bebyggelsens orientering/retning skal ske således at det ikke kun tilpasses mængden af dagslys. Desuden skal overvejelser omkring behov for forskellighed iagttages nøje.

KONTEKST:

STRUKTUR:

DAGSLYS:

- Udsigt /udsyn - Indblik - Retning

- Bebyggelsens infrastruktur og adgangsforhold - Åbenhed/afskærmning - Bebyggelsens uderum (fælles og privat)

- Lys og skygge - Himmellys /Ovenlys - Direkte /indirekte lysindfald

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

4: KLIMA / MILJØ De mest tilgængelige principper for energioptimering og bæredygtighed skal efterprøves.

SAMFUNDSNIVEAU:

BEBYGGELSES- OG BYGNINGSNIVEAU:

RENTABILITET:

- LAR / Grønne tage - Affaldshåndtering - Energiforbrug / CO2-udledning

- Indeklima - Belægninger - Materialer

- Anlægsøkonomi - Driftsøkonomi (langsigtet betragtning)

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

5: RYTME, OPLEVELSE OG LANDSKAB Rytmer, skift, variationer, attraktioner og fix-punkter bidrager til at give det enkelte sted i bebyggelsen sin egen identitet. Dette kan være i bebyggelses- og landskabsplanlægningen såvel som i forhold til den omgivende kontekst. Det kan også bestå delvist af elementer som beboeren tilføjer sin bolig. Der skal være noget at vælge imellem.

RYTME

OPLEVELSE:

LANDSKAB:

- Rytmen i bebyggelsen skal være aflæselig - Den enkelte boligenhed skal være let aflæselig - Mellemrum skal skaleres og differentieres

- Der skal være rum for oplevelser - evt. overraskelser - Der skal skabes rum til kort og langt ophold - Der skal være plads til fælles og egne aktiviteter

- Beplantning - Terrænbearbejdning - Belægninger - Afgrænsende elementer

Landskabet skal behandles ligeværdigt med det øvrige anlæg, inddrages i projektet fra begyndelsen og der skal sættes midler af til både bearbejdning og udførelse.

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

6: NABOSKAB / TRYGHED Det bør beskrives, hvilke arkitektoniske tiltag der kan medvirke til en styrkelse af det gode naboskab. Hvilke elementer kan være en hindring for godt naboskab, hvad kan fremme et godt naboskab, fællesskab og tryghed. Som rum for naboskabet er arealerne uden for bygningerne de vigtigste; Der skal arbejdes hierakisk med fællesarealer, randzoner og private arealer og flowet mellem disse.

NABOSKAB:

TRYGHED:

- Der skal skabes gode rammer for fællesskaber - Der skal afsættes plads til fælles uderum mellem husene - Private og halvprivate udearealer lægges nær boligerne - Der skal være et naturligt hieraki i udearealerne

- Det skal sikres at folk mødes i bebyggelsen - Åbenhed og overblik skal sikres - Der skal skabes gode fælles bevægelseszoner

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

7: EJERSKAB At tage ejerskab betyder også at tage ansvar (uanset det juridiske ejerskabsforhold) og dette er af stor betydning for miljøet i en bebyggelse hvor man er mange ejere. Selvom man er ‘herre i eget hus’ er man en del af fællesskabet og dermed ikke helt frit stillet på egen grund. Der bør opstilles en klar ramme for hvor og hvordan man har frie hænder til at lade ejerforholdet afspejles i frihed til selvbestemmelse. Individualiteten bør respekteres uden at det skaber anledning til tvister og uden at det afføder et utilsigtet rodet udtryk i bebyggelsen.

EGEN BEBYGGELSE:

EGEN BOLIG:

EGEN GRUND:

- Der skal skabes ejerskab til bebyggelsen - Der skal være en grad af medbestemmelse - Rækkehustanken/fællesskabet skal bevares

- Markering af eget hus i rækken - Identitet/genkendelighed - Individualitet

- Rammer for egen jord og have - Plads til variation i sammenhængen

Afgørende er det, at man kan finde hjem uden at være nødt til at læse husnumre.

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

CHECKLISTE

8: LOKAL IDENTITET En bebyggelses identitet er en samlet afspejling af alle de øvrige punkter vi beskriver i nærværende dokument. Dermed er bebyggelsens identiteten er et begreb man skal være sig bevidst med og tage stilling i processen, for dermed at arbejde ærligt med de faktorer som alle er identitetsskabende.

LOKAL IDENTITET:

VIRKEMIDLER:

- Bebyggelsens udtryk og signalværdi - Materialer og overflader - Skala

- Områdets og bebyggelsens historie - Referencer - Pejlemærker

En byggelse behøver ikke være prængende eller ekspressiv for at besidde en stærk identitet.

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST DANSKE REFERENCER FORUDSÆTNINGER: DYREHAVEVEJ

For de danske eksempler er gældende at de ligger i nogenlunde samme kontekst - i en del af Storkøbenhavn. De tre i indre by og rigtig bymæssig kontekst. To - Oxford Have og Dyrehavevej - er beliggende i villakvarterer. De er taget med i analysen for at udvide referencerammen og få flere facetter med.

KARTOFFELRÆKKERNE KRUSEMYNTEGADE

Beliggenheden sikrer adgang til alle nødvendigheder i form af børneinstitutioner, dagligvareindkøb, butikker osv. Nærheden er med til at lette hverdagen for børnefamilier i forhold til en villa i forstæderne.

HUMLEBY

OXFORD HAVE

Heldigvis er København også en by med mange grønne områder og bebyggelserne nyder godt af nærhed til Fælledparken, Søerne, Søndermarken osv. Det er en god cykelby og den offentlige transport udbygges stadig til gavn for alle.

&source=s_q&hl=da&geocode=&q…pn=0.163754,0.353279&t=m&z=12&ei=BJENT7nwAYqJOuzm8cUN&pw=2

16 Page 1 of 1

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST HUMLEBY KONTEKST Beliggende på Vesterbro i bymæssig sammenhæng. Tæt på hovedfærdselsårer. Tæt på Søndermarken, ZOO og Frederiksberg Have. BEBYGGELSE Det interne vejnet består af to hovedveje med mindre forbindelsesveje imellem. Der parkeres langs med vejene i den ene side. Der kører biler i området. Indgang: Gadeniveau Etager: 3 (og kælder) Boligareal: 137m2 Bebygget areal: 48m2 Matrikulært areal: 73m2 Bebyggelsesprocent: Ca. 115% Kantzoner: Privat: Små baghaver der ligger i det mellemrum der skabes imellem husrækerne. Halvprivat: Lille forhave ud til vejen - åbent og derfor ikke helt privat. Fællesarealer: Vejareal fungerer delvist som fælles areal. VESTERBRO BEBYGGELSESSTRUKTUR

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST HUMLEBY Bebyggelsen består af lange rækker af samme type hus. Tagfod, kiphøjde, gesimsbånd osv. er holdt i samme højde og bebyggelsen fremtræder meget ensartet. Orientering: Modstående rækker af ens huse. Tag: Saddeltag, alle samme højde. Facader: Blankt murværk, ensartet opbygget, men med små forskelligheder fx. kviste, indgangspartier, skure, farver på vinduer mv. Forholdet mellem bygningshøjde og vejbredde er ca. 1:1,5 Det virker godt rumligt med forhaven som overgangszone mellem privat og offentligt.

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL

BEBYGGELSESPRINCIP

VEJAREAL OG PARKERING

HUMLEBY PRINCIP FOR BEBYGGELSES STRUKTUR

MENNESKE: Private uderum opnåes i form af både baghave (3,25-4m) og forhave (3,7-3,9m). Gaderne i Humleby er ikke zoneopdelt som i Kartoffelrækkerne. I humleby er der parkering i alle gader, der er ikke helt det samme liv i gaderne, men det er dog stadig et meget attraktivt miljø for børnefamilier. Bebyggelsen fremstår meget ensartet og har været stramt styret i forhold til eget præg på den enkelte boligenhed. Bebyggelsen har dog klart sin egen identitet og er lokalt forankret i området i kraft af historie og tilhørsforhold. Bebyggelsen er tydeligt afgrænset pga. sit særegne udtryk, men er åbent i forhold til omgivelserne. Den lille forhave øger privatheden for boligen, da man har naturlig afstand til facade og vinduer - se snit næste side. At man også har en privat baghave giver to muligheder og gør plads til at man til tider kan være sig selv og andre gange kan vælge at dyrke naboskab og samvær. 18

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST HUMLEBY SNITANALYSE

6,8 M 3,7 M 8M

BEBYGGELSESSNIT SNIT HAVER

PRIVAT BAGHAVE

HALVPRIVAT FORHAVE

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST KARTOFFELRÆKKERNE KONTEKST Beliggende på Østerbro i bymæssig sammenhæng. Tæt på hovedfærdselsårer. Tæt på Søerne, tæt på Østre Anlæg. BEBYGGELSE Det interne vejnet består af 10 tværveje imellem to hovedfærdselsårer. Der parkeres langs med vejene i begge sider. Der kører biler i området. Indgang: Gadeniveau Etager: 3 + kælder Boligareal: 137m2 Bebygget areal: 48m2 Matrikulært areal: 75m2 Bebyggelsesprocent: ca. 110% Kantzoner: Privat: Små baghaver der ligger i det mellemrum der skabes imellem husene Halvprivat: Lille forhave ud til vejen - åbent og derfor ikke helt privat. Fællesarealer: Vejareal på midten er friholdt for parkering og fartreguleret med bump. Derfor kan det fungere som fælles legeareal. Bebyggelsen er kendt for sit liv i gaderne. BEBYGGELSESSTRUKTUR

ØSTERBRO

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST KARTOFFELRÆKKERNE Bebyggelsen består af lange rækker af samme type hus. Tagfod, kiphøjde, gesimsbånd osv. er holdt i samme højde og bebyggelsen fremtræder meget ensartet. Dog er der med tiden opstået en mængde variationer over vindfang/ overdækninger ved mange indgangsdøre. Derudover er hegn og haveinventar med til at give et mangfoldigt udtryk. Orientering: Modstående rækker af ens huse. Tag: Saddeltag, alle samme højde Facader: Blankt murværk, ensartet opbygget, men med små forskelligheder fx. kviste, indgangspartier, skure, farver på vinduer mv. Forholdet mellem bygningshøjde og vejbredde er ca. 1:1,5 og virker godt rumligt med forhaven som overgangszone mellem privat og offentligt.

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL

BEBYGGELSESPRINCIP

GADERUM

MENNESKE: Private uderum i form af både baghave (3,25-4m) og forhave (3,7-3,9m). Gaderne i Kartoffelrækkerne er opdelt, så den midterste del på hver vej er udlagt til et fælles udeareal uden parkering med hastighedsbegrænsende bump og dermed skabes et trygt mødested for børn og beboere. Bebyggelsen er overordnet ensartet, men har gennem årene udviklet sig og en del beboere har opført terrasser, altaner, vindfang, hegn, beplantning osv. med KARTOFFELRÆKKERNE egne udtryk, farver og materialer. Dette giver en genkendelighed og et ejerskab i PRINCIP FORbolig BEBYGGELSES STRUKTUR forhold til egen og en charmerende variation i en stor bebyggelse. Den lille forhave øger privatheden for boligen, da man holder en naturlig afstand til facader og vinduer - se snit næste side. At gaden er opholdsegnet og i princippet fungerer som en udvidelse af forhaven gør forhaven meget attraktiv. At man også har en privat baghave giver to muligheder og gør plads til at man til tider kan være sig selv og andre gange kan vælge at dyrke naboskab og samvær. 21

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST KARTOFFELRÆKKERNE SNITANALYSE

3,9 M 3,2 M

BEBYGGELSESSNIT

BAGHAVER

7,5 M

SNIT HAVER

HALVPRIVAT FORHAVE

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST KRUSEMYNTEGADE KONTEKST Mindre bebyggelse beliggende på Østerbro i bymæssig sammenhæng. Tæt på hovedfærdselsårer. BEBYGGELSE Består af 4 rækker huse med mindre gader imellem. Der parkeres langs med vejene i den ene side. Der kører biler i området. Indgang: Gadeniveau, direkte til fortorv, men et par trin oppe. Etager: 3 Boligareal: 130m2 Bebygget areal: 45m2 Matrikulært areal: 72m2 Bbyggelsesprocent: ca. 136% Kantzoner: Privat: Små baghaver der ligger i det mellemrum der skabes imellem husene Halvprivat: Fortorvet kan bruges til en enkelt stol langs facaden. Fællesarealer: Så vidt vides ingen fællesarealer. ØSTERBRO BEBYGGELSESSTRUKTUR

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST KRUSEMYNTEGADE Bebyggelsen består af 4 kortere rækker af samme type hus. Tagfod, kiphøjde, gesimsbånd osv. er holdt i samme højde og bebyggelsen fremtræder meget ensartet, men alligevel forskellig i form af forskellige facadefarver og små variationer over samme tema. Sammen med naboejendommene dannes to lukkede karréer. Orientering: Modstående rækker af ens huse. Tag: Saddeltag, alle samme højde Facader: Ens murede facader dog med forskelle i farve og behandling. Fremstår forskellige primært på grund af farverne. Forholdet mellem bygningshøjde og vejbredde er ca. 1:1,3 Det smalle gaderum forstærker bykarrakteren og skalerer rummet ned til en meget menneskelig dimension.

ENS - MEN FORSKELLIGE FACADER BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL

GADERUM

KRUSEMYNTEGADE MENNESKE: PRINCIP FOR BEBYGGELSES STRUKTUR Det forstærker karakteren af byhus og fornemmelsen af gaderum at der ikke er en privat forhave. Facaderne ligger direkte ud til fortorvet. og et gaderum, der er relativt smalt (ca. 8,5m). De store træer, brostensbelægningen samt parkering på langs i gaden gør, at man som fodgænger ofte går på gaden og ikke på fortovet. Det bevirker, at man holder en naturlig afstand til facade og vinduer. Fortovet bliver dermed også det lille udeareal der mangler i tilknytning til boligen. Der hvor man lige kan sidde lidt på en trappe osv. Der er givetvis også et fælles liv i bag-haverne. At man skal et par trin op til boligen mindsker indbliksgener på en god måde. Boligenhederne er meget ens, men de forskellige farver og små variationer er på charmerende vis med til at gøre hver enhed til sin egen og man kan nemt genkende og føle ejerskab i forhold til sin egen bolig.

KRUSEMYNTEGADE PRINCIP FOR BEBYGGELSES STRUKTUR

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST KRUSEMYNTEGADE SNITANALYSE

6,5 M

8,5 M

BEBYGGELSESSNIT

3,3 M

SNIT GADERUM OG BAGHAVE

GADERUM

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST OXFORD HAVE KONTEKST Ny bebyggelse beliggende i villakvarter på Amager. Rimelig tæt på hovedfærdselsårer. Bebyggelsen ligger ikke i bymæssig kontekst, men er taget med i analysen fordi det er en ny form for rækkehuse med et minimalt tilhørende privat udeareal. BEBYGGELSE Består af 8 rækker huse med gågader og fællesarealer imellem. Der parkeres udenfor bebyggelsen. Bebyggelsen er dermed fri for biler. Indgang: Gadeniveau. Etager: 2 og 3 etager Boligareal: 100-135m2 Bebygget areal: 54m2 Matrikulært areal: 90m2 Bebyggelsesprocent: ca. 60% Kantzoner: Privat: Egen forhave Halvprivat: Fællesarealer: Inde i bebyggelsen samt et større areal foran mod vejen.

AMAGER

BEBYGGELSESSTRUKTUR

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST OXFORD HAVE Bebyggelsen består af 8 rækker af samme type hus. Ind imellem brydes husrækkerne af en passage eller et større mellemrum der udlægges til fællesareal. Tagene er flade og med variation i højden. Bebyggelsen fremtræder meget ensartet. Alle boligenheder er orienteret samme vej. Til hele bebyggelsen hører et stort grønt fællesareal med legeplads og fælleshus. Inde i bebyggelsen er udlagt tre fælles arealer i forskellig størrelse. Orientering: Alle boliger vender i samme retning. Tag: Fladt tag, forskellige højder, nogen med tagterrasse. Facader: Hvide, ens facadeforløb med strategisk placerede tilbagetrækninger fx. i forbindelse med hoveddøren. Relativt lukkede på bagsiden mod adgangssti og næste række huses havearealer.

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL

Forholdet mellem bygningshøjde og mellemrum er ca. 1:1 Det er ikke et rigtigt gaderum og stien kan virke en anelse upersonlig. Afstanden mellem boligerne er tilstrækkelig idet den udgøres delvist af den private have.

INDGANGE MOD INDRE GADE/STI

MENNESKE: Private uderum forefindes i form af indhegnede baghaver og for nogle en privat tagterrasse. Alle boliger er orienteret samme vej og derfor reduceres chancen for de naturlige møder mellem beboerne idet der kun er indgange ved siden af hinanden - ikke overfor hinanden. Der er god afvikling af cykelparkering. Der er ingen overgangszone mellem privat og offentligt på indgangssiden. Det gør at man kan gå meget tæt på facader og vinduer. Det giver øget indblik, hvilket kan være ret generende. På havesiden dannes afgrænsning mellem offentligt og privat af skure, cykelparkering og hegn. Fælles liv for beboerne er muligt i de udlagte fælles zoner og legepladser. Bebyggelsen virker en smule afvisende med ret lukkede gavle og de indhegnede haver. Den store legeplads mangler intimitet, men det kan til dels findes i de mindre fællesrum beliggende inde i bebyggelsen. Den manglende møblering og beplantning af de fælles udearealer gør bebyggelsen lidt kedelig og identitetsløs. Mulighederne er til stede og forhåbentlig vil miljøet forbedres med tiden. 27

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST OXFORD HAVE SNITANALYSE

9M 6M 6M

6 MM 6

99 M M

BEBYGGELSESSNIT

99 M M

SNIT GADERUM OG BAGHAVE

PRIVATE FORHAVER

HAVER MOD FÆLLES AREAL

PARKERING LANGS GAVLE

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST DYREHAVEVEJ KONTEKST Karrébebyggelse beliggende i villakvarter i Klampenborg. Tæt på hovedfærdselsårer. Bebyggelsen ligger ikke i bymæssig kontekst, men er taget med i analysen fordi det er en anderledes form for rækkehuse med tilhørende private og fælles udearealer indarbejdet i en karrestruktur. BEBYGGELSE Består af to karréer med veje omkring. Der parkeres langs vejene udenfor bebyggelsen. Indgang: Halv etage op Etager: 3 + høj kælder Boligarealer og grundarealer er forskellige. Bebygget areal: 7360m2 Grundareal: 26000m2 Bebyggelsesprocent: ca. 85% Kantzoner: Privat: Større forhave ud mod vej. Halvprivat: Mindre baghave ud mod fællesareal. Fællesarealer: Stort fælles haveareal i midten.

KLAMPENBORG

BEBYGGELSESSTRUKTUR

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST DYREHAVEVEJ Bebyggelsen består af 2 karréer af herskabelige rækkehuse. Bebyggelsen fremstår ensartet, men med variation i form af facadefremspring, forskellige taghøjder og -former. Desuden er der enkelte karnapper og porte samt forskel på hjørnehuse, midterhuse osv. Hver boligenhed har en forhave mod vejen af variabel størrelse og et mindre haveareal ind mod gården. De to karréer har hver et indre grønt haveareal, der fungerer som fællesareal, hvortil alle har direkte adgang. Orientering: Karré struktur med deraf forskellig orientering. Tag: Valmede tage og flade tage. Facader: Hvidmalede, enkelte facadefremspring, der markerer de midterste “hovedhuse” samt hjørnehusene og karnapper mod gaden.

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL

Forholdet mellem bygningshøjde og vejbredde er ca. 1:2 Det er dejlig åbent og grønt, men naturligvis ikke af særlig bymæssig karrakter.

GADERUM OG FORHAVER

MENNESKE: Private uderum er tilgængelige i form af både for- og baghave. De store indre gårdrum giver rigtig gode muligheder for fælleskab og udeliv. Arealerne er store nok til at man kan være sig selv eller man kan vælge at deltage i noget fælles. De fleste haver har en lav afskærmning mod fællesrummet. Samtidig er bebyggelsen med de meget grønne forhaver ikke afvisende overfor omverdenen. Der skabes dog ved de høje hække en høj grad af privathed i forhaverne. Desuden øger det følelsen af privathed og mindsker indbliksgener at man går en del trin op for at komme ind i boligen. Den lukkede form tilbyder en stor grad af tryghed, idet kun beboere kan færdes i det fælles rum, børn kan ikke løbe ud på vejen osv. Bebyggelsen er helt sin egen på stedet og er let genkendelig. Karreformen understreger bebyggelsens selvstændighed og identitet. 30

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST DYREHAVEVEJ SNITANALYSE

14 M

VARIABEL

14 M

32 M

14 M

VARIABEL

14 M

BEBYGGELSESSNIT

14 M

VARIABEL

14 M

32 M

14 M

14 M SNIT GADERUM OG BAGHAVE

INDRE FÆLLES HAVEAREAL

TRAPPE OP FRA FORHAVE

FORHAVE

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST UDENLANDSKE REFERENCER

FORUDSÆTNINGER: Forudsætningerne for de udenlandske referencer der er taget med i analysen, minder meget om de danske. De er fundet i moderne storbyer med alt, hvad der skal til for at skabe et godt miljø.

RÆKKEHUSE - EDINBURGH JAVA ISLAND - AMSTERDAM BEACON HILLS - BOSTON

En af de forskelle vi har observeret er at man i udlandet med held ofte opererer med nogle højere og langt dybere bygningskroppe og med mindre mellemrum i mellem bygningerne. Det ses bl.a. i gamle kanalbyer som Venedig og Amsterdam, hvor gader af pladshensyn minimeres og smalle charmerende gyder opstår, men også i storbyer som Boston og Edinburgh, hvor store nye områder er etableret med denne type huse. Desuden ses det ofte at det lille private haverum udelades og at man i stedet dyrker og udnytter de fælles uderum mere. Der veksles ofte mellem større gader med trafik og parkering og små smalle gågader.

“FORHAVE” I EDINBURGH

KAJHYGGE I AMSTERDAM

KANALHUSE I AMSTERDAM

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST BEACON HILL KONTEKST Karrélignende struktur med højere byhuse / townhouses. Beliggende i bymæssig sammenhæng i Boston. Tæt på hovedfærdselsårer. BEBYGGELSE En del hovedveje og mange biveje bidrager til forskellige størrelser af karréer. Der parkeres langs med vejene. Indgang: Gadeniveau Etager: 4-5 Boligarealer og grundarealer er forskellige. Bebygget areal: - m2 Grundareal: - m2 Bebyggelsesprocent: ca. 300% Kantzoner: Privat: Tagterrasser og altaner. Halvprivat: Lille baghave Fællesarealer: Gårdrum imellem husene bliver nogen steder til fælles udeareal.

BEBYGGELSESSTRUKTUR

BEACON HILL

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST BEACON HILL Bebyggelsen består af mange karréer i forskellige størrelser. Ligeledes er vejnettet varieret med både store, bredere veje med mange store træer og mindre veje. Husene er vidt forskellige i både størrelse, dybde, højde og materialer - dog mest murede huse. Husene har ikke forhaver mod vejen, men små haver mod indre gårdrum, som også fungerer i vid udstrækning som fælles haverum. Området opfattes utrolig grønt pga. de mange og store træer i gade- og gårdrum. Orientering: Modstående blokke, der danner lange karréer og indre gårdrum. Tag: Flade tage i forskellige højder. Facader: Primært forskelligt murværk, forskellige huse med forskellige udtryk

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL

GADERUM

MENNESKE: Privat/fælles uderum i form af baghaver (4-5m). Den manglende forhave øger fornemmelsen af bykarakter og gaderum. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget baghaverne er delt op i private lodder eller om de vokser sammen til større fælles gårdrum. Husene er meget dybe og haverne virker derfor meget smalle, men der er store træer og meget grønt. Derfor virker haverne behagelige og intime. Ingen forhave idet facade ligger direkte til fortorv. De store træer gør hele området grønt og rart og man kan følge med i årstidernes skiften selvom man har begrænset adgang til egen have. Husenes forskellige udtryk øger genkendeligheden og er med til at forstærke følelsen af at det er ens eget hus. 34

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST BEACON HILL SNITANALYSE

BEBYGGELSESSNIT

GADERUM

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST JAVA ISLAND KONTEKST Nyere karrébebyggelse beliggende på kunstig ø i Amsterdam. 2 hovedveje fører over broer ud på øen. BEBYGGELSE Mindre kanaler er indført imellem to store kanaler/bassiner. Langs kanten af kajen er opført 4 store karréer. Større etageboliger langs de store kanaler, mindre byhuse langs de små kanaler. Der parkeres langs de to store kajkanter. Ingen kørsel og parkering langs de små kanaler. Indgang: Gadeniveau Etager: 4-5 Boligarealer og grundarealer er forskellige. Bebygget areal: - m2 Grundareal: - m2 Bebyggelsesprocent: ca. 150-170% Kantzoner: Privat: Tagterrasser og altaner Halvprivat: Fællesarealer: Indre gårdrum og kajkanter bliver til fælles udearealer.

AMSTERDAM

KANTZONER BEBYGGELSESSTRUKTUR

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST JAVA ISLAND Java Island ligger i Amsterdam i en stor hovedkanal. Øen er skåret igennem af 4 mindre nygravede kanaler og dermed har man skabt et skalaspring og et mere intimt miljø langs de nye mindre kajkanter. Bygningerne mod de store kanaler er dybe, høje og brede. Bygningerne ud til de små kanaler er smallere, men stadig realtivt høje. Intimiteten opstår ud fra variationen i de enkelte huse samt den mindre kajkant uden trafik og parkering. Tilsammen danner de lange sider mod de store kanaler og de korte sider langs de mindre kanaler åbne karréer med grønne arealer i midten. Der er ikke private haverum men altaner og tagterrasser. Kajkanter og gårdrum er offentlige. Orientering: Modstående blokke, der danner store karréer. Tag: Flade tage i nogenlunde samme højde. Facader: Forskellige huse i forskellige materialer og farver.

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

KANAL KANAL

LIV PÅ DEN OFFENTLIGE KAJKANT

MENNESKE: Private uderum i forbindelse med boligerne findes kun i form af altaner og tagterrasser. Der er ingen forhaver idet facader ligger direkte til kajkanterne. Fælles udeareal og mødested for beboerne er tilvejebragt i de indre gårdrum samt på kajkanten. De fælles gårdrum virker dog meget store og mangler intimitet. Derfor er man også begyndt at bygge til inde i gårdrummene. Desuden er der langt ned, hvis man bor på 4. eller 5. sal. De relativt hårde kajkanter øger heller ikke intimiteten, men forstærker til gengæld bykarakteren og gør området mere offentligt tilgængeligt. Bebyggelsen er ikke at betegne som rækkehuse, men mere etageejendomme. De er dog taget med i analysen for at belyse rumstørrelser og diverse randzoners funktioner og kvaliteter. 37

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST JAVA ISLAND SNITANALYSE

18 M

18 M 4,5 M

4,5 M

13 M

4,5 M 13 M

VARIABEL

4,5 M

13 M

13 M 9M

BEBYGGELSESSNIT

MINDRE KAJKANT

ROLIGT PÅ DEN MINDRE KAJKANT

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST EDINBURGH KONTEKST Større områder med forskellige townhouses beliggende i Edinburgh. Tæt på hovedindfaldsveje. BEBYGGELSE Vejnet bestående af uendelig mange parallelle gader med lange rækker af huse. Der parkeres langs vejene i begge sider af vejen. Der kører biler i områderne. Gader er differentieret i alm. og mindre gader. Indgang: Gadeniveau Etager: 2-3-4 Boligarealer og grundarealer er forskellige. Bebygget areal: - m2 Grundareal: - m2 Bebyggelsesprocent: ca. 140-210% Kantzoner: Privat: Større baghave Halvprivat: Lille forhave eller kun fortorvsareal. Fællesarealer: -

EDINBURGH

BEBYGGELSESSTRUKTUR

KANTZONER

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST EDINBURGH Området består af gader med forskellige former for townhouses. Højder og dybder er forskellige, men holder samme struktur. Husene optræder generelt med en høj reliefvirkning i form af fremspring og karnapper mm. En del huse har både for- og baghave, mens andre kun har baghave. Orientering: Modstående rækker, vinkelret modstående. Tag: Saddeltag og manzardtage. Facader: Primært murværk.

BOLIGENHED BOLIGENHED

PRIVAT PRIVAT HALVPRIVAT HALVPRIVAT OFFENTLIGTOGOG OFFENTLIGT VEJAREALER VEJAREALER FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL

PARKERING PARKERING

BEBYGGELSESPRINCIPPER

KANAL

HALVPRIVATE FORHAVER LANGS MINDRE GADE

EKSEMPELSAMLING

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST EDINBURGH SNITANALYSE

BEBYGGELSESSNIT

GADERUM

BEBYGGELSESSNIT

GADERUM

ARBEJDSGRUPPE

RÆKKEHUSE I BYMÆSSIG KONTEKST

WORKSHOP I SAMARBEJDE:

TETRIS A/S

RENTEMESTERVEJ 14

2400 KØBENHAVN V

TLF 7011 8099

WWW.TETRIS.AS

JACOB KORNUM arkitekter ApS : Folke Bernadottes Allé 25 : DK-2100 København Ø. : T. +45 27 89 33 27 : www.jacobkornum.dk

DATA Bebyggelsesprocenter, matrikelstørrelser, etagearealer mv. i nærværende analyse er baseret på oplysninger fra OIS, satelitfotos fra Google, opmålinger, Krak, boligsider mm. med den usikkerhed der ligger i det. For de enkelte bebyggelser har det ikke været muligt, at indsamle tilstrækkeligt pålidelige data.