Medlemsblad 01-2022

April · 01-22

INVITATION TIL

25 ÅRS

JUBILÆUM Nyt fra forskningen OSTEOPATER HJÆLPER BØRN MED HOVEDPINE STRESS OG KVINDER

VI DELTAGER I FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM

17. JUNI 2022

MED TEMAET MIGRÆNE OG ARBEJDSLIV

www.hovedpineforeningen.dk

Formandens indlæg Kære medlemmer Dette nummer af bladet er noget helt specielt. Det er vores 25 års jubilæumsudgave.

Foreningen blev stiftet i Glostrup i 1997 af bl.a. professor Jes Olesen og nu afdøde neurolog Mary-Jette Rasmussen.

Der skete rigtig meget disse år, det vil mange, der har haft migræne i mange år, kunnet huske hvor vi gik fra Gynergen stikpiller til Emigran sprøjte, tabletter og næsespray, flere mærker er kommet til senere. Der skete virkelig noget revolusjonerende. Jeg kan huske, når det var varmt og jeg skulle ud at rejse, måtte jeg have en termokande med knust is, hvor jeg kom mine stikpiller i, ellers smeltede de, det var en stor lettelse at kunne tage en triptan i steder for.

Dengang var der heller ikke så meget forståelse for migræne, ja, det var faktisk ikke regnet som en sygdom, men et symptom og mange læger ville gerne slå på det psykiske, det kunne de måske behandle med psykofarmaka – migræne vidste de ikke ret meget om. Jeg havde en læge, der sagde jeg skulle tage en Gynergen forebyggende hver dag, hvilket var ganske skrækkeligt, det kunne give koldbrand og man hørte om flere der fik et ben sat af - af samme grund. Så vi må være glade, for alle de nye tiltag der er kommet.

Vi ved godt der er lang vej endnu, til alle kan få den behandling de ønsker, men der arbejdes virkelig hårdt på det. I dag er der syv hovedpineklinikker fordelt i landet og tre nye er ved at blive opbygget på Sjælland og der er afsat flere penge i sundhedsvæsenet til migræne/hovedpine.

Der er så meget fokus på emnet som aldrig før. Vi har haft online møde med tre regioner, og de har fået et Wake-up-call, da de hørte om de lange ventetider, voksne der ikke kom

på arbejde og børn der ikke kom i skole på grund af manglende udredning og behandling. Migræne er Danmarks 3. største sygdom og den koster 1.4 milliard i tabt arbejdsfortjeneste pr. år plus de menneskelige omkostninger. Men der er meget at gøre endnu, og vi kæmper videre. Der afholdes et Migræne Topmøde i september i København hvor arbejdsgivere og politikere samt neurologer, patienter og patientforeninger deltager.

Vi deltager endvidere på Folkemødet på Bornholm 17.6 i et debattelt med temaet migræne/arbejdsliv. Vi vil arbejde på at migræne- og hovedpinepatienter kan få bedre forhold på arbejdsmarkedet, så man undgår så mange sygedage.

Vi har en god bestyrelse og en del af dem, har været med næsten siden starten, incl. mig selv der var med til at starte den op og har siddet som formand i 23 år. Facebook har bestemt gjort sit til, at vi er vokset. Her kan vi jo skrive om forskellige foredrag og om, hvad der rører sig på hovedpineområdet. Skulle der sidde nogen af jer ude i stuerne, der kunne tænke sig at være en del af vores bestyrelse og være med til at udbrede mere viden om sygdommen og vores forening, så skal i være mere end velkommen. Send en mail til hanne@hovedpineforeningen.dk sammen er vi stærkere!

Bestyrelsen glæder sig til at fejre dagen med så mange af jer som muligt. Vi har netop valgt en familiedag, fordi så mange børn også lider af migræne/ hovedpine, så I er velkommen til at tage børnene med og få en dejlig gåtur ude i den smukke natur i Nyborg og frokost bagefter.

Med kærlig hilsen, Hanne Johannsen, Formand

Husk at ændre adresse og evt. ny mail på: www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening. Vi får en del blade retur og kan ikke finde jer, det er jo ærgerligt.

Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 L­ æserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk Vi forbeholder os ret til at f­orkorte de indsendte læserbreve.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

Anna Franziska

2

CVR-nr: 25277910

Layout/tryk: Reklamehuset S­ ønderborg ApS, tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer august 2022.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. juli 2022, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Husk at betale kontingent og ændre jeres adresse ved fly tning

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Maren Eriksen Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 28 40 83 42 • mareneriksen@yahoo.dk Bestyrelsesmedlemmer Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk Jette Bach Sigridsvej 1, 1. tv. 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com Lærke Thybo Enghavevej 2, 2.TV, 7500 Holstebro Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com Suppleanter Malene Boel Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg Tlf. 51 95 51 55 • malenebboel@gmail.com Revisor Connie Nielson Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 • c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 • troldfun@hotmail.com

Vi har en bøn til jer der ikke er tilmeldt PBS betaling Det koster foreningen mange penge at sende opkrævninger ud, de penge kan vi spare og bruge til andre gode formål, såfremt I tilmelder jer på PBS. Gå ind på jeres bank og tilmeld jer – på forhånd tak !

INVITATION TIL

MIGRÆNE & HOVEDPINE-

FORENINGENS

25 ÅRS

JUBILÆUM DEN 22. MAJ KL. 11.00 I SKOVEN OG EFTERFØLGENDE FROKOST FRA KL. 13.00-15.00

I maj kan Migræne & Hovedpineforeningen se tilbage på 25 år som landsdækkende patientforening for Danmarks tredje største sygdom.

Alle medlemmer med ægtefælle og børn inviteres først til gåtur i den smukke Strandvænget Park, Strandalleen, 5800 Nyborg kl. 11.00.

I drejer til højre ad Højevej, der vil være flag med vores logo ude ved vejen og det samme ved P-pladsen. Vi går gennem skoven og langs med vandet, kommer fordi flere forskellige dyr, såsom høns, kaniner og geder og forskellige legeredskaber for børn. Turen er ca. 3 km. Vi holder en lille pause halvvejs hvor i får udleveret en goodie-bag med lidt til ganen.

Vi slutter samme sted som vi startede og derefter kører vi til Hotel Signatur, Østerøvej 121, ca. to km fra skoven hvor der er frokost kl. 13.00 – 15.00 Pris pr. person kr. 50,- inkl. frokost med en vand eller øl.

Børn under 12 år kr. 25,- inkl. en sodavand.

Tilmelding og betaling på mobilepay 65571 senest den 10. maj på mail: hanne@hovedpineforeningen.dk oplys venligst medlemsnr., navn og antal personer.

Vi glæder os til nogle hyggelige timer med jer og håber på solskin

Samme dag og sted indkaldes til ordinær generalforsamling kl. 15.00 Dagsorden til generalforsamlingen er følgende jfr. Vedtægternes paragraf 11: • Valg af dirigent • Valg af referent • Formandens beretning • Forelæggelse af foreningens reviderede regnskab til godkendelse • Forelæggelse af foreningens budget og fastsættelse af kontingent, herunder også firmakontingent • Valg af bestyrelsesmedlemmer • Valg af suppleanter til bestyrelsen • Valg af revisor og revisorsuppleant • Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 8. maj) • Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år • Eventuelt På valg er: • Maren Eriksen (modtager genvalg) • Ulla Petersen (modtager genvalg) • Birgitte S. Iversen (modtager genvalg) • Inge Stuckert (modtager ikke genvalg) Suppleanter: • Malene Boel bytter plads med Jette Bach som begge modtager genvalg Revisor: • Connie Nielson (modtager genvalg) Revisorsuppleant: • Else Marie Sørensen (modtager genvalg) Der serveres kaffe og kage.

Tilmelding: Senest den 10. maj på post@hovedpineforeningen.dk mrk. generalforsamling.

Betingelsen for deltagelse er at du er medlem og har betalt kontingent for 2022

Pressemeddelelse (04.02.2022):

Genforskere kan nu forklare forskellige typer af migræne Verdens største genstudie for migræne viser for første gang de genetiske forskelle på migræne med og uden aura. Resultaterne lover godt for udviklingen af ny medicin, mener dansk medforfatter.

Den biologiske viden om migrænesygdommens forskelligheder har fået et gevaldigt løft.

I det største genetiske studie af migræne nogensinde har et internationalt forskerhold fundet 86 nye områder af arvemassen, som kan kobles til migræne, hvilket er mere end en tredobling i forhold til de genområder, man allerede kendte til. Resultaterne er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Genetics og giver vigtig ny viden om selve de mekanismer, som fører til migræneanfald. For første gang er det nu muligt at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne, men at der er forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen. Det er velkendt i sundhedsvæsenet, at patienterne enten har migræne med sanseforstyrrelser, også kaldet aura – eller uden sanseforstyrrelser (uden aura). Men det er først med dette studie, at forskerne kan pege på tre genområder, der er koblet specifikt til migræne med aura – og to genområder, der særligt forbundet med migræne uden aura. Samtidig bekræfter studiet betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.

Resultaterne af studiet kan på sigt vise sig at få stor betydning for blandt andre de mere end en halv million danskere, som må leve med invaliderende migræneanfald. Det forklarer forsker Thomas Folkmann Hansen som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordic Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for det danske bidrag til studiet, som bygger på mange års genetisk forskning i migræne ved Dansk Hovedpine Center og i Det Danske Bloddonor Studie. - Med dette studie kan vi nu genetisk kategorisere migræne på en måde, der giver rigtig god biologisk mening. Samtidig er det første gang, at vi kan sammenkoble særlige risikogener for migræne med de målrettede behandlinger, der virker mod migræneanfald. Det lover godt for udviklingen af ny medicin – og må-

ske endda medicin, som kan modvirke andre migrænesymptomer end selve hovedpinesmerten, hvilket vi ikke har i dag, siger Thomas Folkmann Hansen. Han forklarer, at der ikke findes målrettet medicin mod migræne med aura, men at studiet giver nogle nødvendige genetiske targets, som kan hjælpe forskere til at målrette deres jagt på udviklingen af nye behandlinger. Resultaterne er baseret på data fra flere end 870.000 forsøgspersoner, hvoraf 102.000 af deltagerne havde migræne. Studiet er gennemført i et internationalt konsortium for hovedpineforskere med forskningsgrupper fra Australien, Estland, Finland, Tyskland, Island, Holland, Norge, Sverige, England, USA og Denmark.

Migrænes fire biologiske kategorier Forskerne baner med den nye viden vejen for en biologisk underinddeling af migræne i fire kategorier. De to første kategorier er migræne med eller uden aura, som altså er velkendte i klinikken. Den tredje kategori er også specifik for migræne, men er endnu ikke forbundet med særlige kliniske karakteristika hos patienterne. Den fjerde kategori er ikke specifik for migræne, men giver mennesker en form for følsomhed for migræne. De to sidste kategorier kan sandsynligvis forklare migrænesymptomer og en generel sårbarhed overfor hovedpine, fortæller Thomas Folkmann Hansen.

Resultaterne i genstudiet skal ses i lyset af, at forskerdebatten om migræne i mange år har været kendetegnet ved to teorier: Ifølge den ene teori udspringer migræne af forstyrrede signaler i hjernen, mens migræneanfald ifølge den anden teori skyldes fejlstyring af vores blodkar. Migræneanfald kan altså forekomme på to forskellige måder, og det passer godt med den genetiske profil af sygdommen, som forskerne nu har tegnet.

Patienter med aura oplever ofte et migræneanfald som synsforstyrrelser, der så er efterfulgt af hovedpine og almene migrænesymp-

Link til den videnskabelige artikel i Nature Genetics: https://www.nature.com/articles/s41588-021-00990-0 4

tomer såsom overfølsomhed for lys, lyd og lugte, kvalme og opkast. Skanner man disse patienters hjerne under et anfald, vil man kunne finde sammenfaldende forstyrrelser af hjernebarken, hvilket altså stemmer overens med den første teori. Men for størstedelen af patienterne med migræne uden aura opleves anfaldene som en pulserende hovedpine samtidigt med almene migrænesymptomer, hvilket passer godt sammen med den anden teori om, at generne kan være med til at regulere sammentrækning af blodkarrene. Det er netop denne sammentrækning, de moderne migrænelægemidler er målrettet mod, forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Koster næstflest antal sygedage Migræne er en folkesygdom, som rammer mange mennesker gennem livet. I Danmark er der omkring 50.000 patienter, som er så hårdt ramt, at de har mindst otte migræneanfald om måneden. Blandt kvinder mellem 20 og 40 år rammer den så mange, at migræne er den mest omkostningstunge sygdom af alle. I verdenssundhedsorganisationen WHO’s seneste rapport er migræne vurderet til at være den sygdom, som forårsager næstflest sygedage på verdensplan, og den har derfor en særlig økonomisk konsekvens for samfundet.

Thomas Folkmann Hansens forskningsgruppe forsker videre i området og vil bruge den nye viden til for eksempel at definere, hvilke patienter der har gavn af akut behandling eller har brug for forebyggende behandling.

Kontakter: Forsker Thomas Folkmann Hansen Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet thomas.folkmann.hansen@regionh.dk tlf. 22 82 56 59 Kommunikationskonsulent Jonas Gamrath Rasmussen Kommunikation & Presse, Rigshospitalet jonas.gamrath.rasmussen@regionh.dk tlf. 61 24 73 99

Osteopater hjælper børn med hovedpine:

“Behandlingen der har hjulpet mange” Skrevet af: Martin Bay og Ole Christensen

Aalborg: Flere og flere børn og unge døjer med hovedpine. Og det kan ses i typen af patienter Martin Bay og Ole Christensen får ind i deres osteopat klinik, Osteo-Nord, der ligger midt i Aalborg. Derfor har osteopaterne besluttet sig for at have et særligt fokus på netop børn i deres klinik.

“Der er jo stor forskel på, om det er et barn eller en voksen, du behandler,” fortæller osteopat Martin Bay og fortsætter: “Børn kan ikke forklare sig på samme måde, så derfor kræver det, at du er grundigere i din undersøgelser, og bruger den tid der skal til.”

Martin Bay og Ole Christensen har mærket en markant fremgang i antallet af børn, der kommer til deres klinik med problemer med hovedpine. Og årsagerne til netop det kan være mange: “Der kan være alle mulige grunde til, at børn kan have hovedpine. Det kan have noget med fødslen at gøre, hvis de er taget med sugekop eller kejsersnit eller har slået sig på en eller anden måde. Når de bliver større kan der tit være psykiske faktorer som stress eller forventningspress, men for meget skærmtid eller problemer med tænderne er også tit problemet,” forklarer Martin Bay, der lægger vægt på, at det sjældent er hovedet i sig selv den er galt med, men som oftest en ubalance et andet sted i kroppen.

Fra ugentlige anfald til symptomfri Det var tilfældet for en 10-årig pige. Da hun kom til klinikken havde hun op til fire migræne-lignende anfald hver uge med synsforstyrrelser, halvside-lammelser, føleforstyrrelser og uklar tale. Hun havde været til undersøgelse på sygehuset, og der var lægerne klar til at begynde at medicinere hende kraftigt. Men efter blot fire osteopatiske behandlinger var symptomerne så godt som forsvundet.

“Vi fandt ud af, at hun havde spædninger i bækkenet og i lænden, og det satte sig i nakken og gav hovedpineanfald,” fortæller Martin Bay, der tilføjer, at eksemplet på ingen måde er enestående.

Netop af den grund har Osteo-Nord besluttet sig for at have et særligt fokus på netop behandlingen af børn, hvilket har medført, at Ole Christensen som en af de få i Danmark er ved at tage en diplomuddannelse i Pædiatrisk Osteopati.

“Det er vigtigt for os, at vi altid har det nyeste viden på området samt de rigtige værktøjer til at behandle netop børn, for det er bare nogle andre kompetencer det kræver, ikke mindst pædagogisk,” fortæller Martin Bay. Behandlingen kan hjælpe Fælles for alle de børn, der kommer til OsteoNord for at få behandling for hovedpine og smerter er, at behandlingen tilsyneladende har en effekt uanset, hvilken type af hovedpine, der er tale om. Selv, hvis der skulle være tale om migræne, kan behandlingen bedre symptomerne.

“Selv hvis det er migræne så er fokus at bedre underliggende parametre. Hvis vi kan afhjælpe spændinger og skævheder i resten af kroppen, så kan vi bedre mange af årsagerne til, at migrænen bliver udløst i det hele taget,” fortæller Martin Bay og tilføjer: “Særligt med børn er det dog vigtigt, at jo tidligere de får behandling jo bedre. På den måde kan man muligvis helt undgå nogle uheldige følgesymptomer,” siger han.

Flere og flere vælger i disse år at blive behandlet af en osteopat. Osteopati har siden 2018 været autoriseret behandlingsform, hvilket betyder, at patienter kan få tilbud fra Sygesikring Danmark og dækket deres udgifter gennem deres forsikringsselskab.

5

Kan CGRP-antistoffer behandle klyngehovedpine?

Vi har længe vidst at proteinet CGRP spiller en vigtig rolle i migræne, og de nye CGRP-antistoffer har forbedret behandling af personer med migræne. Et nyt lægemiddelforsøg på Dansk Hovedpinecenter vil forsøge at afdække om CGRP-antistoffer også kan bruges i behandlingen af klyngehovedpine.

Skrevet af: Anja Sofie Petersen, læge og hjerneforsker ved Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet Glostrup og Samaira Younis, læge og hjerneforsker ved Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet Glostrup Hvad er klynge hovedpine?

Klyngehovedpine er en karakteristisk hovedpineform, som adskiller sig fra migræne og spændingshovedpine. Klyngehovedpine er voldsomt smertefuld. Intensiteten beskrives oftest med at en kniv jages igennem øjet. De fleste patienter oplever oftest at hovedpinen sidder omkring eller inden bagved det ene øje og kommer oftest om natten. Hovedpinen ledsages ofte af tåre- og næseflåd samt rastløshed. Anfaldene er relativt korte og varer fra minutter til timer. Til gengæld kan anfaldene komme flere gange om dagen. Vi har to typer af klyngehovedpine: en episodisk og en kronisk form (Se Figur 1). I den episodiske form kan der gå måneder til år mellem anfaldsperioderne. Vi kalder perioderne med anfald klynger – heraf navnet klyngehovedpine. Den kroniske form, er, når der i løbet af et år ikke minimum tre måneder uden anfald. Nogle patienter med klyngehovedpine vil opleve at hovedpinen skifter i mellem den kroniske og episodiske form. Heldigvis er den episodiske form den klart mest hyppige. I Danmark regner vi med, at der er omkring 5000-6000 personer, der lider af klyngehovedpine. I modsætning til migræne og spændingshovedpine er de fleste mænd.

Episodisk klyngehovedpine

Kronisk klyngehovedpine

Hvad er CGRP? CGRP er forkortelse for Calcitonin gene-relateret peptid. CGRP er et protein, der produceres af nervecellerne hos alle mennesker. CGRP virker som et signalstof (neurotransmitter), der muliggør, at forskellige nerveceller kan kommunikere med hinanden. Dette sker ved, at den ene nervecelle frigiver CGRP, der herefter kan koble sig en signalstofsmodtager (receptor) på modtager-nervecellen. Forskere mener at CGRP spiller en særlig rolle i oplevelsen af føle- og smerteinformation fra ansigt og hoved. CGRP påvirker også nerveceller uden for hjernen, hvor CGRP får blodkarrene til at udvide sig samt øger bevægelserne i de tynde muskler omkring. CGRP findes naturligt hos alle mennesker, men forskere ved stadig ikke hvorfor nogle mennesker er mere følsomme for proteinet end andre. CGRP blev opdaget tilbage i 19821. I Danmark deltog danskere med migræne i et meget vigtigt forsøg2. I dette forsøg blev det vist, at hvis man giver CGRP gennem et drop i blodåren, så vil de fleste personer med migræne udvikle et migræneanfald. På den måde beviste forskerne, at CGRP spillede en afgørende rolle i migræne3. Dette banede vejen for udvikling af behandling med CGRP-antistoffer. De nye CGRP-antistoffer (fx aimovig/erenumab, avjoy/fremaenzumab eller emgality/galcanezumab) er godkendt til behandling af migræne.

De medfører at CGRP ikke kan kommunikere med receptorerne ved enten at koble sig til receptorer (Se Figur 2) eller selve CGRP-proteinet.

Figur 1: Forskellen mellem episodisk og kronisk klyngehovedpine.

Den vandrette akse er tid og den lodrette akse er antal hovedpineanfald. I episodisk klyngehovedpine vil der være anfalds frie perioder, som kan varer fra måneder til år. I kronisk klyngehovedpine er der næsten ingen anfalds frie perioder, men antallet af anfald på en uge kan variere meget. Figur er modificeret og lånt med tilladelse fra Agneta Snoer.

6

Hvorfor tror hjerneforskerne at CGRP også spiller en vigtig rolle i klyngehovedpine?

Klyngehovedpine og migræne har mange ting til fælles på trods af, at de er to forskellige hovedpineformer. Både migræne og klyngehovedpine er lokaliseret i området omkring panden, øjet og tindingen, samt optræder, som oftest, kun på en side af hovedet.

Lægemidlet sumatriptan kan behandle både et migræneanfald og et klyngehovedpineanfald. Hjerneforskere har gennem tiden målt CGRP-koncentrationen i blodet. De har fundet at CGRP muligvis er forhøjet under et hovedpineanfald (både ved migræne såvel som ved klyngehovedpine). Hjerneforskere har også fundet frem til at behandling af klyngeanfaldet med sumatriptan eller indånding af ilt nok sænker CGRP niveauet4. Modige forsøgsdeltagere med klyngehovedpine har medvirket i et placebo-kontrolleret lodtrækningsforsøg.

Forsøgsdeltagerne kom på to forskellige dage og begge dage fik de anlagt et drop. Den ene dag fik de CGRP og den anden dag fik de saltvand (placebo). Her fandt vi, at CGRP kan fremprovokere et klyngehovedpine anfald, men kun hvis deltageren i forvejen befandt sig i en klynge (periode med anfald)5. Sådanne lodtrækningsforsøg er forskning af allerhøjeste kvalitet og dette studie er en hjørnesten i at koble CGRP til klyngehovedpine.

Kan vi behandle klyngehovedpine med CGRP-antistoffer?

Der findes fire forskellige CGRP-antistoffer. Tre af disse er godkendt til behandling af migræne i Danmark, og et af disse er allerede afprøvet til klyngehovedpine (galcanezumab).

I hovedpineforskningen var vi begejstrede for at et større lægemiddelforsøg blev designet til klyngehovedpine, som antalsmæssigt er en lille hovedpine sammenlignet med migræne.

Med baggrund i den ovenstående beskrevne sammenhæng mellem CGRP og klyngehovedpine, samt de positive resultater for migræne, var håbet at galcanezumab ville være god til at nedsætte det ugentlige antal af anfald. I studierne var galcanezumab dog kun lidt mere effektivt end placebo til at behandle episodisk klyngehovedpine6, og der var ingen forskel mellem placebo og galcanezumab i behandlingen af kronisk klyngehovedpine7. I studierne er der en høj placebo-effekt, så selvom 71% af de episodiske deltagerne fik halveret deres

ugentlige anfald af galcanezumab, var forskellen til placebo kun lille.

Klyngehovedpine er cyklisk og de fleste patienter går ud af klynge efter en eller to måneder med anfald. Dette er en fordel for de mennesker der lider af klyngehovedpine, men det gør det meget svært at lave lægemiddelforsøg. De fleste lægemidler bliver nemlig afprøvet henover flere måneders behandling. Dette kan være en af årsagerne til at forskellen mellem galcanezumab og placebo var mindre end i migrænestudierne.

Det fjerde CGRP-antistof (eptinezumab) bliver aktuelt afprøvet i behandlingen af episodisk klyngehovedpine med et placebo-kontrolleret lodtrækningsforsøg.

I kronisk klyngehovedpine bliver epitinezumab afprøvet for at se om det kræver længere tids behandling at opnå en effekt. I Danmark kan man deltage i forsøgene både på Sjælland og i Jylland. På baggrund af den nuværende viden spiller CGRP en rolle i sygdomsmekanismerne ved klyngehovedpine, men hvor stor en rolle vil forhåbentligt blive besvaret af forskningsstudier de kommende år.

1)

2)

Nervecellen frigiver CGRP

Nervecellen frigiver CGRP CGRP-antistof

CGRP

Nervecellen modtager CGRP

Nervecellen modtager ikke CGRP

CGRP-receptor

Figur 2: Simpelt overblik over hvordan CGRP-antistoffer kommunikerer i mellem to nerveceller. CGRP er de orange prikker, og receptoren (signalstofmodtager) er blå og sidder fast på modtager nerven. I det første billede kobles CGRP til receptoren og nervesignalet gives videre til modtager-nervecellen. I det andet billede kan CGRP ikke kolbe tvil receptoren da CGRP-antistoffet, har sat sig på receptoren og derfor afbrydes nervesignalet/kommunikationsvejen.

Referencer: 1. B rain SD, Grant AD. Vascular actions of calcitonin gene-related peptide and adrenomedullin. Physiol Rev. 2004;84(3):903934. doi:10.1152/PHYSREV.00037.2003/ASSET/IMAGES/LARGE/ Z9J0030403120004.JPEG 2. L assen LH, Haderslev PA, Jacobsen VB, Iversen HK, Sperling B, Olesen J. CGRP may play a causative role in migraine. Cephalalgia.

2002;22(1):54-61. doi:10.1046/j.1468-2982.2002.00310.x 3. Tepper SJ. History and Review of anti-Calcitonin Gene-Related Peptide (CGRP) Therapies: From Translational Research to Treatment.

Headache. 2018;58:238-275. doi:10.1111/head.13379 4. V ollesen AL, Benemei S, Cortese F, et al. Migraine and cluster headache - the common link. J Headache Pain. 2018;19(1):89. doi:10.1186/s10194-018-0909-4 5. V ollesen ALH, Snoer A, Beske RP, et al. Effect of Infusion of Calcitonin Gene-Related Peptide on Cluster Headache Attacks: A Randomized Clinical Trial. JAMA Neurol. 2018;75(10):1187-1197. doi:10.1001/ jamaneurol.2018.1675 6. G oadsby PJ, Dodick DW, Leone M, et al. Trial of Galcanezumab in Prevention of Episodic Cluster Headache. N Engl J Med. 2019;381(2):132-141. doi:10.1056/nejmoa1813440 7. Dodick DW, Goadsby PJ, Lucas C, et al. Phase 3 randomized, placebo-controlled study of galcanezumab in patients with chronic cluster headache: Results from 3-month double-blind treatment.

Cephalalgia. February 2020:EPub.

Stress som en vigtig faktor for kvinders hovedpine Hovedpine og stress kan indbyrdes påvirke hinanden. Derfor kan det have en positiv effekt på din hovedpine, hvis du øver dig i at have mere omsorg for dig selv.

Skrevet af: Michelle Bønnelykke, Cand.pæd.pæd., mindfulness-instruktør og terapeut indenfor mental sundhed Ordet ’stress’ er på manges læber, og det er med god grund. Sundhedsstyrelsen oplyser, at andelen af danskere med et højt stressniveau er steget indenfor de seneste år.

Stress er en helt naturlig biologisk reaktion, der kan ramme os alle, hvis vi bliver pressede. Undersøgelser viser, at den aldersgruppe der er mest stressede, er unge kvinder.

Samtidig viser andre undersøgelser, at kvinder også hører til blandt den målgruppe, der lider mest af hovedpine. Ser vi f.eks. på migræne, rammer hovedpineformen hyppigst blandt yngre kvinder. Sammenholder vi på disse facts, kan det give god mening at blive nysgerrig på, om stress blandt kvinder kan hænge sammen med hovedpine. Igennem mit faglige virke som terapeut i mental sundhed, oplever jeg at især unge kvinder stiller høje og urealistiske forventninger til sig selv. Kvinden er ofte familiens projektleder, og varetager flest hverdagsopgaver, og ofte dem der relaterer sig til børn. Men kan du som kvinde så ikke bare lade være med at påtage dig disse opgaver? Svaret er ikke så enkelt endda, fordi undersøgelser viser, at flere kvinder føler, at samfundet og omgivelserne forventer, at det er kvinden, der har styr på opgaverne i hjemmet. Mange kvinder fortæller ifølge psykolog Pernille Rasmussen, at de føler sig mest stressede efter arbejde, hvor de skal hente børn, handle ind, lave mad m.m.

En ond cirkel Hvis du som kvinde påtager dig for mange opgaver både på arbejde, som partner, som mor osv., og dermed konstant er udsat for et højt tempo, kan det betyde, at din krop og psyke presses. Hermed startes en ond cirkel, fordi længerevarende stress kan resultere i hovedpine. Hovedpine kan udarte sig som både en fysisk og psykisk belastning.

En fysisk belastning, fordi der opleves fysiske smerter, og en psykisk, fordi disse smerter endvidere kan påvirke din psyke. Denne påvirkning kan igen kan føre til stress. Stress og hovedpine kan altså indbyrdes påvirke hinanden.

Hvad kan du gøre?

Hvad kan du som kvinde så gøre, hvis du er stresset og lider af hovedpine? Første skridt kan være at have mere opmærksomhed på dig selv, og give dig selv mere omsorg. I det forrige medlemsblad fortalte mindfulness-instruktør Dorte O. Koustrup om mindfulness, og hvordan det kan give ro og virke smertelindrende. Ligeledes kan en mental omsorg for dig selv have en betydning, set i forhold til stress og hovedpine. Ofte er vi ’oppe i hovedet’ i løbet af en dag, hvor vores fokus er på tanker, følelser og handlinger.

At øve dig i at blive bedre til at ’komme ned i kroppen’, kan give dig et andet fokus.

At få kontakt til og mærke din krop, eksempelvis gennem mindfulness, kan grounde dig, og styrke din opmærksomhed på dig selv og din krop. Ligeledes kan du øve dig i at møde dig selv med kærlighed, accept, nysgerrighed og venlighed, dvs. at have en mental omsorg for dig selv.

At tage ansvar for dig selv At lindre stress og hovedpine kan derfor kræve, at du tager ansvar for dig selv ved at give dig selv og din krop mere opmærksomhed. At kigge på de forventninger, som du føler der er til dig, og øve dig i at gøre dem mere realistiske, i forhold til den tid du har til rådighed. Som Koustrup fortæller, er mindfulness og mental sundhed ikke et quickfix.

At have mental omsorg for dig selv kræver vilje og øvelse, og at du tager ansvar for dig selv – hver dag.

Litteraturliste: Bay, A. (2019). Smertefri fødsel. 1. udgave, 8. oplag. People’s Press · Kabat-Zinn m.fl. (2019). Bevidst nærvær – en vej ud af nedtrykthed. 1. udgave, 11. oplag. København: Akademisk Forlag · Koustrup, D. (2021). Mindfulness giver ro og virker smertelindrende. I: Migræne og Hovedpineforeningen. December 2021 · Ladegaard m.fl. (2018). Kort og godt om Stress.

København: Dansk Psykologisk Forlag · Rasmussen, P. (2016). Livet efter stress – udvikling og muligheder. Gyldendal.

Internetkilder: Feminas store undersøgelse: Sådan ser hverdagsligestillingen ud hjemme hos jer | Femina · Tal og statistik (videnscenterforhovedpine.dk) · Tal og fakta om stress - Sundhedsstyrelsen · Sygdomme, der især rammer kvinder - Magasinet Helse

7

Forsøgspersoner søges til projektet:

Behandling af kronisk klyngehovedpine (Hortons hovedpine) med occipital nervestimulation Vi søger forsøgspersoner til et projekt, hvor vi vil undersøge effekten af svag elektrisk stimulation af nerver i baghovedet som forebyggende behandling for kronisk klyngehovedpine.

Klyngehovedpine – også kendt som Hortons hovedpine – er karakteriseret ved svær, ensidig hovedpine med følgesymptomer i form af f.eks. tåre- og næseflåd samt rødmen af øje og øjenomgivelser. Den er af mange opfattet som den værst tænkelige hovedpine, og beskrives ofte som ”knivstik i øjet”.

Anfald af klyngehovedpine kommer, som navnet angiver, i klynger af uger til måneders varighed, ofte med flere daglige anfald med en varighed på mellem 15 og 180 minutter. Mange oplever desuden hyppige natlige anfald. Mekanismen bag klyngehovedpine er endnu ikke fuldt klarlagt, men i milde til moderate tilfælde kan symptomerne lindres med forskellige typer medicin og inhalation af ren ilt. I nogle tilfælde udvikler hovedpinen sig til en kronisk form, hvor der stort set ikke opleves anfaldsfri perioder. Den kroniske klyngehovedpine er ofte svær at lindre med de tilgængelige behandlingsformer og kan være en svært invaliderende lidelse.

Tidligere mindre studier har vist, at påvirkning af en af de nerver, der er lokaliseret i baghovedet (de såkaldte occipitalnerver) med elektriske impulser, kan nedsætte hyppigheden og sværhedsgraden af anfald hos patienter med kronisk klyngehovedpine, og derved fungere som forebyggende behandling.

Dog er behandlingen endnu ikke særligt udbredt, og der er ikke lavet megen forskning på området. I dette forskningsprojekt vil vi undersøge to forskellige typer elektrisk stimulation af nerverne; indirekte stimulation gennem huden i baghovedet (transkutan elektrisk nervestimulation, TENS), og mere direkte stimulation af nerven via elektroder indopereret under huden i baghovedet over nerven (occipitalnervestimulation, ONS). Desuden vil vi undersøge to forskellige strømtyper ved ONS-behandlingen, en følbar og en ikke-følbar stimulation.

For at deltage skal du: • Have kronisk klyngehovedpine • Have minimum 15 anfald af klyngehovedpine om måneden • Have haft et stabilt forbrug for forebyggende hovedpinemedicin de sidste 30 dage • Være 18 år eller derover • Afgive underskrevet informeret samtykke Du kan ikke deltage hvis du: • Modtager anden igangværende neuromodulerende behandling • Har nuværende misbrug af alkohol og/eller ulovlige stoffer • Har svær psykisk sygdom • Lider af anden kronisk hovedpine (f.eks. kronisk migræne) • Har fået foretaget et stort kirurgisk indgreb højt på nakkerygsøjlen • Er gravid Kontakt, hvis du er interesseret i at deltage eller høre mere om projektet: Ida S. Fogh-Andersen, læge, ph.d.-studerende Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital Palle Juul Jensens Boulevard 165J, 8200 Aarhus N Henvendelse på tlf. 29 41 46 95 (hverdage 08.00-16.00) eller isfa@clin.au.dk Det forventes, at der inkluderes deltagere i projektet til og med første halvår af 2023.

8

Selve forsøget: Projektet er forankret på Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital, men udføres i tæt samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet-Glostrup. Deltagelse i projektet vil omfatte i alt seks besøg over en periode på cirka 10-11 måneder. Fire af de seks besøg kan foregå både på Aarhus Universitetshospital og på Rigshospitalet-Glostrup alt efter hvor i landet du er bosat, men selve det operative indgreb, hvor elektroderne til ONS indopereres samt det efterfølgende besøg, hvor ONS-apparaturet indstilles, kan kun udføres på Hjerne- og Rygkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Forud for første besøg vil du få tilsendt uddybende skriftlig information om projektet, og du vil blive kontaktet telefonisk af en læge tilknyttet projektet, så vi kan gennemgå din hovedpinehistorik og sikre os, at du opfylder alle kriterier for deltagelse. Derefter aftales et tidspunkt til første projektbesøg. Nedenfor findes overordnet skitsering af projektforløb: Besøg 1: De første fire uger af projektet er indsamling af baggrundsinformation om din hovedpine, hvor du blot skal udfylde en hovedpineregistrering én gang om ugen.

Besøg 2: Opstart af TENS-behandling, dvs. stimulation af nerverne i baghovedet med elektroder, der klistres på hovedbunden. TENS apparat udleveres, og du instrueres i brug af dette. Behandling med TENS fortsætter herefter 12 uger med en ugentlig elektronisk hovedpineregistrering.

Besøg 3: Operation med implantation af ONS apparatur, hvor en tynd elektrode indopereres under huden i baghovedet. Operationen foregår på Aarhus Universitetshospital. Du overnatter på patienthotel til dagen efter, hvorefter du udskrives.

Besøg 4: 14 dage efter operationen skal du igen møde på Aarhus Universitetshospital for at få programmeret ONS-systemet. Herefter vil der blive trukket lod om du skal modtage elektrisk stimulation med en ikke-følbar strøm eller om ONS-apparaturet bliver slukket (placebostimulation). Herefter følger igen 12 uger, hvor du ugentligt udfylder elektronisk hovedpineregistrering.

Besøg 5: Omstilling af ONS-apparaturet til at give følbar stimulation, som er den type stimulation, man hidtil har anvendt til behandling. Du vil få udleveret fjernbetjening til apparaturet, så du har mulighed for at skrue op og ned for stimulationen. Dette forløb varer ligeledes 12 uger, igen med ugentlig elekronisk hovedpineregistrering.

Besøg 6: Afsluttende projektbesøg. Har du haft gavn af ONS behandlingen og ønsker at fortsætte med denne, aftales regelmæssige opfølgninger på Aarhus Universitetshospital.

Godtgørelse: Dine udgifter i forbindelse med transport til og fra projektbesøg vil blive dækket svarende til statens lave kilometertakst eller billigste offentlige transport.

DEN GODE HISTORIE Desværre tager mange praktiserende læger ikke unge piger og kvinder alvorligt, når de fortæller at de døjer med hovedpine: "alle piger/kvinder har ondt i hovedet, ta en Panodil.". Hvorfor man desværre bliver nødt til at drage til selvmedicinering for at dulme smerterne – noget der kan være langt mere skadeligt, end korrekt behandling og medicinering tidligt i forløbet. Først i min voksne alder (midt 20'erne!!!) Mødte jeg en kvindelig almen praktiserende læge, som stillede spørgsmålstegn til, hvorfor INGEN læge havde fået undersøgt mine migræneanfald før nu. Derfra blev jeg hurtigt indkaldt til scanning, og dernæst neurolog - tror ventetiden var en uge/14 dage, så ikke en urimelig ventetid, den første opgav og anbefalede mig til en neurolog med speciale i netop hovedpine og migræne. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg er gået fra 7-15 anfald pr måned, til maks 2-3. Alene fordi jeg blev henvist til en dygtig neurolog, som tog det ganske alvorligt og noterede ALT. Han forklarede også, at hjernen tager større skade af sen eller forkert behandling, end korrekt behandling med det samme. Jeg anbefaler at man starter i almen lægepraksis, desværre oftest de mandlige læger, som negligere kvinder og hovedpine. Man kunne spare mange ulidelige timer med smerter for rigtig mange, overforbrug af håndkøbsmedicin, evt senfølger af skader på indre organer og hovedet, som netop har taget skade af selvmedicinering og forkert behandling. Jeg har heldigvis ikke oplevet lang ventetid til scanning og ved neurologerne, de havde alle nærmest tid ugen efter man kontakter dem.

Med venlig hilsen Nadja Andersen Ja, helt rigtigt hvad Nadja skriver, vigtigt hvis lægen ikke kan hjælpe, at man så får en henvisning til en neurolog. Men undersøg lige på neurologens hjemmeside eller ring, der er ikke alle neurologer, der er specialister i migræne og hovedpine. Hos de privat praktiserende neurologer er der ikke så lange ventetider. De må ikke give CGRP injektion endnu, men det er heller ikke der man starter sin behandling. Selvmedi-

cinering er farligt, man kommer nemt til at tage for mange tabletter hvis det er over en længere tid. Man kan udvikle MOH, som er medicinfremkaldthovedpine og det giver faktisk endnu mere hovedpine. Nadja blev hjulpet af neurolog Per Schmidt Sørensen Aarhus. Han har holdt et par foredrag i vores forening, han er en dygtig neurolog der også bruger akupunktur.

Men der findes over 30 privatpraktiserende neurologer i DK, en del af dem kan I finde på vores www.hovedpineforeningen.dk under behandlingssteder.

K.H. Hanne Johannsen

Jeg har efter år med kronisk migræne med eet knækket koden til at nedbringe mine migræneanfald drastisk, måske med 60 %, mens de tilbageværende anfald er både mildere og lettere at behandle. Det er jeg nødt til at dele med jer - tænk hvis bare et andet menneske kunne opleve det samme. Jeg synes, jeg har prøvet “alt” i de 25 år, jeg har levet med migræne. Jeg ved en stor del af jer kender jagten på lindring inden for snart sagt alle aspekter af livet og videnskaben.

Min historie er, at jeg er blevet udredt for og har fået konstateret AD(H)D. Havde nogen sagt det for fem år siden, ville jeg nok have afvist det, på basis af den viden både jeg og den brede lægeverden på daværende tidspunkt havde. Men ad forskellige omveje har jeg altså udbedt mig en udredning og fået det konstateret og er startet op i medicinsk behandling. Og siden opstart af denne, er min migræne forbedret helt utrolig meget.

Når man, som jeg nu har gjort, dykker ned i ADD/ADHD hos kvinder, forstår man, at det helt sikkert er voldsomt underdiagnosticeret og dermed skaber en unødig belastning livslangt (!), hos de mennesker, som lever med det uopdaget. Jeg har sådan set aldrig rigtig været i tvivl om, at min migræne meget langt hen ad vejen er belastningsudløst.

Men jeg har samtidig stået i en situation de seneste år, hvor jeg ikke har flere knapper at skrue på i mit liv for at nedbringe stressen; der er allerede skåret ind til benet hele vejen rundt. Men nu forstår jeg pludselig, at min hjerne simpelthen mangler eller er dårligere

til at udnytte dopamin og noradrenalin, hvilket gør selv bitte små dagligdags opgaver, som mange uden ADHD, til en energikrævende proces for hjernen. Jeg har ikke tænkt det sådan før og har af gode grunde aldrig prøvet andet, men en ADD/ADHD-hjerne kører 120 km/t i 1. gear ALTID, og det trætter den helt enormt. Nyere forskning viser også at migræne kun er een af mange potentielt invaliderende komorbiditeter til ADHD/ADD. Men det er altså bevist, at migræne kan opstå som følge af ADD/ADHD. Alt dette er nyt for mig, og måske også for dig? Måske der sidder een eller flere, der som jeg kan finde en del af nøglen til et liv med større livskvalitet ad denne vej? Det håber jeg.

Med venlig hilsen Anne Melgaard Skauenborg Kære Anne Tak for dit indlæg. Og hvor dejligt at du ville dele din erfaring med vores læsere. Jeg tror det er nyt for rigtige mange at ADHD/ADD kan være skyld i migrænen, men alt i kroppen hænger jo sammen. Vi hører jo også, at rigtig mange går rundt med ADHD/ADD uden at de ved det, så måske skal man starte her, hvis nogen har mistanke om at de har ADHD/ADD og samtidig har migræne. Glædeligt for Anne, at hun har fundet gåden til hendes migræne.

K.H. Hanne Johannsen

9

RABAT

Alle medlemmer af Migræne & Hoved-­ pineforeningen kan nu få rabat hos følg­ende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne­foreningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43 Klinik for Fysioterapi: MULLIGAN.DK Effektiv behandling af hovedpine, vha. aktiv mobilisering af nakke og ryg. Autoriserede fysioterapeuter med mange års erfaring. Hørsholm Hovedgade 49, 2.sal. 2970 Hørsholm. Kontakt: Stine Meidell Nielsen, tlf. 22 95 21 62, stine@mulligan.dk.

Dorte Mølsted Olsson, tlf. 40 87 38 66, dorte@mulligan.dk. Lena Christiansen, tlf. 53 55 44 30, lena@mulligan.dk.

Medlemer af hovedpineforeningen får 100 kr. i rabat på første konsultation.

(Normalpris 600 kr).

Få en bedre livskvalitet med akupunktur mod hovedpine Alle medlemmer af foreningen Praktiserende Akupunktører, har gennemført en lang uddannelse.

Find nærmeste PA-Akupunktør på www.aku-net.dk Hypnose og NLP v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf. 60 51 20 62 kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner.

Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig - det er gratis!

Se mere på www.christinepackness.dk Kinesisk læge Billy Huang RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piskesmæld, diskusprolaps og frossen skulder.

Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling.

Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56 KlinikBoel Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel.

Trænger du til forkælelse og velvære.

Jeg tilbyder: • Zoneterapi • Massage • NADA behandlinger Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk.

Medlemsrabat: De første 5 NADA behand­ linger til halv pris.

Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på poul@hjernecentrum.dk Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50 rabat.

Osteo-Nord Sohngaardsholmsvej 2 1. sal, 9000 Aalborg www.osteo-nord.dk, info@osteo-nord.dk Tlf. 42 44 45 28.

Gratis forundersøgelse varighed ca 20-25 min.

Kun for foreningens medlemmer.

Oplys medlemsnr.

Neurofeedback ved Ronn Rasmussen kan afhjælpe stress, depression, indlærings­ vanskeligheder og hovedpine. Bor i Ejby. www.neurofeedback-ronn.dk Tlf. 23 23 86 06. Medlemstilbud en QIK-test kr. 400,- (normalpris 600,-) Gratis socialrådgiver og p ­ sykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.

HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31

Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.

Skriv testamente – og støt Migræne & Hovedpine­foreningen...

Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere. Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbred­ else, men alt koster penge. Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpine­foreningen i dit testamente. En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpine­patienters fremtid.

10

Vi anbefaler

Eller kontakter

at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.

Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!

Kontaktpersoner Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Winnie Gudmand Jensen Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby Tlf. 52 40 74 37 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com

Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 60 71 86 28 karinerikson472@gmail.com

Solveig Madsen Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Ditte Sørensen Randers Tlf. 23 32 24 66 ditte_pigen1@hotmail.com

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 31 41 38 27

Tlf. 86 32 27 32

Tlf. 30 87 18 51

Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com

Studerende: Lærke Thybo Enghavevej 2, 2.TV 7500 Holstebro Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com

SPØRG VIDENSKABEN Vi har åbnet en brevkasse til hvert udgivelsesnr.

Har du spørgsmål til videnskaben så send til post@hovedpineforeningen.dk og vi vil sende det videre til en neurolog og skrive svaret her i bladet.

Spørgsmål: Hvis jeg tager CGRP-antistof og bliver gravid – er det farligt?

Svar: Behandling med CGRP-antistoffer anbefales ikke under graviditet, eller hvis man går med nært­ stående planer om at blive gravid. CGRP har betydning for udvidelse af blodkarrene i moderkagen samt udviklingen af denne i løbet af graviditeten. I dyrestudier (rotter) har man vist, at CGRPreceptor-antagonister (ikke antistof) forårsager øget blodtryk hos moderen, nedsat fødselsvægt samt øget foster dødelighed. Det vides endnu ikke, hvilken betydning hæmning af CGRP har på graviditeten og fosteret hos mennesket. Større opgørelser af tilfælde, hvor patienter er blevet gravide, mens de har været i behandling med CGRP-antistof, foreligger endnu ikke. CGRP-anti­ stoffer har en lang halveringstid (knapt en måned). Derfor anbefales det, at pausere behandling med CGRP-antistoffer 5 måneder før planlagt graviditet.

Af Overlæge Lars Bendtsen & overlæge Faisal Mohammad Amin, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

WWW.LEVMEDMIGRÆNE.DK

- DIN PLATFORM PÅ NETTET

WWW.LEVMEDMIGRÆNE.DK WWW.LEVMEDMIGRÆNE.DK

- DIN PLATFORM PÅ NETTET - DIN PLATFORM PÅ NETTET

WWW.LEVMEDMIGRÆNE.DK Det er svært at leve med migræne. Men nogle gange er det endnu sværere at taleMen om nogle det – Det med migræne.

Deter ersvært sværtatatleve leve med migræne.

Men nogle især med folk, endnu som aldrig har at oplevet etdet – gange sværere tale om gangeererdet det endnu sværere at tale om det – migræneanfald.

Websitet levmedmigræne.dk især med folk, aldrig har oplevet et Men Det er svært at leve med migræne. især med folk,som som aldrig har oplevet et nogle ermigræneanfald. skabt for at give alle med migræne levmedmigræne.dk gange er detWebsitet endnu sværere at tale om det – migræneanfald.

Websitet levmedmigræne.dk enerplatform, hvor de kan finde hjælp og et skabt for at give alle med migræne med som aldrig oplevet erisær skabt for folk, at give alle medhar migræne vejledning samt tegne et realistisk billede en platform, hvor dede kan finde hjælp og og af Websitet levmedmigræne.dk enmigræneanfald. platform, hvor kan finde hjælp vejledning et realistisk billede af sygdommens påvirkninger hverdagen. er skabtsamt for attegne give alle med migræne vejledning samt tegne etpå realistisk billede af sygdommens påvirkninger på hverdagen.

en platform,påvirkninger hvor de kan finde hjælp og sygdommens på hverdagen.

På levmedmigræne.dk finder du værktøjer vejledning samt tegne et realistisk billede af levmedmigræne.dk finderdig du værktøjer ogPå ressourcer, der påvirkninger kan hjælpe med at pådu hverdagen.

Påsygdommens levmedmigræne.dk finder værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe dig med at tale dine venner, familie og kolleger om ogmed ressourcer, der kan hjælpe dig medom at tale med dine venner, familie og kolleger migræne.

Påmed levmedmigræne.dk finder værktøjer tale dine venner, familie og du kolleger om migræne.

og ressourcer, der kan hjælpe dig med at migræne.

For med den rette forståelse kan folk med om med familie og kolleger Fortale med dendine rettevenner, forståelse kan folk med migræne begynde atforståelse få den omsorg og støtte, migræne.

For med den rette kan folk med migræne begynde at få den omsorg og støtte, demigræne har brug begynde for. at få den omsorg og støtte, de har brug for.

deFor harmed brugden for.rette forståelse kan folk med migræne begynde at få den omsorg og støtte, de har brug for.

- DIN PLATFORM PÅ NETTET