Marts ¡ 01-13
MigrĂŚne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migrĂŚne
www.hovedpineforeningen.dk
Formandens indlæg Vi kan nu glæde os over, at lyset er på vej, det gavner os alle sammen. Lyse morgener, og de første varme solstråler har vi haft. Det giver en dejlig velvære, og man mærker straks, en forandring på andre mennesker man møder, folk bliver simpelthen gladere og smiler mere, når solen skinner, og man lægger mest mærke til det, i de første forårsmåneder. Smilet er den korteste vej til et andet menneske! Men når det er sagt, ved vi også, at der er rigtig mange, der lider af allergi og pollentallet er allerede steget, så vær opmærksom på dette. Vi ved, der er en sammenhæng mellem allergi og migræne. Når hovedet er tæt slår migrænen til. Det gør det som oftest også, når man har en rigtig god gang forkølelse, og allergi føles jo på samme måde. Brug antihistaminer, som købes i håndkøb på apoteket. Mange vælger også at få en sprøjte hos lægen, men det er vigtigt, at man får det i tide, ellers virker det ikke så godt. Har også set på nettet, at man kan købe en næseskyller. Der sidder jo meget pollen i øjne og næse. Jeg selv har haft god effekt af akupunktur, fik sat små permanåle i ørerne, de kan sidde i et godt stykke tid. Hæng ikke sengetøj og vasketøj ud ved høj pollental og luk soveværelsesvinduet. Der sker en underlig krydsreaktionen ved allergi. Pludselig kan man ikke tåle de ting, som man kunne før. F.eks. kan nødder, forskellige slags frugt, nye kartofler og gulerødder udløse anfald. Det er bevist at histaminer kan trigge migræne. Histamin er bl.a i ost og tomater. Fødevarer med tyranin og phenylamin kan også trigge migræne. Det findes bl.a i rødvin og chokolade. Har du en anelse om, at din migræne kommer, når du har indtaget forskellige fødevarer, så gå ind på www.histamintolerance.dk og læs mere.
Har du en mistanke så prøv med et produkt ad gangen, ellers er det svært at finde ud af, hvad der kan være triggeren. Man ved, hvid mel og sukker kan være en trigger. Men det er et svært emne, hver enkelt må selv prøve sig frem, for hvad der hjælper den ene - har den anden ingen gavn af. Så der findes desværre ikke en facitliste. Ved ikke hvor mange af jer der læste i Ekstrabladet: SEX kan fjerne migræne! Et tysk studie har publiseret i Cephalalgia et forsøg de har lavet med 800 migrænepatienter og 200 med klyngehovedpine. Studiet viste, at de fleste ikke dyrker sex, når de har hovedpine. Men studiet peger på, at mere end halvdelen af de migræneramte angiver, at smerterne bliver mindre efter sex. Forskerne mener, det skyldes, at sex frigiver endofiner som er kroppens naturlige smertestiller, som kan begrænse og endda fjerne hovedpinen. Sex kan fjerne migræne og klyngehovedpine og sexsuel aktivitet bliver af nogle patienter brugt som akut hovedpinebehandling, skriver forskerne. Man hører jo det samme, fra nogle der får mindre hovedpine, når de tager en løbetur, det er jo også kroppens egne endofiner der her virker som smertestiller. Så er det jo om hvad temperament, man har. Men hvor mange har lyst til sex, når hovedet banker og man har kvalme! Så skal det da være ved opstart af et anfald. Vi har hørt fra flere, der siger lige det modsatte, at sex giver migræne. Det lyder jo meget logisk, for mange får migræne, når blodtrykket stiger bl.a ved løb og anden form for sport og det samme sker ved sex. Men igen, det er jo op til den enkelte at afgøre hvad der virker. Kærlig hilsen og pas godt på jer selv og hinanden Hanne Johannsen, formand
HusK At BetALe Jeres Kontingent for 2013, eLLers er Dette siDste BLAD, Du MoDtAger!
Connie savner stadig en del indbetalinger. Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52, fax 74 42 76 52 Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk
Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer juni 2013. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde 1. maj 2013, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.
Bestyrelsen i Hovedpineforeningen formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, Høruphav • 6470 Sydals Tlf. 74 41 55 53 efter kl. 18.00 post@hovedpineforeningen.dk næstformand Karin Eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5.th. 2000 Frederiksberg • Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk Kasserer Connie Nielson Margretheparken 94 • 6400 Sønderborg c.nielson@stofanet.dk Tlf. 70 22 00 52 Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. th. Bolig nr. 260 2300 Kbh. S • Tlf. 32 57 29 60 Helle helleam@hotmail.com Inge Stuckert Årø 135 • 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk Anne Sofie Christensen-Dalsgaard Viborggade 63 3. th. 2100 København Ø annesofiedalsgaard@gmail.com Tlf. 27 21 21 06 suppleanter Litten Ringberg Normasvej 35 • 2000 Frederiksberg ringberg@lite.dk revisor Rikke Sandberg Poulsen Nedervej 15 • 7140 Stouby rsandbergp@hotmail.com Tlf. 40 73 54 67 revisor suppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup • 5610 Assens troldfun@hotmail.com Tlf. 22 71 96 46
Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.) Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.
2
Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464 Beløb på 500,- og op til 6400,- er fradragsberettigede
Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2013 Tirsdag den 16. april 2013 kl. 15.00 hos frivillighuset, Grønnegade 80, 8000 Aarhus C Efter generalforsamlingen vil der kl. 17.00 afholdes et gå hjem foredrag med Lykkelisa Garding om emnet fra smerter til smil. Der er tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk eller tlf. 70220052 senest den 12.4. Foredraget er gratis, men der er begrænset antal pladser. Foredraget afholdes i samarbejde med Horton og Trigeminusforeningen. Som også er medlem af den nye Hovedpinesagen. Afholdes samme sted i salen. Medlemmer af foreningen kan kun deltage i generalforsamlingen såfremt abonnement for 2013 er betalt. Vi håber at se rigtig mange af jer. Husk forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden
i hænde senest ved udgangen af marts måned 2013. Dagsorden til generalforsamlingen er følgende jfr. vedtægternes § 11: • Valg af dirigent • Valg af referent • Formandens beretning • Forelæggelse af foreningens reviderede regnskab til godkendelse • Forelæggelse af foreningens budget og fastsættelse af kontingent, herunder også firmakontingent • Valg af bestyrelsesmedlemmer • Valg af suppleanter til bestyrelsen • Valg af revisor og revisorsuppleant
Undgå mad, der kan give dig hovedpine Før dagbog over dine anfald og se på hvad du har spist dagen før eller flere timer tidligere. Her kan du måske blive klogere, ved at tænke tilbage på hvad du spiste. Ikke blot migræne, men også andre former for hovedpine kan udløses af den mad vi indtager, det er ny forskning som er foretaget af professor Carl Dahllöf som er førende svensk hovedpineforsker. Færdigretter, lightdrikke, rødvin, chokolade, citrusfrugter, stærke oste og ting som er røget skal mange passe på. Men hver især må selv gøre deres erfaringer, hvad den ene kan tåle, kan den anden måske ikke, derfor vigtigt, at man lige tænker over hvad man har spist. Vi kan glæde os over planten stevia, Som er et 100% naturprodukt – ingen kalorier, kan anvendes i stedet for sukker. Har været anvendt i Japan de sidste 20 år. Stevia er godkendt som tilsætningsstof i fødevarer i EU. Brug f.eks. en pille eller to dråber stevia i din kaffe eller the i stedet for en teskefuld sukker. Har hørt at Coca Cola er begyndt at bruge det i stedet for alle de farlige aspataner m.m. Industrien har ikke været særlig villig til at få stevia godkendt, da der skal så lidt til i forhold til sukker, og der er jo penge i sukker. Så vi må håbe stevia vil blive brugt rigtig mange steder, hvor de nu bruger kunstig sødemidler. Som en nyhed, skal stevia testes som nyt middel mod sukkersyge, I kan læse mere på videnskab.dk om emnet. Mad som kan trigge migræne og hovedpine: • Røget fisk, pølser og konserveret kød indeholder meget nitrat • Stærke oste som indeholde tyramin • Lightdrikke som indeholder sødemidlet aspartam • Skaldyr kan udløse anfald hos mange • Stærk krydret mad bl.a. det 3. krydderi. Asiatisk mad inde holder meget glutamat, som også findes i valdnødder, protein og sojadrikke • Rødvin indeholder flavonoider og taniner, som kan udløse anfald • Citrusfrugter, chokolade og slik som indeholder phenylethylamin
• Indkomne forslag • Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år • Eventuelt På valg er: • Formand Hanne Johannsen (modtager genvalg) • Karin Eriksson (modtager ikke genvalg) • Helle Svanholm (modtager genvalg) • Suppleant Litten Ringberg (modtager genvalg) • Revisor Rikke S. Poulsen (modtager genvalg) • Revisorsuppleant Else Marie Sørensen (modtager genvalg)
Kom af med din hovedpine! Foredrag med læge og Ph.d.-studerende Song Guo fra Dansk Hovedpine Center 18. april fra 19.00-21.00. Song vil fortælle lidt om alle former for hovedpinelidelser, og hvad du selv kan gøre. Foredraget er i Gladsaxe Kommunes forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200. Foredraget er gratis, men tilmelding skal ske på forebyggelsescenter@gladsaxe.dk eller tlf. 39575757. Her er de to andre foreninger fra Hovedpinesagen også med.
20. april 2013 Mød os sammen med Hovedpinesagen på sundhedsmesse i Frisegade 25, Nykøbing Falster fra kl. 10.00-16.00 Gratis adgang. 10. maj 2013 Hjerneforeningen holder blodtryksdag I vil kunne møde en repræsentant fra alle tre foreninger af Hovedpinesagen på Svaneapoteket, Skomagergade 12 i Roskilde. Har ikke fået det endelige tidspunkt endnu, men sikkert et par timer om eftermiddagen. Hold øje med vores hjemmeside og facebook!
Den nye reform - ifølge Hanne Reintoft
Af journalist Anne Buur
I kølvandet på den reform, der efter megen omtale trådte i kraft d. 01.01.13, rejser der sig mange spørgsmål for folk, der befinder sig på det rummelige arbejdsmarked, er sygemeldte eller på vej mod en førtidspension. Reformen kommer nemlig til at berøre disse grupper. Socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og det tidligere folketingsmedlem Hanne Reintoft fortæller her, hvad hun synes om den nye reform. Fattige og syge udsættes for hetz Hanne Reintoft har tidligere udtalt i Politiken, at: ”I den mørke middelalder var holdningen til de fattige bedre end den er i dag.” Fra et historisk synspunkt opstod foragten for de fattige nemlig først i 1824, da man forbød fattige at indgå i ægteskab. Et gigantisk spring frem i tiden fortæller om 1980’ernes arbejdsløshed, hvor 1/3 af ungdommen ikke fik en uddannelse. På mange måder mærkes efterskælvet fra dengang, fordi mange af datidens unge i dag er på overførselsindkomst. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at antallet af danskere på overførselsindkomst i dag ikke er stigende. Faktisk er der færre mennesker på overførselsindkomst end tidligere, selvom regeringen prøver at fremstille et billede, der ser anderledes ud. Hanne Reintoft forklarer: ”I medierne kan man læse om, hvor skrækkeligt det er med alle disse mennesker, som ikke kan klare sig selv. Fakta er, at vi aldrig har haft alle mennesker i arbejde. Sådan vil det altid være. Men folk på overførselsindkomst bliver gjort til syndebukke i alt dette her.” Folk i fleksjob Med fokus på gruppen af danskere der er på overførselsindkomst, betyder ændringerne på fleksjobområdet bl.a., at fleksjob gøres midlertidige. Fra d. 1. januar 2013 bevilliger kommunen fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Herefter skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Spørgsmålet er, hvad det kan betyde for især yngre
fleksjobbere, at deres situation skal revurderes hvert femte år. ”Det er med til at skabe utryghed, og ingen mennesker kan tåle en sådan generel utryghed. Det kan betyde, at man kommer ud i alvorlige situationer, hvor man virkelig spænder sig op og arbejder mere, end man kan på grund af angsten for at miste sit arbejde,” udtaler Hanne Reintoft. Andre skelsættende ændringer på netop fleksjobområdet skal findes i, at tilskudsordningen ændres. Det betyder, at det ikke længere er de højest lønnede, som får det største tilskud men derimod dem, der indtil nu har fået den laveste løn.
Fleksjob skal være for de mennesker, der har modet, og helbredet, til at kunne blive på arbejdsmarkedet. Kan man kun arbejde få timer om ugen, skal man uden dramatik kunne tildeles en pension. Derudover får fleksjobbere, med den nye ordning, løn for det antal timer de arbejder. Som supplement hertil gives et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til 17.000 kroner om måneden, svarende til 98 % af den højeste dagpengesats. Størrelsen på tilskuddet afhænger dog af lønnen. Samtidig er det muligt at blive visiteret til fleksjob, selvom man kun kan arbejde få timer om ugen.
Ledighed Set i lyset af, at arbejdsløsheden for fleksjobbere lige nu ligger på cirka 25 %, er der meget, der tyder på, at udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen. Hanne Reintoft mener ikke, at de nyindførte regler er til gavn for fleksjobberne. Hun forudser derimod, at færre mennesker vil kunne finde et fleksjob, ikke mindst så længe der er krise, og arbejdspladserne er få. Det vil blive hårdere og mere usikkert at være i fleksjob, hvilket denne gruppe, der i forvejen har nok at slås med, bestemt ikke har brug for. Borgere, der var i fleksjob, da reformen trådte i kraft d. 1-1-13, bliver ikke berørt af den nye reform, medmindre de skifter arbejde. Førtidspension Førtidspension er endnu et vigtigt punkt i reformen, for her skæres der for alvor ind til benet, når unge mennesker under 40 år, som udgangspunkt, ikke skal kunne tildeles en førtidspension. Men hvad kommer det til at betyde? ”Her er der i den grad tale om ondskab eller uvidenhed. Jeg ved ikke, hvad det er for noget. Der er jo alle mulige former for sygdom: leddegigt, trafikulykker, kræft, psykisk udviklingshæmmede. Det er uden socialpolitisk indhold og indsigt og en klar nedskæring,” siger Hanne Reintoft. For de borgere der blev tildelt en førtidspension før d. 1-1-13, sker der ingen ændringer.
Ideen med at borgere skal kunne visiteres til fleksjob trods en minimal arbejdsevne, finder Hanne Reintoft absurd, fordi den økonomiske fordel ved at ansætte en fleksjobber forsvinder for arbejdsgiveren. Hun mener, at en arbejdsgiver vil vælge en rask person frem for en fleksjobber af økonomiske årsager.
Unge og uddannelse For at reducere antallet af unge mennesker på kontanthjælp, ønsker regeringen, at flere skal i gang med en uddannelse. En uddannelse er en rigtig god investering, hvis helbredet er til det. Sygdom er dog ikke den eneste udfordring, når det handler om unge og arbejde:
”Fleksjob skal være for de mennesker, der har modet, og helbredet, til at kunne blive på arbejdsmarkedet. Kan man kun arbejde få timer om ugen, skal man uden dramatik kunne tildeles en pension.”
”Det kan give store problemer, når regeringen presser på for at få flere unge til at tage en uddannelse. Nu er det ikke alle, der er rustet til at kunne tage en universitetsuddannelse for eksempel, og situationen er den, at vi har
afskaffet rigtig mange ufaglærte job, så hvad skal der blive af den gruppe, som ikke kan få en boglig uddannelse? Vi mangler i det hele taget ikke arbejdskraft, så det er kun et udtryk for, at man vil spare penge,” mener Hanne Reintoft. Holdningsændring i jobcentrene påkrævet I regeringens reform indgår ressourceforløb, som er tiltænkt unge under 40 år, der er i risikogruppen for at havne på førtidspension. De skal hjælpes på sporet af et rehabiliteringsteam bestående af medarbejdere fra jobcentret samt social-, sundheds- og uddannelsesområdet. Teamet skal stå for indsatsen omkring den enkelte borger, og med en koordinerende sagsbehandler. Hanne Reintoft har selv en fortid som socialrådgiver, og hun mener ikke, at borgerne vil få det nemmere ved indførelse af ressourceforløb i jobcentrene. Det er ikke gjort med en paragraf. Der skal en holdningsændring til. Tonen
er blevet for hård i jobcentrene, ikke mindst på grund af det tidspres socialrådgiverne er under i dag. Der er ikke mulighed for at sætte sig ind i den enkelte borger eller stoffet i det hele taget, og det skal ændres, hvilket er en lang og tidskrævende proces. Cheferne skal udskiftes og medarbejderne skal omskoles, så tonen kan blive mere positiv, og borgerne igen kan gå til møder uden at få
Hvad har regeringen tænkt sig, at disse mennesker skal leve af? ondt i maven på forhånd. Velfærd i en sparetid Med udgangspunkt i de ændringer, der nu er en realitet på fleksjob - og førtidspensionsområdet, er dommen fra Hanne Reintoft
Migræne og høfeber
klar. Der er tale om en klar forringelse og ikke en forbedring, hverken for fleksjobbere eller førtidspensionister. Det er alt sammen et udtryk for at skulle spare. Hanne Reintoft mener, at det er den forkerte gruppe, man har valgt at slå ned på. Hun foreslår, at man i stedet går ind og justerer på skatten. De fleste danskere er villige til at betale flere penge i skat, hvis det betyder, at velfærdsstaten bevares. ”Det er amoralsk at kaste sig over syge og handicappede. Det er politisk gejl, fordi man ønsker at spare penge. Men hvad har regeringen tænkt sig, at disse mennesker skal leve af,?” lyder det afslutningsvist fra Hanne Reintoft. Artiklen er et udtryk for Hanne Reintofts holdninger. Men hvad mener medlemmerne? Har i haft nogle oplevelser, i ønsker at dele med andre, hører vi gerne fra jer.
Krydsallergier
Vi ved, der er en sammenhæng mellem migræne og høfeber, derfor vælger vi, at bringe gode råd fra Lene Hansson, som mener, man på seks uger kan spise sig ud af høfeber og andre allergier.
Særlige fødevarer kan forværre din allergi. Fænomenet kaldes krydsallergi. Her er de mest almindelige krydsallergier:
C: Neutrale fødevarer Salat, grøntsager, krydderurter. Fedtrige fødevarer: Oliven, avocado, nødder og kerner, fløde, smør, creme fraiche og æggeblomme. Kombiner gerne: A+A+C. A+C. B+C. B+B+C. C+C. Kombiner ikke A + B
Birkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med: Frugt: Æble, pære, blomme, kirsebær, kiwi, fersken og nektarin. Grønt: gulerod, kartofter, tomat, selleri, dild, fennikel, estragon og løvstilke. Nødder: Hasselnød, mandel, valnød, cashewnød, kokosnød og paranød
Mange danskeres slimhinder er ofte på overarbejde, fordi vi blander for mange fødevarer sammen, mener Lene Hansson. Et måltid består typisk af både proteiner, stivelse og neutrale fødevarer. Vil man styrke slimhinderne og forebygge allergi, skal man kombinere maden efter enkle regler. Er du allergisk overfor bestemte fødevarer, skal du undgå dem de første tre uger af diæten, derefter kan du langsomt begynde at spise af dem. Her kan du se, hvad du må blande og ikke blande i et måltid, for at få en bedre fordøjelse og lindre din høfeber og allergi. A: Proteinholdige fødevarer Kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, hele æg, mælk, ost, yoghurt, ymer, A38, kvark, feta, sojaprodukter. B: Stivelsesholdige fødevarer Brød, pasta, kiks, spaghetti, ris, kogte majs og kartofler, tørrede bønner og linser, couscous og falafel.
I dag er mere end hver femte dansker ramt af allergi og tallene fortsætter med at stige. Lene Hansson mener, der er fem synder, der går igen ved de danske spiseborde: Vi spiser for meget forarbejdet mad, for lidt grønt, for meget kød, for fiberfattigt og drikker for lidt vand. Hun mener hvis man spiser efter en såkaldt slimhindekost mener hun, det er muligt at undgå eller i hvertfald mildne forårets allergi i løbet af 4-6 uger. Tanker er at diæten nulstiller slimhinderne, så man efter 3-4 uger, langsomt kan begynde at spise de fødevarer, der normalt vil tricke allergien. Af Helle Lho Hansen weekend BT den 16.3.13
Græspollenallergi kan udløse krydsreaktion med: Frugt: Appelsin, melon Grønt: Bønne, kikært, ært, linse, tomat og soja Nødder: Jordnød BYNKEPOLLENALLERGI KAN UDLØSE KRYDSREAKTION MED: Frugt: Melon, banan Grønt: Knoldselleri, blegselleri, gulerod, grøn peber, solsikkefrø, persille, pastinak, purløg, dild, fennikel, estragon og løvstikke. Kilde: Allergiguiden.dk
Håber I her har fået lidt hjælp til den kommende allergisæson. Det kan være svært at finde ud af, hvad man må spise og ikke spise.
VIGTIG MEDDELELSE Det er vigtigt, at I sender jeres nye mail adr. til os, når I skifter. Vi har mange nyhedsbreve der kommer retur pga forkert adresse. Og jer der aldrig har oplyst mail adr. vil I ikke være sød at sende den til os. Vi får til tider arrangementer, tilbud og nogle vigtige oplysninger, som vi sender i en nyhedsmail, men vi kan se, at det kun er halvdelen af vores medlemmer der kan modtage mail.
Læserbreve Husk vi vil meget gerne modtage læserbreve med jeres oplevelser med hovedpine/migræne både på jer selv og jeres børn/unge. Vi kan alle lære noget af det. Skriv evt. om behandlinger I har prøvet. Send dit læserbrev til post@hovedpineforeningen.dk
5
Fremtidens migrænemedicin målrettes dine gener... Skrevet af læge, phd Laila Bendix (selv migrænepatient og mor til to børn med migræne) Migræne er delvist arvelig. Vi kender endnu ikke særlig mange af de gener, der er involveret, men en bedre viden om genernes rolle kan forhåbentlig være med til at målrette behandlingen af migræne. Kunne det ikke være dejligt, hvis man ved en gentest kunne sige, hvilket præparat du ville få bedst gavn af. I stedet for, at vi alle skal igennem et langt forløb og afprøve fem, seks helt op til tolv forskellige præparater uden sikkerhed for at finde et, der virker? Alle drømmer om den slags ”skræddersyede behandling”. En behandling tilpasset den enkelte patient, ud fra viden om hans eller hendes særlige variation af sygdommen, herunder gen-variation. Og der er grund til håb, for nok kender vi endnu ikke alle de gener, der spiller en rolle i migræne, men forskerne kommer tættere på. Arv eller miljø Rigtig mange migrænepatienter kan fortælle at deres far, tante, bedstemor eller andre nære familiemedlemmer også har døjet med migræne. Derfor har mange en forestilling om, at migræne er arvelig. Forskning viser, at omkring halvdelen af risikoen for at udvikle migræne netop skyldes arvelige faktorer. Nogle nedslående tal viser, at der er 25-50 % risiko for at et barn får migræne, hvis én forælder har migræne, men helt op til 70 %, hvis begge forældre er ramt. Desuden er der stort set ingen børn, der har migræne, der ikke også har mindst én forælder med migræne.
Figur 1 Vores arvemasse er samlet i vores kromosomer, som mennesket har 46 af. Vi arver et sæt (med 23 kromosomer) fra vores far og et fra vores mor. Disse sæt indeholder de samme gener, men der kan forekomme variationer. Lad os tage et klassisk eksempel med øjenfarve. Fra din mor arver du genet med anlæg for brune øjne, men fra din far anlægget med blå øjne. Fordi brune øjne er dominant, får du brune øjne. Men din søster har blå øjne, hvordan kan det lade sige gøre? Din mor må have anlæg både for brune øjne og blå øjne, men fordi brun var dominant, ser vi kun det brune. Din far har blå øjne, og vi kan derfor slutte, at han må have dette anlæg på begge sine kromosomer, da blå øjne er vigende. Dine forældre kan derfor få børn med brune øjne (hver gang din mor giver det brune anlæg videre) eller blå øjne (hver gang din mor giver det blå anlæg videre). Der er 50 % sandsynlighed for begge dele. Den sjældne variation af migræne familiær hemiplegisk migræne (FHM) skyldes netop en fejl (mutation) i et enkelt dominant gen. Ved de mere almindelige former for migræne med aura og uden aura er der dog ikke tale om et enkelt gen, men om det man kalder multifaktoriel arv: at sygdommen skyldes samspil mellem særlige anlæg i flere gener og en påvirkning af miljøet. Arv og miljø At multifaktoriel arv gør sig gældende for migræne, har man fundet ud af gennem flere typer studier. Først og fremmest har man set
på om slægtninge til migræne patienter er i større risiko for selv at have migræne. Det tyder på en stor grad af arvelighed, men i den slags studier er det svært at skelne om miljøet har en påvirkning, da det jo også er fælles for familier. Tvillingestudier er til gengæld gode til at afdække, hvor stor en del der skyldes egentlig genetisk arv, og hvor meget der er miljø. Enæggede tvillinger deler nemlig både gener og miljø under opvæksten. Tveæggede tvillinger deler derimod kun halvdelen af deres gener, men har haft samme miljø under opvæksten. Så hvis enæggede tvillinger ligner hinanden mere end tveæggede, har genetisk arv stor
Figur 2 Men er det arv eller er det miljø? Familierne deler, udover gener, også gode og dårlige vaner og livsstil. Der kunne også være en tendens til, at man i familier, der kender til problematikken, er bedre i stand til at sætte en diagnose på, når ens barn ligger og kaster op og klager over ondt i hovedet. Det har man faktisk en rimelig viden om, som jeg vil prøve at beskrive her, men først skal vi se på, hvad det egentlig betyder, at en sygdom er arvelig.
I en normal befolkning vil risikofaktorer (det være sige både særlige anlæg i gener og livsstil, samt miljø) for at udvikle f.eks. migræne være fordelt, så de fleste har få risikofaktorer, enkelte stort set ingen og igen enkelte rigtig mange. Og det er denne sidste gruppe, med flere af de særlige anlæg og uheldige miljøpåvirkninger, der har en stor risiko for at udvikle sygdommen. Man tegner det som regel som en klokkeformet kurve. Overskrider man en grænse for, hvor mange af disse faktorer man har, er man i risiko for at udvikle migræne. Og det forklarer hvorfor der er tendens til, at man giver risikoen videre, da vi giver både gener og til dels også miljøfaktorer videre til vores børn. Ligger man til højre på kurven er der risiko for, at man giver mange ”uheldige” anlæg videre. Ligger man til venstre på kurven, er risikoen derimod lav. Det forklarer også hvorfor, der er større risiko for, at et barn udvikler migræne, hvis begge forældre har sygdommen – de ligger begge til højre på kurven.
betydning. Og det er tilfældet for migræne. Men der er også andet der spiller en rolle – noget der ikke er delt af tvillingerne. For det er ikke alle, hverken en- eller tveæggede tvillingepar, hvor begge har migræne (eller ikke). Der er altså andre enten sene miljøfaktorer, eller f.eks. udefrakommende påvirkninger, som slag mod hovedet, der også må spille en rolle for om man udvikler migræne. Selvom vi ved migræne er arvelig, ved vi stadig ikke meget om hvilke gener, det drejere sig om. Men man kommer det langsomt nærmere, hjulpet på vej af nogle af de nyeste teknikker til at undersøge vores arvemasse. Både migræne med og uden aura er arvelige, men man mener at det til dels er forskellige gener der er involveret i disse to typer af migræne.
• Migræne med og uden aura er arveligt • Migræne skyldes samspil mellem særlige anlæg i flere gener og en påvirkning af miljøet • Vi ved kun lidt om hvilke gener, der er involveret • Viden om genetikken bag migræne kan være med til at forbedre behandlingen Arv og hvad så? Hvad kan vi så bruge den viden til? Vi kan slå vores forældre oven i hovedet, fordi de har givet os en dårlig cocktail af gener – det er nok ikke så konstruktivt. Det kunne også betyde noget i forbindelse med vores eget valg om at sætte børn i verden. Man kan ikke i dag (og det sker bestemt ikke foreløbig) lave fosterdiagnostik og udelukke risikoen for migræne.
Sådan en mulighed ville også åbne op for en del etiske overvejelser. Så valget er, om man overhovedet tør sætte børn i verden. Et stort problem er, at vi jo ikke aner, om vores børn får migræne i svær grad, eller bare et enkelt anfald om året. Det har været en kritik af de fleste studier om arvelighed, at de netop ikke tager sværhedsgraden med. Samtidig har vi da også lov at håbe, og tro på, at der kommer bedre behandlingsmuligheder indenfor vores børns levealder. Det vigtigste vi kan få ud af en viden, om hvilke gener, der spiller en rolle, er en øget forståelse for sygdommen. Ud af den forståelse skulle der også gerne komme nye behandlingsmuligheder og forebyggende tiltag.
Du er ikke din smerte!
Om Mindfulness og smerter af Ergoterapeut og mindfulness instruktør Helle Krustrup Behrens. Og når vi taler om at ”jeg har hovedpine” så handler det vel i bund og grund om, at vi er blevet vores smerte eller at vores smerte er blevet os. I mindfulness taler vi om ”min krop hovedpiner”. Grunden til denne variation i formuleringen er for, at vi ikke identificerer os med vores smerte. Som samfund generelt har vi haft en tendens til modvilje, ikke kun mod smerte, men også mod selve tanken om smerte eller ubehag. Og når vi lever med kroniske smerter, kan det være svært at finde sin plads både i arbejdsog familie livet, uden at skulle bekæmpe den smerte, der stjæler den gode tid fra os. Men som vi skal se, er denne aversion mod smerte blot en hindring for at lære, hvordan man lever med kroniske smerter. Det er vigtigt ikke at opgive sin krop, men derimod at arbejde bevidst med den. Hvis vi giver afkald på daglige gøremål, gåture, sex eller varme knus kan vi alligevel ikke forhindre vores hovedpine/smerte i, at dukke op. Til gengæld får smerten magten og vi giver afkald på det, der gør livet værdifuldt. Mindfulness er ikke bare en alternativ erstatning for motion, massage eller for den sags skyld medicinsk behandling, men det kan være et vigtigt supplement til den. Desværre er det ofte sådan efter et langt udredningsforløb, at rigtig mange mennesker med kroniske smerter,
får den besked, at de må ”lære at leve med” deres smerte. Men i langt de fleste tilfælde får de ikke at vide hvordan! ”At få at vide, at man må leve med smerten, bør ikke være en afslutning – men derimod en begyndelse” (Jon Kabat-Zin) Derfor sætter vi her fokus på smerter ved hovedpine og migræne. Hvordan du, gennem Mindfulness, kan få nogle nye tricks til at gå ind i smerten, da det har vist sig at være en langt mere effektiv metode til, at mindske langvarige og intense smerter. At anvende mindfulness, bevidst nærvær, vil føre dig til en dybere forståelse af din krop og give dig en bedre indsigt i dig selv. Noget som afledning og flugt fra smerte aldrig kan give dig. Hvis du ønsker at bruge Mindfulness til smertebehandling kræver det, at du er parat til at åbne dig op for din smerte og lære af den, i stedet for at lukke af for den. Det eneste du skal gøre, er at prioritere tid til at meditere hver dag. Det hjælper ikke på forhånd, at forvente at hovedpinen går væk. Du kan opleve at den forandre sig, bliver mindre eller måske endda at den bliver mere intens. Men at tro, at smerter, som du måske har haft i årevis, forsvinder i løbet af få dage, blot fordi du begynder at meditere, er vel heller ikke realistisk? Mindfulness meditation er hårdt arbejde og der vil være tidspunkter, hvor du vil have lyst
til at springe fra. Præcis som når du dyrker andre former for motion. Det kræver tålmodighed, blidhed og kærlighed til dig selv og til dine smerter. Elementære grundprincipper i Mindfulness. Det at være bevidst nærværende i løbet af dagen, vil med tiden forbedre din bevidsthed og opmærksomhed for sammenhænge med din hovedpine/migræne, som du ikke har lagt mærke til før. Det er dokumenteret at meditation kan mindske hyppigheden og styrken af hovedpinen. Desuden kan anvendelsen af mindfulness bidrage til en mængde andre positive ændringer. Er du blevet nysgerrig og tror du på, at mindfulness kan være en løsning for dig, så afholder vi endags kursus med fokus på mindfulness og smerte/hovedpine, hvor du vil afprøve forskellige meditations øvelser samt få indblik i mindfulness.
Kurserne foregår:
Lørdag den 6. april 2013 kl. 9-ca. 16 Lørdag den 25. maj 2013 kl. 9-ca. 16. Pris 950,- inklusiv let forplejning. For medlemmer ved Hovedpine- og migræneforeningen 750,-. Læs mere om kurset på www.ergomazone.dk
7
Overaktivering af det smerteførende nervesystem hos børn med hyppig spændingshovedpine... Gennem de seneste 4 år har der været gennemført flere forskningsprojekter på Børnehovedpine Klinikken, børneafdelingen, Herlev Hospital (tidl. Glostrup). Et af projekterne har forsøgt at klarlægge nogle af mekanismerne ved spændingshovedpine hos børn og unge. I projektet har 116 børn i alderen 7-17 år frivilligt ladet sig undersøge for smertetærskler og smertescoring ved tryk på muskler. Smertetærsklen blev registreret ved at yde langsomt tiltagende tryk med et lille stempel ind mod en muskel. Barnet skulle angive sin smertetærskel ved at trykke på en knap, så snart barnet følte at trykket ændrede sig fra tryk til ”den mindste smerte”. Desuden skulle børnene score deres smerte, når vi trykkede på en muskel med forskellig grad af tryk. For at vi kunne undersøge om noget var anderledes hos børnene med spændingshovedpine var gruppen delt i 2. Den ene gruppe bestod af raske børn uden hovedpine og den anden gruppe bestod af børn som blev fulgt i vores børnehovedpine klinik med spændingshovedpine. Mange af de syge børn havde kronisk hovedpine 30 dage pr. måned og var så invalideret af deres hovedpine, at de havde mistet deres venner og havde stor fraværsprocent i skolen. Resultaterne fra undersøgelserne har været spændende og nye. Der har ikke været lavet meget forskning indenfor dette område før.
Det betyder også at resultaterne skal genfindes i andre undersøgelser, før man kan drage sikre konklusioner. Mange børn og unge med hyppig spændingshovedpine (over 14 dage pr mdr) kan af og til klage over smerter andre steder i kroppen også. Børnene kan nogle gange fortælle at bare almindelig berøring på ømme muskler i nakke og skulderområdet kan føles som en smerte. Desuden kan man have indtryk af, at, når barnet føler smerter, så er de mere intense end raske børns. Vores undersøgelser har vist os, at det faktisk er noget, vi også kan måle på børnene. Det er helt reelt, når det kroniske hovedpinebarn føler mere intens smerte, f.eks. ved at klemme sin finger, end andre børn. Undersøgelsen resultater peger på at spændingshovedpinesygdommen i sin hyppige form (over 15 dage pr. mdr) er en neurologisk sygdom, som i høj grad påvirker det smerteførende nervesystem og gør det mere og mere følsomt som tiden går, hvis ikke der sættes ind med behandling så hovedpinespiralen brydes. Forskningsresultaterne kan måske danne basis for at afprøve ny forebyggende daglig medicin til de børn som er hårdest ramt af sygdommen. Medicinens formål skal være at nedsætte sensibiliseringen af det centrale nervesystem således at barnet kan føres tilbage til ”normale tilstande” i de centrale nervebaner som fører smerten op til hjernen.
Fordi spændingshovedpine nogle enkelte dage pr måned kan udvikle sig til en langt mere alvorlig og invaliderende sygdom med ændringer i det centrale smerteførende nervesystem er det derfor meget vigtigt at: 1. anerkende barnets smerter når det klager over spændingshovedpine. Accepterer det som en sygdom der kan gøres noget ved. 2. komme tidligt i gang med behandling. Hvis smerterne negligeres kan sygdommen blive mere og mere hyppig og måske ende med kronisk daglig hovedpine. 3. Behandlingen af spændingshovedpine handler i høj grad om at give sig selv og sin krop de optimale leveomstændigheder. En god start vil være regelmæssig søvn, god kost og nok væske, motion, minimal påvirkning fra psykiske og fysiske stressorer. Det vil give kroppen ro til at hele og måske forhindre spændingshovedpinen i ”at komme op til overfladen”. Under alle omstændigheder er spændingshovedpine hos børn og voksne ikke en sygdom man kan kurere ved at tage en enkelt pille. Mange forskellige behandlingstiltag kan tilsammen give den gunstige effekt, som kan reducerer byrden af spændingshovedpinen betragteligt. Ann-Britt Søe, jan 2013 Læge, forsker, Børnehovedpine Klinikken, Børneafdelingen, Herlev Hospital
Børnehovedpine klinikken, børneafdelingen, Herlev Hospital – hovedpinebehandling på højt niveau. Et forskningsprojekt i klinikken har nu vist, at ca. 70 % af de henviste børn havde færre hovedpinedage efter 6 måneders behandling. Faktisk, havde hvert 2. barn mere end en halvering af dage med hovedpine. Ligeledes havde 65 % en forbedring i deres livskvalitet efter 6 måneders behandling.
Hvis der ikke sættes ind med de rette ressourcer kan det have uoverskuelige konsekvenser i resten af børnenes liv. De fleste børn med hovedpinesygdom kan behandles hos deres praktiserende læge, men nogle af børnene har brug for et større team, hvis der skal ske en ændring af deres tilstand.
Børnehovedpine klinikken, børneafdelingen, Herlev Hospital modtager årligt ca. 200 nye børn og unge (0-18 år) som lider af hovedpinesygdomme. Ca. halvdelen af børnene har allerede været hos en praktiserende børnelæge, hos en neurolog eller på en anden børneafdeling før de henvises. Resten henvises direkte fra deres egen læge. Ca. 40 % af børnene lider af kronisk hovedpine, dvs. hovedpine over 14 dage pr. måned. Andre lider af mere sjældne hovedpineformer som migræne med aura eller f.eks. Horton´s hovedpine. Hovedpine kan være invaliderende og børnene risikerer at blive socialt isoleret og fagligt forsinket pga. fravær.
I klinikken arbejder et højt specialiseret team ud fra et tværfagligt udgangspunkt omkring barnet. Hovedpinespecialiserede læger, specialist sygeplejersker, fysioterapeut og psykolog arbejder tæt sammen om behandlingen af det enkelte barn, for på den måde samlet at opnå den bedste effekt. 6 ud af 10 børn kender til hovedpine og det er derfor en meget hyppig sygdom blandt børn og unge. Der er fortsat venteliste til klinikken. Der synes at være et udækket behov for højtspecialiserede tværfaglige klinikker, da vi nu har dokumenteret at selv de sværest ramte børn kan hjælpes. Hovedpinesygdomme hos børn og unge kan og skal behandles. Ann-Britt Søe, jan 2013 Læge, forsker, Børnehovedpine Klinikken, Børneafdelingen, Herlev Hospital
Børns smerter tages ikke alvorligt nok!
KiropraKtor: Susanne Lynge Rosing er ikke i tvivl om, at man vil kunne hjælpe mange børn, hvis man tog deres hovedpine og rygproblemer med samme alvor som voksnes... Af Britt Kristensenbritt.kristensen@nordjyske.dk
Omkring 70 procent af alle børn lider i perioder af hovedpine, og omkring halvdelen af dem tager det med med sig ind i deres voksenliv. Det tal mener kiropraktor Susanne Lynge Rosing fra Brønderslev kunne være lavere, hvis der var mere fokus på børns hovedpine. Hun er en af de fire kiroprakto rer, der som de første danskere netop har fået en master inden for sit felt. Susanne Lynge Rosing har specialiseret sig i kiropraktik til børn, et område hun gennem sine 26 år som kiropraktor har haft stort fokus på. Hendes undersøgelse i forbindelse med sit speciale indikerer, at der er sammenhæng mellem de mindre skader børnene får på hoved og ryg tidligt i livet og de hovedpiner, de senere kommer til at døje med. - Skader, hvor børnene er faldet af trampolinen eller ned fra klatrestativet, har måske ikke krævet et besøg hos lægen, men der kan godt være skader alligevel, som kan have ændret funktionen i ryggen, siger Susanne Lynge Rosing. Børn skal tages alvorligt. Hun kan godt genkende situationen, hvor børn falder og slår sig, og de voksne siger pyt og ikke tillægger det betydning.- Hvis barnet kan rejse sig op og lege videre, er der nok ikke sket noget, men der kan godt være noget, der er blevet rykket. Børn er fleksible, så selvom der er fastlåsninger i ryggen, så bruger de bare andre led. Så længe de rører sig meget, kan de også fungere, men når de bliver ældre og bevæger sig mindre, får de smerter, siger kiropraktoren. De skader, børn får gennem leg og uheld, kan netop få konsekvenser på længere sigt.Jeg synes, at der er for mange, der ikke tager børns hovedpine og smerter alvorligt. Det voksne menneske er fysisk resultatet af deres
opvækst, så hvis noget halter op gennem barndommen, som ikke bliver rettet til, kommer problemerne som voksen, siger Susanne Lynge Rosing. To ud af tre af børnene, som indgik i hendes undersøgelse, havde lidt af spændingshovedpine i mere end et år, inden de fik behandling. Hendes indtryk er, at børn med migræne langt hurtigere får hjælp og bliver henvist til en børnelæge. Svært at vurdere børns smerte. Børnenes evne til at tilpasse sig, kan gøre det svært at bedømme om, der faktisk er sket noget efter et fald, og om det har ondt. De små kan ikke formulere, at de er pylrede, fordi de har hovedpine eller ondt i ryggen. Men bliver de mere følsomme overfor larm, mere trætte eller hidsige, kan det være det synlige resultat af en hovedpine.- En kiropraktor er som en mekaniker. Barnet behøver ikke kunne fortælle, hvor det gør ondt, for når vi gennemgår bevægeapparatet kan vi mærke, om ryg og nakke fungerer, siger Susanne Lynge Rosing. Hun har oplevet at børn, der plejer at være hidsige og slår andre, efter behandlingerne får mere overskud og energi, så de kan løse konflikterne på andre måder. Det er blevet langt mere almindeligt, at børn også kommer til kiropraktor. Næsten dobbelt så mange børn kom sidste år til kiropraktor som i 2003. Men endnu flere kunne have gavn af det, mener kiropraktoren fra Brønderslev. Samfundet har hvert år store udgifter til behandling af rygproblemer og hovedpine samt til sygedage, og de udgifter kunne blive færre, hvis man tog fat i problemerne tidligere. Hvis det stod til hende, skulle det være lige så naturligt for forældre at få tjekket deres børn hos en kiropraktor, som at gå til tandlægen. - Børnene skal undersøges nogle gange gennem opvæksten, men der skal selvfølgelig kun behandles, hvis der er behov.
Første gang skulle være indenfor barnets første leveår, så vi kunne rette mange af de skævheder, der kan komme efter en fødsel, siger hun. Netop spædbørnene har stor glæde ved en meget blid form for kiropraktik, mener hun. Er det ubehageligt at dreje hovedet til den ene side, kommer barnet til at sove på den samme side, så baghovedet bliver fladt. Er bækkenet blevet skævt, kan det være at det er svært for barnet at lære at kravle, men vælger at humpe sig frem på numsen eller krabbe sig af sted. Har barnet svært ved at løfte hovedet, når det ligger på maven, kan der også være noget der generer. - Børn skal ikke have samme behandling som voksne. Deres kroppe er i bedre stand, og de skal kun have små tryk. Ofte kan de også nøjes med få behandlinger, siger Susanne Lynge Rosing. Tværfagligt arbejde gennem de tre års arbejde med masteren har Susanne Lynge Rosing fået øjnene op for endnu mere samarbejde med andre faggrupper. Hun holder blandt andet oplæg for sundhedsplejersker og taler med børnelæger, og masteren har givet Susanne Lynge Rosing et bredere videnskabeligt fundament. - Jeg har fået mere kød på det, jeg arbejder med, ved at kombinere klinisk viden med videnskabelighed og en mængde ny viden, siger den nybagte master. Hun håber, at få mulighed for at fordybe sig endnu mere i bl.a. børns spændingshovedpiner i fremtiden - måske i form af en Ph.d.
FAKTA
Børnekiropraktik • 70 Procent af alle børn lider af hovedpine i periode. • Over halvdelen af de børn, der lider af hovedpine, vil forsat have det som voksne. • Susanne Lynge Rosing har undersøgt 50 børn i alderen 7-18 år, der blev behandlet i hendes klinik. To ud af tre havde haft hovedpine i mere end et år. • Hovedpine er en af de hyppigste årsager til sygedage hos børn, viser Susanne Lynge Rosings studie på sine patienter. • Susanne Lynge Rosing er nu master of science i kiropraktik for børn og unge mellem 0-18 år. Kilde: Susanne Lynge Rosing, kiropraktorfakta
9
Husk vores medlemstilbud Psykolog hjælp: Poul Røpker fra BrainCenter. Han træffes mandage i lige uger fra kl. 8.00-9.30 eller pr. mail. Vi har en gratis socialrådgiver der hedder Anne-Marie Sølvsten. Hun træffes hver torsdag fra kl. 17.00-18.00 Vi kan også tilbyde gratis bisidder i det Sønderjyske. Send en mail til Inge Stuckert og aftal nærmere direkte med hende på famstuckert@jubii.dk eller tlf. 22834631.
Telefonnr. og mailadresser finder du på www.hovedpineforeningen.dk under medlemstilbud.
Lej sommerhus med ekstra medlemsfordele Vi har fået en rabatordning med Danferie, I skal bestille på www.danferie.dk og oplyse koden 1507 for at få rabatten. i får 20% rabat i Fjaltring ferieby, som ligger midt på den jyske vestkyst, hvor der er fine hvide strande. Et rigtigt familiested. Der er opført separart bygning med indendørs swimmingpool også et børnebassin.
Den heldige vinder af vores julekryds blev: Inger Sejberg Jensen fra Ry Vi ønsker Inger tillykke med hendes Migra-Cap.
Rabat gennem Migræne & Hovedpineforeningen Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): tivoli Friheden a/S Århus Rabat på indgangen til gælder 2013: Entre børn kr. 40,- normalpris kr. 60,Entre voksne kr. 60,- normalpris kr. 80,Oplys I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen. Aftalen lavet med Per Rønn Christensen. OBS: Gælder ikke Fed Fredag efter kl. 18.00 Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan frem til slutningen af 2011 få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk EFt og energiterapi v/Lis Hammer Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 400, Mobil: 29 46 26 36 - www.livsenergi-nu.com Mail: lishammer.terapi@gmail.com Poul røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk
afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut dap Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlemmer. Oplys medlemsnr. Tlf.: 2365 1230 · E-mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk ErGoMaZoNE Husoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk Kognitiv terapi ved læge Laila Bendix, odense. Medlemspris 750kr for ti sessioner (første gang gratis). Normalpris 1000 kr. Kontakt mig for nærmere information: laila.bendix@dadlnet.dk elle se mere på min facebook side ”Kognitiv terapi tilbydes”. 15% rabat på behandlinger v. Lone andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human relations Holmegårdsvej 23, 3400 Hillerød Mobilnr. 21246580, la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk
orange Fitness Haderslev og odense Kun for kvinder! Giver foreningens medlemmer 20% på normalkontingent samt 50% på oprettelsesgebyr. Aftalt med Kim, I oplyser bare, at I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen. Skibhusvej 66-74, 5000 Odense Bygnaf 6, 6100 Haderslev Københavns yoga Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga. dk tlf. 70 22 85 50 Fovija Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 2212 0570 trend 2009, ryttervænget 30, ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer. Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching Kraniosakralterapeut Dorte Larsen, Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 2326 8896. Mail: dortelarsen@mail.dk Dorte giver foreningens medlemmer 25% på 1. behandling.
Kontaktpers on er Lokalforeninger, støttegrupper og selvhjælpsgrupper flemming Colding sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk
grete nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com
Birgitte skov iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 66 15 67 46 skoviversen@post.tele.dk
grete evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk
else Marie sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 22 71 96 46 troldfun@hotmail.com
stig Løye Bøgehaven 44 3500 Værløse stl@fvst.dk
Winnie gudmand Jensen Brøndbyøster Torv 2, 2th 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com
thaus Leopol Jensen Egegade 16 III th. 2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com
Kirstine C. Hou Frejasvej 16 D. st. tv. Tlf. 22 90 37 01 3000 Helsingør kirstine.hou@gmail.com
Karin eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5 th. 2500 Valby Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk
Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk
ole nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60
Tlf. 57 61 48 43
Tlf. 36 17 52 01
Husk at meddele hvis i skifter adresse eller får ny e-mail!
HJÆLP OS!
Vi har fået lavet en ny folder, som vi gerne vil have hjælp til at udbrede forskellige steder, hvor I finder det passende. Folderen henvender sig til pårørende til dem, der har hovedpine eller migræne, som vi beder om at være støttemedlem. Det er slemt at have hovedpine og migræne men det er også slemt for de pårørende. Derfor vil vi aktivt gå ind for bedre behandling og mere viden, men alt koster penge. Jo flere medlemmer vi er, jo mere kan vi hjælpe med at støtte forskningen. Derfor har vi lavet denne lille folder! så nu håber vi, du vil hjælpe os, med at få den lagt ud så mange steder som muligt. Migræne & Hovedpineforeningen har i tre år støttet Ph.d. studerende Ann-Britt søe fra børnehovedpine Klinikken i Herlev. Hun er nu færdig med sin afhandling og I kan se hendes artikel på side 8. Det er vigtigt, at børn bliver behandlet for deres hovedpine, ellers fortsætter det resten af livet. Derfor har vi i dette nr. haft fokus på børn og unge. Vi har fået endnu en ansøgning om støtte til en Ph.d. studerende inden for medicinfremkaldt hovedpine. Det vil vi gerne støtte, men vi skal lige have det vedtaget på vores generalforsamling den 16.4.
Poul ellesø Åparken 9 8500 Grenå ria e.P. Hansen Bragesvej 55 6100 Haderslev
Tlf. 86 32 27 32
Tlf. 74 53 27 27
ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullapedersen@gmail.com inge stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk
Hjælp os! Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere. Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apotek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.
Ring til os på tlf: 70 22 00 52 eller send en mail til: post@hovedpineforeningen.dk
sindet har det soM faldsKærMe, de virKer KUn, nÅr de er Åbne! 11
Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals
Har migrænen taget styringen?
Få overblik og indblik med Min Hovedpine app’en
Med den gratis app Min Hovedpine kan du registrere dine hovedpiner og tilføje detaljer om forløbet. Det hjælper dig med at få styr på hvornår og hvor ofte, du har hovedpine, hvad der trigger den, symptomer, medicinforbrug, andre behandlinger og meget mere. Du kan også trække en rapport med detaljer, som kan hjælpe dig, hvis du ønsker at drøfte din hovedpine med lægen.
Scan koden og hent app’en direkte eller SMS og få et link til din telefon: SMS ’Hovedpine’ til 1231 og få et link på din iPhone. Denne service koster kun almindelig SMS-takst.
Min Hovedpine app’en er udviklet af Pfizer ApS med assistance fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital og har været brugerflade-testet af personer med migræne eller spændingshovedpine.
Rpx-12-01-25. Marts 2013-03-06
SMS ’Android’ til 1231 og få et link på din Android, når app’en er klar i Google Play.