Lederen
”Nissen kan ikke komme ud! Hvorfor ikke? Julen står for døren.”
Ja, den har vi nok alle hørt mange gange, men ikke desto mindre, så nærmer vi os igen denne hyggelige, fortravlede, dyre, hektiske juletid med alt for mange gøremål, alt for meget mad, julefrokoster med arbejdet, med vennerne og så videre. Men trods alt besværet, så elsker vi jo alligevel julen, med alt dens hygge, tændte stearinlys, duften af gran, appelsiner og julebag.
Igen i år holder vi jul i Degnegården for sognets ensomme eller den som blot ikke orker at sidde alene eller i ensom tosomhed juleaften. Se nærmere andet sted i bladet.
Jeg vil gerne her bringe en stor varm tak til Frode Otten og hans familie, samt de øvrige frivillige som gennemfører dette arrangement, det viser ægte næstekærlighed.
Forsidebillede:
Degnegården en novemberaften 2016.
Nyt fra Menighedsrådet
Tirsdag den 13. september var der opstillingsmøde i forbindelse med det forestående valg til menighedsråd. Der var mødt 35 – 40 deltagere op.
Ligeledes en stor tak til alle, som støtter denne juleaften økonomisk. I september var der valg til nyt menighedsråd og fire medlemmer valgte at stoppe i menighedsrådet. Så også her en stor varm tak for et godt samarbejde i de forgange år, det har været en fornøjelse.
2017 er jo, som mange allerede har bemærket, 500 året for reformationen. Den 31. oktober 1517 hængte Martin Luther sine 95 teser op på døren til Wittenberg Slotskirke. Dette blev starten på reformationen og opgøret med den romerskkatolske kirke og pavemagten. Martin Luthers vision ændrede verden. Her i Ulkebøl vil der også gennem hele 2017 være forskellige markeringer af jubilæet, startende med at vi den 23. februar viser Joseph Fiennes film ”Luther”.
Frede Mørch Pedersen Ansvarshavende redaktør
Den nye bort til alterbordet er godt på vej!
Ester Matzen og Helga Madsen har henover sommeren været flittige med opgaven. Det er et stort arbejde at kniple den lange bort og det tager lang tid. Knipledamerne har givet lov til at afsløre første del af håndarbejdet. Flot og smukt bliver det! Vi glæder os meget til det færdige resultat.
Sanne Detlefsen
Først aflagde formand for menighedsrådet Frede Mørch Pedersen beretning og gennemgik de tiltag som var gjort i valgperioden og nævnte bl.a. de to store anlæg, nemlig Den Muslimske begravelsesplads, samt ikke mindst Degnegården, sognets/kirkens nye samlingssted. Men også alle andre mindre vedligeholdelsesopgaver og aktiviteter.
På mødet blev følgende foreslået og valgt til opstilling på den ”Kirkelige Fællesliste”: Frede Mørch Pedersen, Frode Sander Otten, Jørgen Due Jensen, Leif LouringAndersen, Christine Kristiansen, Svend Erik Petersen, HansHermann Paulsen, Helle Linding Poulsen og Lisbeth Vølkers. Lisbeth Vølkers har efterfølgende trukket sig af personlige grunde, i stedet indtræder stedfortræder: Karin Jepsen.
Ved indleveringsfristens udløb den 27. september kl. 19.00, var der ikke afleveret andre lister. Valget den 8. november 2016 er derfor aflyst og ovennævnte er valgt til det nye menighedsråd for perioden 1. søndag i advent 2016 til 1. søndag i advent 2020.
På det konstituerende møde tirsdag den 1. november har menighedsrådet konstitueret sig på følgende måde:
Formand: Frede Mørch Pedersen
Næstformand: Jørgen Due Jensen
Kirkeværge: HansHermann Poulsen
Valgt kasserer: Svend Erik Petersen
Sekretær: HansHermann Poulsen
Kontaktperson: Jørgen Due Jensen
Formand for Bygninger- og kirkegårdsudvalg:
Leif LouringAndersen
Formand for Aktivitetsudvalget: Frode Sander Otten
Frede Mørch Pedersen
Formand for menighedsrådet
Præstens side
Der findes næppe noget, der er så behæftet med traditioner som vores december, for december er måneden, hvor vi spiser noget bestemt og opfører os på en bestemt måde: Vi skal både til juleklip på skolen, i kirken og i hallen, vi skal høre julehistorier, vi skal spise risengrød, gode råd og knepkager og det er sikkert ikke kun mig, der i slutningen af december er en lille smule træt af pebernødderne, klejnerne og æbleskiverne fra Karen Volf?
Gentagelsen begrænser sig ikke til det vi spiser. December måned bestemmer også hvilken lyd, vi skal have i ørene, for uden Händels Messias kommer vi ikke i den rigtige julestemning, eller også kan du ligefrem købe den tredobbelte CD med juleslagere eller streame dem på din mobil. År efter år er lyden altid den samme, hvilket jo også er meningen!
Indimellem sker det så alligevel, at en ny sang indlemmes blandt de mange klassiske julehits. Sidste år gjaldt det Rasmus Seebachs: Lille store verden, og den, er jeg helt overbevist om, får lov at leve igen i år! ”Lille store verden” har nemlig det, der skal til for at sætte sig fast på hjernen, for han kan noget med ørehængere, ham Rasmus Seebach, nøjagtig ligesom hans far, Tommy, kunne.
Og nu har jeg gået og tænkt over, hvad det er, han kan ham Seebach, for det er jo ikke smukke klassiske værker, han laver. Det er heller ikke stor poesi, som han skriver i sine tekster og alligevel formår han at ramme rigtig mange hjerter, når han synger om fred til verden og om kærlighed. På en banal og alligevel troværdig måde. Det
er faktisk lidt ligesom at høre juleevangeliet, der jo også taler om kærlighed og fred til mennesker med Guds velbehag. Når Juleevangeliet nærmest kan virke banalt, så er det fordi, vi jo kun alt for godt ved, at der ikke blot er fred og kærlighed i virkelighedens lille store verden. Det behøver vi såmen bare at tænde for vores tv for at finde ud af, for her er der nok af billeder af krig, terror og naturkatastrofer. Det skærer i hjertet at se alle de mennesker, som er på flugt fra deres hjem og land, for slet ikke at tale om de mennesker der ikke har mulighed for at flygte, men som må blive midt i helvedet på jord.
Egentlig behøver vi ikke udelukkende at se på den store verden, vi kan et kort øjeblik nøjes med den lille, for her er der heller ikke altid bare fred og kærlighed. For julen har det ubarmhjertige træk ved sig, at den ikke bare understreger alt det gode og kærlige i vores relationer med hinanden, men også alt det andet, vi næsten ikke tør mærke, fordi det er så svært og gør så ondt.
Endelig er selve juleaften faktisk også melankoliens og længslernes aften, for efter al decembers tale og skriveri om, hvad vi mon skal finde på at købe til hinanden.
Efter at have kørt dankortet så mange gange gennem terminalerne, så skriften på det nærmest er udvisket.
Efter de for store indkøb af alt det, som vi tror, vi har brug for, men i forvejen har kvalmende for meget af så presser noget dybere sig måske på. Ja, måske har vi inderst inde ønsker, som selv de flotteste og mest kærligt indkøbte gaver ikke kan leve op til, fordi de handler om noget
andet. Og det er ind i netop disse tanker, at juleevangeliet lyder. Det forunderlige ved juleevangeliet er bare, at det bytter om på ordene. Så Rasmus Seebachs ”Lille store verden” i stedet bliver til store lille verden.
For vores lille verden bliver nemlig stor ved, at alle vore ønsker, al vores længsel og savn er favnet dér hos Gud. For dér har vi lov til at være præcis dem, vi er, med alt det vi synes, der er helt vidunderligt ved at være menneske, men også med det der er svært, med alt det i tilværelsen, som vi ikke kan få til at gå op. For Gud bliver et menneske i julens spædbarn, og dermed bekræfter han, at menneskeliv er værdifulde. Han bekræfter at: Du har lov til at savne, du har lov til at længes, du har lov til at begå fejl. For jeg favner dig med alt, hvad du er og du behøver ikke at lade som om. For jeg skabte dig og jeg kommer dig i møde for at lyse for dig, og en dag, når alt her er slut, vil jeg genskabe dig ved mit ord – et sted hvor der ikke skal være savn, længsel, fejltrin, sygdom, krig eller flugt.
Og netop på grund af den rummelighed bliver der også plads til glæden, til kærligheden, til forventningen og fællesskabet i vores store lille verden! Og se, det er julens budskab og det er alt andet end banalt, for det gør nemlig vores lille verden stor og større, ja, størst!
Rigtig glædelig jul!
Christina Holm EgelundJesu opstandelse!
Sidste år ved denne tid lød et gevaldigt brag udenfor vores hus. Nytårsløjerne var tidligt i gang. Næste morgen fandt vi postkassen liggende i indkørslen i adspredt uorden. Nye strammere regler for brug af nytårskrudt gør ikke meget indtryk så langt ude på landet.
Et par dage efter sprang en anden bombe. Nogle præster i folkekirken tilstod i nærværende avis, at de har svært ved at tro jævnt og ligefremt på nogle af den kristne tros grundbegivenheder. Jesu opstandelse for eksempel.
Den bombe var i manges øjne mindst lige så utidig som den i vores postkasse. Og med usammenligneligt større virkning. Vi kunne nok overleve julen med forsinkede nyheder i juleposten fra nær og fjern. Men med præsternes nytårsbombe var den årlige julepost fra Gud selv aflyst. ”Og det skete i de dage” var på en studs blevet til eventyrets ”Der var engang”. Historier i stedet for historie. Poesi i stedet for virkelighed.
Mange vil også mene, at præsternes utidige nytårsbombe var imod reglementet. En meget stor del af de mange kritiske kommentarer til præsterne går på dette: Man kan da ikke være ansat i et firma, og samtidig hævde, at firmaets produkter er værdiløse. Eller mere præcist: Hævde, at produktet slet ikke indeholder det, firmaet har reklameret med siden firmaets grundlæggelse.
Den pointe er der bred folkelig forståelse for. Den gennemsnitlige folkekirke dansker har, uanset mængden af eget trosen
gagement, ringe eller snarere ingen forståelse for, at præster sætter tvivl om det, der altid har tilhørt kirkens fundamentale tro. Selv ateisten Martin Krasnik viste tydelig forståelse for den pointe, da han gik en af præsterne, Per Ramsdal, velgørende skarpt på klingen i DR2’s Deadline. Martin Krasnik spillede rollen som den nysgerrigt uforstående, men han havde tydeligvis glimrende forstået, hvad der er på færde: Nogle præster trækker på besynderligste vis tæppet væk under den tro, de er sat til at være præster for.
Men under dette forlangende ligger samtidig en forståelse for præsternes kvaler. Det må ikke være let at forkynde den slags. I disse tider. Hvor alt synes at tale imod. Naturvidenskab og rationalitet sætter dagsordenen. Troen har trange kår. Det er bestemt op ad bakke for præster nu om stunder…
Man kan da ikke være ansat i et firma, og samtidig hævde, at firmaets produkter er værdiløse. Eller mere præcist: Hævde, at produktet slet ikke indeholder det, firmaet har reklameret med siden firmaets grundlæggelse.
Jeg deler selvsagt også denne kritik af præsterne. Men jeg har imidlertid også sporet en tone i denne kritik, som på en mærkelig måde synes at give præsterne en form for indirekte medhold. Tonen synes at være: Når nu præsterne er betalt for at forkynde opstandelse og evigt liv, må man også kunne forvente, at de gør det –uanset at det er imod alle odds. Omtrent som H C Andersen skal have sagt om det evige liv i en diskussion med Oehlenschläger: ”Man kan forlange det”.
På en bagvendt måde har der altså i kritikken af Ramsdal og ligesindede været en forståelse for deres anliggende. Præsterne har dybest set en pointe. Den moderne tilværelsesforståelse giver ikke lette arbejdsvilkår for en præst, der skal forkynde noget så umoderne som opstandelse og evigt liv. Det er ikke meget lettere – og måske endda ikke meget anderledes –end hvis forældre skulle forsøge at fastholde barnet ud over skelsår og alder i troen på julemanden.
I en udmærket leder i Jyllandsposten anede man denne tone, når der blandt andet stod følgende: ”Det er kirkens og teologiens helt overordnede udfordring at skulle fastholde troen på evangeliet og samtidig tale ind i en virkelighed, hvor kristendommen er afmytologiseret og fortrængt af troen på naturvidenskabens dogmer”. Det lyder, som om forkyndelsen af evangeliet mestendels må finde sted på trods af bedre vidende, på trods af afmytologiseringens og naturvidenskabens faktualiteter.
Nu var lederen imidlertid så klog, at den talte om ”troen på naturvidenskabens dogmer”. Naturvidenskaben kan tillægges en betydning, så det ender med at blive et spørgsmål om tro frem for fornuft. Sagt på en anden måde: Når mennesker lader
naturvidenskab blive dogmatisk basis for et helt tilværelsessyn, er der mindst lige så meget tro på spil, som når de kristne dogmer gøres til basis for et samlet tilværelsessyn.
Mange er desværre hildet i den misforståelse, at man kan vælge at bygge sin opfattelse af virkeligheden på enten tro eller fornuft. Og vælger man det sidste, vælger man den naturvidenskabelige tilgang, mens man med valget af det første vælger religionens tilgang. Intet kunne være mere forkert. Og man gør tillige naturvidenskaben en bjørnetjeneste ved at tiltro den evnen til at svare på alle tilværelsens afgørende spørgsmål.
Tag nu spørgsmålet om Jesu opstandelse. Som en given ting går man ud fra, at alle selvsagt er enige om, at kristendommen rent umiddelbart har et solidt forklaringsproblem her – målt med fornuftens og naturvidenskabens alen. Og som nævnt, lige netop det forhold fylder folk med en form for medlidenhed med præsterne, fordi de altså har fået denne overmåde vanskelige opgave: at forkynde mod bedre vidende. Men er det nu mod bedre vidende?
Det kommer ganske enkelt an på, om vi tror, at vi lever i en lukket eller i en åben virkelighed.
De, der tror på den lukkede virkelighed, tror, at alt til syvende og sidst er natur. De kan sagtens finde på at tale om ånd og spiritualitet og mystik. Som nu præsten Ramsdal, der taler om Gud som ”energi” og ”kraft”. Man skal bare være klar over, at han med disse udtryk hele tiden bevæger
sig indenfor den virkelighed, hvis grænser er sat af den givne natur og materie. Som netop ikke er ”givet”. For der har ikke været nogen til at give den eller skabe den. Virkeligheden er lukket. Virkeligheden og verden findes helt og holdent i kraft af sig selv. ”Gud” er et af universets (endnu) uigennemskuelige fænomener, omtrent som et ormehul eller en indtil videre ukendt tiende dimension.
De, der tror på en åben virkelighed, tror – lige som de gamle filosoffer – at ”intet kommer af intet”. Verden og virkeligheden er ikke blevet til af ingenting. Der har aldrig været ingenting. Noget eller snarere Nogen var der først – som forudsætningen for, at noget overhovedet findes.
I en sådan åben virkelighed er der principielt altid åbent for, at der kan ske et indbrud udefra. Et brud med den kendte lovmæssighed. For lovmæssigheden er ikke den yderste realitet. Der findes en realitet forud for den lovmæssigt bundne realitet, vi kan måle og veje med vore instrumenter. En så at sige ubunden realitet. Og denne ubundne realitet, som de fleste identificerer som Gud, gør virkeligheden åben. Virkeligheden er aldrig i yderste forstand bundet af sin egen lovmæssighed. Naturlovene, både de kendte og de endnu ukendte, kan principielt brydes.
Om man er tilhænger af den ene eller den anden opfattelse, er et spørgsmål om tro. Intet i naturvidenskaben taler mere for den ene opfattelse frem for den anden.
En meget stor del af verdens naturvidenskabelige forskere tilslutter sig et åbent virkelighedssyn. Modsætningen er altså
ikke naturvidenskab versus religion, fornuft versus tro.
Jeg hævder ikke, at det åbne virkelighedssyn gør Jesu opstandelse til ”a piece of cake”. Vi taler jo om det enestående, det komplet unormale, og det derfor ubeviselige. Man beviser ikke det uigentagelige. Så troen er stadig i spil. Men jeg hævder, at Per Ramsdals udtalelse i avisen om, at han ikke kan ”tro på, at Jesus fysisk stod op af graven. Det bliver for overnaturligt for mig”, er en klokkeklar tilslutning til troen på en lukket virkelighedsopfattelse. Og selvsagt også en lige så klokkeklar undsigelse af en normalkristelig forståelse af trosbekendelsen verden over. Ramsdal og mange ligesindede tror øjensynlig, at de ved at lægge afstand til ”det overnaturlige” placerer sig på den rigtige side af fornuft og videnskab. Men det gør de slet ikke. De placerer sig bare på den ene side af to mulige opfattelser af virkeligheden. Som begge kræver fuld mobilisering af både tro, videnskab, fornuft og følelse.
Henrik Højlund
Sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk
Adventskoncert i Ulkebøl Kirke
Torsdag den 1. december,
kl. 19.00
Igen i år synger Ulkebølkoret julen ind i Ulkebøl Kirke. Det sker ved årets adventskoncert, med en stemningsfuld aften i Ulkebøl Kirke. Der er mulighed for at være med til at synge advent ind. Fri entré.
Årets Julekoncert 2016 Kurt Ravn
Onsdag den 7. december
kl. 19.00 i Ulkebøl Kirke
Kurt Ravn danner en perfekt baggrund for en smuk musikalsk oplevelse i kirken med sin store sangstemme og sympatiske udstråling.
Billetter købes på www.ticketmaster.dk
Billetpris 215 kr. inkl. billetgebyr.
Unummererede siddepladser.
Vidste du det?
Den gamle klejne
Klejnen er en af vores allerældste julesmåkager. Allerede i middelalderen bagte de den. Eller rettere sagt: De kogte den. For klejnen skal jo koges i fedt. Det er også grunden til, at det var muligt at lave denne småkage allerede i middelalderen før komfuret.
Adventscafé
Skal vi klippe vore julehjerter sammen? – efterhånden en tradition, så igen inviterer Menighedsrådet alle til en hyggelig stund efter adventsgudstjenesterne.
Vi afholder de 4 adventscaféer i vores nye smukke Degnegård. Her vil vi, i disse dejlige rammer, skabe den helt rigtige adventsstemning, Der vil være traktement både til store og små, der vil være hyggelig julemusik og billedfremvisning på det store lærred.
Så kære ”sognebørn”, giv jer tid til afslappet forberedelse til julens komme.
Søndag d. 27. november kl. 10.00 efter gudstjenesten.
Søndag d. 04. december kl. 10.00 efter gudstjenesten
Søndag d. 11. december kl. 10.00 efter gudstjenesten (kor og Luciaoptog)
Søndag d. 18. december kl. 16.00 efter gudstjenesten (de 7 læsninger)
Menighedsrådet ved Ulkebøl Kirke ønsker alle en hyggelig adventstid og en glædelig jul.
Det
er
rigtig julestemning
– og så er det GRATIS!
Foto: Ulkebølkoret ved en koncert i Ulkebøl KirkeDe 7 læsninger i Ulkebøl Kirke
18. december, 4. søndag i Advent, kl. 14.00
Liturgisk Gudstjeneste med de 7 læsninger, vekslende med musikalske indslag
ved trioen ”Alles ist Möglich” som består af:
Stig Möglich Rasmussen, Operasanger
Stine Möglich Mathiasen, Piano
Michael Möglich Mathiasen, Trompet
Organist: Pia Jeanette Nielsen
Denne stemningsfulde Gudstjeneste må du ikke gå glip af. Efter Gudstjenesten er der AdventsCafé i Degnegården med rigtig julestemning.
Juleaften i Degnegården
Ulkebøl Sogns Menighedsråd inviterer dig hermed til juleaften i Degnegården
24. december 2016 – kl. 16.30 til 21.00
Programmet:
15.30 Julegudstjeneste i kirken.
16.30 Hygge i Degnegården m. Glögg og æbleskiver, og vi laver marcipankonfekt.
18.30 Spiser vi julemiddag.
Flæskesteg, andebryst, rødkål og brunede/hvide kartofler + div surt.
Risalamande"2 mandelgaver"
Vin øl eller vand efter eget valg.
Pris 100 kr. Medbring en pakke til pakkeleg maks 20-25 kr.
Kunne du tænke dig at deltage, kan du tilmelde dig hos Frode Sander Otten alle adventssøndage i Ulkebøl Kirke fra kl. 10.00 til 12.00. Programmet bliver gennemført ved min 24 pers. maks 54 pers.
Der kan også i år søges julehjælp af personer og familier, der er bosiddende i Ulkebøl Sogn og som er i en økonomisk vanskelig situation. Hjælpen gives fortrinsvis til familier og enlige med hjemmeboende mindreårige børn.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om husstandens størrelse, indkomst, faste udgifter og børnenes alder.
Ansøgningen skal afleveres skriftlig til en af præsterne senest: Lørdag den 10. december 2016.
Ansøgninger, der modtages efter denne dato, kan desværre ikke imødekommes.
Nytårsdag
Gudstjeneste kl. 16.00
Efter Gudstjenesten ønsker vi hinanden, traditionen tro, godt nytår med et glas champagne og kransekage i tårnstuen.
NYTÅRSFEST I DEGNEGÅRDEN
Søndag den 8. januar kl. 14.30
For Ulkebøl Sogns ældre Menighedsrådet holder fast i traditionen med en hyggelig eftermiddag med kaffebord, oplæsning, fællessang og musikalsk underholdning, ved det altid oplagte og populære, Ulkebøl Salonorkester.
Entré 50, kr. inkl. kaffebord Alle er hjertelig velkommen I Degnegården åbnes dørene kl. 13.30
Vi glæder os til at fejre nytår 2017 sammen med mange glade mennesker.
Der er begrænset plads, maks. 90 personer, derfor er tilmelding nødvendig på tlf. 20 24 90 05 senest d. 3. januar kl. 12.00.
På hyggeligt gensyn Ulkebøl Menighedsråd
Foredrag ”I Farfars fodspor”
Torsdag den 19. januar
kl. 19.00
Med pens. Højskolelærer og lektor Kaj Henningsen.
For 100 år siden blev malermester Iver Henningsen, 41 år, bosiddende i Haderslev indkaldt til tysk krigstjeneste på Østfronten. Hans liv som sanitetssoldat ved fronterne i Polen og Litauen er fortalt i mere end 150 breve sendt til hjemmet sammen med over 150 tegninger af landskaber, kirker, godser, huse og mennesker.
Foredraget er en mosaik af den 41årige Iver Henningsens møde med krigens hverdag på Østfronten 1915 og en ekspedition med hestevogn i 2006 for at finde de steder i Polen og Litauen, der er skildret i hans over 200 breve og tegninger, sendt til hans hustru og 3 små børn.
Der er fri entré, dog betales 25,- kr. for kaffe og hjemmebag
TrioFabula
Torsdag den 2. februar kl. 16.00
Gruppen ”TrioFabula” opfører i Ulkebøl Kirke ”KATHARINA LUTHERmunkens brud”
I forestillingen møder vi Luthers kone, Katharina, netop som Luther er død, og hun kommer ind i slotskirken i Wittenberg. Luther har via testamente sikret, at deres børn kan blive sammen med deres mor, men lovgivningen vil ikke anerkende, at en enke beholder sine børn. Forestillingen bliver hendes forsvarstale overfor publikum, hvor hun fortæller sin spændende og smertefulde livshistorie.
Forestillingen viser reformationens konsekvenser for en konkret kvindes livsamtidig hører vi om Luthers reformerende tanker og handlekraft.
Forestillingen sættes i musik med sære, kendte og finurlige instrumenter tilsat reformerende guitarpedaler og loopmaskine og afspejler det autentiske tidsbillede, bygger bro, rammer forestillingens karakterer ind og udvikler sig til et nutidigt lydbillede. Måle Fortælleteater og musikteatret TRIOfabula er estimerede turnéteatre, der som frontløbere på hver deres felt har skabt en eksplosion af en reformationsforestilling. Anette Jahn har skrevet manus og spiller Katharina Luther.
Tine K. Skau har skrevet og arrangeret musikken, spiller den og er trickster i forestillingen.
Levende musik, levende fortælling og spillevende kulturhistorie! Der er fri entré
Bøf, Bio og Bøn
Torsdag den 23. februar kl. 18.00
Denne aften skal vi se filmen »Luther« »Luther« fortæller historien om en af de sidste 1000 års mest berømte og strålende personligheder, Martin Luther, der gennem sin kamp med gud og djævlen udfordrer sin tids politiske og religiøse autoriteter. Luther sætter spørgsmålstegn ved doktrinerne og ved den romersk katolske kirkes handel med afladsbreve. Hans religiøse udgivelser på tysk, i stedet for latin, fører til det endelige brud med Kejser Charles V og Pave Leo X. Da Luther nægter at tage sine ord tilbage, udelukker paven ham fra den katolske kirke som kætter, og han gøres
lovløs af kejseren. For at redde Luthers liv bortføres han til et fjerntliggende slot.
Prisen for at deltage i Bøf, Bio og Bøn er 50 kr.
Tilmelding nødvendig senest tirsdagen før kl. 9.00, til Kirketjener
Anna Birgitte Gautier tlf./sms 20 24 90 05 eller mail: kirketjener@ulkeboelkirke.dk
Hvordan finder jeg mig selv efter tabet af min far?
Et år er gået, siden min far døde. Et år som det plejer med fødselsdage og jul, men for første gang uden min far.
Jeg begynder at forstå, at min far ikke bliver en del af det liv, jeg står foran at leve, mine fremtidige succeser og fejltagelser. Han kommer ikke til at følge mig op ad kirkegulvet eller trøste mig med, at alt nok skal blive godt igen. Han kommer heller ikke forbi og hjælper med at ordne den dryppende vandhane eller sender en sms med held og lykke, når jeg skal til eksamen.
Det er et år siden at alt forandrede sig.
Nogle dage føles det som i går, at hans grin og dårlige vittigheder var en del af min hverdag. Og andre dage bliver jeg bange for, om jeg med tiden glemmer lyden af hans stemme og varmen fra hans knus.
Min fars død har sat mange tanker i gang. Jeg har altid følt, at verden lå for mine fødder med en nærmest udødelig tilgang til livet. Jeg har altid haft store forventninger til mig selv, og jeg har præsteret godt på de vigtige parametre med den store vennekreds, den fine uddannelse og den
kærlige familie. Jeg har stræbt efter at være en dygtig datter, overskudspigen der hopper i løbeskoene og går til fester med vennerne. Jeg har forsøgt altid at være den gode og sjove veninde og et forbillede for mine søskende.
At miste min far har ændret på alt dét. Lige nu lever jeg i en boble, mens mine omgivelser farer forbi mig med 110 km i timen. Jeg er gået fra en tilværelse præget af overskud, glæde og præstation til et liv fyldt af ligegyldighed, frustration og sorg. Jeg ved, at jeg skal være der for min familie og vise at jeg er stærk. Jeg skal stadig være en nærværende veninde, dyrke motion, gå på dates og spise sundt. Der er ikke tid til, at jeg går i stå.
Men hvordan får jeg sagt, at lige nu vælter min verden? At lige nu gør livet ondt, og måske kan de ikke regne med mig i morgen eller i overmorgen. For jeg kan ikke engang regne med mig selv, eller vide om det er på cykelturen eller byturen, at tårerne begynder at løbe.
Med min fars død mistede jeg ikke kun min far, jeg mistede også en del af mig selv. Jeg ved, at jeg er nødt til at finde en mening i det meningsløse tab af min far. Men lige nu er jeg langt fra at være der. Jeg er ikke glade Cecilie fyldt med overskud og sjove bemærkninger. Jeg er alvorlig, jeg tænker og jeg er usikker på benene. Jeg mangler mit holdepunkt, min ufravigelige støtte og opbakning i form af min far.
Jeg er i gang med andet år efter min fars død. Det er ikke første gang, at min familie og jeg skal igennem jul, nytår og fødselsdage uden ham. Jeg forstår nu, at det er for altid, at jeg skal leve med hans larmende fravær. Jeg skal lære at leve med sorgen, savnet og frustrationen.
Men hvordan får jeg sagt, at lige nu vælter min verden? At lige nu gør livet ondt, og måske kan de ikke regne med mig i morgen eller i overmorgen...
Min sorg er ikke forsvundet, selvom der er gået et år, men den har ændret sig og forandret mig. Jeg kan have svært ved at finde mening ved ting, jeg før har fundet meningsfulde. At sætte mig på cyklen og køre til håndbold er pludselig blevet helt uoverkommeligt. Jeg føler mig utilstrækkelig, jeg mangler overskud, og der skal kun små knubs til, før min verden vælter.
Livet gør stadig ondt et år efter. Tiden den går og nogle dage er jeg med. Men jeg flyver ikke og det er også okay. Jeg er ikke blevet forberedt på, at jeg i en alder af 26 år skulle gennemleve mit hårdeste år. Det koster at elske, og sorg er kærlighedens pris. En pris, som min mor, mine søskende og jeg kommer til at betale resten af livet. Sorgen over den kærlighed, vi har mistet.
Af Cecilie Winding Madsen Nu 28 år gammel, kandidat i Analytisk JournalistikKyndelmisse Gudstjeneste
Søndag den 29. januar kl. 19.00 Når aftenen stunder til ved kyndelmisse søndag den 29. januar, kan man ved en stemningsfuld aftengudstjeneste i Ulkebøl Kirke igen høre gregoriansk messe–og sang ved Horsens Klosterkirkes Munkekor. Sangene synges på latin og det var netop en af de ting Martin Luther gjorde op med under reformationen. Gudstjenesterne og sangene skulle være på et sprog alle forstod.
Men vi starter 500året for reformationen med netop at gå tilbage til før reformationen for at se og høre den gregorianske sang, som den blev sunget i den katolske kirke i middelalderen, altså før reformationen.
Gudstjenesten i Ulkebøl Kirke indledes med en såkaldt tidesang. Tidesange består af en bestemt række tekster og melodier afhængig af tidspunktet på døgnet. Franciskanermunkene, som i sin tid opførte Horsens Klosterkirke, sang 8 tidesange i løbet af et døgn, foruden den daglige messe. I Ulkebøl kan man høre aftensangene fra Completorium. Herefter fortsætter gudstjenesten med de traditionelle gregorianske messeled i vekselvirkning med danske fællessalmer og flere genkendelige træk fra en almindelig gudstjeneste.
Spaghettigudstjeneste
Vi fortsætter med glæde vores spaghettigudstjenester for de mindste i sognet. Der er allerede nu mange, der deltager, men der er alligevel altid plads til flere i kirken og i Degnegården. Spaghettigudstjenester er korte gudstjenester i børnehøjde på en hverdag kl. 17.15 med efterfølgende middag i Degnegården for alle deltagende. Det med ”børnehøjde” skal tages meget bogstaveligt. Man er velkommen til at sidde på gulvet med sit barn eller anbringe barnet på gulvet og sidde ved siden af.
Der vil være sange med fagter, musik, forskellige aktiviteter og korte bibelfortællinger og nogle af Ulkebøls konfirmander vil deltage.
Meningen med det hele er, at de mindste skal få en fornemmelse af, at kirken er et på én gang ”hjemligt” rum og et rum, hvor der sker store ting.
Babysalmesang i Ulkebøl Kirke
Hvis du ønsker at være musikalsk aktiv med dit barn, er babysalmesang sikkert noget for jer. Vi synger salmer og andre sange, danser, plasker i vand, kigger på farver og sæbebobler og meget mere. Kom og vær med!
Vi starter den 17. januar kl. 9.30 i kirken. Tilmelding er nødvendig til organist@ulkeboelkirke.dk
Vi håber, at de forældre og børn, som via spaghettigudstjenesterne kommer i kirken, vil blive ved med at bruge kirken og sætte deres eget præg på den.
Tilmelding
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, men man må gerne! Det er nemlig en kunst at få maden til at passe til antallet af kirkegængere. Det koster 30 kr. pr. familie at deltage i middagen efter gudstjenesten.
Man tilmelder sig hos sognepræst: Christina Egelund på tlf.:74428006/51168006 eller skriv en mail: cihe@km.dk.
Fastelavnsgudstjeneste:
Søndag den 26. februar kl. 14.00
Efter gudstjenesten er der tøndeslagning for børnene og kirkekaffe for de voksne. Børnene må gerne komme udklædte. Der er mange godter i tønderne.
MINIKONFIRMANDER
Kære elever i 3.B og 3.C!
Nu er det blevet jeres tur til at være minikonfirmander! I har måske søskende, der har været minikonfirmand eller kender andre, der har været det. Vi vil komme rundt i kirken, se orglet, kirkeklokkerne, høre bibelhistorie, gå på opdagelse på kirkegården, synge, lege og meget mere.
Minikonfirmander fra 3.B mødes tirsdage første gang den 24. januar og 3.C mødes onsdage første gang den 25. januar.
Som afslutning på forløbet, holder vi en Gudstjeneste den 9. april kl. 10, bagefter er der kaffe/saftevand og kage i Degnegården
Minikonfirmanderne mødes i Degnegården og i Tårnstuen i Ulkebøl Kirke. Vi mødes hver gang på stien ved Ulkebøl Forsamlingshus og følges ad til kirken. I vil få nærmere information. Kirsten Schmidt
Konfirmandevent i Sønderborg provsti 2017
I Sønderborg provsti er der taget initiativ til en konfirmandevent, der tager udgangspunkt i reformationen. Det sker i et samarbejde med Efterskolen Epos fra Fynshav, som er en rollespils efterskole.
Konfirmander fra hele provstiet er inviteret til at opleve de afgørende hændelser i reformationen via rollespillet, som de engageres i. Det kommer til at foregå via forskellige stationer og eventen kommer til at foregå i Ulkebøl Kirke og Degnegården den 31. januar og 1. februar. Hele spillet er en dramatiseret version af begivenhederne i Tyskland i 15171518
Afladshandlen, teseopslag og kætterprocessen.
Vi sigter efter at opnå flere ting:
• At konfirmanderne får noget almenviden om Luther igennem nøglescener fra hans liv.
• At konfirmanderne får en oplevelse af, at se deres egen tro udefra. I dette tilfælde ved at indtage et modstridende synspunkt (romerskkatolsk / protestantisk kristendom).
• At konfirmander oplever hvordan uenighed opstår inden for det samme fællesskab i kristendommen.
Konfirmandroller
Samtlige elever spiller munke og nonner. Der er brugt tid i forvejen på at udvikle en særlig identitet til deres orden, men ikke til den enkelte spiller.
Voksenroller
Rollerne varetages af medarbejder fra Efterskolen Epos. Det vil være personer som kardinal Cajetan, bogtrykkeren, Johan Tetzel og Martin Luther selv.
Rollespil er en spændende og anderledes måde at lære og tilegne sig et fagligt stof på og det er en oplagt mulighed i reformationsåret 2017, at formidle netop reformationen og dens betydning for os.
I udvalget i Sønderborg Provsti sidder Ulla Elvira Herman, Hauke Wattenberg, Malene Freksen og Christina Holm Egelund.
Om Læringsspillet ”På sporet af Luther” I Ulkebøl kirke.Foto: Et farvet træsnit fra 1557, som forestiller diskussionen mellem Kardinal Cajetan og Martin Luther.
Unge Konference om ”tro og viden” for gymnasieelever
Den 25. januar 2016 afholdes en stor konference på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Konferencen henvender sig til danske 3.g-klasser nord og syd for grænsen. Og alene fra Sønderborg deltager over 300 gymnasieelever sammen med deres lærere.
Konferencens formål er at inspirere til samtaler inden for det klassiske spændingsfelt mellem viden og tro, men på en ny og anderledes måde.
Konferencen er også et møde mellem danske gymnasieelever nord og syd for grænsen til gensidig udveksling af viden og tanker og til fælles inspiration. A. P. Møller Skolen er Danmarks nyeste og mest moderne gymnasium, beliggende i Slesvig. Skolen skaber meget fine rammer for konferencen.
Foredragsholderne vil være Johan Olsen, biolog og sanger (Magtens Korridorer) og
Mickey Gjerris, teolog, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd.
Begge vil holde et oplæg og der vil være mulighed for at stille spørgsmål/diskussion efterfølgende. Allerede på forhånd og som forberedelse til konferencen har de tilmeldte gymnasier modtaget materiale fra foredragsholderne, så de er godt forberedte til dagen.
Hele konferencen er tilrettelagt af SUKHaderslev og MBU Sydslesvig i samarbejde med A. P. Møller Skolen.
Herrehjørnet er åbent hus samvær for ”voksne” mænd med meninger og behov for god mandesnak om livet på godt og ondt.
Og vi er nu klar med Vinterens Program som, ser sådan ud:
December
Torsdag den 1. kl. 10.00 Degnegården
Torsdag den 15. kl. 12.00 Julefrokost
Januar
Torsdag den 5. kl. 10.00 Degnegården Nytårskur m. champagne og kransekage
Torsdag den 19. kl. 10.00 Degnegården
Februar
Torsdag den 2. kl. 10.00 Degnegården
Torsdag den 16. kl. 10.00 Degnegården
D’Herrer vil løbende blive orienteret om de enkelte aktiviteter samt indholdet. Det vil primært ske per mail. Som hidtil forsætter vi den gode hjælp, vi har i køkkenet og til oprydningen efterfølgende.
Husk! Der er altid plads til en til, så D’Herrer tag naboen eller en ven med.
Med De Hrligste Hilsner
Frode
OnsdagsCafé – for kvinder i Ulkebøl Sogn
OnsdagsCafé er kommet godt fra start og de to første arrangementer er gennemført. Programmet 20162017 er nu udfyldt! Det har været nødvendigt at ændre på datoen i februar! Bemærk at det bliver onsdag d. 8. februar.
Program for 2016-2017
7. december Adventshygge og sang v. Birgitte Romme
4. januar Nytårskur! Fortælling og oplæsning på sønderjysk v. Lene Junker Hansen
8. februar Hanne og John Lorentzen fortæller og viser billeder fra Etiopien
1. marts: Sang v. Gunver Larsen
Vi glæder os til at mødes med jer!
Venlig hilsen
OnsdagsCafé
Kontaktperson: Sanne Detlefsen
Tlf.: 7442 9918 • Mobil: 6175 2411 sannedetlefsen@gmail.com
Sogneindsamling 2017
Folkekirkens nødhjælps sogneindsamling finder i 2017 sted den 12. marts.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen for at bruge nogle timer en forårsdag med at samle ind til verdens fattigste.
Døbte, viede, døde/begravede
Døbte/fremstillede:
30.07.2016 Mathilde Guldbrandt Sanddahl
31.07.2016 Hedvig Anna AagaardAndresen
06.08.2016 Birk Degn Petersen
07.08.2016
Lucca Johanne Falk Neumann
07.08.2016 My Ulderup Bork
14.08.2016
EllaNora Jessen
14.08.2016 Lærke Bundgaard Otte
25.09.2016
25.09.2016
25.09.2016
02.10.2016
William Tjerrild Willert
Vega Søsborg Jessen
Karl Jonasson Bang
Alexander Anton Larsen
Viede/velsignede
30.07.2016
06.08.2016
20.08.2016
Winnie Guldbrandt Sanddahl og Poul Anker Guldbrandt
Marlene Lindhøj Wiile og Oliver Rex Wiile
Karen Marie Kjærsgaard Hansen og Jens Klinksgaard
10.09.2016 Tine GredstedHansen og Steen GredstedHansen
24.09.2016
24.09.2016
U-HUSET I ULKEBØL
Dorte Broholm Saf og Siamak Saf
Betina Min Breed Nielsen og Nay Min Latt
Døde/begravede:
20072016 Torkild Jørgensen
26072016 Svend Aage Juhl
06082016 Egon Andresen
11082016
Helene Anne Marie Christensen
11082016 Anne Grete Rasmussen
15082016
Ellen Petersen
15082016 Annelise Iversen
16082016
19082016
22082016
22082016
22082016
Ingrid Christensen
Niels Malthe Jensen
Aase Højmark Rindom Koffeldt
Kamma Kirstine Sørensen
Thomas Petersen Jessen
26082016 Jens Olsen
28082016 Christine Paulsen
07092016
11092016
18092016
08102016
Tonni Andresen
Mette Christensen Tækker
Helvi Jensen
Carsten Jensen
Nu er det snart jul og nyt år også i UHuset på Kaplenivej 4, så først og fremmest tak til alle jer, som har været en del af Uhuset daglige liv i året, der snart er gået. Tak til både konfirmanderne, uklubben, sorggrupperne og alle andre der har brugt huset.
Velkommen til et nyt år, hvor der altid er plads i Uhuset også til nye unge. Så er du en del af en lille gruppe, der mangler et sted at holde til, eller har du en idé til en klubaften, så kan du kontakte ungdomspræst, Christina Egelund på tlf.: 51168006; på mail: cihe@km.dk eller på Facebook under ”ungdomspræsten i Sønderborg”. I UHuset har du, sammen med dine venner, mulighed for at hygge dig med et spil, lytte til musik, arbejde eller spille på en PC. Der er også altid mulighed for en kop te og en uforpligtende snak med ungdomspræsten.
Der er også faste klubaftner for konfirmanderne på følgende dage:
• 13. december
• 12. januar
• 9. februar
Adresser og træffetider
Ulkebøl Kirke
www.ulkeboelkirke.dk
Sognepræst
Kirsten Schmidt
(kirkebogsfører, begravelsesmyndighed)
Ulkebøl præstegård, Bjørnemosen 1, Tlf. 74 42 38 96, mobil: 31 46 38 96
Email: ksch@km.dk
Træffes efter aftale, mandag fri.
Sogne– og ungdomspræst
Christina Holm Egelund
Hjortevej 29, Tlf. 74 42 80 06, mobil: 51 16 80 06
Email: cihe@km.dk, Træffes efter aftale, mandag fri.
Kirketjener
Anna Birgitte Gautier
Kirkevej 11, tlf. 20 24 90 05, mandag fri
Email: kirketjener@ulkeboelkirke.dk
Organist
Pia Jeanette Nielsen
Tlf. 21 46 86 46, mandag fri
Email: organist@ulkeboelkirke.dk
Kirkegårdsleder
Lise Schmedes
Kirkevej 11, tlf. 40 19 41 82,
Email: kirkegaard@ulkeboelkirke.dk
Træffes bedst på kirkegårdskontoret mandag fredag kl. 11.00 12.00, eller efter aftale.
Regnskabsfører
Lis Egtved
Tlf. 74 42 41 02
Email: bogholder@ulkeboelkirke.dk
Træffes på kirkekontoret efter aftale.
Menighedsrådsformand
Frede Mørch Pedersen
Tlf. 74 43 22 33 / 29 62 34 40
Email: frede@moerchpedersen.dk
Kirkeværge: Hans-Hermann Paulsen
Tlf. 74 42 42 01 / 20 74 13 83
Email: dyrloekke9@gmail.com
Menighedsrådet ved Ulkebøl kirke:
Frede Mørch Pedersen, Frode Otten, Jørgen Due Jensen, Leif LouringAndersen
Christine Kristiansen
SvendErik Petersen
HansHermann Paulsen
Helle Linding Poulsen
Karin Jepsen
Redaktionsudvalg:
Frede Mørch Pedersen (ansvarshavende) Leif LouringAndersen
Karin Jepsen
Christine Kristiansen
Kirsten Schmidt
Christina Holm Egelund
Fra vugge til grav
Dåb:
Forældrene henvender sig til den præst, der har gudstjenesten den søndag, der ønskes dåb. Der aftales et møde enten i hjemmet eller hos præsten. Barnets fødsels og navneattest samt egne papirer, dåbsattester og evt. vielsesattest, samt navne og adresser på mindst 2 max. 5 faddere. Børn, der er fødselsregistrerede i Sønderjylland, skal være navngivet før dåben. Det skal ske inden barnet er et halvt år ved digital ansøgning på www.borger.dk med NemID. Ved dåben skal der være mindst to og højest fem faddere, som alle skal være døbt med en kristen dåb. Faddere skal være mindst 1314 år gamle eller være begyndt til konfirmationsforberedelse. Dåben markerer, at den døbte bliver optaget i den kristne kirke og bliver Guds barn. Store børn og voksne kan også blive døbt.
Bryllup:
Der aftales et tidspunkt for vielsen med den præst, som man ønsker skal foretage vielsen.
Parret anmoder om udstedelse af prøvelsesattest ved henvendelse til folkeregistret i deres bopælskommune, eller i den kommune, hvor én af parterne bor. Nærmere aftales med præsten, hvortil også dåbsattester afleveres. Parret skal også vælge to bryllupsvidner.
Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er borgerligt viet, kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse.
De fleste vielser er lørdag. Vi har 3 faste tidspunkter for vielser, det er kl. 13.30, 15.00 og 16.30. Det er for at kunne afvikle flere handlinger samme dag. Er der spørgsmål, er I naturligvis velkomne.
Kirkelig begravelse/bisættelse:
Kirkelig begravelse/bisættelse er afsked og forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. De nærmeste pårørende skal anmelde dødsfaldet til sognepræsten, kirkebogsfører/ begravelsesmyndighed i det sogn, hvor afdøde havde bopæl, i Ulkebøl er det Sognepræst Kirsten Schmidt. Desuden skal de henvende sig til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen, for at aftale et tidspunkt for en samtale med henblik på at forberede begravelsen/bisættelsen og udvælge salmer. Langt de fleste vælger at lade en bedemand ordne alle papirer og andre praktiske ting, herunder også den første kontakt til præsten for at aftale tid og sted for begravelsen. Men man er selvfølgelig velkommen til selv at tage kontakt til præsten, samt selv ordne papirer og det praktiske.
Navneændring:
Ved navneændring for personer, der er fødselsregistreret uden for Sønderjylland og bosiddende i Ulkebøl Sogn, skal henvendelse ske til sognepræst Kirsten Schmidt.
Samtale:
Man er altid velkommen til at henvende sig til en af præsterne og bede om en samtale. Vi kommer gerne på hjemme besøg, hvis det ønskes, også evt. hjemmealtergang. Ønskes besøg af en af os, mens man er indlagt på sygehuset, kan man bede om det ved at rette direkte henvendelse til os eller gennem hospitalspræsten. Præsterne har selvfølgelig tavshedspligt.
Fotografering/videooptagelse:
For at sikre roen, opmærksomheden og andagten er det ikke tilladt, uden præstens samtykke, at fotografere under gudstjenester og kirkelige handlinger. Dette er også for at være sikker på, at ingen bliver filmet eller fotograferet mod sin vilje. Til gengæld er man meget velkommen til at fotografere umiddelbart efter gudstjenesten eller den kirkelige handling. Ved ønske om brug af faner i forbindelse med kirkelige handlinger, skal den præst, der har gudstjenesten kontaktes i god tid inden.
Gudstjenester
27. november kl. 10.00 Efter gudstjenesten AdventsCafé
1. december kl. 10.00 Herrehjørnet
1. december kl. 19.00 Adventskoncert med Ulkebøl Koret
4. december kl. 10.00 Efter gudstjenesten AdventsCafé
7. december kl. 10.00 OnsdagsCafé
7. december kl. 19.00
Kurt Ravn ”Årets Julekoncert 2016”
11. december kl. 10.00 Efter gudstjenesten AdventsCafé
15. december kl. 12.00 Herrehjørnet – Julefrokost
18. december kl. 14.00 De 7 læsninger + AdventsCafé
Gudstjenester på Center for korttidspladser:
Dato Kl. Præst
1. december kl. 14.30 KS
5. januar kl. 14.30 KS
2. februar kl. 14.30 CHE
Taxa til gudstjenester kan bestilles på tlf. 74 42 18 18. Gerne i god tid!
Jul for daginstitutioner og dagplejere:
Tirsdag den 13. 12. Kl. 9.30: Spirrevippen
Tirsdag den 13. 12. kl. 10.30: Børnehaven Rådyrvej
Onsdag den 14.12. kl. 9.30: Børnehaven Rådyrvej
24. december kl. 16.30 – 21.00 Juleaften i Degnegården
4. januar kl. 10.00 OnsdagsCafé
5. januar kl. 10.00 Herrehjørnet
8. januar kl. 14.30 Nytårsfest i Degnegården
11. januar kl. 17.15 Spaghettigudstjeneste
17. januar kl. 9.30 Babysalmesang starter
19. januar kl. 10.00 Herrehjørnet
19. januar kl. 19.00 Foredrag ”i farfars fodspor”
2. februar kl. 10.00 Herrehjørnet
2. februar kl. 16.00 TrioFabula med ”Kirsten & Kirkemusen”
8. februar kl. 10.00 OnsdagsCafé
16. februar kl. 10.00 Herrehjørnet
22. februar kl. 17.15 Spaghettigudstjeneste
23. februar kl. 18.00 Bøf,
Bøn