Når det hele giver mening

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

Igen i år har soldater fra Hjemmeværnet deltaget i Hærens øvelse Brave Lion. Det er en helt særlig øvelse for patruljesoldaterne, for her kulminerer et helt års træning.

Tre Piranha’er med rød markering. Kørende fra syd mod nord. Vi fortsætter observation,” melder patruljesoldat og gruppefører Kasper over radioen.

Han sidder i skovbunden, gemt bag nåletræer og nedfaldne grene. Den kamuflagefarvede teltflage ligger krøllet sammen over benene for at give en smule varme. Sløringen i hans ansigt er efterhånden ved at være gnedet af. Han har siddet på vagt de sidste par timer. Blikket er skiftevis i natkikkerten og rettet ud mod grusvejen foran. Nu er det første dagslys ved at indfinde sig, og det gør observationen nemmere.

Ved siden af ham ligger fire patruljesoldater, godt gemt i deres soveposer. De tunge rygsække er aflagt og ligger ved deres side eller bruges som en lidt for stor hovedpude. Rygsækkene vejer over 35 kilo hver. Eller det gjorde de i hvert fald, da patruljesoldaterne tog af sted for snart seks dage siden. En patruljesoldat skal nemlig selv have alt med – og skal selv kunne bære det. Også det vand og den mad, som han mener at have brug for. Nu er det meste af vandet drukket, og der er tyndet ud i feltrationerne, så taskernes vægt er reduceret en smule.

Det er ikke mere end et par timer siden, patruljesoldaterne kravlede i poserne. Når det er lyst, opholder en patrulje sig i det

skjulte, mens den arbejder, når det er mørkt. Og det har været en lang nat, hvor soldaterne har rekognosceret et større område i fjendeland.

Patruljen ligger nu bare nogle få hundrede meter fra fjendtlig vej. Soldaterne ved, at det ikke er optimalt, men den tætte granbevoksning bag dem bliver forventelig udsat for artilleri. Det var den besked, de fik over radioen fra det Taktiske Operation Center (TOC), hvorfra krigen bliver ført.

En særlig øvelse

Vi befinder os i Oksbøl øvelsesterræn, hvor Hærens årlige øvelse Brave Lion nærmer sig sin afslutning. Omkring 200 hjemmeværnssoldater fra både Vest- og Østdanmark deltager og løser infanteri- og motoriserede overvågningsopgaver. Desuden er gruppefører Kasper og yderligere omkring 50 patruljesoldater med. Deres opgave er at være øjne og ører for ISR-bataljonen. Det vil sige, at patruljesoldaterne skal indhente oplysninger, som kan bruges i kampen til at bremse fjendens frem- eller tilbagerykning.

For patruljesoldaterne er øvelsen et fyrtårn i deres træning: ”Brave Lion er en højt prioriteret øvelse for os. Det er en opgave for Hæren, og vi bliver rent faktisk brugt til noget. Når vi melder noget ind, så reagerer de ud fra det. Så informationerne bliver brugt til at styre hele kampen. Og det er mega fedt. Det er noget andet, end når vi træner det hjemme,” siger Kasper, der har været i Hjemmeværnet i 25 år og har haft med patruljearbejde at gøre det meste af tiden.

Hjemmeværnets patruljesoldater spiller en vigtig rolle under Brave Lion. De er nemlig med til at indsamle vigtige information bag fjendens linjer.

”Det er her, vi viser, hvad vi kan,” tilføjer Kasper. ”Hele året træner vi målrettet mod de opgaver, vi bliver brugt til at løse. Det er vores kernekompetencer. Men forskellen er, at ved en intern øvelse, og noget går galt, så prøver vi bare igen og får noget læring ud af det. Det kan vi ikke gøre her. Man gider ikke fucke up over for Hæren, så derfor stepper man op,” forklarer han.

Forpligtende fællesskab

Det er krævende at nå dertil, hvor patruljesoldaterne kan indgå som element i den store hærøvelse. Det koster tid, træning og dedikation. Soldaterne bruger alt mellem tre hundrede og tusinde timer om året.

Dels træner de grundlæggende patruljefærdigheder omkring fire timer om ugen,

Brave Lion

• er en årligt tilbagevendende øvelse, som foregår i Oksbøl øvelsesterræn. Øvelsen skal træne Hærens enheder ved 1. Brigade og gøre soldaterne klar til at stå i beredskab for NATO. • Knap 3.000 soldater deltog i øvelsen i år inklusive to baltiske kompagnier og 500 soldater fra Hjemmeværnet.

Det er helt afgørende at have styr på koordinaterne, når patruljesoldaterne agerer i fjendeland. Derfor gør gruppefører Kasper meget ud af at briefe sit team.

dels er der kurser og øvelser, og desuden mødes de op mod ti gange om året i Landsdelsregion Vests nye Patruljeuddannelseskompagni, hvor regionens patruljedelinger træner sammen.

Derudover kræves særlig god form: ”Vi har ikke tid til den fysiske træning sammen. Det er klart, at nogle af de aktiviteter, vi laver, er fysisk krævende, men vi laver det ikke som træning. Vi forventer, at folk er i form. Det er sådan, det er, hvis man vil være med,” siger Kasper.

Men hvorfor bruge så megen tid på det? ”Det er et godt spørgsmål,” siger Kasper og holder en lang tænkepause, inden han fortsætter: ”Jeg tror, det er en kombination af fællesskab og håndværket. Fællesskabet, fordi vi er der rigtig meget for hinanden. Vi bruger en del tid sammen, så vi kommer til at lære hinanden enormt godt at kende. Men det er ikke et sted med en masse snak. Vi ligger ofte bag fjendens linjer, og der kan vi ikke sige så meget. Men det behøver vi heller ikke. Alle ved, hvad de skal, og hvordan tingene skal gøres,” siger han og fortsætter: ”Og så er håndværket fedt. Det er ikke nemme opgaver, vi løser. Det med at alle sætter opgaven før sig selv, det, synes jeg også, er mega tiltalende. Folk er dygtige til det, de gør, og vil gerne udvikle sig hele tiden.”

Løb, løb, løb

Her og nu er det opgaven, som er i fokus. De fire andre patruljesoldater er vågnet. Der er ikke tid til at sove mere. De er bag fjendens linjer, og deres skjul skal sløres bedre, så de ikke bliver opdaget. Fjenden er aktiv ganske tæt på. Lidt for tæt. Infanterikampkøretøjerne er flere gange kørt forbi, har sænket farten, men er fortsat.

Lige indtil en Piranha gør holdt på vejen lige foran dem. Den holder stille og observerer, i hvad der føles som evigheder. Patruljesoldaterne trykker sig ned i skovbunden. De ligger helt stille. Knap deres vejrtrækning kan høres. Venter. Så foretager fjenden en uventet manøvre. Den store Piranha bakkes i høj fart ind i skoven. Grene og buske mases eller brækkes øjeblikkeligt af det tonstunge køretøj, som har retning direkte mod soldaternes skjul. Tilsyneladende er patruljesoldaterne, som ligger i skovbunden, ikke opdaget. Først da rampen går ned, får soldaterne i panserkøretøjet øje på patruljesoldaterne.

”Brave Lion er en højt prioriteret øvelse for os. Det er en opgave for Hæren, og vi bliver rent faktisk brugt til noget.

Kasper, patruljesoldat

”Udstyr, udstyr,” bliver der råbt fra køretøjet.

Fra at have ligget helt stille i skovbunden er patruljesoldaterne nu på et splitsekund på benene. De åbner samlet ildoverfald mod fjenden, vender herefter 180 grader rundt og trækker sig tilbage i høj fart. I løbet af ganske få sekunder er de forsvundet ind i det tætte buskads bag dem. Som dug for solen. Det eneste bevis på deres tilstedeværelse er de ting, de har måttet efterlade inden flugten.

Nu er deres skæbne uvis, men det er en patruljesoldats lod. Patruljen vil altid stikke af, da den er fjenden underlegen i antal og størrelse af våben.

”Jeg anser Hjemmeværnets patruljesoldater for at være rigtig professionelle. De er rigtig gode til deres arbejde.

John Adamsen,

chef for ISR-bataljonen

Godt bidrag

Selvom patruljen muligvis ikke overlever mødet med fjenden, har deres indberetninger været med til at vinde krigen. Det fortæller chef for ISR-bataljonen oberstløjtnant John Adamsen: ”Den måde, vi indhenter efterretninger på, sker ved, at vi hele tiden prøver at have komplementerende indhentninger. Vi indhenter i det elektromagnetiske spektrum, fra luften og fra jorden. Patruljesoldaternes indsats gør, at jeg kan få en bredde i min indhentning. Især på jorden, hvor vi har den korteste observationsafstand. Så de lukker nogle huller i forhold til det, jeg skal levere til brigaden. Så de er en meget værdifuld kapacitet at få tilgang af,” siger John Adamsen og fortsætter: ”Jeg anser Hjemmeværnets patruljesoldater for at være rigtig professionelle. De er rigtig gode til deres arbejde, det er nemt at indgå i dialog med dem, og det er nemt at give dem en ordre. Det gode ved kapaciteten er, at den passer godt ind i ISR-bataljonens måde at indsætte enheder på i dybden af fjendens opstilling. Med den disciplin, patruljesoldaterne har, kan de værdifuldt indhente efterretninger om modstanderen,” siger bataljonschefen.

ISRbataljonen

Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Bataljon indgår i 1. Brigade. Dens væsentligste opgave er at planlægge og indsætte brigadens efterretningskapaciteter, så de på bedste vis kan indhente informationer om modstanderen.