Kirkeblad nr 4 2013

Page 1

l

k

eb

k

U

e

Kirkeblad 酶l-ki

r

for Ulkeb酶l Sogn

4

September 路 Oktober 路 November 2013

1


Lederen Medierne har, med Kristeligt Dagblad i spidsen, skrevet en del kritiske artikler om folkekirken, startende med det faldende antal folkekirkemedlemmer, hvor medlemstallet gennem de sidste 30 år er faldet fra 90 til 80%, men i samme periode er befolkningsgruppen af anden etnisk herkomst og dermed med en anden religiøs baggrund steget tilsvarende. Så kan man ikke vende det til noget positivt og sige at 80% af landets indbyggere er et imponerende højt tal set i forhold til den sekulariseringsbølge, der de seneste årtier har præget Danmark, ja hele Europa.

Vi får megen respons fra mennesker, som er glade for, at kirken er blevet så åben. 2

Da medierne ikke kunne finde mere til dette emne, tog de fat på folkekirkens ”fråseri”. Lønudgiften til folkekirkens personale er de sidste 20 år steget med 1 milliard kr., men i samme periode har folkekirken påtaget sig den oplæring i kristendom, som ikke længere varetages af skole og hjem. Skolen er ikke længere ansvarlig for oplæring i evangelisk luthersk kristendom og forældrene indrømmer, at deres viden om kristendom er så svag, at de ikke ved, hvordan de skal give kristendommen videre til deres børn. Denne kæmpeopgave har folkekirken taget til sig, ved et væld af aktiviteter for alle aldre, det være sig babysalmesang, minikonfirmander, korsang for børn og unge, syngsammen aftener, spaghettigudstjenester samt kirkehøjskoler med videre, alt sammen noget det officielle Danmark for længst har opgivet. Det er klart, at alle disse aktiviteter koster penge. Så ja, der bruges flere penge i dag end for 20 år siden.

Sidst har medierne, stadig med Kristeligt Dagblad i spidsen, ført frem, at migrantmenighederne (frikirker) mener, de kan drive en af de lukningstruede kirker for ca. 600.000 kr. pr. år, hvor det i folkekirken koster ca. 3 mill. kr. Men her må man tænke på, at der i folkekirken ikke er samme tradition for frivilligt arbejde, som der ses i frikirkerne. Samtidig har folkekirken en kulturhistorisk skat at forvalte, nemlig alle vore gamle middelalder kirker, som står under Nationalmuseet, men administreres og forvaltes af de enkelte sogne. Vi kunne sagtens være ”ansvarlige” og spare store lønudgifter, hvis vi her i Ulkebøl vendte tilbage til aktivitetsniveauet, vi havde for 20 år siden. Jeg bilder mig ikke ind, at alle tiltag er lige gode, og jeg mener ikke, at kirken skal overtage forældrenes ansvar for deres børn. Men derfor kan vi jo godt støtte dem. Vi får megen respons fra mennesker, som er glade for, at kirken er blevet så åben. Hvormed de mener, at kirken også har tilbud til dem. Selvfølgelig skal vi bruge de betroede midler ansvarligt, så vi får mest mulig kirke for pengene. Det forsøger vi også. Man kunne med rimelighed bebrejde os, hvis vi ikke tog tidens udfordringer op. Så vi gør alt, hvad økonomi og fantasi tillader, for at hjælpe med at give kristendommen videre til næste generation. Frede Mørch Pedersen Ansvarshavende redaktør


Hvem ringer klokkerne for? - Eller hvad ringer klokkerne for? Man skal op af de store stentrin mellem våbenhuset og tårnstuen, derefter videre af en smal vindeltrappe, hen over loftet over tårnstuen, og så videre af endnu to gamle trætrapper, før man kommer op på det øverste loft i tårnet, hvor kirkens to gamle klokker hænger. Kirkens klokker er begge fra 1600-tallet; den ældste fra 1609 og den yngste fra 1677. Begge klokker er støbt i Husum. Den yngste var i første verdenskrig ved, at lide en grum skæbne da den, som mange andre kirkeklokker var nedtaget for, at blive omsmeltet til krigsbrug. Den nåede heldigvis kun til Hamborg og kom tilbage til Ulkebøl efter krigen. Der står stadigvæk ”Ulkebüll Pfarrkirche” malet på klokken med gul skrift. Dagligt lyder deres kalden over Ulkebøl. Hver morgen og aften ringer de solen op og ned, eller mere nutidigt, så ringer de om morgenen, når arbejdsdagen begynder, og om eftermiddagen, når den slutter. Det er så fast en lyd i hverdagen, at vi måske slet ikke lægger mærke til den, så skulle det da lige være, fordi de ringer i længere tid eller på et andet tidspunkt, at vi lægger mærke til dem, eller når de som efter lynnedslaget i juni slet ikke ringer! Men hvorfor er det lige, at klokkerne ringer og hvad er meningen med ringningen? Traditionen med klokkeringning i Danmark er over 1000 år gammel. Rent faktisk kan den første danske kirkeklokke dateres til omkring år 900 i Hedeby, hvor den blev fundet i vandet udenfor Hedeby og i dag kan beses på vikingemuseet i Hedeby. Klokkernes opgave er, at være budbringere mellem søndagens gudstjenester og

hverdagens tjeneste for Gud og næsten. De ringer morgen og aften for, at minde os om, at vi skal starte og slutte dagen med tak og bøn. De ringer og fortæller om glæder og sorger, når de ringer til gudstjeneste, til bryllup og til begravelse. De ringer til højtiderne Jul, Påske og Pinse og fortæller, at det nu er tid til, at samle tankerne og tage i kirke. Klokkeringningen afsluttes altid med 3x3 bedeslag, som symbol på treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden. Siden reformationen bruges også det, at kime med klokken, tidligere ved små lette slag på klokken med træhamre, langt de fleste steder er det nu et elektrisk kimeanlæg, der har overtaget kimningen. Der kimes i forbindelse med ringningerne til gudstjeneste ved de tre højhelligdage; Jul, Påske og Pinse. Det er ikke kun kimningen, der er overtaget af et elektrisk anlæg, men de fleste steder er klokkeringningen også styret elektronisk. Det er selvfølgelig en stor lettelse af arbejdsbyrden, selvom der da også har været en charme ved, at høre forskel alt efter, hvem der ringede med klokkerne. I et af mine vikariater i Århusområdet var det stadig manuel klokkeringning, og en dag mente graveren, at jeg da også skulle have lov til at prøve, det var slet ikke så hårdt, som jeg havde forestillet mig, da den først kom i gang. Min kollega, der bor ved siden af kirken, kunne tydeligt høre, om det var graveren, der ringede eller om det var en af hendes afløsere og, om hun var i godt humør eller var ked af det. Klokkerne er også blevet brugt til, at ringe i forbindelse med verdslige begivenheder.

De blev ofte brugt i forbindelse med meddelelse om stormflod eller brand, men det er i dag afløst af mere moderne kommunikationsmidler. Men kirkeklokkerne ringede fredsbudskabet ud i landet ved Danmarks befrielse i 1945, og der blev også ringet med kirkeklokkerne i forbindelse med Dronning Ingrids begravelse. Ifølge loven, skal der ringes med landets kirkeklokker i tilfælde af mobilisering og ved varsling om radioaktivt nedfald. Det kommer vi forhåbentlig aldrig til at opleve. Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig! Hvad ringer klokkerne for? De ringer for at kalde dig til kirke for, at fortælle om højtider og festdage og de ringer også til begravelse, så vi måske kan stoppe op et øjeblik og tænke over livet. Kirsten Schmidt Sognepræst

3


Nyt fra Menighedsrådet Tårnet på Ulkebøl Kirke blev onsdag den 19. juni kl. 13.11 ramt af et kraftigt lynnedslag. Med store skader på tårnets tag, samt elinstallationen i store dele af kirken til følge. Der har virkelig været kraft på, tagpander lå spredt over store dele af kirkegården, ja, selv ved naboer til kirken, blev der fundet hele tagpander. Som nævnt blev også store dele af elinstalla­ tionen ødelagt, el skabe og sikringsskabe var flået op og ledninger skudt ud af samlingerne. Motorerne til automatisk åbning af lågerne i klokketårnet, motoren til blæseren i orglet, motoren og computeren til automatisk klokkering tog skade, ligesom et stort antal af pærerne i lysekronerne var ødelagte, samt det elektroniske tårnur. Men heldigvis var der ikke gået ild i tagkonstruktionen, så vi slap for de store vandskader. Menighedsrådet har efterfølgende besluttet, at lynaflederne skal reetableres, disse blev for en del år siden pillet ned, da man på det tidspunkt ikke mente de havde nogen funktion og ikke så pænt ud på kirken. Dette var, set i dagens lys, nok en fejldisposition. Sogneudflugt Samme dag, blot 10 minutter tidligere tog 93 forventningsfulde sognebørn af sted på den årlige Sogneudflugt, som denne gang gik til Slesvig. Som nævnt ovenfor regnede og tordnede det, men da vi nåede til Slesvig, var det et dejligt solskinsvejr. På havnen nød vi alle den medbragte kaffe med hjemmebag, dernæst var der

4

rundtur til fods i den gamle fiskerbydel Holmen, derefter besøg i Domkirken hvor vi overværede en kort gudstjeneste. Som afslutning på turen var der Schnitzel Sat på Reimers Gasthaus. Jeg tror roligt, jeg kan sige, at alle var mætte af de veltil­ beredte Schnitzeler, da turen atter gik mod Ulkebøl. I løbet af efteråret vil der ske en del på ”Ny kirkegård”, dels vil vi se den nye muslimske afdeling blive etableret, dels vil indgangspartiet fra Kaplenivej blive renoveret. Syrenerne er blevet fjernet og det lidt vilde bunddække vil bliver erstattet af græs. Som erstatning for syrenerne plantes der nye lindetræer, som vi ser det ved opkørslen til kirken. Vi tror, det vil give en lysere og mere indbydende indgang til ”Ny kirkegård”. Som det i øvrigt kan ses andre steder her i bladet, er der et righoldigt program for efteråret, og menighedsrådet vil gerne opfordre alle til at være med. Frede Mørch Pedersen Formand for menighedsrådet


I JydskeVestkysten den 18. juni 2013 stod følgende at læse:

Menighedsråd og samtaletrænere indstillet til pris Både menighedsrådet i Ulkebøl og de frivillige samtaletrænere hos Lærdansk Sønderborg konkurrerer om, at modtage årets Brobyggerpris. Den uddeles i år for 9. gang til en person, organisation eller virksomhed, som har gjort en særlig indsats for, at fremme mangfoldighed i Sønderborg-området. Menighedsrådet i Ulkebøl har med formanden Frede Mørch Pedersen i spidsen arbejdet flere år på, at få tilladelse til, at anlægge en muslimsk gravplads på et ledigt areal på Ulkebøl kirkegård. Det er nu lykkedes, og gravpladsen etableres til

efteråret. Den indrettes, så den lever op til traditioner og ritualer for muslimske begravelser. De frivillige samtaletrænere ved sprogskolen Lærdansk Sønderborg tilbyder hver fredag en snak med kursister, der mangler dansksprogede, at øve de nye danske gloser med. Det foregår ved almindelige, dagligdags samtaler, og nogle af deltagerne har været inviteret hjem til samtaletrænere. Det er nu op til en dommerkomite bestående af borgmester Aase Nygaard, formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget Stephan Kleinschmidt,

Oprykkerne!!

Børnekoret rykker op i Ungdomskoret De fleste af pigerne har været i børnekoret et år, hvor vi har leget sangen ind. De har sunget en del salmer og er meget energiske. Derfor rykker de nu op i Ungdomskoret efter sommerferien. Der er selvfølgelig meget at lære endnu, men de store i Ungdomskoret er rigtig dygtige til at hjælpe. Pigerne er meget spændte på at skulle deltage hver søndag. Og Ungdomskoret glæder sig til at tage imod dem. Velkommen til de nye piger.

samt formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Jens Peter Thomsen, at udpege vinderen. Integrationsrådet havde otte forslag at vælge mellem. De øvrige var: ”Yes we can”, et projekt i Stenbjergparken for fodbold­interesserede. ”Fodboldklubben Sønderborg Inter. Frede Kühl for sin store indsats i Nyt Netværk. Bjarke Schmidt for sit frivillige arbejde i KIT og Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe. Frelsens Hær Sønderborg og Margret Heeren for sit arbejde med café international. Brobyggerprisen uddeles til kultur- og idrætsnatten 23. august.

Tak til Karen Dam

Vor Regnskabsfører gennem mange år Karen Dam har valgt, at gå på pension pr. 30. september 2013. Menigheds­ rådet vil hermed sige en stor tak til Karen Dam for trofast tjeneste, altid godt humør og en stor vilje til altid, at tage tid til, at forklare os hvordan finanserne hænger sammen. Karen, du vil blive savnet, men vi forstår også dit valg og ønsker dig alt godt til, at nyde dit otium sammen med din mand, Poul. Menighedsrådet vil samtidig byde vor nye regnskabsfører Lis Egtved, velkommen til Ulkebøl Kirke. Lis Egtved starter den 1. oktober. Lis er også regnskabsfører for Dybbøl Kirke og har tid­ligere arbejdet som revisor. Vi er overbevist om, at vi i Lis Egtved får en dygtig og kompetent afløser for Karen Dam, og byder Lis velkommen til Ulkebøl Kirke.

5


Babysalmesang i Ulkebøl kirke

Starter igen onsdag den 4. september kl. 9.30 Herefter er der babysalmesang hver onsdag fra kl. 9.30 til 10.15 og efterfølgende hygge i tårn­ stuen. Tilmelding nødvendig til Organist Pia Jeanette Nielsen, e-mail: organist@ulkeboelkirke.dk Hvorfor babysalmesang? Det er en god måde, at være tæt på sit barn. Det er vigtigt, at synge for og med sit barn. Der opstår en nær og varm kontakt mellem barnet og den voksne. Barnet vil få stort selvværd og føle sig elsket. Det er en vigtig måde, at kommunikere med sit barn. Husk et barn synger og danser, før det taler. Du vil opleve dit barns nysgerrige blik, når der kommer små sjove lyde fra orglet, når vi synger og danser, puster sæbebobler, når vi hilser på kræmmerhusdukken ”prinsesse Nanna”, når vi gynger i det store lagen, alt mens vi synger salmer og andre gode børnesange. Mange kender ikke salmerne. Men de læres hurtigt og kan bruges derhjemme på sengekanten inden barnet skal puttes, eller bare når man har lyst. Flere af salm­ erne læres med dansetrin, hvor børnene danser med hinanden på den voksnes arm. Salmerne har et tonesprog, som er let genkendeligt og samtidig let at synge for børnene, når de bliver større.

Herrehjørnet

D’HERRER i Ulkebøl, bydes velkommen til en begivenhedsrig efterårs sæson, der består af 10 møder fordelt på 5 besøg og 5 møder i Degnegården, eller hvor det nu lige bliver. Der er forskellige ting under udarbejdelse, og det vil senere kunne læses på Ulkebøl Kirkes hjemmeside, eller den enkelte får besked pr. mail. Vi glæder os meget til at ses igen, for friskt at kunne fortælle og høre om spændende ferieoplevelser, vi har haft i sommerens løb. Møde datoer efteråret 2013 8. august Kl. 10.00 Degnegården 22. august ”Udflugt” 5. september Kl. 10.00 Degnegården 19. september "Udflugt" 3. oktober Kl. 10.00 Degnegården 17. oktober "Udflugt" 31. oktober Kl. 10.00 Degnegården 14. november "Udflugt" 28. november Kl. 10.00 Degnegården 12. december Kl. 12.00 Julefrokost i Degnegården Vi forbeholder os ret til ændringer. Med Hr-lig hilsen Herrehjørnet.

OnsdagsCafé - for kvinder i Ulkebøl Sogn

OnsdagsCafè er nu en realitet, og der har været fin opbakning til de tre arrangementer, der har været afholdt i foråret. 20-25 damer mødtes til kaffe, snak og sang. Nu begynder en ny sæson, og vi mødes første gang efter sommerpause, onsdag d. 4. september kl. 10.00 i Degnegården. Der er selvfølgelig plads til flere deltagere, så mød bare op! Dette er det foreløbige program, måske kan der ske ændringer: 4. september 2. oktober 6. november 4. december

6

Foredrag: ”Min vej gennem Østtyskland til Danmark” v. Heidi Brûning, Rinkenæs Besøg hos: Dansk Glaskunst, Høruphav Foredrag: Rejseoplevelser fra ”VIETNAM” v. Birgit Flyger og Sanne Detlefsen Adventshygge i Degnegården

Med venlig hilsen Sanne Detlefsen Tlf: 74 42 99 18 / 61 75 24 11 · sannedetlefsen@gmail.com


Jesus på Slottet 2013 - en tværfaglig oplevelsesdag for 3. klasser i Sønderborg Provsti onsdag den 11. og torsdag den 12. september 2013

Igen i år inviteres til ”Jesus på Slottet”, et skole-kirke projekt for børn på 3. klassetrin med forberedelser på skolen, ofte også et besøg i den lokale kirke - og med fælles afslutning på Sønderborg Slot i september, hvor børnene i et dramatiseret forløb møder en række personer fra Bibelen. Ved Sønderborg Slot Hver skoleklasse modtages af en discipel, som guider klassen gennem hele forløbet

på slottet: Allerførst skal klasserne hen til Jesus via fortovet og ind på stien ved tårnruinen. Her mødes hele flokken med Jesus på hans vandring via Jeriko mod Jerusalem (slottet), og her tager historien sin begyndelse. Børnene møder Jesus, når de kommer fra vejsiden og ind på stisystemet ved tårnruinen. Han er selvfølgelig hovedpersonen og optræder på den måde ved indtoget i Jerusalem, hvor han møder en blind, Bartimæus, og en udstødt Zakæus.

Zakæus, Peter, Johannes Døber, Maria Magdalene, Kajfas, Kvinden ved brønden, Bartimæus, Paulus inden der sluttes af i Riddersalen ved Zakæus fest, hvor der er fællessang, boller og sodavand til alle. Børnene møder igen Jesus ved afslutningen - ved Zakæus’ fest i riddersalen, hvor Jesus som afslutning vil sende børnene ud i verden for at fortælle om, hvad de har hørt og set.

De næste ca. 2 timer møder børnene mange af bibelens personer, bl.a. Disciplene,

Vidste du at?

VI PLØJED OG VI SÅ´DE Høstgudstjenesterne er lige så udbredt i dag, som for 100 år siden, selv om der i mange sogne ikke længere findes en eneste gård. Oprindeligt holdtes en stor fest på alle gårde i anledningen af fuldført høst. I dag er høstgudstjenesten blevet en slags årlig takkegudstjeneste til Gud for liv, familie, job og daglig mad. I mange kirker er der festlige processioner, hvor børn bærer frugter, grøntsager, blomster og andet ind i kirken. Årets afgrøder lægges på alteret, på et bord, på kirkens trappe eller i kirkens midtergang. En anden tradition den dag er offergang eller høstoffer. Man lægger et bidrag af årets overskud i en kurv på alteret til fordel for de fattige og nødlidende, inden menigheden for eksempel synger: ”Alle gode gaver, de kommer oven ned, så tak da Gud, ja pris da Gud. For al Hans kærlighed”

Høstgudstjenesten i Ulkebøl finder sted søndag den 29. september kl. 10.00

7


Gospel-ungdomsgudstjeneste med YGS Søndag den 15. september kl. 17.00 afholdes en noget anderledes gudstjeneste i Ulkebøl kirke. Her vil et ungt gospelkor (YGS- Young Gospel Singers) her fra Sønderborg, sammen med Ulkebøl kirkes konfirmander nemlig give deres bud på,

hvordan de mener en gudstjeneste også kan se ud - med svingende rytmer og smittende glæde!

og oprindelige negro spirituals, og det er de unge selv, der vil planlægge og stå for store dele af tjenesten.

Ved ungdomsgudstjenesten kan man således både opleve nutidig dansk gospel

Alle er naturligvis velkomne til denne særlige gudstjeneste!

Sognerejse- I Luthers fodspor!

1517 er året, hvor Martin Luther slog sine berømte teser mod afladshandlen op på døren ind til slotskirken i Wittenberg, og det blev startskuddet til reformationen og bruddet med paven i Rom. Det er nu meget snart 500 år siden, og vi har derfor arrangeret en sognerejse til Lutherbyerne: Wittenberg, Eisleben og Wartburg i foråret 2014. Her skal vi se nærmere på vores protestantiske baggrund, og på personen, Luther, som fik så stor betydning for historien, også i Danmark. Vi kører i bus til Lutherbyerne og skal i Wittenberg bl.a. besøge Lutherhaus og slotskirken, vi skal smage en øl på Luthers lokale værtshus

8

og besøge universitetet. Vi kører også til Luthers føde- og dødsby - Eisleben og endelig besøger vi borgen Wartburg i Eisenach. Det bliver 5 intense dage med masser af oplevelser og hyggeligt samvær! Vi, Kirsten Schmidt og Christina Egelund, vil være jeres rejseledere på turen, ligesom vi, som optakt til turen, vil arrangere tre forberedelsesaftner i Degnegården. Kom til et uforpligtende informationsmøde i Degnegården den 19. september kl. 19.00 Venlig hilsen Kirsten Schmidt og Christina Egelund


Tre aftener om Søren Kierkegaard - I anledning af 200 året for hans fødselsdag Onsdag den 25. september kl. 19.00 i Ulkebøl Kirke. Skuespilleren Paul Hüttel læser ”Min Regine, en kærlighedshistorie”

Onsdag den 30. oktober kl. 19.00 i Christiansgården. Monica Papazu: Kierkegaard og Dostojevskij - livet i Guds evige lys

Søren Kierkegaard mødte første gang den yndige og indtagende Rigine Olsen i maj 1837 og tre år efter blev de forlovet. Lidt over et år senere bryder Kierkegaard forlovelsen med hende og rejser til Berlin. Den fremtrædende skuespiller, oplæsningens grand old mand Paul Hüttel læser Kierkegaards overvejelser over forlovelsen fra hans efterladte papirer, som Jens Staubrand har redigeret til en oplæsningsforestilling. Præsentation: Jens Staubrand. Arr. Søren Kierkegaard Kulturproduktion.

Kierkegaard og Dostojevskij var samtidige (den ene blev født i 1813, den anden i 1821). Selv om de to store forfattere efter alt at dømme aldrig læste hinandens værker, er der en dyb forbindelse mellem dem—denne forbindelse er den lidenskab, med hvilken de forkynder den kristne tro. I Dostojevskijs romaner finder vi på forunderlig vis en del af Kierkegaards temaer: samtidigheden med Kristus, forargelsen, troens spring, Kristus som forbilledet, menneskelivet i lyset af Guds kærlighed.

Onsdag den 13. november kl. 19.00 i Kirkeladen, Dybbøl. Cand.mag. Helle Erdmann Frantzen og organist Steen Jørgensen: ”Da spidsborgeren gik fra snøvsen”

Vi møder æstetikeren, etikeren, den religiøse, undgængeren, Svante og sidst men ikke mindst snøvsen, og hører, hvad de hver især har at sige til Adam Homo.

Et både seriøst, humoristisk og musikalsk foredrag om Søren Kierkegaards og Benny Andersens menneskesyn, - med inddragelse af Adam Homo, Storm P. og Piet Hein, Poul Henningsen, Halfdan Rasmussen og Karen Blixen. Med udgangspunkt i den stakkels Adam Homo´s spørgsmål om, hvad han dog skal gøre og gribe i for at blive et lykkeligt menneske, hører vi både Søren Kierkegaards og Benny Andersens bud på, hvad det vil sige at leve et meningsfyldt og lykkeligt liv.

Vi skal selvfølgelig også både høre og synge Svantes viser, men også sange af Poul Henningsen, Halfdan Rasmussen samt generalens vise fra Pinafore.

Bemærk: Der er fri entré til alle 3 aftner!

Vimuko Koncert

- Viborg Musikskoles voksenkor. Lørdag den 28. september kl. 15.00 i Ulkebøl Kirke Koret har et meget omfattende og bredt repertoire, fra Gregoriansk Sang til Grand Prix, fra de store klassikere til rytmisk musik, og dertil folkemusik fra især Skandinavien og de engelsksprog­ede lande. Dog har vi også sunget på tysk, italiensk, fransk, spansk og bulgarsk. Repertoiret omfatter både a cappella og instrumentalledsag­else, hovedsageligt klaver. Koret har optrådt i mange kirker, f. ex. domkirkerne i Viborg og Lund, samt kirker i Sydslesvig, Sverige, Nordjylland og selvfølgelig i Viborgs omegn, men også på plejehjem, højskoler o. lign. Koret har deltaget i uropførelser af bl. a. Peder Holm og Michael Bojesen og har dertil fore­ taget danske første­opførelser af ikke mindst amerikansk og italiensk musik. Koret består af ca. 30 sangere og øver hver onsdag i sæsonen fra kl. 19.15 til 21.45 på Viborg Musikskole. Koret ledes til dagligt af Ole Gad. Der er fri entré til koncerten

9


Sogneaften Onsdag den 23. oktober kl. 19.30 i Ulkebøl Forsamlingshus Entré 75,00 kr. inkl. kaffebord En aften med visdom og humor med filosoffen John Engelbrecht. En humorens Robin Hood Han er kendt som et legende menneske, og det er sikkert og vist, at han har været marmorkuglekonge og zenbuddhis­ tisk fodboldspiller, han har været på klovnekursus og oplever sig selv som en poetisk klovn, filosofisk humorist eller humoristisk filosof, en åndelig sørøver og ver-

densvandrer med inspiration fra mange kulturer. Han er blevet kaldt “en humorens Robin Hood, der stjæler fra de vittige og gi’r til de kedelige”, en filosofisk Dario Fo, ordgøgler med verbalt boblebad, glødende idealist med særinteresse for social nytænkning, økologi, natursyn og spiritualitet – og så beundrer han gamle flyvemaskiner og træskibe. Langsomhedens visdom; bliv millionær på fri tid; tidsforståelse, sygdom og livsstil Nu er tid ikke længere penge. Nu er tid vigtigere end penge. Tidens største problem er – tiden. Vi lever i en tid uden tid, og det bliver man utidig af. Hvordan kan vi få et liv med tid til livet, ja, blive millionærer på fri tid? Langsomhed er en ny global modkultur til højnelse af livsglæde, eftertænksomhed, fællesskab, humor og visdom. Langsomhedsfilosofien

handler om, at vi skal være reflektive, hvis vi vil være effektive. Vi må gå fra hurtigere og billigere til langsommere og bedre og forstå, at det er ikke for lidt tid, vi har, men for meget tid vi ikke bruger rigtig. Hvordan bekæmper vi stress med omtanke, humor og livglæde? Ved at få tre gear i vores gearkasse: Quick, slow, flow! Børn tænker ikke på den tid, som er gået, eller den tid, som kommer. De nyder øjeblikket. Men når vi voksne presser vor tidsforståelse ned over børn og glemmer, at tid er liv, så bliver børn syge. På grund af mangel på nærvær bliver de i stigende grad stressede og opmærksomhedskrævende. Stress rammer bredt og koster det danske samfund 10 milliarder om året, og mindst en million danskere er direkte eller indirekte ramt af stress. Slow food, travel slow og citta slow handler om, at opmærksomhed og nærvær vinder stadig mere frem som en ny livsstil.

Spaghettigudstjeneste

10

Det er blevet tid til at genoptage guds­tjenesterne for de små i Ulkebøl kirke. Spaghettigudstjenester er en kort guds­ tjeneste i ”børnehøjde” en hverdag kl. 17.00 med efterfølgende middag i Degnegården for alle deltagende. Det med ”børnehøjde” skal tages meget bogstaveligt. Man er velkommen til at sidde på gulvet med sit barn. Meningen med det hele er, at de mindste skal få en fornemmelse af, at kirken er et på én gang ”hjemligt” rum og et rum, hvor der sker store ting. Vi fortæller bibelhistorier, synger og laver forskellige aktiviteter. Vi

vil desuden gerne, at børnefamilierne skal mærke, at kirken også er deres, og at evangeliet har med deres liv og hverdag at gøre. Vi håber, at de forældre og børn, som via spaghettigudstjenesterne kommer i kirken, vil blive ved med at bruge kirken og sætte deres eget præg på den.

Det koster 30 kr. pr. familie at deltage i middagen efter gudstjenesten. Man tilmelder sig hos sognepræsterne: Kirsten Schmidt på tlf: 74 42 38 96/31 46 38 96 eller Christina Egelund på tlf: 74 42 80 06/51 16 80 06. Det gør man også, hvis man kunne have lyst til at give en hånd med som frivillig.

Tilmelding Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, men man må gerne! Det er nemlig en kunst at få maden til at passe til antallet af kirkegængere.

Tid Spaghetti-gudstjenesterne afholdes: • 25. september, kl. 17.00 - 18.30 • 30. oktober, kl. 17.00 - 18.30 • 27. november, kl. 17.00 - 18.30


Åbning

af Ungdomshuset

Søndag den 10. november åbnes dørene til Ulkebøl kirkes nye ungdomshus!

Festlighederne finder sted umiddelbart efter gudstjenesten, som begynder kl. 10.00. Ved åbningsceremonien vil ungdomshusets navn blive afsløret. Det er naturligvis konfirmanderne, der har fungeret som dommerpanel (og der er stadig mulighed for at afgive navneforslag indtil fredag den 1. november). Ungdomshuset på Kaplenivej 4 skal bruges til flere formål: • I første omgang som konfirmandklub, hvor årets konfirmander kan mødes på en uforpligtende måde to gange om

måneden og være sammen med hinanden og deres præster. • Ungdomshuset skal med tiden også være et mødested for alle unge. Her skal være mulighed for, at diskutere problemer med ligesindede, eller måske bare have nogle hyggelige timer sammen. • Endelig er ungdomshuset også tænkt, som et ”gudstjenesteværksted” for ”kirkepiloter” og for de kirkelige ungdomsorganisationer, hvor man kan mødes med ungdomspræsten og andre unge og planlægge ideer til events og gudstjenester for og med unge. Ved åbningen vil Herrehjørnet sælge pølser m.v. Overskuddet fra salget går til ungdomshuset.

Kirke Legestue

Som et nyt tiltag ved Ulkebøl kirke tilbyder vi nu Kirke Legestue for de helt små i sognet! Legestuen henvender sig primært til de 1-3 årige, men søskende må meget gerne deltage. Tilbuddet gælder for dagplejebørn og alle børn i aldersgruppen, som kommer sammen med deres mor/far eller bedsteforældre. Det er meningen, at vi sammen skal have en hyggelig stund i kirken med sang og musik, lidt rytmik og en fortælling - alt sammen tilpasset børnenes alder og behov. Kirke Legestuen finder sted: • 1. oktober, fra kl. 9.30 • 5. november, fra kl. 9.30

Syng-sammen aftner

Det er endnu engang blevet tid til, at synge fra både salmebogen og højskolesangbogen, når vi mødes til hyggelige aftner i tårnstuen.

Så skriv endelig datoerne for vores næste syng-sammen aftener ind i jeres kalender: •3 1. oktober: Da det er reformationsdagen, vil dette tema præge aftenen. Vi skal bl.a. synge nogle af de Luthersalmer, der er oversat til dansk. • 28. november: Med adventshygge og ”ønskekoncert” Begge aftner begynder kl. 19.30

Venlig hilsen Organist, Pia Nielsen og præsterne, Kirsten Schmidt og Christina Holm Egelund

11


Adventskoncert i Ulkebøl Kirke Torsdag den 5. december kl. 20.00 Ulkebølkoret er igen i år midtpunktet ved årets adventskoncert i Ulkebøl Kirke Koret ledes af Hannelore Berdin Der vil være mulighed for, at være med til at synge advent ind. Fri entré

1. Søndag i Advent Søndag den 1. december kl. 14.00 er der ”De 7 læsninger ” med Ulkebøl Kirkes Kantori under ledelse af Karen Bøhrnsen Det er 3. gang Kantoriet medvirker ved gudstjenester og koret har opnået stor succes og anerkendelse. Gudstjenesten bliver afholdt efter engelsk mønster med 7 læsninger i vekselvirkning med musikalske indslag fra kantoriet. Korindslagene består af danske, engelske og svenske julesange.

12

Traditionen tro starter ”De syv læsninger” med den engelske Christmas Carol ”Once in Royal Davids City” for soli, kor og trompet. Vi skal heller ikke snydes for ”Hark the Harald Angels Sing”, hvor menigheden synger med i denne storslåede Christmas Carol for stort orgel, trompet og kor. Medvirkende: Ulkebøl Kirkes Kantori Karen Bøhrnsen, korleder Pia Nielsen, organist Læsere ved menighedsråd og kirkens præster


Døbte, viede, døde/begravede Døbte/fremstillede: 19.05.2013 Kim David Kraack, Svanemosevej 2 19.05.2013 Kristine Pil Larsen, Nyvang 8 26.05.2013 Lukas Thomsen Marcussen, Huholt 20 09.06.2013 Markus Svane Jacobsen, Ringgade 80 09.06.2013 Tor Dohrmann, Madehusvej 7 16.06.2013 Tilde Hygum Schuldt, Østerkobbel 139 30.06.2013 Mads Madsen Kraft, Lambjergskovvej 5 07.07.2013 Julie Helbo Kjær Jespersen, Spang 5 07.07.2013 Andreas Helbo Kjær Jespersen, Spang 5 14.07.2013 Victoria Linnet, Carl Plougs Vej 57, Kolding 14.07.2013 Maja Jelsgaard Vohs, Græskobbel 12 Viede/velsignede 18.05.2013 Anette Jessen Møller og Brian Kaslund, Bakkedraget 6 19.05.2013 Line Haugaard Vrdlovec Meegaard og Peter Martin Meegaard, Birkelundsvej 10, Albertslund 25.05.2013 Mette Louise Skøtt og Dennis Skøtt, Ringridervej 4 01.06.2013 Pernille Bergmann Schmidt og Henrik Bergmann Schmidt, Arnkilsøre 13 01.06.2013 Jennifer Fløe Listh Eggert og Daniel Fløe Listh Eggert, Damgade 8 08.06.2013 Susanne Korsholm Iversen og Christian Peter Korsholm Jeppesen, Nørremark 11 06.07.2013 Berit Normann Overgård og Christian Normann Overgård Pedersen, Ringridervej 24

Børn er religiøst spørgende og søgende mennesker, og det er vigtigt, at kirken er med til at danne rum for disse tanker! Minikonfirmander: I efteråret er det eleverne i 3. A, der har mulighed for at være minikonfirmand. Vi mødes tirsdage efter skoletid, første gang den 10. september. Vi slutter med en gudstjeneste søndag den 24. november. Børnene vil få nærmere information.

Døde/begravede: 01.05.2013 Willy Frederik Beyer, Vesterkobbel 50 22.05.2013 Christine Blankschøn, Hjortevej 24 27.05.2013 Sigrid Vibeke Kaadtmann, Huholt 6 27.05.2013 Erik Mathiesen Johannsen, Agtoftsvej 65 B 31.05.2013 Anni Augusta Blaszkevizc, Mågevænget 10 03.06.2013 Hans Petersen, Vesterkobbel 56A 13.06.2013 Harry Claus Matthiesen, Vestervang 17 13.06.2013 Svend Hansen Tønder, Mågevænget 10 17.06.2013 Henning Nicolaj Jensen, Mommarkvej 23A 17.06.2013 Hans Peter Hansen, Bjørnemosen 2 22.06.2013 Anne Margrethe Nielsen, Svalevænget 16 06.07.2013 Egon Ketelsen, Hjortevej 110 10.07.2013 Arne Duus, Stenbjergparken 8C

Alle Helgen Alle Helgens søndag, den 3. november er der gudstjeneste kl. 10.00. Begge præster medvirker ved gudstjenesten og tradi­tionen tro læses navnene op på dem i sogn­et, der er døde i løbet af det forgangne år, eller som er blevet begravet fra Ulkebøl kirke. Efter gudstjenesten er der mulighed for at drikke en kop kaffe i tårnstuen.

13


Adresser og træffetider Ulkebøl Kirke www.ulkeboelkirke.dk Sognepræst Kirsten Schmidt (kirkebogsfører, begravelsesmyndighed) Ulkebøl præstegård, Bjørnemosen 1, Tlf. 74 42 38 96, mobil: 31 46 38 96 E-mail: ksch@km.dk Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00, samt efter aftale, mandag fri.

14

Organist Pia Jeanette Nielsen Tlf. 21 46 86 46, mandag fri E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

Kirkeværge: Sanne Detlefsen Tlf. 74 42 99 18 E-mail: sannedetlefsen@gmail.com

Kirkegårdsleder Lise Schmedes Kirkevej 11, tlf. 40 19 41 82, E-mail: kirkegaard@ulkeboelkirke.dk Træffes bedst på kirkegårdskontoret mandag - fredag kl. 11.00-12.00, eller efter aftale.

Menighedsrådet ved Ulkebøl kirke: Frede Mørch Pedersen, Sanne Detlefsen, Jørgen Due Jensen, Frode Otten, Inge Aarø-Hansen Leif Louring-Andersen Karl Matthies, Svend-Erik Petersen Jesper Engelstad

Sogne– og ungdomspræst Christina Holm Egelund Hjortevej 29, Tlf. 74 42 80 06, mobil: 51 16 80 06 E-mail: cihe@km.dk, Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00, samt efter aftale, mandag fri.

Regnskabsfører Karen Dam (indtil 30. september) Lis Egtved (fra 1. oktober) Tlf. 74 42 41 02 E-mail: bogholder@ulkeboelkirke.dk Træffes på kirkekontoret efter aftale.

Kirketjener Anna Birgitte Gautier Kirkevej 11, tlf. 20 24 90 05, mandag fri E-mail: kirketjener@ulkeboelkirke.dk

Menighedsrådsformand Frede Mørch Pedersen Tlf. 74 43 22 33 / 29 62 34 40 E-mail: frede@moerch-pedersen.dk

Redaktionsudvalg: Frede Mørch Pedersen (ansvarshavende) Leif Louring-Andersen Inge Aarø-Hansen Kirsten Schmidt Christina Holm Egelund


Hvor henvender man sig ved: Dåb: Forældrene henvender sig til den præst, der har gudstjenesten den søndag, der ønskes dåb. Der aftales et møde enten i hjemmet eller hos præsten. Forældrene skal medbringe barnets fødsels- og navne­attest fra personregistret samt navne og adresser på mindst 2 - max. 5 faddere. Vielse: Der aftales et tidspunkt for vielsen med den præst, man ønsker, skal foretage vielsen. Parret anmoder om udstedelse af prøvelsesattest ved henvendelse til folkeregistret i deres bopælskommune, eller i den kommune, hvor én af parterne bor. Nærmere aftales med præsten. Parret skal også vælge to bryllupsvidner. Anmeldelse af dødsfald: De nærmeste pårørende skal anmelde dødsfaldet til sognepræsten, kirkebogsfører/begravelsesmyndighed i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Desuden skal de henvende sig til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen, for at træffe nærmere aftale. Langt de fleste vælger at lade en bedemand ordne alle papirer og andre praktiske ting, herunder også den første kontakt til præsten for at aftale tid og sted for begravelsen. Men man er selvfølgelig velkommen til selv at tage kontakt til præsten, samt selv ordne papirer og det praktiske.

Navneændring: Ved navneændring for personer der er fødselsregistreret uden for Sønderjylland og bosiddende i Ulkebøl Sogn, skal henvendelse ske til sognepræst Kirsten Schmidt. Samtale: Man er altid velkommen til at henvende sig til en af præsterne og bede om en samtale. Vi kommer gerne på hjemmebesøg, hvis det ønskes, også evt. hjemmealtergang. Ønskes besøg af en af os, mens man er indlagt på sygehuset, kan man bede om det ved at rette direkte henvendelse til os eller gennem hospitalspræsten. Præsterne har selvfølgelig tavshedspligt. Fotografering/videooptagelse: Menighedsrådet har besluttet, at det ved dåb kan ske før og efter gudstjenesten, og ved vielser ved ind– og udgang. Kirkebil: Taxa til gudstjenester kan bestilles på tlf. 74 42 18 18. Senest dagen før.

15


Gudstjenester

kalender 8. august kl. 10.00 Herrehjørnet (Starter efter sommerferien)

Dato

Kl.

Dagens navn

Præst

Dagens tekst

Kollekt/ bemærkninger

27. august kl. 18.30 Menighedsråds møde

01.09.13

10.00

14. søndag efter trinitatis

CHE

Luk. 17,11-19

Kirkekaffe i præstegårdshaven, Bjørnemosen 1

4. september kl. 10.00 Onsdags Café (Starter efter sommerferien)

08.09.13

10.00

15. søndag efter trinitatis

K.S.

Luk. 10, 38-42

15.09.13

10.00

16. søndag efter trinitatis

K.S.

Luk. 7,11-17

15.09.13

17.00

Ungdomsgudstjeneste med Young Gospel Singers

CHE

Luk. 6,36-42

22.09.13

10.00

17. søndag efter trinitatis

CHE.

Luk. 14,1-11

29.09.13

10.00

18. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 22,34-46

Høstgudstjeneste

06.10.13

10.00

19. søndag efter trinitatis

K.S.

Mark. 2,1-12

Kirkekaffe i tårnstuen

13.10.13

10.00

20. søndag efter trinitatis

CHE

Matt. 22,1-14

20.10.13

10.00

21. søndag efter trinitatis

K.S.

Joh. 4,46-53

27.10.13

10.00

22. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 18,21-35

03.11.13

10.00

Alle Helgen

CHE og K.S.

Matt 5,1-12

Kirkekaffe i tårnstuen

10.11.13

10.00

23. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 22,15-22

Åbning af ungdomshuset

17.11.13

10.00

24. søndag efter trinitatis

K.S.

Matt. 9,18-26

01.12.13

10.00 14.00

Sidste søndag i kirkeåret 1. søndag i advent

CHE

Matt. 25,31-46

K.S.

K.S.: Kirsten Schmidt / CHE: Christina Holm Egelund

Gudstjenester på Ulkebøl Plejehjem Dato

Kl.

Præst

04.09.13

14.30

Kirsten Schmidt

02.10.13

14.30

Kirsten Schmidt

06.11.13

14.30

Christina Holm Egelund

Taxa til gudstjenester kan bestilles på tlf. 74 42 18 18. Gerne i god tid! Taxaen kan også benyttes til alle arrangementer, som er annonceret i kirkebladet.

19. september kl. 19.00 Informationsaften ”I Luthers fodspor!” 24. september kl. 18.30 Menighedsråds møde 25. september kl. 17.00 Spagetti gudstjeneste 25. september kl. 19.00 En aften med Paul Hüttel

Afslutning med minikonfirmander Musikgudstjeneste v. Ulkebøl kantori

28. september kl. 15.00 Koncert med Vimuko koret 1. oktober kl. 9.30 Kirkelegestue 23. oktober kl. 19.30 Foredrag m/ John Engelbrecht 29. oktober kl. 18.30 Menighedsråds møde 30. oktober kl. 17.00 Spagetti gudstjeneste 31. oktober kl. 10.00 Syngsammen aften 5. november kl. 9.30 Kirkelegestue 10. november efter gudstjenesten Åbning af Ungdomshuset 26. november kl. 18.30 Menighedsråds møde 27. november kl. 17.00 Spagetti gudstjeneste 28. november kl. 18.30 Syngsammen aften

© www.reklamehuset.dk

24.11.13

15. september kl. 17.00 Ung gudstjeneste med Young Gospels Singers


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.