HPF – 01-2018

April · 01-18

Migræne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migræne

I dette medlemsblad kan du bl.a. læse om: Indvielse af det nye Hovedpinecenter i Glostrup, tarmens bakterier og dens betydning for sundheden samt om hypnose hjælper på smerter

www.hovedpineforeningen.dk

1

Formandens indlæg Den 28. februar 2018 blev det nye Hoved­pinecenter indviet i Glostrup af bl.a. regionsrådsformand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen, som klippede det røde bånd.

Det er jo super flot at lille Danmark har verd­ens første specialindrettede hovedpinecent­er for hovedpinesyg­ domme. Et helt hus med dæmp­ ede lyde og naturligt lys og solgardiner, der automatisk går ned, når solen bryder frem, afdæmpede farver overalt, der er virkelig lagt vægt på, at det skal være et rart sted for mennesker med ondt i hoved­et. Og der forskes som aldrig før. Der tages blodprøv­er af folk, hvor de fremkalder et migræneanfald, for at analyser hvad der sker under selve anfaldet. De kan måle muskelmassen i skuldre og nakke, hvor mange med migræne altid føler, de har mange smerter. De kan måle forhøjet tryk i hjernen osv.

De kan tilbyde terapeutiske gruppesamtaler for patien­ ter i Dansk Hovedpinecenter.

Det terapeutiske gruppefor­ løb består af 2 timers samtale 1 gang om ugen i 7 uger.

Der er max 6 deltagere i gruppen, som ledes af 1-2 psykologer. For at del­ tage i gruppen skal du have lyst til at tale om det, der er svært i forhold til at leve med kroniske smerter.

Undervisning ved psykolog: Undervisningstilbuddet har til hensigt at formidle noget af den måde, vi forstår og ar­ bejder med stress- og smertehåndtering ved Dansk Hovedpinecenter.

Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 ­Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på mail: post@hovedpineforeningen.dk

Undervisningsform: Undervisningstilbuddet består af 2 møde­gange af ca. 1,5 timers var­ighed.

Der vil være varierende antal deltager, men undervisningen foregår altid i en større gruppe. Undervisning­en foretages af en psykolog. Tilbuddet er tiltænkt personer, der er patienter ved Dansk Hovedpine­ center, og som vil vide mere om psykolo­ gisk behandling af smerter.

Psykologisk behandling: Psykologerne i Dansk Hovedpinecenter arbejder med håndtering af et liv med kron­­iske smerter med udgangspunkt i bio-psyko-­ social forståelse af sygdom og helbred.

Når du bliver henvist til psykologisk behand­ ling i Dansk Hovedpinecenter, har fagperso­ nalet i DHC i samråd med dig vurderet, at en psykologisk behandling, i relation til din ho­ vedpine, kan være relevant. Der er følg­ende gruppebaserede behandlingstilbud: Stressog smertehåndteringskursus, samtalegruppe, mindfulnessbaseret stressreduktion, under­ visning ved psykologer. Hvis vi under samta­ len vurderer, at du kan have gavn af psykolo­ gisk behandling på DHC, og du er interesseret i dette, vil du sættes på en venteliste til en gruppe og blive indkaldt når der er plads. Der køres også kursus i Mindfulness.

Alle disse tilbud er til patienter der er tilknyt­ tet DHC, men måske I kan ringe og spørge om I kan komme med på et hold på tlf. 38 63 20 62 dagligt kl. 8-15. Det kan jo være nog­en af jer har gået der tidligere, hvor disse tilbud ikke fandtes. Nu har de også motionsrum, som tilbydes til de pati­ enter, de mener kan have gavn af dette.

Alt dette er jo mega flot, men jeg kunne ikke dy mig for at sige til regionsrådsformand­en at nu er rammerne på plads, så er det bare ærgerligt, at der er ventetid på 2-21/2 år for at komme i behandling. Den tyggede hun noget på – og sagde så; Nu får vi se.

Layout/tryk: Reklamehuset ­Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer august 2018.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. juni 2018, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

2

Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at f­orkorte de indsendte læserbreve.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Daglig leder og professor Rigmor Jensen

Stifteren af DHC Professor Jes Olesen

Der behandles 9000 hovedpinepatienter årligt på Dansk Hovedpinecenter.

De er også ved at ansætte folk til det nye Nationale Videncenter, som er blevet bevilg­ et med 2 millioner pr. år de næste fire år plus ekstra 0,5 mio. til løn i 2018-19. Dette skal også have til huse i det ny center. Det bliver meget spændende.

Til jer der ikke bor i Københavns området så fortvivl ikke, Viborg Hovedpineklinik og Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har også en del af disse tilbud.

Herligt at fremtiden har vist, at det ikke kun er medicin, der hjælper folk med kroniske smer­ ter, men alternative tilbud kan kombineres.

Og lige som Dansk Hovedpinecenter blev indviet har grundlæggeren af centret pro­ fessor Jes Olesen udgivet en bog som hedder HOVEDPINE Nyt om mekanismer og behandling. Kan købes i boghandlen og hos forlaget U Press på mail elf@upress.dk eller tlf. 60 85 22 08 til ca. 250 kr.

Udpluk fra bogen: Borgerens hovedpine er samfundets hovedpine. Hovedpinesygdomme er nr. 3 på verdenssundhedsorganisations liste over sygdomme, der forårsager nedsat funktions­evne. Og Jes Olesen antyder provokerende, at diskriminationen mod hovedpineramte måske også er en diskrimination mod KVINDER, altså et ligestillingsspørgsmål, for som han gør opmærksom på: ”kvinder bærer 80-90 % af migrænebyrden” Det tror jeg Jes Olesen har ret i!

Kærlig hilsen og et dejligt forår, som venter på os Hanne Johannsen Formand

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 61 60 55 53, 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. S. TH. Bolig 260 2300 Kbh. S Tlf. 32 57 29 60 Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullagpedersen@gmail.com Louise Godthaab Briones Pino Aarhus lgodthaab@hotmail.com Mary Sigurskjold Torvet 3 D 2. t.v., 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com Jette Bach Sigridsvej 1, st.th., 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com Suppleanter Bente Lauridsen Parallelvej 4, 6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 · bml@bbsyd.dk Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk Revisor Connie Nielson Margretheparken 94 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

HUSK KONTINGENT 2018 og tilmeld jer gerne betalingsservice

FOREDRAG DEN 20. APRIL KL. 10.00-11.00 MED FORSKER KATJA MARIA BENDTSEN

KULTURHUS INDRE BY, LOKALE 1, CHARLOTTE AMMUNDSENS PLADS NR. 3, 1359 KBH.K. Tarmens bakterier og deres betydning for vores sundhed!

Tarmen er hjemsted for et mylder af bakterier og andre mikroorganismer, som er vigtigere for kroppen en tidligere antaget. Den bakterieflora vi bærer rundt på, påvirker vores helbred både fysisk og psykisk.

I dette foredrag vil der blive fortalt om, hvorfor immunsystemet er så afhængig af tarmfloraen og hvilke sygdomme, man ved hænger sammen med tarmen.

Foredraget er gratis, men af hensyn til pladsen skal vi have tilmelding på: post@hovedpineforeningen.dk senest den 14. april.

Indkaldelse til

GENERALFORSAMLING Fredag den 4. maj kl. 14.00 i Kulturhuset Indre By lokale 1, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K. Tilmelding senest den 25. april på post@hovedpineforeningen.dk – kun for medlemmer, der har betalt kontingent for 2018! – Foreningen er vært ved kaffe/the og kage.

Dagsorden til generalforsamlingen er følgende jfr. vedtægternes paragraf 11: • Valg af dirigent • Valg af referent • Formandens beretning • Forelæggelse af foreningens revideret regnskab til godkendelse • Forelæggelse af foreningens budget og fastsættelse af kontingent, herunder også firmakontingent • Valg af bestyrelsesmedlemmer • Valg af suppleanter til bestyrelsen • Valg af revisor og revisorsuppleant • Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest den 13. april 2018) • Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år • Eventuelt Vi savner en, der kan hjælpe os på Sjælland!

Vedkommende behøver ikke selv at være migrænepatient, men måske en pårørende, som vil ofre lidt tid på bestyrelsesarbejdet.

På valg er: Inge Stuckert (modtager genvalg - men ikke som næstformand) Ole Nielsen (evt. som suppleant) Ulla Pedersen (modtager genvalg) Louise Godthaab Brione Pino (modtager ikke genvalg) Mary Sigursskjold (modtager ikke genvalg) Suppleanter Bente Lauridsen (modtager genvalg) Birgitte Skov Iversen (modtager genvalg) Revisor Connie Nielson (modtager genvalg) Revisorsuppleant Else Marie Sørensen (modtager genvalg)

Skulle der være nogen, der har lyst til at indtræde i bestyrelsens arbejde, hører vi gerne fra jer på hanne@hovedpineforeningen.dk før den 4. maj. Evt. ring og hør nærmere.

Efter generalforsamlingen har vi kl. 17.00 - ca. kl. 18.00 i samme lo­kale et spændende foredrag med hjerneforsker Maiken Nedergaard!

Maiken er kendt for sin forskning om hjernens ”vaskemaskine” mens vi sover, hun vil fortælle om hvordan det påvirkes af et migræneanfald.

Tilmelding: Senest den 30. april på post@hovedpinforeningen.dk Entre medlemmer 100 kr. |ikke-medlemmer 150 kr.

3

EFFEKTIV BEHANDLING AF HOVEDPINE MED MULLIGAN-METODEN Skrevet af: River Breinholt, fysioterapeut og certificeret Mulligan-behandler (CMP), Park Alléens Fysioterapi, Aarhus C – mail: river@parkallefys.dk

Hovedpine er et udbredt problem Over 75 procent af alle danskere vil opleve hovedpine i løbet af der­ es liv, og 20 procent af alle sygedage skyldes hovedpine, så det er et stort problem, som berører mange mennesker og påvirker deres hverdag. Når jeg som certificeret Mulligan-behandler (CMP) skal vurdere, om jeg kan hjælpe mine patienter med deres hovedpine, differentierer jeg imellem tre kategorier: Spændingshovedpine (tension type headache), migræne og cervikogen hovedpine. Cirka 20 procent af alle hovedpinepatienter lider af cervikogen hovedpine, og i denne artikel vil jeg fokusere på netop denne type hovedpine, da vi har god evidens for at man kan behandle denne hovedpine med Mulligan-metoden1.

Særligt virksom ved cervikogen hovedpine Den cervikogene hovedpine er oftest forbundet med nedsat bevæ­ gelighed i de tre øverste led i nakken, C0/C1, C1/C2, C2/3. Som oftest er det C1/C2, som er påvirket.

Nogle patienter kan mærke, at de har nedsat bevægelighed i nak­ ken, f.eks. når de kigger til siderne. Men ved andre patienter ser jeg, at der kan være bevægelighed nok i nakkens andre led til, at de ikke oplever denne begrænsning. Når jeg ser hovedpinepatienter på klinikken, kan jeg teste, om disse led er påvirket ved en simpel og skånsom test.

Der kan være flere årsager til den cervikogene hovedpine. Nogle patienter har været ude for et uheld eller et traume og har efter­ følgende fået hovedpine. Andre patienter kan opleve hovedpinen uden nogen specifik grund. Her kan blandt andet holdning, arbejds­ stilling, muskelstyrke samt spændingsgraden i muskulaturen om­ kring nakken spille en rolle. Alt dette gennemgår vi ved den første behandling.

Udover behandling af den cervikogene hovedpine er der også vist god effekt af Mulligan-metoden til behandling af svimmelhed, hvis svimmelheden altså stammer fra nakkehvirvlerne2.

En effektiv og smertefri behandling Mulligan-metoden er opfundet og udviklet af Fysioterapeut Brian Mulligan fra New Zealand. Metoden er en del af manuelterapiens tilgang til undersøgelse og behandling af gener i bevægeapparatet, dvs. kropsregioner som ryg, nakke, skulder, fod mv.

Behandlingen består af blide tryk på kroppens led eller knogler. Det kan være et tryk jeg holder imens vi afventer at hovedpinen letter, eller det kan være et tryk jeg holder imens vi gentager den påvirke­ de bevægelse. Der skal være effekt med det samme.

Det, som er specielt ved Mulligan-metoden i forhold til andre me­ toder, er den øjeblikkelige effekt, som man oplever, når metoden er passende til den enkeltes problem. Målet er umiddelbart ophør eller mindskning af hovedpinen, og/eller øgning af nakkens bevægelig­ hed. Metoden bruges kun, hvis den kan anvendes smertefrit. I sjæld­ ne tilfælde kan patienten opleve lidt ømhed som skyldes, at områ­ det er blevet overfølsom for berøring.

Behandling med Mulligan-metoden sparer ofte patienten for et langvarigt behandlingsforløb, for hvis Mulligan-behandlingen har effekt, findes der hjemmeøvelser, som patienten kan lave for at bibe­ holde effekten af behandlingen.

Mulligan-behandlere findes over hele Danmark, så hvis du tænker, det kunne være relevant for dig, kan du finde en Mulligan-behandler i dit nærområde på: www.mulligan.dk/behandler-cmp/ 1 2

Zacharias Dimitriadis, 2014 The effectiveness of Mulligan techniques on cervicogenic headache Ried et al, 2008

Kan hypnose afhjælpe smerter? Ja! Kan alle blive hypnotiseret? Ja! Hypnose er i bund og grund bare en afslappet tilstand, hvor vi skruer ned for tankevirksomhe­ den (det bevidste sind) og op for vores intuitio­ nen (det ubevidste sind/underbevidstheden).

Her kommer du kontakt med de evner, der kan hjælpe dig til den forandring, du ønsker.

Vi er alle i trancetilstand mindst to gange i løbet af dagen. Lige når vi vågner om morg­ enen, og lige før vi falder i søvn om aftenen.

Plus alle de gange, hvor vi ligesom bare går i stå eller falder i staver. Så trance er en tilstand vi alle kender.

Det er i den tilstand, vi kan gå ind og regulere smerten - faktisk ligesom pillerne gør det. Her er bare ingen negative bivirkninger.

4

Smerten kommer fra hjernen. Meget forenk­ let, reagerer hjernen med smerte, når den får besked fra sine smertereceptorer ude i krop­ pen om, at der er registreret en fare eller en ubalance. Hjernen evaluerer så denne besked sammen med andre data. F.eks. data om tid­ ligere oplevelser, kulturelle og sociale normer og overbevisninger, og så beslutter den, hvor voldsom smerten skal være.

Smerteforskerne ved nu, at hjernen kan ”tæn­ de” og ”skrue op for” smerten alt efter, om der er en årsag til, at kroppen er i fare og har brug for beskyttelse. Hjernens fareevaluering er helt utrolig kompleks, og vi skal ikke komme nærmere ind på den her andet end at bruge den til at forstå, hvordan hypnose kan gøre en forskel. For når man kan tænde for noget og skrue op for det, kan man også skrue ned for det eller slukke for det.

Skrevet af: Christine Packness

Vores krop kender det at heale sig selv. F.eks. når du får en hudafskrabning eller et blåt mær­ ke, så heler det jo igen på et tidspunkt, og det er noget kroppen gør helt automatisk, fordi den kan. Så vi har helt ubevidst evnerne til at dæmpe eller fjerne smerten. De skal bare akti­ veres, og det er dét vi gør gennem hypnosen.

I trancetilstanden kan vi også få en indsigt i, hvad smerten gør for os. Er der eventuelt en positiv hensigt ved at have smerten, og kan vi få dét indløst på en anden måde end ved at have smerte?

Som ved alle andre alternative behandlere, så gælder det om at finde en, som er seriøs og ordenlig uddannet. På min hjemmeside christinepackness.dk kan du læse mere eller finde mit blogindlæg om, hvordan du finder en god terapeut.

MENSTRUATIONSMIGRÆNE

Skrevet af: Læge Karen Lehrmann Ægidius

Migræne er lige udbredt blandt drenge og piger før puberteten, men tre gange så mange kvinder som mænd lider af migræne efter puberteten, og en del kvinder oplever forværring af migræne i forbindelse med menstruation. Særlig migræne uden aura er relateret til menstruationscyklus.

Migræne kan udløses af et brat fald i østrogenniveau men kun hvis der forud for dette fald har været et højt østrogenniveau gennem flere dage. Dette forklarer den øgede forekomst af migræne om­ kring menstruation og den mindskede forekomst af migræne under graviditet. Menstruationsmigræne defineres som migræneanfald der forekommer på menstruationens første dag +/-2 dage. Med men­ struationsblødning menes både den blødning som stammer fra normal menstruationscyklus og den blødning som optræder i pausen efter østrogenholdige p-piller og cyklisk hormonterapi.

Anfald af menstruationsmigræne er både voldsommere, længere­varende og vanskeligere at behandle end et almindeligt migræneanfald1.

Behandling af menstruationsmigræne Hvis man kun oplever menstruationsmigræne indimellem anbefales akut anfaldsbehandling.

Følgende triptaner: Rizatriptan, Naratriptan, Sumatriptan, Zolmi­ triptan, Almotriptan og Frovatriptan er alle undersøgt på kvinder med menstruationsmigræne og fundet effektive. To præparater synes dog at være mere effektive ved menstruationsmigræne: Rizatriptan og naratriptan.

Hvis man oplever menstruationsmigræne af længere varighed, som er vanskelig at behandle med anfaldsmedicin, kan man forsøge fore­ byggende medicin. Hvis menstruationscyklus er helt regelmæssig kan man forsøge kortvarig cyklisk profylakse, som påbegyndes to dage før første menstruationsdag og gives i seks dage.

Følgende triptaner er fundet effektive som kortvarig cyklisk profylakse, hvor de tages to eller tre gange dagligt: frovatriptan, sumatriptan, zolmi­ triptan og naratriptan.

Vær dog opmærksom på risiko for medicin-overfor­ brugshovedpine, antal dage pr. måned med triptanforbrug bør ikke overstige ni.

Som alternativ til triptaner kan et NSAID-præparat som naproxen tages dag­ ligt fra to dage før første menstruationsdag i alt i seks dage.

Transdermal østrogen, enten som gel eller patches, kan påsæt­ tes dagligt fra seks dage før forventet mens­truation til anden menstruationsdag.

Også Magnesium som tages dagligt fra dag 15 i cyklus (regnet fra første menstruationsdag) kan også forsøges.

Hvis menstruationscyklus ikke er helt regelmæssig, kan man prøve lavdosis østrogenholdige p-piller og undlade p-piller-­ pausen gennem flere cyklusser, fx tage p-piller kontinuerligt i 12 uger efterfulgt af 1 uges pause. Så vil man ikke undgå migræne­ anfald helt, men de vil optræde sjældnere (kun ved p-pillepause) Man kan også tage p-piller uden østrogen, minipiller, som undertryk­ ker menstruationscyklus og derved også menstruationsmigrænen.

Andre strategier har været undersøgt, blandt andet Mefenaminsyre, et NSAID præparat som ikke er i handlen i Danmark har vist at have effekt. Det er usikkert om Phytoøstrogener, som er stoffer der findes i planter hvis struktur ligner menneskeligt østrogen, har effekt på menstruationsmigræne. Det samme gælder vitamin E tilskud.

Akupunktur er undersøgt og har ikke vist at have effekt på menstruationsmigræne2 3.

Endelig kan kortvarig dosisøgning af vanlig forebyggende medicin forsøges.

Referencer: 1. Bendtsen L BS, Kasch H, Aegidius K, Sorensen PS, Thomsen LL, Poulsen L, Rasmussen MJ, Kruuse C, Jensen R. Reference programme: Diagnosis and treatment of headache disorders and facial pain. Danish Headache Society, 2nd Edition, 2012. Journal of Headache and Pain 2012;13(suppl 1):1-29.

2. Nierenburg H AJ, Malloy M, Siavoshi S, Hu N, Yusuf N. Systematic Review of Preventive and Acute Treatment of Menstrual Migraine. Headache 2015;55:1052-71.

3. Maasumi K TS, Kriegler J. Menstrual Migraine and Treatment Options: Review. Headache 2017;57:194-208.

MIGRÆNE?

Skrevet af: Jette Bach

KAN TARMEN GIVE

I mit daglige arbejde som migræne­ behandlende osteopat, har jeg registreret ligheder hos migræne-folket, som jeg ikke finder hos andre patientgrupper.

Stort set alle migrænepatienter, jeg har haft mellem hænderne har: • Forstoppelse og/eller irriteret tarm • Øget spænding i området over lever/galde­ blære • Øget spænding mellem skulderbladene (som er sympatisk autonom innervationseg­ ment til bl.a. lever og galde) • Øget spænding i området under kraniekanten • Nedsat mobilitet i første og/eller anden halshvirvel • Nedsat elasticitet og øget berøringsømhed over en eller begge sutura occipitomastoidea (området på hver side af midten af underste del af baghovedet) • Kæbespændinger De fleste af disse fund har vagus nerven som fællesnævner. Enten som direkte innervation eller som områder, hvor vagus nerven løber sammen med andre nerver (anastomoser).

Jeg stiller mig selv spørgsmålet, om vagus nerven er en vigtig migræne trigger?

Migræne triggere Ny forskning fra USA foreslår, at der er mange forskellige migræne triggere.

Neurolog, Josh Turknett M.D., skriver i sin bog, ”The Migraine Miracle” om triggere og sam­ menligner systemet med en luftballon med tyngende sandsække og opadstigende bal­ loner. ”Sandsækkene” er faktorer, som holder migræn­ en nede, f.eks diæt, god søvn, undgå stress etc. ”Ballonerne” er faktorer, som øger risikoen for udløsning af migræne. Det kan f.eks. være en meget lille ”ballon”, som får hele luftballonen op i en bestemt højde, til en grænseværdi, hvor migræneanfaldet udløses.

Målet er at holde sig under grænseværdien!

Referencer: Bøger: Sandheden om sukker; Anette Sams, Hjernens nye liv; David Perlmutter, The Migraine Miracle; Josh Turknett Association between headache and sensitivities to gluten and diay; David Perlmutter

De store balloner er: • • • • •

Gener Hormoner Alkohol Aspartam Stress

• • • •

stabilt blodsukker U Forstyrret søvn Medicin Depression

De mellemstore balloner er: • • • • • •

Lugte Lys Vejrforandringer Koffein Chokolade MSG (monosodium glutamate)

• • • • • •

Bearbejdet kød Ost Mælk Dehydrering Anstrengelse Sex

De små balloner er: • • • •

Citrus Banan Løg Fermenterede madvarer

• Nødder • Brød

Turknett og andre forskere mener, at en af de helt store migræne triggere starter i tarmen.

Man taler om ”the brain-gut-axis”, altså forbin­ delsen mellem mave og hjerne. Informationer fra tarm til hjerne kan både foregå via blod­ banen eller via nervesystemet. Nerven mellem tarm og hjerne hedder vagus og den fungerer som en ”motorvej” med hvor ”bilerne” svarer til informationer. Nerven er megastor og har for

Migraines could be caused by gut bacteria, study suggests; The Guardian/ Hannah Devlin Din tarmflora er vigtigere end du tror; videnskab.dk / Ingrid Spilde How does the vagus nerve convey gut instincts to the brain?; psychologytoday.com/ Christopher Bergland

bindelse til næsten alle organerne. Der er mere strøm i nerven fra organerne op til hjernen end fra hjernen og ned. Derfor er vagus nerven en flittig meddeler til hjernen om, hvad der foregår ude i organerne. Oppefra sørger vagus bl.a. for at styre fordøjelsen.

I forhold til migræne, er det i retningen mod hjernen, som er interessant; jo flere ”fejlmeld­ inger” - jo mere stimuleres hjernens mod­ tagecentral, som kan overstimuleres og igangsætte migrænen.

Vagusnerven forbinder også tarmens eget lokale nervesystem (enteriske ner­ vesystem) med central­ nervesystemet. Vagus ner­ ven er en ægte sladre­hank til hjernen om alt, hvad der foregår i nede tarmen.

Hjernestammen modtager nervestrømmen fra vagus og sender den videre til hjernehinderne. Den ind­ vendige del af hjernen kan ikke føle smerte, men det kan hjernehinderne! Meninges hedder de også. Ude i hjernehinden udløses kemikalierne; substans P, neurokinin A, CGRP (som er en pep­ tid). Disse kemikalier udvider (dilaterer) blodkar­ rene i hjernehinden – og nu sker der et udslip af et protein fra blodkarrene tilbage til hjernehin­ den, som skaber en inflammation – altså en slags betændelsesreaktion ude i hjernehinden. Se, nu gør det ondt, for nu aktiveres nerver i hjernehin­ den og signalet suser tilbage til hjernestammen.

Dette er en ond cirkel, som fortsætter indtil den brænder ud. Og det var så det migræneanfald.

Hvad kan trigge vagus nerven?

Flere forskere peger på problemer i tarmen, som den store synder i forhold til migræne og derud­ over mener man også, at en dysfunktionel tarm kan være skyld i en lang række andre sygdom­ me; Alzheimers, kræft, auto­immunsygdomme, ADHD, depression, sclerose og andre neuro­ logiske lidelser, overvægt, tarmsygdomme, kredsløbssyg­domme, kronisk træthed mm.

Når man sammenligner denne liste med migrænens følgesygdomme, ”comorbidity”, så er de påfaldende ens! Comorbidity betyder; de sygdomme, der er større sandsynlighed for også at få, hvis man i forvejen har en bestemt lidelse. For migræne er der øget sandsynlighed for også at lide af: • Forhøjet blodtryk • Blodpropper • Kredsløbs­ sygdomme • Epilepsi • Irritabel tyktarm • Restless leg syndrome • Tænderskæren

• D epression og and­re psykiske lidelser • Fibromyalgia • Overvægt • Allergi • Autoimmune sygdomme • Søvnproblemer

Gastrointestinal disorders associated with migraine; PMC5037083 Comorbidity og migraine; PMC5353072

For hver enkelt af disse sygdomme/tilstande, er der forskere, der mener, at årsagen kan stamme fra tarmen! Man må undre sig og stille spørgsmålet; er der en sammenhæng? Og hvilken?

Leaky gut – den utætte tarm Tarmen er et langt rør bestående af et enkelt lag af epitelceller i selve tarmvæggen. Denne tynde væg fungerer, som et stort filter. Næring fra føden skal passere tarmvæggen for at kom­ me ud i blodbanen. Det sker ved enten ved at smutte mellem cellerne eller blive transporte­ ret gennem cellerne. Tarmfilteret sørger for, at de rette sager slipper igennem. Men systemet kan fejle. Hvis bindingen mellem cellerne bliv­ er for slap, kan toksiner og proteinmolekyler, som burde være blevet holdt tilbage af tarm­ væggen, trænge ud i blodbanen. Fænomenet kaldes også ”utæt tarm” - på engelsk ”leaky gut”. Leveren må på overarbejde for at rense det, tarmen fejlede med at holde tilbage.

Tarmen informerer også hjernen via blodbanen.

Tarmen har sit eget immunsystem bestående af lymfatisk væv. Hvis der er dårlige bakterier til stede­her, kan de påvirke tarmens immunsystem og sætte gang i en inflammationsproces. Der­ efter udløses stresshormoner, som muligvis også kan trigge migræne.

Tarmens gode bakterier vil gøre det modsatte.

De producerer kemiske signalstoffer, som er meddelere til hjernen bl.a.: • G ABA, som er en aminosyre. GABA dulmer nerve­systemet vha hæmning af neuron­ aktiviteten. På den måde tåler vi bedre stress og vores ængstelse falder • Glutamat. Mangel på glutamat kan give ængstelse, neurologiske problemer, adfærds­ vanskeligheder og depression Et studie konkluderer, at migrænikere har en anden tarmbakteriesammensætning end raske og mener, at det er dysbalancen mellem gode og dårlige bakterier, som gør migrænikere følsomme overfor bestemte fødevarer.

Man kan købe nogle af de populære gode bak­ teriestammer i kapsel eller pulverform hos helse­ kosten eller på apoteket; pro-biotica, hedder de.

Det er det modsatte af anti-biotica, som jo slår alle bakterierne ihjel. Derfor er det populært at tage en pro-biotica kur efter endt anti-biotica be­ handling for at få microbiotaen i tarmen normali­ seret hurtigst muligt.

Man kan også fodre de gode bakterier med bestemte fødevarer. De kaldes præ-biotica og det er bl.a. løg, porrer, hvidløg, jordskokker mm.

Tarmbakterierne og hjernen kommunikerer med hinanden! Og ikke nok med det, der forskes i øjeblikket i tarmbakteriernes evne til at ændre generne ved enten at slå dem til eller fra.

‹ Epithelceller i tarmvæggen.

Til venstre ses sunde sam­ menhængende celler.

Midtfor ses løs struktur mellem cellerne og protei­ ner og toksiner kan uhind­ ret flyde igennem.

HJ ER NE

EN VAGUS- NE RV

IMMUNSYSTEM

BLODBANE

TARM CE LLEVÆG

IN DE I TARM EN

Hvorfor bliver tarmen utæt?

Neurolog, David Perlmutter, mener, at de fleste af os har gener, som ikke er egnede til at håndtere gluten. Først i nyere tid er mennesket begyndt at dyrke korn og spise brød. Noget tyder på, at dele af glutenproteinet er skyld i den utætte tarm.

Perlmutter mener også, at det er en misforståelse, at man trygt kan spise gluten, hvis man ikke har cøliaki. Der findes non-cøliaki-gluten-sensitivitet, NCGS, hvor man ikke umiddelbart føler, man bliver syg af at spise gluten. Gliadin proteinet fra gluten er skyld i, at man på sigt nedbryder de cross-links, der binder tarmens epitelceller sammen og først da, får man problemer. Når cellestrukturen er blevet slapt, så tåles mælk ikke så godt længere, idet mælkeproteiner suser gen­ nem den hullede tarm. Endnu en synder er suk­ ker – herunder fruktose. Sukkeret sætter sig fast på de proteiner, som suser over i blodet gennem den hullede tarmvæg og her bliver de spottet af immunsystemet, som opfatter dem som ”frem­ mede” og der bliver iværksat udløsning af inflam­ mation for at bekæmpe dem. Immunsystemet iværksætter alarmberedskab og inflammation, som kan være begyndelsen til listen af autoim­ mune og inflammatoriske sygdomme nævnt tidligere. Et stabilt blodsukkerniveau er at fore­ trække; gerne ved at spise meget kål, idet kål har sit sukker pakket ind i fibre, som bakterierne er langsomme om at pakke ud. Derved får de gode bakterier i den nederste del af tarmen også den gode mad. Til gengæld leverer de produktion af vitaminer og essentielle fedtsyrer, som er så vigtige for et godt helbred.

Endnu et problem med korn er stoffet lectin, som klistrer sig til tarmvæggen og hæmmer optagels­ en af næringsstofferne og de kan ødelægge de celler, de klistrer til. Korn indeholder også fytin­ syre, som ikke kan nedbrydes hos mennesker. På vejen gennem systemet binder fytinsyren bl.a. calcium, magnesium, jern og zink, som dermed havner i toilettet.

F.eks burde LPS, lipopoly-saccarid, ikke trænge ud i blodbanen. En blod­ prøve kan ved hjælp af LPS-niveauet sige noget om, om man har en utæt tarm eller om man har in­ flammation.

Celleillustrationen er venligst udlånt af www.paleoonthego.com

Hvem undersøger om tarmen er dysfunktionel i forhold til migræne?

Spørgsmålet er, om vores sundhedssystem har en opbygning, som kan rumme, at neurologi og mave-tarm specialer overlapper hinanden? I en artikel fra Politiken sep. 2016 udtaler professor Per Fink; ” lægernes diagnosesystem, passer jo ikke på den virkelighed og de tilstande, som vi her taler om”. Det skal retfærdighedsvis siges, at artik­ len handlede om kronisk træthedssyndrom, men princippet er helt det samme; hvor går man hen, når man har en lidelse, som ikke kan behandles med kun et speciale? Mon man i fremtiden kan forske mere på tværs af specialerne?

I næste nummer vil jeg skrive mere om diæten.

Kan du ikke vente, så kan du læse følgende 3 bøger: • “The Migraine Miracle” af Josh Turknett • “Hjernens nye liv” af David Perlmutter • ”Sandheden om sukker” af Anette Sams Du kan også google; ”healing leaky gut” Hvis du på eget initiativ går igang med diæten, vil jeg gerne høre, hvordan du reagerer på den.

Både hvis den virker eller hvis den ikke virker.

Jette Bach Fysioterapeut og osteopat D.O. MRO Bestyrelsesmedlem af Migræne & Hovedpineforeningen jettebach777@gmail.com Tlf. 27 28 44 07

Læserbreve Migrænefri! Ønsker du også helbredelse i stedet for symptombehandling? Så læs videre...

Har du for meget sygefravær, påvirkes din hovedpine/migræne af støj og lys, af søvn­ mangel eller stress. Begrænser din hoved­ pine/migræne dig i hverdagen.

Ja så var det måske en idé at opsøge en som Jena. Jena Frederikke Krogslykke har en naturklinik i Vejle, Jylland. Hun er heil­ praktiker og akupunktør.

Inden jeg i starten af januar fik min første behandling hos Jena, havde jeg i godt en måned haft migræne m/ voldsom aura 3-4 gange om ugen og ingen medicinsk be­ handling hjælp. Samtidig var mine allergier accelereret i styrke samt mit venstre øje ske­ lede langt mere end vanligt. Faktisk var jeg træt, energiforladt samt en anelse trist og

For første gang i meget lang tid, er der ny info angående bruksisme!

På grund af gener indtruffet 2. januar 2018, var jeg hos egen læge (sygeplejerske) 15. januar for at få skyllet venstre øre.

Imidlertid viste der sig ikke noget voks at skylle ud - dermed anden problemstilling.

Blev anbefalet undersøgelse hos øre-, næse, halslæge - den kom jeg til i torsdags. Der viste sig at være to problemstillinger – en næserelateret og en ørerelateret. Her er sidstnævnte den relevante. Øre,- næse-, halslægen er sikker på, den "prop" eller uro, jeg føler i venstre øre, stam­ mer fra de lyde, bruksismen kaster af sig. Det er meget tæt på, min vurdering er, at så fred være med det - det er til at leve med. MEN jeg blev endvidere gjort bekendt med, bruksismen gør, der er høj risiko for, jeg bliver ramt af tinnitus - straks meget værre.

Er der noget, jeg er bange for at blive ramt af, er det tinnitus. Altså må der gøres noget.

8

bare ikke helt mig selv. Alt sammen ganske som det plejede at være, når mange stress­ faktorer var til stede.

realisere det fremtidsbilled jeg i sin tid malede er vokset og håbet for en bedre livskvalitet er integreret i mig.

Men nu efter de seks første behandlinger, er jeg virkelig meget positiv overrasket. Tænk at en irisanalyse, en VEGA-test, akupunktur, magnet behandling og lys frekvensterapi kan rette så hurtigt op på så mange og store ubalancer som jeg havde. (Der er dog et stykke vej i mål endnu). Men ja, Jena gen­ opretter, med hendes holistiske behand­ lingsmetoder, kroppens balancer, så migræne forsvinder.

Så ønsker du, lige som jeg, at blive helbredt for din hovedpine/migræne, og at komme fysisk og psykisk i balance, så ta' da chancen og se om du får lige så godt et resultat som jeg. Tør du at lade vær' ?

Tro det eller lad vær': jeg har ikke haft et ene­ ste migræneanfald siden opstart hos Jena.

Men heller ingen astma anfald eller besvi­ melsestilfælde. Mit eksem + hudkløe er reduceret kraftigt, mit skelen ligeledes.

Ja cellerne i min 43 årig gamle krop, er begyndt at leve. Energien og lysten til at

Jena svare selvfølgelig også gerne på spørgsmål. Yder mere er Jena og jeg ved at forberede et foredrag til efteråret.

Øre-, næse-, halslægen vil også gerne have mig til at gøre noget. Han vil have, jeg om­ gående begynder at bruge bidskinne!

Se, det er noget skidt - i sin tid (2010) kunne det jo konstateres, en bidskinne ikke just havde den ønskede virkning på bruksismen, når det gælder min person. Skulle jeg så til at bruge en nu? Helst ikke! Men hvad så?

Min egen vurdering er stadig, bruksismen lever i bedste velgående hos mig, men er på et niveau, der ikke kaster nævneværdig aktivitet af sig. Desværre kan jeg jo ikke dokumentere noget - og bidskinnen var ikke noget debatemne hos øre-, næse-, halslæ­ gen fandt jeg ud af. Samtidig er jeg jo nødt til at stole på hans vurdering og diagnostice­ ring, som fører frem (eller rettere tilbage) til bidskinnen.

Altså - jeg har aldrig været i tvivl om, den dag kunne/ville komme, hvor der igen ville skulle træffes beslutninger relateret til brukisme, som jo netop er kronisk. Men at udløsende faktor skulle være et problem relateret til øre/hørelse, er kommet aldeles bag på mig. Selvom jeg da inderst inde godt har vidst, tinnitus er noget, bruksisme kan bane vejen for.

Skal jeg endelig ud i fornyet decideret behandling af bruksisme, vil det naturlige valg være Grindcare3. Jeg skal have en drøftelse af situationen med Inge Hintze fra Tandklinikken Almera i Kerteminde den 14. marts. Så må vi se.

Ønsker du yderligere information om mit forløb hos heilpraktikeren Jena fra naturkli­ nikken i Vejle, kan du kontakte mig på mail: bettypingomax@gmail.com

Med venlig hilsen Bethina

Hvor er det hele i ny og næ kompliceret.

I sammenligning hermed, er det jo uhyre "nemt" at jeg lige i disse dage er en af de mange danskere, der er blevet sat ud af spil­ let af årets influenza. Siden torsdag aften har den gjort mig selskab. Selvom den gør, at man bl.a. smitter voldsomt og bliver plaget af en helt igennem hæslig hoste, så forsvind­ er den da i det mindste igen. Beklage­ligvis kan man ikke påstå det samme om bruk­ sisme.

Bedste hilsener fra Johannes Larsen, Kerteminde Tlf. 65 32 22 08 / 20 65 12 08

Få styr på bidproblemerne Jeg arbejder meget med bidfunktion og får henvisninger fra både kolleger og ørenæse-halslæger. Bidproblemer giver som udgangspunkt ikke migræne. Men mange mi­ græner står på en spændingshovedpine og kan vi få den væk udløses migræneanfald­ ene ikke.

Så indirekte kan vi mildne migræne, ved at løse patienternes bidproblemer. Nogle men­ nesker skærer voldsomt tænder uanset at deres bid passer, og det kan vi så håndtere på forskellige måder, når patienterne er udredt for årsagen til deres symptomer. Jeg har gen­ nem en del år arbejdet sammen med en op­ steopat, som har taget mange ekstra kurser i hoved/halsproblemer. En del hovedpiner kan skyldes projicering af smerter fra skulder, hals og nakke, og det løser vi i samarbejde.

Dårlige tænder, som sådan, giver ikke hoved­pine, men en syg nerve på grund af et for dybt hul eller en revne kan give voldsomme smerter, som nogen gange skal differentialdiagnosticeres fra f.eks. trigeminusneuralgi.

Anamnesen er noget af det vigtigste, når man arbejder med smertepatienter.

Vi skal nemlig være helt sikre på at en tand også er syg og ikke bare budbringer inden vi behandler. Meget hyppigt opstår smerten et sted og opleves et helt andet. Heldigvis er der mønstre som hjælper os, når vi leder efter den rigtige diagnose. Faktisk er der undersøgelser, som viser, at 40% af de mennesker, som henvender sig til tandlæg­ en med tandsmerter ikke har syge tænder.

Skrevet af: Marianne Holst-Knudsen

Jeg var kursusgiver i Horsens i nov.17 på et GrindCare bruksisme­kursus hvor professorerne Peter Svensson fra Aarhus, Frank Lobbezoo fra Holland og Takashi Lida fra Japan var hovedtalere.

Søvnabnø skyldes, at de øvrige luftveje falder sammen, så der ikke er fri luftpassage.

Det er et meget spændende og kompliceret felt at arbejde med og mange, men bestemt ikke alle kan hjælpes. På den anden side, kan det for nogle være en hjælp, at få udelukket bid- eller tandproblemer som årsag til hovedsmerter.

Vi må heller ikke glemme at søvnapnø, som også findes hos slanke, kan give morgen­hovedpine.

Vedrørende GrindCare, er jeg nok den tand­ læge i verden, som har arbejdet længst med apparatet. Jeg har været med, siden det var en ide i udviklerens hoved. Nu hvor Sunstar/ Butler har overtaget det, er jeg testklinik for den videre udvikling.

Når man er tyk buler man ikke kun ud, men også ind, og det indsnævrer luftvejene.

Man er i USA blevet opmærksom på, at udviklingen af mellem­ansigtet i barneårerne er MEGET vigtigt.

Gammel finsk opskrift!

GAVER DER GAVNER

Vi har brug for jeres støtte til vores arbejde, derfor er I velkommen til at give en gave, vi er nu paragraf 8A godkendt, hvilket betyder, at I får fradrag for det beløb I skænker os.

SKAT stiller som betingelse, at vi har 100 gavegivere, der hver giver 200 kr. årligt. Gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under rubrikken bliv medlem, der er et felt der hed­ der “giv en gave” I skal udfylde med jeres CPR nr. for at kunne få fra­ drag på jeres selvangivelse. Vi er taknemmelig for beløb­ et, og vi takker rigtig mange gange, for alle dem der har givet os et beløb indtil nu. Vi bruger bl.a. pengene til hjælp til smertekursus og vi støtter forskningen, holder foredrag m.m. Til dem der ikke er på nettet, kan et beløb indbetales på Den Danske Bank reg. nr. 9570 konto nr. 0016606464 - Man kan få fradrag op til kr. 15.600 årligt. Kontingent er IKKE fradragsberettiget.

En dame har sendt en gammel opskrift til foreningen, hun er selv sluppet af med hendes migræne med denne kur: • 1000 mg kæmpenatlysolie • 1 B combin • 1C vitamin 250 mg • 1 zink tablet 20 mg Tages to gange dagligt.

Med venlig hilsen Bodil

Danske osteopater - Sygeforsikringen Danmark Tilskud til osteopatisk behandling fra 1.1.2018. Gælder kun til osteopater der i forvejen har en sundhedsautoriseret baggrund, som fysioterapeut eller kiropraktor. Tilskuddet til gruppe 1,2 og 5 bliver kr. 133,- for første behandling og kr. 88,- efterfølgende.

RABAT

gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne­foreningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullness- forløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlem­ mer. Oplys medlemsnr.

Tlf. 23 65 12 30 · mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk Bevægelsespædagog og akupunktør 5 behandlinger til 4 behandlingers pris - 1. gang betales 550 kr.

Tlf. 60 18 56 40 · www.klinik-lyspunkt.dk, www.dagenslyspunkt.dk FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 22 12 05 70 Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43 Psykoterapeut og håndanalytiker: Sonja Ramsøe Få 15% på mine behandlinger i shoppen: www.ramsoe.dk · info@ramsoe.dk Mobil: 25 21 46 67

Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer.

Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching. ostermannmark@gmail.com EFT og energiterapi v/Lis Hammer, Møn Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 400,Mobil: 29 46 26 36 www.livsenergi-nu.com Mail: lishammer.terapi@gmail.com Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturologi.

Galten/Skanderborg. RAB registreret aku­ punktør Anne Mølgaard. 50 % rabat på før­ ste behandling til foreningens medlemmer.

Tlf. 60 22 05 19 Mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50,- rabat Specialklinik Helse-Stuen, Løgumkloster v/Kurt Jürgensen. 300,- kr. rabat på behand­lingspakke, der lindrer hovedpi­ nen/migrænen inden for få uger. 5% Rabat ved køb af apparat til behandling af smer­ terne i hjemmet (kan også lejes). Telefon-/ mailsupport gennem hele forløbet.

Tlf. 40 33 31 75 · mail@helse-stuen.dk www.helse-stuen.dk Tibetansk nakke/reflexterapi samt Zoneterapi Ved Zoneterapeut og massør Dorte Berg TH. Nielsens gade 79, 7400 Herning www.herningzone.dk tlf. 20532555 Dorte har god erfaring med nakke/kæbe­ spændinger og hovedpine. Dorte giver 5% rabat til foreningens medlemmer.

Alle medlemmer af Migræne & Hoved-­ pineforeningen kan nu få rabat hos følg­ende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): Osteopatisk hovedpine klinik v/Jette Bach fysioterapeut og osteopat D.O. M.R.O.DK. Jægersborg Alle 16, 2.sal, 2920 Charlottenlund.

Normalpris: 600 kr for 30 min.

Medlemspris: 1. behandling til halv pris gældende i 2017. 1. behandling tager en time - dvs 600 kr. Ring gerne for at høre om du får tilskud fra din sundhedforsikring.

Tlf. 27 28 44 07 · www.hovedpineklinik.dk Kinesisk læge Billy Huang RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piske­ smæld, diskusprolaps og frossen skulder.

Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling.

Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56 Hypnose og NLP v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf: 60 51 20 62 Mail: kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner.

Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig - det er gratis!

Se mere på www.christinepackness.dk Klinik for Fysioterapi: MULLIGAN.DK Effektiv behandling af hovedpine, vha. aktiv mobilisering af nakke og ryg.

Autoriserede fysioterapeuter med mange års erfaring. Hørsholm Hovedgade 49, 2.sal. 2970 Hørsholm.

Kontakt: Stine Meidell Nielsen: Tlf. 22 95 21 62 · mail: stine@mulligan.dk Dorte Mølsted Olsson: Tlf. 40 87 38 66 · mail: dorte@mulligan.dk.

Lena Christiansen: Tlf. 53 55 44 30 · mail: lena@mulligan.dk Medlemer af hovedpineforeningen får 100 kr i rabat på første konsultation.

(Normalpris 600kr).

ERGOMAZONE Husoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk · Tlf. 20 61 39 58 HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31

GRATIS psykologisk hotline hos Falck Healthcare 24/7 Tlf. 70 10 20 12 – Oplys medlemsnummer!

Kontaktpers on er Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Flemming Colding Sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullagpedersen@gmail.com

Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com

Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 31 41 38 27

Tlf. 30 87 18 51

Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com Bethina Lønbæk Hostrup Tirsdag + torsdag 18.00-19.00 Tlf. 50 70 24 40 bettypingomax@gmail.com

Tlf. 86 32 27 32

Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.

Skriv testamente

– og støt Migræne & Hovedpine­foreningen...

Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere.

Migræne er Danmarks 3. største sygdom!

Vi anbefaler

Eller kontakter

at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.

Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!

Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbredelse, men alt koster penge.

Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpine­ foreningen i dit testamente.

En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpine­patienters fremtid.

11

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

r­­et en forske ingen ospitalet, id dpineforen sh ve y: o ig g R H , lo g ik o ro n u e li e n of N gisk K Kære Migræ riftet Annals ter, Neurolo k n te ss g ce d ø e ti rs in i e p d ra d n u Hove ed a ina u migræne m essoud Ash ne af Dansk g M m r o ve o å ie ss p d u r u fe n je st r ro l e e p t af e nd der mig ti er. Resultate vejledning eget spænd Jeg henven grim under urasymptom liceret et m a rn b e A u a ig p n ll r n a a ke h N rs p ! y fo de gruppe neto rnen under of Neurolog .d. studeren af læge, ph der sker i hje rifter Annals r rt k e ss fø g d d n ti u ri t d e n g ie li d æ fag ke I stu ns førende ruppen hvil i ét af verde forskningsg rt jo g ig tl n e off

? a r u a d e m d l a f n a e n æ r g i m t e e d l a Hvad kan fremk en under aurasymptomerne? n r e j h i r e d r e k s d a Hv

nd Pedersen Birgitte Sjølu te it D f: migræne a t Skreve ndersøge 5 u t a ie d u st ncerede MR ette brug af ava lykkedes i d d t e e D m ld fa n a i form af r aura N ann a symptomer enter unde ra ti studerende . a u a p .d e h d p , av e a h g læ Ashin ns d e v fremkaldt ie udført af faldene ble or Messoud nninger, me n a ss A sk fe r. e ro ls p e I et ny t stud f a rr ing orsty er der luft med der vejledn kellige synsf ke ændring dånding af rs il in v fo f h a n e lp Arngrim un p p jæ h ru d tmosfærisk forskningsg erimentelt ve ånding af a symptomer. sp d ra k in u e a ), ed e si k ig undersøgte o ll p y ke rende old (h mbineret m n under fors f verdens fø dsat iltindh aktivitet ko a e t n sk é si i gsfy in rt sker i hjerne n jo rd n å g a ig R sk ller h r nu offentl gy. (placebo) e nktionelle M lo ft fu ro lu f u a e sg n N Resultatet e f ru sy o b i t ls nse . Ved krifter Anna ppen respo stimulation 30510) ru to 91 g fo /2 te g ed ø faglige tidss m rs b e u p MRI) und nlm.nih.gov/ ulation. teknikker (f ve” ( www.ncbi. er synsstim af d n % u 0 3 n ldte ”negati e g o rn e je havde såka arken i h f migræn m a b r so ede r n d t li te e n g e r e in , at pati m) havd ura, hvo a te to s befolkn is d n v e ko e t (s m rd ie e ld d n ve f fa tu a S sennsud 10 % f migræ mer med sy neurologiske n, som repræ terne lider a to e e n p d e rn n m ti je a åe sy h p f ig e a ra n rb r u a de ti­ migræ rudgås af fo ns i de områ rimod de pa arer op til vedpinen fo t fMRI respo elser som v nsfeltet. Hvo sa rr sy fx ty f d a rs e l migræneho o e m sf d r n e ptome n b ag åvirked hyppigst sy ositive” sym terer den p de mer i hjerne ”p is re e n te a symptomer, tr ld k is a e g k m plekse suden re havde så e m D m ko s. so e n r o D . te sp e n e s RI re en tim rstået. halvdele ho de et øget fM ikke fuldt fo egge hjerne flimmer hav b i re s n st migræne er o n sp ve p re RI jre og lostru an ændret fM e r i b åd e h ø ospitalet- G m m sh to ig p R r m te sy n e rch ed aura ovedpine C raine Resea patienter m På Dansk H Human Mig nst n e te p in p a ru in rg sh rske dA synsfelt. er arbejder fo ssor Messou rasymptom ne. Et vigdet af profe le ræ ) ig U R m g M rskellige au a (H fo b t e en. a rn å rn Unit e r, p je e r m h ll e i is e d r n e me k a rocesse ltater ty onsmod g p ti su ø a e k ll re rs e e vo n se d o n ro is ti u p D k t n af på a igræne kellige dysfu ler som forståelsen til dette er m fspejler fors gnalmolek y skridt i mod a si t g en ke ti ti il tigt redskab a r v ig p h v ke r t s ir e e fo dning disse påv ty r således undersøg e e n t b t a e e ie d rd d d av e vo h tu h S n rm g ka og hvo ræne, o r ikke en ed aura, som behandling vokere mig er eksistere e migræne migræne m D sk r. in g. te kan frempro ic n n d a li e e d d ti n a m g a f den t beh mer, o migrænep ters effekt a ividualisere aurasympto d f a in s hjern­en hos g e re d in e ke m sn k y lø un ly g af n odel til ud r det hidtil k for udviklin valideret m on en varsel, e sp d r u e r d e d professor n u m t m n 1 patie arbejde me e m g ø sa i anfaldene ko rs se rt d rg fø n ø u m sp e nn e rede aboratory, i verden at Studiet er g rocessing L nge ubesva P a l m a t få forskere u a is rofessor rs V . , fo ra n r u offman me d a deburg og p er derfo H e l g r n e a e a D ræ M h . ig t, ic ra ä m M u it a g rs tan nive spitalet rne ba -Guericke-U mekanisme Unit, Rigsho n o g g n -v in ri o g k a tt m O Im o l l na må son, Functio Henrik Lars Glostrup.