4 minute read
Samspillet bestod prøve i Skrydstrup
På øvelsen skulle Flyverhjemmeværnets soldater afvise et angreb fra en bevæbnet milits.
En grænsekonflikt, der var gået ud over sine bredder – det var noget af scenariet for Øvelse Ravn – Operation Føniks, der fandt sted på Flyvestation Skrydstrup i dagene 10.-12. september.
Advertisement
Samarbejdet mellem Hjemmeværnet, Flyvevåbnet og beredskabet var i fokus.
Grænsekonflikten var opstået mellem ”Storeland” og ”Lilleland”. Storeland opførte sig aggressivt over for Lilleland. Danmark var i den forbindelse et af landene, der støttede Lilleland med et mindre kampflybidrag. Storelands sympatisører bosiddende i Danmark blev derfor mere og mere aggressive over for danske installationer – herunder i særdeleshed Fighter Wing Skrydstrup, som udsendte bidraget til støtte for Lilleland.
Fighter Wing Skrydstrup blev grundigt mobbet af Storelands sympatisører, som med provokationer og provokatører søgte at underminere forsvarsevnen. Det lykkedes ikke. Afvisningen af provokationerne blev udgjort af Flyverhjemmeværnet, Flyvevåbnet ved Fighter Wing og Fighter Wingreserven. De bestod prøven i samarbejde – og Storeland havde ikke succes med at underminere Danmarks forsvarsparathed.
Øvelse Ravn – Operation Føniks
Der var tale om en nærforsvarsøvelse, som indebar, at flyvestationen skulle nærsikres, og her var Flyverhjemmeværnets kapaciteter i høj grad efterspurgte.
I operationsrummene, hvor øvelsen ledes fra, var der en tæt koordination mellem Flyverhjemmeværnet, Fighter Wing og Fighter Wing-reserven.
Både 10. og 12. september blev der arbejdet til hen mod midnat. Der kom mere og mere alarmerende meldinger om anslag mod FSN, og her spillede Flyverhjemmeværnets Defender-fly en vigtig rolle. Med sit overvågningsudstyr kunne det deltagende fly afsløre bevægelser på jorden og melde direkte til operationsrummet.
Ude fra felten meldtes der om bevægelser, og der hørtes eksplosioner og skyderi. I dagslyset blev der af Storelands sympatisører demonstreret ved indgangsporten til FSN. Demonstranterne blev tilbagevist af bevæbnede FHV-soldater og deres veldresserede hunde.
Situationen kulminerede i, at væbnede militser med udgangspunkt i Storeland trængte ind på flyvestationens område
Sikkerheden på øvelsen blev taget seriøst – her ved indgangen til kommandostationen.
– også med køretøjer. Flyverhjemmeværnets soldater var på plads og tog kampen op med militserne, mens Defender-flyet fulgte konflikten fra luften.
En succesfuld nedkæmpning
De veluddannede soldater fra Flyverhjemmeværnet nedkæmpede aggressionen og tog militser til fange. Hermed var en meget realistisk øvelse i nærsikring af flyvestationen fuldført. Samtidig var kommunikationen og samarbejdet mellem øvelsens parter blevet afprøvet. For FHV-soldaterne var deres indsættelse som forsvar for den vigtige installation, FSN Skrydstrup, en afgørende test af deres evne til at støtte Flyvevåbnet.
Ved afskedsparaden efter øvelsen var der rosende ord fra chefen for Flyvestation Skrydstrup, GUS, og det stod klart, at tilsvarende øvelser hvert år skal gennemføres på skift på de forskellige flyvestationer.
Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, havde været til stede under hele øvelsen, der også blev besøgt af Hjemmeværnets generalmajor, Jens Garly. Kern Oddershede tydeliggjorde også ved afskedsparaden sin stolthed over FHVsoldaternes indsats.
Sårede fra et simuleret flystyrt blev evakueret via en af Flyvevåbnets Merlin-helikoptere, der deltog i øvelsen.
Demonstranterne fra 'Storeland' blev hurtigt fanget og tilbageholdt, da de trængte ind på flyvestationen.
Øvelsen bød blandt andet på træning i at evakuere et styrtet passagerfly, der var fyldt med personer.
AF POUL MONGGAARD
Vi skal hjælpe hinanden
– også når det spidser til
”Der foreligger et stort arbejde omme bag kulisserne for at fuldbyrde oplevelsen af en realistisk øvelse for de primære øvelsesdeltagere. Dette arbejde blev under Øvelse Ravn gennemført af en blandet planlægningsgruppe, der ud over Flyverhjemmeværnets personel bestod af udvalgte personer fra Fighter Wing Skrydstrup og Fighter Wing-reserven.”
Det fortæller fast officer i Flyverhjemmeværnet (FHV) Roald Gregersen, som var øvelsesleder under Øvelse Ravn – Operation Føniks på Flyvestation (FSN) Skrydstrup i weekenden 10.-12. september.
Roald Gregersen høstede megen ros og anerkendelse af soldaterne fra Flyverhjemmeværnet for sin kompetente ledelse og aldrig svigtende opbakning til soldaterne under øvelsen.
Om øvelsen fortæller Roald Gregersen selv: ”Der blev virkelig gået til den, og alle myndigheder var gode til at arbejde sammen om et fælles mål, der hed, at Øvelse Ravn skulle være en god øvelse. Som eksempel på fleksibiliteten og velviljen kan nævnes, at det lørdag morgen blev konstateret, at nogle af de opstillede telte var gennemhullede, og at der var bevogtningssoldater, som var blevet våde i løbet af natten. Her gik en beslutningsdygtig mand fra Fighter Wing-reserven ud for at købe presenninger på sit eget hævekort med det samme – uden et blink med øjnene! Dette eksempel er et klart budskab om, at vi skal hjælpe hinanden – også når tingene spidser til.
Der blev arbejdet hårdt for at få øvelsen til at køre på sporet og justere de parametre, der skulle justeres. Alle arbejdede intenst på at gøre øvelsen til en succes. Det er håbet, at det har kunnet mærkes ude i skyttehullerne,” slutter Roald Gregersen.