11 minute read
TEMA Ny teknologi indtager fremtidens kampplads
Der bliver længere afstand til din makker på
fremtidens kampplads
Advertisement
TEKST OG FOTO: MORTEN FREDSLUND
Den teknologiske udvikling og udbuddet af sensorer vokser med svimlende hastighed og vil på sigt mindske behovet for soldater på slagmarken og ved eksempelvis bevogtningsopgaver. Men der vil altid være opgaver, hvor der er brug for et menneskeligt ansigt på soldaten, mener chefen for Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen.
fremtidens kampplads
Thomas Galasz Nielsen, chef for Institut for Militær Teknologi orestil dig, at din uniform pludselig skifter farve, fordi du bevæger dig fra den skyggefulde granskov ud i åbent terræn. Eller uniformen bliver varm, fordi din kropstemperatur falder. Eller en bunke af informationer fra censorer i blandt andet droner kan hjælpe dig med vitale informationer, når du skal beslutte, om du og din gruppe skal gå højre eller venstre om bakken. Eller tænk, hvis kunstig intelligens kan forudsige, at toppakningen i flotillens indsatsfartøj vil stå af om nøjagtig 32 timer, så du kan nå at få den skiftet, før lampen lyser gul, og skaden sker.
Alle de nævnte scenarier er realistiske på fremtidens kampplads, og udviklingen af data, censorer og ny teknologi er allerede så langt fremme, at hovedparten af de nævnte ”gadgets” kan erhverves i dag. "Den teknologiske udvikling går ufatteligt hurtigt og accelererer og accelererer og accelererer, så vi slet ikke kan følge med. Når vi i dag køber noget nyt, er det stort set allerede forældet, før det bliver taget i brug. Det handler derfor i højere grad om at vælge fra end at vælge til, når vi taler om smarte våben og materiel til fremtidens kampplads."
Det siger oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen, der er chef for Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet. Her er ord og begreber som droner, kunstig intelligens, cyber, machinelearning, neuroteknologi, big data og censor fusion hverdagskost.
Dangerous, Dirty og Dull
"Vi er ni ansatte på instituttet, hvor vi blandt andet forsker i nogle af de konsekvenser, som den teknologiske udvikling får for Forsvaret og værnenes operationer. Vi går ikke ned i detaljer og ser på, om en kampvogn skal have fem eller
seks vejhjul. I stedet forsker og underviser vi i, hvordan beslutningstagere i Forsvaret kan forholde sig til nye teknologier. Vores fornemmeste opgave er nemlig at få elever og studerende på Forsvarsakademiets uddannelser til at tage højde for teknologiens fordele og ulemper, når de planlægger militære operationer," siger Thomas Galasz Nielsen.
Han fortæller, at man i forsker- og udviklingsmiljøet taler om de tre D'er: Dangerous, Dirty og Dull. "Dangerous: Hvorfor ikke bruge robotter, hvis der er fare på færde? Dirty: Man kan sende robotter med sensorer ind, hvor der er risiko for smitte, gas eller lignende. Dull: Hvis soldater keder sig, bliver de mindre præcise. Så lad teknologien overtage de kedelige procedurer. Nogle siger, at hvis noget udføres to gange i træk, kan det også automatiseres, og det er måske ikke helt løgn," siger Thomas Galasz Nielsen.
Han ser både fordele og ulemper ved den nye teknologi, men han tror næppe, at den generelt vil gøre det lettere at være soldat. "Nogle opgaver vil være de samme, og der vil så komme lidt smartere udstyr, så den konkrete opgave kan løses lettere. Eksempelvis hvis en hjemmeværnsenhed skal bevogte et depot, kan man forestille sig, at det før i tiden eller nu kræver 10-15 personer hen over et døgn. Ved at sætte nogle sensorer op kan de afløse tre-fire personer i stedet. Så nogle opgaver bliver afgjort nemmere, men der vil blive meget ny teknologi, man skal forholde sig til, selv om der også vil være basale opgaver, hvor teknikken ikke har den store betydning. Skal man dirigere trafik eller bevogte ambassader eller stå ved grænsen – den type opgaver vil man stadig kunne genkende sig selv i, og samtidig er det jo også et spørgsmål om at vise, at man er til stede – at der er et ansigt på soldaten," siger institutchefen og tilføjer: "Man vil jo givetvis ikke føle sig overbevist om, at der er styr på sikkerheden ved ambassaden, hvis der blot står et trafikfyr og lyser grønt, når alt er godt, men skifter til rødt, hvis der kommer fare på færde."
Rene soldateropgaver
Så til trods for at sensorer fremover vil kunne supplere soldatens øjne, ører og formentlig også næse såvel på
Thomas Galasz Nielsen, chef for Institut for Militær Teknologi kamppladsen som i de mere fredsbetonede opgaver, vil der stadig være behov for, at soldaten er til stede og kan tænke af egen drift. "Ved rigtig mange andre typer opgaver vil man se, at soldaten skal være specialiseret og særligt uddannet, og måske skal der teknikere til for at få det her til at fungere. Så soldaternes opgaver bliver mere præcise og konkrete soldateropgaver, og så vil der være andre mere teknisk betonede opgaver, som andre skal tage sig af. Og det kan godt være, at det bliver civile, der skal tage sig af det – for teknikere behøver måske ikke at have indsigt i så meget andet end at få den her dims til at fungere," siger Thomas Galasz Nielsen.
Som et eksempel nævner han de private vagtværn, som i de internationale missioner rundtom i verden har afløst soldater på opgaver, der ikke er soldatens kerneopgave. "Det kan teknologien også gøre, og jeg tror, soldaten vil opleve, at vi bliver mere fokuseret på de opgaver, som kun soldater kan eller skal løse, og så vil der være andre opgaver, der bliver fjernet fra dem. Hvor avanceret det bliver, kommer nok an på, hvilket niveau man er på. Nogle vil blot opleve, at deres radio er lidt smartere, og at man kan få flere oplysninger ud af den, men på højere niveauer vil du se, at støtten til taktiske beslutninger bliver automatiseret eller støttet af kunstig intelligens," siger Thomas Galasz Nielsen.
Tør vi stole på de sidste 10 procent?
Netop generel kunstig intelligens er et af de helt hotte emner, når man taler om fremtidens kampplads. I kort form taler vi her om computere, der er i stand til at træffe egne beslutninger ud fra en enorm mængde af data, som er opsamlet af blandt andet censorer på droner, fly eller af andre soldater i felten. "Dér er vi ikke endnu, og det er i sidste ende også et spørgsmål, om vi vil derhen. For selv om vi en dag kan
Chefen for Institut for Militær Teknologi, oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen ses her side om side med Precision Technic Defences bud på fremtiens soldat under Forsvarets Materielstyrelses Industridag i Ballerup. Nedenunder ses robothunden Spot.
overlade en stor del af beslutningerne til en computer, som vi ved vil udføre 90 procent af opgaverne rigtigt og korrekt – tør vi så overlade de sidste 10 procents usikkerhed til en computer, når det handler om krig, konflikt og menneskeliv på kamppladsen? Og hvilken konsekvens får det, hvis computeren tager fejl? Det og lignende spørgsmål er uhyre vigtige at stille og få de militære førere og ledere til at reflektere over. For med den teknologiske udvikling følger et hav af spørgsmål: Hvad nu med risikoen for fjendtlige hacker- eller cyberangreb? Hvis du opsamler data, kan du så være sikker på, at det er de rigtige og præcise data? Hvad gør vi, hvis det hele bryder ned? Desuden skal det hele kobles med etik, jura og mulighederne for samspil med vores strategiske samarbejdspartnere. Så vi bliver nødt til at forholde os til, hvor langt vi vil gå ud ad det teknologiske spor, og overveje, om vi stadigvæk skal uddanne soldaterne til at kunne kæmpe som soldater i klassisk forstand – back to basics – eller om vi skal lade os specialisere og dermed fravælge nogle opgavetyper,” siger Thomas Galasz Nielsen.
Kræver uddannelse
Han peger på, at den teknologiske udvikling inden for våben og militært materiel generelt vil betyde, at der bliver længere mellem soldaterne på slagmarken, da censorer, droner og anden ny teknologi kan støtte soldaten med informationer og ildkraft og dermed lukke huller mellem soldaterne. Udviklingen vil dog kræve en teknologisk fokuseret uddannelse af soldater på alle niveauer. "Hvis soldaten ikke forstår at bruge det nye, moderne materiel, vil det hurtigt blot være i vejen og ende med at blive lagt på hylden. Derfor vil vi også se, at nogle enheder får nyt materiel, mens andre ikke får. Samtidig vil det snart være slut med at købe samme type udstyr til en hel hær, i forhåbning om at det så holder de næste 20 år. Det vil automatisk give større differens i enhederne, hvor nogle har topmoderne materiel, mens andre må nøjes med lidt ældre modeller. Kunsten bliver selvfølgelig at få nyt og gammelt til at arbejde sammen," siger Thomas Galasz Nielsen og tilføjer: "Men da udviklingen går så lynhurtigt, tror jeg også, vi vil se materielindkøb, som hurtigt vil blive outdatet og lagt på hylden meget hurtigere, end vi oplever i dag. Det vil være en konsekvens, hvis vi skal følge nogenlunde med udviklingen. Det vigtigste er, at teknologien, som vi køber og bruger, kan understøtte vores militære og civile opgaver. Men vi kommer til at opleve, at vi må prioritere knivskarpt. Vi kan ikke have alting."
Teknologisk udvikling i Hjemmeværnet
Hjemmeværnskommandoen har fokus på den teknologiske udvikling, hvorfor der er nyt materiel på vej såsom droner, sensorer og mørkekampmateriel.
Etablering af en cyberkapacitet vil også snart tage sin begyndelse. Det er dog Hjemmeværnets fremadrettede opgaver og økonomi, som er styrende for nyt materiel. Kigger man 10-15 år frem, vil der stadig være behov for soldater på landjorden til bevogtning, overvågning og begrænsede kampopgaver, fly i luften til længerevarende overvågningsopgaver og maritime fartøjer til overvågnings-, eskorte- og afvisningsopgaver, SAR og miljøopgaver. Kontakten og dialogen mellem mennesker - ven som modstander - kan ikke erstattes af teknologi.
Hjemmeværnskommandoen tager også hensyn til de frivillige hjemmeværnssoldaters tid til uddannelse, således at materiellet ikke bliver så avanceret, at uddannelsestiden overstiger det acceptable.
AF SANNE BRASCH KRISTENSEN FOTO: BO NYMANN
Ny aftale med DSB har øget fokus på hybride trusler
Hjemmeværnet har fornyet en samarbejdsaftale med DSB, som i højere grad stiller skarpt på, hvordan de to parter kan imødegå vor tids hybride trusler.
Den nye samarbejdsaftale mellem Hjemmeværnet og DSB afspejler den teknologiske udvikling i dagens digitale samfund, hvor hybride trusler fylder stadig mere og kan have store konsekvenser for de virksomheder, der rammes.
Udviklingen betyder, at kritiske infrastrukturvirksomheder som DSB ikke på samme måde som tidligere efterspørger hjælp til at opretholde driften. Fysisk bevogtning alene er dog heller ikke tilstrækkeligt til at beskytte virksomhederne i et hybridt miljø.
Den situation stiller nye krav til måden, Hjemmeværnet og DSB samarbejder på. ”Hjemmeværnet har haft stor gavn af det mangeårige samarbejde med DSB. Den teknologiske udvikling har gjort os stadig mere afhængige af hinanden. Kendskabet til hinandens organisationer kan derfor være afgørende i en krisesituation. Det er den nye samarbejdsaftale med til at understøtte,” siger oberst Johnny Rahbek Thomsen, der er chef for Hjemmeværnskommandoens Operationsdivision.
Han bakkes op af driftsdirektør Per Schrøder fra DSB: ”Ved at udvikle det tætte samarbejde i fredstid vil vi sammen være endnu stærkere ved en ekstraordinær hændelse, hvor der kræves mange ressourcer og hurtig indsats.”
Værdifuld vidensdeling
I aftalen lægges der vægt på at understøtte mulighederne for at kombinere vidensdeling med fælles øvelser, så begge parter får viden om hinandens organisationer og træner samarbejde. Det styrker samtidig muligheden for at håndtere hybride trusler. ”Hjemmeværnet og DSB vil koordinere viden, ”manpower” og teknologi, så der kan skabes nye innovative løsninger ved bevogtning af objekter på og omkring infrastrukturen. Vidensdelingen er derfor værdifuld for virksomhedernes beredskabsarbejde,” understreger Per Schrøder, der ser frem til at udvikle relevante opgaveløsninger.
Nedbrud er kritisk for begge parter
I en krisesituation vil et nedbrud hos DSB også have store konsekvenser for både samfundets og Forsvarets muligheder for at løse deres opgaver.
Det danske samfund er afhængigt af en række kritiske funktioner for at kunne fungere og skabe tryghed for borgerne som blandt andet elektricitet til transportnettet og kollektiv trafik, der sikrer, at borgere, der eksempelvis arbejder på sygehusene, kan komme på arbejde.
Ligesom det øvrige samfund er Forsvaret afhængigt af den kritiske infrastruktur. Danmark skal eksempelvis kunne fungere som værtsnation for allierede styrkers ophold i eller transit gennem Danmark. Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, har her en helt central rolle. Derfor er det afgørende, at Danmark kan opretholde de samfundskritiske funktioner, og uden et godt og velfungerende transportnet er det svært at flytte de enheder og materiel, der er nødvendigt.
Også i det lys er aftalen til stor gavn for begge parter. ”Aftalen er et godt eksempel på, hvordan et civilt-militært samarbejde giver muligheder for at dele viden og erfaring på tværs af organisationer. Det er med til at styrke den fælles robusthed i samfundet,” siger Johnny Rahbek Thomsen, der ser frem til at indgå et nyt og tidssvarende kapitel i det fælles samarbejde.
Fakta
• Hybride trusler er kendetegnet ved, at der benyttes både militære og ikkemilitære magtmidler mod modstanderens sårbarheder.
Formålet med hybride angreb er at skabe mistillid og destabilisering i samfundet. • Hjemmeværnet samarbejder med en lang række andre kritiske infrastrukturvirksomheder på tværs af samfundskritiske sektorer.
Samarbejdet er forankret i vidensdelingsnetværk, hvor virksomhederne deler viden om hændelser, hvordan de er blevet håndteret, og hvordan de kan sikre sig bedre i fremtiden.