HPF – 03-2019

December · 03-19

Migræne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migræne

I dette medlemsblad kan du bl.a. læse om: Kommende arrangementer, ny medicin, BOTOX, fysioterapi og forskning

www.hovedpineforeningen.dk

1

Formandens indlæg Dette år har været et særligt år. Mange for­ viklinger og bekymringer vedrørende den nye medicin Aimovig (erenumab) ny be­ handling til forebyggelse af migræne.

Den var længe ventet og med masser af for­ virring og frustration hos migrænepatienter­ ne især dem der havde deltaget i forsøget og som havde haft glæde af injektionen, men ikke længere kunne få den, da forsø­ get ophørte. Medicinrådet var længe om at godkende produktet, da de ikke mente den havde ret megen bedre evidens end de migrænetabletter der i forvejen var på mar­ kedet. Aimovig er dyr ca. Kr. 4.000 pr. injek­ tion. Der var kun bevilling til at 250 patienter i hele Danmark kunne få behandlingen.

Det tog en evig tid inden de godkendte hoved­pineklinikker gik i gang med be­ handlingen, for de havde ikke fået bevillig til mere personale og penge til medicinen.

Men i løbet af forsommeren skete der lidt rundt omkring og folk bliver nu indkaldt i den rækkefølge klinikkerne har tid. I første omgang var det patienter der i forvejen havde en tid til Botox behandling, men som ikke havde haft glæde af behandlingen, der så fik lov at prøve den nye injektion, altså dem der lider af kroniske migræne.

Men alt dette gav jo anledning til megen postyr både på facebook, mail og telefon her i foreningen. Det er jo ikke så sært, når der har været så megen omtale af Aimovig i pressen og folk ventede desparat, fordi de ikke havde glæde af de produkter der i for­ vejen er på markedet.

Der er endnu et nyt forebyggende præparat undervejs, som vi venter på bliver godkendt først i det nye år.

Maren Eriksen har her i bladet skrevet en fin artikel om emnet, så man kan forstå hvorfor og hvordan det virker.

Vi har haft mange dejlige foredrag her i ef­ teråret, men har desværre også måttet afly­ se et par stykker, det er ærgerligt, men me­ ner ikke det er særlig morsomt at holde et foredrag, når man ikke kan nå op på mindst 10 personer. Vi fortsætter selvfølgelig i det nye år både forår og efterår.

Nyhed: Vi kan fra det nye år tilbyde vores medlem­ mer gratis psykolog hjælp til den første samtale, har I brug for flere samtaler er det for egen regning.

Autoriseret psykolog i Aarhus Gitte Bund­ gaard har en faglig baggrund som psykolog og fysioterapeut og er opmærksom på at inddrage både kroppen og sindet i det psykoterapeutiske arbejde. Dette er sær­ ligt hjælpsomt, når der er tale om kroniske smertetilstande som f.eks. hovedpine.

Nærmere informationer om Gittes hjemme­ side, mail og telefonnr. finder I på www.hovedpineforeningen.dk under infor­ mation, medlemsfordele hvor I logger ind med medlemsnr. og den kode I har valgt.

Her kan I også se de andre medlemstilbud bl.a. vores dejlige socialrådgiver Anne-­Marie Sølvsten, som en del af jer har benyttet.

Husk at oplyse jeres medlemsnr. når I ringer eller skriver til dem - står bag på jeres blad.

Vi vil gerne sige tusind tak, for alle dem der har valgt at støtte os med et gavebidrag, som I selvfølgelig får skattefradrag for, så­ fremt beløbet er på mindst kr. 200,- og I har oplyst jeres CPR nr. Vores administrator ind­ beretter automatisk beløbet til SKAT. De ekstra penge gør en stor forskel. Vi støt­ ter den vigtige forskning, afholder mellem 10-12 aktiviteter rundt i landet. Giver med­ lemmerne ekstra fordele som bl.a. gratis psykolog og socialrådgiver hjælp. Alle i be­ styrelsen er ulønnet får kun de faktiske ud­ gifter som kørsel godtgjort.

Vi brænder alle for at gøre en forskel for folk med hovedpine og migræne!

Vi takker for i år og håber at se mange af jer igen til næste år, hvor der venter gode fore­ drag allerede fra den 7. januar 2020.

Bestyrelsen ønsker jer alle en god og hoved­ pinefri jul og et velsignet nytår Kærlig hilsen, Hanne Johannsen, Formand

Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 L­ æserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk Vi forbeholder os ret til at f­orkorte de indsendte læserbreve.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

CVR-nr: 25277910

2

Layout/tryk: Reklamehuset ­Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer april 2020.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. marts 2020, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464

Husk at betale kontingent og opret jer gerne på betalingsservice, det sparer os for penge og ekstra arbejde

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Jette Bach Sigridsvej 1, 1. tv. 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk Maren Eriksen Peder Skrams Gade 56, 3. th, 8200 Aarhus N. Tlf. 28 40 83 42 • mareneriksen@yahoo.dk Lærke Thybo Møllevangsalle 157b, 9., 2, 8200 Århus N. Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com Suppleanter Bente Lauridsen Parallelvej 4, 6400 Sønderborg Tlf. 30 87 18 51 • bml@bbsyd.dk Anni Grove Grumstolsvej 37, 8270 Højbjerg Tlf. 51 38 37 80 Anni.grove1955@gmail.com Revisor Connie Nielson Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

VINTERENS ARRANGEMENTER 2020

Hovedpine og kost

17. marts 2020, kl. 18.00-20.00 Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup Hovedpine og kost med Phd og forsker Anette Sams. Et foredrag, som er baseret på forskningsresultater og blottet for sundhedsreligiøse retninger. Anette Sams forklarer med en logisk tilgang, hvordan vi hver især kan træffe små valg med stor effekt på vores daglige velbefindende og sundhed. Hun har som ung forsker beskæftiget sig indgående med forståelsen af migræne og vil i dette foredrag dele sin viden og inspirere os til, hvordan vi kan hjælpe os selv til at håndtere migræne samt hovedpine i det daglige.

Tilmelding til Jette Bach tlf. 2728 4407 eller jettebach777@gmail.com Pris for medlemmer kr. 75,- ikke medlemmer kr. 125,Hvis der fortsat er ledige pladser, får du oplyst nummer på mobilepay.

Du er først tilmeldt, når du har betalt.

Anette Sams, PhD og forsker

Foredrag med neurolog Per Schmidt Sørensen

Hovedpine, men hvilken form for hovedpine?

Foredrag med neurolog Per Schmidt Sørensen, der vil fortælle om, hvad der kan gøres for migræne, ansigtssmerter og spændingsho­ vedpine.

Hovedpineskole med hovedpinesygeplejerske Malene Boel. Temaet: Hovedpine, men hvilken form for hovedpine ? -Især om hvilke sym­ tomer der er gældende ved de mest hyppige former for hovedpine, og bliv mere sikker i din behandling heraf.

Tilmelding senest den 30. december 2019 på post@hovedpineforeningen.dk Pris medlemmer kr. 50,- ikke medlemmer kr. 80,- betales på mobilepay 65571 den 30.12. Husk at skrive navn og Aalborg

Tilmelding senest den 16. marts 2020 på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 60,- ikke medlemmer kr. 90,- betales 16.3 på mobilepay 65571. Husk at skrive navn og VIBORG.

Foredrag med neurolog Per Schmidt Sørensen

Hovedpine, men hvilken form for hovedpine?

7. januar 2020, kl. 18.30-20.30 Aalborg Universitetshospital Syd Auditoriet, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

19. marts 2020, kl. 18.30-21.00 Sundhedshuset, Toldboden 3, konferencerum St., 8800 Viborg

14. januar 2020, kl. 18.30-20.30 Dokk1, Rum 2, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

30. april 2020, kl. 18.30-21.00 Biblioteket i Hobro Store sal, Adelgade 28, 9500 Hobro

Tilmelding senest den 6. januar 2020 på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 55,- ikke medlemmer kr. 85,- betales på mobilepay 65571 senest den 6.1. Husk at skrive navn og Aarhus

Hovedpineskole med hovedpinesygeplejerske Malene Boel. Temaet: Hovedpine, men hvilken form for hovedpine ? -Især om hvilke sym­ tomer der er gældende ved de mest hyppige former for hovedpine, og bliv mere sikker i din behandling heraf.

Foredrag med fys. og osteopat Anders Bak

Tilmelding senest den 27. april 2020 på post@hovedpineforeningen.dk Pris medlemmer kr. 65,- ikke medlemmer kr. 95,- betales på mobilepay 65571 den 27.4. Husk at skrive navn og HOBRO

3. februar 2020, kl. 18.30-20.00 Biblioteket Herning lokale Kørner 2, Østergade 8, 7400 Herning Foredrag med fys. og osteopat Anders Bak, der fortæller om, hvordan en osteopat mobiliserer leddene i nakken og den øvre ryg, samt frigør spæn­ dinger i musklerne og bindevævet, som har relation til hovedpinen.

Tilmelding senest den 27. januar 2020 på post@hovedpineforeningen.dk Foredraget er GRATIS

Glædelig jul og godt nytår 3

Botulinumtoxin mod kroniske smerter af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske

Vidste du at botulinumtoxin type A (Botox®) kan bruges til behandling af kronisk migræne?

Botulinumtoxin A er et toksin, der er mest kendt under navnet Botox. Botox er egent­ ligt et produktnavn fra et medicinalfirma, men navnet er efterhånden så brugt, at det næsten er blevet et synonym for botuli­ numtoxin type A og er det navn som flest kender.

Botox lammer musklerne og er derfor farligt i forkerte doseringer, men i korrekt anvendt dosering er stoffet effektivt til behandling.

Gennem årene har man fundet ud af at Bo­ tox med succes og få bivirkninger kan bru­ ges i mange medicinske behandlinger som f.eks. problemer med skelen, nedsættelse af svedproduktionen ved svær svedtendens under armene og i hænder, blærespasmer samt muskelspasmer i benene ved menne­ sker med spastiske lammelser. Mest kendt er Botox dog nok for sin rynkereducerende effekt, men ikke mange ved at Botox også bruges i behandling af kronisk migræne* og er blevet anvendt til dette formål siden 2010. Som behandler møder jeg ofte man­ ge misforståelser og spørgsmål til behand­ lingen, som jeg i det efterfølgende vil for­ søge at besvare her.

Hvordan virker Botox?

Botox forhindrer frigivelse af signalstoffer mellem nerve og muskel. Hermed bliver nerveimpulserne til musklerne blokeret og musklerne forhindres i at trække sig sam­ men. Derfor kan man f.eks. udglatte en ryn­ ke og få muskler til at slappe af. Men noget tyder på at Botox også virker ved at blokere smertesignaler og at det derved også kan hæmme smerten ved migræne. Den helt nøjagtige mekanisme er dog endnu ukendt.

Er Botox farligt?

Nej ikke til behandling af kronisk migræne, men det kræver en forklaring. Som nævnt er Botox et toksin som egentlig hedder botu­ linumtoxin. Botulinumtoxin kan give botu­

4

lisme, der også er kendt som pølseforgift­ ning. Botulisme er en livstruende form for madforgiftning, der kan lamme alle musk­ ler i hele kroppen, men ved behandling af kronisk migræne injicerer man Botox i en lav koncentration lokalt i et bestemt område og det vil derfor kun virke i et område hvor det injiceres. Behandling af kronisk migræne vurderes derfor som en veltolereret og sik­ ker behandling vurderet ud fra de mange års erfaring og data man har fra behandling med Botox i både medicinsk- og kosmetisk regi indtil videre.

Hvor behandler man?

Når man behandler kronisk migræne med Botox, behandler man efter hvad man kal­ der en PREEMPT-protokol. Navnet er en forkortelse for studier man har lavet med Botox og behandling af kronisk migræne og står for ”Phase REsearch Evaluating Migrai­ ne Prophylaxis Therapy”. I studiet har man behandlet patienter med kronisk migræne efter en ”grundopskriftopskrift” med 31 stik som man ligger i specifikke punkter ud på hver skulder, i nakken, på baghovedet, i tin­ dingeregionen samt i panderegionen. "Op­ skriften" er den fremgangsmåde, der har vist sig at have bedst effekt og den der er evi­ dens for der virker.

Det er med Botox som med opskriften på kager - hvis man ændrer opskriften kan re­ sultatet blive anderledes. Derfor anbefales det at man behandler efter PREEMPT-proto­ kollen. Men da effekten af Botox, som alt an­ den medicin, varierer for person til person og der kan være specifikke fokusområder man ønsker at behandle, er der nogle gan­ ge behov for at behandle ved at tilføje yder­ ligere punkter for at få den ønskede effekt.

For mange lyder det voldsomt når man for­ tæller man skal behandle med 31 stik, men de fleste synes i praksis ikke det er noget særligt og er overrasket over, hvor hurtigt behandlingen er overstået. Smerten kan bedst beskrives som et lille sviende prik.

Nålen man bruger er meget lille og tynd og mængden, der skal injiceres er meget lille.

Behandlingen tager ca. 15 min.

Hvor ofte skal man behandles og hvor hurtigt mærker man effekt?

Man skal behandles ca. hver 3. måned. Nog­ le mærker effekt allerede få dage efter før­ ste behandling mens andre skal have både to og tre behandlinger før de føler der er en optimal effekt. Hvis man efter den 2. behandling slet ikke har haft nogen effekt, bør man stoppe behandlingen. Hvis der derimod har været nogen effekt, vil man oftest fortsætte, da erfaring viser at der hos nogle tager lidt længere tid at få en til­ fredsstillende effekt.

Man skal være opmærksom på at der kan gå 3-7 dage får man kan begynde at mærke ef­ fekt efter en behandling. Det er den tid det tager for Botox at virke.

Hvis man opnår gode resultater med be­ handlingen og man ikke længere har mi­ græne til hvad der svarer til kronisk migræne, kan man efter en periode forsøge at strække tidspunktet mellem behandlingerne, for at se om migrænen bliver hyppigere igen eller om det kroniske migrænemønster er blevet brudt og eventuelt kan klares med anden behandling.

Hvor bliver den Botox man injicerer af?

Botox er kort forklaret biologisk nedbrydeligt, og vil derfor ikke hobe sig op i din krop og kunne måles i en blodprøve. Det udskilles via nyrerne og man ”tisser det ud”. Derfor vil ef­ fekten aftage efter ca. 3 måneder.

Er Botox effektivt?

Ja - Botox kan være effektivt ved behandling af kronisk migræne. Over 50 procent oplever bedring, men som med andre behandlinger er der nogen, der responderer bedre end andre. Det er varierende hvor stor reduktion i dage med migræne den enkelte oplever, men der er patienter der går fra mere end 15 anfald om måneden til 1-2 anfald. Der kan også være patienter, der ikke får så mange færre migrænedage, men som beskriver at deres hovedpine er blevet mildere, at deres anfald ikke vare så længe samt at de gene­ relt føler de har fået en øget livskvalitet og fungerer bedre i hverdagen. Det er forskelligt

hvad der for den enkelte patient er en succes og kan også være noget af det man som be­ handler skal have med i sine overvejelser når man vurderer effekten, da ikke alt kan gøres op i dage. Som hovedregel vil man dog som behandler gerne have, der er en reduktion på 30 procent eller mere. Det anbefales al­ tid at føre en hovedpinekalender under be­ handling med Botox, da det er det redskab som både behandler og patienten selv har til hjælp til vurdering af effekten.

Hvad skal der til for at blive tilbudt behandling med Botox?

Man skal være diagnosticeret med kronisk migræne. Derudover skal 2-3 forebyggende behandlinger have været forsøgt uden effekt eller med bivirkninger. Der kan være tilfælde, hvor patienter af forskellige årsager ikke kan tåle medicin i form af tabletter. I de tilfælde er det svært at tilbyde anden behandling og her kan Botox være et godt alternativ.

Hvis man er vurderet egnet til behandling med Botox mod kronisk migræne på en of­ fentlig hovedpineklinik, er behandlingen gratis.

Må man stadig tage smertestillende eller anfaldsmedicin ved migræne­ anfald?

Selvom man får Botox må man gerne tage både smertestillende og anfaldsmedicin ved behov indenfor det anbefalede. Man­ ge oplever dog at behovet for medicin er faldende efter opstart af behandling med Botox.

Nogle er bange for at blive helt mimikfat­ tige, som de har set nogle kendisser i blade eller på TV er blevet det. Det gør man ikke mængderne der benyttes til behandling af kronisk migræne er så lille, at man bevarer sin ansigtsmimik.

Botox har ikke bivirkninger som f.eks. væg­ tøgning som man ser ved andre forebyg­ gende behandlinger ved migræne.

Bivirkninger Efter en behandling med Botox kan man umiddelbart fortsætte dagen på normal vis.

Enkelte fortæller de kan have lidt influenza­ lignende symptomer den første dag efter behandlingen. Der kan også være let rødme omkring indstiksstedet og i sjældne tilfæl­ de et lille blåt mærke. Derudover er der en minimal risiko for at man kan få et bryn, der hænger lidt eller følelsen af svaghed i nak­ ken.

Hvis injektionsteknikken, dosering og be­ handlingsområde overholdes, er det dog sjældent man ser bivirkninger af den type, men skulle det ske er de reversible og vil aftage over tid.

Hvem kan behandle kronisk migræne med Botox?

Behandling af kronisk migræne med Bo­ tox er en specialistopgave og bør fortages af læger eller sygeplejersker, der er uddan­ net til behandlingen samt har erfaring med hovedpine. Det skyldes at behandlingen kræver erfaring og viden i forhold til place­ ring af de rette punkter. Desuden skal man være i stand til at kunne vurdere effekten samt kunne udelukke der er anden årsag til hovedpinen.

Steder der bl.a. tilbyder behandling med Botox for kronisk migræne i Danmark er hovedpineklinikkerne i Odense, Esbjerg, ­Viborg, Aalborg, Aarhus samt Glostrup.

*Definitionen på kronisk migræne er 15 dage eller mere med hovedpine om måneden i en periode på 3 måneder eller mere, hvoraf mindst de 8 af dagene skal være med migræne.

Styrketræning anbefales til kontor- nakkesmerter Alt for mange danskere lider af såkaldt uspecifikke smerter i nakken, hvilket vil sige at der ikke er umiddelbart kendt årsag til smerterne.

Nu har et studie (et såkaldt systematisk review og metaanalyse) samlet op på den forskning der findes om effekten af terapeutisk træning hos kontormedarbejdere med uspecifikke nakkesmerter, og den viser en statistisk gyldig forbedring på smerterne hos de medarbejdere der laver styrketræning, sammenlignet med kontrolgrupper. Derfor anbefaler forskerne styrketræning til kontormedarbejdere med uspecifikke nakkesmerter.

Anbefalingen lyder på sammenlagt 1 times styrketrænende øvelser for skuldre- og nakkeregionen om ugen.

Kilde:fysio.dk/South African Journal of Physiotherapy 73 (1),2017 Mange arbejdspladser har også indført skuldre- og nakkeøvelser et par min. ­dagligt.

Husk at drikke rigeligt med vand og få undersøgt om du skal bruge skærmbriller.

Computeren er sandsynligvis den opfindelse der har ­givet os de flest genveje til effektivisering, men muligvis også den hurtigste genvej til sygdom og smerter På tide at bryde mageligheden, vi skal stå mere, LET DIG. Skift mellem at stå og sidde på kontorstolen. Nyd de stående stunder og vælg evt. faste arbejdsopgaver til de stående stillinger. Når vi taler stillesiddende adfærd, tæller fritid og arbejde lige meget. Kroppen kender ikke forskel.

POWER-MØDER: WALK AND TALK - Skift de traditionelle siddende møder ud med en gåtur, når det kan lade sig gøre.

HVORFOR WALK AND TALK? - Hjernen fungerer bedre i frisk luft - I kan finde ny inspiration - Der kan være færre forstyrrelser - Mødet bliver mere effektivt - På 30 min. forbrænder du ca. 146 kcal.

SÅDAN GØR I - Aftal at I så vidt muligt holder jeres møder gående denne måned - Aftal på forhånd en rute der passer til mødets længde - Brug telefonens note-funktion herunder diktafon til mødets vigtigste noter - Planlæg nogle faste ruter fx tre forskellige ruter på fx 30, 45 og 60 minutter (hhv. 2, 3 og 4 KM) Brug fx Google Maps til at beregne hvor lang tid de tager.

Læs mere på hjemmesiden kropogkontor.dk hvor du kan finde masser af inspiration til et sundt arbejdsmiljø fra BFA.

5

FYSIOTERAPI som middel mod hovedpine af Lars Falkenhøj Nielsen

Min egen interesse for hovedpine begyndte i november 2008, da jeg forstuvede nakken. Efter 2 år med stigende hovedpine fik jeg i 2010 konstateret diagnosen ”Arnold Chiari Malformation”. En sjælden diagnose, som 300 danskere dengang led af.

var veloverstået i sommeren 2018, blev den foreløbige plan for hovedpineudredningen taget i brug.

For bedre at kunne bruge den erfaring der ville blive skabt, blev alle hovedpineudred­ ninger registreret, og der bliver ført statistik med diagnoser, varighed, alder og meget andet. I oktober i år havde 130 patienter væ­ ret igennem en hovedpineudredning.

Min kollega Rene Korsager og jeg begyndte derefter målrettet at arbejde med at udvikle behandlingsmetoder og træningsmetoder, velegnet til ”Arnold Chiari Malformation”.

Det blev hurtigt klart at, det også havde en gavnlig effekt på ”Syringomyeli” og andre diagnoser inden for rygmarvsskader, hvor hovedpine er stort problem. De efterfølgen­ de år, gik med at udvikle yderligere meto­ der til behandling og træning af forskellige hovedpinediagnoser og -patienter, da Kø­ benhavns Universitet i 2016 udbød ”Master of Headachedisorder” tilmeldte jeg mig og blev som den eneste fysioterapeut optaget.

De fleste der kommer til en hovedpine­ udredning kommer på grund af et traume.

Det er ofte hjernerystelser som er opstået i forbindelse med sport, arbejde, eller i friti­ den. Nogle gange kan selv små stød udløse en hovedpine. Det kan for eksempel være, at man vender sig rundt i køkkenet og stø­ der hovedet ind i en skabslåge. Traumer kan også være trafikulykker. Jeg har set flere, der har oplevet trafikuheld, hvor det på skade­ stuen konstateres at det ikke bløder og intet er brækket. Kort tid efter opstår hovedpi­ nen, der år efter stadig hænger ved.

I foråret 2018, mens jeg skrev på min ma­ ster, begyndte jeg at udvikle ”hovedpine­ udredningen” der skulle være et værktøj til at udrede komplekse hovedpiner, og forhå­ bentlig finde frem til den rigtige behand­ ling og træning. Da den sidste eksamen

Et andet traume, som nogle måske ikke selv opfatter som traume, er fødsler. Især de komplicerede fødsler med akut kejsersnit el­ ler lignende. Ofte vil et skævt-vreden bæk­ ken, give asymmetri i kroppen, som giver spændinger i nakken med hovedpine til

70

60

50

40

30

20

10

0

6

Traume

Migræne

Spænding

MOH

Andet

følge i mange år efter. Typisk har disse mød­ re gået rundt med hovedpine i mange år.

Hjernerystelser i sport er også en stor ”leve­ randør” af hovedpiner. Der sker årligt 25.000 hjernerystelser i sport blandt de 15-25-årige, og ca. 10% giver skader der stadig er der mange år efter. Dette ser jeg især ved hånd­ bold, fodbold og ridesport, men også mo­ tocross og mountainbike er godt med.

Den næststørste gruppe har indtil nu været det mange kalder spændingshovedpine.

Det er ofte forårsaget af dårlige arbejdsstil­ linger, stress, dårlig holdning, eller noget helt andet. Jeg ser ofte at, det der først er diagnosticeret af lægen som spændingsho­ vedpine, skyldes en gammel skade der gi­ ver spændinger. F.eks. et låst ribben eller en skadet skulder.

De migrænepatienter jeg ser til hovedpi­ neudredning har ofte en længere medicinsk udredning bag sig. Nogle har derudover tidlige prøvet fysioterapi, massage, kranio­ sacral terapi eller andet. Da migræne er en neurologisk sygdom i hjernen, kan den være svær at angribe manuelt udefra. Der er dog flere faktorer nedenfor hovedet, der kan påvirke migrænen. Der er forsket en del i, hvilke muskler og hvilke triggerpunkter der påvirkes under et migræneanfald. Det kan derfor undre at der ikke er forsket mere i, hvordan behandlingen af disse muskler og triggerpunkter kan påvirke migrænen. Det er langtfra lykkedes at knække koden til mi­ grænen, men en effektiv behandling af de medfølgende gener i hovedet og på resten af kroppen har vist sig at kunne reducere mængden af anfald, varigheden og intensi­ teten af de enkelte anfald.

Medicinoverforbrugshovedpine er velkendt i hovedpinekredse, men det er ikke dem jeg ser flest af i klinikken. Kategorien ”Andre” dækker blandt andet over lavtrykshoved­

BESKRIVELSE AF ELASTIKØVELSEN Du placerer en bred træningselastik på din pande, og fører den én gang rundt om hovedet. Derefter holder du den ud i din arm, og rotere så hovedet til modsatte side med elastikken som modstand.

Dine nakkemuskler tættest på kranie­ kanten bliver således styrketrænet.

pine, højtrykshovedpine (IIH) trigenimus neuralgi, kæbeproblematikker, øjenproble­ matikker, Hortons, og meget andet.

Den opmærksomme læser har nok bemær­ ket, at antallet af hovedpinediagnoser langt overstiger 130 patienter. De fleste patienter der kommer med hovedpine, har mere end én type hovedpine. Udfordringen ligger i, at skelne de enkelte hovedpinediagnoser, og behandle dem hver for sig.

Med 73% kvinder og 27% mænd er den typiske hovedpinepatient kvinde. Hun er i gennemsnit 40,8 år og har haft hovedpine i 12,3 år. Når det er sagt, så er hovedpine meget individuelt. Den yngste har indtil nu været en dreng på 14 år, og den ældste en dame på 72 år. Enkelte har haft hovedpine i nogle få uger, andre i mange årtier. Erfarin­ gen fra de første 130 patienter tyder på, at omtrent 4 ud af 5 hovedpinepatienter kan

have gavn af fysioterapi, men det variere en del efter diagnosen.

Lars Falkenhøj Nielsen Fysioterapeut, Cert. MDT, ”Master i Hovedpine”

Med den store forskel i patienterne, på både alder, sygdomsforløb, diagnoser og køn, er det vigtigt af fysioterapeuten ser bort fra de vanlige og ofte standardiserede undersøgelses- og behandlingsforløb. Ofte er det nødvendigt at tilpasse undersøgel­ sen, behandlingen og træningen til den enkelte hovedpine. En af de mere generelle nakkeøvelser, der kan bruges til de fleste, finder du her på siden. Den kræver kun en elastik, og eventuelt et sted at binde ela­ stikken fast.

FysioDanmark Varde-Esbjerg-Billund www.varde-fysio.dk/hovedpine

Udviklingen af den helt rigtige måde at undersøge og behandle forskellige hoved­ pinepatienter på, er under stadig udvikling og det bør den også være, på samme måde som lægevidenskaben konstant udvikler ny og bedre medicin mod hovedpine.

En bølge af ny migræne-­ medicin på vej Anne Mette Autzen, projektsygeplejerske ved Dansk Hovedpinecenter Thien Phu Do, læge og forsker ved Dansk Hovedpinecenter De første triptaner (f.eks. sumatriptan) blev introduceret i 90’erne og siden da er der ikke blevet introduceret ny migræne-medicin i de ef­ terfølgende tre årtier – indtil for nyligt! Der er nu endelig en bølge af ny migræne-medicin på vej. Hovedpineforskere har nemlig identifi­ ceret migræne-signalstoffer som f.eks. CGRP (calcitonin gen-relateret peptid) og man ved derfor nu hvad man skal målrette ny migrænemedicin imod. Aimovig (generisk navn: erenumab) er det første af dis­

Fakta!

Arnold-Chiari-syndrom er en medfødt misdannelse, hvor en del af lillehjernen er presset ned gennem bunden af kraniet og ned i rygmarven. www.onlinelaege.com/18/2023.html www.varde-fysio.dk/syrinx-og-chiari Master i Hovedpine se: www.mhd.ku.dk

se nye lægemidler, som er blevet godkendt i Danmark. Aimovig er et forebyggende lægemiddel, som netop er målrettet CGRP-systemet.

Aimovig er dog langt fra det eneste nye migræne-medicin. Vi for­ venter, at der i de næste par år vil blive introduceret flere lægemidler til både forebyggende behandling og til akut behandling af de en­ kelte migræneanfald. Mange af disse lægemidler er allerede afprøvet på forsøgsbasis og nu ved at blive introduceret i udlandet bl.a. læge­ midlerne Ajovy (generisk navn: fremanezumab), Emgality (generisk navn: galcanezumab) og Reyvow (generisk navn: lasmiditan). Erfa­ ringerne fra udlandet er gode og vi opstarter derfor nu flere læge­ middelforsøg på Dansk Hovedpinecenter, hvor en gruppe af danske patienter afprøver de nye behandlingsmuligheder for første gang.

Hvis man har lyst til at høre mere om mulighederne for at afprøve ny migræne-medicin på forsøgsbasis, så kan man kontakte projektsyge­ plejerske Anne Mette Autzen på tlf. 3863 4020 og e-mail adr. anne.mette.autzen@regionh.dk

7

DEN NYE MIGRÆNEMEDICIN - hvorfor er det så forskelligt hvordan den nye behandling håndteres på de enkelte klinikker? af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske

Der er varierende tilgang til den måde hovedpineklinikkerne i Danmark har valgt at håndtere opstart af behandling med den nye migrænemedicin Aimovig fra medicinalfirmaet Novartis på.

Jeg vil i det følgende forsøge at forklare nogle af de overvejelser, der ligger bag og hvorfor det kan være forskelligt fra klinik til klinik, hvordan man håndterer opstart af be­ handlingen.

Opstart af behandlingen har i klinikkerne krævet og kræver planlægning, tid og mange overvejelser. Der skal f.eks. screenes patienter for om de opfylder kriterierne for behandling i forhold til Medicinerrådets be­ stemmelser. Man skal sikre sig patienterne ikke har medicinoverforbrugshovedpine og at de fører hovedpinekalender (alle klinik­ ker vil gerne have der foreligger hovedpi­ nekalender for mindst 4 uger for at kunne konstatere om der er tale om kronisk mi­ græne samt udelukke medicinoverforbrugs­ hovedpine). Der skal desuden indkaldes til behandling og undervisning i brug af in­ jektionspen, så man kan behandle sig selv efterfølgende og der skal sikres at man har mulighed for at tilbyde patienter i behand­ ling en tid til udlevering af ny medicin samt vurdering af effekt hver 12. uge fremadret­ tet – også i ferieperioder. Derudover er det vigtigt der er tid til at indberette de bivirk­ ninger, der kan være til Aimovig til Læge­ middelsstyrelsen. Det er nemlig således, at der er skærpet indberetningspligt, da der er tale om en ny behandling.

8

Som det er lige nu, er det kun specialise­ rede hovedpineklinikker, der er godkendt til at tilbyde behandling med Aimovig. Grun­ det varierende klinikstørrelse, regionale forskelle og ressourcer til rådighed, er der forskel på hvor mange patienter man har mulighed for at behandle i de enkelte klinik­ ker. Da mange patienter opfylder kriterierne for behandling med Aimovig og antallet af de patienter overstiger hvad der ressource­ mæssigt er muligt, er man derfor nødt til i første omgang at tilbyde behandling til de, der er hårdest ramt og har flest dage med migræne. Det vil oftest være de patienter, hvor alt andet har været forsøgt uden effekt og hvor man er løbet tør for behandlings­ muligheder.

Som med så meget andet nyt er opstart af behandling med Aimovig i klinikkerne en proces under udvikling.

Der bliver lige nu gjort erfaringer i klinik­ kerne, der kan resultere i løbende behov for ændringer. Dvs. at man kan opleve at tin­ gene gøres på én måde i dag for måske at blive ændret i næste uge – simpelthen fordi man løbende bliver klogere på, hvad der fungerer i praksis og hvad der ikke gør. Det er godt at man tilpasser den viden man får i forhold til behandlingen, men for patien­ terne kan det skabe forvirring. Man må dog huske på, at behandlingen ikke kun er ny for den enkelte patient, men også for de en­ kelte klinikker, hvilket gør der uundgåeligt vil være en opstartsperiode.

Der afholdes jævnligt møder mellem per­ sonalet i klinikkerne men også på tværs af landet for at evaluere og dele viden og

erfaring med hinanden i forhold til håndte­ ring af behandlingen. Det gælder alt lige fra hvordan man hjælper flest mulige patien­ ter med de ressourcer man har til rådighed til hvordan man vurderer effekten og hvad der er succeskriterier for behandlingen og om den skal fortsætte. Alt for at blive klo­ gere, mere effektive og sikre patienterne den bedst mulige oplevelse med opstart af behandlingen.

Dosering?

Aimovig kan enten gives med injektionspen på 70 mg eller på 140 mg.

I nogle klinikker har man valgt at starte be­ handlingen med 70 mg, for så senere at have muligheden for at trappe op, hvis der ikke er effekt. Det er den måde man oftest vil håndtere medicinsk behandling på og den måde man som patient kender bedst.

For mange giver det derfor god mening.

I andre klinikker har man valgt at starte på 140 mg allerede fra første behandling ud fra den betragtning, at hvis man ikke responde­ rer på behandlingen på maksimum dosis, vil man heller ikke respondere på lavere dosis.

Ved start på 140 mg får man altså hurtigt afklaret om behandlingen virker og sparer patienten for at bruge tid på optrapning.

Desuden er behandlingen umiddelbart ikke tilknyttet mange bivirkninger, hvorfor det er med lav risiko for bivirkninger, at starte på høj dosis.

Der er undtagelser for ovenstående, da der kan være individuelle overvejelser, der skal tages hensyn til. F.eks. er det umiddelbart

ikke tillokkende at give en lille tynd dame dobbeltdosis. Derfor vil man kunne opleve at man kan møde en ligesindet, der bliver startet op i behandling med Aimovig i sam­ me hovedpineklinik som én selv, men at op­ startsdoseringen er forskellig fra ens egen.

Der skal være plads til individuelle hensyn.

For de personer der er startet på 140 mg, vil man ofte efter 3 behandlinger dvs. 12 uger trappe ned på 70 mg. Det virker for mange bekymrende at skulle ned i dosis, men man skal huske på, at der ikke har været den store forskel i effekt af de to doseringer i det stu­ die, der er lavet. Derfor kan det godt være muligt man responderer lige så godt på la­ vere dosis. Mere er ikke nødvendigvis bedre og der er ikke grund til at give mere medicin end der er behov for når man har fundet ud af om man responderer på behandlingen.

Drømmen er at man på sigt vil kunne tage en blodprøve og ud fra den analysere om en patient har en GCRP-følsom migræne. På den måde kan man spare patienten for at afprøve en behandling, der måske ikke har effekt.

For alle i behandling med Aimovig vil man efter et antal behandlinger (antal kan vari­ ere fra klinik til klinik) beslutte, behandlin­

gen skal stoppes for en periode. Grunden er at man gerne vil se hvad der sker når der holdes pause. Kommer migrænen igen og hvis ja er det så med samme styrke som før opstart af behandling?

Det kan, helt forståeligt, for mange virke meningsløst med en pause. Specielt hvis man har oplevet behandlingen har god ef­ fekt på migrænen. Der ligger dog overvejel­ ser bag. F.eks. ved man at en migræne kan ændre sig over tid og man vil derfor sikre sig at man ikke behandler med en medi­ cin, der ikke længere er nødvendig. Man er også interesseret i at se langtidsvirkningen af behandlingen, da noget tyder på der kan gå lang tid før migrænen kommer igen efter ophørt behandling og at den måske ikke kommer tilbage med samme styrke som før.

Hvis den ikke gør, kan man teoretisk godt forestille sig, at man har en migræne, der kræver anden behandling og måske frem­ adrettet kan klares med anfaldsmedicin, fordi der ikke er så mange anfald.

Overordnet anbefaler man generelt at man i samråd med sin behandler laver en status af effekten på sin forebyggende migræne­ behandling én gang om året ved at trappe ned i dosering for eventuelt at stoppe. Det­ te gøres for at se om man stadig har behov

for medicinen. Der er derfor ikke noget, der er anderledes med Aimovig end med an­ dre forebyggende migrænebehandlinger.

Fakta er blot at man i praksis ikke altid laver den anbefalede nedtrapning af anden fore­ byggende medicin, men Aimovig er en dyr behandling (ca. 44.000 kr. per patient årligt), hvorfor man er ekstra påpasselig med at sikre sig, der er effekt.

Det er min vurdering at behandling med Aimovig på sigt vil foregå mere ensartet ude i klinikkerne efterhånden som man får mere erfaring med behandlingen. Der er også sandsynlighed for det med tiden vil blive godkendt til at kunne ordineres ved f.eks. privatpraktiserende neurolog. Det var sådan det gik med triptanerne da de i sin tid kom på markedet. De var også forbeholdt specialisterne, men kan i dag udskrives hos egen læge.

Der sker meget inden for migrænebehand­ ling disse år og mens Aimovig er under opstart i klinikkerne, er der endnu en ny forebyggende injektionsbehandling på vej, der afventer at blive godkendt til det danske marked. Forhåbentlig har man da i klinikker­ ne en erfaring fra Aimovig, man kan drage nytte af.

Kort om behandlingen

Fakta!

Årsagen til den nye migrænemedicin er så omtalt er, at det er det første præparat på markedet som er specifikt målrettet til at forebygge migræne. Andre præparater man anvender er oprindeligt rettet mod andre lidelser, som man har erfaret og udnytter også har forebyggende effekt på migræne. Desværre er der ofte tilknyttet bivirkninger til de præparater som f.eks. vægtøgning og træthed. Aimovig har i studier umiddelbart vist ikke at have mange bivirkninger sammenlignet med andre præparater. En almindelig kendt bivirkning til Aimovig er forstoppelse eller let rødme omkring instiksstedet. Da præparatet er nyt, er der skærpet indberetningspligt til Lægemiddelsstyrelsen.

For at komme i betragtning til behand­ ling med den nye migrænemedicin har Medicinerrådet besluttet, man skal have kronisk migræne. Dvs. at man i 3 må­ neder eller mere skal have haft mindst 15 dage med hovedpine om måneden, hvoraf de 8 af dagene skal være med migræne. Derudover skal man have oplevet behandlingssvigt af mindst ét blodtrykssænkende præparat samt mindst ét antiepileptisk præparat.

Aimovig indeholder det aktive stof Erenumab, der er et antistof der virker ved at blokere et signalstof kaldet ”calcitonin gen-relateret peptid” (forkortet CGRP), der kort beskrevet signalerer smerte til hjernen under migræneanfald. Der er stadig mange uafklarede årsa­ ger til migræne, hvorfor Aimovig ikke virker på alle. Der forskes derfor fortsat på at forstå de biologiske processer ved migræne og finde nye behandlingsmuligheder.

Behandlingen gives med en injektionspen i lår, overarm eller maveskin hver 4 uge. Man kan enten få 70 mg eller 140 mg. Der har i studier overordnet set ikke været en markant stor forskel på effekten ved 70 mg eller 140 mg, men da det kan være forskelligt hvordan den enkelte responderer på behandlingen kan det variere om man har effekt af 70 eller 140 mg.

Aimovig skal opbevares på køl, hvorfor den udleveres i køletaske med køleelementer.

Køletasken skal medbringes til afhentning af ny behandling hver 12. uge.

I de behandlende hovedpineklinik­ ker har man valgt, at man ikke må have medicinoverforbrugshovedpine, for at kunne blive tilbudt behandlingen. Det er for at sikre sig, at det er migræne man behandler og ikke en medicinoverfor­ brugshovedpine. Herved får man et rea­ listisk billede af effekten af behandlin­ gen, der ikke er forstyrret af en eventuel medicinoverforbrugshovedpine.

9

RABAT

gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne­foreningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk

Psykolog, Sjælland Aut. psykolog og specialist i psykoterapi Dorte Kjeldgaard tilbyder hver 7. samtale gratis for foreningens medlemmer Tlf.: 6083 0567 Se mere på www.dortekjeldgaard.dk

Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullness- forløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk

Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%.

Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk

Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlem­ mer. Oplys medlemsnr.

Tlf. 23 65 12 30 · mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk Bevægelsespædagog og akupunktør 5 behandlinger til 4 behandlingers pris - 1. gang betales 550 kr.

Tlf. 60 18 56 40 · www.klinik-lyspunkt.dk, www.dagenslyspunkt.dk FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 22 12 05 70 Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-.

Sig I kommer fra vores forening.

Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43 Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer.

Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching. ostermannmark@gmail.com Psykolog, København/Amager Tilbyder hver 7. samtale gratis for foreningens medlemmer Mail: trinezimmer@ protonmail.com Se mere på www.psykologtrinezimmer.dk

10

Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturologi.

Galten/Skanderborg. RAB registreret aku­ punktør Anne Mølgaard. 50 % rabat på før­ ste behandling til foreningens medlemmer.

Tlf. 60 22 05 19 Mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.).

Line Zhang giver kr. 50,- rabat Klinik for Fysioterapi: MULLIGAN.DK Effektiv behandling af hovedpine, vha. aktiv mobilisering af nakke og ryg.

Autoriserede fysioterapeuter med man­ ge års erfaring. Hørsholm Hovedgade 49, 2.sal. 2970 Hørsholm. Kontakt: Stine Meidell Nielsen: Tlf. 22 95 21 62 · mail: stine@mulligan.dk. Dorte Mølsted Olsson: Tlf. 40 87 38 66 · mail: dorte@mulligan.dk.

Lena Christiansen: Tlf. 53 55 44 30 · mail: lena@mulligan.dk.

Medlemer af hovedpineforeningen får 100 kr i rabat på første konsultation.

(Normalpris 600kr).

Tibetansk nakke/reflexterapi samt Zoneterapi Ved Zoneterapeut og massør Dorte Berg TH. Nielsens gade 79, 7400 Herning www.herningzone.dk tlf. 20532555 Dorte har god erfaring med nakke/kæbe­ spændinger og hovedpine. Dorte giver 5% rabat til foreningens medlemmer.

Alle medlemmer af Migræne & Hoved-­ pineforeningen kan nu få rabat hos følg­ende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

Kinesisk læge Billy Huang RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piske­ smæld, diskusprolaps og frossen skulder.

Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling.

Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56 Hypnose og NLP v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf: 60 51 20 62 Mail: kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner.

Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig - det er gratis!

Se mere på www.christinepackness.dk Neurofeedback ved Ronn Rasmussen kan afhjælpe stress, depression, indlærings­vanskeligheder og hovedpine.

Bor i Ejby. www.neurofeedback-ronn.dk Tlf. 23238606.

Medlemstilbud en QIK-test kr. 400,(normalpris 600,-) Heilpraktiker & Akupunktør & Auriculoterapeut Jena Frederikke Krogslykke Effektiv behandling af Migræne/ hoved­ pine. Jeg arbejder med at finde årsagen og via denne ændre de problematikker sammen med patienten.

Har 20 års erfaring.

Klinik Naturklinikken Vejle Vedelsgade 1, 7100 Vejle Klinik Naturklinikken Laven Himmelbjergvej 9 D 8600 Silkeborg www.naturklinikkenvejle.dk Tlf. 21 45 83 43 Gratis socialrådgiver og ­psykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling.

Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet.

Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.

HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31

Kontaktpersoner Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk

Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 52 40 74 37 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com

Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com

Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Solveig Madsen Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com

Studerende: Lærke Thybo Møllevangsalle 157b, 9., 2 8200 Århus N Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 31 41 38 27

Tlf. 86 32 27 32

Tlf. 30 87 18 51

Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com

Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.

Skriv testamente

– og støt Migræne & Hovedpine­foreningen...

Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere.

Migræne er Danmarks 3. største sygdom!

Vi anbefaler

Eller kontakter

at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.

Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!

Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbredelse, men alt koster penge.

Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpine­ foreningen i dit testamente.

En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpine­patienters fremtid.

11

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Migræne er mere end hovedpine

Ofte påvirker migræne hele dagen og dermed livskvaliteten.

Forskning og udvikling af lægemidler spiller en vigtig rolle for Teva.

Vi hjælper dagligt over 200 millioner mennesker rundt om i verden indenfor en række sygdomme og lidelser.

I Teva Denmark er vi stærkt engageret i patienter og deres helbred.

Vi lancerer derfor i nærmeste fremtid en ny portal for personer med migræne og deres pårørende, hvor du kan læse og lære mere.

650.000

DK/MIG/19/0012 • Oktober 2019

Så mange mennesker lider af migræne i Danmark1

4-72

Så mange timer kan et migræneanfald vare2

3x

så mange kvinder som mænd får migræne3

3,8 mio

antallet af sygedage om året i Danmark på grund af migræne1

Reference 1. Flachs EM EL, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. . In: Statens Institut for Folkesundhed SU, ed. København; 2015. 2. Dansk Hovedpine Selskab. Referenceprogram - Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Dansk Hovedpine Selskab. 2010; 2. udgave. 3. Lyngberg AC, Rasmussen BK, Jorgensen T et al. Has the prevalence of migraine and tension-type headache changed over a 12-year period? A Danish population survey. Eur J Coated CMYK Epidemiol. 2005; 20:243-9.

Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A | 2860 Søborg Tel 44 98 55 11 | www.tevapharm.dk