Medi aCover age2015 Nor dj yskeSt i f t st i dende
rejser
Luchtsingel er den gule promenade i træ, som Rotterdamborgerne selv har betalt for ved at købe et bræt eller ti. Området i det nordlige Rotterdam byder på flere cafeer og butikker.
Glas-facader er sagen i Rotterdam. Her er nye kontorer til kommunens ansatte og øverst penthouselejligheder.
Sej og herlig ærlig by Tekst og foto: Marianne Isen marianne.isen@nordjyske.dk
V
erden er fuld af områder, hvor mennesker har sat deres præg med betonbyggerier og industri. Og det er måske ikke lige der, man har lyst til at tilbringe en forlænget weekend. Men prøv alligevel, og få en fornemmelse af hvad der sker, når man som by står ved den, man er. Sejt er det bedste ord til at beskrive Rotterdam og det, der foregår. Rotterdam kalder sig for Hollands Manhattan. Noget er der om snakken, for i Rotterdam har man skønheden i den moderne industrielle verden med masser af glasfacader og byggerier af nyt. Byens skyline med skyskraberne er fascinerende. Den berømte Erasmus-bro er flot, og under den sejler det ene lange flade fragtskib lastet med containere efter det andet. Der er floden Maas, som deler byen, og ordet ”Haven” lærer man hurtigt betyder ”Havn” på hollandsk. Rotterdam rykker i disse år og får flere og flere besøgende. Som mærker stemningen. At det er okay at være Rotterdam og tilbyde andre oplevelser end Amsterdam. At stå ved, at man er en af verdens største havnebyer. Og bystyret bakker op om kreative sjæle, som bruger industrisamfundet til at skabe kunst, arkitektur og byliv for mennesker. En smogfree park Tag nu multikunstneren Dan Rooesgaarde, der begejstret viser frem i sit nye hovedkvarter Keilehaven. Et område på Rotterdams havn, som engang var mest kendt for sine ludere.
4
Friii 28. august 2015
Dan Rooesgaarde skal 4. september præsentere Smogfree-park. En park, der i bogstaveligste forstand renser den forurenede luft, et åndehul. Ikke fordi der er problemer med luftforening i Rotterdam. Men Dan Rooesgaarde har lavet en aftale med Rotterdams ledelse om, at hans projekter altid skal præsenteres her først, inden de bliver sendt ud i verden. Som i tilfældet med Smogfree-park, der skal eksporteres til Kina. - Og til hvad kan man så bruge den CO2, som vi renser luften for? Spørger han og hiver en smykkeæske frem. - Den kan vi omdanne til diamanter og sælge dem som smykker, så folk kan opleve, at de selv er med til at støtte luftrensningen. Han har også gang i et stort projekt i Schiphol lufthavn med skyer, der følger de forbipasserende, og så har han lavet en kæmpe lysinstallation, der viser hvor højt vandet ville stå, hvis man undlader at bekæmpe den globale opvarmning. Verdensudstilling i 2025 Dan Rooesgaarde har slået sig ned i samme område, som i dag kan nås fra centrum med en vandtaxa, og det er her, Rotterdam har planer om at holde World Expo 2025. Men inden det ønske bliver til virkelighed, vil en anden kunstner forlængst have åbnet sit store udstillingsområde og skulpturpark. Et område, som alle skal have gratis adgang til, og som er planlagt til at åbne i sommeren 2016. Joep Van Lieshost har holdt til i havneområdet i årevis. Han har brug for pladsen i kæmpehallerne og på de udendørs arealer til sine store skulptu-
rer. For eksempel kunstværket ”The good, the bad and the ugly,” som stiller beskueren spørgsmålet om: ”Ville vi leve sådan et sted”. Den bliver præsenteret i disse uger ved Ruhrtriiennalen, en stor kunstfestival i det tyske Ruhrdistrikt. I hans nuværende udstillingsområde på havnearealerne kan man også se kæmpe værker af maskindele i pastelfarver. Urban picnic med blokudsigt Et andet sted i byen har arkitekten Kristian Koreman arbejdet med en gul gangbro, som forbinder områdets enge og køkkenhaver, anlagt på toppen af tidstypiske kontorhøjhuse fra før den økonomiske krise ramte verden. ”Luchtsingel”, der betyder noget i retning af luft-promenade, forbinder Rotterdams centrum med den nordlige del af byen, som for få år siden var et sted, ingen gad komme. Nu summer det af gående mennesker, der er på Urban Picnic. De slentrer på den cirka 400 meter lange gangbro, og slår sig ned på en eng ved en nedlagt togstation. Trafikken ses under broen eller togene kører forbi i udkanten af byparken. Eller også går folk den modsatte vej og ender ved Schierbok, som på toppen har en stor køkkenhave. Her fra kan man så nyde højhusene, som på en eller anden måde får et nyt venligt udtryk, når det skylles ned med en øl eller en kop kaffe. Undervejs på gangbroen kan man gå ned på legepladser eller på en parkeringsplads, der nu er blevet café. - Alt her er lavet på midlertidige tilladelser. Den gule farve symboliserer
lyssignalet mellem det røde stop og den grønne gå. Og så synes vi, gult er en skøn kontrast til alt det grå kontorbyggeri, fortæller idémanden Kristian Koreman. Visionen kalder han re-public, som handler om, at folk erobrer byen tilbage, men i de rammer, der er. - Luchtsingel blev anlagt på det, som folk opfattede som bagsiden af bygningerne og byen, men nu kan alle se, at området åbner sig for mennesker, forklarer han og siger, at byplanlægningen i Rotterdam ellers gik ud på at rive tomme bygninger ned. - Faktisk er vi i kontakt med en mand, der vil omdanne en kontorejendom ved siden af Luchtsingel til et nyt hotel, og på parkeringsdækkene skal der ikke være biler, men boldbaner og grønne områder, for folk kan komme hertil med toget, og behøver ingen parkeringsplads til bilen, mener Kristian Koreman. Han håber i øvrigt, at den gule sti bliver endnu længere og ender ude på de enge, som findes nord for byen. Men de tager det i en etape ad gangen og får samlet penge sammen, og indtil videre er den midlertidige tilladelse til den gule træbro gældende i flere år, - Og så kan vi altid søge om at forlænge den midlertidige tilladelse, siger han med et smil. NORDJYSKE var inviteret til Rotterdam af det hollandske turistkontor og KLM.
rejser
Det så vi også TEMAET FOR presseturen til Rotterdam var design og arkitektur, som er de emner, byen gerne vil være kendt for. INTERESSANT ARKITEKTUR er blandt andet den nye Markthal, som er en markedshal bygget som en hesteskoformet arkade med boliger på ydersiden. MUSEUM BOIJMANNS Van Beuningen i Rotterdams museumspark. Museet har foruden design og kunsthåndværk, en stor afdeling med malerier af nye og ældre dato. Interessant er, at museet vil åbne hele deres lager for publikum, som skal bygges i en helt ny bygning formet som en kæmpe skål med spejlfacader, hvor der bliver en taghave på toppen. DET HOLLANDSKE vindhjul, som er et kæmpe projekt i støbeskeen, og hvis det bliver realiseret, bliver en vindmølleagtig bygning på størrelse med London Eye og som bliver Rotterdams nye vartegn. WILHEMINA-PIER LIGGER midt i floden Maas med udsigt ind over byen. Her finder man Hotel og Restaurant New York. STEDET ER med god grund et populært mødested også om sommeren med udendørs servering. Hotellet og den store restaurant er indrettet i Holland-Amerika linjes tidligere hovedkvarter, og her blander man møbler og tilbehør fra de gamle oceanskibe med nutidigt design. Selve bygningen skiller sig ud blandt de moderne skyskrabere og allerede udefra fornemmer man historien om mennesker, høj som lav, der krydsede Atlanten for at finde lykken i Amerika.
N
ØE DS
Udsigten fra hotelvinduet bød på masser af både på floden Maas og synet af Erasmus-broen. Og om aftenen var synet med byens lys fantastisk.
R NO
I Rotterdam skaber man kunst, arkitektur og byudvikling ud fra virkeligheden og giver borgere og gæster åndehuller og helt andre oplevelser end i de historiske storbyer
AMSTERDAM Rotterda m
TYSKLAN
D
BELGIEN GRAFIK: JK Amsterd am Lufthavn Schipol
N
ØE DS
R
NO
Rotterd Erasmusb am rugbroen
Rotterda m
MUSEUMSPA
RK
Witt de W
ithstraat
Erasmusb
rug
Wilhemin
aarkade
S AA
M WE
U
NIE
Kristian Koreman i den taghave, som er en del af hele genoplivningen af et område med tomme kontorbygninger, som i dag også har cafeer, butikker og mulighed for Urban Picnic.
En tidligere parkeringsplads bliver omdannet til midlertidig café. Den findes sandsynligvis ikke næste år, men så er der et andet sted hvor Rotterdam inviterer til urban picnic.
GRAFIK: JK
25 minutter fra lufthavnen
Dan Rooesegaarde, der begejstret viser tegningen til sin nye smogfree-park. Designeren er rykket ind i sit nye hovedkvarter Keilehaven, som er et af de steder på den kæmpestore havn, hvor der er masser af plads til at boltre sig, og som skal vise koblingen mellem kreative hoveder og industrisamfundet.
TRE TIMER tog det fra flyafgang i Aalborg til ankomst på hotellet i Rotterdam. KLM flyver mellem Aalborg og Amsterdam/Schiphol flere gange dagligt. Flyturen tager 1 time og 20 minutter. DER ER så direkte tog fra lufthavnen Schiphol hver halve time til Rotterdams hovedbanegård, og køber man tillægsbilletten til 2,3 euro til Intercity Direct tager turen 25 minutter. Selve togbilletten kostede i juni 11,90 euro. Det almindelige tog tager en times tid. ROTTERDAM HAR intet historisk centrum. 10. maj 1940 blev byen totalt ødelagt af tyske luftangreb. Den er således Amsterdams modsætning med moderne arkitektur, luft og god plads. Byens motto er Rotterdam, lad det ske (Rotterdam, make it happen.) ROTTERDAM, SÅ siger de fleste en kæmpe havn. Det er verdens femtestørste havn og strækker sig over 40 km. Man kan både se havnen med havnetaxa og på en havnerundfart, der starter i Leuvehaven. Se www.spido.nl ROTTERDAM ER en multikulturel by. I 2014 boede der 618.109 mennesker i byen fordelt på 175 forskellige nationaliteter. Rotterdam Welcome Card, 17,5 Euro, giver tre dages fri transport og en række rabatter til seværdigheder. Men byens centrum er lille og man kan nemt gå eller cykle rundt.
28. august 2015
Friii 5