TEMA Fremover bliver der rift om de unge

Med det lange lys på

fremtidens kampplads

Hvor bevæger samfundet sig hen frem mod 2030? Hvilken rolle kommer teknologien til at spille for Forsvarets – og Hjemmeværnets udvikling? I dette tema tager vi et kig på ”fremtidens kampplads” og på nogle af de tendenser, man kan se, når man sætter det lange lys på. Vi lægger ud med at stille skarpt på nogle tendenser i samfundsudviklingen, som kan få indflydelse på Hjemmeværnets fremtid.

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT FOTO: BO NYMANN

Det har altid været svært at spå om fremtiden. Uforudsigelige hændelser kan vende op og ned på tingene og sætte en helt ny dagsorden. Det har vi alle i den grad været vidner til med den verdensomspændende coronapandemi, som forandrede vores hverdag og stadig ikke har sluppet sit tag.

Alligevel kan man godt udpege nogle tendenser, som kommer til at præge samfundsudviklingen i

Danmark. Det gælder eksempelvis den demografiske udvikling – altså hvordan bliver alderssammensætningen i befolkningen – og hvor bosætter folk sig?

Jeg har talt med orlogskaptajn Lars Møller fra

Hjemmeværnskommandoens Udvikling- og Analyseafdeling, der beskæftiger sig med Hjemmeværnets strategiske udvikling frem mod 2030. Han slår ned på tre tendenser, som Hjemmeværnet kommer til at forholde sig til, fordi de kan få betydning for, hvordan Hjemmeværnet kommer til at udvikle sig.

FÆRRE UNGE

Sammensætningen af Danmarks befolkning frem mod 2030 går i retning af, at der bliver færre unge, selv om befolkningen på i dag godt 5,8 millioner mennesker vokser en smule. Til gengæld får vi markant flere ældre medborgere fra 65 år og opefter – den gruppe stiger faktisk med over 200.000 personer. Især kommer der mange flere ældre danskere over 80 år!

I det hele taget viser fremskrivningen, at hele aldersgruppen fra 18 til 65 år snævres ind.

Udviklingen betyder, at kampen om de unges gunst skærpes, og konkurrencen om at rekruttere nye medlemmer blandt de unge til en fællesskabsorienteret organisation som Hjemmeværnet kan blive sværere. For der er mange andre organisationer og fællesskaber, som gerne vil have fat i de unge.

Faldet generelt i aldersgruppen i den arbejdsdygtige alder kan også blive en udfordring, da den typiske hjemmeværnssoldat netop befinder sig i aldersgruppen 30-60 år. ”Vi kan få udfordringer, når vi skal rekruttere, fordi der bliver kamp om færre unge, der har mange fritidstilbud at vælge imellem. I det hele taget bliver der færre mennesker i vores målgruppe, i forhold til hvor mange soldater vi ønsker at have i den aktive styrke. Så vi skal i endnu højere grad appellere til de værnepligtige, når de er færdige, og vise dem, at Hjemmeværnet er et godt sted at fortsætte soldaterlivet. Vi skal generelt sælge os på vores skarpe militære profil og blive dygtigere til at vise, at vores uddannelser indeholder værdi og kompetencer, som vores medlemmer også kan bruge uden for Hjemmeværnet. Det vil eksempelvis være en fordel, hvis vores uddannelser kan godskrives i det civile system, så du som medlem kan få en endnu større gevinst ud af de militære uddannelser, som du bruger tid på i din fritid,” vurderer Lars Møller.

URBANISERING

En anden udfordring er den urbanisering, Danmark har oplevet gennem mange år. Selv om Danmark langtfra er et højt urbaniseret samfund sammenlignet med andre EU-lande som eksempelvis Holland, så er urbaniseringen en global tendens, man ser overalt i verden – FN vurderer, at 70 procent af verdens befolkning i 2050 vil bo i byerne. I dag bor hver 4. dansker i hovedstadsområdet.

Analyserne viser da også, at befolkningstilvæksten i Danmark frem mod 2030 primært kommer til at ske i de fire største kommuner – altså i København, Aarhus, Odense og Aalborg – samt i trekantområdet. Med andre ord bliver der færre mennesker i randområderne, hvor borgerne samtidig bliver ældre.

For en landsdækkende organisation som Hjemmeværnet kan det give udfordringer så at sige at få frisket styrken op i de tyndt befolkede områder som eksempelvis Vestjylland og øsamfundene. ”Det er klart, at det kan blive endnu vanskeligere at rekruttere unge mennesker uden for de større byer med den skitserede udvikling. Vi ser jo allerede nu nogle underafdelinger, hvor de kæmper med en høj gennemsnitsalder. Og selv om der nu er indgået en politisk aftale om at flytte en række videregående uddannelser ud til provinsen, så matcher placeringen af uddannelsesstederne ikke nødvendigvis med de områder, hvor vi har behov for nye medlemmer,” forklarer Lars Møller.

ORGANISERING

Både den demografiske udvikling og urbaniseringen kan komme til at få indflydelse også på Hjemmeværnets nuværende struktur og opbygning. ”Den udvikling, vi kigger ind i – altså med øget urbanisering og færre unge – kan også få betydning for vores organisering og struktur. Hjemmeværnet skal fortsat være landsdækkende, men det kan måske gå hen og blive en udfordring at have alle kapaciteter repræsenteret i hele landet, fordi det kan blive sværere at rekruttere nogle steder i landet. Det kan give behov for justeringer i Hjemmeværnets opbygning,” siger Lars Møller.

I forhold til fastholdelsen af medlemmer vurderer Lars Møller, at det kan give mening med større rummelighed og fleksibilitet, så medlemmerne i løbet af deres hjemmeværnskarriere kan stemple ind og ud i forhold til tid og aktivitetsniveau – og uden at de nødvendigvis overgår til reserven.

Der bliver rift om de unge mennesker som Kia Klarskov i fremtidens Danmark. Det kan give udfordringer for Hjemmeværnets rekruttering.

FAKTA

• Hjemmeværnet tæller i dag knap 44.000 medlemmer, hvoraf cirka 13.900 står i den aktive styrke. • I hovedstadsområdet, Aarhus,

Odense, Aalborg og Esbjerg er 40 procent af de aktive soldater under 34 år. Uden for de fem største byer udgør de unge kun 24 procent. • Siden 2015 er andelen af aktive soldater over 60 år steget med fire procentpoint fra 19 til 23 procent.