April · 01-21
Gode råd
DEN GODE HISTORIE
FRA PSYKOLOG
FORSKNING
PRIS TIL JES OLESEN
GENERALFORSAMLING KØNSDISKRIMINATION I SYGDOMSBEHANDLING
www.hovedpineforeningen.dk
Formandens indlæg Kære medlemmer Så gå vi foråret i møde og vi håber bestemt det må lysne, det har været noget af en nyser det sidste ½ år. Vi havde bestemt troet, at vi kunne holde vores foredrag i Aarhus den 25. marts, men sådan skulle det ikke gå. Vi får da lært at holde online foredrag, det er ikke så ringe endda. Vi har afholdt tre online cafemøder og vi planlægger at lave nogle gåturer forskellige steder i landet, nu hvor man igen må mødes flere, når det afholdes udenfor. Der er i Dk behandlet 776 patienter med Botox tal fra januar 2021, heraf er der behandlet 400 i Glostrup. Der har naturligvis været nogle der stoppede, fordi de ikke har haft effekt. Men de fleste har stabil effekt og er i vedvarende behandling. Ca 50% har effekt af behandling og fortsætter efter de første 2-3 behandlinger. Men desværre der er lange ventelister til både Botox og CGRP antistof behandling. Det er vores håb at CGRP behandlingen må komme ud til de privat praktiserende neurologer, det kan tage toppen af ventelisterne. Der er sket lidt nyt i foreningen siden sidst. Vi har ansat en journalist 15 timer i ugen,
hun hedder Anna Franziska og er også selv hovedpinepatient, så hun ved hvad det vil sige at have hovedpine. I kan se flere artikler som Anna har skrevet. Vi er kommet på Instagram og en ny facebookside som hedder: Samtalegruppe for patienter med alle former for hovedpine. På denne side kan alle skrive om deres hovedpine og få gode råd hos hinanden. Har I et emne I gerne vil have taget op, så skriv til os på post@hovedpineforeningn.dk så ser vi om det er noget, vi kan gøre for jer. Vi takker alle jer der støtter os som gave giver. Pengene er brugt til bl.a. forskning med D-vitamin og B12 for hovedpinepatienter på Aalbog Universitetshospital, medicinfremkaldt hovedpine og vi støttede også Susanne Lønne med forskning om børn og kiropraktik i kan læse om hendes afhandling her i bladet. Endvidere har vi støttet Master of Hedache Disordes så flere kan blive uddannet og hjælpe med behandling af hovedpinepatienter. De varmeste hilsner, Hanne Johannsen Formand
Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Maren Eriksen Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 28 40 83 42 • mareneriksen@yahoo.dk Bestyrelsesmedlemmer Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
GAVER DER GAVNER
Jette Bach Sigridsvej 1, 1. tv. 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com
Vi er § 8A godkendt hos SKAT hvilket vil sige at alle som sender min. kr. 200,- til os får skattefradrag. Dette gøres ved at I går ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og opret jer under gavegivere med CPR nr. så bliver beløbet automatisk ind berettet ved årsskiftet. Er der nogen der ikke har lyst til at oplyse CPR nr. kan beløbet indbetales på mobilepay 65571 husk at skrive gavebidrag.
Lærke Thybo Enghavevej 2, 2.TV, 7500 Holstebro Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 L æserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve. Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.) Anna Franziska
Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer august 2021. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. juli 2021, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk. Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464
CVR-nr: 25277910
Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen 2
Husk at betale kontingent og opret jer gerne på betalingsservice, det sparer os for penge og ekstra arbejde
Suppleanter Bente Lauridsen Parallelvej 4, 6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 • bml@bbsyd.dk Malene Boel Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg Tlf. 51 95 51 55 • malenebboel@gmail.com Revisor Connie Nielson Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com
”Uden smertestillende ville jeg ikke komme igennem dagen” Iført sin hvide morgenkåbe og med søvn i øjet sjokker hun ud i køkkenet, tænder elkedlen og smider to Treo brusetabletter i et halv glas Af journaliststuderende Joakim Søgaard Sørensen vand. Mens hun venter på kogt vand og en smertestillende citrusdrik, åbner hun vinduerne i soveværelset, der drukner i kondens, børster tænder og tager tøj på. Sådan begynder de fleste af Julie Sølvbergs morgener. Af journaliststuderende Joakim Søgaard Sørensen Julie Sølvberg er 23 år og studerer til sygeplejerske. Hun lider af kronisk hovedpine. Smerterne begyndte allerede i hendes tidlige teenageår og kommer fra spændinger i nakken. Den smertestillende medicin hjælper hende med at leve en tilværelse som de fleste andre på hendes alder. Maks 10 dage per måned Hun har dækket det smalle, sorte spisebord med lærebøger, kaffe, en Macbook computer og et hæfte til noter. Gardinerne er rullet for, og lokalet er oplyst af et kunstigt, gulligt lys. Hun snakker til computeren, hvor hun via en Zoom-forbindelse diskuterer anatomi, mikrobiologi, fysiologi og andre sygeplejefaglige områder med sin studiegruppe. Hun virker upåvirket, og forklarer, ”Treo’erne er begyndt at hjælpe, så nu er det fint”. På den aflange, cylinderformede Treobeholder, står der, ”Bør højst anvendes i 10 dage per måned”. Julie Sølvberg er klar over, at hendes forbrug af smertestillende er dårligt for hendes helbred, men for hende er den ligeså vigtig som mad og vand. ”Uden smertestillende ville jeg ikke komme igennem dagen”, siger Julie Sølvberg, mens hun ryster på hovedet. Det mener formanden for Migræne og Hovedpineforeningen Hanne Johansen dog er problematisk. ”Det gør ondt værre at tage smertestillende i det omfang. Man skal lade sig afgifte.”, fortæller hun, før hun uddyber, ”Tager man smertestillende i mere end 15 dage om måneden over en periode på 3 måneder, ender man med en medicinsk fremkaldt hovedpine”. Hvad er alternativet? Julie Sølvberg får et afbræk i undervisningen, og rejser sig med et suk fra spisebordet. ”Jeg skal have noget at spise”, udbryder hun, og leder efter en gryde i et underskab. Maden er
en måde, hvorpå hun kan styre hovedpinen uden hjælp fra smertestillende medicin. Og selvom de fleste mennesker ville få hovedpine af mangel på mad, så fylder tanken meget hos Julie Sølvberg. ”Jeg er altid meget opmærksom på de små ting, som kan forværre eller fremprovokerer min hovedpine”, fortæller hun, mens hun strækker sig efter æggene øverst i køleskabet. Hanne Johansen forstår godt, hvorfor mange unge mennesker med kronisk hovedpine føler sig nødsaget til at tage smertestillende medicin”, Det er rigtig svært for disse unge, at få deres hverdag til at hænge sammen”, fortæller hun. Hun mener dog, at de unge skal hjælpes bedre, når de rækker ud, ”Mange oplever, at deres hovedpine ikke bliver taget alvorligt”. Julie Sølvberg har været ved læge af flere omgange. Mange gange uden udsigt til videre behandling. Men nu har tandlægen fået mistanke om, at nakkespændingerne stammer fra et skævt bid, og hun står muligvis overfor et kirurgisk indgreb. ”Jeg er bare glad for, at der sker noget nu”, fortæller Julie Sølvberg håbefuldt. Facadens pris Der står ikke brugt service på køkkenbordet, puderne i sofaen er puffet og placeret, skoene står på hylder ved hoveddøren, og Julie Sølvberg er frisk, grinende og aktiv i samtalen med sin studiegruppe. På overfladen er det umuligt at gennemskue, at hun lever med en invaliderende ledsager. ”Det er faktisk næsten facaden, der er det værste. Jeg siger jo ikke: ”Hej, jeg hedder Julie, og jeg lider af kronisk hovedpine”, når jeg møder nye mennesker. Jeg lader altid som om, der ikke er noget – og det er hårdt”, fortæller hun. Ifølge Nationalt Videnscenter for Hovedpine lider 770.000 danskere af migræne eller hyppig hovedpine, og 3% af danskerne oplever kronisk hovedpine, hvilket vil sige, at de har hovedpine mere end 15 dage om måneden.
For to tredjedele af dem med kronisk hovedpine er det medicinen, der er årsagen. Studiedagen er gennemført, og Julie Sølvberg smider sig på sofaen. Hun hiver et gråt uldtæppe over sig, så kun ansigtet er frit, og synker ned i de puffede sofapuder. ”Lige nu er det uvisheden, der er det værste. Jeg ved ikke om hovedpinen kommer om en time, efter aftensmaden eller, hvis jeg er heldig, først i morgen tidlig”. Hun er ret sikker på, at hun kommer til at tage smertestillende igen i aften – det plejer hun nemlig. ”Jeg vil jo så gerne være fri for de smertestillende, men jeg føler ikke, at jeg har nogen alternativer”, sukker hun.
Dette er et eksempel på hvor slemt det kan gå, når en hovedpinepatient får at vide gå hjem og tag nogle tabletter, du fejler ikke noget. Der skal stadig meget mere viden og oplysninger til. Det Julie gør ved at tage alle disse tabletter er, at hun får endnu mere hovedpine. Hun er endt i en medicinfremkaldt hovedpine og skal have en medicinsanering, så vil hun opleve, at hun får det meget bedre. Vi håber hun får hjælp gennem hendes tandlæge, der er som regel altid en grund til en voldsom hovedpine, men den kan være svær at finde. I artiklen kan vi også læse hvad Julie udtaler: Jeg gør som ingenting, når folk spørger hvordan jeg har det. Det gør rigtig mange med hovedpine og måske derfor, der er så lidt fokus på denne sygdom. Vi vil helst ikke have at den er der - og gør som ingenting, men dermed er vi med hovedpine også med til at skjule vores sygdom. Det er ikke morsomt at leve med et usynligt handicap, men vær åben om sygdommen, som rammer så mange af os og som koster samfundet så mange penge i tabt arbejdsfortjeneste. For ikke at tale om de menneskelige faktorer. Migræne alene er Danmarks 3. største sygdom og koster samfundet 1,4 milliard i tabt arbejdsfortjeneste. Hanne Johannsen.
3
Ny forskning i behandlingen af medicinoverforbrugshovedpine Et overforbrug af smertestillende- og/eller anfaldsmedicin i en længere periode kan forværre hovedpine. Behandlingen er totalt ophør med den forårsagede medicin i mindst to måneder og de der har gennemgået en medicinsanering ved, at det sjældent er uden symptomer som hovedpine, kvalme, opkast, tristhed og influenzalignende symptomer. Men nu er der ny forskning på området, der kan afhjælpe den svære saneringsperiode.
Fra mystisk lidelse til kendt sygdom – dansk forsker vinder stor pris for migræneforskning
Skrevet af Hovedpinesygeplejerske, Maren Eriksen Et forskerteam tilknyttet Dansk Hovedpinecenter har netop offentliggjort et studie*, med Læge og Ph.D. Louise Ninett Carlsen som førsteforfatter. I studiet sammenlignede man tre forskellige behandlingsmetoder ved medicinoverforbrugshovedpine. I den ene metode, som vi kender her fra Danmark, fjernede man alt smertestillende medicin og tilbød hjælp af nødmedicin og psykologisk støtte. Ved den anden metode, som bl.a. til dels praktiseres i USA, så man bort fra overforbruget og tilbød opstart af forebyggende behandling samtidig med det eksisterende overforbrug og ved den tredje og sidste metode, der ofte anvendes i Sydeuropa, medicinsanerede man patienterne for alt smertestillende og opstartede samtidig forebyggende behandling. Alle metoder viste sig at have effekt, men overraskende viste studiet, at det ikke var den gængse metode i Danmark, der viste sig at være den mest effektive, men derimod metoden med medicinsanering kombineret med opstart af forebyggende behandling samtidig. Det var som udgangspunkt ikke det resultat man havde forventet. Da studiet er ret overbevisende, har man allerede taget konsekvensen på Dansk Hovedpinecenter og er begyndt at introducere resultatet af studiet hos patienter med medicinoverforbrugshovedpine og dermed tilbyde forebyggende behandling samtidig med medicinsanering. Desuden har man medtaget metoden i det nye referenceprogram for hovedpine, der er behandlingsvejledningen af hovedpine for fagfolk, således at metoden kan blive taget i brug andre steder end Dansk Hovedpinecenter. Fremadrettet ser det derfor ud til at den svære saneringsperiode ved medicinoverforbrugshovedpine, kan være lidt mere overskuelig.
Læge og Ph.D. Louise Ninett Carlsen
Medicinoverforbrugshovedpine er en hovedpine man kan få, hvis man i forvejen er kendt med hovedpine og indtager mere smertestillende- og/ eller anfaldsmedicin end det anbefalede. For at få diagnosen medicin overforbrugshovedpine skal man i en periode på 3 måneder eller mere haft hovedpine i 15 dage eller mere.
For at undgå medicinoverforbrugshovedpine anbefaler man: • Almindeligt smertestillende medicin (f.eks. Panodil, Ibuprofen) i mere end 14 dage pr. måned • Anfaldsmedicin (triptaner f.eks. Sumatriptan) i mere end 9 dage pr. måned (max. 2 tabletter i døgnet) • Kombinationsmedicin (f.eks. Treo, Kodimagnyl) i mere end 9 dage pr. måned • Stærk smertestillende medicin (f.eks. Kodein, Morfin) i mere end 9 dage pr. måned Hvis man synes det er svært at huske, er en god huskeregel at man ikke må tage smertestillende medicin og/eller anfaldsmedicin mere end 2 dage om ugen (svarer til 9 dage om måneden). * https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32453406/
4
Sammen med tre andre udenlandske forskere modtager professor Jes Olesen prisen for mere end 40 års forskning, der har ført til nye behandlingsmuligheder. Da Jes Olesen i slutningen af 1970’erne for alvor sporede sig ind på sit forskningsfelt, betragtedes migræne nærmest som en form for Psykisk lidelse. At det ikke handler om dovenskab eller hysteri, men at smerten i hjernen har en biologisk årsag, som kan behandles målrettet. Bag forskningen står særligt fire forskere, som udover Jes Olesen tæller Lars Edvinsson fra Sverige, Peter Goadsby fra Storbritannien og Michael Moskowitz fra USA. Tilsammen har de frembragt så meget ny viden om migræne og hovedpine, at de modtager hjerneforskningsprisen ”The Brain Prize”. Prisen er uddelt af Lundbeckfonden og er på 10. millioner koner. Fandt stof i hjernen, der udløser migræne Gennembrud i international migræneforskning kom, da den amerikanske professor M. Moskowitz i 1979 påviste, at migræneanfald – helt simpelt forklarer - involverer en sammenhæng mellem trigeminusnerven og blodkarrene i hjernehinden. Efterfølgende påviste Lars Edvinsson og Peter Goadsby at et signalstof i hjernen kaldet CGRP udløses af trigeminusnerven under et migræneanfald, og at stoffet i høj grad bidrager til en udvidelse af blodkarrene i hjernehinden. Svaret kom fra Jes Olesen og hans forskerhold. De påviste ved forsøg på migrænepatienter, at indsprøjtning af CGRP udløser migræneanfald og senere i 2004, at stoffet, der blokerer CGRP, kan behandle migræne. Jes Olesens opdagelse blev derfor altafgørende for, at der kom et nyt lægmiddel på markedet som kan forebygge migræne ved hjælp af antistoffer mod CGRP. Det er den ny migrænesprøjte som rigtig mange af jer allerede bliver behandlet med. Tankevækkende hvor lang tid det tager fra forskningen begynder og til midlet er klar til brug. Men vi kan være stolte af vores danske forsker professor Jes Olesen.
Fem fif:
Sådan tackler du hovedpine på jobbet Har du hovedpine i arbejdstiden, er det en god ide at lytte til dine smerter og tilpasse din arbejdsstruktur, så den matcher din smerte tærskel mest muligt. Læs med, og få flere af psykolog Trine Zimmers råd til, hvordan du håndterer at gå på job med hovedpine. Journalist: Anna Franziska
En dårlig arbejdsstilling, der giver spændinger i nakken, for meget skærm-arbejde, der gør dig øm bag øjnene, eller en manglende pause, der giver hovedpine og slår dig helt ud af kurs. Som hovedpineramt kan du møde ganske mange triggere på jobbet – og det er ikke altid lige nemt at navigere i sit eget smerteland eller sætte ord på sin hovedpine overfor kollegaer og arbejdsgiver. ”Mange hovedpineramte oplever, at det kan give udfordringer at gå på job,” siger psykolog Trine Zimmer, der har arbejdet på Dansk Hovedpinecenter. ”Når du som hovedpineramt ser helt rask ud, kan omgivelserne nemlig have svært ved at forstå og tage hensyn til dine behov. For at holde fast i arbejdet, og for at hverdagen skal blive så god som mulig, er det derfor en god ide at afprøve, hvilke hensyn og justeringer der kan bidrage til, at arbejdsdagen fungerer bedst muligt,” uddyber hun. Her får du Trine Zimmers fem fif til, hvordan du passer på dig selv, når du har hovedpine på jobbet:
1 | Minimer stress, og finde balance mellem aktivitet og hvile Prioriter at få ro i krop og sind i løbet af arbejdsdagen. Det kan du fx gøre ved at dele større opgaver op i delopgaver, have fokus på én opgave ad gangen og holde pauser i løbet af dagen. Prøv desuden at acceptere, at du ikke nødvendigvis kan det samme, når du har hovedpine, som når du er smertefri. Juster derfor kravene til dine egne præstationer, når du har hovedpine, således at de matcher dine ressourcer. Energiforvalter du dine ressourcer med omhu, når du med stor sandsynlighed også mere på den lange bane, og du får samtidig mere balance i dit arbejdsliv. Hvis du ignorerer smerterne, risikerer du omvendt at drive rovdrift på dine energireserver, og du kan komme til at betale en dyr pris, når det bliver
aften eller weekend. Sørg desuden for at adskille job og fritid, så du har energi og overskud til begge dele.
2 | Kommuniker dine behov klart og tydeligt til din arbejdsgiver Det kan være en god ide at bede om et møde med din arbejdsgiver, hvor du eventuelt tager din arbejdsmiljørepræsentant med under armen. Her kan du kommunikere dine behov klart og tydelig, forklare, hvad der kan trigge dine smerter, og beskrive eller forslå, hvad der kan være hjælpsomt for dig. Det er naturligt at være nervøs for at åbne op om sin hovedpine på sin arbejdsplads. Men hvis du er glad for dit job, og du har tillid til din chef, kan det være en god ide at tage chancen.
3 | Fortæl nogle af dine kollegaer, hvordan du har det Når du er åben om din hovedpine overfor dine nærmeste kollegaer, har de en knage at hænge dine hovedpinereaktioner på. Det kan fx være, du er mere stille på en slem hoved pinedag, og ved dine kollegaer, at det er sådan, det forholder sig, slipper de for at spe kulere på, om du mon er sur, stresset eller noget helt tredje. Inden du taler med dine kollegaer om din hovedpine, er det en god ide at tænke igennem, hvad du har brug for, de skal vide. Overvej eventuelt, hvad du selv ville have brug for at vide, hvis du havde en kollega med kroniske smerter, som du ønskede at støtte og hjælpe. Pas på med at have en forventning om, at dine kollegaer eller din arbejdsgiver skal forstå din hovedpine. Det kan være vanskeligt for folk, der ikke selv har en smertelidelse at forstå, hvordan det er at leve med smerter. Du kan i stedet hjælpe dem til at forstå, hvordan de helt konkret hjælper og støtter dig, når du har hovedpine. Kontakt evt. Migræne & Hoved pineforeningen, hvis du leder efter forståelse i et netværk blandt andre hovedpineramte.
4 | Vær nysgerrig på, hvad der trigger og lindrer din hovedpine Lyt til din hovedpine som et signal fra kroppen, og vær nysgerrig på, hvad der kan trigge, forværre og lindre dine smerter. For nogle giver det mening at tænke på hovedpinen som en ven, der kommer og banker på døren for at fortælle dig, at noget ikke er, som det skal være. Ignorer du din ven, vil vedkommende begynde at banke hårdere og hårdere, og du vil få mere og mere hovedpine. Hav derfor et åbent øje for, hvilke faktorer der kan trigge din hovedpine, og undersøg om det er muligt at ændre på de forhold i dit arbejde, der kan give hovedpine. Det kan fx være, at du får hovedpine af bestemte lyde, lugte, luftforhold, temperaturer eller lys, og at de rigtige fysiske omstændigheder kan være med til at reducere dine smerter og gøre dit arbejdsliv lidt lettere. Når du navigerer udenom hovedpine-triggere, får du samtidig mulighed for at fordybe dig mere i dit arbejde.
5 | Hold rolige pauser Strukturer din arbejdsdag således, at du holder gode pauser i løbet af dagen, eventuelt mellem dine delopgaver, og læg arbejdet helt til side, når du holder pause. Dine pauser skal bruges til at få ro i krop og sind, og det kan være en god ide at bruge tiden på en kort åndedrætsøvelse, en meditation, en massage eller en stund, hvor du bliver bevidst om din krop og din holdning. Brug de teknikker og øvelser, der plejer at hjælpe dig, når du skal slappe af og komme ned i gear. Rigtig mange hovedpiner forværres, når kroppen er stresset. Derfor er det en god ide at bruge pauser til at skabe den nødvendige ro og balance mellem aktivitet og hvile i løbet af arbejdsdagen.
5
Jim Lyngvild:
”Jeg vil hellere dø som 60-årig med 125 km/t. end at lægge bånd på mig selv” Vi kender Jim Lyngvild som glad, til tider kontroversiel og udadvendt. Men cirka én gang om måneden bliver multikunstneren slået om kuld af en voldsom migræne. Trods smerter og opkast er han dog taknemmelig for sine anfald. Journalist: Anna Franziska
Skyerne hænger tungt over vikingeborgen i Faaborg, hvor hovedpine, flimmer for øjnene og en begyndende kvalme har degraderet Jim Lyngvild til sofaen. Her er han pakket godt ind i dyner, og hans mand Morten Paulsen har netop serveret en kop te efter Jim Lyngvilds 14-timers lur. ”Det eneste krav jeg stiller til Morten er, at han skal holde sin hånd på min pande, hver gang jeg kaster op,” siger Jim Lyngvild, som i dag mærker optrin til et migræneanfald – eller en ”tredages helvedes tur”, som han kalder det. ”Jeg har oplevet én gang, hvor han ikke gjorde det, og jeg blev rasende,” fortsætter han med et glimt i øjet, der afslører, at han trods raserianfald elsker sin mand meget højt. Jim Lyngvild jonglerer i øjeblikket mellem to bogprojekter og tre udstillinger. Derfor er strategien lige nu at udskyde det migræneanfald, som uundgåeligt er på vej. ”Anfaldene kommer, fordi jeg får tanke mylder, når jeg har meget arbejde. Min hjerne lukker simpelthen ned, og jeg bliver rigtig syg,” siger han om sine anfald, der oftest varer omkring tre dage. Her kan han ikke andet end at ligge på langs, nippe til lidt vand og kaste op, først hver halve time og derefter hvert femte minut. ”Det føles som om, mit blod er skiftet ud med syre, mens jeg ligger i en kødhakker og får stukket knive ind over alt i kroppen,” siger han. ”Hovedpine er uden tvivl det ondeste, der findes på den her jord, men jeg har taget en beslutning om at forlige mig med, at det nu engang er sådan, jeg er skruet sammen.
6
Jeg arbejder enormt meget, hvilket betyder, at jeg også har opnået stor succes – den ville jeg ikke være foruden, og jeg er taknemmelig for, at min krop har fundet migræneanfaldene som en metode til at lade op.” Men kunne du ikke arbejde en smule mindre for så at undgå dine anfald? ”Det er slet ikke mig at holde pauser. Skulle jeg så bare sætte mig ned og slappe af? Så vil jeg hellere dø som 60-årig med 125 km/t. end at lægge bånd på mig selv.” ”Odin ejer mig, jeg skylder ham alt” Op af halsen på den høje vikingeelsker snor sig en runeskrift med ordlyden ”Odinn nik a, hanum skulda ek alt”, som betyder ”Odin ejer mig, jeg skylder ham alt”. ”Det, at jeg er troende, har uden tvivl en betydning for, hvordan jeg vælger at opfatte min migræne,” siger Jim Lyngvild, der har været asatroende i knap 20 år. ”Jeg tror på, at der er en højere mening med tilværelsen. Jeg tror på, jeg har en opgave med mit liv – en opgave til at inspirere og gøre andre mennesker klogere på deres historie. Det er det, jeg brænder for, og det er grunden til, at jeg knokler så hårdt, at jeg til sidst bliver ramt af migræneanfald,” siger han. ”Derfor ser jeg heller ikke mig selv som et offer. Jeg ser mine anfald som en slags udrensning, der gør, at jeg efterfølgende kan fortsætte i samme gear.” ”Jeg vil føle min krop” Jim Lyngvild har efter eget udsagn en evne til at mærke andre menneskers sindstilstand – en evne, han mener, er en medvirkende årsag
til, at han ligger i smertehelvede en gang om måneden. ”Når jeg træder ind i et rum, ved jeg, hvem jeg skal please, hvem jeg skal tale op, og hvem der skal sættes på plads. Derfor får jeg altid de ting igennem, jeg ønsker. Det er ikke fordi, jeg manipulerer, jeg kommer heller ikke ind i et rum og fylder alt, jeg kommer ind i et rum og mærker alt,” siger han. ”Alle mine indtryk skal jo ud på en eller anden måde, og her bliver migrænen så en ventil,” fortsætter han og understreger, at han ikke ville være sin evne til at mærke andre mennesker foruden. ”Jeg kunne muligvis fylde mig med piller hver dag for så at undgå min migræne. Men det ville jeg jo ikke lære noget af. Jeg vil gerne føle min krop, som den nu engang føler,” siger han, men tilføjer, at han dog ikke kan undvære morfin, når migræneanfaldene er rigtig slemme. ”Når mine smerter peaker, skal jeg have morfin. Jeg har haft lyst til at halshugge de vagtlæger, som gennem tiden har sat spørgsmålstegn ved det,” siger han og pointerer, at de, der kommer med husmorråd til hoved pineramte, også gerne må klappe karry. ”Hvorfor prøver du ikke at drikke et glas vand eller tage en Panodil? Den slags gode råd fra folk, der ikke selv lider af hovedpine, orker man virkelig ikke, når man selv er i smertehelvede,” fastslår han. ”Githa Nørby sagde engang til mig: ”Du kan ikke sætte dig ind i, hvordan det er at være 86 år”. Og det er jo rigtigt nok. Sådan er det også med folk, der ikke har hovedpine – de kan ikke sætte sig ind i de smerter, vi andre oplever.”
Kronisk migræne er ikke acceptabelt Selvom Jim Lyngvild accepterer sin hoved pine, kan han godt kan forstå, at de, der fx lider af kronisk migræne, umuligt kan forlige sig med deres. ”Jeg har virkelig ondt af mennesker, der har migræne halvdelen af deres liv. Det er for meget, og det ville jeg heller ikke kunne acceptere,” siger han. ”Min migræne er invaliderende i den forstand, at jeg aldrig ved, hvornår den kommer. Men at have migræne så ofte, at du kan slå plat eller krone, om det bliver en migræne-dag eller ej, er jo ganske frygteligt.”
Min krop gjorde sig selv syg Jim Lyngvild har haft migræne siden femårsalderen, og som barn kom anfaldene altid, når han var hjemme hos sin far. ”Min far var modbydelig, og jeg hadede at være på weekend hos ham. Han var alkoholiker og narkoman, og somme tider blev jeg hevet med på stripbar midt om natten, fordi han skulle fixe. Her lærte min krop at gøre sig selv syg,” forklarer han. Når smerterne satte ind, blev Jim Lyngvild sendt hjem til sin mor, hvor anfaldet aftog med det samme. ”Man kan vel sige, at min krop i virkelig heden bare er fortsat med at gøre sig selv
syg i situationer, hvor jeg ikke lytter til mig selv,” siger han. Ikke langt fra sofaen sidder Jim Lyngvilds mand ved computeren og lytter med. ”Hvis Morten nogensinde siger: ”Ej din migræne kan vel ikke være så slem”, eller ”hold nu op med at brokke dig”, så går jeg fra ham,” fastslår Jim Lyngvild fra den dynetrone Morten Paulsen selv har placeret ham i. ”Men sådan ville han aldrig sige,” smiler Jim Lyngvild, mens gløderne fra pejsen stråler om kap med den varme, man mærker mellem de to.
I MIGRÆNE & HOVEDPINEFORENINGEN ØNSKER VI ET OPGØR MED KØNSDISKRIMINATION I SYGDOMSBEHANDLING! Tre ud af fire migrænepatienter er kvinder. Samtidig er migræne skyld i intet mindre end 14% af alle sygedage blandt erhvervsaktive under 50 år. Mange kvinder dealer altså med svær migræne, og det er ikke raketvidenskab, at smertesygdommen har store konsekvenser for privatlivet såvel som for samfundsøkonomien, når migrænikere tvinges til at lægge sig syge. Alligevel venter mange patienter flere år på at komme i den rigtige behandling, fordi ventelister for migrænepatienter er absurd lange. Det skyldes formegentligt, at migræne ifølge rapport fra Aarhus Universitet har været underfinansieret, når man måler bevillingsandel og sygdomsbyrde i forhold til hinanden. I et interview til Lægeforeningen peger overlæge foreningens formand Lisbeth Lintz desuden på, at der mangler special læger indenfor bandt andet neurologien.
Men det skylds også, at der generelt forskes langt mindre i ”kvinde”-sygdomme. Her tænker vi blandt andet på endometriose, knogleskørhed og smerter i underlivet. Det er dybt uretfærdigt. Lad os bruge kvindernes internationale kampdag på at slå fast, at vi ikke accepterer den kønsdiskrimination, der gennemsyrer vores sundhedsvæsen. I Migræne & Hovedpineforeningen arbejder vi hver dag for hovedpinepatienters rettigheder og dermed for at udligne den urimelige diskrimination.
7
DEN GODE HISTORIE Onsdag d. 19. august 2020 meldte jeg mig syg, på det tidspunkt vidste jeg ikke at jeg havde 5 måneder foran mig som fuldtidssygemeldt fra mit arbejde som afdelingsleder på et bosted. Mine symptomer var hovedpine, ørepine og ondt omkring og under øjet, kun i højre side og det blev værre når jeg lå ned. Min læge sendte mig til ørelægen, hvor jeg fik penicillin og næsespray for bihulebetændelse, på trods af, at hun ikke kunne se noget med det kamera jeg fik i næsen eller ved at kigge mig i øret. Min hovedpine blev værre og værre og jeg blev bl.a. meget lys- og lydfølsom. Efter 2 uger uden bedring, var jeg ved at blive sindssyg af at være syg og bare gå derhjemme uden at vide hvad der foregik og hvad der var galt! Jeg talte med min chef om, om det kunne være en stress reaktion og fik gennem Falck Healthcare fat på en psykolog, men det var nærmest umuligt, at koncentrere mig om at tale med ham. For det første var jeg helt færdig af bilturen derud og jeg havde så ondt i hovedet, at vi måtte droppe samtalerne før tid. Jeg kontaktede lægen og fik en henvisning til en neurolog, som jeg fik en tid hos ca. 14 dage efter. Han kunne ikke forklare mine symptomer og vurderede ikke, at det var migræne med aura, da min hovedpine bl.a. var konstant og mine andre symptomer ikke matchede en typisk migræneart. Han gav mig dog nogle betablokkere, som jeg skulle tage som forebyggende migræne medicin, men jeg har ret lavt blodtryk og min puls kan sagtens komme under 50 og så er det ikke smart med betablokkere, da de sænker puls og BT yderligere. På dette tidspunkt var mine symptomer moderat til svær hovedpine, svær lys- og lydfølsomhed, en fornemmelse af øget tryk i hovedet, så jeg sad halvt op, når jeg skulle sove, jeg havde rungen i ørerne, forværring hvis jeg skulle koncentrere mig, være fokuseret eller jeg talte med andre. Jeg var derhjemme med nedrullede gardiner og med solbriller på, fik varer fra Nemlig og hørte lidt lydbog når jeg kunne holde til det. Jeg kan bedst beskrive det som en blanding af bihulebetændelse og hjernerystelse. Der var nu gået en måned med sygdom, jeg havde været hos neurolog, psykolog, ørelæge, optiker og havde prøvet akupunktur, hvilket bare gjorde det værre.
8
Onsdag d. 30. september var jeg så frustreret og havde så ondt, at jeg kontaktede min læge og sagde, at hun måtte få mig indlagt akut, da jeg ikke kunne være i mig selv mere. Jeg ventede 10 timer på modtagelsen på Herlev og var der natten over, hvor jeg fik lavet lumbalpunktur og blev CT scannet. Det gav ingen forklaring. Jeg fik besked på, at det kunne være min hormonspiral og blev sendt hjem med en aftale om MR scanning senere. Ugen efter fik jeg fjernet min spiral, tog igen til en optiker, fik røntgenfotograferet alle mine tænder og min kæbe og fik lavet MR-scanning. Stadig ingen svar.
snakke med en om hvordan jeg havde det og det var et stort plus for mig, at vi kendte hinanden og at jeg var tryg ved hende.
Fredag d. 23. oktober var jeg til samtale på neurologisk på Herlev Hospital og aftalte opstart af forebyggende migræne medicin; Topiramat, 8 ugers optrapning for at komme op på rette dosis.
Jeg har brugt den sidste måned på at søge ind af og finde ud af mere om mig selv og mine reaktionsmønstre, jeg synes min terapeuts observationer giver mening, jeg har skrevet noter til min samtale med psykiateren, jeg har set videoer på YouTube om emnet, jeg er stoppet med Topiramat, jeg har fået mindre ondt i hovedet og er mindre lys- og lydfølsom. Jeg har talt med min kæreste, vi er sammen igen, han støtter mig og er stolt over, at jeg har taget tyren ved hornene og er begyndt at arbejde mere intenst med mig selv. Jeg er startet på arbejdet 3 x 3 timer om ugen, det er hårdt, men det går den rigtige vej.
Fredag d. 4. december fik jeg en diagnose; New Daily Persistent Headache. Det var både godt og skidt, det var rart at have noget lidt mere konkret at forholde mig til, men psykisk var det hårdt, prognosen var ikke specielt god og jeg havde lidt svært ved at se lyset forenden af tunnelen. Jeg havde på dette tidspunkt besøgt mit arbejde en gang om ugen, selvom jeg stadig havde rigtig ondt i hovedet og var meget lys- og lydfølsom, jeg måtte bare ud! Det hjalp ikke på hovedpinen at være der, efter 10 min. var jeg helt færdig og sad bare og hang, men psykisk var det rigtig rart ikke bare at være derhjemme. I midten af december aftalte jeg med min chef, at jeg ikke skulle komme mere før jeg havde det meget bedre, jeg var stadig fuldtidssygemeldt. Min kæreste og jeg var ikke sammen mere, det var blevet for hårdt, det fungerede ikke. Alt i alt gik det virkelig skidt for mig, jeg havde stadig rigtig ondt i hovedet og psykisk var jeg helt tyndslidt. Jeg var stoppet med at spise rigtigt, havde ingen appetit, havde konstant en kæmpe knude i maven, havde genoptaget en gammel vane med cutting, reagerede ret følelsesmæssigt voldsomt på små ting og græd rigtig meget. Torsdag d. 10. december, altså 4 måneder efter første sygedag, fik jeg en tid hos en terapeut. Jeg kendte hende fra tidligere i forbindelse med noget parterapi og selvom hun ikke er psykolog, så havde jeg brug for at
Da jeg var hos hende anden gang, spurgte hun mig ligeud, om jeg havde tænkt over, om hovedpinen kunne være psykisk betinget. Hun tydeliggjorde hendes observationer for mig, både fra nu af, men også hendes observationer fra mine timer af parterapi hos hende. Hun foreslog mig, at jeg meldte mig syg resten af januar og at jeg fik fat på en henvisning til en psykiater for udredning af personlighedsforstyrrelsen borderline.
Det har været og er, den mest sindssyge rutsjetur. Jeg ved stadig ik hvad der er op eller ned, nogle dage er forfærdelige, men flere og flere er gode. Mit mål lige nu er at komme tilbage på arbejdet på fuld tid samt at blive udredt af psykiateren og forhåbentlig få lidt mere hjælp til at komme helt ovenpå. Jeg ved at det nok skal gå, især hvis man spørger mig på de gode dage. Redaktionen er bekendt med navn, men det ønskes ikke oplyst i bladet. Ja, det kan være hårdt at kæmpe for at finde vejen til sin sygdom/ helbredelsen, men sejt gået og vedkommende har fået sendt ugens buket fra Migræne & Hovedpineforeningen.
Kan skolebørn med hovedpine eller migræne hjælpes med kiropraktisk manipulationsbehandling? Skrevet af kiropraktor Susanne Lynge
Et stort dansk forskningsprojekt viser, at kiropraktisk manipulationsbehandling har signifikant effekt på hoved pine og migræne hos skolebørn. Projektet har undersøgt 200 skolebørn i alderen 7-14 år gammel, som har haft hovedpine og/eller migræne i mindst ½ år og mindst en gang om ugen. Børnene har ikke nødvendigvis haft ondt i ryg eller nakke for at kunne deltage. Projektleder og kiropraktor Susanne Lynge, Kiropraktisk Center Brønderslev har undersøgt og behandlet alle børnene i projektet. Hun har 34 års erfaring indenfor kiropraktisk behandling af børn med hovedpine og migræne. 43,4% af de børn, som har modtaget den kiropraktiske manipulationsbehandling har fået forbedring i antallet af hovedpiner om ugen. Det er dobbelt så mange som dem, der kun fik rådgivning og placebobehandling. ”Projektet har været meget spændende” udtaler Susanne Lynge, som har lavet projektet i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter ved Syddansk Universitet og børnelæge Olav Bennedbæk. ” Det er det første af sin art i verden, og det har for mig, som kliniker, været meget interessant at arbejde sammen med en rutineret og erfaren børnelæge og garvede forskere fra Syddansk Universitet”. For mig som kiropraktor er det også interessant, at vi nu får mere viden om, hvilke børn, der kan have gavn af kiropraktisk behandling for hovedpine, men også mere viden om, hvad der kendetegner dem, der ikke kan. Mange børn, der lider af hovedpine eller migræne, er påvirkede af det, både i deres skoleliv og fritid, og det kan fylde meget i en familie, når barnet må melde fra til skole, sport eller legeaftaler og socialt samvær fordi han/hun ikke kan overskue det. I hver skoleklasse vil der være mindst 1 barn, som lider af migræne og flere med spændingshovedpiner, så det er et omfattende problem og den 5. mest almindelige årsag til sygefravær i skolen. I dette projekt angav næsten 80% af børnene, at hovedpine var den mest almindelige årsag til skolefravær, så deltagerne er en gruppe af børn, for hvem hovedpine og migræne har fyldt rigtigt meget.
Forældre og børn har været inviteret gennem det tidligere Forældreintra i skolerne fra 1.-7.klasse, og interessen for at deltage har været stor. De fleste af deltagerne i projektet har haft hovedpine i 1-3 år, og mange af dem har typisk haft hovedpine og/eller migræne 2-4 gange om ugen. Over halvdelen af deltagerne i projektet har tidligere været undersøgt af egen læge og 20 % havde fået forskellige former for anden behandling af hovedpine tidligere. Børnene har hver deltaget i projektet i 4 måneder, og de har været delt ud i to grupper, tilfældigt og bestemt af en computer, hvor børnene i den ene gruppe har fået kiropraktisk manipulationsbehandling og børnene i den anden gruppe har fået en ”snyde”/ placebo behandling. Hverken børn eller forældre har kendt til, hvilken gruppe, de har deltaget i, og dette er først afsløret efter endt deltagelse. Alle børnene i hele projektet har været inde hos kiropraktoren og fået en rygundersøgelse ved hvert besøg og alle børnene i begge grupper har fået udleveret gode råd omkring søvn, vand, mad, motion og computer/skærmtid.
kiropraktor Susanne Lynge. ”Den kiroprak tiske manipulationsbehandling gør som regel ikke ondt, men kan give en klik-lyd, som godt kan forskrække lidt i starten. Nogle børn synes, at det lyder sjovt, men andre er ikke så glade for selve lyden. Det vigtigste er at forklare barnet, at det er det, vi forventer, at det kan sige.”
Den kiropraktiske undersøgelse har været en gennemgang af barnets holdning, muskulatur og bevægelighed, hvor hvert enkelt led i rygsøjle og bækken samt kæbeled er gennemgået for at finde led, hvor bevægeligheden er nedsat i en eller flere retninger. Det er nemlig disse led, som kiropraktoren kan behandle. Et led med nedsat bevægelighed gør ikke nødvendigvis meget ondt. Det kan have været der så længe, at barnet har vænnet sig til det. Det kender mange voksne også til; at man kan gå længe med spændinger og gener i ryggen før det bliver for meget.
En stor styrke ved dette forskningsprojekt er, at bivirkninger efter både kiropraktisk behandling og placebobehandling blev målt løbende. Disse målinger har vist, at ca. 80% af børnene i behandlingsgruppen og ca. 70% i placebogruppen oplevede bivirkninger, mest i form af ømhed, træthed og hovedpine. Disse bivirkninger varede typisk i 1-2 timer efter behandling. ”De børn, som har fået den kiropraktiske manipulationsbehandling har gennemsnitligt fået 11 behandlinger på 4 måneder, hvilket jo viser, at der kan være en stor variation, hvor nogle kan have fået 6 behandlinger, andre måske 13. Det er noget af det, som har været svært at beregne, da projektet blev designet, men det afspejler også forskellen på børns behov for behandling, som måske kan afhænge af alder, type af hovedpine og hvor længe, der har været nakke eller rygproblem. Barnets livsstil har muligvis også betydning. Alt dette skal vi til at kigge på i kommende artikler, da vi har indsamlet data i projektet fra alle børnene. Den viden og de erfaringer vi har fået i dette projekt kan bruges i fremtidige forskningsprojekter også.
Behandlingen har til hensigt at genskabe normal bevægelighed og funktion i de led, der mangler det for at mindske generne fra både led og muskler. ”Det drejer sig ofte om få led, der skal have behandling, og kiropraktorer er uddannet til at finde netop de led, og i øvrigt lade alle de velfungerende led være i fred” udtaler kiropraktor Susanne Lynge. ”Vi har haft mange forskellige børn med i dette projekt og det har været en fornøjelse at arbejde med dem” fortæller
Behandlingstilbuddene til de børn, der lider af hovedpine, er begrænsede, og medicinsk behandling kan have bivirkninger, og kan øge risikoen for hovedpine ved overforbrug. Da kiropraktiske behandling er let tilgængelig, relativ billig set i et stort perspektiv, med kun få og kortvarige bivirkninger, så jeg håber på, at det vil blive overvejet som en del af behandlingen til børn med hovedpine og/eller migræne fremover” udtaler Susanne Lynge.
9
RABAT
Alle medlemmer af Migræne & Hoved- pineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):
gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-. Sig I kommer fra vores forening. Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43 Klinik for Fysioterapi: MULLIGAN.DK Effektiv behandling af hovedpine, vha. aktiv mobilisering af nakke og ryg. Autoriserede fysioterapeuter med mange års erfaring. Hørsholm Hovedgade 49, 2.sal. 2970 Hørsholm. Kontakt: Stine Meidell Nielsen: Tlf. 22 95 21 62 · mail: stine@mulligan. dk. Dorte Mølsted Olsson: Tlf. 40 87 38 66 · mail: dorte@mulligan.dk. Lena Christiansen: Tlf. 53 55 44 30 · mail: lena@mulligan.dk. Medlemer af hovedpineforeningen får 100 kr. i rabat på første konsultation. (Normalpris 600kr).
Få en bedre livskvalitet med akupunktur mod hovedpine Alle medlemmer af foreningen Praktiserende Akupunktører, har gennemført en lang uddannelse. Find nærmeste PA-Akupunktør på www.aku-net.dk Hypnose og NLP v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf: 60 51 20 62 Mail: kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner. Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig - det er gratis! Se mere på www.christinepackness.dk Kinesisk læge Billy Huang RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piskesmæld, diskusprolaps og frossen skulder. Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling. Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56 KlinikBoel Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære. Jeg tilbyder: • Zoneterapi • Massage • NADA behandlinger Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk. Medlemsrabat: de første 5 NADA behand linger til halv pris.
Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.). Line Zhang giver kr. 50,- rabat Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturologi. Galten/Skanderborg. RAB registreret akupunktør Anne Mølgaard. 50 % rabat på første behandling til foreningens medlemmer. Tlf. 60 22 05 19 Mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk Neurofeedback ved Ronn Rasmussen kan afhjælpe stress, depression, indlærings vanskeligheder og hovedpine. Bor i Ejby. www.neurofeedback-ronn.dk Tlf. 23238606. Medlemstilbud en QIK-test kr. 400,(normalpris 600,-) Gratis socialrådgiver og p sykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele. HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31
Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.
Skriv testamente – og støt Migræne & Hovedpineforeningen... Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere. Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbred else, men alt koster penge. Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente. En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpinepatienters fremtid.
Vi anbefaler
at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.
Eller kontakter
Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!
Kontaktpersoner Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com
Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com
Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com
Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk
Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk
Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 52 40 74 37 winniegudmand@gmail.com
Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com
Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com
Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk
Solveig Madsen Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com
Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60
Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå
Ditte Sørensen Randers Tlf. 23 32 24 66 ditte_pigen1@hotmail.com
Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk
Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com
Tlf. 57 61 48 43
Tlf. 31 41 38 27
Tlf. 86 32 27 32
Tlf. 30 87 18 51
Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com
Studerende: Lærke Thybo Enghavevej 2, 2.TV 7500 Holstebro Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
Indkaldelse til ordinær generalforsamling - Søndag den 16. maj 2021 kl. 13.00 First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense
Dagsorden til generalforsamlingen er følgende jfr. vedtægternes paragraf 11: - Valg af dirigent - Valg af referent - Formandens beretning - Forelæggelse af foreningens revideret regnskab til godkendelse - Forelæggelse af foreningens budget og fastsættelse af kontingent, herunder også firmakontingent - Valg af bestyrelsesmedlemmer - Valg af suppleanter til bestyrelsen - Valg af revisor og revisorsuppleant - Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 3. maj) - Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år - Eventuelt
På valg er: Bestyrelsesmedlemmer: Formand Hanne Johannsen (modtager genvalg såfremt der ikke kommer andre forslag) Jette Bach (modtager genvalg) Lærke Thybo (modtager genvalg) Suppleanter: Bente Lauridsen (modtager ikke genvalg) Malene Boel (modtager genvalg) Revisor: Connie Nielson (modtager genvalg)
Bestyrelsen byder på en let frokost. Der skal tilmeldes senest den 11.maj på post@hovedpineforeningen.dk, betingelsen er at du er medlem og har betalt kontingent for 2021. Vi håber så inderligt, at vi i år kan mødes til generalforsamlingen. 11
Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals
CHAT MED ALIA OM MIGRÆNE På levmedmigræne.dk finder du vores nye chatfunktion, hvor du kan få svar på dine spørgsmål om migræne.
På levmedmigræne.dk finder du værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe dig med at tale med dine venner, familie og kolleger om migræne. For med den rette forståelse kan folk med migræne begynde at få den omsorg og støtte, de har brug for.
Novartis Healthcare A/S, Edvard Thomsens Vej 14, DK-2300 København S Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, skriv.til@novartis.com, www.novartis.dk
– DIN PLATFORM PÅ N E TTE T
DK2005155397 JUN2020 AIM 4281
Det er svært at leve med migræne. Men nogle gange er det endnu sværere at tale om det – især med folk, som aldrig har oplevet et migræneanfald. Websitet levmedmigræne.dk er skabt for at give alle med migræne en platform, hvor de kan finde hjælp og vejledning samt tegne et realistisk billede af sygdommens påvirkninger på hverdagen.
W W W. L E V M E D M I G R Æ N E . D K