Medlemsblad 04-2012 by Reklamehuset Soenderborg ApS

December Âˇ 04-12

MigrĂŚne & Hovedpineforeningen Medlemsblad -for patienter med hovedpine og migrĂŚne

Foto: Hanne Johannsen, Julemarked i Berlin

www.hovedpineforeningen.dk

Formandens indlæg 2012 har været et spændende år for vores forening og jeg tror at 2013 bliver endnu mere spændende. Vi har arbejdet meget med at oprette en paraplyorganisation med 3 andre foreninger med hovedsmerter og et fællesskab med professor Rigmor Jensen fra Dansk Hovedpine Center. Samarbejdet er nu blevet til 3 foreninger, hvoraf vi er den ene samt Horton Hovedpineforening og Trigeminus Foreningen. Migrænikerforbundet har fravalgt. Vi har valgt at kalde den ny forening Hovedpinesagen og vi har fået lokaler stillet til rådighed på Glostrup Hospital. Vi håber og tror, at vi kan gøre meget mere for alle tre foreningers medlemmer ved at stå sammen. Vi står stærkere overfor politikerne, pressen og videnskaben. Vi har rigtig mange nye ting i støbeskeen, Vi har allerede lavet mange ting sammen. Bl.a migræneløb på Amager og i Århus. Fælles foredrag, 2 på Sjælland og 1 på Fyn. I Gladsaxe var der 90 mand og på Fyn var der over 70 mand, det er jo dejligt når vi arrangerer noget, at der også møder folk op. Fordelen ved at alle tre foreninger er sammen, er jo også at vi kan trække på flere folk og dele udgifterne. Neurologen som vi havde til disse foredrag kommer jo i forvejen ind på alle tre emner af hovedpinesmerter. Vi har også i fællesskab skrevet til beskæftigelsminister Mette Frederiksen vedrørende flexjob

og førtidspension. Hendes svar kan i læse på www.hovedpineforeningen.dk under aktuelt. Vi har også haft et bestyrelsesmedlem der har taget kursus som bisidder, det er vi meget glad for. Er der nogen i det Sønderjyske, der får brug for at have en bisidder med til f.eks. læge, neurolog, eller offentlig myndighed kan I skrive til Inge Stuckert. Er der evt. andre af jer medlemmer der har sådan et kursus, hører vi gerne fra jer. For mange kan det være rart, at have et ekstra sæt ører med til vigtige samtaler. 2012 blev også året hvor 20 migrænepatienter blev operet på rigshospitalet og fik indsat en chips (neurostimulation kaldes det) resultatet bliver offentliggjort i 2013 og vi venter spændt. Hold øje med www.hovedpineforeningen.dk og på facebook.com/hovedpineforeningen hvor vi meddeler vores arrangementer og løbende nyheder. Os i bestyrelsen ønsker jer alle en god og glædelig jul samt et velsignet og ”hovedpinefri” nytår. Håber at se rigtig mange af jer igen til fælles arrangementer i 2013 Med kærlig hilsen og pas godt på jer selv Hanne Johannsen Formand

BISIDDER: Tilbud til vores medlemmer i Sønderjylland • Jeg er uddannet Pædagog/Bisidder, og kan tilbyde dig støtte til svære samtaler på offentlige steder, såsom sygehus, lægen og hos sagsbehandler eller lign. • Jeg er Førtidspensionist og har selv prøvet at være hele møllen igennem, og mærket på egen krop, hvor svært det kan være at sidde alene i sådan en svær situation. • Jeg kan støtte, lytte og tage referat af mødet, og snakke det igennem med dig. Kan kontaktes på mail: famstuckert@jubii.dk Venlig Hilsen Inge P. Stuckert Sekretariat: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals Tlf. 70 22 00 52, fax 74 42 76 52 Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk

Kursus som bisidder Er der andre der kunne tænke sig et kursus som bisidder, kan I henvende jer til Frivilligcenter i Odense, og forhør om næste kursus og sted. Det kunne være fint, hvis vi kunne få nogle bisiddere fordelt i hele DK. Kurset er gratis. Mail: info@frivilligcenter-odense.dk Tlf.: 6590 6886 Mandag-fredag fra kl. 10-14

Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApS Tlf. 74 42 74 60 Næste nr.: Udkommer marts 2013. Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde 1. februar 2013, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen Formand Hanne Johannsen Toftehøj 90, Høruphav • 6470 Sydals Tlf. 74 41 55 53 efter kl. 18.00 post@hovedpineforeningen.dk Næstformand Karin Eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5.th. 2000 Frederiksberg • Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk Kasserer Connie Nielson Margretheparken 94 • 6400 Sønderborg c.nielson@stofanet.dk Tlf. 70 22 00 52 Bestyrelsesmedlemmer Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. th. Bolig nr. 260 2300 Kbh. S • Tlf. 32 57 29 60 Helle helleam@hotmail.com Inge Stuckert Årø 135 • 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk Anne Sofie Christensen-Dalsgaard Viborggade 63 3. th. 2100 København Ø annesofiedalsgaard@gmail.com Tlf. 27 21 21 06 Suppleanter Litten Ringberg Normasvej 35 • 2000 Frederiksberg ringberg@lite.dk Revisor Rikke Sandberg Poulsen Nedervej 15 • 7140 Stouby rsandbergp@hotmail.com Tlf. 40 73 54 67 Revisor suppleant Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup • 5610 Assens troldfun@hotmail.com Tlf. 22 71 96 46

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.) Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464 Beløb på 500,- og op til 6400,- er fradragsberettigede

Mød os på facebook facebook.com/hovedpineforeningen

Ca. 80% af alle danskere lider af

SPÆNDINGSHOVEDPINE

Spændingshovedpine er en af de almindeligste former for hovedpine. Muskelspændinger i kæbe, tindinger, pande og nakke er nok den væsenligste årsag, men stress, overanstrengelser og psykiske spændinger er også af stor betydning. Spænding af musklerne i ansigt og nakke er ofte et resultat af følelsesmæssig og/ eller fysisk stress. Smerten ved spændingshovedpine er som regel dump og vedholdende. Den beskrives ofte som pressende smerte rundt om hovedet, “et stramt bånd” og forværres som regel ikke af fysisk aktivitet. Der opleves sjældent kvalme i modsætning af migræne. Hvad kan du selv gøre! For det første skal du passe på med ikke at spise for mange hovedpinetabletter, det i sig selv kan fremkalde din hovedpine. Regelmæssig indtagelse af smertestillende medicin kan være en medvirkende årsag til, at smertetærsklen nedsættes. Derved tvinges man til at indtage større og hyppigere medicindoser for at anfaldene forsvinder. Dette gælder også for migrænepatienter. Det høje medicinforbrug kan i sig selv forårsage daglig hovedpine, og det eneste, der umiddelbart hjælper, er mere medicin. Håndkøbsmedicin som f.eks. paracetamol og acetylsalisylsyre kan forårsage daglig hovedpine. (Ligesom triptaner kan for migrænepatienter) Denne type hovedpine ses ofte efter indtagelse af 6-10 hovedpinetabletter daglig. Men hos nogle kan selv et daglig forbrug på 2-3 hovedpinetabletter vedligeholde hovedpinen. Hovedpinen vil ofte optræde om morgenen. Smerten er som regel pulserende og diffus og er ofte ledsaget af andre symtomer som kvalme, rastløshed, irritabilitet og hukommelsesbesvær. Behandling af medicinfremkaldt hovedpine kræver, at man holder op med at bruge den pågældende medicin. Fuldstændig medicinfri i en periode er nødvendig. Fra 1-2 uger, i svære tilfælde kan hospitalsindlæggelse være nødvendig for at bryde den onde cirkel. Før hovedpinen kan behandles, er det nødvendigt at bestemme typen af den hovedpine du lider af. Det er en rigtig god ide, at printe en hovedpinekalender på vores hjemmeside og registrer hvornår anfaldet kom og hvad du lavede sidst og hvad du evt. spiste eller drak. Registrer også hvor meget medicin du har taget.

Din læge vil på baggrund af disse oplysninger lettere kunne hjælpe med at finde diagnosen og dermed medicin og dosering. Husk at tage hovedpinekalenderen med til lægen. Læg selv mærke til om der kan være en sammenhæng med hvad du foretager dig, menstruation, fysisk aktivitet eller stress hjemme eller på arbejde. Stress kan ikke undgås, men ved at være opmærksom på, om det har noget med hovedpinen at gøre, må man ændre sin levevis og foretage færre ting. Alt for mange af os har alt for mange ting vi skal nå, det stresser os meget og kroppen siger fra bl.a ved at få hovedpine. Alene det at du er opmærksom på, hvad skylden kan være til hovedpinen, kan ofte give en bedring. Pas på med forkert arbejdsstilling, muskelspændinger kan give hovedpine og vedligeholde den. Stillesiddende arbejde kræver at du af og til lave nogle nakke, skulderbøjninger og trækker skulderbladene lidt bagud. Hæve og sænker skulderne, slap helt af ind imellem og lav nogle dybe vejrtrækninger.

Få masser af frisk luft, en rask gåtur eller tag cyklen på arbejde. Dyrk evt. yogo, afspændingsgymnastik eller efter en travl dag læg dig 5 min. når du kommer hjem og sæt et stykke afspændingsmusik på, det hjælper helt fantastisk. Har du svært ved at slappe af også om natten, kan du i håndkøb købe et præparart der hedder Phenergan 25 mg der er 100 stk. i en æske, de sløver, men er ikke vanedannende. Det er egentlig en transporttablet, men tag den ikke om dagen, der er rød trekant på æsken, så man må ikke køre bil. Det at man ikke spænder om natten, kan ofte holde hovedpinen væk. Få øjnene efterset hos en optiker, måske skal du have skærmbriller. Få tjekket dine tænder ved næste tandlægebesøg, så du ikke bidder skævt, det kan også give mange spændinger. Mange bruger en bidekinne om natten, det kan også hjælpe. Få tjek på om du går med et forhøjet blodtryk, det kan også give hovedpine. Prøv akupunktur, kraniosakralterapi som løsner op i alle muskler eller gå til massage hvis du føler du har mange nakke/ skulder spændinger.

Men husk at lave afspændingsøvelser på arbejde eller derhjemme. Egenomsorg er vigtig og det kniber for de fleste af os ! Tilfælde hvor du altid skal søge læge ! • Hvis hovedpinen opstår pludselig f.eks i forbindelse med fysisk anstrengelse. • Hvis hovedpinen ændrer karakter, f.eks fra at være anfaldsvis til at optræde dagligt. • Hvis hovedpinen ledsages af nedsat syn, nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser i føleevne, sløvhed, ændret adfærd eller psykiske forstyrrelser. Hovedpinen kan i sjældne tilfælde være tegn på en alvorlig sygdom, hvor der er behov for akut lægehjælp. Medicinsk behandling Der findes to former for medicinsk behandling af hovedpine. Akut behandling af det enkelte anfald – medicin der lindrer/fjerner hovedpinen, når den opstår. Forebyggende behandling, medicin der tages dagligt, og mindsker anfaldenes antal og styrke. Dette tilbydes ved mere end 15 anfald pr. måned. Akut behandling af enkelt anfald Spændingshovedpine: Milde smertestillende tabletter som paracetamol og acetylsalicylsyre (Treo brusetablet kan bruges) mod hovedpine, kan købes uden recept på apoteket. De kan have en god effekt ved forbigående spændingshovedpine. Men pas på med ikke at tage for mange, der dør ca. 200 personer i Danmark om året pga maveblødninger, som skyldes medicin. Skrevet af: Hanne Johannsen

Referat fra Åbent Hus arrangement med Dansk Hovedpinecenter Referat: Litten Ringberg

Årets hovedpinedag med Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital blev markeret lørdag den. 24. november. Professor Rigmor Højland Jensen bød velkommen til de ca. 100 fremmødte, og derefter gik man over til at behandle emnet den gensidige/cirkulære påvirkning mellem søvn og hovedpine. Søvn og hovedpine Professor Poul Jennum talte om søvn (og hovedpine). Det er almindeligt kendt, at for lidt og for megen søvn kan give hovedpine. Også under søvn er der aktivitet i hjernen. Det, man oplever i vågen tilstand, gemmes/ oplagres i hjernen under søvnen, og får man for lidt søvn lagres/huskes der mindre. Processen styres af hormoner. Søvnens hormonproduktion begynder ca. 1½ time til 2 timer før ens normale sengetid, og man skal derfor ikke i dette tidsrum være al for aktiv, men bør nedtrappe dagens gøremål og fødeindtagelse. En regelmæssig døgnrytme er meget vigtig. Når man falder i søvn, hæmmes vågensystemet. Når man vågner, hæmmes søvnsystemet. Ved kronisk søvnmangel oplever man smerter (f.eks. fra gigt, hovedpine, ryg- og bindevævslidelser) på en anden måde - smertetærskelen sænkes. Igen ses den cirkulære påvirkning, idet smerter giver søvnmangel/søvnforstyrrelser. Migræne, spændingshovedpine, morgenhovedpine, klyngehovedpine (Hortons hovedpine) og nattehovedpine er direkte forbundne med søvnforstyrrelser og påvirket dagsfunktion. På forespørgsel blev det oplyst, at hovedpine og søvnapnø ikke specifikt hører sammen. Hovedpine og søvn Herefter gik reservelæge Mads Barsøe over til emnet hovedpine (og søvn). Det store spørgsmål her er, hvad skyldes hvad: Giver søvnforstyrrelser hovedpine, eller give hovedpine søvn-

forstyrrelser? Ved primære hovedpiner (f.eks. migræne, spændingshovedpine og Hortons hovedpine) har man i en undersøgelse vedr. søvnrelaterede hovedpiner konstateret, at 1/5 af de 300 patienter havde nat- eller morgenhovedpine. Ved sekundære hovedpiner (fremkaldt af f.eks. medicin, slag eller svulster) sås også påvirkning ved for lidt eller for megen søvn eller søvn på forkerte tidspunkter. Rask søvn kan give hovedpine, søvnforstyrrelser kan give hovedpine; men søvn kan også lindre hovedpine. Der er indre påvirkningsprocesser i kroppen, men også ydre som lys og mørke samt tidspunkt på året. F.eks. skulle migræne være hyppigere om sommeren. Hortons hovedpine har en periodisk art, der nærmest udløses på klokkeslæt, samt en kronisk, hvor man tror anfald udløses lettere. Det en bestemt del af hjernen, der udløser Hortons hovedpine. På forespørgsel blev der svaret, at man ikke ved, om blodtrykket påvirker Hortons hovedpine. Nyt fra forskningen Overlæge Messoud Ashina informerede om nyt fra forskningen. I anknytning til ovenstående frarådede han, at man sov midt på dagen, idet det kunne føre til migræne-anfald. Vedr. aura oplyste han, at denne ikke blot består af synsforstyrrelser, men også består af føleforstyrrelser samt tale- og bevægelsesbesvær. Ved migræne sker der en udvidelse af blodkar i smertesiden. På spørgsmålet om, hvorvidt det er denne udvidelse, der fremkalder smerterne, eller om det er smerterne, der fremkalder udvidelsen, blev der svaret, at da sumatriptan trækker årerne sammen, tror man, at udvidelsen fremkalder smerterne. Til sidst blev det konkluderet, at hver migræne er speciel/unik. Det er forskellige mekanismer, der fremkalder anfald hos hver patient - flere faktorer spiller ind.

Orientering om samarbejdet mellem patientforeningerne Christian H. Hansen fra Dansk Horton Hovedpineforening orienterede om samarbejdet mellem patientforeningerne. Man var nu ved at være færdige med etableringen af en paraplyorganisation bestående af Migræne- og Hovedpineforeningen, Dansk Horton Hovedpineforening og Trigeminus Foreningen, idet man havde indset vigtigheden af stærke, samarbejdende foreninger. Man håbede på at få oprettet et sekretariat med bl.a. tilknytning af en socialrådgiver og havde fået et lokale til rådighed på Glostrup Hospital. Man var ved at udarbejde en aktivitetsplan samt budget for tiden 2013-2015 og ville søge legater, fonde, tips- og lottomidler samt sponsorater til organisationens drift. Repræsentanten for Migrænikerforbundet oplyste, at denne forening havde deltaget i arbejdet med etableringen af paraplyorganisationen, men havde fravalgt videre samarbejde med nogen, der tillod støtte fra medicinalindustrien. Til dette replicerede Christian H. Hansen, at paraplyorganisationens vedtægter vil være affattet således, at dens forretningsudvalg kan søge om bidrag fra fonde, virksomheder og organisationer, men at forudsætningen for modtagelse af bidrag er, at Hovedpinesagen ikke underkastes noget som helst krav fra bidragsyderen. Få i salen støttede Migrænikerforbundet i frygten for uheldig indflydelse, mens størsteparten ikke så noget odiøst i eventuelle midler fra medicinalindustrien. Der var endog forslag om, at Migrænikerforbundet i det mindste prøvede at deltage i samarbejdet for at se, hvad ansøgninger om midler kunne afstedkomme. En repræsentant for Danmarks Lungeforening hilste initiativet velkomment, da denne forening havde gode erfaringer med sådanne midler.

VIGTIG MEDDELELSE

Det er vigtigt, at I sender jeres nye mail adr. til os, når I skifter. Vi har mange nyhedsbreve der kommer retur pga forkert adresse. Og jer der aldrig har oplyst mail adr. vil I ikke være sød at sende den til os. Vi får til tider arrangementer, tilbud og nogle vigtige oplysninger, som vi sender i en nyhedsmail, men vi kan se, at det kun er halvdelen af vores medlemmer der kan modtage mail.

Læserbreve Husk vi vil meget gerne modtage læserbreve med jeres oplevelser med hovedpine/migræne både på jer selv og jeres børn/unge. Vi kan alle lære noget af det. Skriv evt. om behandlinger I har prøvet. Send dit læserbrev til post@hovedpineforeningen.dk

Hold øje med symptomer for depression! Laila Bendix er uddannet læge og ph.d. Hun har selv haft migræne igennem mere end 20 år. Skrevet af: Laila Bendix.

Fire ud af ti migrænepatienter får symptomer på en depression i løbet af deres liv. Symptomerne overses nemt, og det går ud over den enkeltes livskvalitet, karakteren af migrænen og behandlingen. Rigtig mange migrænepatienter lider af andre sygdomme. De hyppigste er blodpropper i hjernen, astma, hjertesygdomme, epilepsi, og psykiske lidelser som angst og depression. Depression er mere end dobbelt så hyppig blandt migrænepatienter, end blandt resten af befolkningen. Op til 40 procent af alle migrænepatienter får symptomer på en depression i løbet af deres liv. Dem, der rammes har lavere livskvalitet, flere sygedage og øget selvmordsrisiko. De har en dårligere prognose, fordi de har øget risiko for at udvikle kronisk migræne. Og de er i risiko for at komme ud i et overforbrug af medicin. Derfor er det vigtigt at behandle depressionen effektivt. Hvorfor får migrænepatienter så ofte en depression? Er det bare en tilfældighed? Nej, nok ikke. For det første er der for høj samtidig forekomst af migræne og depression. For det andet går risikoen begge veje: har du migræne, har du større risiko for at udvikle depression, og lider du af en depression, har du større risiko for at udvikle migræne. Man kalder fænomenet for komorbiditet. Det betyder, at to forskellige sygdomme optræder hos én person samtidig, med en hyppighed, der er højere, end hvad tilfældigheder kan forklare. Komorbiditet kan optræde fordi den ene sygdom leder til den anden, eller fordi der ligger fælles genetiske, biologiske eller miljømæssige mekanismer bag. Forklaring på sammenhængen Mange vil affeje problematikken og sige, at det er logisk, at man bliver lidt deprimeret af at leve med migræne. Men det er ikke så simpelt. For selvom man kan blive træt og ked af at leve med migræne, skal man huske på, at en egentlig depression er en sygdom og mere end blot at være ked af det. I dag anskuer man udviklingen af en depression ud fra den såkaldte sårbarhed-stress-model. I følge modellen kan en person have en indbygget sårbarhed for at udvikle en depression, som resultat af tidligere (barndoms)oplevelser og genetiske faktorer. Senere kan stressfyldte oplevelser udløse sygdommen. Oplevelserne kan være biologiske, psykologiske og sociale stressfaktorer. Set i det lys, er det ikke overraskende at migræne kan udløse en depression – det er

en psykologisk og biologisk stressfaktor at leve med migræne. Migræne og depression har også et meget tæt biologisk og genetisk samspil. For det første er der fælles gener involveret i de to sygdomme. Derudover er der signalstoffer i hjernen, især serotonin, der er involveret i begge sygdomme. Hjernens signalstoffer er små molekyler, der signalerer mellem hjernenerverne og regulerer hjernens funktioner. Serotonin har bl.a. indflydelse på humøret, smerter og søvn-vågentilstand. Ved depression er der generelt et lavt indhold af serotonin i hjernen. Det er der også hos migræne patienter, men under anfald stiger indholdet. Men vi kender endnu ikke hele sammenhængen mellem de to sygdomme. Diagnosen skal stilles Hvordan får migrænepatienter behandlet depressionen effektivt? Først og fremmest skal de have stillet diagnosen. Det lyder banalt, men er det ikke altid. Læger burde være opmærksomme på at migrænepatienter kan rammes af depression, idet det fremgår af Dansk Hovedpine Selskabs Referenceprogram. Desværre vil mange patienter og pårørende, og muligvis også læger, hyppigt afskrive lettere depressionssymptomer som en ”forståelig” reaktion på migrænen. Derudover er der fortsat mange, der har svært ved at bede om hjælp for psykiske problemer pga. skam og frygt for omgivelsernes reaktioner (stigmatisering). Selvom mistanken vækkes, er det svært at stille diagnosen depression hos migrænepatienter med de almindelige redskaber. De skemaer behandlere oftest bruger, indeholder nemlig spørgsmål, som migrænepatienter uden en depression vil score højt på. Der spørges blandt andet til, om patienten mangler energi og er mere stille samt til en del legemlige symptomer (ændret appetit og søvnforstyrrelser). Det er symptomer patienter kan opleve under migræneanfald, og som kan fylde meget, hvis man har kronisk migræne. Flere migrænepatienter oplever endda lettere depressive symptomer eller en såkaldt dysforisk tilstand (dvs. nedsat stemningsleje) i forbindelse med deres anfald. Det er derfor vigtigt at vælge de rigtige værktøjer, når diagnosen depression skal stilles. De væsentligste symptomer på depression er (udover de ovenfor nævnte) nedsat lyst og interesse for ting, man tidligere syntes var spændende, nedtrykthed og tristhed (livet er farveløst, håbløst, uden mening),

nedsat selvtillid, rastløshed, selvbebrejdelse og en sygelig skyldfølelse, og i værste fald tanker om død og selvmord. Kombineret behandling? En pille til begge sygdomme. Det ville lette behandlingen af samtidig migræne og depression. Med den viden vi har i dag om serotonins indflydelse på begge sygdomme er det oplagt at søge efter lægemidler, der påvirker dette signalstof. Desværre har de såkaldte SSRI præparater (også kendt som lykkepiller) vist sig ikke at have en effekt på migræne. De er ellers relativt bivirkningsfrie og effektive ved depression. Amitryptilin (et af de gamle tricykliske anti-depressiva, TCA) anvendes som forebyggende behandling af migræne, men i en langt lavere dosis, end hvad der er nødvendig for behandling af depression. De mange bivirkninger ved høje doser, gør læger tilbageholdende med at bruge dem. Rent medicinsk må man altså forvente at skulle bruge mere end ét præparat for at behandle begge sygdomme optimalt. Samtaleterapi som løsning Samtaleterapi, især kognitiv adfærdsterapi (KAT), er virksom ved behandling for depression og godt til at forhindre tilbagefald. Samtaleterapi kan bruges alene eller i kombination med medicinsk behandling afhængig af sværhedsgraden af depression. Nyere studier viser, at KAT eller den nyere terapiform Acceptance & Commitment terapi (ACT) kan have en effekt ved behandling af migræne. Målet er ikke at kurere migrænen gennem samtale, men at lære patienterne at håndtere og til dels få kontrol over deres sygdom. Kognitiv terapi er endnu ikke en udbredt behandling for migræne i Danmark, men det er en behandlingsform, der er værd at overveje evt. som supplement, og især ved samtidig depression. Pas på dig selv Migrænepatienter lever med deres sygdom. Men der er ingen grund til at leve med flere sygdomme end nødvendigt. Derfor er det en god ide, at være opmærksom på de sygdomme, der hyppigt optræder sammen med migrænen, ikke mindst risikoen for at udvikle depression. Depression er en alvorlig sygdom, der skal behandles korrekt. Det er vigtigt at anerkende begge sygdomme, adskille dem fra hinanden og få begge behandlet optimalt.

Migræne & Hovedpineforeningen deltog den 28. november 2012 i det møde, Sundhedsstyrelsen havde inviteret div. patientforeninger og organisationer til med emnet bivirkninger og patienter. Referat fra Litten Ringberg I 9 år har Sundhedsstyrelsen modtaget bivirkningsindberetninger. Den person, der indberetter, registreres som medicinbruger (også af håndkøbsmedicin) eller pårørende, læge, anden sundhedsperson eller farmaceut. En bivirkning defineredes før 1. juli 2012 som en skadelig og utilsigtet reaktion fremkaldt af en lægemiddel, som indtræder ved sådanne doser, der normalt anvendes til mennesker. Efter 1. juli 2012 er definitionen forenklet til: en skadelig og utilsigtet reaktion på et lægemiddel. Bivirkningerne registreres som alvorlige (f.eks. livstruende, krævende hospitalsindlæggelse, medførende vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed, dødelig) eller ikke-alvorlige som kløe, hovedpine eller træthed. Medicinbrugere og pårørende bidrager væsentligt til lægemiddelovervågningen ved antallet af indberetninger, hyppige indberetninger om andre lægemiddelgrupper end indberettet af sundhedsprofessionelle og indberetninger om bivirkninger, som sundhedsprofessionelle ikke

indberetter. Sundhedsstyrelsen har igangsat en spørgeskemaundersøgelse med henblik på af afdække, hvad der motiverer medicinbrugere og pårørende til at indberette bivirkninger. Sundhedsstyrelsen vurderer indberetningerne og holder således øje med sikkerheden ved den medicin, der er på markedet. Indberetningerne registreres i en database, og indberettes videre til den fælleseuropæiske database hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) samt til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) under FN. Oplysningerne om bivirkninger videregives også til det firma, der fremstiller medicinen. Styrelsen har gennemgået de bivirkningsindberetninger, der er modtaget i tiden 2003-2011, og det ser ud til, at patienter og pårørende er langsommere (103 dage fra oplevet bivirkning) end de andre indberettere (hvor farmaceuterne er de hurtigste med en reaktionstid på 23 dage), til at foretage indberetning. Man vil meget gerne have indberetninger om bivirkninger, der ikke er nævnt i indlægssedlerne i medicinpakningerne. Indlægssedler udgør et problem i sig selv, idet

de har udviklet sig til at være lange, uoverskuelige dokumenter, og mange klager over deres indhold og form. Medicinbrugeres ønske om korte, klare og informative indlægssedler er velkendt. Lægemiddelindustrien kan godt se problemet og arbejder på at forenkle sedlerne, og overvejer et forslag om at erstatte dem med f.eks. applikationer således, at man kan hente informationerne elektronisk. Men foreløbig foreskriver lovgivningen, at sedlerne skal ligge i pakken. I Sverige har man undersøgt, hvordan medicinbrugere opfatter indlægssedlerne og hvilke ønsker de har til disse. For visse mediciner har man ændret indlægssedlerne således, at de indeholder over 40% færre ord og omskrivning af de enkelte afsnit. Specielt bivirkningsafsnittet er blevet mere overskueligt, og der er fokus på de mest almindelige bivirkninger. Sundhedsstyrelsen konkluderede, at den er interesseret i at få gode råd og kommer gerne ud i foreningerne for at drøfte problemstillingerne nærmere.

Graviditet og migræne Langt de fleste migrænepatienter er kvinder. De kvindelige hormoner spiller derfor en vigtig rolle i migræne. Under graviditet ophører eller bedres migrænen betydeligt hos 70% af de kvindelige patienter. Det er især kvinder, som har en menstruationsrelateret migræne, der oplever denne tydelige forbedring under graviditeten. En mindre gruppe af patienterne vil opleve ændring af hovedpinemønstret eller endda en forværring. Selvom migræne er invaliderende, er der intet, der tyder på, at almindelige migræneanfald under graviditeten er skadeligt for fostret. Meget svære migræneanfald med opkast kan dog potentielt være skadeligt for fostret. Ved disse tilfælde burde man konsultere med en læge. Anfaldsbehandling under graviditet Så vidt muligt non-farmakologisk med ro, sengeleje, ispakninger og lignende • Paracetamol kan anvendes, men forbruget bør så vidt muligt begrænses. Der er studier, der tyder på lidt øget risiko for misdannelser

• Sumatriptan kan anvendes. Der er data for mere end 2.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. De øvrige triptaner bør ikke anvendes, da der ikke foreligger gode studier med dem. • NSAID præparater bør undgås. • Forsigtighed med metoclopramid i sidste trimester. Mod kvalme kan også anvendes antihistamin meclozin (Postafen) • Kodeinpræparater (inklusive Kodimagnyl) må ikke anvendes pga. teratogenicitet • Ergotamin er kontraindiceret på grund af den uteruskontraherende effekt Profylaktisk behandling under graviditet Profylaktisk behandling bør om muligt undgås • Nogle eksperter angiver, at propranolol, metoprolol, amitriptylin og magnesium kan bruges med forsigtighed, men der er ikke enighed om dette, da der mangler store studier.

Anfaldsbehandling under amning Så vidt muligt non-farmakologisk med ro, sengeleje, ispakninger og lignende Hvis ovennævnte er forsøgt og er utilstrækkeligt: • Paracetamol og visse NSAID kan benyttes • Sumatriptan kan anvendes. Amning frarådes i 24 timer efter indtag af øvrige triptaner. Mælken kan evt. udpumpes før indtagelse af øvrige triptaner til brug i det efterfølgende døgn. • Forsigtighed med metoclopramid • Undgå aspirin, benzodiazepiner og ergotamin Forebyggende behandling under amning Undgå så vidt muligt medikamentel profylakse. Valproat og amitriptylin kan dog benyttes.

Skrevet af: Song Guo Dansk Hovedpine Center

Piskesmæld

– den usynlige, men meget mærkbare lidelse! Hvordan opstår symptomerne og hvad kan der gøres ved dem? Hvert år udsættes over 6000 personer for en piskesmældsulykke. Op mod halvdelen oplever fortsat væsentlige smerter og nedsat funktion i dagligdagen et år efter ulykken og 850 invalideres i en sådan grad, at de delvist eller helt udstødes fra arbejdsmarkedet. Disse tal er fra PTU’s blad Livtag nr. 3-2012. Og hvor langt er lægevidenskaberne så kommet i deres søgen efter forklaringen på disse lidelser og behandlingstilbud med varig effekt?

og smertefulde lidelser efter en piskesmældsulykke. Ud fra den følgende forklaringsmodel kan det også påvises, hvorfor kun nogle af de personer (5 - 20%), der har været udsat for en piskesmældsulykke, får varige mén, dvs. lidelser i mere end 6 måneder efter ulykken. I det følgende skal jeg beskrive en hypotese, der kan udledes fra de mange behandlinger af klienter med langvarige piskesmældssymptomer, som jeg har udført gennem de sidste 20 år.

I en af de senere statusrapporter om piskesmæld skrives i Ugeskrift for Læger1 bl.a. følgende: ”De fleste læger kender til patienter, der møder med klager over smerter og andre ubehag, og hvor resultaterne af laboratorieprøver, billeddannende undersøgelser og andre diagnostiske procedurer er normale. Hvad er så forklaringen på disse tilstande med diverse organgener, men med få eller ingen objektive fund? Blot at tilskrive dem indbildning, hypokondri, hysteri eller modsat oversete organiske forklaringer er grundløst. Forklaringen må i stedet findes i en vifte af biologiske, sociale og psykologiske faktorer, som hos særligt disponerede personer kunne være en af grundene til, at den samme begivenhed eller det samme traume hos nogle bliver til en kronisk undertiden invaliderende sygdom, mens det hos andre ikke efterlade et eneste spor.” Og lederen slutter med ”Funktionelle tilstande bør både forskningsmæssigt og klinisk behandles med samme seriøsitet som andre sygdomme.”

Kraftige muskelopspændinger i ulykkesøjeblikket ser ud til at være en væsentlig årsag til piskesmældssymptomerne

Vedrørende behandling af piskesmældsymptomer iværksatte Forsikring & Pension i 2001 ”et banebrydende projekt for whiplashskadede” til 8,5 mio kr.. Forskningsprojektet afsluttedes i 2007 med det magre resultat ”Gør som du plejer”. Undersøgelsen viste at fysioterapeutisk behandling havde samme effekt, som hvis du ikke fik nogen form for behandling. Afhandlingen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Spine den 15. marts 2007. Erfaringer fra min klinik viser hen til, at der i forståelsen af piskesmældssymptomerne netop indgår ”en vifte af biologiske, sociale og psykologiske faktorer”. Der er både fysiske forandringer på spil, samt personens evne til at passe på sig selv i hverdagen, som tilsammen danner grundlag for udvikling af de langvarige

Muskelopspændinger som beskyttelse i ulykkesøjeblikket I selve ulykkesøjeblikket, hvor hovedet kastes frem og tilbage, vil reflektoriske muskelopspændinger gøre alt hvad der er muligt for at imødegå de faretruende bevægelser. Musklerne spænder især op i nakkens og halsens muskulatur, for dermed at forsøge at afværge læsioner i halshvirvelsøjlen, ledbånd og sener. Muskelopspændinger er altså en beskyttelsesmekanisme, som sætter ind i selve ulykkesøjeblikket. Man kunne forvente, at spændingerne bagefter ville opløses af sig selv igen. Men selv når faren er overstået, har sådanne katastrofeopspændinger i muskulaturen ikke altid til sinds at slippe deres tag lige med det samme. I de fleste tilfælde klinger muskelspændingerne og tilhørende smerter og gener ud af sig selv, men i 5-20% af tilfældene vil spændingerne vare ved og her skal behandlingsmæssig hjælp til for at løse dem op. Muskelopspændinger kan være meget kraftige og kan give smerter i selve musklerne, men også i de tilhørende sener og deres tilhæftningssteder på knoglerne. De kraftige nakkespændinger udløser ofte spændingshovedpine. Udover nakkesmerter og hovedpine kan de overspændte muskler bevirke en oplevelse af fastlåst nakke, "et jerngreb om nakken" med indskrænket bevægelighed. Endvidere kan de forårsage svimmelhed og balanceforstyrrelser. Musklerne i nakke og skuldre kan blive meget hårde og stive, og vil da kunne trykke og påvirke de nervebaner, som ellers ligger blødt og godt mellem muskelfibrene. Dette tryk kan også være en årsag til smerter og følelsesforstyrrelser i arme og hænder.

De varige muskelspændinger har hidtil ikke kunnet registreres med nogen lægevidenskabelig målemetode. Det er sandsynligvis derfor at der, mig bekendt, ikke er forsket i disse sammenhænge. Hvornår slipper muskelspændingerne deres tag? Muskelopspændingernes varighed afhænger af personens evner til at slappe af. Hvis en person før piskesmældsulykken lever et meget anstrengt og måske stresset liv, er det ikke sikkert, at personen har for vane at slappe af efter en hektisk dag, men kører på til han/ hun næsten segner ved sengetid. De karakteristiske personlighedstræk er ofte perfektionisme, pligtopfyldelse, altid villighed til at påtage sig ekstraarbejde og manglende evne til at sige nej. Sådanne personer vil sædvanligvis have opbygget en vedvarende muskeltonus, en spændingsgrad der ligger over det normale, og samtidigt har de reduceret eller mistet deres evne til at mærke, hvornår deres krop har brug for hvile. Derfor er de heller ikke i stand til slappe af, så muskulaturen efter aktivitet igen kommer ned i normal muskeltonusniveau, hvor musklen kan restituere og samle kræfter til næste aktivitet. Dette kan være en forklaring på, hvorfor nogle personer slipper hurtigere af med deres lidelser efter piskesmældsulykker end andre. Jo bedre evner og vaner til at kunne slappe af, jo kortere tid vil de beskyttende muskelopspændinger være om at aftage. Modsat vil personer der aldrig har kunne slappe af, ikke være i stand til at få de kraftige muskelopspændinger fra ulykkesøjeblikket til at opløses igen. De vil lide af deres symptomer, indtil den dag de lærer, hvad det vil sige at kunne slappe af. Denne forklaringsmodel falder i tråd med de iagttagelser fra danske undersøgelser, der omtales i Ugeskrift for Læger2: ”Risikofaktorer, som øger sandsynligheden for langvarige symptomer, er smerter før uheldet, en høj initial smerteintensitet efter uheldet og tegn på en posttraumatisk stressreaktion eller psykologisk distress (depression, angst og somatiseringstræk) før uheldet”. I tilknytning til de her nævnte lidelser optræder der altid

1) Ugeskrift for Læger, 14. juni 2010. Uddrag fra Lederen til statusartikler om piskesmæld m.m.. Skrevet af professorerne Troels Staehelin Jensen, Henning Bliddal og Per Klausen Fink 2) Ugeskrift for Læger, 14. juni 2010. Uddrag fra statusartiklen Behandling og gener efter whiplash. Skrevet af professor Troels Staehelin Jensen m.fl.

muskelopspændinger, som gør det vanskeligt at slappe af og at give slip på nyopståede muskelspændinger. Disse fænomener er velkendte i kredsen af kropsterapeuter og er beskrevet af mange, eksempelvis af ansete kropsterapeuter som Alexander Lowen og David Boadella.

2 år efter har jeg haft kontakt med klienten, og han har ikke haft symptomer siden behandlingsforløbets afslutning. Det skal bemærkes, at dette forløb var usædvanlig kort, men er medtaget her for på enkel og klar måde at illustrere essensen af hypotesen.

Her er et eksempel, der i sit korte forløb illustrerer disse sammenhænge: En mand i midten af fyrrene deltager ved et af mine foredrag om piskesmæld i en øvelse med kombineret afspænding og åndedrætstræning. Efter foredraget bestiller han tid til behandling. Da manden en uge senere kommer til klinikken og skal fortælle om sine piskesmældssymptomer, siger han overrasket, at symptomerne er aftaget siden foredraget. Han mener selv at det kan være fordi ”jeg kom til at slappe af, som jeg ikke husker at have oplevet tidligere”. 2½ år tidligere var han blevet påkørt bagfra, mens han holdt i en bilkø. Lige efter sammenstødet mærkede han ikke noget og bemærkede til sin passager ”Det var godt, der ikke skete noget”. Men dagen efter begyndte symptomerne, og han tog på skadestuen, hvor undersøgelserne, herunder røntgen, intet abnormt viste. Om symptomerne fortæller han: ”Det første halve år levede jeg i et sort hul og sov døgnet rundt”, mens han passede sit arbejde. Derefter fik han det lidt bedre, men vedblev at være plaget af smerter og stivhed i nakken, koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. I dagene efter øvelserne ved foredraget følte han mindre smerte og stivhed i nakken og udtrykte ”jeg føler mig meget lettere til mode” til forskel fra en konstant følelse af ”at være forvirret og beruset”. Under behandlingsforløbet spørger jeg ham, om han har hvilepauser og slapper af i hverdagen. ”Jeg slapper aldrig af, hverken når jeg spiser, er på toilettet eller på ferie, altid en bog med.” Ved anden behandling meddeler han, at han husker bedre og siger om sit hoved: ”Kraniekisten er mere gennemsigtig. Før en grumset suppe, ikke til at få fat på noget som helst”. Endvidere er han generelt blevet bedre til at slappe af. Tredje gang melder han: ”Friere og mindre anspændt”, ”Dagligt absolut mere afslappet”, ”Tager pauser på arbejdet med benene oppe på skrivebordet”. Har nu kun træthedsondt i nakken, fordelt ud over et større område. Fjerde gang melder han, at han har genvundet sin gamle bevægelsesfrihed og afslappethed i nakken, og han mener, at han er sluppet af med alle sine piskesmældssymptomer. Siger videre at det positive forløb også ”har haft sine omkostninger”. Han kaster sig ikke længere automatisk ud i sine arbejdsgaver, men er nødt til at tage sig sammen og disciplinere sig, fordi det er gået op for ham ”at arbejde ikke er det eneste vigtige her i verden”. Her slutter behandlingsforløbet.

Den psykiske påvirkning i ulykkesøjeblikket og senere reaktioner En anden grund til, at de beskyttende muskelspændinger ikke slipper umiddelbart er, at der ofte er tilknyttet en psykisk følelsesmæssig reaktion.

Muskelopspændinger som følelsesdæmper Samtidig med det fysiske hændelsesforløb i ulykkesøjeblikket forgår der et tilsvarende psykisk forløb i vores bevidsthed. Det er oplevelsen af sammenstødet, det vi tænker og de følelsesmæssige reaktioner. Det hele foregår så hurtigt, at vi dårligt når at registrere vores reaktioner og slet ikke når at bearbejde dem. I en del tilfælde er disse oplevelser så skræmmende, at vi lukker af for dem og det efterlader et såkaldt psykisk traume, som vil være med til at bibeholde musklernes opspændte tilstand. Vi spænder op i muskulaturen for at undgå de ubehagelige følelsesmæssige oplevelser. Det er helt almindeligt, at man tilbageholder reaktioner på kropslige og psykiske oplevelser, indtil der er mulighed for at bearbejde dem i sikre og trygge omgivelser. Når de tilbageholdte følelser gives fri og bliver gennemlevet, vil musklerne slippe deres krampagtige tag.

Typiske symptomer efter piskesmældsulykken • Smerte og spænding i muskler især nakke og skuldre • Træthed, brænder hurtigt ud • Opfattelsesevnen sløvet eller forvirret • Koncentrationsbesvær • Hukommelsesproblemer • Osteklokkefornemmelse omkring hovedet • Svimmelhed • Søvnproblemer • Humørsvingning – irritabilitet • Unormale reaktioner i dagligdagen • Depressive tilstande • Trafikangst og andre angstfobier De længerevarende piskesmældssymptomer Mange piskesmældramte vil i tiden efter ulykken opleve, at generne fortsætter med uformindsket styrke og for nogles vedkommende endda tager til. Smerter og gener er nemlig ofte medvirkende til, at spændingerne i muskulaturen vedligeholdes eller forøges. Åndedrættet vil ligeledes have tendens til at blive kortere og tilbageholdt. Det er den onde cirkel. De psykiske reaktioner på at have smerter og gener hele tiden, er ofte en frygt for, om de nogensinde vil ophøre og frygt for, om man kan klare hverdagen og arbejdet. Samtidig frustreres man over, at omverdenen ikke tror på og respekterer tilstanden. Alle disse tanker og følelsesmæssige reaktioner holder mange for sig selv og er dermed helt alene med dem, og det sætter også sine spor i kroppen. Sådanne tilbageholdte tanker og følelser bevirker for det meste muskelopspændinger i især skuldre og nakke, altså oven i de i forvejen belastende piskesmældspændinger. Det kan være endnu en grund til, at smerter og gener forværres. Belastende sociale begiven-

Choktraume En piskesmældsulykke kan være en voldsom følelsesmæssig oplevelse og i nogle tilfælde så voldsom, at der sker en psykisk spaltning i hjernen mellem følelsescenteret og centeret for tid/stedfornemmelsen. Denne spaltning medfører, at hver gang personen kommer ud for noget der minder om det oprindelige choktraume, kan personen miste sin konkrete Ove B. Wadum er uddannet afspændingspædagog i orientering her og nu, og blive 1984. Fagbetegnelsen er siden ændret til psykomotogrebet af følelsesmæssigt ubehag risk terapeut. Har siden 1992 arbejdet med behandling og måske angst og panik. Se øvaf ”de usynlige lidelser”, dvs. lidelser som klienterne ikke rige symptomer nedenfor. Denne kunne få behandling for med en blivende effekt i den form for choktraumer betegnes etablerede sundhedssektor. Det er lidelser som piskePost Traumatic Stress Disorder smældssymptomer, hovedpine, migræne, muskelsmer(PTSD). Sådanne choktraumer ter, lænderygproblemer, åndedrætsbesvær m.fl. som indeholder ofte en dødsangst kan relateres til unormale muskelspændingsforhold i fra sammenstødsøjeblikket. bevægeappatet. Har siden 1997 haft egen klinik i SøDet er ikke ualmindeligt, at sympborg i København. tomerne på PTSD først viser sig et år eller senere efter ulykken. AFSPÆNDING & PSYKOMOTORIK Choktraumer behandles med V/ OVE B. WADUM en særlig choktraumeterapi, se PSYKOMOTORISK TERAPEUT DAP senere i denne artikel. SØBORG HOVEDGADE 139 A · 2860 SØBORG Tlf.: 2365 1230 · www.slapheltaf.dk

INFO omkring Ove B. Wadum:

heder øger risikoen for længerevarende piskesmældssymptomer. En dansk undersøgelse om Piskesmældssyndromet, beskrevet i Ugeskrift for Læger 19. oktober 1998, viste, at personer med belastende sociale begivenheder, havde flere symptomer og dårligere prognose end ikke stressede personer. Mennesker, der generelt lever med et for højt stressniveau, vil være tilbøjelige til at "holde på" piskesmældets muskelopspændingerne og muligvis forværre dem. Kroppen fordrer en passende vekselvirkning mellem aktivitet og hvile, men når kropssignalerne på grund af det daglige pres overhøres, får musklerne ikke den tilstrækkelige hvile til at restituere sig. Det medfører, at musklerne vil være tilbøjelige til at udvikle permanente spændinger3. Belastende livsmønstre fastholder altså muskelspændinger, og det vil også gælde de muskelopspændinger, der kom til ved piskesmældsulykken.

Det skal bemærkes, at piskesmæld opstår ikke alene ved bilsammenstød, men forekommer også ved fald, ved cykelstyrt og ved et uplanlagt sammenstød med en lygtepæl eller en dørkarm.

sig til de følelsesmæssige spor, som hændelsen har afsat i psyken. Sagt med andre ord vil en fysisk behandling af f.eks. nakkespændinger ikke have nogen blivende effekt, hvis ikke der samtidigt gives mulighed for at gennemleve og bearbejde de psykiske traumer der er knyttet hertil. Deciderede choktraumer, PTSD, behandles med en særlig choktraumeterapi, hvor der på en nænsom måde igen bygges bro mellem centrene for tid/stedfornemmelserne og følelserne. Behandlingen inddrager både krop og psyke.

Den psykomotoriske behandling Den psykomotoriske behandling tager udgangspunkt i kroppen med fokus på musklerne og deres spændingsforhold. Musklerne behandles manuelt med stor nænsomhed ved udspænding og bevægelse. Det foregår i en "dialog" med musklerne, hvor behandleren ved påvirkning med sine hænder og i samarbejde med klienten, "fortæller" musklerne, at de godt kan slippe deres tag, faren er overstået.

Tilliden mellem behandler og klient er selvsagt en helt nødvendig forudsætning for et vellykket behandlingsforløb. Derfor møder den psykomotoriske terapeut altid klienten med åbenhed og respekt for klientens egne udsagn om sin tilstand.

De psykiske påvirkninger er nøje knyttet til det fysiske hændelsesforløb; det er to sider af samme sag og derfor uadskillelige. Dette indebærer, at det ikke er muligt at løsne de fysiske spændingstilstande uden samtidig at forholde

3) Processen er beskrevet i artiklen ”Den største kilde til hovedpine, migræne, muskelsmerter, ondt i ryggen m.m. – er manglende egenomsorg”. Kan ses på hjemmesiden www.slapheltaf. dk

Kryds og tværs Udfyld og send den udfyldte Kryds og Tværs i en lukket kuvert til: Hovedpineforeningen Toftehøj 90 · 6470 Sydals

Vi trækker lod om en migra-Cap på en værdi af 600,- fra living in time! Navn:

Gade: Postnr./By: Ordet er: 6

Vi skal modtage den udfyldte kryds og tværs senest den 1.2.2013 - den heldige vinder får direkte besked. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke deltage!

Husk vores medlemstilbud Psykolog hjælp: Poul Røpker fra BrainCenter. Han træffes mandage i lige uger fra kl. 8.00-9.30 eller pr. mail. Vi har en gratis socialrådgiver der hedder Anne-Marie Sølvsten. Hun træffes hver torsdag fra kl. 17.00-18.00

Telefonnr. og mailadresser finder du på www.hovedpineforeningen.dk under medlemstilbud.

Lej sommerhus med ekstra medlemsfordele Vi har fået en rabatordning med Danferie, I skal bestille på www.danferie.dk og oplyse koden 1507 for at få rabatten. I får 20% rabat i Fjaltring ferieby, som ligger midt på den jyske vestkyst, hvor der er fine hvide strande. Et rigtigt familiested. Der er opført separart bygning med indendørs swimmingpool også et børnebassin.

Rabat gennem Migræne & Hovedpineforeningen Alle medlemmer af Migræne & Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling): Tivoli Friheden A/S Århus Rabat på indgangen til gælder 2013: Entre børn kr. 40,- normalpris kr. 60,Entre voksne kr. 60,- normalpris kr. 80,Oplys I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen. Aftalen lavet med Per Rønn Christensen. OBS: Gælder ikke Fed Fredag efter kl. 18.00 Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræneforeningen kan frem til slutningen af 2011 få 15% rabat på alle behandlinger. For behandling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk FoviJa Synstræning, København Synstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 2212 0570

Poul Røpke, Sjælland Psykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk

Afspænding & Psykomotorik v/ Ove B. Wadum, Psykomotorisk Terapeut dap Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Jeg giver 10% til foreningens medlemmer. Oplys medlemsnr. Tlf.: 2365 1230 · E-mail: ove@wadum.com Se mere på www.slapheltaf.dk EFT og energiterapi v/Lis Hammer Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 400, Mobil: 29 46 26 36 - www.livsenergi-nu.com Mail: lishammer.terapi@gmail.com Kraniosakralterapeut Dorte Larsen, Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 2326 8896. Mail: dortelarsen@mail.dk Dorte giver foreningens medlemmer 25% på 1. behandling. 15% rabat på behandlinger v. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.aut hos Human Relations Holmegårdsvej 23, 3400 Hillerød Mobilnr. 21246580, la@humanrelations.dk www.humanrelations.dk

Orange Fitness Haderslev og Odense Kun for kvinder! Giver foreningens medlemmer 20% på normalkontingent samt 50% på oprettelsesgebyr. Aftalt med Kim, I oplyser bare, at I er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen. Skibhusvej 66-74, 5000 Odense Bygnaf 6, 6100 Haderslev Københavns Yoga Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga. dk tlf. 70 22 85 50 ERGOMAZONE Husoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykke giver 15% til foreningens medlemmer. Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching

Kontaktpers on er Lokalforeninger, støttegrupper og selvhjælpsgrupper Flemming Colding Sejersen Sonatevej 21 8700 Horsens Tlf. 26 10 33 00 foghsejersen@stofanet.dk

Britt Brunhøj Arkonavej 11, 5000 Odense C abb@el-soft.dk

Birgitte Skov Iversen Ravnekærlund 148 5800 Nyborg Tlf. 66 15 67 46 skoviversen@post.tele.dk

Grete Nielsen Fladehøj 29 4534 Hørve Tlf. 59 65 71 92 fladehoej29@hotmail.com

Else Marie Sørensen Kærvangen 5, Turup 5610 Assens Tlf. 22 71 96 46 troldfun@hotmail.com

Grete Evang Fuglebakken 8 4100 Ringsted grete.evang@mail.dk

Winnie Gudmand Jensen Brøndbyøster Torv 2, 2th 2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07 winniegudmand@gmail.com

Stig Løye Bøgehaven 44 3500 Værløse stl@fvst.dk

Gigi Larsen Fejøvej 32 3550 Slangerup gigi.larsen@mail.dk

Thaus Leopol Jensen Egegade 16 III th. 2200 København N Tlf. 26 28 88 43 thausleopold@hotmail.com

Ulla Pedersen Solbakkevej 7 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 18 42 ullapedersen@gmail.com

Karin Eriksson C. F. Richs Vej 103 A 5 th. 2500 Valby Tlf. 36 16 65 82 karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Inge Stuckert Årø 135 6100 Haderslev Tlf. 22 83 46 31 famstuckert@jubii.dk

Tlf. 47 38 16 13

Kirstine C. Hou Frejasvej 16 D. st. tv. Tlf. 22 90 37 01 3000 Helsingør kirstine.hou@gmail.com

Tlf. 57 61 48 43

Tlf. 36 17 52 01

Husk at meddele hvis I skifter adresse eller får ny e-mail!

kickstart din fremtid! Er din sag med kommunen gået i hårdknude og har du brug for hjælp til at komme videre? Står du overfor at skulle ansøge om førtidspension eller fleksjob? Eller er du klar til at teste arbejdsmarkedet og mangler hjælp til at skrive den gode jobansøgning? Så læs videre … Nu kan du få kvalificeret hjælp til at tage ”papirkampen” op med kommunen. Du kan blandt andet få hjælp til at udfylde din ressourceprofil, skrive klagebrev til kommunen, eller til at ansøge om fleksjob eller førtidspension. Er du klar på mere, kan du også få udformet en slagkraftig jobansøgning, som er første skridt på vejen mod dit nye drømmejob. Det handler om dig, men her er lidt om mig Mit navn er Anne Buur. Jeg er fleksjobber, bl.a. på grund af hyppige migræneanfald, og har qua min situation stort kendskab til de rutiner og forhindringer, man kan støde på. Ud over mine personlige erfaringer, er jeg uddannet journalist og har en BA i international erhvervskommunikation. Sammen med min far driver jeg nu kommunikationsbureauet, Pen2Paper. Ring til mig, hvis jeg skal skrive for dig! Særtilbud til foreningens medlemmer Du kan få min hjælp til kun 275,- i timen, når du er medlem af Migræne og Hovedpineforeningen. Den normale timesats er 350,- kroner. Alt efter din opgave, kan vi også aftale en favorabel pakkepris. Kontakt Pen2Paper … og lad os tale om din opgave Telefon: 28 29 25 29 · Email: annebuur@msn.com

Ole Nielsen Dalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 260 2300 København S Tlf. 32 57 29 60 Poul Ellesø Åparken 9 8500 Grenå Ria E.P. Hansen Bragesvej 55 6100 Haderslev

Tlf. 86 32 27 32

Tlf. 74 53 27 27

Hjælp os! Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere. Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apotek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.

Ring til os på tlf: 70 22 00 52 eller send en mail til: post@hovedpineforeningen.dk

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Har migrænen taget styringen?

Ny gratis app - kommer til januar

Få overblik og indblik med Min Hovedpine app’en

Med den nye app Min Hovedpine kan du registrere dine hovedpiner og tilføje detaljer om forløbet. Det hjælper dig med at få styr på hvornår og hvor ofte, du har hovedpine, hvad der trigger den, symptomer, medicinforbrug, andre behandlinger og meget mere. Du kan også trække en rapport med detaljer, som kan hjælpe dig, hvis du ønsker at drøfte din hovedpine med lægen.

Scan koden eller gå ind på minhovedpine.dk. App’en koster ikke noget. Du kan også sms’e og få et link direkte på telefonen.

Denne service koster kun almindelig SMS-takst.

Min Hovedpine app’en er udviklet af Pfizer ApS med assistance fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital og har været brugerflade-testet af personer med migræne eller spændingshovedpine.

Rpx-12-01-25. Dec. 2012

SMS ’Hovedpine’ til 1231 og få et link på din iPhone, når app’en er klar i App Store. SMS ’Android’ til 1231 og få et link på din Android, når app’en er klar i Google Play.