Kirkeblad nr 3 2018 by Reklamehuset Soenderborg ApS

KIRKEBLAD øl-ki

for Ulkebøl Sogn

Juni · Juli · August 2018

Foto: Frede Mørch Pedersen

Lederen Når sommeren er forbi og vi befinder os i efteråret, blomstrer endnu enkelte roser i vore haver, som symbolet på sommerens sidste rose. Man kunne måske betegne den som ”den yndigste rose”, men vi ved at det er et tilnavn, som kun én har ret til at bære og det er et tilnavn, som ifølge salmedigteren Brorson beskriver en egenskab, som i dag næsten er glemt. Hvad hedder så denne egenskab, som i sig selv er som det skønneste smykke? Det er ikke noget botanisk navn, for den fik navnet ”ydmyghed” og det er jo ikke så svært at huske som det latinske navn, men det er for mange næsten umuligt at få denne rose til at trives. At være ydmyg er ikke det samme som at ydmyges og ikke det samme som, at du forringes – tværtimod. Det mærkelige er, at den ydmyge ofte er et langt større menneske end dem, som sætter sig selv på fremtrædende poster og desværre er denne blomst ved at uddø i vore dage.

Sjældent finder man den for stærke som junglens ranker, skyder andre vækster sig hen over den så kun de kan ses af mængden. Men de, der har kendt et oprigtig ydmygt menneske, har lært noget deraf, for de så her de smukkeste egenskaber, man kan ønske at finde hos et menneske. De trænger sig ikke på i første række, men skal hentes op af dem, som kender deres værd. De gør godt i det stille, de er taknemmelige, de henter deres styrke fra det højeste. De bøjer sagtmodigt deres hoveder i erkendelse af, hvor langt de er fra idealet og det de gerne vil nå, inden de lukker deres øjne for sidste gang. De, som har det svært her i livet, søger den ydmyge – en ”mother Theresa-skikkelse”, som ikke ser ned på dem, men som i sin milde dom og sin varme menneske lige forståelse er det smukkeste billede på næstekærlighed, som vi an tænke os. Kære menighed i Ulkebøl Sogn: Vi har alle meget at stræbe efter! God Sommer. Frede Mørch Pedersen Ansvarshavende redaktør

Forsidebillede: Raps. Blomstrende rapsmarker på Kær med Augustenborg fjord i baggrunden. Vinterrapsen præger landskabet med sin smukke gule farve i maj, og vårrapsen præger det fra slutningen af juni. Raps er en værdifuld trækplante for honningbier. Raps (Brassica napus) er en 100-140 cm høj plante med karakteristiske gule blomster. Den er almindeligt dyrket, men findes desuden forvildet på affaldspladser og langs vejkanter. Planten dyrkes på grund af de olieholdige frø, der bruges til fremstilling af rapsolie.

Præstens side Danmark spiser sammen I foråret var det officiel ”Danmark spiser sammen uge”. For 3. gang blev hundredvis af fællesspisninger afholdt i hele landet. Målet var at få tusindvis af danskere til at spise sammen. Arrangementerne i de større byer blev arrangeret af Folkebevægelsen mod Ensomhed (støttet af Nordea-fonden) og lokalt blev der holdt mange fællesspisninger arrangeret af organisationer, kirker, foreninger og kommuner, for slet ikke at tale om private initiativtagere, der stablede måltider på benene og inviterede indenfor. Hovedtanken bag ”Danmark spiser sammen” er, at det skal være en igangsættende event, som skal brede ideen om måltidsfællesskabet længere ud, så Danmark fortsætter med at spise sammen.

Kamp mod ensomhed For mange kan det være svært og grænseoverskridende at gå alene til fællesspisning. Derfor var fokus i år på følgeskab, hvor Folkebevægelsen mod Ensomhed opfordrede alle til at invitere en ven, bekendt eller nabo med til en af de mange fællesspisninger – eller hjem til ens eget spisebord. Folkekirken inviterer til fællesspisning hver uge Også folkekirken og kirkelige organisationer inviterede på fællesspisning flere steder i landet. Nogle steder kunne man komme til gudstjeneste eller musikgudstjeneste før fællesspisningen, andre steder var der historiefortælling eller almindeligt samvær. Og det fik mig til at tænke på, at netop fællesspisningen er et grundtema i vores kirke. For kirkens måltidsfællesskab foregår jo ikke kun en enkelt gang om året, men jo hver eneste søndag, når der invi-

teres til nadver i gudstjenesten. Måltidet er her symbolsk i et lille stykke brød og en smule vin, men tanken er den samme. For måltider binder os sammen i fællesskab med Gud og hinanden! Ulkebøl Kirke inviterer også jævnligt til fællesspisning i andre sammenhænge, for eksempel skærtorsdags aften, hvor der serveres smagsprøver fra et jødisk påskemåltid. Vi spiser sammen for eksempel til pinse og når vi afholder ”bøf og bio”. Der bliver spist i vores mande- og kvindeklub (Herrehjørnet og OnsdagsCafé) samt til vores spaghettigudstjenester. Og det er alt sammen godt! For måltidet bringer os sammen og skaber fællesskaber. Ved at åbne for vores egne fællesskaber og invitere naboen eller et familiemedlem, som måske sjældent kommer ud, kan vi alle sammen bidrage og hjælpe med at bekæmpe ensomheden. Sogne– og ungdomspræst Christina Holm Egelund

For måltidet bringer os sammen og skaber fællesskaber. Ved at åbne for vores egne fællesskaber og invitere naboen eller et familiemedlem, som måske sjældent kommer ud, kan vi alle sammen bidrage og hjælpe med at bekæmpe ensomheden... 3

Nyt fra Menighedsrådet

Aktivitetsudvalget arbejder for tiden på at planlægge efterårets og forår 2019´s aktivitetsprogram, som kommer med næste nummer af kirkebladet. Igen bliver det et spændende program med masser af arrangementer for enhver smag.

august, hvor Christina tager til Norge for at læse ungdomsteologi. I den tid vi må undvære Christina, vikarierer Pastor Katrine Gaub. Vi byder Katrine hjertelig velkommen og glæder os til et godt samarbejde.

Der var i forrige nummer annonceret en sogneaften, med emnet ”hvad kan vi bruge Præstegårdsladen til? ”. Der er desværre ikke noget nyt omkring dette emne, da hele projektet er stoppet af Provstiudvalget, på grund af økonomien. Menighedsrådet arbejder dog stadig på at finde en løsning, for at redde den meget medtagede bygning. Præstegårdsladen er jo totalfredet indvendigt såvel som udvendigt, men den er meget medtaget og specielt tømmerkonstruktionen er mærket af alder.

Ved kirken går vi nu ind i en mere stille sæson, efter at alle konfirmationerne er vel overstået. De fleste aktiviteter holder sommerpause og lader op til et nyt og spændende efterår. Men der er stadig Gudstjeneste hver søndag og der er enkelte ledige pladser!

Som det også er nævnt andet sted her i bladet, har Sognepræst Christina Holm Egelund fået bevilliget studieorlov i juni, juli og

Frede Mørch Pedersen Formand for Menighedsrådet

Menighedsrådet og samtlige ansatte ved Ulkebøl Kirke ønsker alle en rigtig god sommer.

Overvejer du, om dit barn skal døbes?

Kilde: folkekirken.dk/daab

Du glemmer sikkert aldrig første gang, du holdt dit barn i armene. Med barnet melder nye og store følelser og spørgsmål sig. Taknemmelighed, kærlighed, glæde, sårbarhed, bekymring og håb for fremtiden. En dag skal du slippe barnets hånd, så det kan tage sit første skridt. En gang vinker du farvel og ser det rejse ud i verden. Hvordan giver du dit barn den bedste begyndelse i livet? Der er mange valg at træffe. Et af dem handler om barnedåb.

Hvorfor vælge barnedåb? Der kan være mange grunde til at vælge barnedåb. Traditionen, som forbinder barnet med slægten, kulturen og kristendommen. Kirkens rum og dåbens store ord. Trygheden i at lægge sit barn i Guds hånd. Ved dåben siger vi tak for barnet og det får Guds velsignelse og løfte om, at han vil være med det. Også hvor vi må give slip og ikke kan følge det længere.

Hvad skal jeg gøre? Hvis du gerne vil have dit barn døbt, skal du henvende dig til præsten eller kirkekontoret i sognet, du bor i eller en anden kirke, du har tilknytning til. Er du i tvivl om dit barn skal døbes eller ej, eller vil du vide mere, inden du beslutter dig, er du altid velkommen til at kontakte en præst. Så kan I tage en samtale om barnedåb.

Hvad siger jeg ja til? Hvis du vælger at døbe dit barn, forbinder du det med kristendommens fortællinger, traditioner, menneskesyn og værdier. Du forbinder også dit barn med den Gud, der altid vil følge det med sin kærlighed, uden at det skal gøre sig fortjent til det først. Dåben åbner en dør til et rum, barnet kan gå ind og ud af med alt, hvad det har på hjerte og på samvittigheden. Det kan være tit eller sjældent, døren står altid åben. Bør barnet vælge selv? De fleste forældre vil gerne opdrage deres barn til at blive selvstændigt og i stand til at træffe gode valg. Derfor vælger vi hver dag det bedste, vi ved for vores barn: Mad, musik, godnathistorier, fritidsinteresser, pasning og skole. Vi præger barnet med alt det, vi håber giver barnet det bedste udgangspunkt den dag, det skal vælge selv. Til den tid vil dit barn forholde sig til dine valg, tage nogle til sig og gøre op med andre. Ingen valg eller fravalg er neutrale. Det gælder også barnedåb.

ÅRETS SOGNEUDFLUGT Torsdag den 21. juni 2018 Vi starter med gudstjeneste i Ulkebøl Kirke kl. 10.00

Program: Efter gudstjenesten stiger vi på bussen, der kører os til Ribe Domkirke. Her spiser vi lækre sandwich før rundvisning i kirken. Herefter kører vi til Vadehavscentret ved Vester Vedsted, hvor kaffebordet venter. I to grupper bliver vi vist rundt i centret, og bagefter bliver der tid til at gå rundt på egen hånd, før hjemturen starter kl. 17.00 Vi forventer at være hjemme ca. 18.30. Med venlig hilsen Menighedsrådet

Pris for hele turen kun 150 kr. inkl. sandwich og kaffebord! Tilmelding: Der er plads til 48 deltagere, og billetter sælges efter ”først-til-mølle”-princippet. Det foregår i Degnegården, Kirkevej 11, fredag den 1. juni kl. 15.00 - 17.00. Betaling: Kontant eller pr. MobilePay

SOMMERKONCERT MED SANNE LORENZEN VED ORGLET

Ulkebøl Kirke onsdag den 15. august kl.19.00

Den unge talentfulde orgelstuderende Sanne Lorenzen, ved Det Kongelige Musikkonservatorium i København, studerende ved prof. Bine Bryndorf, giver denne aften en formidabel orgelkoncert i Ulkebøl Kirke. Efter sommerferien 2017 flyttede hun til Schweiz og fortsatte sine studier på Schola Cantorum Basiliensis, som er en musikskole specialiseret i tidlig musik. Så mon ikke vi kommer til at høre tysk og italiensk barokmusik. Kom og hør vort fantastiske gamle orgel bygget i 1888 af Marcussen & Søn i Aabenraa! Gratis adgang!

Kirken for i morgen Skrevet af: Karen Johanne Klint MF. Kirkeordfører og Etisk Råd-ordfører for Socialdemokratiet Grundloven bliver til næste år 170 år. Det gør Folkekirken så også. De to er lige gamle. Reformationen er mange år ældre end grundloven. Så hvorfor forholde sig til den fælles fødselsdag? Jo, for grundloven danner en fælles ramme for samfundet, borgerne og trossamfundene. En ramme, der bygger på lovgivning, på enkeltpersoners frihedsrettigheder, på adgangen til at deltage i samfundets fællesskab - og faktisk også en pligt hertil. Ingen kan pga. sin tro udelukkes fra samfundet. Men ingen kan heller ikke pga. sin tro udelukke sig selv fra fællesskabet. Det må derfor betyde, at vi alle, uanset hvad vi tror på, om vi tror, er forpligtiget over for hinanden og for fællesskabet. Forpligtiget på de værdier grundloven bygger på. Med grundloven gik kirken fra at være en “kongekirke” til at være en Evangelisk Luthersk folkekirke, og staten blev forpligt et til som sådan at understøtte kirken. Folketinget blev forpligtet til at lovgive om kirken, ja faktisk til at give den en forfatning. Der er lovgivet meget gennem årene. I utroligt mange detaljer. Så det kan være tungt og uoverskueligt for mange at kende hele den kirkelige lovgivning. Men en forfatning er det endnu ikke blevet til. Det synes jeg er ærgerligt. Kirken for i morgen bør være mere transparent og

vedkommende for kirkens medlemmer. Ja, gerne for hele samfundet. For kirken er jo en værdibærer, der i den grad bidrager til det store fællesskab. Vi har en demokratisk folkekirke, der for størsteparten af driften er betalt af medlemmerne, så hvorfor skal den så i den grad være underlagt en statslig overstyring? Jeg er ikke imod, at staten lovgiver for kirken. Men behøver staten at stå for så mange detaljer i hverdagen? Kirkens medlemmer og ansatte er lige så veluddannede som alle andre i samfundet. Kirken har velfungerende menighedsråd, hvis medlemmer repræsenterer alle samfundslag og et hav af uddannelser/ erhvervserfaring - dem tør jeg godt give driften af kirkens hverdag. De har jo ansvaret, så hvorfor ikke give mere plads til at bære det ansvar og til at udfolde sig mere på egen hånd? I skrivende stund ved vi ikke, om der kommer en konflikt på arbejdsmarkedet. For første gang er kirken og kirkegårdene blevet en del af en overenskomstkonflikt. Ikke så meget fordi lønmodtagerne har meldt strejke på det kirkelige område. Det er relativt få ansatte, organisationerne har udtaget til at strejke. Men staten har meldt lockout på flere tusinde i kirken. Kommer konflikten, vil den så sandelig kunne mærkes!

Jeg finder det helt naturligt, at præster og alle andre faggrupper er med i de gængse spilleregler i den danske model på arbejdsmarkedet. De har lige så stort behov for ordnede løn- og ansættelsesvilkår som alle andre lønmodtagere. Men det er da underligt, at staten i den grad har magten over de af menighedsrådene ansatte og betalte medarbejdere. Det finder jeg ulogisk. Jeg håber inderligt, at arbejdsmarkedets parter indgår forlig, men situationen kalder da på en genoptagelse af debatten om strukturen i folkekirkens organisation. For en del år siden havde daværende statsminister Fogh Rasmussen folkekirken med i regeringsgrundlaget. Det skulle undersøges, om staten burde give et mere neutralt bloktilskud til kirken fremfor løntilskud til præster og biskopper. En sådan model synes jeg godt om. Den vil være i grundlovens ånd, hvor ingen er forpligtiget til at betale til andres forkynd else. Den vil passe til kirken for i morgen. For i et flerkulturelt samfund kan nuværende ordning givet irritere nogen. Så bare af den grund, kunne det være på sin plads at se på økonomidelen mellem stat og kirke. Kirken yder mange tjenester for samfundet ud over forvaltningen af den enorme kulturarv mange kirker udgør for

samfundet. Jeg hører ingen tale imod, at staten bidrager til kulturarven og til de opgaver kirken har for samfundet, begravelsesmyndighed mm. Så hvorfor ikke revurdere ordningen og give kirken en landsledelse, der sammensættes ud fra demokratiske valgmetoder og som kan stå for den overordnede driftside? Jeg taler ikke om en slags synode på kirkens trosmæssige forhold. Men om ny model for de øvrige overordnede driftsforhold. Og naturligvis fortsat en solidarisk ordning, der sikrer små sogne et aktivt kirke- og sogneliv. Håber tiden snart bliver politisk moden hertil.

Strukturændringer alene fremtidssikrer dog ikke morgendagens folkekirke. Der er jo som bekendt også andre udfordringer. Jævnligt skriver nogle medier negativt om antal kirkegænger og om medlemsprocenten. Og ja, vi er da udfordret på medlemsprocenten. Dog mest fordi befolkningssammensætningen har ændret sig pga. indvandringen af borgere, for hvem kristendommen ikke er det personlige valg.

Vi er også udfordret på et faldende dåbstal og konfirmationstal. Vi skal derfor i alle menighedsråd selv drøfte, hvordan vi håndterer disse udfordringer. Babysalmesang og bamsegudstjenester, påskemåltider og pilgrimsvandringer gør det ikke alene. Rockmusik, natkirke, foredrag, diakoni og ungepræster heller ikke. Men de bidrager alle væsentligt til sognelivet. Og dermed til sammenhængskraften i samfundet.

Jeg tror, vi kan blive bedre til at udnytte muligheder for at samarbejde og udvikle det lokale sogne- og kirkeliv, hvis vi tør give lidt slip på nuværende sogneopdeling, hvor nogle sogne ikke har kræfter eller befolkningsunderlag til at dække de mangeartede behov, mange forventer tilgodeset. Ikke fordi kirken skal være en servicemaskine – men fordi der skal være mange at forkynde for, for at vi fortsat kan kalde os folkekirke.

Jeg har ikke svaret på, hvordan selve kirken kan fastholde / komme tilbage til at være en naturlig faktor i de fleste familiers liv. Men nogen kommer til at speede den debat op.

Flere i det kirkelige landskab skal blande sig mere i den offentlige debat, så ikke kirkevante og andres religionsforskræk kelse bliver mødt med gode fortællinger om den positive betydning af trossamfunds tilstedeværelse i samfundet.

Alt for mange er blevet “kirkefjerne”. De kommer mest i kirken ved de særlige lejligheder året eller livet igennem. Nogle er endda forlegne ved at træde ind ad døren. Sådan havde jeg det også selv, før jeg blev kirkeordfører. Og hvordan får vi flere unge forældre til at forstå, at det kan være en del af forældre ansvaret at lade sit barn døbe, og ikke i menneskerettighedernes navn lade det ansvar ligge til barnet selv tager stilling? De debatter er vigtige for at fastholde folkekirken som en folkekirke.

Alle skal kunne være stolte af sin tro. Have lov til at vise den i det offentlige rum. Men troen må naturligvis ikke styre det offentlige rum. Eller bruges til at begrænse den personlige frihed. Tro (eller fravær af tro) og samfundets regler skal kunne gå hånd i hånd i et demokratisk samfund. Det er ikke at indskrænke åndsfriheden. Det er at tage ansvar for hinanden og den mangfoldighed vi udgør. Noget den danske folkekirke med sin egen rummelighed selv er et godt eksempel på. Sådan skal vores kirke fortsat være. Ikke kun i morgen, men helst ud i al fremtid.

Jeg er selv blevet overrasket over, hvor spændende og meningsfyldt menighedsrådsarbejdet kan være, når møder mm afvikles fornuftigt med plads til visioner og debatter. Det kunne vi prale mere af, så flere fik øjnene op for dette spændende arbejde i kirke- og sognelivet.

Ungdomsteologi og Trosoplæring Skrevet af Christina Holm Egelund

I juni måned er parcelhuset på Hjortevej skiftet ud med en lejlighed i Oslo. Grunden er den, at jeg har fået bevilliget studieorlov og skal bruge den på at læse ungdomsteologi i Norge. For de kan altså noget de nordmænd, i hvert tilfælde når det gælder forkyndelsen for børn og unge. I den norske kirke har man siden 2003 investeret mange millioner i et projekt, der kaldes: Trosoplæring i en ny tid – om reform af dåbsoplæringen i Den Norske Kirke. Reformens målsætning er en trosoplæring for alle døbte fra 0 til 18 år. Det er en opgave som den norske kirke tag er alvorligt og tager på sig som et resultat af at kristendomsundervisningen gradvist er rykket ud af skolen. Forholdet mellem skole og kirke Tidligere var skolen i Danmark og Norge kristen i den forstand, at den gav genuin trosoplæring til alle børn. »Det, eleverne lærer i faget (kristendom), skal være med til at give grundlag for deres tro og være til vejledning for deres liv ... Guds nåde, tilgivelse og frelse må stå centralt i undervisningen,« hed det tidligere. Dermed blev kristen tro og tanke et fælles folkeeje. I Danmark kom ændringen i 1975, hvor folkeskolens kristendomsfag definitivt blev løsrevet fra den kristne dåbs- og trosoplæring. I Norge kom ændringen først senere, nemlig i 1997, hvor alle religioner og livssyn blev ligestillet.

Tag udfordringen op! Som kirke må vi altså forholde os til den nye pluralitet. Der går ingen vej tilbage til enhedssamfundet eller til trosoplæring i skolen. Det kan man juble eller græde over alt efter overbevisning og temperament, men i stedet for at gøre nogen af delene, kunne man også tage det som en fantastisk udfordring for kirken at værne om den kristne identitet og gøre den relevant for den omgivende verden. Og det er en vigtig opgave! For det er vores børn og unge, som er den næste generation, der skal bære kristendommen videre. Det skal de for deres egen skyld først og fremmest, men også for vores fælles kirke. For med faldende dåbstal og udmeldelser af Folkekirken, risikerer vi at vende ryggen til vores egen historie, vores egen kultur, det vi er rundet af og det som i den grad har været med til at tømre os sammen som folk. Dertil kommer at vi lever i en tid med religionsforskrækkelse. Det kan en øget bevidstgørelse om egen tro modvirke, for når børn og unge (og alle andre) er trygge i deres religiøse identitet, giver det grobund for respekt og tolerance i mødet med dem, der har en anden tro eller et andet livssyn.

Vi skal altså med andre ord fortælle: • At kirken er en del af vores fælles fortælling om det at være menneske og folk. • At evangeliet sætter os fri fra alt det, der binder os • At vi har brug for fællesskaber, som tager det enkelte menneske, skabt i Guds billede, alvorligt • At det giver livsmod og kræfter til at leve vort brogede menneskeliv at vide, at centrum i ethvert menneskeliv ligger uden for en selv Så jeg glæder mig meget til at blive inspireret af den norske kirkes erfaringer med ungdomsteologi og trosoplæring. Måske kan alle ideer ikke overføres til danske forhold, men jeg er overbevist om, at Folkekirken kan blive rigtig god til at møde fremtidens udfordringer gennem oplysning og undervisning og fælles tiltag.

Billede fra konfirmand-event, 2015

Kære konfirmander og forældre Hvorfor lade det fine og dyre konfirmationstøj hænge i skabet og samle støv? Den nyeste trend inden for konfirma tionerne, at man efter vel overstået konfirmation har mulighed for at donere sit brugte konfirmationstøj til brug for næste års konfirmander. Denne trend vil Ulkebøl Kirke gerne følge op på. Skulle du/I have lyst til at deltage i denne gode idé, kan I rette henvend else til menighedsrådsmedlem: Christine Kristiansen, Skovlyk 2a, Vollerup, tlf. 30 31 40 06 Både drenge- og pigetøj er meget velkomment! Menighedsrådet vil sørge for, at næste års konfirmander får mulighed for at se og prøve tøjet. Med de bedste hilsner Ulkebøl Kirkes Menighedsråd

I ULKEBØL

Velkommen i U-huset Selvom der allerede nu er mange unge, som bruger U-huset, så er der plads til endnu flere, så er du en del af en lille gruppe, der mangler et sted at holde til, eller har du en idé til en klubaften, så kan du kontakte Ungdomspræst, Christina Egelund: Tlf. 51 16 80 06 eller mail: cihe@km.dk I sommerperioden har Christina orlov, men man kan kontakte Katrine Gaub: Tlf. 61 15 00 39 eller mail: kg@km.dk

I U-Huset har du, sammen med dine venner, mulighed for at hygge dig med et spil, lytte til musik, arbejde eller spille på en PC. Der er også altid mulighed for en kop te og en uforpligtende snak med ungdomspræsten. Du er også velkommen til at møde op på en af de allerede fastlagte klubaftner. Send en mail eller en SMS, hvis du har spørgsmål eller følg U-huset på Facebook: Ungdomspræst Sønderborg

VI UNGE!

GENBRUG ER GENIALT!

U-HUSET

ONSDAGS-

Ulkebøl Kirkes Herrehjørne og OnsdagsCafé holder sommerferie Vi ses igen til hyggelige sammenkomster i september! Sommer betyder ferie for mange. Men for mange er stress også en hård realitet i en hverdag, hvor meget er travlt. Kirken har et svar til den stressede! Følg med i kristendom.dk’s sommerserie om stress og tro.

Hust at tage en nabo, eller en god ven med. Vi har altid plads til en til!

Stress og tro

ttelse, mper med en selvopfa Mange stressramte kæ har ele være god nok. Bib n som handler om ikke at og log tion, fortæller teo gode ord ind i den situa rsen. de psykolog Anton Eg An ess ss, som jeg kalder den str Hvis man lider af hyperstre t de at rt, sto eau er blevet så tilstand, hvor ens stressniv kan så , ligt de på længere sigt ska opleves ubehageligt og rt svæ har n fordring, hvor ma selv ferietiden være en ud ved at finde roen.

Ulkebøl Kirkes Herrehjørne Herrerne holder sommerferie og ses igen Torsdag den 9. august kl. 10.00 i Degnegården Ulkebøl Kirkes OnsdagsCafé Onsdag d. 6. juni kl. 10.00 i Degnegården Tur til Nydambåden ved Sottrupskov Og så ses vi igen efter sommerferien Onsdag den 5. september kl. 10.00 i Degnegården. Rigtig god sommer til alle i OnsdagsCaféen og Herrehjørnet, tak for super opbakning og godt fremmøde!

et, der at det ikke kun er arbejd Det skyldes det faktum, e liv vat pri es nge forhold i vor stresser os, men også ma s os. ho and ilst ess er en sindst og forestillingsverden. Str om vi , rge spø at tig god mening Derfor giver det også rig te. ram ess str n gode ord til de i Bibelen kan finde nogle j. og nej, når du mener ne ”Sig ja, når du mener ja, 37. 5, tt. er Jesus i Ma Alt andet er forkert, ” sig

Døbte, Vidste viede, du det? døde/begravede Undgå pinligheder! •

••

Stå eller sidde under gudstjenesten? Det er ikke helt nemt at finde ud af, hvornår man skal stå, og hvornår man skal sidde. Når der læses op fra Bibelen, under trosbekendelsen og velsignelsen, samt ved nadverindstiftelsesordene står menigheden op. Dette gælder også, hvis der bliver båret et dåbsbarn ind i kirken. Alt det kan jo være svært at huske, så et godt tip er at se på kirketjeneren – hun har styr på, hvornår man står og hvornår man sidder. Skal jeg sige noget nu? Indimellem har præsten og menigheden en slags dialog: Præsten siger noget, og hele menigheden svarer syngende i kor. Efter nogle af bønnerne og velsignelsen synger menigheden for eksempel ”Amen”, og før læsningen af evangelieteksten synger menigheden ”Gud være lovet for sit glædelige budskab”. Prøv at høre efter kirkekoret og resten af menigheden, så kommer du hurtigt med i dialogen. Tissetrængende! Det kan jo ske! Her er et råd, så du kan løse det lidt diskret: Vent med at gå ud til under en salme. Man hører ikke skoene klapre mod kirkegulvet, når der bliver sunget.

Døbte, viede, døde/begravede Døbte/fremstillede: 20.01.2018 Magnus Duus Malle 28.01.2018 Freja Alma Eis Elimar Jensen 18.02.2018 Gustav Keld Jørgensen 25.03.2018 Mille Bjerre Jensen 01.04.2018 Aya Marie Pedersen Dohrmann 01.04.2018 Nora Rosenkrans Birkemose Viede/velsignede - ingen Døde/begravede: 19.01.2018 Petree Marie Jakobsen 20.01.2018 Simon Birkemark 09.02.2018 Evald Heinrich Rasmussen 12.02.2018 Erik Hamann Christensen 13.02.2018 Andreas Clausen 06.03.2018 Christine Marie Sørensen 09.03.2018 Irene Lindstrøm Knudsen 09.03.2018 Hans Peter Lund 14.03.2018 Kjeld Ege Nielsen 19.03.2018 Inge Marie Larsen 28.03.2018 Edvin Sørensen 28.03.2018 Sonja Nicolaisen 03.04.2018 Birthe Friberg 03.04.2018 Margrethe Have-Jensen 07.04.2018 Verner Meier 09.04.2018 Svend Petersen 11.04.2018 Margrethe Broni Christensen

Adresser og træffetider Ulkebøl Kirke www.ulkeboelkirke.dk Sognepræst Kirsten Schmidt Ulkebøl præstegård, Bjørnemosen 1, Tlf. 74 42 38 96, mobil: 31 46 38 96 E-mail: ksch@km.dk Træffes efter aftale, mandag fri. Sogne– og ungdomspræst Christina Holm Egelund Har studieorlov fra den 17. maj til 31. august 2018 Vikar for Christina Holm Egelund er: Pastor Katrine Gaub Kirkevej 11, tlf. 61 15 00 39 E-mail: kg@km.dk Træffes efter aftale, mandag fri. Kirketjener Anna Birgitte Gautier Kirkevej 11, tlf. 20 24 90 05, mandag fri E-mail: kirketjener@ulkeboelkirke.dk Organist Pia Jeanette Nielsen Tlf. 21 46 86 46, mandag fri E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

Kirkegårdsleder Lise Schmedes Kirkevej 11, tlf. 40 19 41 82, E-mail: kirkegaard@ulkeboelkirke.dk Træffes bedst på kirkegårdskontoret mandag - fredag kl. 11.00-12.00, eller efter aftale. Regnskabsfører Lis Egtved Tlf. 74 42 41 02 E-mail: bogholder@ulkeboelkirke.dk Træffes på kirkekontoret efter aftale. Degnegården (sognegården) Kirkevej 11 6400 Sønderborg Menighedsrådsformand Frede Mørch Pedersen Tlf. 74 43 22 33 / 29 62 34 40 formand@ulkeboelkirke.dk Kirkeværge: Hans-Hermann Paulsen Tlf. 74 42 42 01 / 20 74 13 83 hermann@ulkeboelkirke.dk

Menighedsrådet ved Ulkebøl Kirke: Frede Mørch Pedersen, Frode Otten, Jørgen Due Jensen, Leif Louring-Andersen Christine Kristiansen Svend Erik Petersen Hans-Hermann Paulsen Helle Linding Poulsen Karin Jepsen Redaktionsudvalg: Frede Mørch Pedersen (ansvarshavende) Leif Louring-Andersen Karin Jepsen Christine Kristiansen Kirsten Schmidt Christina Holm Egelund Personregisterføring: (Attester, navneændring m.v.) Henvendelse til: Alex Harttung Kordegn i Christianskirken, Sønderborg Personregisterfører i Havnbjerg og Ulkebøl Sogne Christiansgården Ringgade 102b 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 39 25 E-mail: kordegn@christianskirken.net Ønskes der løst sognebånd, skal henvendelse ske til den præst, der ønskes løst sognebånd til.

Fra vugge til grav Dåb: Forældrene henvender sig til den præst, der har gudstjenesten den søndag, der ønskes dåb. Der aftales et møde enten i hjemmet eller hos præsten. Barnets fødsels- og navneattest samt egne papirer, dåbsattester og evt. vielsesattest, samt navne og adresser på mindst 2 - max. 5 faddere. Børn, der er fødselsregistrerede i Sønderjylland, skal være navn givet før dåben. Det skal ske inden barnet er et halvt år ved digital ansøgning på www.borger.dk med NemID. Ved dåben skal der være mindst to og højest fem faddere, som alle skal være døbt med en kristen dåb. Faddere skal være mindst 13-14 år gamle eller være begyndt til konfirmationsforberedelse. Dåben markerer, at den døbte bliver optaget i den kristne kirke og bliver Guds barn. Store børn og voksne kan også blive døbt. Bryllup: Der aftales et tidspunkt for vielsen med den præst, som man ønsker skal foretage vielsen. Parret anmod er om udstedelse af prøvelsesattest ved henvendelse til folkeregistret i deres bopælskommune, eller i den kommune, hvor én af parterne bor. Nærmere aftales med præsten, hvortil også dåbsattester afleveres. Parret skal også vælge to bryllupsvidner. Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er borgerligt viet, kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse. De fleste vielser er lørdag. Vi har 3 faste tidspunkter for vielser, det er kl. 13.30, 15.00 og 16.30. Det er for at kunne afvikle flere handlinger samme dag. Er der spørgsmål, er I naturligvis velkomne.

Kirkelig begravelse/bisættelse: Kirkelig begravelse/bisættelse er afsked og forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. De nærmeste pårørende skal henvende sig til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen, for at aftale et tidspunkt for en samtale med henblik på at forberede begravelsen/bisættelsen og udvælge salmer. Langt de fleste vælger at lade en bedemand ordne alle papirer og andre praktiske ting, herunder også den første kontakt til præsten for at aftale tid og sted for begravelsen. Men man er selvfølgelig velkommen til selv at tage kontakt til præsten, samt selv ordne papirer og det praktiske. Navneændring: Ved navneændring for personer der er fødselsregistreret uden for Sønderjylland og bosiddende i Ulkebøl Sogn, skal der søges digitalt på ”borger.dk” – Er du i tvivl, så hjælper Kordegn Alex Harttung, Christianskirken dig gerne. Samtale: Man er altid velkommen til at henvende sig til en af præsterne og bede om en samtale. Vi kommer gerne på hjemmebesøg, hvis det ønskes, også evt. hjemmealtergang. Ønskes besøg af en af os, mens man er indlagt på sygehuset, kan man bede om det ved at rette direkte henvendelse til os eller gennem hospitalspræsten. Præsterne har selvfølgelig tavshedspligt. Fotografering/videooptagelse: For at sikre roen, opmærksomheden og andagten er det ikke tilladt, uden præstens samtykke, at fotografere under gudstjenester og kirkelige handlinger. Dette er også for at være sikker på, at ingen bliver filmet eller fotograferet mod sin vilje. Til gengæld er man meget velkommen til at fotografere umiddelbart efter gudstjenesten eller den kirkelige handling. Ved ønske om brug af faner i forbindelse med kirkelige handlinger, skal den præst, der har gudstjenesten kontaktes i god tid inden.

Gudstjenester Dato

Kl.

Dagens navn

Præst Dagens tekst

03. juni

10.00

1. søndag efter trinitatis

K.S.

Luk. 12,13-21

10. juni

10.00

2. søndag efter trinitatis

K.G.

Luk. 14,25-35

17. juni

10.00

3. søndag efter trinitatis

K.G.

Luk. 15,11-32

24. juni

10.00

4. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 5,43-48

01. juli

10.00

5. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 16,13-26

08. juli

10.00

6. søndag efter trinitatis

K.G.

Matt. 19,16-26

15. juli

10.00

7. søndag efter trinitatis

K.G.

Matt. 10,24-31

22. juli

10.00

8. søndag efter trinitatis

K.G.

Matt. 7,22-29

29. juli

10.00

9. søndag efter trinitatis

K.S.

Luk. 12,32-48

05. august

10.00

10. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 11,16-24

12. august

10.00

11. søndag efter trinitatis

K.S.

Luk. 7,36-50

19. august

10.00

12. søndag efter trinitatis

K.G.

Matt. 12,31-42

26. august

10.00

13. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 20,20-28

02. september 10.00

14. søndag efter trinitatis

K.S.

Joh. 5,1-15

Kollekt/ bemærkninger (Indsættelse)

K.S.: Kirsten Schmidt K.G.: Katrine Gaub

kalender 6.juni kl. 10.00 OnsdagsCafé 21. juni. Kl. 10.00 Årets Sogneudflugt Se nærmere inde i bladet 9.august kl. 10.00 Herrehjørnet 15. august kl. 19.00 Sommer orgel koncert 23. august kl. 10.00 Herrehjørnet

ok: Følg U-huset på Facebo org erb nd Sø st ræ Ungdomsp

Dato

Kl.

Præst

7. juni

15.00

K.S.

5. juli

15.00

K.G.

2. august

15.00

K.S.

Taxa til gudstjenester kan bestilles på tlf. 74 42 18 18. Gerne i god tid!

Gudstjenester på Center for korttidspladser: