December · 03-21
9
GODE RÅD OM INDEKLIMA OG HOVEDPINE
Nyt fra forskningen BEHANDLING AF HOVEDPINE HOS BØRN OG UNGE FOREDRAG OG
25 ÅRS
JUBILÆUM www.hovedpineforeningen.dk
Formandens indlæg Kære medlemmer Ja, så nærmer vi os igen årets afslutning. Et forunderligt år for os alle. Mange ting der er blevet vendt op og ned på med mange aflysninger, men også med nogle gode online foredrag og online cafemøder, som har været givtige og hyggelige. De af jer som har mødt vores journalist Anna på gåture, men også på online cafemøder kan jeg berette at Anna har født en dejlig datter 5. november og nu er på barsel. Vi ønsker den lille familie tillykke. I foreningen har vi haft travlt med politisk arbejde, men det ser ud, som om der sker noget positivt i 2022. Region Syd vil formentlig åbne flere klinikker på hospitalerne, så folk der står i kø for at få CGRP kan komme i behandling. Lige pt er der kortest ventetid i Esbjerg på 12 uger. I region Hovedstad og region Sjælland åbnes der også op for behandling af migrænepatienter. Både Bispebjerg, Hillerød, Roskilde og Slagelse sygehus vil så småt påbegynde forskellige behandlinger, når de har fået personalet oplært. Så vær fortrøstningsfuld der sker noget i det nye år. Regeringen har afsat ekstra penge til behandling af hovedpinepatienter i det nye finansår. Vi havde håbet at de 31 privatpraktiserende neurologer i Danmark måtte behandle med CGRP, men sådan gik det desværre ikke. Vi har her i efteråret startet vores foredrag op igen rundt i landet, og det gør vi også i det nye år. Vi håber ikke vi skal lukkes ned og aflyse igen. Vi har hørt fra en del medlemmer, at nedlukningen har betydet mindre stress og dermed mindre hovedpine for mange af jer. Måske har nogle af jer kunnet fortsætte med hjemmearbejdsplads nogle dage i ugen ? Coronaen har også banet nye veje for mange. En del rejsedage og lange møder kan klares online.
Jeg havde den fornøjelse at deltage i den store prisoverrækkelse THE BRAIN PRIZE CELEBRATION 2020/21 i København verdens mest prestigefyldte hjerneforskningspris hvor Professor Jes Olesen, Lars Edvinsson, Peter Goadsby og Michael Moskovitz modtog 10. millioner af Lundbeck Foundation til forskning i migræne og hovedpine. Overrækkelsen til de fire herrer havde H.K.H. kronprins Frederik æren af. Her kommer et par billeder fra overrækkelsen:
L æserbreve sendes på: post@hovedpineforeningen.dk Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve. Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.) Anna Franziska
2
CVR-nr: 25277910
Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52 hanne@hovedpineforeningen.dk Næstformand Maren Eriksen Stengårds Alle 37 E, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 28 40 83 42 • mareneriksen@yahoo.dk Bestyrelsesmedlemmer Inge Stuckert Årø 135, 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com Ulla Pedersen Solbakkevej 7, 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148, 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Og på Sydvestjysk Sygehus kom der en milliondonation til forskning af hovedpine. Her er det sygeplejerske og ph.d. Louise Schlosser Mose der står bag dette nye forskningsprojekt, der skal hjælpe med at forbedre behandlingen af hovedpine. Igen er det Lundbeck A/S med en donation på 1.1 mio. kr. Vi kan da sige, at der som aldrig før sker noget i forskningen af hovedpine. TAK til Lundbeck. Vi i bestyrelsen ønsker alle vores medlemmer en glædelig jul og et hovedpinefrit nytår. Med kærlig hilsen, Hanne Johannsen, Formand
Husk at ændre adresse og evt. ny mail på: www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening. Vi får en del blade retur og kan ikke finde jer, det er jo ærgerligt.
Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52
Husk at betale kontingent og ændre jeres adresse ved fly tning
Layout/tryk: Reklamehuset S ønderborg ApS, tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer april 2022. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde den 1. marts 2022, pr. mail: post@hovedpineforeningen.dk. Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464
Jette Bach Sigridsvej 1, 1. tv. 2900 Hellerup jettebach777@gmail.com Lærke Thybo Enghavevej 2, 2.TV, 7500 Holstebro Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com Suppleanter Malene Boel Fyrrestien 18, Birkelyst, 8800 Viborg Tlf. 51 95 51 55 • malenebboel@gmail.com Revisor Connie Nielson Margretheparken 94, 6400 Sønderborg Tlf. 25 85 37 54 • c.nielson@stofanet.dk Revisorsuppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup, 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 • troldfun@hotmail.com
Vi har en bøn til jer der ikke er tilmeldt PBS betaling Det koster foreningen mange penge at sende opkrævninger ud, de penge kan vi spare og bruge til andre gode formål, såfremt I tilmelder jer på PBS. Gå ind på jeres bank og tilmeld jer – på forhånd tak !
FOREDRAG FØRSTE HALVÅR I 2022 Kom og hør nyt fra en specialist i migræne/ hovedpine neurolog Jakob Møller Hansen og hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen der vil fortælle om MOH hovedpine Torsdag den 27. januar kl. 18.00-21.00 Slagelse Sygehus foredragssalen, indgang Ingemannsvej 20, 4200 Slagelse. Jakob Møller Hansen vil fortælle om de forskellige former for hovedpine og hvad der kan gøres og lidt om den nye medicin. Der er mulighed for spørgerunde. Maren Eriksen vil fortælle om hvor vigtigt det er, at man ikke har udviklet MOH hovedpine og hvis, hvad man så kan gøre. Tilmelding til post@hovedpineforeningen.dk senest den 24. januar Pris for medlemmer kr. 90,- ikke medlemmer kr. 135,- inkl. en sandwich og en vand . Betalingen skal ske på mobilepay 65571 senest den 24. januar. Husk at skrive navn og Slagelse.
En aften med kropsbevidsthedsøvelser, afspænding og dialog Gitte Bonde Korning Tirsdag den 22. februar kl. 18.30-20.00 Frivillighedens Hus Perlegade, 6400 Sønderborg Du tilbydes denne aften bl.a. øvelser der øger mobilitet omkring skuldre, nakke og kæber. Derudover tilbydes der afspændingsøvelser til skuldre, nakke, kæber, øjne og ansigt. Der vil være et oplæg om spændings balance og omkring hvordan dit nervesystem påvirker ”livet” i kroppen. Hvordan kan mindfulness bruges i hverdagen. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.Jeg deler gerne ud af de erfaringer jeg har fået igennem de 30 år jeg har praktiseret som Psykomotorisk Terapeut/afspændingspædagog.
X
Sæt i kalenderen søndag den 22. maj Migræne & Hovedpineforeningen har 25 års jubilæum. Det skal fejres med en familiegåtur i smukke omgivelser i Strandvænget Park i Nyborg der ligger lige ned til Lillebælt. Stedet har diverse dyrefolde med bl.a. geder og kaniner, så der er noget at se på også for børnene. Turen er ca. 3 km. Vi starter kl. 11.00 og kl. 13.00 er der frokost på Hotel Signatur for alle deltagere. Der vil være et lille beløb til egenbetaling voksne kr. 50,børn kr. 25,- inkl. en goodibag til turen. Nærmere beskrivelse vil komme i april nr. af medlemsbladet, men der er allerede muligt at melde jer til nu på post@hovedpineforeningen.dk skriv antal voksne og børn. Efter frokosten afholder vi den årlige ordinære generalforsamling kl. 15.00 hvor der serveres kaffe og kage.
Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 19. februar Arrangementet er gratis.
Når hovedpine ikke bare er hovedpine! Torsdag den 24. marts kl. 18.30-20.00 Lokale 6 i Huset Trøjborg , Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C Kom og få en masse viden af hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen, der har en Master i hovedpinesygdomme og flere års erfaring fra hovedpineklinikker i Danmark. I oplægget inddrages evidensbaseret viden kombineret med den praktiske erfaring, hun gennem årene har opnået. Et oplæg om de forskellige hovedpineformer, behandlingsmuligheder samt hvad det gør ved én, når man har meget hovedpine og hvordan man håndterer det i hverdagen. Også lidt om den nye medicin og effekten heraf. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 21. marts. Pris for medlemmer kr. 70,- ikke medlemmer kr. 100,- som indbetales på mobilepay 65571 senest den 21. marts. Husk at skrive navn og Aarhus.
!
Billeder fra vores foredrag i Aalborg hvor hoved pinesygeplejersker Malene Boel holdt foredrag om de forskellige former for hovedpine. Osteo-Nord med Martin, der viste hvordan en osteopat behandler. Der var stor spørgelyst.
På alle vores foredrag sørger vi for at holde god afstand, og der vil være håndsprit. Deltagere opfordres til at blive hjemme, hvis de udviser symptomer eller er i risiko for at være smittet med coronavirus.
3
BØRN MED HOVEDPINE Uddrag fra foredrag om hovedpine hos hovedpineforeningen 02-11-2021
Skrevet af: Niels Ove Illum, Specialeansvarlig overlæge i børneneurologi, H. C. Andersen Børne- og Ungehospital og Odense Universitetshospital HYPPIGHED AF HOVEDPINE • Hovedpine næst hyppigste årsag til livsbegrænsning • Hovedpine er den hyppigste årsag til smerter hos børn • Påvirker livskvalitet, sociale liv og skole • Hovedpine høs børn og unge stiger i hyppighed på verdensplan • 76% af 10-18 årige oplever på årlig basis hovedpine (lidt flere piger end drenge) • Hovedpine hyppighed stiger med alderen • 24% har migræne • 22% har spændingshovedpine • 3% har kronisk hovedpine (hovedpine mere end 15 dage pr måned) • 26% har ikke-karakteriseret hovedpine • Begrænsninger i livsførelse forekommer hos 42% • 50% anvender medicin mod hovedpine generelt • 67% med kronisk hovedpine anvender medicin • Migræne hyppigere hos børn og unge med én forælder og i sammenbragte familier DE 4 ALMINDELIGE HOVEDPINE TYPER • Hovedpinen kommer og går Belastningshovedpine • Hovedpinen starter pludseligt og ophører fuldstændigt igen Migræne (meget ofte har en mor eller far haft eller har migræne) • Hovedpinen udvikler sig uden pause og tiltager i styrke: Tryk relateret hovedpine med stadig symptomudvikling i form af kvalme, opkastning (ofte morgen), irritabilitet, sløvhed, kramper med mere • Hovedpine og kvalme om morgenen, bedres på dagen og gentages næste dag: Tryk relateret hovedpine (”benign” intrakraniel hypertension)
4
KAN OGSÅ INDDELES SÅLEDES • Primær hovedpine Migræne Spændingshovedpine (tension-type headache) Klyngehovedpine (cluster headache) Paroxysmal hemikrani • Sekundær hovedpine Efter virus, betændelse Hydrocefalus Tumor Chiari I malformation Bihulebetændelse Kæbeled Ansigtsmuskler MIGRÆNE I AF II • Basilar migræne: Talebesvær( dysartri), dobbeltsyn (diplopi), usikkert bevægemønster (ataksi), bevidsthedsforstyrrelse • Periodisk migræne: Tilbagevendende opkastninger, mavesmerter, svimmelhed (vertigo) • Oftalmoplegisk migræne: Migræne der følges af lammelse af kranienerve III (øje udad og nedad og øjenlåg hænger og pupil stor og reagerer ikke) • Konfusion migræne: Forbigående nedsat orientering • Blandingstyper af migræne
MIGRÆNE II AF II • Meget ofte familie baggrund • Symptomer kan opstå hvornår som helst, også om natten • Hovedpinen er akut, tilbagevendende, eensidig • Hovedpine kan være eksploderende (exploding), retter indad (imploding) og/eller relateret til øje (ocular) • Lydfølsomhed (phonophobia) • Lysfølsomhed (photophobia) • Autonome symptomer (sveden, bleghed, hjertebanken med mere) • Kvalme, mavesmerter opkastning (forværres ved bevægelse og lys) • Opkastning letter ofte hovedpinen • Varer fra få timer til mange timer • Søvn letter • Hyppigst hos mindre drenge men hyppighed stiger hos piger når de bliver ældre • Sammentrækning af små kar under aura og udvidelse under hovedpine KLYNGEHOVEDPINE (Hortons hovedpine) • Hyppigere hos drenge • Forekommer i perioder • Kan forekomme over dage til uger og efterfølges af lang tid med symptomfrihed • Tydelig eensidighed i symptomer og autonome symptomer • Smerte lokaliseret til pande og øje • Kan være forpint • Øjet rødt • Sveder
SPÆNDINGSHOVEDPINE • Tilbagevendende fornemmelse af pres (imploding) mod hovedet • Og ledsagende autonome symptomer (ikke så intenst som ved migræne) • Ikke halvsidig - men dobbeltsidig smerte og som et bånd omkring hovedet • Varer kortere tid end migræne • Udløses af stress • Ofte værst om eftermiddagen og aftenen • Familie anamnese med migræne ikke så hyppig
FOREBYGGELSE • Emner som: Spise morgenmad Drikke vand Spise frokost Ikke idræt på tom mave Mindske hektisk livsførelse, herunder pauser i spil Slukke skærm 1 time før sove Regelmæssig sengetid • Ikke begrænse mere end absolut nødvendigt
OVERFORBRUG AF SMERTESTILLENDE MEDICIN • Kan føre til: Kronisk daglig hovedpine Kronisk daglig migræne • Paracetamol og andre smertestillende brugt mere end 15 dage pr måned • Triptaner brugt mere en 10 dage pr måned
BEHANDLING AF ANFALD AF HOVEDPINE OG MIGRÆNE • Paracetamol, Brufen, Treo • Triptaner fra 12 års alderen • Kvalmestillende medicin • Sibelium • Indometacin (kun med relation til det trigeminovaskulære system) • Ilt • Forebyggende med beta-blokker dagligt
INTENSITET AF HOVEDPINE Visuel smerteskala Eller: 0: Ingen hovedpine 1: Mild hovedpine - påvirker ikke dagligdags aktiviteter som skole, idræt, leg og se film 2: Moderat hovedpine - hæmmer, men forhindrer ikke fuldstændigt dagligdagsaktiviteter 3: Svær hovedpine – forhindrer alle fornuftsbetonede aktiviteter. Foretrækker at ligge ned og sove. Kan ikke se på skærm UNDERSØGELSE AF BARNET OG DEN UNGE • Anamnese • Blodtryk • Endvidere: Kranienerver Palpation af ansigt Kæbeled Tandstatus Bid Tyggemuskler Bihulerelateret palpation Muskelspændinger Ryg
SÆRLIG OPMÆRKSOMHED • Der er bekymring og det kræver handling ved: Personlighedsændringer, adfærd, skole færdigheder mindskes sløvhed Det første anfald med svær hovedpine Hovedpine der ikke umiddelbart kan klassificeres Hurtig forværring eller forværring i det hele taget Ændret karakter af kendt hovedpine og migræne Hovedpine når man ligger ned, ved søvn, bøjer sig ned, stemmer i eller hoster Ændret vækst og ændret pubertet Nytilkomne neurologiske udfald som ataksi, usikker gang, begynder at falde, kranienerveudfald, nyopstået skelen, hovedet tiltes, synsforstyrrelser, papilødem (øjenlæge) Kramper • Altid CT eller MR samme dag som symptomer af nævnte karakter er erkendt
NYE BEHANDLINGER RETTET MOD MIGRÆNE • Calcitonin gen-relateret peptid (CGRP) har evnen til at udvide kar (vasodilator) og regulere nervesignaler (neuromodulator) • CGRP har to former der udtrykkes ved 2 forskellige gener • CGRP findes i både hjerne og perifere nervesystem. Specielt i dorsale nerverødder og i trigeminale ganglionstrukturer og deres nerveprojektioner • CGRP findes i øget mængde i hjernes kar under migræne anfald • Antistoffer rettet mod CGRP blokerer og hæmmer effekt af CGRP • Både effekt som anfaldslindrende og ved forebyggelse • Både injektions behandling med bestemte intervaller og tablet form med daglig dosering NYE BEHANDLINGER RETTET MOD MIGRÆNE • I forhold til børn og unge kan CGRP i princippet gives til unge efter puberteten og som har hyppige anfald • Til yngre kan behandling overvejes ved hyppige anfald og efter at andre former for behandling har været afprøvet • Selv ved hyppig migræne hos børn er der placebo effekt • CGRP antistoffer kan være fuldt humane (umab) eller ikke fuldt humane (zumab) og der kan være bekymring omkring bivirkninger, herunder tilførsel af ikke-humant materiale og øget tendens til infektioner • Forskning pågår
REFERENCER • Nieswand V et al. Epidemiology of headache in children and adolescents – another type of pandemia. Current Pain and Headache Reports 2020;24:1-10 • Dao JM et al. Headache diagnosis in children and adolescents. Current Pain and Headache Reports. 2018;22:1-6 • Whitehouse WP et al. Management of children and young people with headache. Archives of Diseases in Childhood – Education and Practice 2017;102:58-65 • Horswell BB et al. Evaluation of pain syndromes, headache, and Temporomandibular joint disorders in children. Oral Maxillofacial Surgery Clinics of North America 2018;30:11-24 • Doll E et al. Acupuncture in adult and pediatric headache: A narrative review. Neuropediatrics 2019;50:346-352 • Barinsky GL et al. Rhinogenic headache in children and adolescents. Current Pain and Headache Reports 2020;24:1-5 • Goadsby PJ et al. Safety, tolerability, and efficacy of orally administered atogepant for the prevention of episodic migraine in adults: A double-blind, randomised phase 2b/3 trial. Lancet Neurology 2020;19:727-737 • Kielbasa W et al. A new era for migraine: Pharmacokinetic and pharmacodynamic insights into monoclonal antibodies with a focus on galcanezumab, an anti-CGRP antibody. Cephalalgia 2019;39:1284-1297 • Szperka C et al. Recommendations on the use of anti-CGRP monoclonal antibodies in children and adolescents.Headache 2018;58:1658-1669.
5
NYT FRA FORSKNINGEN
Hvordan skelner du mellem forskellige hovedpiner? Det kan være svært ved at skelne mellem forskellige hovedpiner, særligt hvis man oplever mere end en type af hovedpine. Det er dog vigtigt at man kan adskille hovedpinerne, så man kan få den rigtige behandling, da der kan være store forskelle i behandlingen. Forskning i hovedpine er også afhængig af at diagnosen er stillet korrekt. Her gennemgås nogle af de hovedpinediagnoser, som hyppigst ses samt nogle af de gængse diagnoser. Samaira Younis, Læge og hjerneforsker Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup Anja Sofie Petersen, Læge og hjerneforsker ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup Hvorfor er det godt at kunne skelne mellem forskellige hovedpiner? Hovedpine er ikke bare hovedpine. Nogle hovedpiner kræver en særlig type behandling og andre hovedpiner kan have en årsag, det kunne f.eks være influenza eller behov for briller. Derfor vil man typisk opleve at få stillet forskellige spørgsmål omkring hovedpinen af sin læge. Dette er typisk for at komme ind på sporet af hvilken type hovedpine man lider af, såvel for at udelukke at hovedpinen ikke skyldes andre sygdomme. Hvis man har en oplevelse af at være generet af forskellige typer hovedpiner, kan det for mange være svært ved at skelne imellem dem. Det er særligt tilfældet hvis man har spændingshovedpine og migræne, da mange oplever begge typer af hovedpiner. Det har stor betydning, at man kan genkende hvilken hovedpine, der bryder frem den pågældende dag, f.eks. om det er en spændingshovedpine eller migræne. Dette er vigtigt, da der er forskel på hvordan de to hovedpiner behandles. Hvis man kan skelne mellem hovedpiner, kan man sammen med sin læge få iværksat den korrekte behandling. Lider man af flere forskellige hovedpine typer kan man med fordel fører en hovedpine dagbog for at danne sig et overblik.
Hvordan kan man prøve at skelne mellem hovedpine? Hvad skal man så lægge mærke til når man forsøger at adskille forskellige hovedpiner. I hovedtræk vurderer man på lokalisationen af hovedpine, dvs. hvor i hovedet man oplever hovedpine. Sidder hovedpinen kun på den ene side (f.eks. tinding, pande eller omkring øje) eller begge sider af hovedet. Man skelner også mellem de forskellige hovedpiner ved at notere varighed af hovedpineanfaldet. Med dette vurderer man om hovedpinen varer sekunder, minutter, timer eller dage. Man kan således også få en fornemmelse af om der er et bestemt anfaldsmønster, hvilket f.eks. betyder at hovedpinen kommer som mange korte anfald inden for et kort tidsrum eller at anfaldende hyppige kommer på et særligt tidspunkt på døgnet. Man betragter også om der forekommer andre specifikke symptomer i forbindelse med hovedpinen, så som kvalme, øget følsomhed for lys og/eller lyde. Man vurderer også om der i forbindelse med hovedpinen forekommer f.eks. at øjet bliver rødt og løber i vand eller øjenlåg hænger og bliver hævet. Disse symptomer kalder vi også autonome symptomer. Her vil vi forsøge at give nogle overordnede tommelfingerregler, som kan hjælpe én på vej til at skelne mellem de forskellige hovedpiner. Det er dog vigtigt at
bemærke, at der er tale om tommelfingerregler og der kan altid forekommer undtagelser fra reglen. Derfor bør man også tale med sin læge om sin hovedpine. Er det en migræne eller spændings hovedpine? Migræne og spændingshovedpine er de to mest almindelige hovedpiner. Der er mange der kan være i tvivl om de har en migræne eller spændingshovedpine. Det kan være særligt svært hvis man lider af begge hovedpinetyper. Hvordan skelner man så mellem migræne og spændingshovedpine? Spændingshovedpinen sidder typisk i hele hovedet og er dobbeltsidig (dvs. begge sider af hovedet), hvorimod migræne typisk beskrives som at være ensidig (Figur 1). Dog kan migræne også forekomme på begge sider af hovedet, hvorfor det kan være svært at bruge lokalisation af hovedpinen til at skelne. Det kan også være vanskeligt at bruge varighed af hovedpineanfaldet til at skelne, da der også kan forekomme overlap her. Til gengæld er tilstedeværelse af lysfølsomhed, lydfølsomhed og kvalme, samtidig med hovedpinen karakteristisk for migræne og ikke ved spændingshovedpine. Så hvis man oplever de tre symptomer (lysfølsomhed, lydfølsomhed og kvalme) under hovedpineanfaldet, så er det
Stabbing hovedpine
Trigeminus neuralgi
SUNA/SUNCT
Paroxysmal hemikrani
Klyngehovedpine
Migræne
Kronisk paroxysmal
Anfaldsvarighed
Få sekunder
Sekunder-2 minutter
1-10 minutter
2-30 minutter
5-3 timer
4 timer-3 døgn
> 3 måneder
Lokalisation
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Figur 2. Forskelle mellem udvalgte ensidige hovedpiner. SUNA: short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with cranial autonomic symptoms.
6
som tommelfingeregel migræne man oplever. Denne regel kan i det fleste tilfælde bruges til at skelne mellem migræne og spændingshovedpine. En anden forskel er at mange under et migræneanfald vil opleve kraftig forværring ved lille fysisk aktivitet såsom at gå opad trappen til 1 sal, mens mange oplever at spændingshovedpinen er uforandret eller bedret af rolig fysisk aktivitet såsom gåture. Det er særligt vigtigt at vide i forhold til behandling, da der er forskel i hvordan man behandler migræne og spændingshovedpine. Hvis man har spændingshovedpine, vil man typisk ikke opleve effekt af behandling med sumatriptan, som er migrænemedicin. Er en ensidig hovedpine bare migræne? Der findes flere typer af hovedpine, som sider i den ene side af hoved, hvilket typisk er omkring tinding eller det ene øje. Migræne er den mest almindelige ensidig hovedpine, men der findes også andre mere sjældne ensidige hovedpiner, heriblandt klyngehovedpine (Figur 2). Det kan til tider være vanskeligt at skelne mellem migræne og klyngehovedpine, særligt i de tilfælde hvor migrænen opleves som en smerte omkring øjet, hvilket er meget karakteristisk for klyngehovedpine. Ved klyngehovedpine er det også karakteristisk at man oplever det vi kalder autonome symptomer på samme side som smerten. Som beskrevet tidligere dækker begrebet ”autonome” over en gruppe af symptomer som er: Øjet bliver rødt og/eller løber i vand, pupillen i øjet bliver mindre, næsen løber eller bliver stoppet, øjenlåget bliver hævet og/eller hænger, man sveder i panden eller ansigtet. Hvis man ikke oplever disse symptomer under det ensidige hovedpineanfald, er tommelfingerreglen, at der er tale om migræne fremfor klyngehovedpine. Der kan selvfølgelig være undtagelser, da nogen med migræne også kan opleve autonome symptomer. Herudover er de fleste rastløse og har derfor lyst til at bevæge sig under et klyngehovedpine anfald, hvorimod mange oplever lindring ved at ligge/sidde helt stille under et migræne anfald. Hvis man samtidig har lysfølsomhed, lydfølsomhed og kvalme under anfaldet, taler det endnu stærkere for at det er migræne. Modsat, hvis man oplever autonome symptomer, samtidig med den ensidig smerte, er det som tommelfingerregel klyngehovedpine, der er tale om. Det er særligt at vigtigt at skelne mellem disse to hovedpiner, da der er væsentlige forskelle i både den akutte og forebyggende behandling. Iltbehandling har f.eks. ofte god effekt på klyngehovedpine, imens den ikke virker på et migræneanfald. Der findes også andre sjældne hovedpiner, som er ensidige. Disse adskilles fra migræne og klyngehovedpine i hovedtræk baseret på deres anfaldsvarighed- og mønster, samt om der er tilstedeværelse af autonome symptomer. Ved de ensidige hovedpiner med autonome symptomer er det særligt anfaldsvarigheden som spiller en vigtig rolle, for at vi kan skelne imellem dem. Anfald ved SUNA (short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with cranial autonomic symptoms ) er f.eks. kortere end ved klyngehovedpine, imens hovedpinen ved hemikrania continua er vedvarende. Trigeminus neuralgi adskiller sig fra de øvrige ensidige hovedpiner ved at smerterne typisk kommer i ansigtet svarende til kinder eller kæbe og mere sjældent i panden. Ansigtssmerten beskrives typisk som sekunder varende elektrisk stødagtige jag. For nogen kan det også føles som tandsmerter, uden der er noget galt med tænderne. Det er vigtigt at kunne skelne migræne, klyngehovedpine og de forskellige sjældne ensidige hovedpiner og smerter fra hinanden, da der kan være store forskelle i behandlingen.
FORTVIVL IKKE HVIS DER ER LANG VENTETID PÅ CGRP DER HVOR DU BOR! Der er flere muligheder for anden behandling også forebyggende. Tal med din læge, hvis du ikke har prøvet en af nedenstående. MIGRÆNE • Botox • Candesartancilexetil • Flunarizin • Lisinopril • Metoprolol • Pizotifin • Topiramat • Triptaner der findes syv forskellige • Valproat SPÆNDINGSHOVEDPINE • Amitriptylin • Mirtazapin • Venlafaxin KLYNGEHOVEDPINE (HORTONS HOVEDPINE) • GON blokade • Ilt • Lithium
Migræne
Spændingshovedpine
Anfaldsvarighed
4 timer – 3 døgn
30 minutter – 7 dage
• Triptaner
Lokalisation
Ensidig
Dobbeltsidig
• Verapamil
Forværres ved let aktivitet
Ja
Nej
Lysfølsomhed
Ja
(Ja)
MEDICINOVERFORBRUGSHOVEDPINE (MOH)
Lydfølsomhed
Ja
Nej
• Levomepromazin
Kvalme
Ja
Nej
• Promethazin
• Prednisolon
Figur 1. Forskelle mellem migræne og spændingshovedpine.
7
Mindfulness giver ro og virker smertereducerende Når du forholder dig venligt og observerende til din hovedpine og migræne, kan du reducere dine smerter. Sådan fortæller mindfulness-instruktør Dorte Olivarius Koustrup. Journalist: Anna Franziska Jeg får aldrig et job, når jeg har så mange smerter. Jeg bliver højst sandsynligt nødt til at aflyse min aftale i morgen, fordi jeg har migræne. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare eftermiddagen med mine børn, når mit hoved dunker sådan. ”Bekymringstanker og stress opstår helt naturligt – især når du lider af en hovedpinesygdom, hvor smerten i sig selv er stressende,” siger Dorte Olivarius Koustrup, der er mindfulness- og compassion-guide og blandt andet underviser i mindfulness-baseret stressreduktion. ”I mindfulness arbejder du med at tillade den smerte og de bekymringer, der opstår. Du øver dig med andre ord i at forholde dig omsorgsfuldt og ikke-dømmende til dine smerter og tillade, hvad end der er her at være her lige nu”, fortsætter hun. Ifølge Dorte Olivarius Koustrup kan den ikkedømmende opmærksomhed betyde, at du kan undgå at blive hevet dybere ned i dine bekymringer og smerter. Når du forholder dig venligt til smerten, ligesom du ville forholde dig til et barn med smerter, når du ikke ”skælder ud” på smerten og sætter bekymringstanker i gang, undgår du nemlig at spænde yderligere op. Men hvad hvis man ikke har lyst til at acceptere sin smerte? ”Det er helt naturligt, hvis det eneste du sommetider kan fokusere på er, at du bare gerne vil være smertefri og i perioder ikke har lyst til at acceptere, at du har ondt. I så fald kan du forsøge at tillade, at det er sådan, du har det lige nu. Mød dine tanker med mildhed i stedet for at blive vred på dig selv over, at du ikke kan tillade dine smerter og være med dem lige nu,” forklarer hun. Vær bevidst om dine tanker I mindfulness arbejder man ligeledes med at skabe bevidsthed om sine tankemønstre. Ifølge Dorte Olivarius Koustrup er vi nemlig tit og ofte ikke opmærksomme på de tanker, vi har, og vi kan derfor let komme til at lade tankerne
8
køre på autopilot, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. ”Har du en tendens til at slå dig selv oveni hovedet over de ting, du ikke kan, når du har hovedpine, kan du eventuelt øve dig i at tale til dig selv, som du ville tale til en god ven, der har smerter. Når du siger ting til dig selv a la ”lad mig have tillid til, at det nok skal gå” eller ”lad mig huske at være venlig ved mig selv”, skaber du en helt anden energi omkring din egen smerte – en energi, der i længden er meget mere behagelig at være i, fordi du forholder dig venligt til dig selv og din hovedpine,” siger hun. Dorte Olivarius Koustrup tilføjer, at du kan forsøge at tillade dine tanker om dine smerter at være her uden at skabe en indre dialog om, hvor meget din migræne eksempelvis begrænser dig. Det kan du fx gøre ved at sætte et udsagn på tankerne, når du opdager dem – ”tanker er på besøg”, ”jeg tænker” eller ”jeg bekymrer mig lige nu”. Herefter kan du prøve at flytte dit fokus og vende din opmærksomhed til et mere neutralt sted på kroppen, fx dit åndedræt, dine håndflader, trædepuderne på dine fødder, læberne eller de dufte og lyde, du oplever lige nu. Det gør du så igen og igen – sætter et udsagn på tanken og vender tilbage til det neutrale sted. ”I mindfulness øver vi os i at vende opmærksomheden hen på nuet, fordi du ganske enkelt bliver gladere og mere rolig af at være med det, der sker her og nu fremfor at bekymre dig om fremtiden,” uddyber hun. Som smertepatient kan du nemlig ifølge Dorte Olivarius Koustrup komme til at identificere dig med din smerte, hvis du udelukkende fokuserer på hovedpinen og hvilke begrænsninger, den sætter for dig. ”Når du har meget hovedpine, har smerten i sagens natur en enorm indflydelse på hele dit liv. Men det er vigtigt at huske på, at du er så meget mere end din smerte. Smerten er på besøg, men du er ikke din smerte.”
Hvilket mindfulness-forløb skal du vælge? Videnskabelige studier viser, at mindfulnessprogrammet mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) kan forbedre mental sundhed og reducere stress, angst, depression og kroniske smerter. ”En af de gode ting ved et MBSR-kursus er, at det er et gruppeforløb, hvor du møder andre, du kan spejle dig i. Det kan virke healende i sig selv at erkende, at man ikke er den eneste i verden, der fx er dybt påvirket af kroniske smerter og de begrænsninger, smertesygdommen eventuelt medfører,” siger Dorte Olivarius Koustrup. ”Når det er sagt, er det vigtigt at nævne, at mindfulness langt fra er et quickfix, der med garanti kan reducere din hovedpine resten af livet efter et otte ugers MBSR-kursus. Mindfulness er noget, du skal øve dig i resten af livet.”
DEN GODE HISTORIE Mit navn er Emilie. Jeg er 30 år og har kæmpet med spændingshovedpine igennem mange år. Jeg har haft tendens til hovedpine siden jeg var barn, men i løbet af de sidste 10 år har det udviklet sig til spændingshovedpiner og migræneanfald. Jeg har altid taget smertestillende håndkøbsmedicin som f.eks. Kodimagnyl, Ibuprofen og Panodil, men i forbindelse med at jeg begyndte at have stærkere smerter tog jeg løbende større doser medicin. Da jeg startede på universitet, gik jeg over til migrænemedicin, og forebyggende medicin, efter jeg havde været i et behandlingsforløb hos en neurolog. Mine migræner har primært været menstruelle og har derfor i mange år fulgt min cyklus, men i løbet af foråret 2020 begyndte mine anfald at være hyppigere og jeg oplevede at medicinen ikke virkede. Hvis jeg tog en migrænepille, var jeg ofte smertefri i 6 timer, hvorefter smerterne kom retur. Jeg kunne have op til 10 dage med hovedpine pr. måned og anfaldene kunne varer op til 5 dage. Jeg henvendte mig til min praktiserende læge, som foreslog mig at tage en ”kold tyrker” og undgå medicin i en periode. Min læge pegede på at jeg havde fået medicinoverforbrugshovedpine, hvor jeg simpelthen fik hovedpine af at tage smertestillende medicin. Jeg besluttede mig for at følge anbefalingerne om at trappe ned for mit medicinoverforbrug og tog i stedet kontakt til min sundhedsforsikring, som kunne tilbyde en række behandlingsformer, med et ikke-medicinsk formål, herunder Osteopati. I efteråret 2020 startede jeg hos en osteopat. Det mest interessante ved denne behandlingsform var at man inddragede hele kroppen modsat nogle af de typer behandlinger jeg ellers har prøvet igennem årene, hvor man har fokus på at behandle symptomer, som kun giver en kortvarig smertelindring. I stedet kunne årsagen til mine hovedpiner sidde i bækkenet, rygsøjlen eller nakkeregionen. Allerede efter de første par behandlinger begyndte jeg langsomt at se en gradvis bedring ift. færre antal anfald og varigheden af mine hovedpiner forkortedes. Jeg fik mere kontrol over hovedpinerne, men efter 6. behandling begyndte jeg at få nogle tilbagefald, og jeg blev derfor henvist til en anden osteopat, som udover den mekaniske behandling også havde fokus på anbefalinger til kosten. Jeg startede derfor et nyt forløb ved en osteopatisk hovedpineklinik, og allerede inden min første konsultation blev jeg anbefalet en kost, som havde fokus på at stabilisere blodsukkeret. Allerede efter første uge kunne jeg mærke en markant ændring i mit energiniveau og jeg begyndte herefter at undlade gluten og raffineret sukker i min kost. Ved første behandling hos osteopaten, fik jeg bl.a. masseret nakkemuskulaturen omkring kraniet og løsnet nakken op for nogle af de spændinger, som forårsagede smerterne. Efter blot 4 behandlinger ved den osteopatiske hovedpineklinik kan jeg i dag mærke en markant forbedring. Udover at jeg har fået mere energi i hverdagen, har jeg stort set aldrig mere migræne. En sjælden gang imellem kan jeg mærke at der er optræk til spændinger, men i de tilfælde er årsagen som regel, hvis jeg skal til at have menstruation, eller i forbindelse med fysisk overanstrengelse. Jeg er derudover også blevet god til at tage smerterne i opløbet ved enten at drikke et glas saltvand, lægge mig en halv time på sofaen, eller gå en lille tur, for at få gang i blodcirkulationen. Det er ikke længere migrænerne/hovedpinerne, som styrer mig, men omvendt, og det giver en enorm stolthed og mental styrke at vide, at det er mig der har overtaget. Det nu over et år siden jeg sidste gang tog en migrænepille, og sikken en sejr det har været for mig. Med de ord vil jeg helt og holdent anbefale alle der kæmper med de samme symptomer at tage kontakt til en osteopat, og huske på, at det tager tid og dermed tålmodighed at vende kroppen til nye vaner og en ny livstil, men at det i sidste ende er kampen værd! Jeg havde aldrig troet at jeg ville få en normal hverdag tilbage uden sygemeldinger, medicinafhængighed og en konstant frygt for anfald. Selvom jeg sagtens kan finde på at tage et stykke kage, et glas hvidvin eller spise bland selv-slik om lørdagen, så holder jeg fast i de gode madvaner og det giver en god ballast og stabilitet. Nu står jeg er sted, hvor jeg har energi og ikke mindst masser af gåpåmod til at fortsætte kampen mod migrænen.
Hvad gør jeg, når min graviditet ikke længere kan retfærdiggøre min hovedpine? Forskellen på at have en usynlig sygdom og en synlig graviditet er enorm. Det oplever jeg hver gang, jeg forlader et selskab. Journalist: Anna Franziska Klokken er 20, og jeg er til fødselsdag. Jeg har været her i nogle timer og kan mærke, at mit hoved ikke kan holde til mere. Jeg rejser mig op og finder trods hovedpine og stor mave balancen. Jeg siger farvel og tak og bliver mødt af en overflod af velmenende kommentarer. ”Jeg var også virkelig træt, da jeg var gravid.” ”Det er bare om at passe godt på sig selv, når man er gravid. Hjem i seng med dig.” ”Åh ja, en graviditet kræver utrolig meget energi.” Jeg nikker pænt og anerkendende og tager imod deres misforståede forsøg på imødekommenhed. For det er ikke på grund af min graviditet, at jeg altid går tidligt fra selskaber. Det er på grund af min hovedpine. Den har jeg haft siden februar 19, og jeg har siden dengang altid trukket mig tidligt fra sociale arrangementer. Det er der ikke noget nyt i. Men forskellen er nu, at min graviditet udgør en synlig ”skavank”, som folk kan forholde sig til – og det har faktisk gjort det langt nemmere at være hovedpineramt. Jeg møder ikke længere uforstående blikke, og jeg føler ikke længere, at jeg skal finde på dårlige undskyldninger om, hvorfor jeg går. Det bedste af det hele er dog, at jeg ikke møder kommentarer som ”ej, hvorfor går du allerede?”, så jeg bliver nødt til at gentage min ultimative joy-killer om, at jeg jo har kronisk hovedpine. Det er kort fortalt en kæmpe omvæltning at gå fra at have en usynlig sygdom til at have en meget synlig graviditet. Og jeg elsker det. Faktisk så meget, at jeg ikke ved, hvad jeg gør, når min graviditet ikke længere kan retfærdiggøre min hovedpine.
Mvh, Emilie 9
RABAT
Alle medlemmer af Migræne & Hoved- pineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):
gennem Migræne & Hovedpineforeningen Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk Vi giver 10% rabat på smertehåndtering gennem hypnoterapi- og mindfullnessforløb og samtaler. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Fyrrevej 2, Sørup, 3480 Fredensborg Mobil: 21 24 65 80 · la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk Kynebogco v/kropsterapeut Thaus Leopold Jensen Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne). Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-. Sig I kommer fra vores forening. Mail: thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43 Klinik for Fysioterapi: MULLIGAN.DK Effektiv behandling af hovedpine, vha. aktiv mobilisering af nakke og ryg. Autoriserede fysioterapeuter med mange års erfaring. Hørsholm Hovedgade 49, 2.sal. 2970 Hørsholm. Kontakt: Stine Meidell Nielsen: Tlf. 22 95 21 62 · mail: stine@mulligan. dk. Dorte Mølsted Olsson: Tlf. 40 87 38 66 · mail: dorte@mulligan.dk. Lena Christiansen: Tlf. 53 55 44 30 · mail: lena@mulligan.dk. Medlemer af hovedpineforeningen får 100 kr. i rabat på første konsultation. (Normalpris 600kr).
Få en bedre livskvalitet med akupunktur mod hovedpine Alle medlemmer af foreningen Praktiserende Akupunktører, har gennemført en lang uddannelse. Find nærmeste PA-Akupunktør på www.aku-net.dk Hypnose og NLP v/ Christine Packness. Kallerupvej 42, 5230 Odense M. Tlf: 60 51 20 62 Mail: kontakt@christinepackness.dk Alle medlemmer får 10% på alle sessioner. Hypnose er et rigtig godt redskab til at afhjælpe smerte. Er du i tvivl om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til mig - det er gratis! Se mere på www.christinepackness.dk Kinesisk læge Billy Huang RAB godkendt har mere end 30 års erfaring i at behandlere migræne, piskesmæld, diskusprolaps og frossen skulder. Forundersøgelse er gratis. Er du medlem får du kr. 100,- i rabat til hver behandling. Klinik i KBH., Århus og Kolding. www.coclo-klinik.dk · Tlf. 22 32 34 56 KlinikBoel Ved sygeplejerske, massør, zoneterapeut og mindfulnesstræner Malene Boel. Trænger du til forkælelse og velvære. Jeg tilbyder: • Zoneterapi • Massage • NADA behandlinger Besøg min hjemmeside www.klinikboel.dk. Medlemsrabat: de første 5 NADA behand linger til halv pris.
Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk Kinesisk akupunktur hos aku-center.dk Godthåbsvej 179-181, Vanløse tlf. 23 60 01 92 (v. Grøndalsvej St.). Line Zhang giver kr. 50,- rabat Anne Mølgaard Akupunktur, øreakupunktur og posturologi. Galten/Skanderborg. RAB registreret akupunktør Anne Mølgaard. 50 % rabat på første behandling til foreningens medlemmer. Tlf. 60 22 05 19 Mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk Neurofeedback ved Ronn Rasmussen kan afhjælpe stress, depression, indlærings vanskeligheder og hovedpine. Bor i Ejby. www.neurofeedback-ronn.dk Tlf. 23238606. Medlemstilbud en QIK-test kr. 400,(normalpris 600,-) Gratis socialrådgiver og p sykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele. HUSK foreningen har en gratis bisidder i det Sønderjyske Kontakt Inge Stuckert på famstuckert@hotmail.com eller tlf. 22 83 46 31
Husk hvis I ændrer jeres tlf. nr., mailadr. eller flytter, så gå ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og ret på jeres side. I skal bruge jeres medlemsnr., som står bag på bladet og så den kode I har valgt.
Skriv testamente – og støt Migræne & Hovedpineforeningen... Arv kan hjælpe foreningen til at kunne støtte den vigtige forskning i migrænens gåde endnu mere. Andre aktiviteter ville også kunne blive til en realitet, vi ønsker mere viden om vores sygdom og større udbred else, men alt koster penge. Du kan gøre en forskel hvis du også betænker Migræne & Hovedpineforeningen i dit testamente. En arv fra dig stor eller lille, kan være med til at forbedre hovedpinepatienters fremtid.
10
Vi anbefaler
at du kontakter din advokat og laver et testamente sammen med vedkommende.
Eller kontakter
Advokat Muurholm på www.advokathuset-muurholm.dk - vi betaler 1/2 delen af udgifterne!
Kontaktpersoner Støttegrupper og selvhjælpsgrupper Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 29 27 38 51 skoviversen@youmail.dk
Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com
Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@hotmail.com
Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 25 29 38 45 troldfun@hotmail.com
Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk
Bente Lauridsen Parallelvej 4 6400 Sønderborg bml@bbsyd.dk
Winnie Gudmand Jensen Lundedammen 65 2605 Brøndby Tlf. 52 40 74 37 winniegudmand@gmail.com
Stig Løye Birkegården 102 3500 Værløse stigloye@gmail.com
Mary Sigurskjold Torvet 3D, 2.TV. 5700 Svendborg Tlf. 21 97 85 82 marysigurskjold@hotmail.com
Karin Eriksson Nordens Plads 4, 14s/12 2000 Frederiksberg Tlf. 60 71 86 28 karinerikson472@gmail.com
Solveig Madsen Humlehaven 68, 2500 Valby vaftesand@gmail.com
Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60
Poul Ellesøe Åparken 21 8500 Grenå
Ditte Sørensen Randers Tlf. 23 32 24 66 ditte_pigen1@hotmail.com
Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk
Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 42 34 23 60 ullagpedersen@gmail.com
Tlf. 57 61 48 43
Tlf. 31 41 38 27
Tlf. 86 32 27 32
Tlf. 30 87 18 51
Anna Storgaard Kærholtvej 9 9320 Hjallerup Tlf. 60 33 14 65 annloustorgaard@gmail.com
Studerende: Lærke Thybo Enghavevej 2, 2.TV 7500 Holstebro Tlf. 50 94 65 11 laerkethybo@hotmail.com
GAVER DER GAVNER Vi er § 8A godkendt hos SKAT hvilket vil sige at alle som sender min. kr. 200,- til os får skattefradrag. Dette gøres ved at I går ind på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening og opret jer under gavegivere med CPR nr. så bliver beløbet automatisk indberettet ved årsskiftet. Er der nogen der ikke har lyst til at oplyse CPR nr. kan beløbet indbetales på mobilepay 65571 husk at skrive gavebidrag. Pengene bruges bl.a. til forskning, psykologhjælp og foredrag. 11
Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals
9 GODE RÅD: Sådan får du et godt indeklima
Problemer med indeklimaet kan give mere hovedpine. Læs med, og få læge Anette Pagh Rosenthals råd til et godt indendørsmiljø. Journalist: Anna Franziska Stearinlys, høj luftfugtighed og mange mennesker samlet i et lille lokale kan bidrage til et dårligt indeklima og give hovedpine. Som hovedpineramt er det derfor ekstra vigtigt at prioritere et godt indendørsmiljø. Sådan fortæller Anette Pagh Rosenthal, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. ”Som hovedpineramt gælder det i særlig grad om at minimere yderligere risici for hovedpine, da du kan være mere følsom overfor udefrakommende hovedpine-triggere,” forklarer hun. Og ifølge afdelingslægen er der ganske mange ting, du selv kan gøre for at bekæmpe et dårligt indeklima. ”Den afbrænding, der fx sker, når du bruger stearinlys, brændeovn eller gaskomfur, afgiver kulilte til rummet. Den øgede koncentration af kulilte betyder, at du får en lavere koncentration af rigtig ilt til blodet, hvilket kan give hovedpine. Derfor er det fx en god ide at begrænse brugen af stearinlys og huske at lufte ud. Og naturligvis også undgå rygning, både aktivt og passivt,” uddyber hun. Ifølge afdelingslægen kan fugt i bygningen ligeledes være en medvirkende årsag til hovedpine. ”Er der eksempelvis fugt i loft og på vægge over længere tid, øges risikoen for skimmelsvamp, hvilket både kan give irriterede luftveje og hovedpine,” siger hun og tilføjer, at våde byggematerialer kan udskille stoffer, der giver dårligt indeklima. Af samme grund bør man sørge for, at holde luftfugtigheden indendørs lav, fordi fugtig luft danner kondensvand på fx vægge, hvilket ligeledes øger risiko for skimmelsvamp. Et andet problem med dårlig indendørsluft er, når mange mennesker er samlet i lokaler med dårlig udluftning. ”Sidder man fx en hel flok i et forholdsvist lille mødelokale, hvor der ikke bliver luftet ret meget ud, vil der komme en øget mængde af CO2 i luften – det kan give hovedpine, fordi for meget CO2 påvirker hjernens blodkar.”
Her får du Sundhedsstyrelsen og læge Anette Pagh Rosenthals gode råd til indeklima: 1. Luft ud flere gange dagligt med 5-10 minutters gennemtræk. På den måde får du udskiftet luften i lokalet, hvilket giver et bedre indendørsmiljø. 2. Brug emhætte i forbindelse med madlavning, og luft ud efter, du har kokkereret. Ved madlavning opstår der nemlig fugt i luften og røg fra forbrænding, hvilket kan give hovedpine. 3. Luk døren til badeværelset under og efter bad, og luft ud efter badning. På den måde reducerer du risikoen for forhøjet luftfugtighed. 4. Tør tøj udenfor eller anvend tørretumbler med aftræk til det fri eller en kondensationstørretumbler, så du på den måde ligeledes holder luftfugtigheden nede. 5. Sørg for, at rumtemperaturen indenfor ikke er lavere end 18 grader, og at den er ens i alle rum. En for lav rumtemperatur kan give fugt på væggene og dermed risiko for vækst af skimmelsvamp. 6. Gør rent en gang om ugen. Støv kan irritere luftvejene og give hovedpine, derfor er det en god ide med jævne mellemrum at støvsuge og tørre overflader af. Duftstoffer og parfume i rengøringsmidler kan ligeledes irritere dine luftveje og give hovedpine – brug derfor svanemærkede produkter. 7. Begræns brugen af stearinlys. Små afbrændinger i hjemmet øger som nævnt koncentration af kulilte, hvilket kan give hovedpine. 8. Kvit tobakken og undgå passiv rygning. Cigaretter kan give hovedpine, fordi røgen afgiver sodprodukter og kulilte, hvilket nedsætter niveauet af ilt i blodet. Lugten fra cigaretrøg kan ligeledes udløse en hovedpine. 9. Reparer vandskader hurtigst muligt, da en vandskade øger risikoen for skimmelsvamp.