Medlemsblad-04-2010

December ¡ 04-10

MigrĂŚne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migrĂŚne

www.hovedpineforeningen.dk

Formandens indlæg Med dette vort sidste medlemsblad for i år, vil vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Pas godt på jer selv i den søde juletid. Mange kan ikke tåle modnede sild, fed mad, alt hvad der er røget, gl. oste, søde sager og ikke mindst øl, snaps og vin kan udløse en vældig migræne som kan vare i mange dage. Så tænk over hvad i putter i munden.

Vi vil gerne sige undskyld til de 15 personer der mødte op til mødet med Dennis Kilden i Randers den 24. nov. I trodsede snevejret og mødte op, men foredragsholderen havde desværre glemt vores aftale. Det er første gang vi har været udsat for dette, og vi beklager meget.

Vi finder på et andet arrangement i det nye år.

I det nye år får vi en nye hjemmeside, som Stefan der er vores webmaster vil skrive lidt om, det glæder vi os meget til. Det skulle blive muligt at sende en mail til jer, når vi har arrangementer.

Ofte glemmer man det der står i bladet, når der måske er et par måneder til.

FOREDRAG

I Sønderborg vil vi i februar eller først i marts afholde et arrangement med neurolog Martin Kelkelund. Han kunne ikke sige datoen endnu, da han har meget travlt, men hold øje med vores www og det skulle nu også være muligt at modtage en mail om tidspunktet til denne tid.

Hvis nogen venter på bladet og det ikke kommer, er det måske fordi du har glemt at betale.

Connie rykker to gange og hvis ikke der sker noget bliver I slettet. Det koster mange penge og megen tid for os at rykke. Vi bruger også megen tid på at finde adr. på dem som flytter og som postvæsenet heller ikke kan finde.

HUSK at melde flytning til os og ligeledes hvis I ændrer mail adr. ellers har vi ikke en chance.

Hovedpinekalender til børn og voksne kan printes på www.hovedpineforeningen.dk.

Kærlig hilsen Hanne Johannsen Formand

Torsdag den 13. januar 2011 Kl. 19.00-21.00

Foredrag af Fysioterapeut Caspar Frausing om sin indgangsvinkel til hovedpine. Gratis adgang for alle. Det sker i Sundhedscenter Vanløse, Skalbakken 10, 2720 Vanløse.

HUSK For at logge ind på www.hovedpineforeningen.dk skal I indtaste jeres fulde navn (det står på bagsiden af bladet) og adgangskoden er jeres medlemsnr., det står også på bagsiden af bladet.

Er der noget I er i tvivl om, så send en mail til post@hovedpineforeningen.dk og vi vil hjælpe jer.

Husk vores medlemstilbud Gratis psykolog hjælp: Poul Røpker fra BrainCenter. Han træffes mandage i lige uger fra kl. 8.00-9.30 eller pr. mail. Vi har også en gratis socialrådgiver der hedder Anne-Marie Sølvsten.

Hun træffes hver torsdag fra 17.00-18.00 Telefonnr. og mailadresser finder du på på www.hovedpineforeningen.dk under medlemstilbud.

Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52, fax 74 42 76 52 Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk

Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer april 2011.

Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde 1. marts 2011, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.

2

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464 Beløb på 500,- og op til 6400,- er fradragsberettigede

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, Høruphav • 6470 Sydals Tlf. 74 41 55 53 efter kl. 18.00 post@hovedpineforeningen.dk Næstformand Karin Eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5.th.

2000 Frederiksberg • Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk Kasserer Connie Nielson Margretheparken 94 • 6400 Sønderborg c.nielson@stofanet.dk Tlf. 70 22 00 52 / 25 85 37 54 Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. th. Bolig nr. 260 2300 Kbh. S • Tlf. 32 57 29 60 Lone Jakobsen Matrosvænget 211 • 6710 Esbjerg V lone.jakobsen@esenet.dk Jette Dideriksen Hildursvej 1 • 8920 Randers NV dideriksen@privat.dk Tlf. 2585 1304 Line Thomsen Nimbusparken 13, 4. th., 2000 Frederiksberg linethomsen@hotmail.com Tlf. 3083 4819 Suppleanter Kirsten Dyrholm Holmevej 30 · 3400 Hillerød Tlf. 32 11 37 01/22 90 37 01 kirsten.dyrholm@gmail.com Litten Ringberg Normasvej 35 • 2000 Frederiksberg ringberg@lite.dk Thaus L. Jensen Egegade 16 3 th. • 2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com Revisor Rikke Sandberg Poulsen Nedervej 15 • 7140 Stouby Tlf. 40 73 54 67 · rsandbergp@hotmail.com Revisor suppleant Else Marie Sørensen Trollesøvej 8 · 5610 Assens Tlf. 64 74 17 11 • trollesoe@tdcadsl.dk

Referat af Karin Eriksson og Ole Nielsen Mødet på Glostrup Hospital 13.11 vedr. Kronisk hovedpine og karriere, kan det forenes.

Der deltog ca. 60 personer. Professor Rigmor Jensen fortalte om hovedpine, migræne og klyngehovedpine (hortons).

Hver femte sygedag er migræne: Konsekvenserne af migræne: Nedsat livskvalitet i højere grad end sukkersyge, hjertesygdomme og asta, øget medicinforbrug, fravalg af rejser og selskab, bekymring og angst for nye anfald, angst for opsigelse og kollegers tanker om en ved fravær.

Første foredragsholder var 5 dobb. Europamester i badminton Peter Gade: Hvordan opleves et migræneanfald når kampen skal vindes. Peter Gade havde sit sidste Hortonsanfald i 2008. Han vidste ikke hvad det var, da han under en turnering i udlandet fik 3 anfald. Han fik synsforstyrrelser, følelsesløs i ansigtet og hele højre side, kvalme og kastede op og kunne dårligt tale. Han blev indlagt i Kurlalumpur og Kina, de troede det var en blodprop eller en hjerneblødning.

Timer efter havde han det godt igen og gik ud og vandt sine kampe.

Han kontaktede Dansk Hovedpine Center da han kom hjem. Han havde også en slags migræne med aura. Han fik medicin som han altid har med sig, og kan tage i opløbet, men har næsten ingen anfald mere.

Næste foredragsholder var folketingsmedlem Chr. H. Hansen, som også lider meget af Hortons hovedpine og har mange anfald. Han var syg i lang tid, bankede hovedet i gulv og væg. Han gik længe uden at få hjælp, var bange for, ikke at blive taget alvorligt. Han mistede sit ægteskab, hus og arbejde før han fik sin behandling på Hovedpine Centret.

I folketinget har politikerne klubber, som vin osv, men Christian har lavet en hovedpine klub, hvor folk kan tale åbent om deres hovedpine.

Han får nu forebyggende medicin og Emigran ved beg. anfald + han altid har ilt ved hånden. Han løber også hvis han kan. Tidligere var der flest mænd, der fik Hortons hovedpine, men neurolog Rigmor Jensen fortalte, at der kommer flere og flere kvinder med Hortons hovedpine, også kaldet selvmordshovedpinen, fordi den er så kraftig.

Socialrådgiver Camilla Bejer-Nielsen fortalte lidt om den jungle der er med paragraffer og ansøgninger man skal igennem, når man bliver syg af migræne og måske vil søge førtidspension eller flexjob– det er meget svært. Ole Nielsen gik en tur og besøgte sengeafsnittet der har plads til 8, hvor han talte med en del indlagte patienter, som gav udtryk for at være godt tilfreds med behandlingen.

Kryds og tværs Den heldige vinder af foreningens kryds og tværs modtager 3 stk. julepynt fra Georg Jensen og 1 cd med afslapningsmusik Skal indsendes inden den 14. januar 2011.

Vinderen får direkte besked. Løsningen sendes til: Migræne & Hovedpineforeningen, Toftehøj 90, 6470 Sydals Navn: Adr.:

© OLE ESPERSEN · 2010

3

Nye retningslinjer for organisation og behandling af Hovedpinesygdomme og ansigtssmerter i Danmark Overlæge, dr.med. Lars Bendtsen og Professor, overlæge, dr.med. Rigmor Højland Jensen, Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital Dansk Hovedpine Selskab har netop udsendt nye retningslinjer for "Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter". Der er tale om en kraftig revideret og opdateret udgave af de første retningslinjer, som udkom i 1994. Ændringerne afspejler den kraftige udvikling, der har været inden for diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme gennem de sidste 2 årtier.

for behandling af de hyppigste former for hovedpine og ansigtssmerter.

Retningslinjerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Hovedpine Selskab i relation til de generelle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger ligger tæt op af de europæiske retningslinjer, der findes

Målgruppen for retningslinjerne er især læger og andet fagpersonale, der regelmæssigt møder patienter med hovedpine og ansigtssmerter, med fokus på almen praksis, yngre læger under uddannelse, neurologer i såvel

Formålet med det nye program er at etablere fælles retningslinjer for diagnose, organisering og behandling af de hyppigste primære hovedpinesygdomme som migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine, samt trigeminusneuralgi(ansigtssmerter) i Danmark.

praksis som på hospitalsafdelinger, tandlæger, samt beslutningstagere i den offentlige forvaltning.

Retningslinjerne er fremsendt til landets neurologiske afdelinger og praktiserende neurologer. Vi har desuden udarbejdet en folder med de vigtigste tabeller, samt henvisning til vores hjemmeside, som bliver sendt ud til alle praktiserende læger. Vi håber dermed at programmet vil skabe opmærksomhed om hovedpinesygdomme og være til gavn for alle læger og deres patienter i Danmark.

Ny behandling til akutte Horton-anfald Af Rigmor Højland Jensen, professor, overlæge, dr.med, Dansk Hovedpinecenter, Glostrup En helt ny type anfaldsbehandling skal nu afprøves på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup.

Det drejer sig om et nyt behandlingsforsøg, hvor en lille elektrode på størrelse med en lillefingernegl skal indopereres i kinden på patienter med kronisk klyngehovedpine. Man har igennem årtier haft en teori om at et lille nervebundt (på latin kaldet et ganglie), der ligger dybt inde i kindbenet har en betydning ved klyngehovedpine og at man ved at påvirke det udefra kan mindske anfaldene. Man har forsøgt at indsprøjte forskellige lokalbedøvende stoffer ind i dette nervebundt, men behandlingen har kun været afprøvet på meget svært ramte patienter der havde prøvet alle andre former for behandling. Ved indoperation af en fast

4

elektrode, der kan påvirkes ved det enkelte anfald formoder man derimod en mere sikker og stabil behandling.

Ved start på anfald skal elektroden aktiveres via en ekstern stimulator, et element, der ligner en stor mobiltelefon som man kan have med sig overalt. Elementet holdes op til kinden og tændes når anfaldet starter, og man håber dermed at anfaldet kan afbrydes eller mildnes. I stimulatoren er der også indbygget en elektronisk dagbog, som tændes ved anfaldstart og hvor anfaldets styrke og stimulationens varighed registreres.

Man kan mærke strømmen som en snurren i kinden, men det er ufarligt og gør ikke ondt

ligesom der ikke forventes andre former for ubehag eller bivirkninger.

Det nye behandlingssystem skal indopereres og testes på 10 patienter med kronisk klyngehovedpine fra Dansk Hovedpinecenter.

Forsøget skal løbe i mindst ½ år før man kan afgøre om der er en afgørende effekt. Undersøgelsen skal også foregå på andre europæiske hovedpinecentre, så resultaterne fra alle patienter kan lægges sammen og analyseres.

Først herefter kan man afgøre om det er en sikker og effektiv behandling, der kan anbefales til andre patienter med klyngehovedpine.

Se nærmere oplysninger på www.danishheadachecenter.dk

Foden kan være årsagen..

Af Caspar Frausing Fysioterapeut P.Ba., McKenzie terapeut, kurser i Osteopati, Cert. AcuNova behandler, aut. Acupunture Balance Method.

78 % af den danske befolkning døjer med hovedpine i mindre grad, og hele 16% lider af kronisk hovedpine eller migræne. De fleste bruger smertestillende medicin, som hjælper når hovedpinen er værst. Men den form for behandling er kun symptombehandling, og man bliver aldrig rask, fordi smerten blot bedøves lejlighedsvist.

Behandlingen til et godt liv uden hovedpine findes derimod ofte et helt andet sted på kroppen.

Som fysioterapeut ser jeg hovedpinen som symptom på, at der er et problem et andet sted i kroppen. Problemet sidder således ikke i hovedet, men udspringer af en svaghed et helt andet sted. Det store spørgsmål er selvfølgelig; hvor sidder det reelle problem?

Eksempler på problemer der kan udløse kronisk hovedpine er; mangel på mobilitet i led, som kan være et resultat af forkerte arbejdsstillinger eller tidligere ubehandlede skader, stramme muskler efter stressede perioder eller forkert brug af muskulaturen samt svage muskler andre steder i kroppen.

Jo færre piller, des bedre Min grundtanke er: jo færre piller des bedre. Den indstilling deler jeg med garanti med mange læsere af dette blad. Når det så er sagt, så kan det for nogle mennesker være nødvendigt at supplere en behandling af den reelle årsag til hovedpine med smertestillende medicin i en periode, for at få hverdagen til at hænge sammen. Behandling af hovedpine med fysioterapi og akupunktur er desværre en ret

overset mulighed, som kan hjælpe langt flere mennesker med tilbagevendende hovedpine eller migræne. Min erfaring med mange hovedpinepatienter er, at hovedpinen reelt er sekundær. Det viser sig derfor ofte i undersøgelsen, at patienterne reelt har problemer med fødderne, ryggen og nakken. Årsagen er, at hvis alle led i kroppen ikke har fuld og fri bevægelighed, vil andre led og muskler blive påvirket.

En immobil fod med svag muskulatur kan derfor skabe en svaghed i lænderyggen som påvirker nakken og dermed hovedet.

8000 skridt dagligt Mit store fokusområde er derfor foden. Hver dag tager vi i gennemsnit ca. 8000 skridt og det er en stor belastning for foden. Hælen er designet til at tage det største tryk der kommer, når vi lander, mellemfoden dirigerer trykket videre hen mod storetåen, der virker som sidste led i kæden for fodafviklingen. Hvis mellemfoden ikke laver sit arbejde korrekt, sætter det gang i den kæde af spændte muskler og dysfunktionelle led.

Hos mange af de patienter jeg har kureret for hovedpine, har årsagen været større eller mindre problemer i foden, der har forstyrret bevægelighed længere oppe og dermed fastholdt et symptom meget længe. Den første undersøgelse af patienten er afgørende for en god behandling. Som behandler er det vigtigt at få alt af vide hvad der har været af fysiske problemer gennem tiden. Symptomer kan vise sig mange år efter eksempelvis en brækket ankel eller et fald på cyklen.

Døjer du med hovedpine? Vær hurtig, og få en gratis konsultation!

I samarbejde med Hovedpine- og Migræneforeningen tilbydes de første 5 hovedpinepatienter, som henvender sig til mig, en gratis konsultation. Skriv dit navn og tlf.nr. til caspar@casparf.dk, så deltager du i konkurrencen.

Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan frem til slutningen af 2011 få 15% rabat på alle behandlinger.

Information vedrørende behandling af Medicinoverforbrugshovedpine på Dansk Hovedpinecenter På Dansk Hovedpinecenter tilbyder vi i øjeblikket 3 forskellige typer behandling af medicinoverforbrugshovedpine. Der er 2 ambulante forløb, enten en hovedpineskole, som er et kursusforløb der løber over flere måneder eller en individuel behandlingsplan, som tilpasses den enkelte patient.

For de patienter, der har et stort eller langvarigt overforbrug af stærk hovedpinemedicin, andre sygdomme eller ikke har mulighed for ambulant forløb af geografiske eller andre årsager, tilbyder vi et behandlingsforløb på 14 dage under indlæggelse (se beskrivelse på www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/ Dansk_Hovedpinecenter/Praktisk+information/ Indlæggelse.htm ) Når indlæggelsesdatoen er fastlagt indkaldes der til et orienteringsmøde for patienten og dennes pårørende 3-4 uger forinden. Her bliver hele forløbet gennemgået i detaljer og man

møder de andre patienter, der skal indlægges. Ligeledes udlevers skriftlig information.

Vi ønsker dermed at forberede patienterne og deres familier bedst muligt inden indlæggelsen, og der er mulighed for at stille spørgsmål til personalet.

Under indlæggelsen stopper de fleste patienter brat med deres smertestillende medicin og der tilbydes nødmedicin efter behov. Der kan dog opleves forskelle i den givne behandling og medicinering, da behandlingen så vidt muligt søges tilpasset til den enkelte patient. Ligeledes er der tilbud om samtale med psykiater, samt gruppebehandling med psykolog og fysioterapeut under indlæggelsen.

Det vanlige behandlingsforløb er planlagt til at vare i 14 dage, men der kan optræde forskellige forhold som komplikationer, stort medicinforbrug eller andre sygdomme, der betinger en forlænget indlæggelse.

Ved udskrivelsen medgives alle patienter en skriftlig mødeplan og der informeres igen om det videre forløb. Ligeledes opfordrer vi til en mundtlig eller skriftlig evaluering af forløbet, således at personalet kan lære af erfaringerne og at behandlingen kan optimeres yderligere.

Vi tilstræber altid at afstemme forventningerne realistisk til indlæggelsesforløbet og til efterbehandlingen. Hovedpine kan desværre ikke helbredes endnu, men langt de fleste af vore patienter får det meget bedre med færre og mildere hovedpineanfald efter et afgiftningsforløb. Vi oplever dog også meget store, individuelle forskelle på patienterne, på deres sygdomsforløb og medicinforbrug, så det er en konstant udfordring at afstemme forventninger og behandlingsforløb. En vedvarende dialog før, under og efter indlæggelsen er dog vigtig for alle parter.

Glostrup den 14.12.2010/Rigmor Højland Jensen

5

REM søvn spiller en rolle ved kronisk migræne ScienceDaily (23. juni 2010) – Det rapporteres fra det amerikanske Hovedpine Selskabs årlige videnskabelige møde i Los Angeles, at søvnmangel fører til ændringer i niveauerne af vigtige proteiner, der fremmer begivenheder involveret i den underliggende patologi af migræne. Paul L. Dunham, Ph.D. og hans team på Missouri State University's Center for Biomedicinsk & Life Sciences har forsøgt at forstå nogle mekanismer, såsom søvnforstyrrelser og hvorledes de øger risikoen for migræne og kan endda udløse migræne.

"Tidligere kliniske data understøtter en sammenhæng mellem søvnkvalitet og migræne," sagde Dr. Durham, "så vi brugte en etableret model af søvnmangel til at måle indholdet af proteiner, der kan sænke aktivering og tærsklen af perifere og centrale nerver som er involveret i smertetransmission under migræne.

Vi fandt, at REM søvn skyldes øget udtryk af proteinerne p38, PKA, og P2X3, som er kendt for at spille en vigtig rolle som initiativtager og opretholdelse af kroniske smerter. " "Vi ved kun lidt om de biologiske mekanismer, der ligger til grund for, hvordan visse faktorer udløse et migræneanfald," sagde David Dodick, MD, formand for AHS Story Kilde: Ovenstående historie er genoptrykt (med redaktionelle tilpasninger af Science Daily personale) fra materialer, der leveres af American Hovedpine Selskab , via EurekAlert! , en tjenesteydelse af AAAS. Negative barndomsoplevelser forbundet med hyppighed af hovedpine hos voksne ScienceDaily (23. juni 2010) - Børn, som oplever mishandling, såsom følelsesmæssige, fysiske og seksuelle overgreb er mere tilbøjelige til at opleve hyppig hovedpine, herunder kronisk migræne, som voksne, siger forskere på det amerikanske Hovedpine Selskabs årlige videnskabelige møde i Los Angeles.

Ved hjælp af data fra en undersøgelse om negative barndomsoplevelser fra 17.337 voksne medlemmer af Kaiser Health Plan i San Diego, har Gretchen E. Tietjen, MD, fra University of Toledo College of Medicine, og hendes team fundet, at antallet af episoder viste et gradueret forhold til sandsynligheden for at opleve hyppig hovedpine. Hendes undersøgelse blev støttet af Centers for Disease Control og Forebyggelse. "Vi kiggede på otte typer episoder - følelsesmæssige, fysiske eller seksuelle overgreb, oplevelse af vold i hjemmet, opvokset med psykisk sygdom i hjemmet, i tilfælde hvor husstandsmedlemmer var indespærret eller misbruger narkotika, og oplevelse af forældrenes separation eller skilsmisse." sagde Dr. Tietjen.

"Hver episode øger risikoen for hyppig hovedpine, og jo flere desto større risiko for hyppig hovedpine. Dette antyder, at sådanne episoder kan bidrage til udvikling og hyppigheden af svær hovedpine senere i livet".

"Tidligere undersøgelser har knyttet mishandling i barndommen til hyppig hovedpine og migræne," sagde David Dodick, MD, formand for AHS. "Det biologiske fundament for dette forhold bør være et mål for fremtidig forskning og klinikere bør være opmærksomme på og vurdere for dette vigtige forhold" Stigmatiseringen af migræne er betydeStory Kilde: Ovenstående historie er genoptrykt (med redaktionelle tilpasninger af Science Daily personale) fra materialer, der leveres af American Hovedpine Selskab , via EurekAlert! , en tjenesteydelse af AAAS. ligt værre for dem med kronisk migræne ScienceDaily (23. juni 2010) - Forskere undersøger for første gang hvordan personer med migræne oplever stigmatiserende effekt af deres sygdom. Undersøgelsen viser, at personer med kronisk migræne oplever værre stigmatisering end personer med episodisk migræne og mere end dem med andre neurologiske sygdomme, herunder slagtilfælde, epilepsi og MS.

Den forskning, blev præsenteret på Amerikansk Hovedpine Selskabs årlige videnskabelige møde i Los Angeles, og blev gennemført i Jefferson Hovedpine Clinic ved Thomas Jefferson University Hospital i Philadelphia ved Jung E. Park, MD og hendes team.

"Mange sygdomme som HIV, mental sygdom, og kræft kan være meget stigmatiserende, hvilket resulterer i depression, angst, nedsat livskvalitet, og afbrydelse af sociale relationer," sagde Dr. Park. "Vores mål var at forstå, hvordan stigmatisering er ved migræne."

Holdet undersøgte 123 ambulante patienter med kronisk migræne (CM) og 123 med episodisk migræne (EM) i alderen fra 18 til 65 ved hjælp af Stigma Scale for Kronisk Sygdom (SSCI), et nyligt udviklet 24-punkt instrument, der giver mulighed for kvantitativ vurdering af stigmatisering i personer med neurologiske lidelser og sammenligninger på tværs af sygdomme, Migræne Disability Scale (MIDAS) og SF-12, en måling af livskvalitet.

"SSCI var markant anderledes i EM vs CM (41,6 ± 14,84 vs 54,05 ± 20,15 (p <0,001)," bemærkede Dr. Park, "mens patienter med kroniske neurologiske sygdomme; slagtilfælde, epilepsi, dissemineret sklerose, Alzheimers, ALS og Parkinson's sygdom havde en gennemsnitlig score på 42,7 ± 19,7. ”I migræne er stigmatisering korreleret med handicap målt ved MIDAS, og negativt med den fysiske og psykiske komponenter af livskvalitet, målt ved SF-12, selv om korrelationer ikke var stærk. "Vi var overraskede ikke blot af graden af stigmatisering som opleves af personer med migræne, men også af, hvor lidt vi kunne forklare ved invaliditet og livskvalitet.

"Det er ligeså vigtigt at forstå virkningen af migræne i forhold til patienters livskvalitet, som det er at forstå dets medicinske og fysiologiske virkning," siger David Dodick, læge og formand for AHS. "Vores håb er, at arbejde som dette i sidste ende støtte udviklingen af det offentlige sundhedsvæsens strategier til bekæmpelse af stigmatisering virkningerne af migræne."

Dr. Park er enig, og håber, at ved at forstå, hvad der driver den stigmatiserende effekt, og måske hvad der beskytter visse personer fra at føle sig stigmatiseret, kan forbedre livet for personer med migræne. Vi skal i sidste ende forstå stigmatisering ikke blot fra patientens perspektiv, men også holdningen hos de familier, arbejdsgivere og bekendte, der stigmatiserer personer med migræne, og for at udtænke mere effektive strategier inden for folkesundhed.

Story Kilde: Ovenstående historie er genoptrykt (med redaktionelle tilpasninger af Science Daily personale) fra materialer, der leveres af American Hovedpine Selskab , via EurekAlert! , en tjenesteydelse af AAAS. Alkoholforbrug og rygning er associeret med hovedpine i blandt teenagere ScienceDaily (9. juni 2010) - En gruppe af tyske forskere rapporterede, at alkoholforbrug og cigaretrygning er forbundet med øget migræne og spændingshovedpine blandt teenagere. Kaffe, alkohol og fysisk inaktivitet var forbundet specifikt med migræne.

Resultaterne af denne undersøgelse viser de forskellige typer af hovedpine i en yngre befolkningsgruppe.

Tidligere undersøgelser har vist, at hovedpine er en af de hyppigst rapporterede gener hos unge. Risikofaktorer, såsom alkohol, rygning og kaffedrikning, som har været forbundet med hovedpine hos voksne, er ikke blevet fuldt udforsket i en ung befolkning.

Astrid Milde-Busch, Ph.D. og kolleger på Ludwig-Maximilians-Universität i München, Tyskland opfordrede 1.260 studerende i alderen 14-20 til at deltage i undersøgelsen.

De studerende blev bedt om at udfylde et spørgeskema om hovedpine og tilhørende livsstilsfaktorer.

De blev spurgt: »Har du har hovedpine i løbet af de seneste syv dage / tre måneder / seks måneder?" og blev klassificeret som hovedpinepatienter, hvis reaktion var positiv. Endvidere blev migræne og TTH differentieret ved spørgsmål om hovedpine kendetegn og symptomer. Spørgeskemaet handlede også om kost og livsstil (f. eks. »Spiser du dagligt morgenmad, før du går i skole?", "Hvor meget øl, vin og cocktails du normalt drikker?", "Hvor meget kaffe du normalt drikker? '; »Er du ryger?”.

Forskningsresultater viser at 83,1% af de studerende rapporterede hovedpine mindst én gang i løbet af de foregående seks måneder mens 10,2% rapportering migræne; 48,7% TTH, og 19,8% har kombineret migræne plus TTH. 28,4% af de studerende fik aldrig morgenmad, Forskerne fandt, at 22,3% af de studerende drak mindre end 1 liter af ikke-alkoholiske drikkevarer om dagen. Alkoholforbrug var udbredt blandt de studerende i undersøgelsen med henholdsvis 38,5%, 18,6%, og 25,3% der drak øl, vin og cocktails mindst en gang om ugen. Resultater viste også at 73,3% af deltagerne aldrig ryger og 43,4% studerende drikker ikke kaffe.

Forfatterne fandt, at en høj indtagelse af alkoholiske drikke og kaffe, rygning og manglende

fysisk aktivitet signifikant var associeret med migræne plus TTH episoder.

Der var en signifikant sammenhæng med kaffedrikning og fysisk inaktivitet med migræne.

"Vores undersøgelse bekræfter at unge med nogen form for hovedpine kan drage nytte af regelmæssig fysisk aktivitet og lavt forbrug af alkoholholdige drikkevarer," kommenterede Dr. Milde-Busch. "Et lavt kaffeforbruget bør også foreslået." Det at springe måltider over eller utilstrækkelig væskeindtag var ikke forbundet med nogen form for hovedpine i undersøgelsen.

Story Kilde: Ovenstående historie er genoptrykt (med redaktionelle tilpasninger af Science Daily personale) fra materialer, der leveres af Wiley-Blackwell , via EurekAlert! , en tjenesteydelse af AAAS. Tidende Reference: 1. Astrid Milde-Busch, Astrid Blaschek, Ingo Borggräfe, Florian Heinen, Andreas Straube, og Rüdiger von Kries. Sammenslutninger af kost og livsstil med Hovedpine i High-School Studerende. Hovedpine, 7 juni 2010 DOI: 10.1111/j.1526-4610.2010 0,01706. x

Ny hjemmeside i starten af det nye år I starten af det nye år lancerer vi en ny hjemmeside, der ud over et opdateret udseende, også rummer en række nye funktioner for vores medlemmer, heriblandt et opdateret debatforum.

Alle vore medlemmer vil få tilsendt en e-mail, når den nye side er klar. Der vil ske et par ændringer i den måde du logger ind på siden, men det vil alt sammen være beskrevet i e-mail, samt på den nye side.

Vi glæder os til at præsentere den nye side og de nye funktioner for jer. Såfremt du har spørgsmål, ønsker eller kommentarer til den nye side, er du altid velkommen til at skrive en mail til webmaster@hovedpineforeningen.dk.

7

Botox kan Lindre eller helt fjerne hovedpine Af Torben Bagge I BT 29.10.2010 kunne man læse en artikel hvor Botox kunne lindre eller helt fjerne hovedpine og astma, viser forsøg. Botox er nu godkendt som migrænebehandling i både England og USA. I samme artikel kunne man også læse om en dame i DK, der havde fået sin migræne væk med Botox. Sygdommen var så slem, at hun skulle på pension. Men en Botoxbehandling reddede hende. Hun får nu Botox ca. en gang om året – for en sikkerheds skyld.

Jesper Nygart som driver et privathospital i København oplyser, at han har gode erfaringer med Botox Han oplyser, at han har behandlet 200 patienter for især spændingshovedpine og omkring 90 % er blevet symtomfri. Behandlingen skal dog ofte gentages med tre-fire måneders mellemrum.

V i har knap så gode resultater med migræne, hvor succes-raten ligger omkring 50%. Nogle af mine patienter har været tvunget til at opgive karriere på grund af de hyppige smerter, så de er meget begejstret for den nye behandlingsmulighed.

Lægen har bedst erfaring med at sprøjte Botox ind i pande, tindinger eller tyggemuskler, men i en række tilfælde også i nakken. Nakke udløst migræne og hovedpine er stærkt udbredt. En smertefuld nakke sender en øget strøm af signaler til hjernen og skaber hovedpine. Botox blokerer nerveimpulserne og lammer musklerne. Bivirkninger optræder heldigvis sjældne En amerikansk-canadisk undersøgelse har vist, at Botox effektivt kan bekæmpe hovedpine og migræne. Et år med Botox behandling har medført en halvering i antallet af anfald hos 70% af patienterne med kronisk migræne.

Knut Hagen, norsk hovedpineforsker mener, at der endnu kun er påvist sikker effekt hos personer med kronisk migræne. Den kroniske form findes kun i begrænset omfang. De fleste har midlertidige anfald.

HVAD ER BOTOX ?

Botulinum-toksin, som er det virksomme stof i det kendte lægemiddel Botox, er en af de stærkeste naturlige gifte, som findes.

BARE TO-TRE MIKROGRAM regnes for en dødelig dosis. 12 kilo skal være nok til at aflive det meste af jordens befolkning.

GIFTEN PRODUCERES AF bakterien clostridium botulinum, der findes naturligt i bl.a jord. Forgiftningen som kaldes botulisme eller “pølseforgiftning” kan forekomme i forbindelse med indtagelse af konserveret mad, hvor der er brugt for lidt salt og eddike.

DEN STÆRKE GIFT er oprindelig blevet fremstillet og lagret som et kemisk våben.

Ja, det er stærke sager vi læser om, utroligt at det kan hjælpe, og at det i små doser efter sigende er uskadeligt for mennesker når man tænker på, at mange får det sprøjtet ind tre til fire gange om året. Men vi må jo ikke glemme, at for dem der får rigtig meget medicin, er det måske mindst lige så skadeligt. Og hvad gør man ikke, når man er på afgrundens rand og intet hjælper.

Hanne Johannsen

BOTOX behandling af migræne...

Stoffet Botox indeholder nervegiften botolinumtoksin, som dannes af en bakterie. Botolinumtoksin forårsager muskellammelser, som det f.eks. kan ses ved sygdommen pølseforgiftning. Man har i mange år benyttet botolinumtoksin til at behandle øget aktivitet i muskler (muskelspasmer) bl.a. hos patienter, der lider af såkaldt torticollis eller har haft en blodprop i hjernen. Stoffet har desuden, specielt i USA, i mange år været brugt mod rynker.

Virkningsvarigheden er mellem 2 uger og 3 måneder. Der skal mindst gå 12 uger mellem behandlingerne. Der er blevet foretaget mange videnskabelige undersøgelser af ef-

fekten af botolinumtoksin ved migræne. De fleste af disse studier har ikke kunnet påvise nogen effekt, mens 2 amerikanske studier for nyligt har påvist en begrænset effekt hos nogle patienter med kronisk migræne. Ved kronisk migræne har man hovedpine mere end 14 dage per måned, hvoraf mindst 8 dage er migræne. Man må desuden ikke have et overforbrug af smertestillende medicin eller migrænemedicin.

I Dansk Hovedpine Center har vi anvendt behandlingen i særlige tilfælde, hvor alle de gængse former for behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Vi finder dog stadig, at det videnskabelige grundlag for at anbefale denne behandling generelt er spinkelt. Vi ser frem til at nye studier kan be- eller afkræfte de amerikanske resultater, og at man kan lære at udvælge de patienter, der måske kan have glæde af denne utraditionelle behandlingstype.

Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med.

Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Ndr. Ringvej 2600 Glostrup

Få rabat gennem Migræne og Hovedpineforeningen Rabat på indgangen til Tivoli Friheden A/S Århus gælder 2011: Entre børn kr. 35,- normalpris kr. 55,Entre voksne kr. 55,- normalpris kr. 75,Oplys I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen. Aftalen lavet med Per Rønn Christensen. Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): Københavns Yoga: Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga.dk tlf. 70 22 85 50 Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke: giver 15% til foreningens medlemmer. Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching.

8

FoviJa Synstræning, København: Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 2212 0570 Julie Lynge, København: Bindevævsmassage i hovedregionen vil give 15% rabat. Se mere på www.julielynge.dk tlf 26 45 54 10 Poul Røpke, Sjælland: Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 20 66 02 18 eller på mail: info@stopmigraenen.dk Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan frem til slutningen af 2011 få 15 % rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk

Læserbreve Min indlæggelse på Hovedpineklinikken i Glostrup.

Efter at have været indlagt på Glostrup Hospitals Hovedpineafdeling i en måned, har jeg fået lyst til, at give min mening til kende, overfor bl.a. kommende patienter derinde. De skal vide hvad de går ind til, for det er ikke helt det samme, som man får oplyst til informationsmødet.

Jeg blev inden indlæggelsen indkaldt til informationsmøde, men da de ”normale” ophold løber over 13 dage, blev jeg nødt til at kontakte Hovedpinecenteret, for at høre om mit ophold der var sat til en måned. Jeg fik en grundig forklaring om, at de ved indlæggelsen ville tage alt medicin fra mig, og nedtrappe mig med metadon, dette skulle mindske mine abstinenser. Men jeg fik intet først efter ca. 3 uger fik jeg Nozinan.

Jeg ville få det meget bedre efter afgiftningen, ja jeg kunne blive helt rask...Det indstillede jeg mig mentalt på, og blev derfor temmelig forvirret og ked af det, da lægen der skulle indlægge mig, startede med at ”hive sig selv i håret”, og fortælle mig, at han ikke anede, hvad han skulle stille op med mig, (læs: mit medicinforbrug). Jeg fik mit overforbrug af diverse mediciner (min.

480 mg Contalgin Uno om dagen, triptaner hver dag, Panodil Retard x 8 om dagen), da jeg har kroniske smerter i mine led, og overforbruget er bygget op over de sidste ca. 15 år, men uanset hvor mange gange jeg gjorde opmærksom på det, blev det ikke taget alvorligt. Jeg skulle jo bare trappes ud, så jeg kunne få det bedre…

Jeg havde en stærk forventning om, at der ville være personale fra Hovedpinecentret, da det jo var dem der kendte mig, og havde henvist mig… Jeg så én sygeplejerske som jeg kendte (til en stuegang, der tog ca. 5 min.), på den måned jeg var indlagt. Hvorfor har de ikke et samarbejde kørende? Til informationsmødet fortalte de, at de kom på afdelingen hver dag, dette var bestemt ikke tilfældet. Der kom dog en læge fra Hovedpine Centret på stuegang tre gange om ugen.

Personalet på afdelingen var i det store hele søde og rare, men efter min mening, er det kun et par stykker af dem, der ved noget som helst om hovedpine og migræne. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg hørte svaret: ”Jeg ved ikke noget om hovedpine, du må spørge ”den” næste gang vedkommende er på vagt.”

Dette er bestemt ikke tilfredsstillende, hverken for personalet eller patienterne. Desuden er der et par ”harper” imellem, som absolut ikke skulle have været ansat som ”plejepersonale”.

Det er almindeligt kendt hvem det er, men da jeg gjorde opmærksom på det, svarede de ” hun er god til at undskylde, når hun er gået for langt. Godt at du kan sige fra”.

Under indlæggelsen følger man et bestemt skema, med psykiater, psykologgruppe, oplæring ved fysioterapeut og bl.a. stavgang. Alt sammen vældig godt, hvis man er i stand til at deltage, altså, hvis man ikke fejler ”andet” end hovedpine/migræne. Hvis man har specielle behov, eks. Individuel fysioterapi, skal man være meget stædig, for bare at risikere at få det igennem, som de sagde til mig: ”nu har du jo vist noget ekstra, så kan vi klare det, men ellers giver vi ikke individuel fysioterapi”. Det fysioterapi jeg fik, var endnu en sludder om hvilke øvelser jeg kunne lave, og ikke som mit behov var, at ”sætte mine led på plads”. Desuden ville det være en fremragende idé, hvis personalet deltog i et helt forløb, så de ved hvad patienterne gennemgår.

Som det er nu, har ingen fra afdelingen deltaget...Og derfor aner de ikke hvad de skal svare, på eventuelle spørgsmål.

Det ekstra jeg havde vist var, at jeg holdt stædigt fast i, at jeg skulle trappes ud af min medicin, og at det skulle nås, inden jeg blev udskrevet, dette fordi jeg var skrækslagen for, at de ville udskrive mig, inden jeg var færdig med udtrapningen. Når jeg syntes det gik for langsomt, bad jeg dem sætte ”farten” lidt op.

Desværre, havde absolut ingen fortalt mig om alle de abstinenser jeg fik, og heller ikke, hvad de ville gøre for at afhjælpe dem?? Når man er abstinent, kan man nemt blive ”overfølsom” og få svært ved at sove. Der sker mange ting i ens krop, man ikke er vant til, og det ville være rart, hvis personalet tog sig lidt tid til at tale med én, i stedet for at sidde bag en lukket dør på kontoret...Specielt aften- og nattevagterne kan blive bedre. Jeg har endda overværet, at en patient blev bedt om at gå i seng, for nu skulle der være ro...! Hvorefter sygeplejersken satte sig ind og så film på kontoret... Det er bare ikke godt nok. Men hvor ”klager” man henne, afdelingssygeplejersken aner jeg ikke hvem er, jeg har aldrig set hende. Og hvis man brokker sig, risikerer man ”en kold skulder” af en del af personalet, så man bliver ”forsigtig”, og følger de uskrevne regler.

Jeg gjorde alt, hvad de bad mig om, og mere til. Jeg føler, at jeg selv stod for min egen afgiftning. Dette har krævet utrolig mange kræfter at fastholde, kræfter, som jeg skulle have brugt på at pleje mig selv og min krop, under et stressende forløb!! Jeg deltog i et interview i Politikken, da de vandt en pris for deres forskning, og som den første patient nogensinde (det sagde personalet), deltog jeg på lægernes morgenkongres, hvor jeg fortalte om mit forløb, og mit massive overforbrug af medicin. Dette gjorde jeg udelukkende, for at gøre opmærksom på,

at mange af deres patienter, lider af andre sygdomme end hovedpine/migræne, og derfor bør de have mere fokus på det. Dette er der overhovedet ikke fokus på derinde, og hvis man skal have succes med behandlingen af hovedpine/migræne, mener jeg absolut også, at man skal tage de eventuelle andre sygdomme med i behandlingen.

Nu sidder jeg så i efterbehandlingen, (6 uger med medicin max 2 gange om ugen mod migræne), og kan ikke få min hverdag til at fungere.

Fordi jeg har erkendt, at min hjerne tænker på at få nogle piller, så jeg kan få det bedre... Har man besluttet, at jeg ikke skal have noget for mine smerter overhovedet... Prøv lige at finde én smertepatient, der ikke tænker på at blive smertedækket? Det eneste Hovedpineklinikken tilbyder, er én telefonopringning efter ca. en uge hjemme, og en læge- og sygeplejerskesamtale efter én måned, hvor vi skal tale forebyggende medicin mod hovedpine/migræne. Ikke meget, når man lige har været igennem sådan et barskt forløb, og bliver udskrevet med abstinenser...

Det skal dog tilføjes, at de har udskrevet medicin, der skal tage abstinenserne, om det virker, er en anden sag?

Spændingshovedpinen er der desværre stadig, konstant. Dog er der lidt færre migræneanfald.

Dette må jeg desværre nok lære at leve med, sammen med smerterne. Efter min mening, er det efter indlæggelsen, at den store kamp skal kæmpes, for ikke at tage medicin igen, og at lære at leve med det! Det er svært, når man stadig har kroniske smerter, og hovedpinen/ migrænen stadig er der.

Mit ophold i Glostrup har været en blandet fornøjelse. Jeg kom af med mit overforbrug, for jeg får jo intet medicin mere, men jeg ser det, som min egen store indsats, der har gjort det muligt. Hvad nu hvis jeg ikke havde været så stærk?? Hvad gør de svagere patienter? Lades i stikken, og får bygget et overforbrug op igen?

Den største fordel ved indlæggelsen var, at man ikke skal spekulere på vasketøj, madlavning og andre hjemlige sysler. Til gengæld har man konstant dårlig samvittighed over for familien over, at man er væk hjemmefra i så lang tid! Det er en meget svær kamp, den sværeste jeg har kæmpet i mange år, og den er bestemt ikke slut, bare fordi jeg er kommet hjem.

Med venlig hilsen Mette - Tlf. 2967 6115

9

Læserbreve Kære Mette Du er jo en af de rigtige svære tilfælde og har haft et meget højt medicinforbrug igennem næsten 15 år. Det må være ganske forfærdeligt at skulle afgiftes, jeg forstår godt du har haft det meget svært og stadig kæmper.

Det kan man jo ikke sådan komme over på 1 måned. Men det er super flot at du har været

stærk nok til at gennemføre forløbet, det glæder mig. Håber nu du får det bedre fremover, da du jo nu er på den rigtige vej og skal følge en kontrol på Hovedpine Centret.

Min datter på nu 15 år led over en længere periode af hovedpine og kvalme (med opkastninger). Hovedpinen sad ligesom bagved øjet /øjnene og trykkede voldsomt. Anfaldene kom med cirka 3 til 6 ugers mellemrum. Startede næsten altid tidligt om morgenen og var først ovre ved eftermiddagstid.

for nedrullede gardiner med en spand foran sig. Nu har hun klaret det, de to gange hun har mærket starten på anfaldet, ved hurtigt at tage en stikpille Imigran 25 mg og kunne blive i skolen.

Hun holdt pause i nogle uger med sin høfebertablet (i hendes tilfælde cetirizin) og så kom der et af de gamle slags anfald. SÅ HURRA FOR AT JEG LÆSTE DETTE RÅD. Håber at andre kan få glæde af det. Mange venlige hilsener fra en taknemmelig mor.

Læste i jeres blad at nogen havde haft gavn af, at tage en almindelig høfebertablet (antihistamin) hver aften inden sengetid. Vi tænkte at det da var værd at prøve. OG DET VAR DET. Hun har ikke haft egentlige anfald i flere måneder nu. Tidligere når hun fik flimren for øjene, så var det bare hjem fra skole og i seng

Dine klager over indlæggelsen er sendt videre og jeg håber de rette vedkommende må få en reprimande. En enkelt kan jo hurtig

ødelægge helhedsindtrykket og det er jo en skam, for det lyder jo til, at der ellers er mange tilbud til de indlagte.

Glædelig jul til dig og din familie og et godt og helbredende nytår ønsker jeg for dig.

Kærlig hilsen Hanne

Kære Susanne Hvor er det dejligt at høre det hjalp på din datter.

Det glæder mig altid, når nogen prøver det vi skriver om og får hjælp.

Det er jo også det der er meningen med vores blad, at vi skal formidle viden.

Håber andre også vil prøve det.

Kærlig hilsen Hanne Johannsen

Venlig hilsen Susanne.molin@youmail.dk

ER DU OVERFØLSOM OVER FOR SMERTER? Ny dansk forskning viser, at længere perioder med smerter kan gøre kroppen overfølsom over for smerter, så smerterne føles kraftigere og breder sig i kroppen.

Af Morten Lindemann Smerter er ikke hvad de har været. Det mener smerteforsker og professor Lars Arendt-Nielsen fra institut for sundhedsvidenskab og teknologi på Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at smerter fra et bestemt sted i kroppen over tid kan tiltage i styrke og spredes til andre dele af kroppen. Årsagen er sandsynligvis, at hele kroppens smertesystem er blevet overfølsom og derfor reagerer kraftigere på smerter.

Forskerne forestiller sig, at hele smertesystemet er blevet overfølsomt, hvilket får patienternes smertetærskel til at blive lavere. Fænomenet kaldes smertesensibilisering.

Hvis du fx. har en tennisalbue eller gigt i knæet, så kommer smerterne i første omgang fra de steder. Men efter længere perioder på måneder eller år, så ser vi, at en del af patienterne dels oplever smerterne kraftigere, og dels også bliver mere smertefølsomme andre steder i kroppen. En tennisalbue kan således være årsag til en ny ømhed i fx. en skuldermuskel, siger Lars Arendt-Nielsen.

Generelt ved vi, at 16% af de, der får indsat et kunstigt knæ på grund af slidgigt, har stort set samme smerter efter operationen, som de havde før, selvom operationen er forløbet fint.

Vi tror det skyldes, at patienterne før operationen havde et overfølsomt smertesystem, som fortsætter med at sende smertesignaler efter operationen, siger Lars Arendt-Nielsen.

10

SMERTESYSTEMET SKAL NULSTILLES Lars Arendt-Nielsens forskerhold er i gang med systematisk at undersøge nordjyske patienter, der skal opereres for slidgigt i knæene.

Vi tror på, at overfølsomheden kan nulstilles eller i hvert fald dæmpes. Det kan gøres både ved hjælp af medicinsk, social, psykologisk eller træningsmæssig behandling. Blandt andet ved vi, at både motion og vægttab, hvis man er overvægtig, virker positivt på smerterne.

Medicinsk findes der også præparater, der kan nulstille smertesystemet. Det er præparater, der normalt bruges som anti-depressiv eller anti-epilepsi medicin siger han. Desuden er Lars Arendt-Nielsens forskerhold involveret i udvikling af nye lægemidler, der målrettet kan hæmme smerter. Forskerne regner med, at en bedre smertebehandling af patienter med overfølsomt smertesystem kan spare eller udskyde tusindvis af operationer hvert år, fordi smertelindringen i sig selv gør operationen overflødig.

Kont a k t p e r s o n e r Lokalforeninger, støttegrupper og selvhjælpsgrupper Karin Sommer Sørensen Vestervænget 10 C 1.th 7800 Skive Tlf. 28 25 91 19 karinsommer@live.dk

Ninka Rasmussen Søbrovej 18 5683 Hårby Tlf. 64 73 35 38 bor@rasmussen.mail.dk

Poul Ellesø Åparken 9 8500 Grenå

Winnie Gudmand Jensen Brøndbyøster Torv 2, 2th 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Bøgehaven 44 3500 Værløse stl@fvst.dk

Gigi Larsen Fejøvej 32 3550 Slangerup gigi.larsen@mail.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Tlf. 86 32 27 32

Lone Jakobsen Matrosvænget 211 6710 Esbjerg Tlf. 75 46 18 80 lone.jakobsen@esenet.dk Ria E.P. Hansen Bragesvej 55 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 27 27

Malene Bennetsen Mylius Erichsens vej 22 7400 Herning Tlf. 97 12 07 24 malenebennetsen@hotmail.com Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 66 15 67 46 skoviversen@post.tele.dk Else Marie Sørensen Trollesøvej 8 5610 Assens Tlf. 64 74 17 11 trollesoe@tdcadsl.dk

Tlf. 47 38 16 13

Tlf. 36 17 52 01

Thaus Leopol Jensen Egegade 16 III th.

2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com

Kirsten Dyrholm Holmevej 30 Tlf. 32 11 37 01/ 3400 Hillerød 22 90 37 01 kirsten.dyrholm@gmail.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60

Flemming Colding Sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk

Karin Eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5 th.

2500 Valby Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Bjarne Hansen Fredensgade 2 4800 Nykøbing Falster Tlf. 20 45 02 70

Grete Evang Hansen Fuglebakken 8 4100 Ringsted Tlf. 57 61 48 43 grete.evang@mail.dk

Husk både at meddele hvis I skifter adresse eller får ny e-mail!

Vær med til at hverve nye medlemmer til vores forening Vil du være med til at synliggøre vores forening endnu mere, kan du sende en mail på post@hovedpineforeningen elle ringe på 70220052 og få vores små folder, som du kan dele ud bl.a hos din læge, tandlæge, apotek og diverse arbejdspladser.

Vi trækker lod om en dejlig Chillow kølepude fra Livingintime værdi 299,- til dem der kan hverve et nyt medlem.

Gevinsten gives når medlemmet har betalt.

Send en mail med dit navn og adr. samt navn og adr. på det nye medlem. Vinderen får direkte besked, men vi vil også offentliggøre det i næste blad.

Apopleksi rammer hver 7.

Slagtilfælde eller apopleksi er en af de hyppigste alvorlige sygdomme i Danmark og rammer 12.000 danskere hvert år. Hver 7. Dansker rammes på et tidspunkt i livet af en blodprop eller blødning i hjernen. Hyppigheden stiger med alderen og mænd rammes oftere end kvinder. Apopleksi giver ofte livsvarige skader.

Blodpropper i hjernen er den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark. Få målt kolesterol tallet løbende sammen med blodtrykket, da det hænger sammen med blodpropper. Minimer eller undgå mængden af dyrerisk fedt. Dyrk motion gerne 1/2 time hver dag. Ca. 1 mio. danskere har for højt blodtryk. Og risikoen for blodpropper eller blødning i hjernen er fire gange højere.

Alle migrænikere har fordoblet risiko for blodprop i hjernen.

Risikoen for at få en blodprop er endnu højere, hvis man ryger, har diabetes, er overvægtig eller har forhøjet blodtryk.

Folinsyre og

blodpropper i hjernen Efter at amerikanerne fra 1996 har fået tilskud af folinsyre i kosten, er hyppigheden af blodpropper i hjernen faldet med 15%.

Nu viser forsøg, at tilskud af B12-vitamin oveni sænker risikoen yderligere markant

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Hvilken slags migræne har du?

Migræneprofiler * Hurtigt indsættende, kort varighed

▸

Prodrom

Migræne

▸ Postdrom ▸

Langsomt indsættende, lang varighed

▸

Prodrom

Migræne

▸ Postdrom ▸

Lang varighed, en til flere tilbagevendende hovedpiner

▸

Prodrom

Migræne

▸ Postdrom ▸

Tal med din læge - og få den rigtige behandling Figuren er udarbejdet af Berlin-Chemie på baggrund af den gængse litteratur om migræneanfald og migrænepatienter. Migræneanfald varierer fra person til person og fra anfald til anfald. De tre profiler er således ikke et fyldestgørende billede af migræneanfald, men en generalisering af de profiler, der oftest beskrives i litteraturen. *) Medicinsk Kompendium, Harrisson’s Principles of Internal Medicine (15th Edition af Eugene Braunwald m.fl .),The Headaches (af Jes Olesen m.fl .).