Kirkeblad nr. 2 - 2017

2017 fejrer vi 500 året for Reformationen

l

k

eb

k

U

e

KIRKEBLAD øl-ki

r

for Ulkebøl Sogn

2

Marts · April · Maj 2017

1

Lederen velfærdssamfundets skoler og hospitaler til Folkekirkens gudstjeneste med salmesang og prædiken på dansk.

De reformatoriske ideer har stor betydning for, hvordan det danske samfund og kirke ser ud i dag - fra udviklingen af

Med foråret kommer også konfirmationerne, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom.

På en lang række områder er vi alle påvirket af den kristendomsforståelse og det menneskesyn, som reformationen førte med sig. Dette vil vi tage op ved forskellige arrangementer gennem hele 2017, med filmaftener, foredrag, Rundt om et flygel m.v.

FORSIDEBILLEDE

2

Luther banker på Det gør han, da vi i 2017 fejrer 500-års reformationsjubilæum og fordi begivenhederne dengang i Middelalderen trækker tråde helt op til vores tid og samfund og fordi spørgsmålene, som Martin Luther (1483 – 1546) baksede med, stadig er relevante: Hvad er det bedste og det værste ved livet?

Hvad er målet for vores liv?

Hvad skal vi styre efter?

Som døbt får du lov til, på vejen mod at blive voksen, selv at tage stilling til din dåb. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.

Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja, med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.

Frede Mørch Pedersen Ansvarshavende redaktør

Martin Luther, (født den 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død den 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog. Han blev præst i augustinereremitternes orden, som gav ham en grundig katolsk uddannelse, der førte til, at han blev professor ved universitetet i Wittenberg. I 30-årsalderen udviklede han egne teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud. Han tog afstand fra kirkens aflad. Det gav stødet til reformationen og de evangelisk-lutherske kirker. Reforma­tionen begyndte den 31. oktober 1517, med hans teser mod afladspraksis. Det var egentlig ikke et skelsættende teologisk brud, men de førte få år efter til et uigenkaldeligt brud.

I 1521 blev Luther fredløs og søgte tilflugt hos den velvillige og magtfulde fyrste på slottet Wartburg. Problemer med raseren af kirker fik ham til at vende tilbage til Wittenberg.

Hans bevægelse led tilbageslag i forbindelse med den tyske bondekrig og ved, at den splittedes af modstridende teologiske standpunkter især i synet på Helligånden og sakramenterne. Luthers oversættelse af Bibelen fik stor betydning for det tyske sprog. Hans salmedigtning med Vor Gud han er så fast en borg inspirerede en blomstring af kristen menighedssang, hvor der nu ikke længere skulle synges på latin, men på modersmålet.

Hans ægteskab med den tidligere nonne Katharina von Bora gav præsteægteskabet legitimitet inden for flere kristne traditioner. Luthers reformation sprængte den kirkelige enhed i Vesteuropa og i Nordeuropa og fik også store og varige politiske og kulturfor­ andrende konsekvenser.

Præstens side 1517-2017 Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther ifølge traditionen slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg.

Martin Luther var oprindelig, efter faderens ønske, på vej til at blive jurist, men afbrød studiet for at blive munk, da han ifølge legenden (på vej hjem fra et besøg hos forældrene bliver mødt af en voldsomt uvejr. Da lynet slår ned tæt ved ham, lover han Gud, at hvis han overlever ville han gå i kloster for at blive munk.) Kort tid senere forlod han universitet for at blive munk, og han blev optaget i augustineordenen i Erfurt. Han blev senere præsteviet, og klosterledelsen bestemte, at han skulle bruge tidens teologiske studier. Han opnåede doktorgraden i teologi og blev professor ved universitetet i Wittenberg. Luther når gennem bibelstudier til erkendelsen af, at Gud ikke behages af fromme gerninger, men at Gud giver sin kærlighed til mennesket. Denne kærlighed kan mennesket kun modtage i tro.

Den 31. oktober indbød Luther til en drøftelse af afladshandelen og hængte indbydelsen op på kirkedøren i Wittenberg, helt som det var skik og brug på denne tid.

Ligeledes havde han også, helt ifølge datidens skik og brug, formuleret nogle teser, som skulle danne grundlag for debatten.

Det diskuteres ind imellem, om teseopslag­ et er et historisk faktum, og hvis nogen har slået noget op på døren til slotskirken, så er det nok næppe sandsynligt, at Luther selv har svinget hammeren, men det er nok nærmere universitetets pedel, der har stået for opslaget. Teserne var forfattet på latin, men blev hurtigt oversat til tysk. Takket

være bogtrykkerkunsten, som var en forholdsvis ny opfindelse, og som var ligeså revolu­tionerende som nutidens e-mail og sociale medier, blev Luthers tanker spredt ud over hele Tyskland. Teserne var en kritik af afladshandelen, som var udbredt i begyndelsen af 1500-tallet, hvor man kunne købe afladsbreve, der skulle forkorte ens ophold i skærsilden efter døden. Man kunne også købe afladsbreve for afdøde personer for at udfri dem fra skærsildens pinsler. Luthers afladsteser medførte en intern kirkelig strid, der siden gik politik i, og 1521 måtte Luther på Rigsdagen i Worms gør rede for sine teologiske synspunkter over for kejser Karl V og pavens udsendinge. Luther svarer for sig, og slutter med at sige de berømte ord: Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig, Amen.

Luther var blevet lovet frit lejde til og fra Worms, men på vej væk fra Worms blev han ved et fingeret overfald kidnappet og ført til borgen Wartburg ved byen Eisenach. Her skjulte han sig under navnet Junker Jørg, og han oversatte Biblen til tysk. Luthers bibeloversættelse kom siden til at danne baggrund for mange andre bibeloversættelser - blandt andet også for den første samlede Bibel på dansk, der udkom 1550.

I løbet af 1520’erne bredte Luthers tanker sig over store dele af Tyskland og kom også til Danmark. I 1536/37 blev reformationen officielt indført i Danmark. Intet andet sted i Europa blev den lutherske reformation indført ved så drastisk et skridt, som det var at fængsle og afsætte de katolske biskopper. Store dele af landet var dog allerede reformeret i årene inden. På herredagen i Odense i 1526 besluttede man, at

biskopper ikke længere skulle bekræftes af paven, men udelukkende af ærkebiskoppen. Da land­et imidlertid ikke var i besiddelse af en ret indviet ærkebiskop, medførte denne beslutning i realiteten et brud med Rom. Reformation­ en som historisk begivenhed kan således vanskeligt fastsættes til et bestemt årstal, hverken herhjemme eller på verdensplan.

2017 må derfor siges at være et samlende årstal for lutheranere verden over. Folkekirken hører til blandt de ældste og største kirker i verden.

Reformationen har på en lang række punkter formet samfundet og rækker helt op i vor tid. Den har sat sit præg på sproget, selvfølgelig i første omgang det tyske, men også det danske. Da Luthers tanker blev oversat fra latin til tysk, så flere kunne læse hans synspunkter, fik han på den måde betydning for det skrevne tyske sprog.

Selvfølgelig har han haft indflydelse på gudstjenesten og salmer på modersmålet.

I anledning af 500-året for opslaget af Luthers afladsteser er der landet over lagt op til en fejring gennem hele året, som selvfølgelig kulminerer ved gudstjenesten den 31. oktober 2017, hvor der vi være gudstjeneste i de fleste af landets kirker. På landsplan såvel som lokalt vil der hen over 2017 være en mængde arrangementer, der på forskellig vis knytter sig til Luther og Reformationen. Måske ses vi!

Kirsten Schmidt

3

”Lutherrosen” ”Den, der for alvor tror noget sådant, kan slet ikke lade være, han må glad og med fornøjelse synge og fortælle om det, så andre også kan høre det og komme til det” Sådan skrev Martin Luther i fortalen til en salmebog i 1545. Evangeliet, forkyndelsen er et glædeligt budskab, som man slet ikke kan lade være med at synge om.

Den måde at tænke på præger i den grad vores folkekirke (som jo er en evangelisk– luthersk kirke): Vi skal hele tiden synge!

Og selvom man nu ikke synger sammen så mange andre steder i vores samfund, så er der så meget mere grund til, at vi skal blive ved med at synge i kirken og ikke være bange for at bruge stemmen og blive glade ved det. For mennesker i dag trænger både til glæde og til at bruge stemmen sammen med andre. Og heldigvis er Sønderjylland nok et af de steder i landet, hvor der stadig synges mest! Det gælder sikkert også i Ulkebøl.

4

Netop i disse år sker der en stor fornyelse af salmetradition med flere nye salmebogsudgivelser. Folkekirkens Ungdomskor har med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet og Folkekirkens Fællesfond fået mulighed for at lave en sangudgivelse i flere bind: En lille salmebog med 17 nye salmer af nogle af de digtere og komponister, der har præget dansk salmesang stærkest i de seneste år; kormusik til både børnekor og voksenkor og endelig en bog med komponisternes og digternes tanker om at skrive nye salmer og kormusik samt om Luthers og reformationens betydning for musik og sang.

Når vi nu i 2017 fejrer 500-året for reformationens begyndelse, så skal det selvfølgelig også fejres med nye salmer til at synge og fortælle om evangeliet og med ny kormusik. Reformationen gav næring til den salme- og sangtradition, vi lever af i dag. De nye tanker formidledes gennem sang og salmesangen blev en bærende del af gudstjenestens liturgi.

Den, der for alvor tror noget sådant, kan slet ikke lade være, han må glad og med fornøjelse synge og fortælle om det, så andre også kan høre det og komme til det...

Martin Luther og hans medarbejdere satte sangen og musikken højt både i undervisning og dannelse og i dagliglivet. Korsang var en selvfølgelig del både af Luthers gudstjenesteordninger og af skolelivet. Alt sammen til inspiration for os i dag.

Når hele projektet kaldes ”Lutherrosen” er det med tanke på Luthers emblem: En rose med fem hvide kronblade på himmelblå baggrund omgivet af en gylden ring og i midten et rødt hjerte betegnet med et sort kors.

Ordet VIVIT (=”han lever”) omgiver rosen.

Det emblem har vi i Folkekirkens Ungdomskor forsøgt at sætte i musik: Kristus og kærligheden (korset i hjertet) er blomsterbunden i glæden (den gyldne farve) , freden (den hvide), troen (den blå) og opstandelseshåbet (”VIVIT” betyder: ”Kristus lever” og ringen om rosen symboliserer evigheden) – omtrent sådan fortolker Luther selv sit emblem og dets farver.

Troen og håbet og kærligheden kan sættes i sang og musik på mange måder: Salmerne: De digtere, der har bidraget til Lutherrose-salmebogen, er Lisbeth Smedegaard Andersen, Arne Andreasen, Niels Johansen, Iben Krogsdal, Steen Kaalø, Holger Lissner, Jens Simonsen og Inge Hertz Aarestrup. Komponisterne er Birgitte Buur, Hans Dammeyer, Willy Egmose Arne Andreasen, Klaus Brinch, Jesper Gottlieb, Bo Gunge, Erling Lindgren, Christian Præstholm, Erik Sommer og Åshild Watne.

De har alle skrevet små essays om deres tanker ved at digte og komponere salmer.

Det er blevet til et sjældent og fint indblik i de overvejelser, man gør sig, når man skal give ord og toner til tro og håb og kærlighed, og hvad der kommer ud af at fordybe sig i biblens tekster og finde nye udtryk for dem. Et eksempel er Jens Simonsens salme. Den tager udgangspunkt i, at Guds navn i Mosebøgerne lyder ”JEG ER”.

Du er I alt, hvad du har skabt, er du, i træets rod og fuglens vinger.

Alt lever, Gud, i dette nu af kærtegn fra din skaberfinger Du er dog mer end dette korte nu, som binder os til tid og steder.

Højt over stjernerne er du og kender vore muligheder.

Du er den fjerne, som vi ikke ser, du står i tornebuskens flammer og nævner navnet, som gir mer end genlyd mellem bøgestammer.

Du er den Gud, der bruger vore ord.

Du kom os nær i englekoret og gjorde mørket på vor jord til lys i kraft af skaberordet.

Du er den nære og dog stadig fjern og milevidt fra vore tanker.

Du er den sønderknustes værn mod nattens angst for korsets planker.

Du er i Kristus Gud og menneske. han går blandt vore bøgestammer.

Dit ansigt får vi dèr at se, som ingen så i buskens flammer.

5. Mos. 33, 16. Salme 22, 2. 22b-25 Jens Simonsen 2015

Salmer som denne tager udgangspunkt i biblens ord og tolker dem ind i vores erfaringer. Nogle af salmerne er ”Katekismus-salmer”. Luthers Katekismus var som bekendt en lærebog for både børn og voksne i at forstå de grundlæggende ting i kristendommen. Indtil for et par

generationer siden var katekismen – og gerne lært udenad! – en almindelig del af konfirmationsundervisningen. Luther sørgede for, at der var salmer, der passede til de forskellige dele i katekismen, sådan at man kunne synge lærdommen ind, for man lærer bedre, når man synger.

Den tradition har vi taget op igen og bedt digterne om at skrive salmer, der udlægger dåben og nadveren, trosbekendelsen, fadervor og De 10 bud. Det er blevet til fine bud på, hvordan vi i dag kan møde og forholde os til disse grundlæggende begivenheder og ord.

Og endelig er der salmer, der ud fra livserfaring taler om og til Gud - både i sorg og i glæde. Det gælder f.eks. Arne Andreasens salme ”Som lysår er din kærlighed” 1. Som lysår er din kærlighed som vandfald er din nåde dit rige er et blomsterbed til glæde og til gåde 2. Dit rige er som hverdagssprog som to der vandrer sammen dit rige er en åben bog med ord, der sprænger rammen 3. Dit rige er for alle små der ikke søger magten men deler ud og banker på dit sprog er tjenerdragten 4. Så syng os med din kærlighed og brus os med din nåde og favn os i dit blomsterbed dit riges glædesgåde Arne Andreasen, 2015

Vi håber, at ”Lutherrosen” må bidrage til, at vi glade og med fornøjelse kan synge om evangeliet både i 2017 og i fremtiden.

Salmebogen koster 49 kr., og vil være oplagt at bruge i Reformationsåret, men kan selvfølgelig også bruges i det hele taget.

(Den kan købes på forlaget Aarhus Musik).

For kor er der jo masser af ny musik at hente i de bind af udgivelsen, der indehold­er korsatser. For folk, der er interesserede i at læse om digternes og komponisternes tanker og om Martin Luthers tanker om musik og sang, er det sidste bind af Lutherrosen også interessant.

Så lad os fejre Reformationsjubilæet 2017 ved at synge af fuld hals. Jeg ønsker jer alle i Ulkebøl sogn god fornøjelse og glæde ved at synge med hver sit næb!

Venlig hilsen Biskop Marianne Christiansen

PS: Onsdag den 8. marts kl. 19.00 deltager Biskop Marianne Christiansen i ”Rundt om et flygel” i Degnegården.

Fredag før pinse d. 2. juni holdes i Haderslev et stort ”Reformationsfolkemøde” i byens rum. Bl.a. er der ”Salmemarathon” i Domkirken, hvor nogle af digterne og komponisterne til denne, og andre nye salmebøger, kommer til stede og fortæller om salmerne. En god anledning til at få rørt stemmen og tankerne!

5

TRIOFABULA OPFØR­ER ”KIRSTEN & KIRKEMUSEN”

Søndag den 9. april kl. 10.00

RUNDT OM ET FLYGEL Onsdag den 8. marts kl. 19.00 Reformationen skal også fejres med sang og musik i Degnegården.

Vi får besøg af vores biskop, Marianne Christiansen. Hun vil bl.a. give os en introduktion til ”Lutherrosen” - et sang- og korprojekt med 18 nye Lutherinspirerede salmer, som udgives i forbindelse med reformationsjubilæet i 2017. De nye salmer er skrevet af en kreds af markante salmedigtere og komponister, som har fået til opgave at springe ud i nye fortolkninger af Reformationens anliggende.

Sange og det at synge var og er en hjertesag og drivkraft i Reformationen. De reformatoriske kirker og samfund har langt fra patent på sang og salmesang, men alligevel er den protestantiske sangtradition en strøm i samfund og kirke, som det er værd at blive mindet om i 2017 – også for at overveje: Hvad betyder den i dag, og hvordan skal den videreføres?

Der er kaffe og hjemmebag til en pris af 25 kr.

Kom og vær med til at synge og fejre reformationsjubilæet, og vær med til en hyggelige aften i Degnegården!

6

Børnegudstjeneste og afslutning for minikonfirmander. En MUSikalsk interiør-guide KIRSTEN & KIRKEMUSEN fører på fornøjelig og op­lysende vis børnene rundt i kirkerummet. Sagen er nemlig, at kirketjener Kirsten er så glad for sit arbejde….hvis bare ikke hun skulle være alene i kirken, for hun er bange for mus. Og mus er der! En enkelt kirkemus, der er meget nysgerrig og ikke bryder sig om Kirstens larm, Kirstens snak og især Kirstens kost. Til gengæld synes den, at Kirsten er SÅ dejlig, og i løbet af forestillingen bliver Kirsten mere og mere irriteret. Musen kommer ubehageligt tæt på og skal jages væk. I forestillingen kommer Kirsten igennem fortællinger fra sit private liv med kirken: Niels-Ole, som hun mødte til konfirmationen og senere blev gift med, barnebarnet der blev døbt for nylig og sønnen, der er sådan en god dreng.

Kirsten fortæller om prædikestol, døbefont, kors/krucifiks, alter og alterskranke, kor, hovedskib, sideskibe, kalkmalerier og symboler i kirken og alt det, der fanger øjet i

netop den kirke, vi aktuelt skal spille i.

Kirstens helt egen interiør-rap, akkompagneret af muse-stomp er startskuddet til en hæsblæs­ende jagt på kryds og tværs rundt i kirken – lige indtil mus og menneske befinder sig foran knæfaldet. Kirsten er vred, musen er ked af det – bliver de venner?

Hvor end Kirsten kommer frem, fortæller og perspektiverer hun til livets store øjeblikke – men her bliver hun tavs.

Der er musik fra publikum kommer ind ad kirkedøren, til de forlader kirken igen.

Både Kirsten og Kirkemusen har deres egne musikalske temaer, der er klokkeklang, stomp, rap, vuggesang, stemningslag og et forrygende instrument-battle. Alle kompositioner er originale til forestillingen. Flere af dem indeholder (brudstykker af eller hele) salmemelodier.

Alle er velkomne

FOREDRAG ”ER GUD KÆRLIG”

Torsdag den 23. marts kl. 19.00 ved Ph.d.-studerende Sasja Emilie Mathiasen i Degnegården Er Gud kærlig? Og kan mennesker udvise næstekærlighed?

Martin Luther om kærlighed og synd. Ifølge Martin Luther erfarer det syndige menneske Gud som vred og straffende. Samtidig fastholder Luther, at Gud er kærlighed. I foredraget vil jeg diskutere dette dilemma ved hjælp af Luthers forståelse af kærlighed og synd.

Hvordan bliver det muligt for mennesket at møde en kærlig Gud? Og kan mennesket på baggrund af Guds kærlighed udvise næstekærlighed? Foredraget skitserer først Martin Luthers trestandslære, som med sin inddeling af verden i husstand, stat og kirke indtil 1800-tallet dannede grundlag for Luther dommens samfundstænkning.

KIRKEPILOTERNE

GIV JERES KIRKE MEDVIND Send unge fra dit sogn på kirkepilotkursus og få dem tilbage med et inspirerende projekt til kirken.

DET PRAKTISKE

Kirkepiloterne uddannes til at skabe kirke for andre unge og gøre en god idé til virkelighed.

• Deltagere skal være mellem 17 og 20 år.

På uddannelsesweekenden udvikler deltagerne et konkret projekt, som de vil stå for at realisere i kirken. Det kunne være en gudstjeneste eller et andet kirkeligt arrangement.

Gennem relevante oplæg og workshops giver uddannelsen konkrete redskaber til idéudvikling, projektledelse og kommunikation.

UDDANNELSEN BESTÅR AF TRE LED 1) Kursusweekend i København den 31. marts - 2. april 2017 2) Projektperiode fra marts til december 2017 3) Opfølgning lokalt i foråret 2018 SUK, Samtaleforum Unge og Kirke, står bag uddannelsen.

SUK er et biskoppeligt nedsat udvalg af repræsentanter fra børne- og ungdomsorganisationerne og præster fra alle stifter.

MERE INFORMATION Klik ind på kirkepilot.dk eller facebook.com/Kirkepilotkursus

TILMELDING Tilmelding og eventuelle spørgsmål sendes til kirkepilotkoordinator Semine Siggaard på kirkepilotkursus@gmail.com.

Tilmeldingen er bindende.

Ved afbud opkræves halv kursusafgift.

• Vi anbefaler, at man sender to eller flere deltagere fra samme sted (sogn, provsti, organisation, lokalforening el. lign.).

• Hvert kirkepilot-team skal have en lokal kontaktperson igennem hele forløbet.

• Kontaktpersonens opgave er at sparre med kirkepilotteamet og støtte op om deres projekt.

• Hvert kirkepilot-team skal have en ”sponsor” - et menighedsråd, et provsti, et stift, en forening eller en ungdomsorganisation, der dækker udgifter i forbindelse med uddannelsesweekenden og det efterfølgende projekt.

• Prisen for uddannelsesweekenden uden transport er 1.500 kr. pr. deltager.

7

GUDSTJENESTEN SKÆRTORSDAG - Torsdag den 13. april kl. 19.00

Efter Gudstjenesten samles vi i Degnegården, hvor der er smagsprøver på det jødiske påskemåltid.

Det er efterhånden blevet en tradition at markere skærtorsdag på en særlig måde her ved Ulkebøl Kirke, nemlig med en prøvesmagning på et jødisk påskemåltid efter gudstjenesten. Prøvesmagningen finder sted i Degnegården umiddelbart efter gudstjenesten.

I Prøvesmagningen indgår nogle af de retter, som vi ved Jesus spiste med sine disciple, da han ved sit sidste jødiske påskemåltid indstiftede den første nadver. Retter med profetisk betydning. Vi får Zeroah (lam), Matzah (usyret brød), Marror (bitre urter), Beitzah (et hårdkogt æg), og Charoset (en mos af nødder, æbler, kanel og honning) Jødisk påske Pesach er det hebraiske ord for påske, og den fejres til minde om udfrielsen fra det egyptiske fangenskab, hvor Moses fører sit folk ud i ørkenen til en 40 års vandring. Pesach betyder ”forbigang” og refererer dermed til de 7 plager, som Gud sendte over det egyptiske folk, hvoraf den sidste var den værste, fordi Dødsenglen drog igennem Egypten og dræbte alt det førstefødte - både blandt dyr og mennesker. Men de jødiske børn overlevede den sidste plage, fordi de den 14 nissan (efter den jødiske kalender) havde smurt blod fra et nyslagtet lam på overliggeren og dørstolperne ved deres huse.

Derfor har det jødiske påskemåltid en særlig karakter: det skal nemlig nydes i hast, mens israelitterne sidder rejseklare under måltidet.

Påskemåltidet fulgte og følger den dag i dag et ret fast ritual. For Gud siger udtrykkeligt, at når Israel er kommet ind i Kanaan, skal den enkelte israelit forklare sin søn, at påskefesten skyldes »det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten« (2 Mos 13,8). Det er så og sige her at Gud konsoliderer sin særlige pagt med det israelitiske folk.

Den kristne påske Den helt særlige karakter, som det jødiske påskemåltid har og havde på Jesu tid, får meget stor betydning for den kristne kirke, fordi Jesus med sin død og opstandelse nyfortolker den jødiske pagtstanke og udvider den til at gælde for alle mennesker i hele verden.

Både den gamle og den nye pagtstanke giver altså en betydningsladet skærtorsdag aften, hvor Jesus spiser påskemåltidet sammen med sine disciple og her indstifter nadveren, alt sammen kort tid før han tages til fange og dømmes til døden, korsfæstes og opstår og for altid giver påsken en afgørende ny betydning!

Kom og vær med til en hyggelig aften i kirke og Degnegård!

KONCERT MED ”BALSLEV-BALSLEV-BENDIX-FRIIS” Onsdag den 19. april 2017 kl. 19.00

8

De fire musikere tilbyder koncert med klassisk og romantisk musik i kirke eller koncertsal.

Ensemblets unikke sammensætning muliggør et repertoire fra alle tider og genrer. Fra barokke oratoriearier af Bach og Händel, Mozartarier og frem til den nyere musik. Hertil kommer solostykker for orgel, og satser fra violin- og cellokoncerter. En koncert du ikke må gå glip af!!

Der er fri entré!

BESØG DRONNING DOROTHEA Torsdag den 27. april kl. 19.00

KONCERT MED SØNDERBORG ’ MUSIKSKOLE

Tirsdag den 16. maj kl. 19.00

Sønderborg Musikskole gæster igen Ulkebøl Kirke med en klassisk koncert. Musikskolens talentfulde elever viser deres musikalske evner. Det plejer at være med et alsidigt koncert program.

Det er en fantastisk oplevelse.

Foredrag af overinspektør Carsten Porskrog Denne aften skal vi besøge ”Dronning Dorotheas Kapel” på Sønderborg Slot. Aftenen starter med, at Organist Karsten Munk spiller nogle satser på det gamle renæssance orgel. Derefter vil Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fortælle om kapellet som herskabs-kirke.

Vi slutter aftenen med kaffe og hjemmebag i Slotskøkkenet.

Dronning Dorotheas Kapel, slotskirken på Sønderborg Slot, er et enestående monument. Det er Danmarks ældste kirkerum fra renæssancen og et af de få bevarede fyrstekapeller i Europa fra reformationens tid. Slotskirken er et monument over den lutherske religion, som kongeparret Christian 3. og Dronning Dorothea havde indført i Danmark med Reformationen 1536.

Derudover er kirken også et monument over kongehuset, der havde fået øget magt og nu stod i spidsen for den danske kirke i stedet for paven. På nordvæggen ses udsmykningen med de to store anetavler – den ene for Christian 3., den anden for Dronning Dorothea. Anetavlerne blev kopieret til Sønderborg Slotskirke i årene 2008-2010.

Sønderborg Musikskole er en kommunal institution med undervisningstilbud fordelt på 18 skoler over hele Sønderborg Kommune.

Musikhuset på Skovvej 16 i Sønderborg danner rammen om hovedparten af musikundervisningen. Her har administrationen også til huse. Musikskolen har 48 lærere, der varetager undervisningen på 26 forskellige instrumenttyper, af over 40 samspilsgrupper og orkestre samt 28 børne- og rytmikhold.

Vi har ca. 1750 aktivitetselever, primært børn og unge under 25 år.

Der er gratis adgang!

Dronning Dorothea havde Sønderborg Slot som del af sit livgeding, dvs. enkepension. Slotskirken er opkaldt efter hende, fordi hun som enke indrettede det i årene 1568-70. Efter Dorotheas død i 1571 gik Sønderborg Slot i arv til kongeparrets yngste søn, hertug Hans den Yngre. Det lyse kirkerum er indrammet af et elegant stjernehvælv med gyldne grater og medusahoveder. Hvælvingerne er båret af en 6 meter høj middelalderlig granitsøjle, og i første sals højde ses et galleri langs alle fire vægge. På galleriet er der citater fra Luthers oversættelse af Det Nye Testamente. De er naturligvis på højtysk, Luthers sprog.

Entré: Normal entré til slottet 60 kr. inkl. kaffe Medlemmer af Historisk samfund gratis adgang

9

Martin Luther fødes i Eisleben om aftenen den 10. november 1483, dagen før Mortens dag.

Han får derfor navnet Martin, opkaldt efter Martin/Morten, biskop af Tours.

Forældrene er Margrethe og Hans Luther. Faderen er ejer af en mine, hvor der udvindes kobberskiffer.

Luther begynder det juridiske studium. På vej hjem fra universitetet kommer han ud i et voldsomt tordenvejr og lover den hellige Anna, at han vil blive munk, hvis han overlever uvejret.

Martin Luther ordineres som katolsk præst og holder sin første messe.

Derefter læser han teologi i Wittenberg.

Luther døbes den 11. november.

1483

10

1501

1505

Luther indskrives ved universitetet i Erfurt. Her bliver Luther magister i artium, det vil sige geometri, astronomi og retorik og musik. Samtidig får han et grundigt kendskab til filosoffen Aristoteles. Ved universitetet møder han den nye humanisme.

1505 17. Juli

1507

Luther overholder sit løfte og indtræder i Augustinereremitklosteret i Erfurt, han aflægger munkeløfte, hovedet rages med den karakteristiske tonsur, og han iklædes ordenens munkedragt.

1510

Luther bliver doktor i teologi, i Den hellige Skrift, og forelæser de følgende år over Salmernes Bog, Romerbrevet og Galaterbrevet. Det er i forbindelse med studierne, at Luther kommer til klarhed over, at mennesket frelses ved troen på Guds tilgivende kærlighed. Hans ”opdagelse” kommer til udtryk i udlægningen af Paulus’ brev til romerne, hvori Paulus netop skriver, at mennesket ikke retfærdiggøres af gerninger, men ved tro.

1512

1510-11: Luther foretager en rejse til Rom, der får livsomvæltende konsekvenser ikke bare for ham, men for hele kristenheden. Rejsen giver ham et negativt indtryk af kirkens pengemisbrug og magt.

1517

Endnu et lyn og en reformatorisk opdagelse slår ned i Luther, da han grubler over Romerbrevet kapitel 1 vers 17 og indser, at Guds retfærdighed ikke sker ved gerninger, men ved troen alene. Hændelsen er blevet kendt som ”tårnoplevelsen”.

1518

Den 31. oktober opslår Luther 95 teser mod kirkens afladshandel på kirkedøren i Wittenberg.

Dette bliver for alvor startskuddet for Reformationen, som fejres denne dato fremover.

15

Den 3. januar udstødes Luther fra den katolske kirke. Den nye tysk-romerske kejser Karl d. 5. afholder rigsdag i Worms.

Hertil indkaldes Luther for at forsvare sig.

Luther vil ikke bøje sig, idet han afslutter sin forsvarstale med de berømte ord: ”Med mindre jeg bliver overbevist ved vidnesbyrd fra skrifterne eller ved klare grunde – thi jeg tror hverken på paven eller kirkelederne alene. ” Luther var lovet frit lejde til og fra rigsdagen i Worms. Men kurfyrsten i Sachsen, Fredrik den Vise stolede ikke på dette. Da Luther er på vej hjem fra Worms, lader kurfyrsten sine folk ”overfalde” Luther for at tage ham under sin beskyttelse. Luther opholder sig nu, under dæknavnet Junker Jörg, på Frederik den Vises borg, Wartburg. Her oversætter han Det Nye Testamente i løbet af det følgende år til tysk.

520

1521

Pave Leo X udsteder en bulle, der lyser Martin Luther i band og udelukker ham fra kirken, hvis han ikke tilbagekalder, hvad han har skrevet og sagt. Den 10. december 1520 brænder Luther offentligt bullen uden for Wittenbergs byport for at vise, at han intet fortryder.

1522

Luther udsender den første evangeliske gudstjenesteordning, hvor salmesangen og prædikenen kommer i centrum.

1523

1524

Luther gifter sig med den bortløbne nonne, Katharina af Bora. De bliver forældre til tre sønner og tre døtre.

Samme år bryder Luther – i spørgsmålet om den frie vilje – med Erasmus af Rotterdam og udgiver endnu et vigtigt reformatorisk skrift: ”Om den trælbundne vilje”

1525

1528

Den Augsburgske Bekendelse eller Confessio Augustana præsenteres på rigsdagen i Augsburg. Den er skrevet af Philipp Melanchthon, Luthers mangeårige ven og medarbejder, som også selv forsvarede den på rigsdagen.

Luther kunne ikke rejse ud af Kursachsen, men holdt sig orienteret og prægede begivenhederne, mens han opholdt sig på borgen i byen Coburg.

1530

1534

Luther dør i sin fødeby Eisleben den 18. februar. Han begraves i Slotskirken i Wittenberg.

Han har inden sin død nået at ordinere den første lutherske biskop i 1542 og indvie den første protestantiske kirkebygning i 1544.

1546

Luther udgiver Den store og den lille Katekismus, som er en del af den danske kirkes bekendelsesskrifter.

Luther vender tilbage til Wittenberg efter sit ”fangeskab” og tager et opgør med de sværmeriske forandringer inden for egne rækker.

Bondeoprøret, hvor Luther støtter adelen i konflikten i nedkæmpelsen af oprøret.

Luther skriver de to bøger, fordi han mener, at både lægfolket og præsterne manglede viden om kristendommen.

Luther afslutter oversættelsen af Det Gamle Testamente, og en samlet tysk Bibel udkommer 11

BABYSALMESANG I ULKEBØL KIRKE

Babysalmesang er nu startet i Ulkebøl Kirke.

Der er stadig få ledige pladser.

Vil du være med til at give dit barn en musikalsk og sanselig oplevelse skal du blot tilmelde dig til organist Pia Jeanette Nielsen på tlf. 21 46 86 46 eller organist@ulkeboelkirke.dk Du kan se alle datoer på vores hjemmeside www.ulkeboelkirke.dk

VIDSTE DU AT...

Reformatoren Martin Luther kaldte sine menigheder for evangeliske for at sige, at frelsen afhænger af evangeliet i modsætning til katolikkernes afhængighed af gode gerninger og det kirkelige hierarki. Luther forbød menighederne at kalde sig lutherske, men det gjorde de alligevel for at afgrænse sig fra tidligere Luthertilhængere, som havde ændret teologi.

Udtrykket evangelisk-luthersk er forholdsvist nyt.

I dansk sammenhæng optræder det for første gang i et officielt dokument i 1824, men først med Grundloven af 1849 bliver det et fast udtryk til beskrivelse af den danske folkekirke.

12

Kom og vær med til vores hyggelige spaghettigudstjenester for sognets børn og hele deres familie.

Vi har efterhånden afholdt en del spaghettigudstjenester og mange børn er ret fortrolige med, hvad der skal foregå. De tænder lys, synger med på sangene, laver fagter, leger og lytter til historier. Det betyder dog ikke, at nye børnefamilier ikke kan være med, for det er nemt at være med og en god oplevelse for børnene. Efter en kort gudstjeneste spiser vi sammen, som regel spaghetti med kødsovs (- heraf navnet spaghettigudstjeneste).

Tilmelding Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, men I må gerne! Det er nemlig en kunst at få maden til at passe til antallet af kirkegængere. Det koster 30 kr. pr. familie at deltage i middagen efter gudstjenesten. Man tilmelder sig hos sognepræst: Christina Egelund på tlf. 74 42 80 06 / 51 16 80 06 eller skriv en mail: cihe@km.dk Tid Spaghettigudstjenesterne (afholdes hver gang kl. 17.15 - 18.45!): • 22. marts • 26. april

HUSK AT FLAGE FOR KONFIRMANDERNE 07.05.2017:

12.05.2017:

14.05.2017:

Julie Beck Hertug Hans Vej 15

Rasmus Bachmann Enebjerg 9

Danny Nicolas Boysen Hansen Morbærhegnet 32

Philip Brunne Bispeparken 110

Freja Selmann Dall Kær Bygade 66A

Bjørn Housted Vestergade 20

Aksel Winston Collin Egevænget 3

Lina Jensen Eskildsen Vibevænget 15

Asger Holst Jensen Agerløkke 14

Sophia Danø Svanemosevej 10

Iben Johannsen Grøn Østerkirkevej 7

Oliver Christian Jørgensen Enghaven 12

Victor Elbæk Bispeparken 44

Simon Johannsen Grøn Østerkirkevej 7

Sebastian Jørgensen Stationsvej 25D

Trine Frandsen Borgmesterløkken 1,

Magnus Christiansen Grønlund Storkemosevej 9

Line Kreutz Lambjergskovvej 3

Frederik Bolø Hørlyck Kastanie Alle 4

Lara Aabling Hansen Pytgade 1

Oliver Ehrhorn Lambertsen Slåenhegnet 11

Mathilde Degn Jeppesen Svanemosevej 6

Mads Selmann Hansen Rævehøj 20

Theis Jeison Lausten Grønnemosevej 18

Sean McCrorie Campbell Kemp Agtoftsvej 35

Julius Leander Hynkemejer Knudsen Ulkebølsten 6

Maria Mai Brombærhegnet 17

Katrine Faaborg Kock Dyrløkke 10

Nicolai Vammen Knudsen Kær Bygade 60B

Asmus Kylling Petersen Agerløkke 10

Isabella Cortina Konstantin

Nikolaj Peter Lorenzen Falkevej 7

Anita Sól Reynisdóttir Egernvej 3

Anders Munksgaard-Ottosen Hesselløkke 14

Mette Aiwen Thomsen Brombærhegnet 4A

Jacob Schjelde Paulsen Ormstoft 17

Christian Gjedsøe Vinum Poppelhegnet 8

Thomas Leffers Nørregade 6B Mikkel Thomsen Agerløkke 12 Kathrine Christensen Tækker Mejsevænget 1 Ida Hedahl Vilsbæk Ottemosevej 11 Victor Pinales Westergaard Mosevang 4

Mads Petersen Krog-Meyers Vej 17 Nikolai Alexander Semak Vibevænget 32 Isabel Struck-Pedersen Æblehegnet 13

Konfirmationer 2018: Ulkebøl skole gammel 6.A: 6. maj Ulkebøl skole gammel 6.B: 10. maj Ulkebøl skole gammel 6.C: 13. maj Konfirmationer 2019: Ulkebøl skole gammel 6.A: 5. maj Ulkebøl skole gammel 6.B: 12. maj Ulkebøl skole gammel 6.C: 17. maj

13

PILGRIMSGUDSTJENESTE

Kristi Himmelfartsdag den 25. maj kl. 10.00 i Ulkebøl Kirke Gudstjenesten er for så vidt en almindelig højmesse, men tager alligevel sit udgangspunkt i, at den er startskuddet for en pilgrimsvandring over emnet: Livets ”sejlads”. Dagen er arrangeret af Sønderborg KFUM & KFUK og Ulkebøl Kirke.

Pilgrimsturen foregår i det smukke område på Nydamstien ved Sandbjerg Gods, distancen er ca. 7 km og alle kan være med. Der vil være sang og musik på ruten, men også tid til stilhed, eftertænksomhed, langsomhed, enkelhed og indre ro, som er nogle af de grundlæggende ord for pilgrimstanken.

De seneste år har mange moderne mennesker genoptaget pilgrimsvandringen som – ligesom kirkegang – handler om at søge efter rødder, identitet og sammenhæng. Men det handler også om opbrud fra tidens materialisme og selvoptagethed og om en søgen efter helt andre værdier: Fællesskab med Gud, med hinanden og med skaberværket – altså en slags kristendom for alle sanser.

Det kan også være, at du bare har lyst til at gå en tur sammen med andre og kombinere pilgrimstanken, - så tag praktisk tøj og gode sko på, samt madpakke med. Der bliver serveret kaffe og kage, inden en afslutning med sang, bøn og velsignelse.

Ved spørgsmål, kontakt: Bente på bkp@bbsyd.dk eller mobil: 22 52 54 28

14

Sønderborg KFUM & KFUK er en kristen forening.

I samarbejde med Ulkebøl Kirke, arrangeres klubaftner for børn i 4. - 6. klasse i U-Huset.

Som medlem af folkekirken

Hvad betaler man til, når man er er medlem af folkekirken, hvordan bliver man medlem, og hvad skal man overveje, inden man evt. melder sig ud?

Folkekirken er en kristen, luthersk-evangelisk kirke, som man bliver medlem af ved dåb. De fleste bliver medlem ved barnedåb.

Andre bliver det som optakt til konfirmation eller ved voksendåb.

Man kan ikke være ”kulturmedlem” af folkekirken uden dåb. Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat og sammen med den øvrige skat. Det betyder, at børn og unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag.

Der er to elementer i kirkeskatten: Landskirkeskatten og den lokale kirkeskat. Procenten svinger i Haderslev Stift mellem 0,88 % (Fredericia Kommune) og 0,98 % (Hedensted Kommune) (2016-tal).

Alle sogne i en kommune betaler samme procent.

På landsbasis har Gentofte Kommune den laveste kirkeskat, 0,43 %, mens Samsø og Læsø kommuner har den højeste, 1,3 %.

I Sønderborg kommune er kirkeskatten uforandret 0,93 %.

Overordnet sikrer den samlede kirkeskat ud over søndagsgudstjenesten og andre typer af gudstjenester en række kerneydelser som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Medlemmerne betaler for vedligeholdelse af kirker og kirkegårde - kirkerne repræsenterer 1000 års Danmarkshistorie og rummer unikke kunst- og kulturskatte. Via kirkeskatten bidrager man også til personregistreringen, og man betaler for folkekirkens undervisning af konfirmander

Indgang til Ulkebøl Kirke.

Kig ind ved lejlighed!

og minikonfirmander, undervisning og kulturtilbud til børn og voksne, musik- og korliv, folkekirkens sociale arbejde og et levende kirke- og kulturliv i det hele taget i sogn, provsti og stift.

Den lokale kirkeskat (i 2016 83 % af den samlede kirkeskat) anvendes lokalt til drift, vedligehold og anlæg vedr. kirker, kirkegårde, præsteboliger og evt. andre bygninger og arealer, der tilhører sognene.

Derudover har de lokale kirkekasser udgifter til løn til kirkefunktionærer, og de dækker udgifter i forbindelse med sognets kirkelige aktiviteter og tilbud - alt fra babysalmesang og skole-kirkesamarbejde til koncerter, sorggrupper og sognets sociale arbejde, f.eks. over for ældre, unge mødre, enlige og flygtninge.

Landskirkeskatten (i 2016 17 % af den samlede kirkeskat) betaler en række fælles folkekirkelige udgifter, bl.a. de udgifter til IT og til folkekirkens uddannelsesinstitutioner.

Derudover modtager Folkekirken et statstilskud, som bl.a. bidrager til præsternes løn og pension, og som bl.a. er begrundet i de samfundsopgaver, som folkekirken varetager - bl.a. personregistrering og begravelsesvæsen i de fleste kommuner.

Folkekirken har desuden mindre indtægter bl.a. fra renter og boligbidrag i forbindelse med tjenesteboliger.

Kirkeskatten for den enkelte er afhængig af indkomsten og den lokale kirkeskatteprocent, men vil f.eks. kunne ligge i et spænd mellem 2.000 kr. årligt og 3.000 kr. årligt.

Hvad den enkelte betaler, kan man tjekke på skat.dk eller på sin selvangivelse.

15

ONSDAGS-

NYT FRA Herrehjørnet er åbent hus samvær for ”voksne” mænd med meninger og behov for god mandesnak om livet på godt og ondt.

Herrehjørnets mødedatoer foråret 2017: Marts 2. marts kl. 10.00 16. marts kl. 10.00

April 6. april kl. 10.00 20. april kl. 10.00 Maj 4. maj kl. 10.00 18. maj kl. 10.00

D’Herrer vel mødt.

Frode

Degnegården ”Tema” Degnegården. ”En tur over Atlanten ” Ved’ Isabella og Adolf Clausen Degnegården. ”Rigtige mænd spiser Tar-Tar” eller bøf m. løg Degnegården. ”Med russerne i hælen” Ved’ Benno Voigt ”Draisinentour Nordfriesland” Nærmere program senere Afslutning.

Nærmere program senere

OnsdagsCafé – for kvinder i Ulkebøl Sogn 2017 er godt i gang og OnsdagsCafé ligeså. Der er god tilslutning til arrangementerne første onsdag i hver måned (september-juni).

Vi håber og tror på, at det fortsætter, og der er selvfølgelig altid plads til flere. Tag gerne din nabo med! Alle møder starter kl. 10.00 i Degnegården.

Program for 2017 1. marts Sang v. Gunver Larsen 5. april ”Det gamle Ulkebøl” v. Helmer Sander Larsen 3. maj ”Vi besøger en kirke”. Kegnæs Kirke, hvor pastor Hans Havelund vil guide os.

7. juni Sæsonafslutning Vi glæder os til at mødes med jer!

Venlig hilsen OnsdagsCafé Kontaktperson: Sanne Detlefsen Tlf. 74 42 99 18, mobil: 61 75 24 11 sannedetlefsen@gmail.com

PINSEGUDSTJENESTE, MED KIRKEFROKOST

Søndag den 4. juni kl. 10.00

Efter gudstjenesten Pinsedag, forsøger vi med en fælles pinse­ frokost i Degnegården.

16

Der vil være alt hvad der forventes til en pinsefrokost, til en pris af 50 kr.

Nærmere om tilmelding med videre i næste nummer af kirkebladet, samt på kirkens hjemmeside www.ulkeboelkirke.dk

Døbte, viede, døde/begravede

Døbte/fremstillede: 13.11.2016 Ida Thomsen Marcussen 13.11.2016 Jacob Sarsgaard Pallesen 20.11.2016 Laura Bro Jensen 04.12.2016 Selena Leona Klara K K Iversen 30.12.2016 Theis Wraamann Jensen 08.01.2017 Ditte Marie la Cour Lind Viede/velsignede 02.12.2016 Birgit Beck og Uve Beck Døde/begravede: 21.10.2016 Margrethe Christiane Thomsen 21.10.2016 Werner Christoph Iversen 01.11.2016 Laurits Hansen Eriksen 01.11.2016 Inga Catha Petersen 22.11.2016 Sarah Lorenzen Jakobsen 22.11.2016 Knud Peter Mathiesen 30.11.2016 Finn Hansen Harboe 08.12.2016 Laura Kathrine Rosenkilde-Dele 11.12.2016 Eva Dueholm Nørgaard 17.12.2016 Esther Bræraa Nielsen 24.12.2016 Gunnar Svendsen 26.12.2016 Trine Grüner Feldstedt 07.01.2017 Vorgod Kristensen

U-HUSET

I ULKEBØL

Selvom foråret og konfirmationerne nærmer sig, er der stadig mulighed for at bruge U-Huset på Kaplenivej 4. Du kan fx. komme den 29. marts kl. 19-21 og få hjælp til at skrive en takketale eller en sang til din konfirmation. Du er også velkommen, hvis bare du har lyst til en hyggelig aften sammen med dine venner.

Er du en del af en lille gruppe, der mangler et sted at holde til, eller har du en idé til en klubaften, kan du kontakte ungdomspræst, Christina Egelund på tlf. 51 16 80 06

Søndag den 12. marts inviteres du med ud og samle ind til verdens fattigste. Gør en verden til forskel!

Det tager kun tre timer af din forårssøndag at samle ind – men det gør en verden til forskel for mennesker, der intet har i dag.

Når du går en rute kan Folkekirkens Nødhjælp give: • Fem familier en køkkenhave, der sikrer mad og indtægt • Fem mennesker midlertidigt husly efter en katastrofe • Tredive flygtningebørn næringsrig mad i en måned

Der er brug for dig Omkring 20.000 frivillige går på gaden, når vi samler ind. Men der er altid brug for flere, som vil bidrage til en givende søndag på tværs af generationer og grænser.

Tag en ven med – eller hele din familie - og se, hvem der samler mest ind!

Sognepræst Kirsten Schmidt

Adresser og træffetider Ulkebøl Kirke www.ulkeboelkirke.dk Sognepræst Kirsten Schmidt (kirkebogsfører, begravelsesmyndighed) Ulkebøl præstegård, Bjørnemosen 1, Tlf. 74 42 38 96, mobil: 31 46 38 96 E-mail: ksch@km.dk Træffes efter aftale, mandag fri.

Sogne– og ungdomspræst Christina Holm Egelund Hjortevej 29, Tlf. 74 42 80 06, mobil: 51 16 80 06 E-mail: cihe@km.dk, Træffes efter aftale, mandag fri.

Kirketjener Anna Birgitte Gautier Kirkevej 11, tlf. 20 24 90 05, mandag fri E-mail: kirketjener@ulkeboelkirke.dk

18

Organist Pia Jeanette Nielsen Tlf. 21 46 86 46, mandag fri E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

Kirkeværge: Hans-Hermann Paulsen Tlf. 74 42 42 01 / 20 74 13 83 hermann@ulkeboelkirke.dk

Kirkegårdsleder Lise Schmedes Kirkevej 11, tlf. 40 19 41 82, E-mail: kirkegaard@ulkeboelkirke.dk Træffes bedst på kirkegårdskontoret mandag - fredag kl. 11.00-12.00, eller efter aftale.

Menighedsrådet ved Ulkebøl Kirke: Frede Mørch Pedersen, Frode Otten, Jørgen Due Jensen, Leif Louring-Andersen Christine Kristiansen Svend-Erik Petersen Hans-Hermann Paulsen Helle Linding Poulsen Karin Jepsen

Regnskabsfører Lis Egtved Tlf. 74 42 41 02 E-mail: bogholder@ulkeboelkirke.dk Træffes på kirkekontoret efter aftale.

Menighedsrådsformand Frede Mørch Pedersen Tlf. 74 43 22 33 / 29 62 34 40 E-mail: formand@ulkeboelkirke.dk

Redaktionsudvalg: Frede Mørch Pedersen (ansvarshavende) Leif Louring-Andersen Karin Jepsen Christine Kristiansen Kirsten Schmidt Christina Holm Egelund

Fra vugge til grav Dåb: Forældrene henvender sig til den præst, der har gudstjenesten den søndag, der ønskes dåb. Der aftales et møde enten i hjemmet eller hos præsten. Barnets fødsels- og navneattest samt egne papirer, dåbsattester og evt. vielsesattest, samt navne og adresser på mindst 2 - max. 5 faddere. Børn, der er fødselsregi­strerede i Sønderjylland, skal være navngivet før dåben. Det skal ske inden barnet er et halvt år ved digital ansøgning på www.borger.dk med NemID. Ved dåben skal der være mindst to og højest fem faddere, som alle skal være døbt med en kristen dåb. Faddere skal være mindst 13-14 år gamle eller være begyndt til konfirmationsforberedelse. Dåben markerer, at den døbte bliver optaget i den kristne kirke og bliver Guds barn. Store børn og voksne kan også blive døbt.

Bryllup: Der aftales et tidspunkt for vielsen med den præst, som man ønsker skal foretage vielsen.

Parret anmoder om udstedelse af prøvelsesattest ved henvendelse til folkeregistret i deres bopælskommune, eller i den kommune, hvor én af parterne bor. Nærmere aftales med præsten, hvortil også dåbsattester afleveres. Parret skal også vælge to bryllupsvidner.

Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er borgerligt viet, kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse.

De fleste vielser er lørdag. Vi har 3 faste tidspunkter for vielser, det er kl. 13.30, 15.00 og 16.30. Det er for at kunne afvikle flere handlinger samme dag. Er der spørgsmål, er I naturligvis velkomne.

Kirkelig begravelse/bisættelse: Kirkelig begravelse/bisættelse er afsked og forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. De nærmeste pårørende skal anmelde dødsfaldet til sognepræsten, kirkebogsfører/ begravelsesmyndighed i det sogn, hvor afdøde havde bopæl, i Ulkebøl er det Sognepræst Kirsten Schmidt.

Desuden skal de henvende sig til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen, for at aftale et tidspunkt for en samtale med henblik på at forberede begravelsen/bisættelsen og udvælge salmer. Langt de fleste vælger at lade en bedemand ordne alle papirer og andre praktiske ting, herunder også den første kontakt til præsten for at aftale tid og sted for begravelsen. Men man er selvfølgelig velkommen til selv at tage kontakt til præsten, samt selv ordne papirer og det praktiske.

Navneændring: Ved navneændring for personer, der er fødselsregistreret uden for Sønderjylland og bosiddende i Ulkebøl Sogn, skal henvendelse ske til sognepræst Kirsten Schmidt.

Samtale: Man er altid velkommen til at henvende sig til en af præsterne og bede om en samtale. Vi kommer gerne på hjemme-besøg, hvis det ønskes, også evt. hjemmealtergang. Ønskes besøg af en af os, mens man er indlagt på sygehuset, kan man bede om det ved at rette direkte henvendelse til os eller gennem hospitalspræsten.

Præsterne har selvfølgelig tavshedspligt.

Fotografering/videooptagelse: For at sikre roen, opmærksomheden og andagten er det ikke tilladt, uden præstens samtykke, at fotografere under gudstjenester og kirkelige handlinger. Dette er også for at være sikker på, at ingen bliver filmet eller fotograferet mod sin vilje. Til gengæld er man meget velkommen til at fotografere umiddelbart efter gudstjenesten eller den kirkelige handling. Ved ønske om brug af faner i forbindelse med kirkelige handlinger, skal den præst, der har gudstjenesten kontaktes i god tid inden.

19

Gudstjenester

kalender 1. marts kl. 10.00 OnsdagsCafé 2. marts kl. 10.00 Herrehjørnet

Dato

Kl.

Dagens navn

Præst Dagens tekst

05.03

10.00

1. søndag i fasten

KS

Matt. 4,1-11

12.03.

10.00

2. søndag i fasten

CHE

Matt. 15,21-28

19.03.

10.00

3. søndag i fasten

KS

Luk. 11,14-28

26.03.

10.00

Midfaste

KS

Joh. 6,1-15

02.04.

10.00

Mariæ bebudelsesdag

CHE

Luk.1,26-38

09.04

10.00

Palmesøndag

KS

Matt.21,1-9

13.04.

19.00

Skærtorsdag

CHE

Matt.26,17-30

22. marts kl. 17.15 Spaghetti­ gudstjeneste

14.04

10.00

Langfredag

KS

16.04.

10.00

Påskedag

CHE

Mark.16,1-8

23. marts kl. 19.00 Foredrag ”Er Gud kærlig? ”

17.04.

10.00

2. påskedag

KS

Luk.24,13-35

23.04.

10.00

1. søndag efter påske

KS

Joh. 20,19-31

30.04.

10.00

2. søndag efter påske

CHE

Joh. 10,11-16

07.05.

10.00

3. søndag efter påske

KS

Konfirmation A-klasse

12.05.

10.00

Bededag

KS

Konfirmation B-klasse

14.05.

10.00

4. søndag efter påske

CHE

Konfirmation C-klasse

21.05.

10.00

5. søndag efter påske

KS

Joh. 16,23-28

25.05.

10.00

Kristi himmelfartsdag

CHE

Mark.16,14-20

28.05.

10.00

6. søndag efter påske

CHE

Joh.15, 26-16,4

04.06.

10.00

Pinsedag

KS

Joh. 14,22-31

05.06.

11.00

2. Pinsedag, frilufts Gudstjeneste

KS: Kirsten Schmidt

16. marts kl. 10.00 Herrehjørnet Afslutning minikonfirmander

5. april kl. 10.00 OnsdagsCafé

Dybbøl Banke

Præst

2. marts

kl. 15.00

KS

6. april

kl. 15.00

KS

4. maj

kl. 15.00

CHE

26. april kl. 17.15 Spaghetti­ gudstjeneste 27. april kl. 19.00 Foredrag i og om Dronning Dorotheas kapel.

Sønderborg slot 3. maj kl. 10.00 OnsdagsCafé 4. maj Herrehjørnet.

Program følger 16. maj kl. 19.00 Forårskoncert ved Sønderborg musikskole 18. maj Herrehjørnet.

Program følger 25. maj kl. 10.00 Pilgrimsguds­tjeneste med efterfølgende pilgrimsvandring

Nyt fra ungdomspræsten U-huset 10. marts Kend din bibel

Gudstjenester for Center for korttidspladser Kl.

9. april kl. 10.00 Børnegudstjeneste med TrioFabula 13. april kl. 19.00, Skærtorsdag.

Efter gudstjenesten er der smagsprøver på jødisk påskemåltid

CHE: Christina Holm Egelund

Dato

6. april kl. 10.00 Herrehjørnet

20. april kl. 10.00 Herrehjørnet

Taxa til gudstjenester kan bestilles på tlf. 74 42 18 18. Gerne i god tid!

21. april ”Alt-det-man-ikke-må” aften 19. maj Detektiv-aften (evt. med overnatning) Følg U-huset på Facebook (ungdomspræst Sønderborg)

© www.reklamehuset.dk

Gudstjenester på Center for korttidspladser:

8. marts kl. 19.00, ”Rundt om et flygel” med biskop Marianne Christiansen

19. april kl. 19.00, Koncert med ”Balslev-Balslev-­ Bendix-Friis”