Formandens indlæg
Kære medlemmer
Vi håber, I vil få glæde af dette sommer nummer af vores medlemsblad. Glæd jer til efterårets arrangementer. Først et online foredrag med læge, ph.d. Mona Ameri Chalmer om menstruationsmigræne, til glæde for dem der ikke kunne deltage i hendes foredrag i Odense. Derefter har vi arrangeret en spændende familie- hovedpinedag for jer i november og været så heldige at kunne få et foredrag med sundheds- og functional medicine ekspert Umahro Cadogan til at komme og fortælle lidt om migræne/kost. Vi glæder os til at møde rigtig mange af jer, til disse to spændende foredrag.
Vi har i samarbejde med de andre to patientforeninger sendt et brev til regionerne. Vi har nu endelig hørt fra dem efter de måtte rykkes. Regionerne har meldt tilbage, at de kan mødes med os, den 25. august kl. 14.00, og de vil gerne invitere os til Dampfærgevej KBH.
Følgende vil deltage:
• Formand for Sundhedsudvalget Karin Friis Bach
• Vicedirektør Camilla Hersom
• Centerchef Thomas Jensen
• Seniorkonsulent Ida A Dalsjö
Så må vi se hvad de kan tilbyde os, men vores forventninger er ikke for høje. Vi ønsker at de privatpraktiserende neurologer snart kan begynde at behandle migrænepatienter med CGRP-antistofferne. Vi skal have ventelisterne ned på hovedpineklinikkerne. Har lige hørt at Dansk Hovedpinecenter ikke har så lange ventelister mere, så jer der overvejer at komme i behandling, hold jer ikke tilbage. Har lige haft kontakt med både Aabenraa og Kolding sygehuse som skulle åbne op for at give CGRP-behandlinger, men de meddelte at de ikke var klar endnu. Aabenraa forventer 1.9.23 Kolding har ingen dato, da de mangler personale.
Så de af jer der er i behandling må fortsat køre til OUH eller Esbjerg. Vi håber der snart må ske noget, personalemangel over alt.
Ca. 25% af alle migrænepatienter har aldrig opsøgt deres læge for behandling af deres migræne. Men der er faktisk hjælp at hente. Henvend dig til din læge. Der findes 7 forskellige slags triptaner til migræne, virker det første mærke ikke, så kontakt din læge og prøv en af de andre. Ca. 60% af migrænepatienterne har glæde af triptaner, som er lavet til migræne. Men husk - man må ikke overstige antal dage for indtagelse af triptanerne som er 9 dage om måneden. Virker 1. tablet ikke, må man tage en mere to timer efter. Mange bruger i stedet alle andre håndkøbsprodukter når de har hovedpine, det er langt farligere og ikke så effektivt. Mange med daglig hovedpine har en medicinfremkaldt hovedpine fordi de spiser for mange piller. (hent en brochure om medicinfremkaldthovedpine på www.hovedpineforeningen.dk under dagbøger og redskaber).
Jeg ved en del af jer, ikke kan få den medicin I har brug for. Der er desværre mangel på medicin – ikke set værre de sidste 30 år (udtalt af en læge på morgen TV 6. juli 2023). Det skyldes, at medicinen kommer langvejs fra og problemerne skyldes bl.a. mangel på råvarer, emballage samt problemer med transport og flaskehalse i produktionen. Skyldes bl.a. coronaen og krig. Samtidig stiger efterspørgslen på medicin. Er der et bestemt mærke af Triptaner I ikke kan få, så prøv evt. et andet mærke der er syv at vælge imellem. Findes også som næsespray.
I ønskes alle en rigtig god sommer og pas godt på jer selv.
Hanne Johannsen, Formand
Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen
Vi har en bøn til jer der ikke er tilmeldt PBS betaling: Det koster foreningen mange penge at sende opkrævninger ud, de penge kan vi spare og bruge til andre gode formål, såfremt I tilmelder jer på PBS. Gå ind på jeres bank og tilmeld jer – på forhånd tak !
Sekretariat:
Migræne & Hovedpineforeningen
Toftehøj 90, 6470 Sydals
Tlf. 70 22 00 52
Læserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk
Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.
Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)
CVR-nr: 25277910
Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS, tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer december 2023. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. november 2023, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk.
Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464
Husk at betale kontingent og ændre jeres adresse ved flytning
Bestyrelsen i Hovedpineforeningen
Formand
Hanne Johannsen
Toftehøj 90, 6470 Sydals
Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk
Næstformand
Maren Eriksen
Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 28 40 83 42 mareneriksen@yahoo.dk
Bestyrelsesmedlemmer
Birgitte Skov Iversen
Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg
Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Lærke Thybo
Greenvej 12, Arnborg, 7400 Herning
Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
Michelle Bønnelykke Dalgaard
Klanghøj 48, 8670 Låsby
Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com
Dorte Maj
Havbakken 9, 8420 Knebel
Tlf. 26 74 35 20 d.maj@mail.dk
Suppleanter
Winnie Gudmand Jensen
Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby
Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com
Ulla Pedersen
Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg
Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com
Malene Boel
Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg Tlf. 51 95 51 55 malenebboel@gmail.com
Revisor
Connie Nielson
Margretheparken 94, 6400 Sønderborg
Tlf. 25 85 37 54 canplanet@gmail.com
Revisorsuppleant
Else Marie Sørensen
Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens
Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com
FOREDRAG EFTERÅRET 2023
Zoommøde for studerende med hovedpine!
Den 7. september kl. 19.00-20.00
I forbindelse med studiestart holder vi et online cafemøde for studerende, der er udfordrede af migræne og hovedpine - og du er inviteret. Vi, Michelle og Lærke, har selv gennemført vores studier på trods af kronisk hovedpine og vi synes det har været dejligt at snakke med ligesindede. På møde kan vi snakke om udfordringerne med at jonglere studier, måske et arbejde og alt det andet man gerne vil, mens man har en hovedpinesygdom. Vi kan også spare om, hvilke muligheder der er for at få hjælp til at komme igennem studierne.
Tilmeldning:
Skriv til mhforeningenalle@hotmail.com at du gerne vil deltage, så sender vi et link ud dagen før.
Vi håber I har lyst til at deltage sammen med os.
Zoom foredrag om menstruationsmigræne
Den 5. oktober kl. 19.00-20.00
Med læge ph.d. Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter. I foråret havde vi et spændende foredrag med læge, ph.d. Mona Ameri Chalmer der har afsluttet et forskningsresultat om menstruationsmigræne, som for rigtig mange er et stort problem. Mona har derfor lovet at hun den 5. oktober vil holde et online møde om dette vigtige emne.
En ud af seks (16.6%) kvinder med migræne har menstruationsmigræne. Deres migræne er karakteriseret ved at have hyppigere og mere intensive migræneanfald, som ofte også har ledsagersymptomer som kvalme, lyd, lys- og duftoverfølsomhed. Vi ved, at omkring 26% af alle kvinder med menstruationsmigræne faktisk udelukkende har anfald på menstruationstidspunktet. Menstruationsmi græne adskiller sig klinisk fra anden migræne, er generelt sværere og mere langvarig end anden migræne. Mona Ameri Chalmer henviser til studiet, at flere kvinder med menstruationsmigræne har god effekt af behandling med triptaner (82%) sammenlignet med kvinder med migræne, der ikke er relateret til menstruation (72%) Hvis menstruationscyklus er helt regelmæssigt kan forsøges med: Størst evidens for Frovatriptan 5 mg x 2 dagligt påbegyndes 2 dage inden forventet menstruationens første dag. Efter menstruationens første dag: Frovatriptan 2,5 mg x2 i yderligere 5 dage. I alt 7 dage.
Særlig effektivt for kvinder der har særligt smertefulde menstruationer forebygges med Naproxen 500 mg 2 x dagligt. Kan startes på menstruationsmigrænens første dag eller menstruationens første dag. (den der kommer først) og fortsæt behandlingen i op til 7 dage. Tal med din læge om behandlingen.
Tilmelding på mhforeningenalle@hotmail.com senest den 3.oktober. Link sendes ud til zoom på mail dagen før. Gratis for medlemmer, ikke medlemmer kr. 50 som betales på mobilepay 3. oktober på 65571
Rebekka Quistgaard Kølbæk har en mission
Migræne skal ikke styre hendes liv. Hun vil genvinde energien og overskuddet i hverdagen. Og nu kan hendes opfindelse gøre livet nemmere for dig, der selv lider af migræne eller hovedpine.
Rebekka blev diagnosticeret med kronisk migræne i 2018 og har i flere år haft i gennemsnit 4 migræneanfald om ugen og kun én dag om måneden uden spændingshovedpine. For Rebekka har migræne de sidste par år været ensbetydende med at ligge i et mørkt rum og forsøge at sove smerten væk eller at tage noget smertestillende medicin. Ideen, der udviklede sig til Relevō Technology, startede i vinteren 2020. Thomas var kommet hjem fra arbejde, og Rebekka havde i mellemtiden rykket sig hele vejen fra sengen til sofaen inde i stuen. Rebekka har kronisk migræne og havde igen en dag, hvor hendes migræne satte dagsordenen. Som Thomas havde gjort de mange dage forinden, lagde han sine vinterkolde hænder på Rebekkas pande for at tage smerten fra migrænen. I frustration over, at hun ikke kunne finde lindring, der for det første ikke var medicin, men også gav hende mulighed for at udrette mere i sin hverdag, besluttede hun at tage sagen i egen hånd. Med hendes faglige baggrund som biomedicinal ingeniør har hun nu skabt en hjelm, der giver migræneramte hverdagen tilbage.
Rebekkas opfindelse, Relevō Helmet, kan blive din redningsmand, når migrænen eller hovedpinen sætter dagsordenen for din dag. Relevō helmet er et innovativt, ikke-invasivt produkt, der kan lindre din smerte under migræne og hovedpine. Produktet virker ved at køle hovedet og nakken. Den kan bruges med eller uden kulde for øjnene. Det var vigtigt for Rebekka at skabe et produkt, hvor hun kunne bruge den tid, hun fik givet ved smertelindringen. Fordi produktet netop kan bruges uden at dække øjnene, bruger hun sin Relevō Helmet, når hun skal lave mad, lege med sin datter, arbejde, eller når det er helt slemt, finde hjælp til at sove fra migrænen. Desuden kan Relevō Helmet vaskes i maskine samt er antibakterielt og antilugt behandlet, så den nemt kan opbevares i køleskabet uden at tage lugt.
Rebekka er ikke alene om at finde lindring ved brug af kulde på hoved og nakke. Studier har fundet, at der ses smertelindring med 63% ved brug af kulde (Diamond & Feritag, 1984), 65% finder effetiv eller komplet lindirng af deres hovedpine ved brug af kulde (Robbins, 1989) og 77% finder effektiv smertelindring ved migræne (Sprouse, 2013).
Du kan læse mere om Relevo Helmet på www.relevo.dk, eller vente i spænding til, vi kan tilbyde Migræne og Hovedpineforeningens medlemmer rabat på Relevō Helmet.
Spændende Familie- og hovedpinedag på Trinity Hotel
Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia
Den 5. november kl. 10.00-16.00
Kl. 10.00 -10.15: Vi starter med indskrivning og kaffe/the med morgenbrød
Kl. 10.15-10.20: Velkomst ved formand Hanne Johannsen
Kl. 10.20-11.20: Børnelæge Niels Illum: Indlæg om de 4 grundlæggende hovedpine former og diagnosen heraf. Der samtales desuden om nyeste viden inden for hovedpine hos børn og unge. Foredraget er dels et indlæg, men også samtale med besvarelse af spørgsmål.
Kl. 11.20-12.00: Kiropraktor og forsker Susanne Lynge: Hun har specialiseret sig i behandling af børn, der lider af hovedpine og migræne. Hun vil fortælle, hvad hun, som kiropraktor kan hjælpe, og hvad hun undersøger for. Hun har stået i spidsen for en stor randomiseret undersøgelse af effekten af kiropraktisk behandling for kronisk hovedpine og migræne.
Kl. 12.00-12.05: Kort pause
Kl. 12.05-13.00: Hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen migræne og behandlingsmuligheder: Der er de senere år kommet nye behandlingsmuligheder af migræne – både som forebyggende og anfaldsbehandling. Maren Eriksen der til daglig arbejder på
Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, vil fortælle om de nye behandlingsmuligheder og hvordan og hvornår man kan få dem tilbudt. Der er mulighed for at stille spørgsmål.
Kl. 13.00-14.00: Frokostpause
Kl. 14.00-16.00: Maden stiger dig til hovedet! Spis og lev dig til færre smerter og gener ved hovedpine og migræne!
Foredrag med sundheds- og Functional Medicine ekspert Umahro Cadogan: Det vi spiser, det har ikke blot en effekt på kroppen fra hagen og nedefter, men også på hvad der sker inde i hovedet og hjernen. Så kost, ernæring og livsstil kan godt påvirke både hovedpine og migræne. Hør mere om, hvad du selv kan gøre og afprøve med kost og ernæring, for bedre at håndtere hovedpine og migræne.
Umahro bliver kaldt for madens og sundhedens mastermind og hans slogan er “Du kan spise og leve dig sund og rask...eller i alt fald sundere og raskere”. I TV-programmet “Kan man spise sig rask?” hjalp Umahro både hovedpine og migrænepatienter ved at ændre kost og livsstil. Hør hvad det var for nogle principper og overvejelser, Umahro benyttede sig af for at hjælpe Signe og Laura, og lær hvordan du selv kan benytte dig af selvsamme principper og viden.
Umahro Cadogan
Der vil være en kaffepause i Umahros foredrag. Der vil også være frugt og vand løbende.
Såfremt børn/unge ikke ønsker at være med hele dagen, så er de velkommen til at gå før tid.
Pris for dette arrangement inkl. forplejning hele dagen: Medlemmer kun kr. 150, børn under 12 år ½ pris. Ikke medlemmer kr. 225, børn under 12 år ½ pris.
Tilmelding:
Senest den 23. oktober på post@hovedpineforeningen.dk
skriv antal børn og voksne. Betaling på MobilePay 65571 den 23. oktobrt 2023.
Hukommelsen forstyrres af kroniske smerter
Dårlig hukommelse og påvirket koncentration er en hyppig følgesvend til kroniske smerter. Det bekymrer og udfordrer mange i hverdagen. Gode strategier kan afhjælpe disse udfordringer.
Strategier til at håndtere din forstyrrede hukommelse
Selvom man sjældent helt kan fjerne problemet, kan en del afhjælpes ved at forstå sammenhængen og ved at have gode strategier. Måske kan du hente inspiration i listen nedenfor.
Meld ud
Mange er flove over den dårlige koncentration og hukommelse og bruger derfor en masse energi på at dække over det. Det forstyrrer hjernen endnu mere. Der kan være nødvendigt og en god hjælp at fortælle dine nærmeste om dine problemer med koncentrationen og hukommelsen. Tal om, hvad det betyder for jeres relation, og hvordan de bedst kan hjælpe dig.
Vi hører ofte, at mennesker med kroniske smerter har svært ved at overskue og planlægge en opgave. Andre opgiver at læse bøger eller se film, fordi de ikke kan holde tråden i handlingen. Måske har du også oplevet at glemme ord eller aftaler.
Kroniske smerter kalder på din opmærksomhed – det er smertens funktion. Det kan have den konsekvens, at din koncentration og hukommelse bliver forstyrret. Det er naturligt at blive bekymret over den svigtende hukommelse, måske har du endda frygtet, om du er ved at blive dement.
Hvis du går og bekymrer dig, om alt det du skal huske, risikerer du at blive mere udfordret. Brug en ”ekstern harddisk” i stedet i form af papir og blyant eller elektroniske hjælpemidler.
Skriv aftaler ned, så snart du laver den Væn dig til at bruge en kalender, påmindelsesfunktioner og kamera på din telefon
Brug en fælles familiekalender.
Skal du til en vigtig samtale, fx hos lægen, kan du tage en person med, som kan hjælpe dig med at lytte og huske
Giv dig selv tid
Det kan være svært at tage mod flere beskeder eller have flere bolde i luften på en gang. Stress øger også dine udfordringer med koncentrationen.
Tag en opgave ad gangen. Også på arbejde.
Skriv lister over dine opgaver
Forbered dig på møder ved at skrive spørgsmål ned forinden
Lær dig selv en metode til at stresse af – det kunne være afspænding eller mindfulness, men mange har også gavn af noget så simpelt som en gåtur i naturen. I kan hente flere oplysninger på smerteinfo.dk
Glemsomhed eller bøvl med hukommelsen
Almindelig glemsomhed eller hukommelsesbesvær?
Mange raske mennesker oplever af og til problemer med at huske. Det er helt almindeligt at glemme:
• Hvor man har lagt nøgler eller briller
• Hvorfor man for eksempel er gået ud i køkkenet
Men hvis du gennem en periode på mindst et halvt år oplever, at din hukommelse er blevet væsentligt ringere, så tal med din nærmeste familie og drøft det med din læge.
Problemer med at huske behøver ikke være tegn på demens Hukommelsesbesvær kan også forekomme i forbindelse med stress, depression eller andre sygdomme.
Husk: Demens er tegn på sygdom - ikke alderdom.
(Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens)
Referat fra forårets foredrag
Referat fra foredrag med Sønderborg Osteopaterne og kostvejleder Mette Brødsgård i Sønderborg den 26. april
De fortalte om hvad de kunne gøre for at hjælpe hovedpinepatienter. De fortalte, at de går hele kroppen igennem, ofte kan hovedpinen skyldes maveproblemer, de fortalte hvor vigtigt tarmens betydning er for hele koppen ikke mindst hovedet. De behandler nakken skånsomt, men gennemgår også ryggen, da problemerne ofte kommer derfra.
Senere kom kostvejleder Mette Brødsgård, der også fortalte om vigtigheden af tarmen og at holde blodsukkeret stabilt. Hun fortalte også om vigtigheden af syre-base balancen. Især når man får meget medicin, er det ekstra vigtigt, at kroppen ikke har alt for megen syre i sig. Søg på nettet der findes mange bøger om emnet eller gå en tur på biblioteket. Mette fortalte at der skal 27 glas rent vand til for at neutraliserer et glas danskvand med brus og 32
Referat fra foredrag med læge, ph.d. Mona Ameri Chalmer i Odense den 30. april
I foråret havde vi et spændende foredrag med læge, ph.d. Mona Ameri Chalmer der har afsluttet et forskningsresultat om menstruationsmigræne, som for rigtig mange er et stort problem. Mona har derfor lovet at hun den 5. oktober vil holde et online møde om dette vigtige emne.
En ud af seks (16.6%) kvinder med migræne har menstruationsmigræne. Deres migræne er karakteriseret ved at have hyppigere og mere intensive migræneanfald, som ofte også har ledsagersymptomer som kvalme, lyd, lys- og duftoverfølsomhed. Vi ved, at omkring 26% af alle kvinder med menstruationsmigræne faktisk udelukkende har anfald på menstruationstidspunktet.Menstruationsmigræne adskiller sig klinisk fra anden migræne, er generelt sværere og mere langvarig end anden migræne. Mona Ameri Chalmer henviser til studiet, at flere kvinder med menstruationsmigræne har god effekt af behandling med triptaner (82%) sammenlignet med kvinder med migræne, der ikke er relateret til menstruation (72%) Hvis menstruationscyklus er helt regelmæssigt kan forsøges med: Størst evidens for Frovatriptan 5 mg x 2 dagligt påbegyndes 2 dage inden forventet menstruationens første dag. Efter menstruationens første dag: Frovatriptan 2,5 mg x2 i yderligere 5 dage. I alt 7 dage. Særlig effektivt for kvinder der har særligt smertefulde menstruationer forebygges med Naproxen 500 mg 2 x dagligt. Kan startes på menstruationsmigrænens første dag eller menstruationens første dag. (den der kommer først) og fortsæt behandlingen i op til 7 dage. Tal med din læge om behandlingen.
TRIPTANER SOM ANFALDSMEDICIN TIL MIGRÆNE
Da mange ikke er klar over, at der findes flere forskellige triptaner næver vi dem her. Får i et præparat udlevet hos lægen, og det ikke hjælper nok, så gå tilbage til lægen og be om et andet produkt.
Triptanerne er sammensat på forskellige måder og måske er det – det næste produkt, der kan hjælpe dig. Giv ikke op! Har du meget kvalme, så be din læge om tabletter for kvalme. Når maven går i stå, virker tabletterne ikke. Tag dem straks du mærker det.
Har du meget opkast så prøv Sumatriptan i næsespray. Men husk det gælder for dem alle: Må indtages max 9 dage pr. måned. Hjælper den første tablet ikke, kan du tage én mere to timer efter.
• Sumatriptan 50-100 mg som tablet, 6 mg som injektion sc., 20 mg som næsespray, 25 mg som stikpille. Effekt 70-80%
• Zolmitriptan 2,5 mg som tablet og smeltetablet.
Effekt 60-70%
• Naratriptan 2,5 mg som tablet. Effekt kun 50%
• Rizatriptan 10 mg som tablet og smeltetablet.
Effekt 60-70%
• Almotriptan 12,5 mg som tablet. Effekt 60-70%
• Frovatriptan 2,5 mg som tablet. Effekt 60-70%
• Eletriptan 40 mg som tablet. Effekt 60-70%
Bivirkninger er relativt få og oftest kortvarige (paræstesier, pressende fornemmelse i brystet, sedation). Pga. risiko for kontraktion af koronarkar er det kontraindiceret at give triptaner til patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom, svær hypertension, cerebrovaskulære sygdomme, hemiplegisk eller basilaris migræne, graviditet, MAO-hæmmere (forsigtighed ved SSRI). For at forebygge hovedpine betinget af medicinoverforbrug må der maks. indtages triptaner 9 dage/måned. Ulemper: recidiv af hovedpine (20-40%), vasokonstriktion, (høj pris) (blodkarrene trækker sig sammen.
Ergotamin (1-2 mg som stikpille) – virker ligesom triptaner ved at kontrahere de større intrakranielle arterier. Kan forværre kvalme- og opkastningstendens ved akut migræneanfald og ca. 1/3 kan derfor ikke anvende ergotamin. Kan gives samtidig med kvalmestillende. Ved forbrug over 9 dage/måned → stor risiko for hovedpine betinget af medicinforbrug. Må ikke kombineres med triptaner pga. den biologiske T1⁄2 på 24-36 timer for ergotamin og langvarig vasokonstriktion .
Som forebyggende kan anbefales: 400 mg B2 også kaldet riboflavin og 500 mg magnesium og en Q10 100 mg. Prøv i mindst 3 mdr. Der skal recept til B2 fordi det er en høj dosis. Vær også opmærksom på D-vitamin i den mørke tid. Er du i underskud kan det også give migræne.
Klar til studiestart? eller fylder hovedpinen meget?
Vi nærmer os endnu en gang studiestart. For hovedpineramte kan det være forbundet med ekstra bekymringer og problematikker, men husk: Rigtig mange lykkes med at gennemføre deres drømmestudier på trods af udfordringerne og der er flere forskellige muligheder for at få støtte til komme igennem studierne.
Vi oplever, at mange af vores medlemmer, der lider af tilbagevendende hovedpine, er bekymrede for at starte på uddannelse, ligesom mange har svært ved at gennemføre deres uddannelse. Udover øget fravær kan migræne og hovedpine blandt andet medføre koncentrationsbesvær, øget træthed og hukommelsesbesvær.
Nogle er så udfordrende af deres sygdom, at der er tale om en funktionsnedsættelse. I disse tilfælde er der forskellige muligheder for at søge om hjælp. Det kan være forlænget studietid, ekstra su-klip, handicap-su, hvis man ikke kan arbejde ved siden af studiet, forlænget tid eller enerum til eksamener eller indlæsning af studiebøger. Husk hvis du skal søge dispensation til eksamen at få en lægeerklæring og søge i god tid inden eksamen.
Vi har i foreningen været med til at udarbejde et afsnit om migræne og hovedpine i en vejledning til videregående uddannelser om studerende med funktionsnedsættelse. Man kan finde vejledningen på minstudieplan. dk. Hele hjemmesiden henvender sig til studerende med funktionsnedsættelser og man kan finde diverse værktøjer og vejledninger.
Du kan også kontakte en af migræne- & hovedpineforeningens kontaktpersoner for studerende, hvis du har brug for at vende din situation. Michelle er uddannet pædagog og har fornyelig også læst en kandidat i pædagogik samt taget en uddannelse i mindfulness. Lærke har læst en bachelor og en kandidat i jura. Du finder kontaktoplysningerne på sidste side i bladet.
DEN GODE HISTORIE
HVAD GØR HOVEDPINE OG SMERTE VED MIG?
Som kronisk migræniker er jeg vant til at have smerter omkring 15 dage og mere i løbet af en måned. Hos mig kan det føre til både frustration, en følelse af afmagt og ensomhed. Mit personlige vendepunkt kom, da jeg begyndte at bruge min krops egne ressourcer både fysisk og psykisk – og da jeg lærte at tale højt om mine sårbarheder.
Tekst: Michelle Bønnelykke, Cand.pæd.pæd., mindfulness-instruktør og terapeut i mental sundhed
Som hovedpinepatient lider jeg af bl.a. kronisk migræne. Migræne er i Danmark den tredje største sygdom, og det anslås at der er 640.000 mennesker der lider af migræne. Migræne er en biologisk sygdom i hjernen, der kan kendetegnes ved tilbagevendende kraftig og pulserende hovedpine, der kan være ledsaget af kvalme, lys-og lydfølsomhed samt aura. Forekomsten af migræne er to-tre gange større blandt kvinder i den fødedygtige alder. Som en kvinde på 34 år, og mor til 2 skønne unger, rammer jeg dermed lige ind i den typiske målgruppe for migræne. Jeg havde mit første migræneanfald som 13-årig dagen før min konfirmation, og har lidt af migræne lige siden.
”Vil I gerne være søde at være mere stille – mor har ondt i hovedet i dag”
I de første mange år med hovedpine, vidste jeg ikke at det var migræner jeg lider af. Det er jeg blevet klogere på ved at være igennem hele behandlings-møllen. Jeg startede ved egen læge, kom så til neurolog og senere på smerte- og hovedpine klinik. Min hovedpine har været svær at behandle, og som det ser ud i dag er jeg afsluttet fra smerte- og hovedpineklinikken = der er ikke så meget mere at gøre for mig. Som kvinde i min bedste alder og især som mor, oplever jeg at det kan være hårdt at skulle fungere i en hverdag med kronisk migræne. Sidder du lige nu som en forælder med hovedpine og læser denne artikel, så ved du sikkert præcis, hvad jeg mener – og at det også er en underdrivelse.
Jeg har tit spurgt mig selv om ”Hvordan kan jeg fungere og være glad i min hverdag?” Det kan være en svær situation både for mig med migræne, men også for min mand og mine børn som pårørende. Især ordene: ”Vil I gerne være søde at være mere stille, mor har ondt i
hovedet i dag.” giver mig stadig en frustration og en følelse af ensomhed, når jeg siger dem højt. Jeg vil ikke lægge bånd på mine umiddelbare, skønne og helt naturligt glade unger på 2 og 6 år, når de suser rundt om spisebordet, griner, pjatter, råber og skriger i deres glade leg. Jeg har heller ikke lyst til at være den mor der har mange dage, hvor jeg ikke kan give mine børn det nærvær jeg ønsker, fordi jeg kan blive irritabel og med en kort lunte pga. mine smerter.
”Du må ikke tage for mange piller, så kan du gøre skade på din krop”
Sent i mit forløb havde jeg en frustrerende oplevelse med en læge. Lægen og jeg talte, i forbindelse med en anden problemstilling, om min hovedpine og om mit forbrug af smertestillende anfaldsmedicin. Jeg har tidligere været fanget i MOH (medicin fremkaldt hovedpine) spiralen – og jeg har nu lært at være ærlig om mit forbrug, og har færre hovedpinedage end da jeg startede min behandling. Jeg er derfor meget opmærksom på at dokumentere alt den medicin jeg tager i min hovedpinedagbog, så både min mand og jeg kan holde øje med at mit forbrug ikke overstiger de 14-15 dage om måneden (mit mål er optimalt at ende på max 8-9 dage om måneden). Jeg står næsten dagligt med overvejelsen: ”Har jeg hovedpine i dag? Kan jeg klare dagen uden smertestillende?” Efter en god dag uden hovedpine og medicin, føler jeg jeg en sejr den næste morgen: ”Yes, det var en dag mere uden smertestillende i min hovedpinekalender.”
Jeg føler stadig skam over mit forbrug, men ved også, at min medicin er nødvendig for at jeg kan fungere i min hverdag, og for at kunne fungere som mor og hustru. Men da lægen til samtalen sagde: ”Du må ikke tage for mange
piller, så kan du gøre skade på din krop. Prøv om ikke du kan tage lidt færre piller.” ramte sætningen som en kniv lige ind i mit mest ømme sted i min samvittighed og følelse af skam. Lægen var sød, og ville egentlig gerne lytte og hjælpe mig. Men i mine sko - blev det desværre klart, endnu en gang, at det kan være svært for andre at sætte sig ind i hvad det vil sige, at leve med kronisk hovedpine. Frustrationen, følelsen af afmagt og ensomheden viste sit ansigt igen.
At lære at bruge kroppens egne ressourcer blev mit personlige vendepunkt På et tidspunkt i mit behandlingsforløb, da jeg havde prøvet mit 6. mærke af forbyggende medicin, som jeg igen måtte konstatere at jeg ikke kunne tåle, begyndte jeg at erkende, at der var brug for noget andet og mere, for at jeg kunne blive glad og fungere i min hverdag. Her kom mit vendepunkt – når medicin og læger ikke kunne hjælpe tilstrækkeligt, var jeg nødt til at gøre noget selv. Ikke alle har det overskud – og det forstår jeg så inderligt! Men jeg reagerede ved at blive stædig – og tænkte, at der måtte være andre veje til Rom end dette behandlingsforløb. Jeg har tidligere prøvet både fysioterapeuter, kranio sakral terapi, akupunktur m.m. Det havde en effekt på mig, men jeg følte, at der skulle mere til.
Da jeg fik øjnene op for mindfulness, skete der noget. Senere blev jeg fascineret af det, og tog min uddannelse til mindfulness-instruktør. Ved at træne mindfulness og meditation på daglig basis, har jeg lært at bruge mine iboende mentale styrker. Jeg øver mig hver dag i at rumme, acceptere og håndtere mine smerter på en ny og anderledes måde. At bruge min krops egne ressourcer både fysisk og mentalt, skal ikke underkendes, især hvis du som jeg lever med hovedpine i større eller mindre grad.
Jeg kæmper ikke længere en boksekamp mod smerterne, men jeg har i stedet for lært at se på min krop som min gode ven. En god ven der fortæller mig, når jeg skal passe på mig selv – og at jeg skal passe på mig selv på både de gode og de dårlige dage. Med meditation sammenholdt med osteopati, øver jeg mig i at lade min krops egne ressourcer få spillerum til at tackle mine smerter.
”Dét vi ikke siger højt, bliver til hovedpine”
Siden jeg begyndte at tale højt om min smerter og mine sårbarheder, har jeg mødt meget hjælp og støtte igennem fantastiske fagpersoner. Jeg øver mig stadig – hver dag – det er en fortsat proces. Som terapeut oplever jeg gang på gang, både fra egne personlige erfaringer, men også fra mine kunder, at det kan være essentielt at begynde at tale højt om sin smerte, og at bede om hjælp fra andre – men også fra sig selv og sin egen krop. En terapeut jeg selv talte med for nylig, sagde: ”Dét vi ikke siger højt, blive til hovedpine.” Kun ved at tale højt om vores sårbarheder kan vi hjælpe og støtte hinanden, og måske allervigtigst: at få hjælp til at lære at hjælpe os selv.
Kilder:
Aron, E. (2015). Særligt sensitive mennesker. (1. Udgave, 9. oplag). Gyldendal.
Sand, I. (2016). Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle. 2. reviderede udgave, 2. oplag. Forlaget Ammentorp.
https://www.hovedpineforeningen.dk/migraene.html: SST rapport om sygdomsbyrden i Danmark, oktober 2015 https://kube.frederiksberg.dk/arrangementer/kvinder-ogmigr%C3%A6ne
Jeg mistede mig selv undervejs, men fandt tilbage igen Jeg har siden jeg var 10-11 år gammel lidt af utallige spændingshovedpiner og migræneanfald. Anfald der aldrig blev færre, tværtimod hyppigere som årene gik. Da jeg var omkring 15-16 år besluttede jeg mig for at søge hjælp. Jeg mente ikke at det kunne være normalt med al den hovedpine. Det har medført utallige lægebesøg, utallige piller og utallige blindgyder. Jeg har prøvet alt fra panodiler, treo og fysioterapi til kostomlægninger, migrænepiercing og afspændingsprogrammer. Intet hjalp, desværre.
Som årene er gået, og lægesamtalerne blevet flere og flere, voksede en frygt indeni mig. Frygten for ikke at kunne det samme som alle andre, frygten for hvordan jeg skulle klare fremtiden og ikke mindst frygten for at glemme min medicin. Jeg var mildest talt hunderæd for at få et anfald ude i byen og ikke at have medicin på mig. Hvilket til sidst gjorde, at jeg havde treo liggende i enhver taske, skuffe og afkrog i huset, for hvad nu
hvis jeg fik ondt? Men det var faktisk ikke det værste. Efter mange år uden at finde årsagen til migrænen og spændingshovedpinen, var frygten for at jeg aldrig ville få det bedre, det mest skræmmende. Min “sygdom” begyndte at fylde alt for meget i mit liv. Den dikterede nærmest hvordan jeg skulle leve, fordi jeg altid forberedte mig på det næste migræneanfald. Jeg mistede langsomt mig selv til smerterne, frygten og den udtalte træthed som det medførte.
Jeg mødte trods mange lægebesøg, desværre alt for ofte den samme konklusion: du har spændingshovedpine og migræne, desværre ved vi ikke hvorfor. Jeg har brugt mange måneder og år på at afprøve diverse forebyggende behandlinger, som aldrig havde den store effekt. Jeg tror ikke jeg var en nem patient, og ved at lægerne har gjort alt hvad de kunne. Men efter nogle år med mange blindgyder og en masse forsøg på behandling, var jeg ved at give op. Hvis der alligevel ikke var noget der hjalp, så kunne det hele vel også bare være ligemeget?
Der gik en del måneder, hvor jeg ikke opsøgte nogle læger. Der blev prikket til mig og sagt at jeg burde tage til lægen igen. Og det var egentlig en god ide, for jeg fik det kun værre og værre. Men jeg havde mange spekulationer om jeg tog for meget til lægen? Hvis de ikke kunne finde en årsag, så var det måske fordi problemet ikke var så stort og alvorligt? Måske var jeg bare lidt pylret? Gad vide hvad lægen egentlig tænker om mig? Jeg samlede dog noget mod til mig og forsøgte igen. Jeg ønskede for alt i verden at kunne hjælpe mig selv til at få det bedre, men det krævede at fik hjælp. Jeg genoptog mit forløb hos neurologen, hvor vi prøvede nogle nye behandlinger. Efter lidt tid hørte jeg fra en kollega, at hendes migræne skyldes epilepsi. Det satte mange tanker i gang, for gennem årene har jeg haft en del uforklarlige symptomer samtidigt med mine hovedpiner og migræner. Fornemmelser af følelsesløshed i fingre og tæer, synsforstyrrelser, konstante muskelspændinger og ufrivillige ryk i kroppen. Symptomer jeg ikke havde givet særlig meget opmærksomhed, da hovedpine og migræne jo var det største problem. Men gad vide om det kunne være en form for epilepsi, som gav mig alle disse symptomer og den forfærdelige hovedpine? Neurologen sendte mig af sted til en EEG. Jeg forventede egentlig ikke at der ville komme noget ud af det, men at det blot var endnu en blindgyde. Jeg fik dog en overraskelse af en anden verden da EEG beskrivelsen kom tilbage med ordene: “svært abnormt”. Lægen forklarede senere at jeg havde epileptiske forandringer i hjernen, altså at mine “ledninger” i
hjernen var overbelastede og derfor skabte så megen hovedpine og migræne.
Måske ville de fleste blive lidt skræmte eller kede af sådan en diagnose, men jeg blev faktisk glad. Jeg var lettet, for nu havde jeg en forklaring på det hele. I dag får jeg ny medicin, som behandler årsagen til mine mange problemer med hovedpine. Jeg har fået råd og vejledning om epilepsi, så jeg bedre kan hjælpe mig selv til at have det godt. Det har været en lang og hård vej hertil, men udfaldet var det værd. Jeg er taknemmelig for at jeg blev skubbet i gang, da jeg var ved at give op. Selvom jeg var nervøs for hvad min læge tænkte om mig, så er jeg glad for at jeg prøvede en gang til. Det har lært mig at man skal stole på sig selv og hvad man mærker i sin krop. At jeg lyttede til min krop, tog den alvorligt og tog et ekstra lægebesøg, var godt. I dag er jeg mere mig selv end jeg har været længe, og jeg har endelig overskud til de ting jeg elsker igen. Jeg har fundet mig selv igen, og føler virkelig at jeg har fået livet tilbage.
Hilsen
Julie Feldborg
Kære Hanne
Vil bare lige opdatere dig på, hvordan det går efter at jeg nu i 3 mdr har været i behandling med Aimovig. De to første mdr. faldt mit antal anfald fra 24-17 til 6. Denne måned har jeg kun haft et anfald og tærsklen mellem, at have det godt og opleve en lurende hovedpine er helt forandret og jeg er frisat på helt ny vis :) Det er fantastisk. Jeg klarer stresssituationer uden anfald - og fatter det stadig næste ikke :) Eneste "hovedpine" er, at jeg selv betaler ca 4.100 kr. hver 28. dag.
De bedste hilsener, Vibeke Skovgaard, Esbjerg
Kære Vibeke
Hvor er det dejligt at høre, at du har glæde af Aimovig. Vi arbejder her i foreningen på, at CGRP – antistofferne skal blive billigere, men indtil nu er der ikke sket noget. Vores sundhedsvæsen er ret belastet for tiden. De tænker ikke på hvor mange arbejdsdage, der kan blive effektive, når folk får den rigtige behandling. Men vores forening er desværre ikke den eneste der har problemer med tilskud til dyr medicin. Med venlig hilsen
Hanne Johannsen
RABAT gennem
Migræne & Hovedpineforeningen
Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på caspar@casparf.dk
Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations
Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg
Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk
Kynebogco v/kropsterapeut
Thaus Leopold Jensen
Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,-
Medlemspris kr. 450,-.
Sig I kommer fra vores forening.
Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43
Kinesisk læge Billy Huang
RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piskesmæld, diskusprolaps og frossen skulder. Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling. Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56
Gratis socialrådgiver og psykologhjælp
1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.
Fysioterapi & Motion, Hvidovre
Stamholmen 151,st, 2650 Hvidovre Tlf. 36491340, mail@fysogmotion.dk www.fysogmotion.dk
Rabat 10% på massage pr. behandling (Normalpris 249 kr)
Rabat 10 % på træning pr. måned (Normalpris 219 kr) Medlemmerne skal oplyse, at de er medlem ved booking.
Hypnose og NLP
v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf. 60 51 20 62 kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner. Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig – det er gratis! Se mere på www.christinepackness.dk
Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk
Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.). Line Zhang giver kr. 50 rabat.
NY DAGLIG PRSISTERENDE HOVEDPINE (NDPH)...
...ER EN NY, VEDVARENDE HOVEDPINE. DEN ER TYPISK PULSERENDE med pressende smerter i tindingen hos personer, der ikke tidligere har lidt af andre hovedpinesygdomme før. Årsagen til NDPH er stadig ukendt. Det specielle ved NDPH er, at patienter husker hovedpinens eksakte starttidspunkt og at der indenfor et døgn herefter udvikles en daglig hovedpine af minimun 3 måneders varighed. Denne bliver ofte kronisk.
Smerterne forværres ikke ved aktivitet, men der ses samme symptomer som fx ved migræne i form af følsomhed overfor lys og lyd samt kvalme. Smerterne er strålende ud fra tindingen i begge sider af hovedet, men den kan også være ensidet. Smerterne er normalt moderate til svære og kan variere i intensitet i løbet af dagen.
Diagnosen NDPH stilles hos en neurologisk hovedpinespecialist, der kan udelukke andre hovedpinetyper som fx kronisk migræne, Hemicrania Continua og spændingshovedpine. Medicinsk behandling er ofte uden tilfredsstillende effekt.
Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):
Osteo-Nord
Sohngaardsholmsvej 2 1. sal, 9000 Aalborg www.osteo-nord.dk, info@osteo-nord.dk Tlf. 42 44 45 28.
Gratis forundersøgelse varighed ca 20-25 min. Kun for foreningens medlemmer. Oplys medlemsnr.
KlinikBoel
Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære.
Jeg tilbyder:
• Zoneterapi
• Massage
• NADA behandlinger
Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk. Medlemsrabat: De første 5 NADA behandlinger til halv pris.
BoostdinTarm
V/kostvejleder Mette Brødsgård Kongensgade 13, 2. sal, 6700 Esbjerg. Tlf.: 26 15 94 91, www.boostdintarm.dk
Medlemstilbud:
20% på vitamintest+kostvejledning (normalpris 1695 kr).
Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på poul@hjernecentrum.dk
Kontaktpersoner
Støttegrupper og selvhjælpsgrupper
Birgitte Skov Iversen
Ravnekærlund 148
5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Else Marie Sørensen
Kærvangen 5, Turup
5610 Assens Tlf. 40 25 30 95 troldfun@hotmail.com
Winnie Gudmand Jensen
Slagelsevej 12, 4291 Ruds Vedby Tlf. 30 27 76 60 winniegudmand@gmail.com
Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com
Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk
Ditte Sørensen
Randers Tlf. 23 32 24 66 ditte_pigen1@hotmail.com
Grete Nielsen
29
92 fladehoej29@hotmail.com
GAVER DER GAVNER
Vi har brug for din hjælp som gavegiver til §8 A de fleste kender en med migræne, svom er en invaliderende sygdom for rigtig mange og Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år. Det skal og må vi kunne gøre bedre.
Vil du være med til at sikre, at folk med migræne får den bedste behandling, kortere ventetider og bedre vilkår i deres hverdag. Bliv gavegiver støt med min. kr. 200 og du får skattefradrag.
Vi er §8A godkendt af staten og det betyder at vi skal have 100 gavegivere der hver giver kr. 200 pr. år. For disse kr. 200 får du til gengæld skattefradrag som vi opgiver
til skat hver år i december måned. Men vi savner ca. 10 personer for at vi kan opretholde vores ordning.
Ordningen betyder, at vi kan få del i momsrefusion på vores indkøbsfakturaen, og dem der vælger at oprette en del af deres testamente til os slipper også billigere i arveafgift.
Beløbet bruger vi bl.a. til den vigtige forskning, opråb til politikerne, arbejdsgivere og foredrag rundt i landet.
Såfremt I vil støtte os så kan I gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og donation. Her kan I udfylde med navn, adr. og CPR nr. Vi har et lukket system, så I skal ikke være bange for at oplyse jeres data. I kan betale de kr. 200 online og gerne oprette jer på PBS.
I kan også betale på mobilepay 65571 skriv navn og donation og oplys de sidste 4 cifre af jeres tlf. nr.
Vi takker på forhånd.
Migræne & Hovedpineforeningen
Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com
Solveig Madsen Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com
Lærke Thybo (kontaktperson for studerende) Greenvej 12, Arnborg 7400 Herning Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
Michelle Bønnelykke Dalgaard Klanghøj 48, 8670 Låsby Tlf. 23 74 61 55 michelleboennelykked@hotmail.com
En lille del af dit testamente kan betyde meget for den vigtige forskning i migræne og hovedpine.
Vi er §8A godkendt og det er en stor fordel hvis du i dit testamente vil give en del til Migræne & Hovedpineforeningen og dermed hjælpe andre mennesker til et bedre liv og gøre en forskel.
Som humanitær organisation er vi fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, det beløb du vælger at testamentere til Migræne & Hovedpineforeningen går ubeskåret til foreningens arbejde.
Du vælger selv beløbets størrelse. Tag en snak med din advokat og vi betaler ½ delen af dine advokatomkostninger.
Betænk Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente §
Skemaet er din forberedelse til at tale med lægen om din hovedpine
Der findes nemlig mange forskellige typer af hovedpine, og derfor også mange forskellige måder man kan behandle hovedpinen på.
Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals
For at lægen kan finde ud af, hvilken type hovedpine der generer dig, er der flere ting, som er vigtige for lægen at kende til. De ting har vi med her i skemaet.
Bliver du ved med at have hovedpine?
Bliver du ved med at have hovedpine?
Udfyld skemaet og tag det med til lægen, så du kan få den rette hjælp.
Udfyld skemaet og tag det med til lægen, så du kan få den rette hjælp.
Vi vil derfor anbefale dig, at du udfylder skemaet og tager det med til lægen. Det hjælper din læge med at stille en korrekt diagnose – og dermed anbefale dig den bedst mulige behandling til lige netop den type hovedpine, der plager dig.
Fortæl om den hovedpine, der generer dig mest
Oplever du nogle af følgende symptomer?
For der er masser af hjælp at få – når man ved, hvilken type hovedpine man har.
Hvor mærker du primært din hovedpine?
Højre side Venstre side Begge sider Pande Baghoved/nakke
Fortæl om den hovedpine, der generer dig mest
Kvalme Lydfølsomhed Synsforstyrrelser
Opkast Lysfølsomhed Talebesvær Føleforstyrrelser i arme/ben/ansigt
Det kan du bruge skemaet til:
Marker på ansigtet
HOVEDPINEN
Andet, fx svimmelhed og koncentrationsbesvær
Hvis lægen ikke efterspørger skemaet, vil vi anbefale dig, at du selv deler skemaet med din læge.
Hvor mærker du primært din hovedpine?
Du kan evt. supplere dette skema med en hovedpinekalender, som du kan udfylde i ugerne op til, du skal til lægen.
Højre side Venstre side Begge sider
Oplever du nogle af følgende symptomer?
Dette skema er lavet til dig, der gennem en længere periode har gået med en tiltagende eller tilbagevendende hovedpine, og derfor har besluttet dig for at søge læge.
Kvalme Lydfølsomhed
Skemaet er din forberedelse til at tale med lægen om din hovedpine
Pande Baghoved/nakke
Er der noget, der kan udløse din hovedpine?
Download kalenderen på hovedpineforeningen.dk under ’Redskaber og dagbøger‘.
Stress Dufte/lugte Træthed
Opkast Lysfølsomhed Føleforstyrrelser i arme/ben/ansigt
Der findes nemlig mange forskellige typer af hovedpine, og derfor også mange forskellige måder man kan behandle hovedpinen på.
Andet, fx svimmelhed og koncentrationsbesvær
Egne noter
Marker på ansigtet
Det kan du bruge skemaet til
Hvor mange dage med hovedpine oplever du typisk om måneden: dage
Menstruation Visse former for mad Lys/lyd For lidt/meget søvn Bevægelse/motion
For at lægen kan finde ud af, hvilken type hovedpine der generer dig, er der flere ting, som er vigtige for lægen at kende til. De ting har vi med her i skemaet.
Andet
Dette skema er lavet til dig, der gennem en længere periode har gået med en tiltagende eller tilbagevendende hovedpine, og derfor har besluttet dig for at søge læge.
Hvor længe har du haft hovedpine?
Har du andre informationer, du mener lægen bør være opmærksom på, når hun/han skal stille din diagnose, kan du notere dem Du kan også notere det, du får at vide, når du taler med lægen.
Mindre end 3 måneder Mere end 3 måneder
Skemaet er din forberedelse til at tale med lægen om din hovedpine
Hvor længe varer hovedpinen?
Der findes nemlig mange forskellige typer af hovedpine, og derfor også mange forskellige måder man kan behandle hovedpinen på.
Sekunder Minutter Timer
For at lægen kan finde ud af, hvilken type hovedpine der generer dig, er der flere ting, som er vigtige for lægen at kende til. De ting har vi med her i skemaet.
Dage
Vi vil derfor anbefale dig, at du udfylder skemaet og tager det med til lægen. Det hjælper din læge med at stille en korrekt diagnose – og dermed anbefale dig den bedst mulige behandling til lige netop den type hovedpine, der plager dig.
Er der noget, der kan lindre din hovedpine?
Vi vil derfor anbefale dig, at du udfylder skemaet og tager det med til lægen. Det hjælper din læge med at stille en korrekt diagnose – og dermed anbefale dig den bedst mulige behandling til lige netop den type hovedpine, der plager dig.
Hvor intens er smerten?
Meget mild Meget intens
For der er masser af hjælp at få – når man ved, hvilken type hovedpine man har.
Hvordan vil du beskrive smerten?
Hvor ofte tager du typisk smertestillende medicin mod hovedpinen?
Er der noget, der kan udløse din hovedpine?
For der er masser af hjælp at få – når man ved, hvilken type hovedpine man har Hvis lægen ikke efterspørger skemaet, vil vi anbefale dig, at du selv deler skemaet med din læge.
Stress Dufte/lugte
Dunkende/pulserende Trykkende/pressende
Hvis lægen ikke efterspørger skemaet, vil vi anbefale dig, at du selv deler skemaet med din læge.
Jagende
Du kan evt. supplere dette skema med en hovedpinekalender, som du kan udfylde i ugerne op til, du skal til lægen. Download kalenderen på hovedpineforeningen.dk under ’Redskaber og dagbøger‘.
Andet
Hvor mange dage med hovedpine oplever du typisk om måneden:
Egne noter
Har du andre informationer, du mener lægen bør være opmærksom på, når hun/han skal stille din diagnose, kan du notere dem her. Du kan også notere det, du får at vide, når du taler med lægen.
dage
Hvor længe har du haft hovedpine?
Mindre end 3 måneder Mere end 3 måneder
Hvor længe varer hovedpinen?
Sekunder Minutter Timer
Dage
Menstruation Visse former for mad
Du kan evt. supplere dette skema med en hovedpinekalender, som du kan udfylde i ugerne op til, du skal til lægen.
Lys/lyd For lidt/meget søvn
Download kalenderen på hovedpineforeningen.dk under ’Redskaber og dagbøger‘
Bevægelse/motion
Andet
Er der noget, der kan lindre din hovedpine?
værktøj er udviklet af Migræne & Hovedpineforeningen i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter ved overlæge Henrik Winther Schytz og hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen. Værktøjet er støttet økonomisk af AbbVie, Lundbeck og Pfizer.