Medlemsblad 01-2020

April · 01-20

Migræne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migræne

! e d u r o f r e n s y l t De I dette medlemsblad kan du bl.a. læse om: Nyheder fra forskningen Foredrag og læserbreve

www.hovedpineforeningen.dk

1

Formandens indlæg I skrivende stund er det et af de mest be­ synderlige indlæg jeg i min tid som for­ mand har skrevet. Intet er normalt. Alle vores arrangementer er aflyst og generalfor­ samlingen kan vi heller ikke holde, da ingen ved hvornår vi igen må færdes frit.

Med hensyn til generalforsamlingen må I holde øje med vores hjemmeside, der vil det blive opslået og vi holder stadig fast i Odense, lige midt i mellem Jylland og Sjælland.

Slemt for alle de hovedpinepatienter der har ventet i lang tid på at komme i behand­ ling og så har fået afbud. Men det bedste er dog, at dem der er i behandling med Aimovig har fået deres medicin tilsendt fra de største klinikker, har jeg fået oplyst. Dem der har været i behandling med BOTOX må desværre også vente, da man skal holde en vis afstand til hinanden pga. smitten, og det er ikke muligt i dette tilfælde.

Men alt i alt håber jeg, at nogle af jer må­ ske har fået det bedre med den ro, der er på lige nu og aftaler i kalenderen er streg­ et. Med undtagelse af dem der har børn og skal klare måske arbejdet hjemmefra og lektielæsning, det tror jeg er en udfordring i mange hjem. Men vi kan ikke gøre noget ved det, og vi må bare håbe, vi kan forblive sunde og raske. Tror også det er en god ide, ikke at se nyhederne hele tiden, da al den elendighed jo gør noget ved os, og vi kan ikke gøre andet, end at høre efter hvad myndighederne siger og så bede til, at vi snart må komme på den anden side og leve normalt igen.

Vi vil i vores august nr. komme med nye foredrag rundt i landet. Hovedpine og kost af Anette Sams er udsat til den 15.9 der er stadig plads, hvis nye har lyst til at være med. Læs alle oplysningerne på side 11.

Hvis nogen af jer har lyst til at skrive et ind­ læg under læserbreve er i meget velkom­

men, måske med hvordan I har haft det i denne svære tid, og hvad det har gjort ved jeres hovedpine. Vi skal have det senest 1.7. på post@hovedpineforeningen.dk.

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen

Vi har i januar og februar haft nogle fantas­ tiske foredrag i Aalborg, Aarhus og Herning hvor der mødte 50 personer op hvert sted, det var dejligt at møde jer i øjenhøjde og få en god snak.

Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk

Jeg deltog i Sønderborg i et foredrag om smerter med professor Troels Staehelin Jensen, han fortalte bl.a. at akupunktur havde en god virkning på hovedpine, det samme sagde neurolog Per Schmidt Sørensen også i både Aalborg og Aarhus.

Men husk som alt andet så skal det holdes ved lige en behandling varer ikke i årevis, og vigtigt at mange finde en god akupunktør som skal være RAB godkendt. Jeg nævner lige et lille citat fra Troels Staehelin Jensens foredrag: Vi når næppe nogensinde til et punkt, hvor vi kan fjerne smerte helt og aldeles fra vores krop og tilværelse. Og heldigvis for det, har jeg lyst til at tilføje: ”For hvis vi ikke kan opleve smerte og lidel­ se, så forsvinder deres modpol også, ingen glæde, belønning eller lyst ” Det efterlader os med en gordisk knude: Vi skal bekæmpe smerten, især hos de mennesker, som den ødelægger tilværelsen for, men vi kan og skal ikke udslette den. For uden smerte er livet næppe muligt at leve – og sikkert heller ikke værd at leve.

Næstformand Jette Bach Sigridsvej 1, 1. tv. 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com

Jeg vil gerne takke alle dem der arbejder hårdt i denne tid, både som sygeplejerske, læge og ikke mindst hjemmeplejen, det må være hårdt ikke at vide, om man selv er smittet.

Pas godt på jer selv og vi ses, når vi er på den anden side af dette udbrud.

Kærlig hilsen, Hanne Johannsen, Formand

Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 L­ æserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk Vi forbeholder os ret til at f­orkorte de indsendte læserbreve.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

CVR-nr: 25277910

2

Husk at betale kontingent og opret jer gerne på betalingsservice, det sparer os for penge og ekstra arbejde

Layout/tryk: Reklamehuset ­Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer august 2020.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. juli 2020, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Bestyrelsesmedlemmer Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk Maren Eriksen Peder Skrams Gade 56, 3. th, 8200 Aarhus N. Tlf. 28 40 83 42 • mareneriksen@yahoo.dk Lærke Thybo Møllevangsalle 157b, 9., 2, 8200 Århus N. Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com Suppleanter Bente Lauridsen Parallelvej 4, 6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 • bml@bbsyd.dk Revisor Connie Nielson Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

ALTINGS FORANDERLIGHED

– et lille skriv om hvad vi måske alligevel kan, når vi ikke kan gøre noget!

Skrevet af: Gitte Bundgaard - Autoriseret psykolog.

Loven om altings foranderlighed er ikke en formel lov som Grundloven eller de fysiske love, men findes der mon noget i livet, der over en given tid ikke er foranderligt? Lige nu forandres det meste omkring os i en sådan hast, at store dele af verden har mistet pu­ sten, ja bogstaveligt talt ikke tør trække vejret.

Hvad betyder forandringerne som følge af Covid-19 for dig, som måske længe har ventet på en undersøgelse hos neurologen, som nu er udsat?

For dig som lige nu ikke kan fortsætte be­ handlingen på hovedpineklinikken? Hvad betyder det, hvis du i forvejen forsøger at håndtere en hverdag med smerter og nedsat overskud, og nu også skal bekymre dig for dine kæres helbred, for dit job, for at kunne betale huslejen? Hvordan møder vi det, som er ude af vores hænder, det som allerede har meldt sin ankomst i vores liv? Den uønskede gæst, som nægter at forlade vores hjem, selvom vi meget insisterende peger i retning af hoveddøren.

Medfølelse og accept er to fremtrædende begreber inden for nyere tids psykologi.

Det er måder hvorpå vi kan forholde os til livet generelt, men også mere specifikt kan forholde os til mødet med eventuel stress, angst og usikkerhed opstået som følge af de forandringer Covid-19 bringer med sig.

Medfølelse kan opleves i det øjeblik vi trøster det lille barn med det forslåede knæ, eller når vi lytter til en kær ven, der i fortrolighed deler

en svær situation. Måske oplever du medfø­ lelse i disse dage, som vidne til, at mennesker kæmper for deres liv og levebrød i store dele af verden. Medfølelse kan opstå i genkendel­ sen af, at vi alle har det til fælles, at vi er sår­ bare, og at livet bringer svære ting med sig.

Accept af gæsten der uventet dukkede op i vores liv. Accept af det, som befinder sig uden for vores kontrol, eksempelvis hvor længe der går inden vi kan færdes frit igen, eller om andre overholder reglerne for at holde afstand. Accept kan være en villighed til at indse, hvad vi rent faktisk kan gøre no­ get ved. Vi kan slukke for nyhederne for en stund, vi kan gå en tur eller handle ind for naboen.

smertefulde, er der risiko for at vi udtrættes både mentalt og fysisk. Det er intet forkert i at reagere, men vi kan spørge os selv, om det vi foretager os lige nu i forsøget på at takle forandringerne, er hjælpsomt? Medfølelse og accept kan hjælpe os i mødet med det, som vi ikke kan gøre noget ved.

Forsøg at have tålmodighed og venlighed med dig selv og dine omgivelser, særligt i denne tid. Spørg dig selv, hvad er vigtigt for dig at have i dit liv, som det nu er, med de forandringer det har bragt med sig? Pas på dig selv og på hinanden. Husk at hvert øje­ blik er en mulighed for at begynde på ny, en mulighed for at bringe medfølelse og accept og hjælpsomme beslutninger ind i det du tænker, og det du foretager dig.

Ofte og uden at tænke over det, reagerer vi på usikkerheden, på det som vi troede skulle være, men ikke blev, og på alt det vi ikke kan regne ud. Lige nu reagerer vi på forandrin­ gerne opstået som følge af Covid-19. Måske skælder vi ud, blive bange, forsøger at lade som ingenting. Vi leder efter noget, der kan få os til at føle glæde og sikkerhed her og nu.

Tjekker telefonen et utal af gange i løbet af dagen, forsøger at bremse katastrofetankerne med tilfældig under­ holdning over nettet, rydder op i køkkenska­ bene for tredje gang på en uge. I forsøget på at undvige det

En lille øvelse omhandlende medfølelse og accept!

Du kan læse den først, og efterfølgende afprøve den: • Sæt dig til rette, luk eventuelt dine øjne • Ret din opmærksomhed på hele kroppen, og hvor den støttes af stolen og gulvet • Ret din opmærksomhed på eventuelle tanker, følelser og kropsfor­ nemmelser du oplever • Hvis muligt tillad det som opleves uden at ville ændre på det, uden at gå i dialog med det

• Anerkend det som opleves, selv om det muligvis er uønsket. Er det muligt at bringe tålmodighed og venlighed med i kontakten med det svære som opleves • Ret din opmærksomhed mod din vejrtrækning. Ind- og udåndin­ gen, sid en kort stund med opmærksomheden på din vejrtræk­ ning • Udvid din opmærksomhed til atter at indbefatte hele kroppen • Træk vejret dybt tre gange, åben dine øjne

3

Hvordan reparerer jeg bedst min hjerne efter stress?

Længerevarende stress kan få hjernen til at 'lukke ned', og det kræver en god portion tålmodighed at få den i gear igen.

Af Anette Lilleøre fra

»Jo, jo, jeg har hilst på hende den nye, eh … hva’ var det nu, hun hed?« eller: »Til mødet skal vi snakke om det der… det der… åh, hvad er nu ordet?« Nogle mennesker er bedre til at huske end andre. Men har du været syg med længere­ varende stress – eller kender du en, som har – ved du måske, at hukommelsen kan føles som et plettet verdenskort, hvor hele byer og lande mangler. Den oplevelse kender Videnskab. dk’s læser Berit også. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben og spurgt, hvordan man bedst får sin hjerne på ret køl igen i forhold til kort- og langtidshukommelse og evnen til at huske ord og behandle information.

Vi kan med det samme afsløre, at der ikke ek­ sisterer en mirakelpille mod hukommelsesbe­ svær, men der findes alligevel nogle trick, Berit kan benytte sig af.

Stress er egentlig godt ...

Før vi kigger på gode råd, skal vi have styr på, hvad stress overhovedet gør ved hjernen. Der­ for ringer Spørg Videnskaben til Karen Johan­ ne Pallesen, som er lektor og forsker i stress og hjernen på Dansk Center for Mindfulness, som er et selvfinansieret center under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. »Stress er som udgangspunkt noget positivt,« siger Karen Johanne Pallesen. »Når man er stresset, udskiller kroppen stresshormoner. Et af dem hedder kortisol,« forklarer hjerneforskeren og uddyber: »Når stress er kortvarig, hjælper stres­ shormonerne kroppen og hjernen med at yde sit bedste. Kortisol og et andet stresshormon, noradrenalin, hjælper for eksempel hjernen med at lagre erindringer stærkere og bedre.« Kortisol hjælper os ikke kun til at huske bedre, men er også med til at nedregulere stressen igen, når den opstår. Det er en vigtig funktion, da det er temmelig krævende for kroppen at være i beredskab, når det ikke længere er nød­ vendigt.

Kortisol er både ven og fjende Men for meget stresshormon kan skade hjer­ nen, forklarer Karen Johanne Pallesen. Forsk­ ning peger på, at længerevarende stress påvir­ ker mange processer i kroppen negativt. Vi må have en detaljeret gennemgang til gode og nøjes med at forklare det overordnede prin­ cip her.

4

Når kroppen under en lang periode med stress producerer et højt niveau af kortisol, bliver cellerne, som normalt reagerer på stres­ shormonet, efterhånden ligeglade. Og så bliver kroppens evne til at nedregulere stress dårligere.

Hukommelsen lider også overlast, når for me­ get kortisol suser rundt i kroppen. Cellerne i forskellige hjerneområder, heriblandt de som står for hukommelse og indlæring, stopper nemlig med at forny sig. Og det er alvorligt.

Hjernen 'skrumper' af stress Hjernen fungerer nemlig normalt sådan, at den hele livet igennem producerer nye hjer­ neceller, selv når man er 90 år. Men den for­ nyelsesproces går lige så langsomt i stå, når vi er meget stressede. På hjernescanninger kan man ligefrem se, at hjernen er skrumpet. Ikke kun i de strukturer i hjernen, som har med hukommelse at gøre, men også dem, som står for analytiske og regulerende processer, forkla­ rer Karen Johanne Pallesen.

Hvorfor glemmer jeg ... eh ... ord?

Er du med endnu? Det er måske lidt indviklet, men kort sagt kan langvarig stress få hjernen til at lukke ned og fungere på lavere blus end normalt. Berit oplever, at hun har svært ved at huske ord, sandsynligvis fordi hendes hjerne er blevet mildt skadet af langtidsstress, gætter Karen Johanne Pallesen. »Derfor går det hele bare lidt langsommere,« siger Karen Johanne Pallesen. Selv simple ord som ’kopimaskine’ eller ’præsentation’ bliver svære at fiske frem fra hukommelsen, fordi de områder i hjernen, som er afgørende for vores hukommelse, er blevet svækket.

Men hvordan fikser jeg det?

Det, den stressede hjerne mangler, er ro. »Hjernen skal have ro og seriøse hvilepauser for at komme sig efter langtidsstress,« siger Ka­ ren Johanne Pallesen.

Hvordan hjernen bedst får ro, giver forskerne os fem gode råd til. Rådene lyder: • Prøv mindfulness • Løb en tur • Accepter, at du kan mindre • Brug dine kræfter klogt • Husk små pauser

De to første råd kommer fra Karen Johanne Pallesen. Hun er som nævnt tilknyttet Dansk Center for mindfulness, der forsker videnska­ beligt i mindfulness. Et forskningsfelt, som går 25 år tilbage. Hun peger - måske ikke overra­ skende - på mindfulness som en god måde at give hjernen ro på.

Kontroller din opmærksomhed Mindfulness-meditation handler grund­ læggende om at træne hjernens evne til at kontrollere opmærksomheden, så den ikke automatisk ’kapres’ og overbebyrdes af be­ kymringer og uro, forklarer Karen Johanne Pallesen.

Ud af hovedet, ned i kroppen Dyrk motion, lyder hjerneforskerens andet råd.

En løbetur giver ligesom meditation mulighed for at flytte opmærksomheden ned i kroppen og dermed væk fra tankerne. »Det handler i bund og grund om at give hjernen ro. Hjernen er indrettet sådan, at den hele tiden forsøger at skabe forudsigelighed og mønstre i den verden, vi oplever, og af de indtryk, vi får,« si­ ger Karen Johanne Pallesen. »I dag lever vi i et samfund, hvor vi konstant udsættes for infor­ mation, og det er uforudsigeligt for hjernen.

Kroppen holdes i konstant stressberedskab, også selv om der ikke er egentlig fare på fær­ de. Og så får vi de nævnte negative effekter.« »Derfor er det vigtigt at give sin hjerne pau­ ser,« slutter hun.

Hjernen er ikke 100 procent klar Men hvad så, når man begynder på arbejde igen? Hvordan hjælper man bedst sin hjerne i en hverdag, som kræver, at man bruger den?

Det spørgsmål stillede vi Janne Skakon, som er psykolog og ekstern lektor i erhvervspsykologi på Institut for Psykologi på Københavns Uni­ versitet. Hun står for de sidste tre råd. »Du kan ikke bare knipse, og så husker du bedre. Det tager tid at komme sig,« siger Janne Skakon.

At hjernen har svært ved at huske, er et ud­ tryk for, at den stadig ikke er 100 procent klar.

Derfor kan man dog godt være i stand til at arbejde.

Du skal ikke blive sur på din hjerne Det er vigtigt, at man accepterer, at hjernen bliver hurtigere træt og være tålmodig med den, understreger Janne Skakon. »Det nytter ikke noget at blive irriteret over, at der er ord

Ønske om ny defination af kronisk migræne... eller sætninger, man ikke kan huske.« »Hvis man i situationen bliver irriteret, lægger man bare ekstra pres på hjernen for at huske et bestemt ord,« forklarer Janne Skakon. Pres­ ser man sig selv, kan det tage endnu længere tid at komme ovenpå igen, uddyber hun.

Psykologen fremhæver også mindfulness som en effektfuld måde at få sin hjerne op i gear på. »Når man har mediteret gennem en pe­ riode, kan det være med til at afhjælpe besvæ­ ret med at huske. At arbejde med mindfulness kan være med til at revitalisere (’genoplive’, red.) neurale processer i hjernen.« Janne Skakons andet råd er måske lidt mere håndgribeligt. »Vær opmærksom på, hvor­ når du fungerer mentalt bedst. Planlæg din arbejdsdag efter, hvornår du er mest frisk og klar i hovedet. Så spilder du ikke dine bedste arbejdstimer,« siger hun. Er du en morgenfrisk ørn, er det måske en idé at lægge de sværeste opgaver først på dagen. Så kan hjernen slappe af sidst på eftermiddagen med rutineopgaver.

Psykologen understreger, at hendes råd kan bruges af alle, men at de er særlig vigtige for en hjerne, som har været syg med stress.

Hold pause ofte Det allersidste råd handler om at indlægge små pauser i sin hverdag. Så får hjernen jævn­ ligt ’fri’ fra alle de indtryk, den konstant bom­ barderes med. »Tag dig nogle pauser. Mindst en gang i timen og gerne hver halve time. Det kan være alt fra at rejse sig og tage et glas vand og måske lidt luft. Til små meditationer, hvor man kigger ud ad vinduet og dvæler ved et smukt træ,« siger Janne Skakon og tilføjer til slut: »Man kan også downloade gode meditati­ ons-apps til små pauser. Eller man kan blot lave en helt simpel øvelse, hvor man trækker vejret fem gange og bare koncentrerer sig om det.«

ICHD-3-kriterier for kronisk migræne inkluderer en blanding af migræne og spændingstypelignende hovedpine og tager ikke højde for patienter, der har en høj frekvens af migræne, men ingen anden hovedpine.

Materialer og metoder Patienter fra det danske hovedpinecenter og deres pårørende med ICHD-3 defineret kronisk migræne blev sammenlignet med patienter med højfrekvent episodisk migræne.

Danske registre blev brugt til at sammenligne den socioøkonomiske virkning i disse to grupper. En russisk undersøgelse blev anvendt til at bestemme generaliserbarheden af antallet af patienter, der opfyldte kronisk migræne og de foreslåede diagnostiske kriterier for kronisk migræne.

Resultat Der var ingen forskel i den demografiske profil mellem de to danske grupper. Antallet af livslange eller årlige forløb (p> 0,3), comorbide sygdomme eller selvrapporteret effekt af triptaner (p = 1) var ikke forskelligt. Patienter med højfrekvent episodisk migræne købte flere triptanere end patienter diagnosticeret med kronisk migræne (p = 0,01). Patienter med kronisk migræne fik tidligere pension (p = 0,00135), men adskiller sig ikke fra patienter med højfrekvent episodisk migræne med hensyn til sygedagpenge (p = 0,207), kontant­ hjælp (p = 0,139) eller rehabiliteringsydelse (p = 1).

Diskussion Patienter med højfrekvent episodisk migræne kan sammenlignes med patienter med kro­ nisk migræne med hensyn til kronicitet og handicap. Vi foreslår derfor at klassificere kronsik migræne som ≥ 8 migrænedage pr. Måned og se bort fra kriteriet for ≥ 15 hovedpinde­ dage pr. Måned. De foreslåede ændrede diagnostiske kriterier for kronisk migræne fordob­ lede antallet af patienter med kronisk migræne i både det danske og det russiske materiale.

Udvidelse af definitionen af kronisk ​​ migræne til også at omfatte patienter med højfrekvent episodisk migræne vil sikre, at patienter med betydelig sygdomsbyrde og uopfyldte be­ handlingsbehov identificeres og giver passende adgang til den række behandlingsmulig­ heder og ressourcer, der er tilgængelige for de der er diagnosticeret med kronisk migræne.

Konklusion Patienter med migræne på otte eller flere dage, men ikke 15 dage med hovedpine om måneden, er lige så handicappede som patienter med ICHD-3 defineret kronisk migræne.

De bør inkluderes i reviderede diagnostiske kriterier for kronisk migræne.

Pas på din kære hjerne Som nævnt findes der ingen mirakelpille, som tryller hukommelsen tilbage på et splitsekund.

Tid og tålmodighed er afgørende for at få hjer­ nen i omdrejninger igen. Hjernen skal nemlig – helt fysisk – genopbygges, fordi stressen har ødelagt den.

Jes Olesen skriver er at man skal overveje at ændre de diagnostiske kriterier således der ikke er krav om der udover 8 dage elller mere med migræne skal være 15 dage eller mere med almindelig hovedpine. Han be­ grunder det med at der er mange der har migræne i 8 dage eller mere, der ikke har anden hovedpine og at den gruppe er mindst lige så invalideret. F.eks. har de med højfrekvent episodisk migræne umiddelbart købt flere triptanere end de diagnosticeret med kronisk mi­ græne. Hvis man ændre kriterierne siger han at man bl.a. vil sikre dem samme behandlingsmuligheder som de der er diagnosticeret med kronisk migræne. Hvis man ændrer kriterierne vil antallet af de diagnosticeret med kronisk migræne fordobles.

Kilder: Karen Johanne Pallesens profil (AU) Janne Skakons Profil (KU)

Min tanke: Ovennævnte vil åbne dørene for at flere kan tilbydes behandling med f.eks. Aimovig samt Botox.

Professor Jes Olesen

5

Kæmpe kø af patienter må vente længe på ny, effektiv behandling – Skrevet af Maiken Skeem, Sundhedspolitisk Tidsskrift – Medicinrådet har siden april i år anbefalet den migræneforebyggende medicin Aimo­ vig (erenumab) til patienter med kronisk mi­ græne og skønner, at omkring 350 patienter vil være kandidater. Men i løbet af få måneder har det tal vist sig at være skudt langt under målet. Hundredevis eller tusindvis af patienter må nu stå i kø, for der er ikke ressourcer til at behandle dem. Alene i Region Hovedstaden er der i øjeblikket omkring 200 patienter i be­ handling, 50 har fået tid til behandling og 200 er på venteliste. Dansk Hovedpinecenter under Rigshospitalet skønner, at der kan være yder­ ligere helt op til 2000 af deres patienter, som vil være kandidater til behandlingen inden for det næste år.

Til kronikere I april godkendte Medicinrådet Aimovig og umiddelbart derefter begyndte man på land­ ets hovedpinecentre at tilbyde en mindre gruppe den nye, effektive behandling. Grup­ pen består af patienter med kronisk migræne (hvilket betyder, at de har hovedpine mindst 15 dage om måneden, heraf mindst otte dage med migræne), som har oplevet behandlings­ svigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét blodtrykssænkende præparat og et middel mod epilepsi. Aimovig er et af flere midler i et nyt behandlingsprincip, som for første gang er direkte målrettet migræni­ kere, og som går på at blokere effekten af et naturligt forekommende signalstof i hjernen, som hedder calcitonin gen-relateret peptid (CGRP).

Langt fra virkeligheden Medicinrådet har altså fundet frem til, at der findes omkring 350 danske migrænepatienter, som falder ind under de kriterier.

FAKTA

Tallet 350 er dog langt fra virkelighedens ver­ den, fortæller Lars Bendtsen, overlæge og en del af ledelsen på Dansk Hovedpinecenter.

Kravet om, at patienterne skal have afprøvet anden medicin, inden behandlingen tilbydes, anfægter han ikke – men han understreger, at langt flere patienter end de 350 falder inden

6

for kriterierne og vil have gavn af behandlin­ gen: ”Inden for den her gruppe af patienter har vi lige nu alene på Dansk Hovedpinecenter i Region Hovedstaden 200 patienter i behand­ ling, 50 patienter har fået en tid og yderligere 200 er på venteliste. Patienterne er naturligvis utilfredse med, at det går så langsomt, når be­ handlingen nu er godkendt og har vist sig at være effektiv,” siger han. Forklaringen er ifølge Lars Bendtsen, at budgetterne og ressour­ cerne ikke kan følge med presset: ”Vi har fået bevilliget midler til at ansætte én ekstra syge­ plejerske og ifølge vores beregninger vil det give os kapacitet til at behandle maksimalt 400 patienter i alt. Men vores umiddelbare vurde­ ring er, at et sted mellem 1000-2000 patienter kunne komme i betragtning til behandlingen i regionen. De falder inden for kriterierne, men må vente på grund af manglende resurser. Vo­ res mulighed er at synliggøre behovet fra flere resurser for vores ledelse,” siger han.

Også i Region Midtjylland mener man, at tallet 350 er alt for lavt sat. I øjeblikket har man her 50 patienter i behandling og cirka 50 på ven­ teliste, fortæller professor Flemming Winther Bach, klinikchef i smerte- og hovedpineklinik­ ken på Neurologisk afdeling på Aarhus Univer­ sitetshospital. Men ressourcerne er ikke fulgt med – heller ikke til dem, som allerede er i be­ handling, understreger han: ”Det betyder blot, at vi er nødt til at skubbe andre opgaver foran os og løbe endnu stærkere.”

15 dage er den magiske grænse En ud af ti migrænepatienter har kronisk mi­ græne. Ifølge Jakob Møller Hansen, som er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, så udgør den gruppe omkring 50.000 perso­ ner. Men man overser fuldstændig den helt store gruppe af migrænikere – nemlig dem med hyppig, episodisk migræne. De har mi­ græne mellem otte og 14 dage om måneden og falder derfor udenfor de fastsatte kriterier.

De får altså ikke muligheden for at blive be­ handlet med Aimovig, selv om der er doku­ menteret effekt af stoffet til alle grupper af migrænikere. ”15 dage er den magiske grænse,

• Hovedpineforeningen anslår at antallet af danskere, som lider af migræne er 640.000. Kun ca. 5000-6000 af dem behandles i dag på de danske hospitaler • En ud af ti migrænepatienter har kronisk migræne, hvilket be­ tyder, at de har mindst 15 dage om måneden med hovedpine • Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1,2 mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste • Det anslås, at sygdommen i Danmark er skyld i flere end 700.000 tabte arbejdsdage om året

og har man hovedpine 14 dage om måne­ den, så er man altså ikke så ’heldig’ at man kan komme i betragtning. Men gruppen af patien­ ter med hyppig migræne – som tæller i hvert fald 100.000, er ligeså påvirket i deres daglig­ dag af migrænen som de kroniske migræni­ kere. Det fastslås blandt andet i et helt nyt in­ ternationalt studie med dansk deltagelse, hvor man netop har undersøgt kronisk migræne i forhold til hyppig, episodisk migræne.

Vi ved også, at Aimovig og andre præparater med identisk virkningsmekanisme virker, og at der er noget, man kan gøre også for dem, som lider af hyppig migræne – men der er ikke noget tilbud til dem. Det opleves naturligvis både frustrerende og uretfærdigt, for den rette behandling kan gøre en afgørende forskel i de patienters liv,” siger han.

Ifølge Jakob Møller Hansen bliver langt stør­ stedelen af patienter med migræne udredt og tilset i almen praksis, og kun de kroniske patienter bliver henvist til behandling: ”Hvis gruppen af patienter med hyppig migræne blev henvist, så ville ventelisterne ganske en­ kelt eksplodere.”

Ulighed i behandlingen på tværs af landet Dertil kommer en ulige behandling på tværs af regionerne, som man i Dansk Videnscenter for Hovedpine har et særligt fokus på, under­ streger Jakob Møller Hansen: ”Man kan disku­ tere, om det er rationelt, at man udelukkende behandler for migræne på landets universi­ tetshospitaler, med lange ventetider til følge, når man ser på det høje antal af personer med migræne, og når det faktisk er en diagnose, som er nem at stille og en lidelse, som er re­ lativt enkel at behandle. Det er upraktisk for dem, som bor i landets mindre kommuner, og det vil uvilkårlig skabe en ulighed på tværs af befolkningen. I øjeblikket arbejder vi i Dansk Videnscenter for Hovedpine på at få et over­ blik over, hvor mange patienter, der rent faktisk bliver overset og altså ikke kommer i behand­ ling for deres migræne på grund af deres bo­ pæl,” siger Jakob Møller Hansen.

• I dag koster medicinen Aimovig 4000 kroner om måneden pr. patient - i dette er dog ikke indregnet den rabat, som medicinal­ virksomheden bag giver • Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden migræne. Det svarer til fem procent af alle besøg hos praktiserende læger • Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden migræne. Det svarer til ca. 14 procent af alle sygedage

Denne maske giver migræne, og forsøgspersoner tager den på i videnskabens tjeneste Både forskere og migrænikere ofrer deres fritid for at undersøge årsagen til den voldsomme hovedpine.

Af journalist Anne Ringgaard fra Et par gange om året får Faisal Mohammad Amin så voldsom migræne, at han absolut ingenting kan. Lyde og lys gør hovedpinen værre. »Hvis jeg har et af de voldsomme anfald og bøjer mig ned for at samle noget op, kan det føles, som om mit hoved skal eksplodere, når jeg trækker hovedet op igen,« siger Faisal Mohammad Amin, der er læge og ph.d. på Dansk Hovedpinecenter.

Manden i skanneren er en af de mange for­ søgspersoner, der deltager i projektet. Han har frivilligt meldt sig til at få fremprovokeret mi­ græne ved at indånde en mikroskopisk dosis kulilte gennem en specialdesignet maske. Før og efter migræne-anfaldet bliver manden skannet. Hashmat Ghanizada undersøger, om der kan spores fysiologiske ændringer på skan­ ningsbillederne af den migræneramte hjerne.

Faisal Mohammad Amin har en rimelig god fornemmelse af, hvad der fremkalder anfal­ dene. »Hvis jeg på en nattevagt har så travlt, at jeg hverken får aftensmad eller natmad, be­ gynder jeg at få halvsidig hovedpine. Efterhån­ den har jeg lært, at uanset hvor travlt der er, så kan jeg bare ikke arbejde i 10-12 timer henover natten uden at få noget at spise,« siger han.

»Tag en taxa til hovedpinecentret« Da vi går gennem kælderen under Glostrup Hospital til det skanningsrum, hvor forskerne fra Dansk Hovedpinecenter laver deres forsøg, er det mørkt. Det er først på aftenen. Alligevel er der ikke tegn på, at de forskere, vi taler med, er på vej hjem.

Migræniker forsker i migræne Faisal Mohammad Amin er migræniker. Derud­ over er han læge og forsker. En stor del af sin fritid bruger han på at finde ud af, hvorfor han selv og millioner af mennesker verden over ind imellem får afsindigt ondt i hovedet.

De fleste dage, når Faisal Mohammad Amin har afsluttet sin arbejdsdag som læge på ho­ vedpineklinikken, bliver han hængende på Dansk Hovedpinecenter for at forske uden at få løn for det. Ofte er det sen aften, før Faisal Mohammad Amin og kolleger fra centrets forskningsenhed går hjem.

Forsøgsperson får migræne af kulilte Også i aften, hvor Videnskab.dk besøger Faisal Mohammad Amin på centret ved Rigshospita­ let i Glostrup, ligger en forsøgsperson med mi­ græne i skanneren. Læge og ph.d.-studerende Hashmat Ghanizada overvåger skanningen.

Han er i gang med et projekt, hvor han under­ søger, hvad der sker i hjernen på personer, der får migræne, når de indånder kulilte – en gas, der opstår ved forbrænding, for eksempel når man griller på kul. »Det er velkendt, at kulilte­ forgiftning giver hovedpine. Men det er første gang, vi undersøger, hvad der sker i hjernen, og om karrene for eksempel ændrer sig, når migrænepatienter indånder gassen,« siger Hashmat Ghanizada.

For år tilbage, da Faisal Mohammad Amin lave­ de sin ph.d.-afhandling, sad han jævnligt ved skanneren på hovedpinecentret om natten.

Han afprøvede en ældgammel og udbredt teori om, at migræne opstår, fordi hjernens blodkar udvider sig. Undersøgelsen krævede, at Faisal Mohammad Amin skannede et stort antal patienter, mens de havde spontane mi­ græneanfald. Derfor gav han sit private tele­ fonnummer til patienter, der havde meldt sig til forsøg, og sagde til dem, at de kunne ringe til ham døgnet rundt.

Ofte ringede forsøgspersonerne om natten, når de kunne mærke, at et migræneanfald var på vej. »Tag en taxa ind på hovedpinecentret,« sagde Faisal Mohammad Amin til dem.

Nogle af forsøgspersonerne havde så voldsom migræne, at de kastede op inde i skanneren, husker han. »Vi skannede næsten 70 patienter på fire år. Det var da ikke altid sjovt at skulle køre her ind klokken tre om morgenen og starte skanneren op, men det var nødvendigt for at få skanningsbilleder af patienter, der hav­ de spontane migræneanfald, som ofte opstår om natten,« siger Faisal Mohammad Amin.

Migræne-myte blev dræbt Belønningen for de mange nattetimer ved skanneren kom, da resultatet af Faisal Moham­ mad Amins eksperiment blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Neuro­

logy, som er et af verdens mest anerkendte neuromedicinske tidsskrifter.

Faisal Mohammad Amins forskning viste, at der ikke er hold i teorien om, at smerten ved migræne skyldes, at hjernens blodkar bliver udvidet. I 2013 var resultatet nomineret til Videnskab.dk's pris 'Årets Danske Forsknings­ resultat'. »Der er en masse teorier om migræ­ ne. Nogle har eksisteret i over 100 år, men det er først indenfor de seneste år, at vi har været i stand til at afprøve, om de holder vand, fordi vi har fået den rigtige skanningsteknologi,« siger Faisal Mohammad Amin.

På skanningsbillederne leder forskerne efter ændringer i hjerneaktiviteten, i hjernens ener­ gimetabolisme, i blodgennemstrømningen og en række andre neurobiologiske faktorer, der kan tænkes at være forbundet med migræne.

Et formål med centrets forskning er at finde biomarkører – kendetegn i hjernen på patien­ ter med migræne. Hvis de finder biomarkører, kan de bedre stille en diagnose og skræddersy behandling til de enkelte patienter, afhængigt af hvilken type migræne de har. »Men det sker ikke med et enkelt studie. Migræne er en kom­ pleks sygdom. Migræneanfald har forskellige årsager og udarter sig forskelligt hos forskellige patienter,« siger Faisal Mohammad Amin.

Forskerne fremmaner synsforstyrrelser Sidste år var det en anden af centrets ph.d.studerende, læge Nanna Arngrim, der bragte migrænevidenskaben et lille skridt videre.

Nanna Arngrim undersøgte en særlig type migræne, hvor man får synsforstyrrelser, også kaldet aura. Migræne med aura-symptomer har hidtil været nærmest umulig at undersøge, mens anfaldene står på, for synsforstyrrelserne varer ikke særlig lang tid. »Aura-anfald varer typisk mellem fem minutter og en time, så det er nærmest umuligt at få fat i patienterne og få dem skannet, mens de har et anfald. Derfor har man ledt efter en metode til at fremprovo­ kere symptomerne, så man kan skanne patien­ terne, mens de har aura,« siger Nanna Arngrim.

I studiet lykkedes det Nanna Arngrim at frem­ provokere synsforstyrrelser, der som regel kommer forud for et migræneanfald, hos

7

fem patienter ved at få dem til at trække vejret gennem en maske, hvor de får tilført mindre ilt, end der normalt er i luften. Ligesom hvis man befinder sig højt oppe på et bjerg. Nu kunne hun skanne patienternes hjerner, mens de havde anfald og dermed få helt ny viden om migræne med aura.

Patienterne er forskellige Skanningerne viste, at de fem patienter havde forskellig aktivitet i hjernen afhængigt af, om deres syn var helt væk i dele af synsfeltet, eller om de så flimmer og lysglimt. »Det tyder på, at der er flere undergrupper af patienter med aura-symptomer, og måske skal vi behandle de to grupper på forskellige måder,« siger Nanna Arngrim om resultaterne, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Annals of Neurology.

Nana Arngrim og Faisal Mohammad Amin er bare to af de mange forskere fra Dansk Hoved­ pinecenter, der i de senere år har fået publice­ ret opsigtsvækkende resultater om migræne i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. De unge forskere giver deres vejleder, den globalt anerkendte migræne-forsker Messoud Ashina, der er professor i neurologi ved Københavns Universitet og netop er blevet valgt som præsident for det Internationale Hovedpine Selskab (International Headache Society), en del af æren for centrets succes.

Forskere har brug for at fremprovokere migræne Metoder til at fremprovokere hovedpine hos patienter, som den Nanna Arngrim har udvik­ let, er yderst værdifulde i migræne-forsknin­ gen. For hvis forskerne ikke kan fremkalde an­

fald hos forsøgspersoner, er de helt afhængige af, at patienter kommer ind for at blive skannet, mens de har lammende hovedpine.

Det er besværligt at være afhængig af de spontane migræneanfald, erfarede Faisal Mohammad Amin, da han lavede sin ph.d.. »Det er svært at få folk til at komme herind med et bragende migræneanfald. Det er rarere for alle, at de kan komme ind på en fri­ dag, få lavet en skanning, få fremprovokeret et migræne­anfald for eksempel via en maske eller en injektion, få et anfald og så blive skan­ net igen. Vi kan styre situationen og give me­ dicin, så anfaldene stopper efter et par timer,« siger Faisal Mohammad Amin.

Det er en svær tid for hovedpine/ migrænepatienter, men der er nogle ting du selv kan gøre...

Som Speciallæge i almen medicin, og ejer af en akupunktur-klinik, har jeg stor forståelse for Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Derfor har jeg midlertidigt lukket min klinik, af hensyn til risiko for unødig spredning af coronavirus.

Men det er ikke uden omkostninger - for patienterne!

Jeg arbejder ud fra en opfattelse af, at hoved­ pine/migræne ofte stammer fra små infiltra­ tioner i muskulaturen i ansigt, nakke og hals.

Disse infiltrationer skaber irritative tilstande i muskulaturen, som giver smerte, træghed og tunghedsfornemmelse.

Muskelinfiltrationerne opstår typisk p.g.a. en statisk belastning, d.v.s. en belastning hvor musklen er i konstant spænding, men ikke trækker sig hverken sammen eller strækkes.

Men det kan også være på baggrund af gen­ tagne ensartede bevægelser.

Spændingen i muskulaturen opstår om da­ gen, når vi presses for meget. Skuldrene kom­ mer typisk op til ørerne og vi bider tænderne sammen. Det kan også komme af, at vi sidder for meget foran en skærm og arbejder med mange gentagne bevægelser og statisk ak­ tivitet. Men ofte spænder vi også om natten.

Her skulle vi helst “lade batterierne op” og sove godt. Men i stedet kan vi have tendens til at ligge og spænde i ansigtsmusklerne, ved at bide tænderne sammen. Det er uhensigts­

8

mæssig, men kroppen gør det alligevel. Dette giver en dårlig søvnkvalitet og hyppig og for tidlig opvågnen.

Med akupunkturen holdes musklerne mere af­ slappede, og nålene dæmper og fjerner irrita­ tionen i musklerne. Som konsekvens heraf får patienterne mindre hovedpine og migræne.

Nogle patienter bliver frie for deres hoved­ pine/migræne over lang tid, og hos nogle kommer den aldrig tilbage. Men mange har brug for gentagne behandlinger, da de ge­ nerelt set har tendens til at spænde op i mu­ skulaturen. Det kan være at p.g.a. belastninger fysisk og psykisk på arbejde eller hjemme. Det kan også være på baggrund af problematikker, som ligger helt tilbage i opvæksten.

Disse patienter, som har behov for forebyg­ gende behandling i form af akupunktur, er dem, som kommer til at være påvirkede af nedlukningen p.g.a. coronakrisen. De vil lang­ somt begynde at opbygge spændinger igen, og det kræver ekstra behandlinger i starten, for at få dem på “ret køl” igen, specielt hvis krisen kræver nedlukning over flere måneder.

Men “fat mod”, der er ting man som hovedpine/migrænepatient selv kan gøre: • Lav udstrækningsøvelser for ansigtet hver dag. Det tager kun kort tid, men det virker.

Træk underkæben ned, så munden åbnes

så meget du kan, og hold trækket i mange sekunder. Arbejd med at strække dit ansigt ud på flere måder og find måske selv frem til, hvor trækket for dig er bedst. Der er mange muskler i ansigtet, men den vigtigste er den store tindingemuskel “Temporalis” samt kæ­ bemusklen “Masseter”. Man ser virkelig tosset ud, når øvelserne laves, men det er effekt­ fuldt. Gør det f.eks. når du vasker hænder el­ ler kører bil - Her er der ingen som kan se dig • Få masser af frisk luft. Det frisker ansigt og hoved op, og virker afslappende på musku­ laturen. Gør også noget ud af trække vejret igennem næsen når du er ude. Næseslimhin­ den kan have en sammenhæng med hoved­ pine/migræne - efter min mening • Gåture, det gør, at du kommer af med stress og klarer tankerne. Du bliver mere rolig, og får en bedre søvn • Hvis du arbejder hjemme, så husk at sidde ordentligt på stolen. Dette gøres bedst ved, at tage knæene godt ud til siden (fjern gerne armlæn). På denne måde retter du op i læn­ den, og skuldrene falder mere tilbage • Generelt set: Ret dig op og “put skuldrene ned i baglommen” • Se kun nyheder en gang om dagen Rigtig god fornøjelse og godt helbred til alle!

Med venlig hilsen Mette Jensen, Speciallæge i almen medicin Doktor Jensen Akupunkturklinik

LÆSERBREVE Jeg har fået Aimovig de seneste 7 måneder.

Før Aimovig har jeg været hele møllen igen­ nem med div. Medicinske præparater og BOTOX. Desværre uden nogen rigtig effekt.

Jeg havde mere eller mindre opgivet håbet at nogen sinde at få et normalt liv. Før Aimovig havde jeg mellem 15-20 anfald om måneden + daglig hovedpine. Noget der i den grad er invaliderende, og bl.a. har medført at jeg har været sygemeldt fra mit job som pædagog de seneste 8 måneder.

Da jeg fik tilbudt Aimovig var jeg igen håbe­ fuld. Jeg startede ud med 70 mg i September og oplevede en mindre reduktion i mine an­ fald. I oktober blev min dosis øget til 140 mg.

Her har jeg oplevet en lidt bedre effekt. Jeg har på nuværende tidspunkt omkring 10 an­ fald om måneden. Altså omtrent en halvering.

De anfald jeg får nu, opstår især i forbindelse med menstruation og ændring i mine hormo­ ner og der arbejdes nu på en løsning der evt. kan "styre" disse og forhåbentligt får jeg min­ dre anfald og hovedpine.

Jeg oplever heldigvis ikke de store bivirkninger fra Aimovig. Oplever som mange andre hård mave/ forstoppelse de første uger efter ind­ sprøjtning. Der ud over oplever jeg lidt mund­ tørhed, men ellers er der intet at bemærke på nuværende tidspunkt. Jeg godt kan være bekymret for, at der vil opstå bivirkninger på længere sigt, da produktet er nyt og ingen

Vi vil opfordre jer til at skrive et læserbrev til os med de oplevelser I har af både godt og ondt. Fx. Hvordan får I en hverdag til at hænge sammen, når man har arbejde og børn der skal passes. Vi kan alle lære noget af andres erfaringer. Send et skriv på post@hovedpineforeningen.dk senest den 1.7 så kan det komme med i august udgaven. endnu kender til den del. - men på den anden side er jeg nærmest villig til at prøve hvad som helst for at undgå de mange anfald, da det i den grad påvirker min livskvalitet og familieliv i negativ retning.

M.V.H. Helle V. I december 2019 tog jeg på Dansk Hovedpine­ center i Glostrup for at hente det nye "vidun­ dermiddel" mod migræne, Aimovig. Aimovig skal injiceres og kommer derfor i en lille sprøjte ikke meget ulig dem, der bruges til diabetes­ patienter. Den første indsprøjtning fik jeg alle­rede den dag på Hovedpinecentret un­ der supervision af en sygeplejerske. Jeg fik to indsprøjtninger mere med hjem, én til januar og én til februar. Aimovig skal tages én gang om måneden, hvilket gør det til et meget overskue­ligt præparat.

Min umiddelbare første reaktion på indsprøjt­ ningen var, at jeg blev meget svimmel i kort tid og følte mig en smule omtumlet. Det før­ ste døgns tid eller to oplever jeg desuden en meg­et almindelig bivirkning i form af forstop­ pelse det var heldigvis ikke slemt, og det gik hurtigt over. Jeg bliver også kortvarigt meget ophedet, men også det går hurtigt over.

Det er virkelig nemt at bruge sprøjten. Den er så smart lavet, at man på intet tidspunkt ser nålen, der prikkes ind i huden. Man kan dårligt mærke stikket, og det er bestemt til at have med at gøre, når der kun skal indsprøjtes én

gang om måneden. Siden da har jeg taget en sprøjte mere både i januar og i februar. Deref­ ter skal jeg tilbage på Hovedpinecenteret og hente de næste tre sprøjter og diskutere ef­ fekten.

Jeg kan se af min hovedpinedagbog, at jeg har lidt færre migræneanfald om måneden end sædvanligvis. Normalt har jeg omkring ti-tolv svære migrænedage, mens resten er almindelige hovedpinedage; nu er der et par stykker mindre. Men effekten af Aimovig synes jeg er mere udtalt i form af mindre voldsom­ me anfald. Og så kan jeg tydeligt mærke en forskel de første par dage efter jeg har taget Aimovig versus i slutningen af måneden, når jeg skal til at tage en ny sprøjte. Det er helt tyde­ligt for mig, at effekten er bedre lige efter en indsprøjtning.

Alt i alt er Aimovig meget nemt at tage og selvom jeg ikke føler en overvældende effekt (endnu) af stoffet, så er der klart en bedring at spore. Selve forløbet hos Hovedpinecenteret i Glostrup har også været rigtig godt, og der bliver løbende fulgt op både ved fremmøde, i spørgeskemaer og over telefonen.

Jeg 30 år gammel og lider af kronisk migræne (altid højresidig) uden aura samt Hortons hovedpine.

M.V.H. Simone simone.engbo@gmail.com

Her kan I læse om Sara der har fået en hjælpehund. Er der nogen af jer der kender det?

Ikke bare noget man siger, at hunden er menneskets bedste ven. Har selv haft en gravhund i 15 år.

Når jeg havde migræne veg den ikke fra min side, hunde mærker straks når der er noget i vejen med dens herre.

Jag är medlem i Svenska Huvudvärksförbundet och vill gärna dela med mig av goda nyheter från Sverige. Det finns ett nytt medicinskt hjälpmedel för patienter som lider av svår huvudvärk. Svenska Bruks­ hundsklubben (SBK) som har regeringens uppdrag att utbilda och kvalitetssäkra alla assistanshundar i Sverige (via Myndigheten För Delaktighet), har examinerat Sveriges första medicinskt alarmerande assistanshund för migrän och Horton. Jag undrar om det här kan vara intressant att dela med era läsare i er medlemstidning? Jag tycker det skulle vara fantastiskt om fler svårt funktionsnedsatta fick samma hjälp som jag. Jag har bifogat ett sammandrag på engelska ifall min svenska är svår att förstå. Om det är intressant att dela så har jag såklart bilder och kan förklara mer hur det "fungerar i praktiken", både utbildningen och hundens specifika uppgifter.

Allt gott! Sara Brodén Scharfenort med assistanshunden Pascha

I am a member of the Swedish Headache So­ ciety and want to share some feel good news from Sweden. There is a new medical aid for patients suffering from severe headache. The Swedish Working Dog Association (SBK) has the government's mission to educate all assistance dogs in Sweden, via the "Swedish Agency for Participation". They ex­ amined Sweden's first medical alert assistance dog for migraine and cluster headache in October 2019. I wonder if you think our story would be interesting to share with your members in the Headache Journal? I think it would be fantastic if other patients suffering from se­ vere headache could look in to this possibility. I attached a brief sum­ mary of our story to this email. If you think this could be interesting reading for your members, I can of course answer more specific ques­ tions and explain in detail how this medical aid "works".

Kind Regards, Sara 9

RABAT

Alle medlemmer af Migræne & Hoved-­ pineforeningen kan nu få rabat hos følg­ende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne­foreningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut Sø­ borg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlemmer.

Oplys medlemsnr.

Tlf. 23 65 12 30 · mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk Bevægelsespædagog og akupunktør 5 behandlinger til 4 behandlingers pris - 1. gang betales 550 kr.

Tlf. 60 18 56 40 · www.klinik-lyspunkt.dk, www.dagenslyspunkt.dk FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 22 12 05 70 Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43 Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer.

Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching. ostermannmark@gmail.com

Hypnose og NLP v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf: 60 51 20 62 Mail: kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner.

Hypnose er et rigtig godt redskab til at af­ hjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjæl­ pe dig, er du velkommen til at ringe til mig - det er gratis!

Se mere på www.christinepackness.dk Psykolog, Sjælland Aut. psykolog og specialist i psykoterapi Dorte Kjeldgaard tilbyder hver 7. samtale gratis for foreningens medlemmer Tlf.: 6083 0567 Se mere på www.dortekjeldgaard.dk Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturologi.

Galten/Skanderborg. RAB registreret akupunk­ tør Anne Mølgaard. 50 % rabat på første be­ handling til foreningens medlemmer.

Tlf. 60 22 05 19 Mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk Klinik for Fysioterapi: MULLIGAN.DK Effektiv behandling af hovedpine, vha. aktiv mobilisering af nakke og ryg.

Autoriserede fysioterapeuter med mange års erfaring. Hørsholm Hovedgade 49, 2.sal.

2970 Hørsholm. Kontakt: Stine Meidell Niel­ sen: Tlf. 22 95 21 62 · mail: stine@mulligan. dk. Dorte Mølsted Olsson: Tlf. 40 87 38 66 · mail: dorte@mulligan.dk. Lena Christiansen: Tlf. 53 55 44 30 · mail: lena@mulligan.dk.

Medlemer af hovedpineforeningen får 100 kr. i rabat på første konsultation.

(Normalpris 600kr).

Tibetansk nakke/reflexterapi samt Zoneterapi Ved Zoneterapeut og massør Dorte Berg TH. Nielsens gade 79, 7400 Herning www.herningzone.dk tlf. 20532555 Dorte har god erfaring med nakke/kæbe­ spændinger og hovedpine. Dorte giver 5% rabat til foreningens medlemmer.

Kinesisk læge Billy Huang RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piske­ smæld, diskusprolaps og frossen skulder.

Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling. Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56 Neurofeedback ved Ronn Rasmussen kan afhjælpe stress, depression, indlærings­ vanskeligheder og hovedpine. Bor i Ejby. www.neurofeedback-ronn.dk Tlf. 23238606.

Medlemstilbud en QIK-test kr. 400,(normalpris 600,-) Gratis socialrådgiver og p ­ sykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet.

Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under infor­ mation og medlemsfordele.

Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50,- rabat

HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuck­ ert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31

Skriv testamente – og støt Migræne & Hovedpine­foreningen...

Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere. Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbred­ else, men alt koster penge. Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpine­foreningen i dit testamente. En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpine­patienters fremtid.

10

Vi anbefaler

Eller kontakter

at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.

Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!

Kontaktpersoner Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 52 40 74 37 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com

Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Solveig Madsen Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com

Studerende: Lærke Thybo Møllevangsalle 157b, 9., 2 8200 Århus N Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 31 41 38 27

Tlf. 86 32 27 32

Tlf. 30 87 18 51

Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com

Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.

Hovedpine og kost

15. september 2020, kl. 18.00-20.00 Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup Hovedpine og kost med Phd og forsker Anette Sams. Et foredrag, som er baseret på forskningsresultater og blottet for sundhedsreligiøse retninger. Anette Sams forklarer med en logisk tilgang, hvordan vi hver især kan træffe små valg med stor effekt på vores daglige velbefindende og sundhed. Hun har som ung forsker beskæftiget sig indgående med forståelsen af migræne og vil i dette foredrag dele sin viden og inspirere os til, hvordan vi kan hjælpe os selv til at håndtere migræne samt hovedpine i det daglige.

Tilmelding til Jette Bach tlf. 2728 4407 eller jettebach777@gmail.com Pris for medlemmer kr. 75,- ikke medlemmer kr. 125,Hvis der fortsat er ledige pladser, får du oplyst nummer på mobilepay.

Du er først tilmeldt, når du har betalt.

Anette Sams, PhD og forsker

11

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Årets Årets Produkt Produkt 2017 2017

KOMPROMISLØS KOMPROMISLØS K VALITE T K VALITE T

Magnesium+300 Magnesium+300 fra fra Biosym Biosym løb løb med med titlen, titlen, som som Årets Årets Produkt Produkt 2017 2017 på på grund grund af af den den meget meget positive positive feedback feedback fra fra kunderne. kunderne.

Produktet Produktet prises prises for for sin sin meget meget effektive effektive virkning! virkning!

OmniQ10 OmniQ10 Energy Energy Kapslen Kapslen ii OmniQ10 OmniQ10 Energy Energy har har ii forsøg forsøg påvist påvist en en imponerende imponerende stabilitet stabilitet af af Q10-indholdet Q10-indholdet målt målt over over minimum minimum 24 24 måneder måneder og og har har påvist påvist op op til til 32 32 % % bedre bedre optagelighed optagelighed sammenlignet sammenlignet med med Q10 Q10 ii standard standard gelatine gelatine kapsler, kapsler, som som den den tidligere tidligere OmniQ10 variant variant var. var.

OmniQ10 BIOSYM A/S BIOSYM A/S

I I

T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5 T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5

I I

INFO@BIOSYM.DK INFO@BIOSYM.DK

I I

W W W. B I O S Y M . D K W W W. B I O S Y M . D K