Medlemsblad 02-2017

Juli · 02-17

Migræne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migræne

Foto: Hanne Johannsen Vandmølle ved Brundlund slot Aabenraa

www.hovedpineforeningen.dk

Formandens indlæg Foreningen rundede de 20 år i april måned og vi havde en dejlig generalforsamling og senere middag hvor bl.a. professorerne fra Dansk Hovedpinecenter i Glostrup Rigmor Jensen og Jes Olesen deltog. Sidst nævnte var med til at starte vores forening i 1997.

På generalforsamlingen blev vi enige om, at kontingent kr. 200 skulle forblive uændret. Vi vedtog også, at vi prøver at afholde smertekursus om aftenen i stedet for heldags Hovedpineskole, da det har været vores indtryk, at dagen har været for lang for mange. Men hvis behovet opstår igen, kan det genoptages.

Følgende udgik af bestyrelsen: Laila Bendix, vi takker Laila for hendes store arbejde i foreningen og ønsker hende alt godt fremover. I stedet kom Jette Bach som er fysioterapeut og osteopat i Charlottenlund, vi byder Jette velkommen i vores forening.

Som suppleant kom: Birgitte Skov Iversen fra Nyborg, velkommen til Birgitte, som har været medlem i mange år og også stået som kontaktperson i støttegruppen.

Vi har haft en ret spændende forsommer, først var jeg med professor Messoud Ashina i Sundhedsudvalgt på Christiandsborg den 28. marts, og vi har fået et møde igen på en halv time den 29. juni med formand for Sundheds- og ældreudvalget Liselott Blixt. Vi vil kæmpe for en hovedpineklinik med højt uddannet fagpersonale i Jylland og et nationalt videncenter hvor fagfolk, patienter og pårørende kan få råd og oplysninger om deres sygdom.

Vi kæmper også for kortere ventetider, I Odense er det 3 år og på Dansk Hovedpinecenter er det 2 ½ år ganske uacceptabelt. Jeg har skrevet til Stefanie Lohse om problemet, hun svarede, at det var svært at få neurologer og at de arbejdede på at flere sygeplejersker skulle overtage noget af funktionen. Vores problem er, at hvis vi klager over de lange ventetider i Sundhedsudvalget, så siger de, at det er et regionsproblem, det må løses i hver enkel region. Ja, der er masser af politik i hovedpiner.

Vi deltog også i Dyrskuet i Aabenraa fra den 2.-3. juni, her fik vi også talt med mange politikere, som havde en stand derude. De var alle chokeret over at høre om den lange ventetid bl.a. i Odense, meldingen var, vi tager det op på vores næste møde. Nu må vi se hvad der sker, om ikke andet så fik vi da sået nogle FRØ.

Fik delt foldere ud til mange mennesker og flere kom forbi for at få gode råd.

Migræne & Hovedpineforeningen var også repræsenteret på Folkemødet i Allinge, her havde vi fået en stand fredag eftermiddag, fik en del folk i tale og også talt med en del politikere bl.a. Pernille Schnoor, som også var med i Sundhedsudvalget, da vi var der i marts måned, hun kunne godt huske os. Hun lider selv af migræne, hun fortalte hun havde fået det meget bedre, efter hun havde undladt alt med sukker. Måtte dog fortælle hende, at så heldig er det ikke mange der er, selvom de har prøvet.

Der sker mange nye ting bl.a. ved vi, at mange får mindre migræne når de tager Cannabisolie, det vil vi gerne blive meget klogere på og to fra bestyrelsen rejser til Prag , hvor der er en kongres om emnet i november. Song Guo fra Dansk Hovedpinecenter tager til kongress i Vancouver i september, der skal han høre mere om Cannabis, han vil skrive lidt om det til vores dec. nr.

Medicinalindustrien har intet imod at fremstille det syntetisk, spørgsmålet er så bare, har det samme virkning ? Alt dette bliver vi sikkert meget klogere på i starten af det nye år, hvor det bliver lovligt at købe. Vi ved at mange Hortonspatienter har stor glæde af Cannabis, og de har jo smerter, som ikke noget andet kan dulme. Ønsker jer alle en dejlig sommer - forhåbentlig uden ret megen hovedpine. Husk kasket og solbriller hvis solen skulle hitte på at titte frem og rigeligt med vand også under lange bilture.

De kærligste sommerhilsner Hanne Johannsen - Formand

Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 ­Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk

Layout/tryk: Reklamehuset ­Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer december 2017.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. november 2017, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 61 60 55 53, 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. S. TH. Bolig 260 2300 Kbh. S Tlf. 32 57 29 60 Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullagpedersen@gmail.com Louise Godthaab Briones Pino Aarhus lgodthaab@hotmail.com Mary Sigurskjold Torvet 3 D 2. t.v.

Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com Jette Bach Sigridsvej 1, st.th., 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com Suppleanter Bente Lauridsen Parallelvej 4, 6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 · bml@bbsyd.dk Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk Revisor Connie Nielson Margretheparken 94 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at f­orkorte de indsendte læserbreve.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

HUSK KONTINGENT 2017

EFTERÅRETS ARRANGEMENTER:

KROP-SIND-ÅND MESSEN

FOREDRAG

Vi deltager i KROP-SIND-ÅND messen i Ceres Park, Atletion, Stadion Allé 70, 8000 Århus C 29. september – 1. oktober fra 10-18 Stand nr. 99 ved siden af cafeteriet.

Håber mange vil komme forbi og få en snak med os!

Den 26. oktober kl. 18.30-20.30: Spændende foredrag med professor Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter der vil fortælle om migræne og de nye behandlingsprincipper bl. a. om det nye forebyggende medicin, som vi forventer vil komme til næste år.

FOREDRAG

Derefter kommer læge og Ph.d. studerende Tone Heinskou ligeledes fra Dansk Hovedpinecenter og fortæller om Trigeminusneuralgi og atypiske ansigtssmerter. Lidelsen er for mange ukendt, men som har vist sig at være mere udbredt, end man før har antaget. Der bliver rig lejlighed til at spille spørgsmål til lægerne.

Den 12. oktober kl. 18.00-21.00: Spændende foredrag med to sygeplej­erske Maren Eriksen og Diana Schultz Knudsen der arbejder på Smerte- og Hovedpineklinikken og har stor erfaring med hovedpine.

De arbejder også med BOTOX ved kronisk hovedpine. De vil fortælle hvad det går ud på, virker det og hvad er bivirkningerne. Samtidig fortæller de også om medicinfremkaldt hovedpine, som også er deres arbejdsområde.

De vil endvidere fortælle om deres Master of Headache Disorders uddannelsen, hvad de lærer , og hvad de kan , når de er færdige. En uddannelse som Migræne & Hovedpineforeningen også støtter, så vi bl.a. kan få de lange ventelister bragt ned.

Derefter kommer læge Britta Weyer og fortæller om de forskellige hovedpinesygdomme og hvad der findes af forskellige behandlingsmetoder.

En aften hvor I kan blive meget klogere på hvad hovedpinesmerter er, og I kan få stillet nogle spørgsmål til kompetente personer.

Vi skal være i Smerte- og Hovedpineklinikken, Nørrebrogade 44, bygning 1A, st. th. 8000 Århus C. Arrangementet er gratis for medlemmer, men koster kr. 50,- for ikke medlemmer, som betales ved indgangen.

Tilmelding på: post@hovedpineforeningen.dk senest den 9.10.17

Arrangementet foregår i auditorium A lige til højre når I kommer ind. Adr. er Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup.

Arrangementet er gratis for medlemmer, men koster kr. 50 for ikke medlemmer, betales ved indgangen. Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 20. oktober.

FORSTÅ DIN HOVEDPINE Den 9. november fra kl. 18.00-21.00: Foredrag om smerter også for pårørende: Smerte er kroppens advarselssignal om at der er ved at ske skade på vores krop. Den passer på os, så vi ikke lader hånden ligge på den varme kogeplade. Når smerten bliver kronisk, som ved spændingshovedpine og migræne, har den ikke længere denne funktion. Men hjernen er psykologisk set stadig i beredskab.

Når man lever med en kronisk smertesygdom er det vigtigt at forstå smertens funktion og psykologi. Herigennem åbner der sig nemlig muligheder for at arbejde med sit forhold til smerten og de følger smerten ofte fører med sig.

Det kan være følger som hukommelsesbesvær, angst og isolationstrang samt udfordring­er i familien og med arbejdsevnen.

På foredraget ”Forstå og håndter din hovedpine” vil du få: • viden om smertens funktion og biologi • en introduktion til en psykologisk forståelse af smerte • tips og tricks til at håndtere livet med smerter og hovedpine.

Det kan være svært at være pårørende til en patient med smerter og hovedpine For de pårørende er viden om smerte og de følger der kan tilstøde vigtig, for at kunne støtte den smerteramte. Derfor er foredraget også henvendt til dem der lever med en der har hovedpine og smerter.

Foredragsholderen, Laila Bendix, er læge, forsker og kognitiv terapeut. Laila arbejder på Smertecenter Syd på Odense Universitets­ hospital, hvor hun til dagligt underviser i smertehåndtering. Derudover er Laila aktiv i patientforeningerne (tidligere bestyrelsesmedlem i Migræne & Hovedpineforeningen), noget hun brænder for idet hun selv har levet med migræne i over 25 år.

Kurset afholdes i Kolding Kommunes Uddannelsescenter også kaldet KUC mødelokale 106, Ågade 27, 6000 Kolding.

Ca. 750 m fra banegården.

Kurset er inkl. et let traktement.

Pris for medlemmer kr. 50,Ikke medlemmer kr. 75,-.

Tilmelding på: post@hovedpineforeningen.dk senest den 2. november 2017.

PAS PÅ MED OVERFORBRUGSHOVEDPINE! SE MERE PÅ DETTE LINK FRA APOTEKET: www.apoteket.dk/temaer/Medicinoverforbrugshovedpine.aspx

MINDER FRA VORES 20 ÅRS FØDSELSDAG

Vi havde en rigtig dejlig dag på Hotel Sinatur, Storebælt i anledning af vores 20 års fødselsdag!

Stedet ligger helt perfekt, og under en dejlig middag kom der en regnbue, som endte smukt ude i vandet - et flot syn.

Professor Rigmor Jensen og professor Jes Olesen fra Dansk Hovedpinecenter deltog under middagen og underholdningen med dejlig musik fra musicalsangerinden Lise Ness.

Vi havde alle en dejlig aften, som vi kan mindes med glæde.

MIGRÆNE & HOVEDPINEFORENINGEN DELTOG SAMMEN MED GIGTFORENINGEN PÅ DYRSKUE I AABENRAA! Det var meget godt besøgt og jeg fik en snak med mange og fik delt vores foldere ud. Fik også en god snak med mange politikere, de fleste partier deltog også. De var alle chokeret over at høre om den lange ventetid, som vi oplever og de fleste sagde: Det tager vi med på næste dagsmøde, godt at så mange små frø !

MIGRÆNE & HOVEDPINEFORENINGEN DELTOG OGSÅ PÅ FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I ÅR! Vi havde fået en stand hos Sundhedsparlementet fredag eftermiddag. Vi fik talt med en del mennesker, de fleste kender jo nogen der lider af hovedpine, men alle var ikke klar over, at der fandtes en forening. Der var så mange mennesker, at det var meget svært at få folk i tale, de fleste hastede til det næste foredrag, som der var utrolig mange af. Jeg fik dog talt med et par politikere, på billedet er det Pernille Schnoor jeg taler med, hun kunne godt huske, vi havde været i Sundhedsudvalget.

Neurostimulation Når man taler om behandling af hovedpine og migræner, tænker de fleste på medicin og måske også på alternative behandlingsformer De færreste er klar over, at den teknologiske udvikling også har flyttet mulighederne for hovedpine- og migrænebehandling, og især for den gruppe mennesker, der er kronisk ramt.

Neurostimulation er en af de nye muligheder, selvom behandlingen dog ikke er så ny endda - for den har været anvendt i mange år i udlandet, især i USA. I Danmark er behandlingen ikke blevet en fast del af behandlingsprogrammet, og det skyldes nok især, at det er en meget bekostelig affære.

Mikro-strøm fjerner smerten Som ordet siger, handler neurostimulation om stimulation af nerverne (neuro) og helt enkelt foregår det ved, at man placerer en lille millimetertynd elektrode i et nerve-område. Herfra udsender den en meget lille strøm lokalt i området, og derved “jammes” nervernes evne til at føre smerte-følelsen til hjernen. Man kan ikke mærke, at elektroden udsender strøm.

Elektroden får strøm fra en lille pacemaker på størrelse med en rund tændstikæske, og begge dele indopereres i området, hvor man har smerter.

For migræne-patienter placeres elektroden i huden på baghovedet op af de store nakkenerver eller i panden. Pacemakeren placeres under huden nedenfor kravebenet. Reelt kan elektroden og pace­ makeren placeres overalt på kroppen, uanset hvor man har ondt.

Speciallæge i neurokirurgi Frederikke Aabo-Rosendal er en af de få læger i Danmark, der kan udføre indgrebet: “Det smarte er, at vi udfører indgrebet i to trin. Først anlægger vi udelukkende elektroden.

Pacemakeren bærer man i en lille taske. I løbet af 1-2 uger kan vi teste om elektroden kan skabe en god effekt på den kroniske hovedpine eller migræne. Gør den det, gennemføres det andet trin, hvor pace­ makeren også implanteres.”

Mød Helle

hun lang årrække, og ne igennem en ræ ig ling m nd isk ha on be kr xlidt af edicin, Boto m r ge lin Helle Østrup har nd ha af de gængse be ærdig ef fekt. har prøvet mange rre uden nævnev æ sv de t de an og meget n n på AUH, hvor hu ulation-operatio tim i os l ur da ne en en os -R tilbudt i Frederikke Aabo I 2016 blev hun ge i neurokirurg llæ ia ec sp af . et en er ns blev oper hristian Søre Professor Jens-C samarbejde med n. neurostimulatio lse for mig at få ve le op ve d ha go at tig a rig et fr “Det har været en eder, og jeg er gå lle, emet i ca. 15 mån st igræne”, siger He sy m ft en ha g ud je k r æ tr i “Nu ha ge da re g til at opleve fle migræne hver da freds” å jeg er meget til og fortsætter “S , så den har flyttet på sig en od tr ek el at t, r. rdring har være haft nogen gene “Min største udfo ellers har jeg ikke en nde i m , de en sid ig s er ak ad pl en pacem og e od skulle sættes på tr ek el en over, at jeg har Jeg tænker ikke er Helle. kroppen”, afslutt

Genoplades gennem huden og betjenes med en Iphone Selve indgrebet tager ca. 1-2 timer, og det hele foregår ambulant. Det fulde indgreb, der omfatter begge trin, koster mellem 250.000-300.000 kr., hvis det skal udføres i privat regi. Der findes forskellige løsninger på markedet, bl.a. med en genopladelig pacemaker, der oplades gennem huden eller løsninger hvor man betjener pacemakeren via en app på sin Iphone. Jo, de nye teknologiske landvindinger åbner nye døre for migræne- og hovedpinebehandlingen.

BOTOX BEHANDLING Hvad er Botox?

Botulinum toksin eller Botox er et giftstof, som produceres af nogle særlige jordbakterier. Botox er i mange år blevet brugt til at behandle patienter med spastiske muskler og patienter med skelen. I skønhedsindustrien er det blevet brugt til at fjerne rynker i ansigtet, og her har man fundet ud af, at det også har en positiv virkning på nogle patienter med kronisk migræne.

Hvem har glæde af det?

Botox er blevet afprøvet i videnskabelige studier, hvor man har behandlet en gruppe patienter, hvor halvdelen fik Botox og den anden halvdel fik saltvand. Patienter der blev behandlet med Botox havde i gennemsnit 2 migræne­dage mindre per måned end patienter, der blev behandlet med saltvand. For gruppen som helhed var der således ikke tale om nog­en markant bedring, men der var en under

Neurokirurgisk Smerteklinik Amagertorv 16, 3. sal, 1160 København K Store Torv 5, 2. sal tv., 8000 Aarhus C Tlf. 70 60 51 05 · www.nksk.dk

Skrevet af Projektsygeplejerske, Dansk Hovedpinecenter Glostrup, Mette Bisgaard, Mette.bisgaard.01@regionh.dk

gruppe af patienter, der havde rigtig god effekt af Botox mens andre ingen effekt havde.

I Dansk Hovedpinecenter kan behandlingen tilbydes patienter, som har kronisk migræne.

Man har kronisk migræne, når man har hovedpine mindst 15 dage om måneden heraf 8 dage med migræne, og man må ikke have et overforbrug af medicin. Man skal have afprøvet mindst 3 forskellige former for forebyggende medicinsk behandling, som ikke har haft effekt, før end man kan tilbydes behandling med Botox.

Hvordan gives Botox?

Botox sprøjtes ind i ansigtets - og nakkens musk­ler med en lille kanyle. Der gives 31 injek­ tioner efter et fast mønster, og det gives ca. hver 3-4 måned. Botox virker efter ca. 1-6 dage og effekten varer ved i ca. 2-4 mdr.

Hvorfor virker det mod migræne?

Man kender ikke den præcise årsag til, at injektion af Botox i ansigtets og nakkens muskler virker mod migræne. Det menes, at behandlingen blokerer smertesignaler og derved indirekte blokerer udvikling af migrænen, men mekanismerne er ikke endeligt klarlagt.

Hvor kan man få behandlingen?

Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet Glostrup har siden 2012 behandlet patienter med Botox. Der er inden for det sidste år også åbnet for Botox behandling på de neurolog­ iske afdelinger i Odense, Esbjerg, Århus og Aalborg.

Bivirkninger Komplikationer ved Botox behandling er sjældne. Den hyppigste komplikation er smerter omkring indstiksstedet og slaphed i nogle af de muskler, hvor Botox bliver givet.

Hilsen til medlemmerne fra det nye

bestyrelsesmedlem Jette Ba

Kære medlemmer Jeg hedder Jette Bach, jeg er 53 år og er uddannet fysioterapeut i 1992 og osteopat D.O. i 2002. Jeg er ikke hovedpinepatient selv, men jeg har i årevis interesseret mig for hovedpine- og migrænebehandling. Jeg må stadig sande, at der hele tiden er mere at lære. Det lykkes at hjælpe mange, men jeg er ikke rigtig tilfreds, før det lykkes at hjælpe alle! Jeg ønsker at høre jeres historier om, hvad der virker for jer - og også om, hvad der ikke virker. Ring eller skriv gerne til mig.

Jeg er aktiv med kurser og kongresser indenfor hovedpine- og migræneområdet og hvis der er nyt, som kan være af interesse for jer, vil jeg skrive om det her i bladet. Hvis I medlemmer har spørgsmål til mig, vil jeg svare, hvor jeg kan – og især sige ”det ved jeg ikke”, hvis jeg ikke ved det.

Nu er jeg jo behandler selv, men jeg interesserer mig også for, hvad andre faggrupper laver. Og er der nogen med gode erfaringer – og her mener jeg effektiv og virksom behandling, så lytter jeg gerne og spreder informationen. Som fagperson kan jeg samarbejde med alle, som har positivt at bidrage med. Det er dejligt, at der findes medicin, som kan lindre smerterne for mange. Allerhelst så jeg dog, at der blev forsket mere i ikke-medicinske løsninger! Hvis årsagen kan findes og behandles, så er medicin enten overflødig eller kan reduceres! Medicinske spørgsmål er altså ikke mit felt – det er lægernes.

Min generelle holdning til alle behandlingstilbud er; åbenhed med sund skepsis.

Derfor er mit generelle råd; prøv det, hvis det lyder fornuftigt eller hvis I kender nogen, som er blevet hjulpet. Hjælper det ikke i løbet af et par behandlinger, så stop inden det går ud over økonomien! Min generelle erfaring er, at hvis noget ikke virker i løbet af et par behandlinger, så virker 10 gange heller ikke!

Problemet med ikke-medicinske behandlinger er, at de er svære at forske i. Fx indenfor mit eget felt, hvor man kun bruger hænderne til undersøgelse og behandling, er det ret umuligt at ”måle” noget, som er følt med hænderne. Som behandler er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg mærker; om noget er normalt eller unormalt i bevægeligheden og fjedringen. Jeg kan føle det, men jeg kan ikke dokumentere det. Og så skulle man tro, at en høj helbredelsesprocent ville være godt nok og at det kunne være ”målingen”. Men det går heller ikke i evidens baseret forskning; det kunne jo også være en høj placeboeffekt*.

Mange lider af både migræne og spændingshovedpine. Rigtig mange fortæller, at de ofte oplever at spændingshovedpinen trigger migrænen, som så kommer bagefter. Derfor er det et vigtigt skridt på vejen til mindre migræne, at spændingshovedpinen ophører!

En spændingshovedpine opstår hvis der er; 1. Tryk på de blodkar og nerver, som går fra nakken og skulder-åget til hovedet 2. Tryk på blodkar og nerver i selve kraniet Tryk på blodkar kan påvirke kredsløbet til og fra hovedet. Ændringer her i flow og tryk kan være årsagen til hovedpine.

Tryk på en nerve kan irritere den, så den opfører sig unormalt og dette kan udløse hovedpine.

Og nu lidt om spændingshovedpiner!

Jeg vil berette om mine erfaringer med behandling af spændingshovedpiner.

Hanne Johannsen sagde, ”der bliver gjort alt for lidt for vore medlemmer med spændingshovedpine!” Og jeg udbrød spontant; ”Jamen, de er jo de allerletteste at hjælpe!”

Så her er min erfaringsbaserede version af de hyppigste årsager og løsninger på spændingshovedpine problemer;

* Placebo effekt: den positive effekt der opstår, når en person tror, de får en virksom medicin, men i virkeligheden får ”snydemedicin”, fx en kalktablet .

Der er tale og en ”forventningshelbredelse”.

MIGRÆNE ER INGEN MAUDE SYGDOM! - DEN KAN RAMME OS ALLE...

Det er hårdt for den person og den familie der rammes.

Migræne er en neurologisk sygdom, der ikke kan helbredes, men lindres med den rette medicin.

Migræne er ofte arvelig. Man ved endnu ikke hvorfor man får den, og hvad der udløser migrænen, udover nogle kendte faktorer som: Alkohol, øl, vin, mørk chokolade, sukker, hvidt mel, modnede oste og fisk, ting der er røget, visse farvestoffer, kunstige sødemidler, citrusfrugter, jordbær, spinat etc., men igen det er erfaringer man selv må gøre, da mange slet ikke reagerer på disse ting, derfor er det også meget svært at råde hver enkelt, da alle reagerer forskelligt, men tænk på hvad du har spist, før et evt. anfald og undlad så det du har mistanke om.

HUSK vejrlig,r,

te rejseaktivite e, allergi skærmarbejd stress dst og ikke min ille å kan ogs sp ! en rolle

ach!

Den hyppigste årsag til hovedpine jeg finder fra nakken er; Facetleds-låsninger; facetled er de små led, som findes mellem hvirvlerne. Især de tre øverste facetled er vigtige, idet nerver herfra går til kraniet og kan påvirke trigeminusnerven, som er den kranienerve, som er med til at skabe et migræneanfald. Når et facetled har nedsat bevægelighed – altså er ”låst”, så påvirker det de muskler, som får nerveforsyning fra dette niveau. Der kommer ”for meget strøm i ledningen” og musklerne bliver derfor krampagtige. Man kalder det ”at have myoser”. Hvis du har dette, så er det ubehageligt både at lave øvelser og få massage i området. Det vil føles forkert og vil forstærke hovedpinen. Når man frigør leddet, fx ved en manipulation, så ophører muskelspændingerne øjeblikkeligt.

Også de øverste ribbens led med hvirvelsøjlen kan være låst og påvirke nogle af nakkens muskler til før nævnte krampagtighed.

Og hvorfor låser disse led? Tja…. Jeg plejer at sige, at det er det samme som at spørge om, hvorfor der kommer papir i klemme i kopimaskinen. Det er fejl, som bare sker, når livet leves!

den overhyppighed der er mellem kolik og migræne. Men mere om det i en artikel for sig selv senere! En sutur kan også blive for stram i forbindelse med et slag mod hovedet.

Den hyppigste årsag til hovedpine jeg finder i selve kraniet er; For stram fjedring i suturen (revnen) mellem baghovedknoglen (occiput) og øreknoglen (temporalis). Det kan også være andre suturer, som har nedsat fjedring i forhold til normalt. Jeg behandler, det jeg mærker, som er unormalt og forsøger at genskabe den normale fjedring. Når der er forskel på de to sider, så kan både jeg og patienten mærke forskellen helt tydeligt. Suturer er sammenføjninger af forskellige kranie-knogler. Det er lange tynde led i kraniet, som er fyldt med elastisk bindevæv. Derfor er der mere tale om fjedring end egentlig bevægelse her. Der findes også strukturer inde i kraniet som kan blive for stramme og påvirke blodkar og nerver inde i kraniet. Disse kan strækkes blidt ved hjælp af forskellige kranielle greb.

Jeg vil slutte med et motto I gerne må huske! ” Først skal hængslerne løsnes –... ...så skal du svinge med lågen!”

Hvis man svinger med lågen før hængslerne er frie, så bliver lågen mere syg!

Også området mellem øre og kæbe er interessant og er et område, hvor der også ofte findes unormale stramheder. Mange hovedpine patienter oplever faktisk også, at de har spændte kæber.

Med venlig hilsen Osteopat D.O. MRO og fysioterapeut Jette Bach jettebach777@gmail.com eller tlf. 27 28 44 07

Med andre ord; Hvis du laver øvelser og du får flere smerter af det, så er det nok fordi dine led ikke er frie!

Mit råd her til slut er derfor, hvis du er en af dem, som ikke oplever lindring ved øvelser, så søg hjælp hos en af følgende faggrupper, som har en lang uddannelse i at frigøre ledbevægelser; det kan være en kiropraktor eller en fysioterapeut med en tillægsuddannelse i manipulationer (MT) – eller det kan være en osteopat, som er medlem af registrerede osteopater, MRO.

Og hvorfor bliver en sutur så for stram? De kan bl.a. komme i forbindelse med fødsel, hvor baghovedet bliver meget komprimeret.

Dette fænomen kan hænge sammen med

GAVER, DER GAVNER!

I disse år forskes der rigtig meget i sygdommen, og kampen om den rette behandling og for bedre medicin, det skylder vi de ca. 650.000 der lider af denne sygdom. Derfor er det også vores bøn, at I vil støtte os med en gave på kr. 200 årligt. Vi skal have mindst 100 gavegivere der hvert år indbetaler mindst kr. 200 for at vi kan opretholde vores Paragraf 8A hos SKAT. Vi er godkendt, og det betyder, at I får skatte­ fradrag for alt hvad I indbetaler.

Mange af jer er gavegivere i forvejen og det er vi meget taknemmelig for. For jer der ikke er og ønsker at give kr. 200 kan I gå ind på www. hovedpineforeningen.dk og under selvbetjening donation kan I udfylde

et skema og indbetale online, gerne via PBS. Når I udfylder med jeres PR nr. indberetter vi automatisk til skat ved årets afslutning. Vi kører et sikkert EDB system, som sikrer jeres oplysninger. Har I ikke lyst til at oplyse CPR nr., kan beløbet indbetales på Danske Bank reg. Nr. 9570 konto nr.

16606464, men husk at skrive gave på ind­betalingen. Pårørende er også meget velkommen til at give et beløb.

Pengene bruges til forskning hovedsageligt på Dansk Hovedpinecenter som er verdensførende i forskning af migræne/hovedpiner. Men også til diverse kurser vi afholder og til den ny Masteruddannelse, som skal sikre, at vi får flere fagfolk uddannet, så de kan hjælpe neurologerne, så ventetiderne, som er alt for lange, kan nedbringes.

På forhånd tak, der er virkelig brug for jeres hjælp.

Kr. 200 kan gøre en forskel!

SPG neurostimulation – en ny behandling af klyngehovedpine (Hortons hovedpine) og migræne?

Skrevet af: Song Guo, læge, PhD Inden for de seneste år har der været stigende interesse i behandling af klynge­hovedpine og migræne med neurostimulation, som er elektrisk stimulation af nerverne. En af fordel­ ene ved neurostimulation er, at den kan hjælpe patienter, som ikke har effekt eller ikke tåler medicinsk behandling pga. fx bivirkninger.

SPG neurostimulation på klyngehovedpine Det amerikanske firma Autonomic Techno­ logies, Inc. (ATI) har udviklet en ny og lovende behandling af klyngehovedpine ved neurostimulation af en nerveknude i kinden, kaldet sphenopalatine ganglion (SPG).

Behandlingen foregår ved at patienter får indopereret en chip i kinden, der kan stimulere SPG vha. en ekstern controller, som patienten sætter op til kinden ved anfald (se figur). Chippen bliver sat i den side, hvor patienten har smerterne. Bivirkningerne ved denne behandling har været få og består primært af nedsat følsomhed i kinden, som typisk normaliserer sig efter nogle måneder. Et forsøg fra 20102012 med 32 kroniske klyngehovedpinepatienter viste at stimulation af SPG havde effekt i 67% af patienterne, som oplevede enten mindre smerte eller færre anfald. Om denne behandling også kan hjælpe migrænepatienter er et utroligt spænd­ende spørgsmål, som vi forskere på Dansk Hovedpinecenter (DHC) aktuelt arbejder på at få besvaret.

SPG neurostimulation på migræne Teoretisk set er det sandsynligt, at SPG neurostimualation også vil virke på migræne. Godt nok er klyngehovedpine og migræne to forskellige hovedpine­ lidelser, men de har mange ligheder. Begge hovedpineformer kommer i anfald, er typisk ensidige, kan behandles med sumatriptan og kan udløses af de samme substanser fx alkohol og neuropeptider. Klyngehovedpine er kendetegnet ved at være ledsaget af såkaldte autonome symptomer i form af tåreflåd, næseflåd, øjenrødme, hængende øjenlåg og optræder i såkaldte ”klynger”, altså perioder på uger til måneder med op til 8 daglige anfald. På samme måde, har studier vist at op til 73% af migrænepatienter også oplever autonome symptomer, og at de også kan opleve perioder med flere eller færre anfald.

Selvom mekanismerne bag klyngehovedpine og migræne endnu ikke er fuldt klarlagt, virker de til at dele mange af de samme mekanismer. Behandling som virker på klynge­ hovedpine har derfor stor potentielle for også at virke på migræne. Derfor har SPG neurostimulation også været afprøvet hos migrænepatienter på DHC. For 5 år siden fik 35 kroniske migrænepatienter indsat SPG chippen og behandlet med SPG stimulation ved anfald. Resultaterne forventes at blive udgivet i slutningen af dette år. Selvom vi endnu ikke kan præsentere resultaterne, kan det afsløres at effekten på migrænepatiener ikke har været lige så god som hos patienter med klyngehovedpine.

Grunden til den lange bearbejdningstid af data skyldes også, at resultaterne ikke har været så entydige. Man har derfor i lang tid prøvet at optimere stimulationen eller lave flere analyser for at undersøge, hvorfor nogen har effekt og andre ikke har effekt.

Nogle af patienterne, som ikke havde effekt af behandlingen har fået chippen opereret ud igen uden problemer, mens andre har valgt at beholde chippen i kinden, da den ikke kan mærkes og derfor kan sidde der resten af livet uden at genere.

Mekanismerne bag SPG neurostimulation Man har endnu ikke fuldstændig forstået mekanismen bag behandlingseffekten, men man har to primære teorier. Den første teori er, at højfrekvens (120 Hz) stimulering af SPG kan afbryde et klyngeangreb ved at blokere nerveledningen i SPG, som er med til at udløse smerterne. Nerverne, som løber igennem SPG, kommer fra hjernestammen og går til ansigtets blodkar. De er med til at give de autonome symptomer, som man tror spiller en vigtig rolle i aktivering af smertenerverne i ansigtet. Ved at hæmme disse, bliver anfaldet muligvis stoppet.

Den anden teori er af stimulation af SPG kan skabe ændringer i hjernestammens smerte­ regulerende center, der således hæmmer anfald og hovedpine. Så nervepåvirkningen ved elektrisk stimulation af SPG går måske opad til hjernestammen og ikke ud til blodkarrene.

For at afklare mekanismen nærmere, blev der sidste år udført et helt unikt forsøg på 20 klyngehovedpine­ patienter med SPG-chippen, hvor man prøvede at provokere hovedpine­ anfald ved at aktivere nerverne i SPG med lavfrekvent stimulation (5 Hz) i stedet for at blokere dem med høj­ frekvent stimulation. Dette forsøg blev gennemført på DHC, som er det center i verden, der har flest patienter i behandling med SPG-chippen. Hvis den første teori er rigtig, ville man forvente at aktivering af disse nerver vil udløse autonome symptomer og hovedpineanfald hos patienterne. Det viste sig dog i dette forsøg, at patienterne fik udløst autonome symptomer men ikke hovedpine­anfald. Disse resultater peger derfor mere på den anden teori, men for at være helt sikker skal yderligere forsøg udføres.

Konklusion SPG stimulation er en yderst spændende og banebrydende ny terapiform, som i frem­ tiden vil give patienter med klyngehoved­ pine flere behandlingmuligheder. Om behandlingen også har en fremtid for migræne er på nuværende tidspunkt mere uklart, men vil kræve mere optimering i forhold til klynge­hovedpine.

Folk med aftenarbejde lider mere af migræne Skrevet af: Hanna Sigga Madslund - Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk Folk med fast aftenarbejde lider oftere af migræne, som de har søgt behandling for, end folk med fast dagarbejde. Det viser nye forskningsresultater.

Selvom det ikke nødvendigvis er arbejdsmiljøet i sig selv, der er årsagen til migrænen, er det noget, arbejdspladserne kan overveje at forholde sig til for at fastholde folk i arbejde og nedbringe sygefraværet.

Et enkelt migræneanfald eller en dunkende hovedpine i ny og næ er velkendt for mange.

Men at have migræne eller hyppig hovedpine i et omfang, så man får sygefravær og må i behandling hos sin læge, er heller ikke ualmindeligt blandt erhvervsaktive i Danmark.

Faktisk lider hver femte kvinde og hver tiende mand af migræne eller hyppig hovedpine, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil, og lidelserne har stor betydning for sygefraværet og for produktionen ifølge resultater fra Statens Institut for Folkesundhed.

Et overset problem blandt erhvervsaktive Alligevel er migræne og konsekvenserne af denne lidelse et overset problem i arbejdsmiljøet, mener forskere bag nye forskningsresultater. De satte sig derfor for at undersøge forekomsten af migræne blandt personer med forskellige arbejdstider. Hypotesen var, at personer med skifteholdsarbejde, særligt dem med natarbejde, lider mere af migræne på grund af forstyrrelser af døgnrytmen og mangel på søvn end andre. Men det fandt forskerne kun delvist belæg for.

Forskerne brugte spørgeskemadata om arbejdstider fra 5.872 erhvervsaktive personer

fra 21 forskellige jobgrupper. Deltagerne i undersøgelsen svarede på, om de enten havde fast dagarbejde (overvejende mellem kl. 6 og kl. 18), fast aftenarbejde (overvejende mellem kl. 15 og 24), fast natarbejde (overvejende fra midnat til kl. 5) eller varierende arbejdstider med og uden natarbejde. Forekomsten af migræne blev målt ved, at deltagerne blev spurgt, om de inden for det sidste år havde været i behandling for migræne.

Faste aftenarbejdere har mest migræne Resultaterne viste, at der ikke var en højere forekomst af migræne, som der var søgt behandling for, blandt dem med fast natarbejde, som hypotesen ellers var. I stedet fandt forskerne, at personer med fast aftenarbejde havde mere end 50 procent højere forekomst af migræne, som de havde søgt behandling for, end dem med fast dagarbejde – uanset køn og alder og uanset personernes oplevelser af deres stressniveau, søvnlængde og ugentlige antal arbejdstimer.

Overhyppigheden af migræne forekom især blandt de medarbejdere, som havde haft aftenarbejde i lang tid. Men der var også en overhyppighed blandt dem med kortere anciennitet i aftenarbejde, men den var knap så udtalt.Resultaterne viste også, at der ikke var statistisk signifikante forskelle mellem personer med fast dagarbejde og de øvrige grupper (se faktaboksen).

Folk med migræne vælger måske aftenarbejde Forskernes fortolkning af resultaterne er ikke, at aftenarbejde nødvendigvis er årsag til migrænen.

Hjælp os!

Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere.

Vigtigt at forholde sig til migræne i arbejdsmiljøet I en tidligere undersøgelse fra NFA fandt man også, ifølge Kirsten Nabe-Nielsen, at personer med fast aftenarbejde havde mere sygefravær end personer, der arbejdede på andre tidspunkter. Begge resultater peger, ifølge lektoren på, at arbejdspladserne skal rette mere opmærksomhed mod medarbejdere i aftenarbejde, fordi der kan være nogle helbredsmæssige udfordringer, som man er nødt til at forholde sig til: – Selvom det ikke nødvendigvis er arbejdsmiljøet i sig selv, der er årsagen til migrænen, er det noget, arbejdspladserne kan overveje at forholde sig til for at fastholde folk i arbejde og nedbringe sygefraværet. Fra en tidligere undersøgelse, vi har lavet, ser det faktisk ud til, at mange i fast aftenarbejde får tilbud om et sundhedstjek eller mulighed for at gøre brug af en behandlingsordning. Man kan overveje, om rådgivning i forhold til håndtering af migræne med fordel kan indgå i allerede eksisterende tilbud, slutter Kirsten Nabe-Nielsen.

HJERNERYSTELSER SKAL TAGES ALVORLIGT! EN UAF HÆ

NGIG

F O R PA PAETNI EUNAT FF HOÆR ENNGI N G I G PA T I E NF TOE TI MIGRÆ RR PM A TE ID E N T F O R E N I N NE O MG I GH ON RÆ V EE D P IENN T E R M E G O G HE D OV E D PINE

Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apotek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.

Scan Scan ko den medsm koden m ed di din artpho smartph one eller ne elle n mlæ eres om r læs mere om foreni forening w w ngen enwpå www.hov på edpinefo .hovedpine Find os reningen.dk forening en.dk Find os på facebo på facebo ok faceboo faceboo k.com/ho k: ok.com/hov : vedpinefo edpine reningen foreni ngen Toftehøj 90 · 647 0

Ring til os på tlf.

70 22 00 52 eller send en mail til: post@hovedpineforeningen.dk

-Det er for eksempel en mulighed, at personer med migræne, som de har søgt behandling for, vælger aftenarbejde eller af andre grunde vælger jobfunktioner, hvor aftenarbejde er hyppigt. Inden for nogle brancher kan det nemlig være mindre hektisk at gå på arbejde om aftenen. Og det anser jeg som en fordel, hvis der på den måde kan ske et match mellem kravene i arbejdet og medarbejderens ressourcer, siger lektor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og gæsteforsker Kirsten Nabe-Nielsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

ToSyd ftehø alsj · Tlf. www.hove 90 70 00 dpinefore · 647022 Sydals52 Mail: po w nin · Tlf. .dk st@hovedp ww.hogen vedp 70 22 Mail ine inef foreninge 00 52 : po st@ho n.dk oreninge n.dk vedpin eforen ingen. dk

Ca. 25.000 bliver hvert år ramt af en hjerne­r ystelse. Af dem får 10-15% sen­­ følger. Risiko for senfølger er størst hos kvinder, ældre mennesker og mennesker med tid­ligere hovedskader, åreforkalkning, psykiatriske tilstande eller sociale belastninger.

De mest fremtrædende symptomer ved hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, udmattelse, pirrelighed, søvn- og koncentrationsbesvær, glemsomhed, øget følsomhed for lys, støj, angst eller depression.15-20% får symptomer, der kan diagnosticeres som en psykiatrisk sygdom. Der findes ingen objektiv måde at behandlere senfølgerne på, dog kræver månedeller årelange senfølger specialiseret hjælp.

Kilde: Politiken, Hjernerystelsesforeningen og Hjernesagen

HER I FORENINGEN FÅR VI OFTE OPRINGNINGER FRA FOLK, DER EFTER ET FALD GÅR MED KONSTANT HOVEDPINE! Mange af dem, har ikke taget det alvorligt og fortsat deres daglige arbejde.

Vi kan kun opfordre folk til at tage det alvorligt, når de slår deres hoved, bliver svimmel og får kvalme til at tage nogle dage i ro evt. i samråd med deres læge.

Har man først fået en kronisk hovedpine, er den ikke nem at komme af med igen!

Rabat gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne­foreningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullness- forløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk

Orange Fitness Haderslev og Odense Kun for kvinder! Giver foreningens medlemmer 20% på normalkontingent samt 50% på oprettelsesgebyr.

Aftalt med Kim, I oplyser bare, at I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen.

Skibhusvej 66-74, 5000 Odense Bygnaf 6, 6100 Haderslev Københavns Yoga Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga.dk · tlf. 70 22 85 80

VINDER:

Den heldige vinder af vores fødselsdags­konkurrence blev Anne Beck, fra Bagsværd.

Tillykke Anne og hun har modtaget sin Cefaly!

Alle medlemmer af Migræne & Hoved-­ pineforeningen kan nu få rabat hos følg­ende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): Psykoterapeut og håndanalytiker: Sonja Ramsøe Få 15% på mine behandlinger i shoppen: www.ramsoe.dk - info@ramsoe.dk Mobil: 25 21 46 67

Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer.

Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching. ostermannmark@gmail.com

Specialklinik Helse-Stuen Løgumkloster v/Kurt Jürgensen. 300,- kr. rabat på behandlingspakke, der lindrer hovedpinen/ migrænen inden for få uger. 5% Rabat ved køb af apparat til behandling af smerterne i hjemmet (kan også lejes). Telefon-/mailsupport gennem hele forløbet. tlf. 40 33 31 75 · mail@helse-stuen.dk www.helse-stuen.dk

EFT og energiterapi v/Lis Hammer, Møn Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 400, Mobil: 29 46 26 36 · www.livsenergi-nu.com Mail: lishammer.terapi@gmail.com

Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50,- rabat

Kraniosakralterapeut Dorte Larsen Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 23 26 88 96 · mail: dortelarsen@mail.dk Dorte giver foreningens medlemmer 25% på 1. behandling.

Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk

Bevægelsespædagog og akupunktør 5 behandlinger til 4 behandlingers pris - 1. gang betales 550 kr.

Tlf. 60 18 56 40 · www.klinik-lyspunkt.dk, www.dagenslyspunkt.dk

Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturologi. Galten/Skanderborg. RAB registreret akupunktør Anne Mølgaard. 50 % rabat på første behandling til foreningens medlemmer. Tlf. 60220519.

E-mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk

Tibetansk nakke/reflexterapi samt Zoneterapi Ved Zoneterapeut og massør Dorte Berg TH. Nielsens gade 79, 7400 Herning www.herningzone.dk tlf. 20532555 Dorte har god erfaring med nakke/kæbespændinger og hovedpine. Dorte giver 5% rabat til foreningens medlemmer.

Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlemmer.

Oplys medlemsnr.

Tlf. 23 65 12 30 · e-mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk

FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 22 12 05 70 Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · tlf. 26 28 88 43

ERGOMAZONE Husoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk · tlf. 20 61 39 58 Integreret fysioterapi, kraniosakral­ terapi, mulliganbehandling, bindevævsbehandling og akupunktur: Helle Rechter giver 50 % rabat på første behandling. Køge.

Tlf. 27 58 68 26 · www.hellerechter.dk og facebook.com/hellerechter.dk

HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31

Osteopatisk hovedpine klinik v/Jette Bach fysioterapeut og osteopat D.O. M.R.O.DK. Jægersborg Alle 16, 2.sal, 2920 Charlottenlund.

Normalpris: 600 kr for 30 min Medlemspris: 1. behandling til halv pris gældende i 2017. 1. behandling tager en time - dvs 600 kr. Ring gerne for at høre om du får tilskud fra din sundhedforsikring.

Tlf. 27 28 44 07. www.hovedpineklinik.dk

GRATIS psykologisk hotline hos Falck Healthcare 24/7 Tlf. 70 10 20 12

Kontaktpers on er Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Flemming Colding Sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com

Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Thaus Leopold Jensen Egegade 16 III th.

2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 31 41 38 27

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Tlf. 86 32 27 32

Ria E.P. Hansen Bragesvej 55 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 27 27

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullagpedersen@gmail.com Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Tlf. 30 87 18 51

Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com

Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.

Skriv testamente

– og støt Migræne & Hovedpine­foreningen...

Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere.

Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbredelse, men alt koster penge.

Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpine­ foreningen i dit testamente.

En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpine­patienters fremtid.

Vi anbefaler

Eller kontakter

at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.

Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

NY BEHANDLING – Individuel følsomhed?

Ny behandling, der er designet til at forebygge migræne ved at angribe et bestemt system i kroppen (CGRP-systemet), har igennem flere år været undersøgt i Danmark såvel som internationalt. Det viser sig, at indsprøjtninger med antistoffer rettet mod CGRP systemet er i stand til at mindske både mængden af hovedpinedage og symptombyrden under de enkelte anfald. Der tegner sig dog et billede af, at der er stor forskel på effekten fra migræne­patient til migrænepatient.

Igennem lang tid har Dansk Hovedpinecenter udmærket sig, blandt andet ved undersøgelser af migræne ved fremprovokerede migræneanfald under kontrollerede forhold. Dette gøres eksempelvis ved at give infusioner med CGRP, som altså udgør modsætningen til de nye CGRP antistoffer.

Ved interesse bedes du tage kontakt til: Casper Emil Christensen, Læge PhD studerende, Dansk Hovedpinecenter Rigshospitalet – Glostrup E-mail: casper.emil.christensen.03@regionh.dk

S G Ø FORS GERE DELTA ne æ r g i m k s i n med kro ny forebygsøges til ehandling! gende b

Omtrent to tredjedele af alle migrænepatienter får et migræneanfald efter infusion med CGRP, men enkelte forbliver upåvirkede – på samme måde som enkelte er upåvirkede af de nye behandlinger.

For at blive klogere på, om der er en sammenhæng imellem disse reaktionsmønstre, er vi i øjeblikket i gang med et forsøg, hvor vi foretager provokation med CGRP på patienter, der har erfaring med den nye behandling fra tidligere forsøg.

Det spændende er nu, hvorvidt de patienter, som ikke havde effekt af den nye behandling, kan påvirkes af provokationen eller om de tilhører en hidtil ukendt gruppe af ”CGRP urørlige” migrænepatienter?