HPF - Medlemsblad 3-2016

December¡ 03-16

MigrĂŚne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migrĂŚne

www.hovedpineforeningen.dk

Formandens indlæg Alle os i bestyrelsen siger tak for i år, og dejligt at så mange har deltaget i vores arrangement­ er. Vi prøver så godt det er muligt at komme rundt i hele landet.

Vi gør alt, for løbende at tilgodese de forskel­ lige behandlingsmuligheder der er, ud over medicinen , som vi prøver at undgå så meget som muligt, men som vi til tider heller ikke kan undvære.

Hovedpineskolen afholdte kursus i Vildbjerg den 29. oktober og det var igen en succes.

Vi har her i efteråret sponsoreret en 8 siddet brochure som kom ud til 400 apoteker, den omhandlede overforbrugshovedpine.

Brochuren er lavet i samarbejde med Apotekerforeningen og Dansk Hovedpine­ center i Glostrup. Vi var nogle stykker der stod med en lille stand på nogle apoteker og rigtig mange er uvidende om konsekvenserne af at tage for mange hovedpinetabletter, som er med til at give en overforbrugshovedpine og det gælder både håndkøbsmedicin og mi­ grænemedicin. Over 100.000 lider af overfor­ brugshovedpine i DK. Hvis du tager for meget medicin, så kontakt din læge eller neurolog og de kan hjælpe dig med afgiftning.

I kan hente brochuren på vores hjemmeside www.hovedpineforeningen.dk under redskab­er og dagbøger.

I april måned kan vi fejre 20 års fødselsdag, se mere om opslaget på side 3, men sæt alle­ rede nu X i kalenderen den 28. april 2017 alle medlemmer inviteres til middag og under­ holdning.

Vi har sammen med Migrænikerforbundet indsendt en fælles klage til Lægemiddelstyrelsen, da de har varslet, at der ikke mere er tilskud til injektioner og bortfald af gene­ relt tilskud til de tre nyeste triptaner Eletriptan, Naratriptan og Frovatriptan og bortfald af tilskud til smeltetabletter.

Bortfald af generelt tilskud til injektioner Medicintilskudsnævnet indstiller, at der ikke skal gives tilskud til triptan-injektioner til mi­ grænikere. Dette begrundes med: Det er vores erfaring, at der er patienter med et overforbrug af sumatriptan injektioner.

Dette understøttes af data fra Lægemiddel­ statistikregistret, der viser, at knap 100 person­ er i 2014 købte flere end 120 injektionspenne (60 pakninger), hvilket giver et forbrug af Sumatriptan på mere end 9 dage pr. måned, som er grænsen i forhold til udvikling af overforbrugshovedpine.

Migrænelægerne anbefaler max 9 dage, hver med max to triptandoser om måneden Vi er ikke enige med Medicintilskudsnævnet i, at 120 doser triptan om året er det lægerne anbefaler. Den vejledning, som lægerne of­ test bruger (Referenceprogram Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter http://dhos.dk/wp-content/ uploads/2016/08/Referenceprogram-2010.pdf anbefaler max 9 dage med triptaner og max 2 doser i døgnet, uanset hvordan doserne ta­ ges (tabletter, injektioner eller på anden vis)).

Indlægssedlerne i triptanerne, har den samme anbefaling som Referenceprogrammet.

Det er vores holdning, at brugere af injektio­ ner derfor bør have mulighed for tilskud til mindst 18 doser om måneden, svarende til, hvad der er gældende for de andre migræne­ produkter. Det er vores erfaring, at injektioner kun tages af de patienter der ikke har glæde af tabletterne og næsespray. Det samme med de tre nyeste produkter, de bruges også kun af dem, der ikke har glæde af kopimedicinen, ligeledes har mange brug for smeltetabletter­ ne, når man er et sted, hvor der ikke er vand, ganske uretfærdigt at disse generelle tilskud også frafalder. Vi afventer spændt på at høre hvad der sker. Men nu er I varslet, hvis I ikke kan forstå at jeres medicin pludselig stiger.

Ganske uretfærdigt - først skal mange vente på behandling i mere end to år, og så tager de

Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen

Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 ­Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk

Layout/tryk: Reklamehuset ­Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer april 2017.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. marts 2017, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at f­orkorte de indsendte læserbreve.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

også tilskuddet til noget af den medicin, som mange har glæde af. Selvfølgelig skal der spar­ es på medicinudgifterne, men alt med måde.

I ønskes alle en glædelig jul og et hovedpine­ frit nytår.

Kærlig hilsen Hanne Johannsen - Formand

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 61 60 55 53, 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. S. TH. Bolig 260 2300 Kbh. S Tlf. 32 57 29 60 Laila Bendix Promenadebyen 2, 8. s., 5000 Odense C Laila@hovedpineforeningen.dk Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 · ullagpedersen@gmail.com Louise Godthaab Briones Pino Aarhus lgodthaab@hotmail.com Mary Sigurskjold Torvet 3 D 2. t.v.

Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com Suppleanter Litten Ringberg Normasvej 35, 2000 Frederiksberg ringberg@lite.dk Bente Lauridsen Parallelvej 4, 6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 · bml@bbsyd.dk Tina-Maria Kjær Rødovre tmkjaer@yahoo.com Revisor Connie Nielson Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 · c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 22 71 96 46 · troldfun@hotmail.com

Foreløbige arrangementer i 2017: Bliv fri for hovedpine hos Akupunktur Mod Smerter, Dronninghøj 1, 8464 Galten.

Tirsdag den 21. februar eller onsdag den 8. marts kl. 16-17.30 Lider du af hovedpine?

• Spændinger i nakke og skuldre, som trækker op i baghovedet?

• Følelsen af et stramt bånd rundt om hovedet?

• Eller trykkende hovedpine i hele hovedet?

Det kan der gøres noget ved!

Jeg giver dig effektive redskaber til at slippe af med hovedpinen. Du lærer at give dig selv akupressur, og jeg viser dig nogle lette øvelser, der kan forebygge hovedpine. Begge arrangementer afholdes hos Akupunktur Mod Smerter, Dronninghøj 1, 8464 Galten.

Tilmelding og spørgsmål til Anne Mølgaard på tlf. 60220519 eller e-mail klinik@akupunkturmodsmerter.dk Pris 150 kr. inkl. kaffe, te og frugt.

Onsdag den 22. februar kl. 17.15- ca.18.15 i Huset NO 7, Nørregade 7, 7400 Herning Gå-Hjem-Møde med Dorte Berg Mortensen, der arbejder og har god erfaring med hovedpine. Dorte bruger Tibetansk nakketerapi/reflexterapi og øreakupunktur. Dorte vil fortælle lidt om hvad hun kan gøre for at hjælpe hovedpineramte. Der vil også være mulighed for en prøvebehandling hos Dorte. Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 20. februar.

Mødet er gratis og alle er velkommen.

Tirsdag den 14. marts fra kl. 18.30-20.30 i Seniorhuset lokal 1, St. Toldbodgade 5-7, 5000 Odense Foredrag med neurolog Sandra Dalboni Hansen, Sandra vil fortælle om de forskellige former for hovedpiner og hvordan de behandles.

Også lidt om Botox. Tilmelding senest den 9. marts på post@hovedpineforeninge.dk Mødet er gratis og alle er velkommen.

Hovedpineskolen kommer til Kastrup Lørdag den 1. April kl. 9.30-16.30 på Ocean Hotel & Konference, Amager Strandvej 384, 2770 Kastrup.

Tilmelding senest den 1. marts. Alle kan deltage også pårørende. Pris for medlemmer kun kr. 150,- ikke medlemmer kr. 350,- incl. forplejning hele dagen. Der er plads til max 25 personer, så først til-mølle-princippet. I kan tilmelde jer på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening kurser og arrangementer og betale online. Underviserne har selv migræne, så de ved hvad de taler om.

I kan læse mere i vores lille folder om emnet, som I kan finde på www.hovedpineforeningen.dk under redskaber og dagbøger, der ligger den som den første i rækken.

Migræne & Hovedpineforeningen fejrer 20 års fødselsdag!

Fredag, den 28. April 2017 på Hotel Sinatur Storebælt, 5800 Nyborg Vi inviterer vores medlemmer med betalt kontingent for 2017 til middag kl. 18.00. Derefter er der underholdning med musicalsangerinden Lise Nees, som vil underholde os med sine dejlige sange fra operetter og musicals, hun synger fra hjerte til hjerte. Der er pause imellem underholdningen, hvor der ser­veres kaffe og kage.

Se mere på www.lisenees.com som er kendt fra utallige store operetter og musicals.

Ikke medlemmer af foreningen kan deltage fra kl. 20.00 til underholdning og kaffe med kage for kr. 100,-.

Tilmelding for alle senest den 20. april på post@ovedpineforeningen.dk - Er nødvendigt af hensyn til bestilling af maden. Vi glæder os til at se så mange som muligt!

Vi afholder generalforsamling samme dag og sted fra kl. 15.00. en! kryds v/ dato e tt æ s t Der kommer mere om emnet i april udgaven af bladet! a k Hus

Vi søger et aktivt bestyrelsesmedlem - som bor i Københavns området • Du må gerne have en sundhedsfaglig uddannelse • Du må gerne have kendskab til foreningsarbejde • Du skal kunne deltage ved møder og arrangementer vi afholder på Sjælland • Du skal være aktiv, åben for nye tiltag og må gerne komme med nye input • Du må gerne være opsøgende og være med til at udvikle foreningen yderligere

Jobbet er ulønnet, men alle udgifter i forbindelser med møder bliver refunderet. Du skal være indstillet på at møde til bestyrelsesmøde 3-4 gange årligt.

Vi afholder 2-3 foredrag om året på Sjælland, de fleste om aftenen.

Send en kort ansøgning med dit CV til: hanne@hovedpineforeningen.dk eller ring på tlf. 61605553 hvis du har spørgsmål.

Vedkommende skal være medlem af foreningen.

Smerter skal tages a

Hver tredje dansker, der sidder i venteværelset hos den praktiserende læge, henvender sig på grund af smerter og ca. hver femte dansker lider af kroniske smerter.

Når smerter bliver kroniske får det stor be­ tydning for den enkeltes livskvalitet. Når den onde spiral starter kan resultatet blive, at man mister tilknytningen til arbejdsmarked­ et, oplever social isolation, udvikler depres­ sion og mange andre forhold som forringer livskvaliteten.

taler med andre om deres smerte og derfor lever isoleret med deres problem. Dette for­ værrer den enkeltes problem og skaber en tabustemning omkring kroniske smerter.

En af årsagerne er, at der ikke findes en ob­ jektiv test for smerter, men man skal huske, at smerter er hvad patienter siger det er.

En tidlig professionel indsats for personer med kroniske smerter er således afgørende for den enkelte og for samfundet.

Tager man antallet af patienter som lider af sygdomme indenfor de områder hvor der er nationale handlingsplaner med indbyggede forløbsprogrammer (diabetes, cancer, hjertekar) er det færre patienter end de som lider af kroniske smerter.

Det som ofte skaber misforståelser omkring smerter er at der oftest ikke er en sammen­ hæng mellem en eventuel skades størrelse og smertens intensitet. Man kan have mini­ mal slidgigt, minimal nerveskade, minimalt mavesår osv. med massiv smerte og om­ vendt, kan man have massiv slidgigt, stor nerveskade, stort mavesår uden at føle me­ gen smerte. Inden for hovedpine området er det således, at man ikke har objektive fund der relaterer direkte til den smerte patienten oplever. Mange undersøgelser viser at patienter oplever deres smerter højere end behandleren hvilket sandsynligvis skyldes den manglende sammenhæng mellem synlig skade og smertens intensitet.

Så vi er mange, der arbejder hårdt på at få kroniske smerter på den politiske dagsorden, således at der kan udarbejdes en national handlingsplan på området. Så alle der har mulighed for at påvirke det politiske system skal udnytte enhver chance.

Undersøgelser har vist, at patienter nødigt

Et andet forhold som vanskeliggør vurdering og forståelse af smerter skyldes det forhold, at smertesystemets tilstand kan ændre sig hos kroniske smertepatienter på en måde således det bliver mere følsomt. Der op­ står en grad af overfølsomhed således at en normal ikke smertefuld påvirkning pludselig

opfattes som smerte, og en lille smertepå­ virkning nu opleves som en kraftig smerte­ påvirkning. Dette bidrager ligeledes til mange af de misforståelser der opstår omkring kroniske smertepatienters smerteopfattelse.

Man ved i dag at mange patienter med ek­ sempelvis hyppige migræneanfald også ud­ vikler ændringer i smertesystemets tilstand.

Da årsagen til en given smerte ofte ikke ken­ des oplever patienter at blive sendt rundt i systemet til forskellige specialister, som må­ ske ikke har smerteproblematikker som det stærkeste kompetenceområde. Det er såle­ des helt afgørende på sigt at få flere kompe­ tencecentre etableret inden for forskellige smerteområder, hvor der opnås specialist­ viden på området. Samtidig skal vi blive langt bedre til at integrere smerter ind i de sundhedsfaglige uddannelser for kun heri­ gennem opnås større fokus og viden blandt behandlere.

Udvikling af bedre behandlingstiltag kan kun ske gennem intensiv forskning på områd­et, og vi har fået en langt større viden om, hvorfor smerte opføre sig på så mange vidt forskellig måder.

Helt konkret har man inden for de seneste år revolutioneret behandlingen inden for eksempelvis leddegigt og nogle migræne former.

Revolutionerende nyt i migræ Det har trukket de helt store overskrifter det seneste 1-2 år at et nyt biologisk lægemiddel skulle være på vej mod migræne.

Flere af vores medlemmer har deltaget i afprøvningen, og fra foreningens side har vi været begejstrede fordi der endelig er ved at blive udviklet et forebyggende lægemiddel specifikt til migræne. Nu begynder resultaterne af de kliniske forsøg at blive udgivet, og de er måske ikke helt så overbevisende som vi havde håbet.

Af Laila Bendix. Læge, PhD og bestyrelses­ medlem i Migræne&Hovedpineforeningen

Man har igennem de seneste års forskning fundet at signalstoffet CGRP (Calcitonin gene related peptide) er involveret i udviklingen af et migræneanfald. F.eks. kan man udløse et migræneanfald ved at indsprøjte CGRP, og det er også vist at niveauet af CGRP i blodet er højt under et migræneanfald.

Medicinalindustrien kan heldigvis se et potentiale i at udvikle forebyggende migræne­medicin da der er så mange af os.

Det betyder at fire forskellige firmaer (Amgen/Novartis, Teva, EliLily og Alder) del­ tager i kapløbet om at udvikle et effektivt migrænemiddel baseret på at blokere for

CGRPs funktioner. Det er revolutionerende i sig selv fordi al anden forebyggende be­ handling der er tilgængelig er noget man har lånt fra andre områder (blodtryksmedi­ cin, epilepsi­medicin mm).

På Dansk Hovedpineselskabs Årsmøde præsenterede professor Michel Ferrari fra Holland de nyeste resultater for alle fire pro­ dukter. De havde alle umiddelbart en god indvirkning på antal hovedpine dage og kun milde bivirkninger. Men hvis man sammen­ ligner dem der fik den aktive behandling med dem der fik placebobehandling, viser

alvorligt Et af de områder vi har arbejdet intensivt med er udvikling af målemetoder til vurde­ ring af smertesystemets tilstand. Hvis man på patienter med gentagne hovedpiner (spændingshovedpine, migræne) trykker på eksempelvis siden af hovedet, vil de ofte opleve at musklerne er ømme, og at der ikke skal så meget tryk til for at udløse smer­ ten (måler patientens smertetærskel). Måler man det tryk der skal til for at udløse smer­ terne, vil man se at patienterne ofte har en reduceret smertetærskel i området som et resultat af smerteoverfølsomheden.

Når der nu om dage udvikles nye smer­ telægemidler, er man blevet meget op­ mærksom på at det ikke nytter at udvikle lægemidler, som virker på det normale smertesystem, da de ofte ikke vil virke til­ strækkeligt på et kronisk smertesystem.

Denne viden har således markant ændret den måde man identificerer om et nyt læge­middel kunne have effekt på kroniske smerter. Håbet er således, at denne viden fremadrettet vil kunne medføre at nye og bedre lægemidler kan udvikles til patienter med kroniske smerter.

Af Lars Arendt-Nielsen, professor, dr med, ph d, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet.

den type hovedpine med et par panodi­ ler, lidt træning eller på anden vis. Men en spændingshovedpine kan også udvikle sig til en kronisk tilstand med mange anfald per måned. Det er netop en forståelse af, hvor­ for nogle patienter udvikler kronisk spæn­ dingshovedpine som optager os, for kunne man forstå hvilke faktorer der er vigtige, kunne man måske forbygge også den type af kronisk hovedpine.

Så der er nok at tage fat på!

På denne figur er vist et eksempel på hvorledes man kan visualiserer musklernes ømhed hos en patient uden og en med

Tryksmertetærskler hos en person uden gentagne hovedpiner og en patient med gentagne hovedpine anfald:

Ingen

Et at de områder vi arbejder meget med er spændingshovedpine. Det er jo lidt et over­ set område, da vi jo alle normalt håndterer

ænebehandlingen? det sig for alle fire produkter at dem der fik den aktive behandling kun fik 1-2 dage mindre om måneden med migræne. Det skal sammenholdes med at studierne var udført på patienter med episodisk migræne og i de forskellige studier i gennemsnit havde 7-11 dage med migræne om måneden.

Man definerer som regel effekt som halve­ ring af antallet af dage og/eller intensitet.

Med den definition var der, i den tre måne­ ders periode patienterne blev fulgt, op mod 70% der havde effekt i den gruppe der mod­ tog aktiv behandling, mens samme tal var

gentagne hovedpine anfald. På hvert at ’X’ trykker man med en trykmåler og bestemmer smertetærsklen for hvornår patienten siger at trykket netop gør ondt.

Jo højere smertetærsklen er desto mere blå bliver figuren (til højre) og desto lavere smertetærsklen er desto mere rød bliver figuren (længst til højre). På denne måde kan man få et indtryk af hvorledes patien­ ter med gentagne hovedpine anfald får et mere ”rødt mønster” frem for personer, der ikke lider af hovedpine der har et mere ”blåt mønster”. Dette er en måde at sætte tal på smertesystemets følsomhed hos patienter med hovedpine.

op til 60% for dem der modtog placebo. Der var også nogle der ingen migræne havde i forsøgs­perioden, helt op til 40% i den aktive gruppe (og 17% i placebogruppen).

Det er forskernes, industriens og også for­ eningens håb at man kan finde ud af hvem der har gavn af behandlingen og at dette kun er første skridt på vejen til at udvikle spe­ cifik medicin mod migræne. Vi har brug for længerevarende studier og måske tilpasnin­ ger af stofferne. Så behandlingen er lovende, men helt i mål er man ikke endnu.

Gentagne

Ryggen mod muren Gitte Lone Hildebrandt. Sundhedscoach i ’Gitte Hildebrandt – små skridt til bæredygtig sundhed’.

Susanne Skov er 58 år. Hun er bosat i Skive og var indlagt i 13 dage på Viborg Sygehus til medicinafgift­ ning med start den 8. juni 2016. Jeg har interviewet hende om forløbet.

Hvor ofte havde du hovedpine eller migræne før indlæggelsen?

Det var dagligt og jeg var nået dertil, hvor jeg lå ned det meste af tiden. Bare der var det mindste tegn på hovedpine eller migræne, tog jeg medicin. Jeg var så bange for at få anfald. Jeg følte, at jeg havde ryggen mod muren og var nødt til at gøre noget.

Jeg har haft migræne altid, både hormo­ nelt og også udover det. Jeg havde omkring 35-40 sygedage om året og fik faktisk para­ graf 56 i slutningen af den tid, hvor jeg ar­ bejdede. Nu er jeg i ressourceforløb og kan ikke passe et arbejde, som det er nu. Jeg har gode dage, men også dage hvor jeg er hårdt ramt at migræne og hovedpine.

I 2012 kørte jeg galt. Jeg slog hovedet og fik det de kalder et traume. Jeg fik blødninger udenpå hjernen og et piskesmæld. I 2-3 må­ neder efter havde jeg motoriske problemer og svært ved at huske. Det gik så væk efter nogen tid, men jeg har stadig problemer med min nakke og er slem til at spænde op.

Især når jeg bliver bange eller nervøs.

Migrænen blev værre efter ulykken.

Hvor meget medicin tog du før din indlæggelse? Migrænemedicin og andet smertestillende?

Jeg tog mellem 25 og 28 triptaner (anfaldsmedicin) og Treo omkring 15 dage per måned. Min nuværende læge er ikke tilbageholdende med at skrive migræne­ medicin ud, hvorimod min gamle læge var meget striks med kun at skrive medicin mod migræne ud til 9 dage per måned, som der står i anbefalingerne.

Hvor ofte har du hovedpine eller migræne nu? Hvor langt er du i forløbet?

Jeg har haft anfald 3 gange siden jeg kom hjem. Af flere dages varighed. Jeg har fået noget at sove på, når det er værst. Noget der hedder nozinan. Det er 5 uger siden, jeg blev indlagt og jeg har ikke taget andet medicin end nozinan nogle gange. Efter 8 uger skal jeg til samtale om mit fremtidige medicinfor­ brug. Processen er sådan, at man skal klare 8 uger uden medicin og så kigge fremad.

6

Hvordan havde du det inden indlæggelsen? Fysisk og psykisk?

Jeg var skeptisk, nervøs og spændt. Jeg var indlagt i et 5 dages forløb i 2011 og det gjorde ikke den store forskel. Jeg fik ingen redskaber eller hjælp til, hvad der skulle ske bagefter og jeg havde også læst om andres negative erfaringer og til og med om nogle, der havde været det igennem 3-4 gange og som ikke mærkede en forskel. Men jeg følte samtidig, at jeg havde ryggen mod muren.

Jeg var ude i at have hovedpine eller migræne stort set dagligt, som vi talte om inden og jeg vidste, at jeg tog alt for meget medicin.

Da jeg først havde ringet og bestilt tid, følte jeg mig lettet. Beslutningen var taget og nu ville jeg give det en chance.

Hvilke forventninger havde du til indlæggelsen og hvorfor valgte du at blive indlagt?

Jeg var som sagt skeptisk efter min indlæg­ gelse i 2011, men denne gang var jeg indlagt i 13 dage og tænkte, at det ville være rart, at nogle andre hjalp mig med at tage ansvaret.

Jeg kender mig selv og ville slet ikke kunne overskue at gøre det hjemme. Der er pligter og jeg ville have svært ved kun at fokusere på afgiftningen eller medicinsaneringen, som de kalder det på sygehuset.

Hvilke tanker har du gjort dig om fremtiden?

Jeg skal som sagt til en samtale efter 8 uger og jeg er positiv. Nu har jeg klaret 5 uger uden og føler, at så længe jeg har nozinanen at sove på, så er det en god løsning for mig.

Det er jeg heller ikke bange for at komme til at misbruge, da jeg ikke har et ønske om at sove livet væk. Jeg har prøvet de fleste fore­ byggende typer af medicin mod migræne og har ikke haft gavn af noget af det. Jeg er ikke interesseret i at få mere forebyggende medicin, men mere at kunne bruge nozinan ved anfald, så jeg kan sove det meste væk.

Fik du nogle værktøjer til at tackle smerter uden medicin?

Jeg fik tid til at tænke en masse under ind­ læggelsen og fandt faktisk frem til flere ting.

Blandt andet at bevægelse kan hjælpe mig under et anfald. Jeg gik blandt andet op og ned af trapper på Viborg sygehus, hvor neu­ rologisk afdeling ligger på 9. etage. Jeg gik også ture og kørte på en kondicykel ind­ imellem. Jeg fik ikke direkte nogle værktøj­ er med, men som sagt fik jeg tænkt rigtig

meg­et og en del aha-oplevelser undervejs.

En af mine aha-oplevelser var, at en ho­ vedpine kan gå over. Så når hovedpinen er på vej, kan jeg gå en tur eller hvile mig lidt. Uden at ligge for længe og så forsvind­ er hoved­pinen faktisk nogle gange. Jeg fik meg­et støtte undervejs i forløbet på syge­ huset. Jeg havde daglig kontakt med en fysioterapeut og en ergoterapet og vi lavede øvelser og talte sammen. Selvom personalet havde travlt, var de simpelthen så søde og imødekommende. De tog sig tid til samtaler.

Både fysiotepeuten, ergoterapeuten, syge­ plejersken og lægerne. Jeg følte mig virkelig i gode hænder.

Har du noget du vil sige til andre, der overvejer en afgiftning?

At de skal gøre det, selvom de er bange. Jeg kan sagtens forstå, hvis de er nervøse, men jeg vil stadig råde dem til at gøre det. Som sagt var det en lettelse, da jeg først havde bestilt tid og jeg havde en meget positiv op­ levelse af forløbet. Jeg ville ikke have kunnet tage mig tiden og opmærksomheden til det hjemme og er glad for, at jeg gennemgik medicinsaneringen på Viborg sygehus.

Hvilke aha-oplevelser/indsigter fik du i forbindelse med indlæggelsen?

Den største aha-oplevelse var nok det med, at hovedpinen kan gå over uden, at jeg tager medicin. Jeg har opdaget, at det er meget vigtigt for mig at holde mit blodsuk­ ker stabilt. Altså at jeg husker at spise, også mellem måltiderne. Tidligere var jeg slem til at spise noget sødt, men nu tager jeg of­ test en skål yoghurt eller et stykke frugt. Jeg skal også huske at drikke nok, hvilket jeg kan have svært ved. Jeg fik faktisk et drop med væske på sygehuset, så nu er jeg ekstra op­ mærksom på det derhjemme. Min kæreste vækker mig indimellem, når jeg har anfald og sørger for, at jeg får nok at drikke. Til sidst er jeg blevet bevidst om angsten for at få migræne, det havde jeg slet ikke overvejet inden. Men jeg var virkelig nået dertil, hvor jeg tog medicin forebyggende, selvom jeg med min fornuft godt ved, at det ikke virker på den måde.

Interviewet fandt sted den 12. juli . På det tidspunkt havde Susanne klaret 5 uger uden migrænemedicin og håndkøbsmedicin. Jeg talte med Susanne i august og der havde hun klaret de 8 uger og været til et møde om, hvad der skal ske fremover.

HOVEDPINE OG MIGRÆNE BØRNEAMBULATORIET NÆSTVED Forfatter: Bettina Larsen, sygeplejerske på børneambulatoriet, Næstved Sygehus

På Børn-& unge-ambulatoriet i Næstved modtager vi hvert år mange henvisninger på børn og unge med hovedpine og/eller migræne.

Vi modtager henvisninger på børn og unge indtil de fylder 18 år.

Når de unge bliver henvist til os bliver de visiteret til at blive set i vores neuropædiatriske ambulatorie. Her vil de ved første besøg tale med en børnelæge og en børnesygeplejerske. Ventetiden er under 1 måned til første besøg og vi afsætter 1 time til første samtale.

Under denne samtale vil vi forsøge at kortlægge hvilken slags hoved­ pine, der plager den unge. Nogle medbringer hovedpinedagbog, som de har fået udleveret via deres egen læge eller bliver den udleveret her ved det første besøg.

manglende appetit eller manglende tid om morgenen. Vi spørger til om, de har mad og drikkelse med i skole/uddannelse og forsøger at forklare dem vigtigheden af at tilføre kroppen næring. Derudover spørg­er vi ind til hvordan deres dagsrytme er. Passer de deres skole/uddannelse eller er der meget fravær på grund af hovedpine?

Vi taler om hvor ofte de har hovedpine, hvor hovedpinen sidder og i hvilket omfang hovedpinen påvirker den unges hverdag, deres forbrug af smertestillende osv.

De unge bliver undersøgt neurologisk af børnelægen og alle får målt blodtryk. I de tilfælde hvor lægen vurderer, at der er behov for yderlig­ ere undersøgelse kan vi sende den unge videre til fx blodprøver, MR-scanning af hjernen, EEG, øjenlæge eller fysioterapeut.

Børnelægen lægger en plan for om den unge skal have medicin for sin hovedpine. Derudover lægges meget vægt på at gennemgå den unges livsstil ved den første samtale. Vi spørger ind til faktorer, som kan være årsag til hovedpine eller være med til at forstærke/forværre den.

Vi gennemgår også den unges motionsvaner, dyrker de noget sport eller er de meget passive. Nogle unge dyrker mange timers sport hver uge, har fritidsjob, skole, venner og måske en kæreste som skal ”passes”. Her forsøger vi at spørge ind til, om den unge oplever at de er stressede. Hvis de er meget passive forsøger vi at motivere til en mere aktiv hverdag.

Vi har meget fokus på søvn og forbrug af skærm (TV, mobiltelefon mv).

Vi taler med de unge om hvornår de går i seng og om de selv oplever at deres søvn er god. Vi ved at mange unge bruger mange timer dag­ ligt med deres skærm og dette kan også forværre deres hovedpine.

Såfremt de unge har en uhensigtsmæssig livsstil, som vi vurderer kan have betydning for deres hovedpine bliver de tilbudt en ekstra samtale hos børnesygeplejersken, hvor vi går mere i dybden med deres livsstil.

De faktorer vi spørger ind til er bla om de unge får regelmæssige mål­ tider og om de drikker nok i løbet af dagen. Vi oplever at mange unge springer deres morgenmad og evt frokost over, enten på grund af

Er der faktorer i hverdagen som belaster/bekymrer den unge?

Nogle har faglige problemer og svært ved at koncentrere sig, evt. pga. larm i klassen. Andre mistrives socialt, enten pga. mobning eller de kan føle sig alene/ensomme. Nogle unge er belastede af faktorer i hjem­ met, det kan være forældre der skændes, søskende/forældre/bedste­ forældre som er syge og ”fylder ”meget/bekymrer den unge.

Unge > 12 år anbefales at få 8-9 timer søvn/nat Såfremt de unge oplever problemer omkring deres nattesøvn har vi mulighed for at undersøge deres søvn ved hjælp af en actigraf, hvilket betyder at den unge gennem 1 uge får målt deres søvn og aktivitet.

Målingen foregår derhjemme og viser blandt andet hvor mange timers søvn den unge får og kvaliteten af søvnen.

Behandlingen og forløbet i Børneambulatoriet planlægges ud fra omfanget af den unges hovedpine og familiens behov.

BAGSIDEN AF MEDALJEN Det går stærkt ude i erhvervslivet, men der er en bagside af medaljen.

Alle skal yde sit bedste, tempoet er højt, og alle gør deres bedste for at bevare deres arbejdsplads.

Desværre er der en bagside, som handler om det enkelte menneske med en høj ydeevne og det er: Stress, dårlig trivsel og utilsigtede hændelser, såsom ulykker, tilskadekomst, sygdom, konflikter både med kollegaer og derhjemme. Alt dette virker forstyrrende på arbejdspladsen, og det truer det psykiske arbejdsmiljø.

DEN KOLLEGIALE STØTTE KAN VÆRE GULD VÆRD Den gode nyhed er, at medarbejderne selv kan være en stor del af løsningen. En stor del kan lø­ ses ved at I taler sammen på arbejdspladsen. Det er bare vigtigt at huske, at det kræver planlæg­ ning og forberedelser at være klar til at håndtere stress- og krisesituationer i hverdagen.

Til gengæld er det en investering, der kan komme mange gange tilbage til en selv og arbejds­ pladsen, når man opdager hvor effektivt de negative situationer faktisk kan håndteres ved at man taler med hinanden, arbejdslederen, personalechefen eller ens tillidsmand. Mange sygedage kan spa­ res og vi ved at stress er en af de meget vigtige årsager til bl.a. migræne, spændingshovedpine og ma­ vepine. Gå til din tillidsmand hvis sådan en findes på din arbejdsplads og husk vi har kun ÉT LIV, og det skal vi have det bedste ud af.

Hvis ikke I allerede har det så få indført udluftning i pauserne, måske har du mulighed for selv at gå en lille tur i middagspausen. Ved stillesiddende arbejde er en god ide, at bruge hæve- sænkeskrivebordet, så man står op lidt af tiden, men husk den rigtige højde, ellers spænder man i nakke og skuldre.

Lav nogle nakkeøvelser ind imellem og drik rigeligt med vand!

"... Mange sygedage kan spares og vi ved at stress er en af de meget vigtige årsager til bl.a. migræne, spændingshovedpine og mavepine... "

7

Er en Daith piercing virkelig så effektiv mod

Af Laila Bendix, migrænepatient, læge, phD og bestyrelsesmedlem i Migræne & Hovedpineforeningen

Daith piercinger foreslås mange steder som effektiv behandling for migræne og hovedpine. Mange positive historier deles på de sociale medier og trenden har også trukket store avisoverskrifter.

Men virker det? Der er stor skepsis blandt specialister, men også mangel på viden på området fordi det ikke er blevet afprøvet i gode studier. Heldigvis er der nu en migrænepatient der har lavet en spænd­ende undersøgelse om emnet, og de resultater har vi fået lov at viderebringe.

Hvordanhar hardin dinDaith Daithpiercing piercingpåvirket påvirket Hvordan hyppighedenaf afdin dinmigræne? migræne? hyppigheden 200 150 100 50 0

Øget

Hvad er en Daith piercing?

En Daith piercing er en specifik type piercing placeret i den inderste bruskfold af øret. Denne type piercing er blevet udført i tusinder af år, og det hævdes at Daith piercingen er effektiv, fordi den forekom­ mer på det samme trykpunkt på øret, der bruges af akupunktører til behandling af migræne. Den kan være ganske smertefuld på grund af den benede brusk og grundig pleje er nødvendig for at holde den ren og forebygge infektioner.

En undersøgelse af Daith piercing for migræne

Samme

Reduceret 50%

Reduceret 50-80%

Forsvundet

Hvordan har din din Daith Daithpiercing piercingpåvirket påvirket sværhedsgraden sværhedsgraden af af din din migræne? migræne?

200 150 100 50

Undersøgelsen er lavet af Carl Cincinnato, der er stifter af Migraine World Summit1 (Det kan varmt anbefales at besøge denne hjemme­ side) og som skriver bloggen MigrainePal2. Han har udført en anonym internetbaseret undersøgelse og fået svar fra 395, der havde en Daith piercing for migræne3. De blev bedt om at svare på 3 enkle spørgsmål: 1. Hvor længe har du haft en Daith ørepiercing?

2. H vordan har din Daith piercing påvirket hyppigheden af din migræne?

3. Hvordan har din Daith piercing påvirket sværhedsgraden af din migræne?

395 har svaret på alle tre spørgsmål i undersøgelsen. De fleste af disse havde haft piercingen i 2-6 måneder, 46 havde lige fået den, mens det kun var 25 der havde haft den i over ét år.

Hvorlænge længehar har du du haft haft din Hvor din Daith Daithpiercing? piercing?

200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

0 Øget

Samme

Reduceret noget

Reduceret meget

Forsvundet

Effekten aftager væsentligt med tiden Men så har Carl Cincinnato gjort en meget interessant betragtning.

Han har nemlig set på hvor længe folk har haft piercingen og sam­ menholdt det med hvordan Daith piercingen rapporteres at påvirke migrænen. Og så bliver billedet mindre overbevisende.

Mens rundt regnet halvdelen af de adspurgte beretter om fald i hyp­ pigheden af deres migræne, er det kun tilfældet for 19% af dem der har haft piercingen i over et år. Og det samme gør sig gældende for sværhedsgraden af migrænen, der ser ud til at være forbedret hos 59% af dem der har haft piercingen i 1-2 måneder, mens det kun er 27% af dem der har haft den over et år, der svarer at migrænens sværhedsgrad er blevet bedre efter piercingen.

Hele 15% af dem der kun lige har fået piercingen (< 1måned) beskriv­er en forværring af deres migræne, mens dette tal falder med tiden man har haft piercingen, for dog at stige til samme niveau hos dem der har haft den længst (> 1 år). »

<1 måned

1-2 måneder

2-6 måneder

6-12 måneder

> 1 år

Daith piercingen påvirker hyppigheden og sværhedsgraden af migræne Umiddelbart ser resultaterne pæne ud. 166 (42%) af de adspurgte angav at hyppigheden var reduceret og hos 24 (6%) var migrænen helt forvundet. 176 angav at det havde hjulpet noget eller meget på sværhedsgraden af migrænen. Der var dog også omkring 5% der angav at deres migræne var blevet værre efter piercingen.

Daith piercing 8

Reduceret 10-50%

Foto: Pierceartist DK

VÆRD AT VIDE OM MIGRÆNE

d migræne?

Hvordan Hvordan har har din din Daith Daith piercing piercingpåvirket påvirket hyppigheden af din din migræne? migræne?

100% 80%

Forsvundet

60%

Reduceret 50-80% Reduceret 50%

40%

Reduceret 10-50%

20%

Samme

0%

Migrænes historie: Allerede ca. 1.500 før kristus i det gamle Egypten blev der beskrev­et migrænelignende anfald. Omkring 200 år før kristus beskriver Hippocrates ’Aurafasen’ ved sin kendte medicinskole.

I 1887 beskrev Louis Hyacinthe Thomas i Frankring to typer af migræne: en med aura og en uden aura. Det første triptan præprat (sumariptan) blev anvendt i 1988. Årsag: Årsagen til migræne er IKKE kendt. Aurafænomenerne skyldes en forbigående nedsættelse af blodgennemstrømningen i hjernebarkområdet, hvorfra aurafænomenerne udløses, mens hovedpinen skyldes en efterfølgende kraftig udvidelse af hjernens blodkar.

Øget Alle

<1 måned

1-2 2-6 6-12 måneder måneder måneder

> 1 år

Hvordan har har din din Daith Daith piercing piercing påvirket Hvordan påvirket sværhedsgraden af din din migræne? migræne? sværhedsgraden af 100% 80% Forsvundet 60%

Reduceret meget

40%

Reduceret noget

20%

Samme Øget

0% Alle

<1 måned

1-2 2-6 6-12 måneder måneder måneder

> 1 år

Man kan sige meget om undersøgelsen, og den har sikkert en hel del svagheder. F.eks. ved vi ikke hvor mange piercinger folk har haft, om de har fået anden behandling samtidig, om de har fået stil­ let diagnosen migræne eller hvilke bivirkninger der har været til piercing­en. Men vi mener den er et vigtigt indlæg i debatten. Vi hører ofte fra folk i de første ”hvedebrødsdage” og får sjældent opdateringer på hvordan det går sidenhen, og det er vigtigt for at få det fulde billede.

En positiv vinkel på historien er, at det ser ud til en del migræne­ patienter kan få en (kortvarig) pause fra deres anfald. Den bekymre­ de vinkel er at der er risiko for infektion og smerter ved at få en pier­ cing igennem brusk og så er det ikke omkostningsfrit.

Den provokerende vinkel er at data fuldstændig ligner det man fin­ der i studier med placebo. Du kan jo selv bedømme hvilken vinkel du vil anlægge.

SE HER!

Lider du af migræne, og er du interesseret i at deltage i forsøg med hjerneskanninger?

På Dansk Hovedpinecenters hjemmeside er det nu muligt at få information om igangværende forskningsprojekter.

Følg linket herunder for at læse mere: www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/ neuro/neurologisk-klinik/dansk-hovedpinecenter/deltag-i -forskningsforsog/Sider/deltag-i-forsog-om-migraene.aspx

Hvad er Migræne uden aura?

Er også kaldet almindelig migræne varer som regel 4-72 timer, hvis anfaldet ikke behandles. Smerterne er oftest moderate til stærke. De bliver værre, hvis man bevæger sig, f.eks. går op ad en trappe. Lindres ved søvn. Ofte følges hovedpinen af kvalme og/eller opkastninger, og patienten kan være ekstra følsom overfor lys, lyd eller dufte.

Hvad er Migræne med aura?

Anfald starter med 20-30 minutters synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og sjældent lammelser, oftest halvsidig. Synsforstyrrelserne kan fx begynde med en lysende plet i synsfeltets centrum minutter, evt. med et flimrende zigzagmønster (flimreskotom), til hele den ene side af synsfeltet, hvor synet kan være kortvarigt svækket; i nogle tilfælde opfattes dette som blindhed på det ene øje. Derefter efterfølges symptomerne som den almindelig migræne.

Diagnose: Der er vigtig at få stillet en rigtig diagnose særligt med henblik på anfaldsbehandling og på den måde at opnå et godt resultat i forhold til behandling. Mange migrænepatienter har også tendens til spænd­ingshovedpine.

Anfaldsbehandling: Anfaldsbehandlingen er især effektiv, hvis den anvendes tidligt i anfaldet. Hvis lægemidlet indgives som tabletter, indtræder virkningen inden for en halv time; sumatriptan (Imigran®) kan desuden gives som indsprøjtning med effekt efter ca. 10 min og som næsespray, der virker efter ca. 15 min. Diverse andre triptaner (samme gruppe som sumatriptan) – zolmitriptan, eletriptan (relpax) , rizatriptan (maxalt), naratriptan, almotriptan, frovatriptan (migard) findes kun i tabletform.

Vigtig at vide om behandling og risiko: Det er vigtig at vide som patient at østrogenholdige p-piller øger risikoen for blodprop i hjernen (cerebralt insult. Anbefaler også rygestop, kontrollere blodtryk og kolesterol jævnligt hvis patienten har migræne med aura.

Hvis det dog drejer sig om menstruationsmigræne: Vil kontinuerlig behandling med p-piller i mange tilfælde være effektiv som forebyggende behandling. Ca. 70 % af kvinderne oplever en betydeligt reduktion eller total ophør af migræneanfald i forbindelse med graviditet (især efter 12.graviditetsuger).

Migrænen vender som regel tilbage igen i løb­et af kort tid efter fødslen. (Artikel forsætter på næste side...)

Forebyggende behandling For at minimere hyppigheden af anfald er vigtigt at minimere stress, minimere søvnproblemer, spise sund mad (undgå sukker), dyrke hyppigere motion (ca. 30 min. om dagen), forsigtig brug af håndkøbsmedicin (smerterstilling og triptaner - da patienten kan udvikle medicinoverforbrugshovedpine).

Hvis hyppigheden er 2-3 migræneanfald om måneden kan man overveje forebyggende behandling. Som kunne hedde beta­ blokker (metoprolol, propranolol), antiepileptisk midler som topimarat eller valproat, blodtryksmedicin som atacand osv.

Mere invasiv behandling : Botox – kan være en mulighed for kronisk migræne patienter. Stof­ fet Botox indeholder nervegiften botolinumtoksin, som dannes af en bakterie. Virkningsvarigheden er mellem 2 uger og 3 måneder. Der skal mindst gå 12 uger mellem behandlingerne. Desuden må man ikke have et overforbrug af smertestillende medicin eller migræne­ medicin. Botox må kun gives under supervision af neurologer, der er eksperter inden for behandling af kronisk migræne. Læs mere på migræneforeningens hjemmeside, under botox behandling. Ellers tal med din neurolog om det.

Med venlig hilsen Sandra Dalboni Hansen, Speciallæge i Neurologi Skt. Anne Plads 2-4, 5.sal • 5000 Odense C. • Tlf. 66 14 07 50

Rabat gennem Migræne & Hovedpineforeningen Marie Engel tror på sundhed for alle og arbejder meget med hovedpine.

Hun giver 20 % i hele 2016 til forening­ens medlemmer. Tyrolsgade 20, KBH. S tlf. 25 36 72 21 Se mere på www.EVIVO.dk Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne­foreningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullness- forløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlemmer.

Oplys medlemsnr.

Tlf. 23 65 12 30 · e-mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk Kraniosakralterapeut Dorte Larsen Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 23 26 88 96 · mail: dortelarsen@mail.dk Dorte giver foreningens medlemmer 25% på 1. behandling.

Bevægelsespædagog og akupunktør 5 behandlinger til 4 behandlingers pris - 1. gang betales 550 kr.

Tlf. 60 18 56 40 · www.klinik-lyspunkt.dk, www.dagenslyspunkt.dk FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 22 12 05 70

Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · tlf. 26 28 88 43 Orange Fitness Haderslev og Odense Kun for kvinder! Giver foreningens med­ lemmer 20% på normalkontingent samt 50% på oprettelsesgebyr.

Aftalt med Kim, I oplyser bare, at I er med­ lem af Migræne & Hovedpineforeningen.

Skibhusvej 66-74, 5000 Odense Bygnaf 6, 6100 Haderslev Københavns Yoga Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga.dk · tlf. 70 22 85 80 Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer.

Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching. ostermannmark@gmail.com EFT og energiterapi v/Lis Hammer, Møn Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 400, Mobil: 29 46 26 36 · www.livsenergi-nu.com Mail: lishammer.terapi@gmail.com Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturo­ logi. Galten/Skanderborg. RAB registreret akupunktør Anne Mølgaard. 50 % rabat på første behandling til foreningens medlem­ mer. Tlf. 60220519.

E-mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk

HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31

Alle medlemmer af Migræne & Hoved-­ pineforeningen kan nu få rabat hos følg­ende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): ERGOMAZONE Husoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk · tlf. 20 61 39 58 Integreret fysioterapi, kraniosakral­ terapi, mulliganbehandling, bindevævsbehandling og akupunktur: Helle Rechter giver 50 procent rabat på første behandling. Køge.

Tlf. 27 58 68 26 · www.hellerechter.dk og facebook.com/hellerechter.dk Samtaleterapi og kropsbehandlinger af Sonja Ramsøe, som selv lider af migræne Få 15% på behandlingsforløb, som specielt henvender sig til dig, som lider af migræne/spændingshovedpine.

Mail: info@ramsoe.dk · ramsoe.dk Specialklinik Helse-Stuen Løgumkloster v/Kurt Jürgensen. 300,- kr. rabat på be­ handlingspakke, der lindrer hovedpinen/ migrænen inden for få uger. 5% Rabat ved køb af apparat til behandling af smerterne i hjemmet (kan også lejes). Telefon-/mail­ support gennem hele forløbet. tlf. 40 33 31 75 · mail@helse-stuen.dk www.helse-stuen.dk Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50,- rabat Tibetansk nakke/reflexterapi samt Zoneterapi Ved Zoneterapeut og massør Dorte Berg TH. Nielsens gade 79, 7400 Herning www.herningzone.dk tlf. 20532555 Dorte har god erfaring med nakke/kæbe­ spændinger og hovedpine. Dorte giver 5% rabat til foreningens medlemmer.

GRATIS psykologisk hotline hos Falck Healthcare 24/7 Tlf. 70 10 20 12

Kontaktpers on er Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Flemming Colding Sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 66 15 67 46 skoviversen@post.tele.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 22 71 96 46 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Bøgehaven 44 3500 Værløse stl@fvst.dk

Mary Sigurskjold 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Thaus Leopold Jensen Egegade 16 III th.

2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 36 17 52 01

Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.

GAVER DER GAVNER

Vi har brug for jeres støtte til vores arbejde, derfor er I velkommen til at give en gave, vi er nu paragraf 8A godkendt, hvilket betyder, at I får fradrag for det beløb I skænker os. Gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under rubrikken bliv medlem, der er et felt der hedder “giv en gave” I skal udfylde med jeres CPR nr. for at kunne få fradrag på jeres selvangivelse. Vi er taknemmelig for hvert et beløb der kommer, og vi takker rigtig mange gange, for alle dem der har givet os et beløb indtil nu. Vi bruger bl.a. pengene til hjælp til afholdelse af Hovedpineskolen og vi støtter forskningen, holder foredrag m.m. Til dem der ikke er på nettet, kan et beløb indbetales på Den Danske Bank reg. nr. 9570 konto nr. 0016606464 - Man kan få fradrag op til kr. 15.200 årligt. Kontingent er IKKE fradragsberettiget.

Skriv testamente og støt Migræne & Hovedpineforeningen...

Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere. Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbredelse, men alt koster penge.

Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente. En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpinepatienters fremtid. Vi anbefaler at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende. Eller kontakter Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Tlf. 86 32 27 32

Ria E.P. Hansen Bragesvej 55 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 27 27

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullagpedersen@gmail.com Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Tlf. 30 87 18 51

Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com

Hjælp os!

Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere.

EN UAF HÆN

Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apotek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.

Scan kod en me smartphonSc d din e an r læs den m mere om smelleko ed din foreartpgen hone www.hovem nin påeller ernef dpi læs e om orefonin renin gen.dk www.

Find os på n på hovedp ge fac inefore facebook.Find ebook: ninge com/ho os ved n.dk fac pin faceboo på ebefo oo ren k: ingen k.com /hoved pinefo reninge n

G I G PAT IENT

ORENIN F O R PA T G M I G R Æ N IEEN NU ATF HEÆRN GM E D E OF GO H O I G PA T I E N R P AVTE D P I N ET F O R E N I N G IENTE MIGR R MED ÆNE OG H OVED PINE F

Toftehø j 90 · 647 0 Sydals · Tlf. 70 22 www.hove 00 52 dpinefore ningen.dk Mail: posTo fteove t@h højdpi 90 nef · 64ore 70 nin gen.dk Syda www. ls · Tlf hovedp . 70 22 Mail: po inefor 00 52 ening st@ho en.dk vedpine foren ingen .dk

Ring til os på tlf. 70 22 00 52 eller send en mail til: post@hovedpineforeningen.dk

Husk at betale jeres kontingent

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

r e d n æ t e n i d Når . . . e n i p d e v o giver dig h

, ændte kæbemuskler sp e, in dp ve ho ed m nen vågne op om morge re at du lider af at væ t ed de m t n de ka du Så r … de et Ken hvil egenligt ikke være ud og r ge in ikke altid man selv nd er pæ et es D . kk en na tt na om presser tænder tænderskæren eller n registrere det. ka m so r, ne rt pa en lkommen til har ler er man altid ve el e ar bemærker det eller dC in Gr en r købe ler kontakt

man ­ jledning el tandplejer, hos Tand supply for råd og ve m nt so de e te jd ak be nt ar ko it m at s for en diagno­ Jeg har igennem ster torv 2 i Rander og igennem mit Ve s t er re nd nt Ra Ce i ge 2 læ rv nd to Ta ge brugere af lægeCentret Vester tienter, som i kontakt med man t pa re ed væ m r t ha ak g nt Je ko t g. ig in uge den. dagl sticer nok med at or succes med at br firma dentsupply, st ke ft Ik . ha en r tt ha na m so om e, er lige tænd GrindCar trådløse model, som men de , e er presser eller skærer ny nd n tæ de s bt re kø de a på dd er unødigt Flere har en har en patient på disse patienter slid derspændinger, d her i august. Jeg ul ke sk ar m og epå kk et m na m af ko et er ort behand­ er også meget plag mmet igennem et st r af søvnen. se ko el er rr e ty lig rs m fo so og n, r te ke har fået er klinik de kroner. Patienten hovedpine, ansigtssm bideskinne sin en tu ed ge m an et m øv til pr r øb var oner ha lingsforl le tænderne fordi de ret en al væ Flere af disse pers r en st ha næ et ilk på r hv ne en ed om natt porcelænskro t sammenbid og som de skal sove m mange år med hård er plaget. r te ig ef ad te st e lid dr ds an ne s lt en he ødelagde de nye succes for nogle m undgå at patienten at r Fo . en ær sk er dCare som tænd r kan en vi patienten en Grin pe de æl le hj fa ke be ik an ne er in sk on øjelse bide flot te kr intelligent og har haft stor forn r et I de tilfælde, hvor en fo er e ad gl ar et dC eg in m Gr et ingen. En hun er blev hende, hvor meget GrindCare være løsn isk trådløs sensor, t blevet synligt for m de no er go e er er id en dv ed En m . t af streres i app’en. og kompakt appara t på tindingen det al aktivitet regi i lig ge er ha nd be tæ r r de se es sid pr n de hun d hjælp der er designet, så es fast på huden ve tt sæ e an påregne ar dC in Gr . en GrindCare må m behandler e hele natten r ug ve br so at du , s er en nd M gy s. m tilkøbe Når man be skal vænne sig til af små Gelpads, so e sammenbid - uden ode, hvor man lige rd ri pe hå gs og in en nn ær væ sk til er en denfor de før­ GrindCare din tænd ker dog en effekt in ær de fleste tilfælde i m te så es og fl er de dr en lin m n ligere bru­ De den, dda talt med en tid du kan mærke det. og hoved­pine. en er r ng ha di jeg æn og sp ge m so da ikke har omer ste 7-14 ‘på hylden’ da han atis til din e de sekundære sympt gr ar s dC de in oa Gr nl gt w la do r n Grind­ p, som ka ger, som ha g så begejstret for der har do t er ite Ved hjælp af en ap n tiv Ha ak e. n er de e ng lg læ muligt at fø problemerne hvis problemerne smartphone, er det e tager den i brug emskridt. rn fr ge ed n m ha n øje e ha ld at ho , og Care været i nattens løb . skulle vise sig igen r­ ndte inte ke er an i t or gj lig nt r er offe Kliniske studier, de dCare kan ter har vist, at Grin if kr Anne Hollerup ss id gt fa le uger.

3 na n ku natio r te ef % 50 æren med over - dentsupply reducere tændersk ndlæge til en ta sin r ge sø op an at m Vi anbefaler altid, problem inden n enkeltes persons de af g diagnosticerin

2.999 kr.

anskaffe Hvis man ønsker at ster den sig en GrindCare ko tion, oplader og

dCare, dockingsta Prisen er inkl. Grin brug. svarer til 28 dages 1 pakke Gelpads som w.dentsupply.dk Se evt. mere på: ww du også hjælp ter, men her får d en bide­skinne kos g af tænderne.

Prisen svarer til, hva nin ast afl til og ikke kun til selve problemet