Professionel støtte til den amerikanske hær

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE FOTOS: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP, HJV FOTO OG BO NYMANN

HJEMMEVÆRNET LEVEREDE PROFESSIONEL

støtte til den amerikanske hær

Hjemmeværnets soldater sikrede i flere dage et område i Esbjerg havn, hvor de amerikanske Stryker-kampvogne skulle læsses på tog og fragtes ned til grænsen.

Der var usædvanlig mange hjemmeværnssoldater på havnen i Esbjerg i begyndelsen af juni. Omkring 150 soldater støttede i en kæmpe Host Nation Support-opgave, da dele af den amerikanske hærs 81. Stryker Brigade gik i land med deres mange kørertøjer.

Med et kajanlæg på hele 12 kilometer er Esbjerg Havn ved Vadehavet en af Danmarks største. Havnen er vanligt hjemsted for store virksomheder, gigantiske vindmølleelementer, siloer og kraner. Men i begyndelsen af juni havde der sneget sig et særsyn ind. I den sydlige del af havnen var der nemlig skudt en lille lejr op. En lejr bestående af en god håndfuld grønne containere, sirligt linet op langs kajkanten.

Det var kommandostationen for en stor militær operation; den amerikanske hærs 81.

Stryker Brigade havde meldt sin ankomst. I

Sikkerheden i Østersøområdet

• Sikkerhedssituationen i Østersøområdet er præget af et mere aggressivt Rusland, der øger og opbygger sin militære tilstedeværelse i regionen. • Det betyder et højere spændingsniveau i dansk nærområde. Det danske forsvar bidrager derfor til NATOs fremskudte tilstedeværelse, enhanced

Forward Presence (eFP), i

Baltikum og Polen. Formålet er at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATOs befolkning og territorium. den forbindelse løste soldater fra både Hær- og Marinehjemmeværnet med Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland ved roret én af deres kerneopgaver, nemlig Host Nation Support, som alle medlemslande i NATO skal kunne håndtere.

Amerikanerne kom sejlende med NATO-skibet ”Honor”, og med sig havde de omkring 300 stykker materiel fordelt på pansrede Stryker-kampkøretøjer, lastbiler, andre køretøjer og containere. Materiellet blev losset af skibet og læsset på last- og togvogne og efterfølgende transporteret via vejnet og jernbane mod Polen. Her indgår det nu i NATOs fremskudte tilstedeværelse.

Todelt opgave

Hjemmeværnets opgave på Esbjerg Havn var dels at stå for sikkerheden i samarbejde med politiet, dels at håndtere en omfattende koordinationsopgave; nemlig at koordinere opgaverne mellem politi, told, veterinærer, logistikfirmaer, det amerikanske forsvar og andre dele af det danske forsvar.

Og det var en meningsfuld opgave for distriktet, fortæller distriktschef, oberstløjtnant Claus Klaris. ”Host Nation Support er en hovedopgave for distriktet. At få lov til at udøve den – ikke bare træne den, men rent faktisk gennemføre den med de rigtige aktører – det betyder meget for distriktet som helhed, fordi alle er involveret,” siger Claus Klaris.

Distriktet er vant til at løse lignende opgaver, men der var særligt én ting, der adskilte sig ved denne Host Nation Support-opgave: ”På grund af antallet af andre enheder og andre organisationer, der er med til at løse opgaven, er kompleksiteten i opgaven stor. Det har vi ikke set på samme måde før, og det stiller nogle andre krav til os. For her er det ikke et spørgsmål om kampen eller noget andet. Her er det et spørgsmål om at få koordineret og sikret, at tingene sker på det rigtige tidspunkt og med de rigtige forudsætninger på plads,” forklarer Claus Klaris.

ESBJERG HAVN

Traditionen tro blev det første køretøj guidet ned af værtsnationens chef, i dette tilfælde distriktschef i Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland oberstløjtnant Claus Klaris. Mød nogle af de mange aktører, der deltog i Host Nation Supportopgaven på Esbjerg Havn.

Her er Danmark udvalgt som ét af de områder, hvor udstyret skal lande, før det sendes til frontlinjen.

Gruppefører i JMTO Søren Fly var mere end tilfreds med samarbejdet med Hjemmeværnets soldater: ”Det kører simpelthen bare,” siger han.

VAGTPLANS KOORDINATOREN: Sørgede for soldater på alle HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD posterEn række havne og lufthavne vil nu begynde at mod tage enorme mængde udstyr og personel, der er på vej til fronten. Her vil det være Hjemmeværnets ansvar at sikre, at det modtagne udstyr og personel forbliver sikkert mens det bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchom råder.

GRUPPEFØREREN FRA FORSVARET: ”Hjemmeværnet har simpelthen styr på det"

På havnen var også Joint Movement and Transportation Organization (JMTO) at finde. Organisationens opgave var at være forbindelsesled fra amerikanerne og til de civile og militære aktører – og desuden være en hjælpende hånd i flytteprocessen. Det fortæller gruppefører Søren Fly. ”Jeg har nogle folk, der er blevet omskolet af amerikanerne til deres Strykers, så de kan hjælpe med at køre dem over på togbanen. Således har vi et samarbejde danskerne og amerikanerne imellem,” siger Søren Fly.

Opgaven ligner den, JMTO plejer at løse, men noget nyt er samarbejdet med Hjemmeværnets frivillige soldater: ”I den her kontekst er det nyt for mig, og det er en meget positiv oplevelse. Hjemmeværnet har simpelthen styr på det. Sagt på civilt sprog, så har vi lejet os ind i Hjemmeværnets bygninger, som i det her tilfælde er de containere, vi sidder i nu. Vi har fået lov til at sidde sammen med dem, mens de sørgede for blandt andet mad, wi-fi og så videre. Det kører simpelthen bare”. For at løse opgaven krævede det, at en lang række frivillige hjemmeværnssoldater var klar til at stille op. Opgaven med at få vagtplanen til at gå op var tildelt Elisa Jørgensen, som er uddannelsesstøtteofficer ved Hjemmeværnskompagni Esbjerg City. Det var i sandhed lidt af et puslespil, fortæller hun: ”Jeg dækkede først ind med de soldater, vi selv har i kompagniet, men andre kompagnier var også klar til at støtte. Jeg tog kontakt til kompagnicheferne, så vi kunne få strikket hele den her vagtplan sammen. Så det er en rigtig god samarbejdsøvelse. Vi i Esbjerg City kunne ikke løse det hele selv, men fordi vi har så gode samarbejdspartnere i alle de andre kompagnier, så kan vi sagtens løfte opgaven,” siger Elisa Jørgensen.

Uddannelsesstøtteofficer Elisa Jørgensen måtte have gang i et større puslespil for at få vagtplanen strikket sammen.

Både Camilla Lundborg og Jeppe Holm Madsen fra Hjemmeværnskompagni Varde havde meldt sig til opgaven, for de vil gerne være med til at gøre en forskel.

BEVOGTNINGS SOLDATERNE: ”En helt særlig opgave”

Hjemmeværnet stod i samarbejde med politiet for sikkerheden på land. Her var blandt andre Camilla Lundborg og Jeppe Holm Madsen fra Hjemmeværnskompagni Varde på plads. De var begge tiltalt af opgavens karakter. ”Det er noget helt andet at være ude på en reel, skarp opgave end bare at sidde i et lokale og høre om det. Man har mere respekt, når det er en skarp opgave,” siger Camilla Lundborg. Samme holdning har hendes bevogtningsfælle, Jeppe Holm Madsen. ”Jeg er normalt i infanterigruppen, og selv om det her ikke lige er en infanteriopgave, så var den alligevel spændende. For man ved aldrig, hvornår der lige kan komme til at ske et eller andet. Når man løser en sådan opgave, så giver det mig en fornemmelse af at have gjort en forskel. Det er rart at kunne sige, at det her har jeg været med til,” siger han. Forud for NATO-skibet Honors ankomst blev havnebassinet indgående sikret. Først undersøgte dykkere fra Søværnet bassinet under overfladen og helt ned på bunden for at konstatere, at der ikke var noget uvelkomment. Herefter overtog Maritime Force Protection (MFP) opgaven med at sikre havnebassinet. Den opgave havde de set frem til, fortæller gummibådsfører Helle Weltz. ”Det er det, vi har trænet til i mange år. Alle de mange, mange dage, aftener og uger, jeg har brugt på at træne, det kan rent faktisk bruges til noget også i en større sammenhæng. At det rent faktisk er i NATOsammenhæng, vi er indsat, det er helt vildt fedt,” siger gummibådsføreren og fortsætter: ”Man kan også mærke, at alle er lidt mere oppe på dupperne. Man er skarp, man hører efter. Men vi har faktisk ikke oplevet nogen udfordringer – de mange timers træning har båret frugt. Selvom vi er indsat fra forskellige flotiller i landet og skal samarbejde med nogle, vi ikke har sejlet med før, så er samarbejdet gået godt, fordi vi har trænet efter de samme mønstre,” siger Helle Weltz.

GUMMIBÅDSFØREREN: Stærkt samarbejde betød en sikker havn

Gummibådsfører Helle Weltz var glad for at få afprøvet kompetencerne på en skarp opgave.

PLANLÆGGEREN:

”Hjemmeværnet er i stand til at skabe de rette forudsætninger for, at vi kan fragte vores udstyr gennem landet.

Joshua Hirsch, amerikansk oberst

Fra første pip til færdig øvelse

DEN AMERIKANSKE

Frivillig stabschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland Paul Reimer har sammen med kollegerne arbejdet med planlægningen af opgaven i over et halvt år.

Opgaven på Esbjerg Havn var ikke kun i gang halvanden uge, hvor der var synlig aktivitet på havnen. Faktisk begyndte det hele over et halvt år før. Det fortæller kaptajn Paul Reimer, som er frivillig stabschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland: ”Vi fik første varsel omkring oktober 2020. Der begyndte den første lille fugl at pippe, og så blev det mere og mere intensivt, som tiden skred frem, og til vi begyndte at lave regulært stabsarbejde,” siger Paul Reimer, som sætter stor pris på det ansvar, han og de øvrige frivillige er blevet betroet. ”Vi frivillige har fået lov til at køre det hele. Min chef (distriktschef Claus Klaris) har haft tillid til, at vi kan løse denne opgave. Det er jeg stolt af. Det er første gang, vi selv har stået med det, og også første gang vi har modtaget en amerikansk enhed af den størrelse. Det er en vanskelig planlægningsopgave, men jeg har dygtige folk omkring mig, og samarbejdet med de øvrige aktører har været rigtig godt,” siger Paul Reimer.

OBERST: ”Vi kunne ikke have gjort det uden denne støtte”

Den amerikanske oberst Joshua Hirsch, som havde det overordnede ansvar for at koordinere aflæsningen af udstyr og for transporten af materiel via Danmark til Polen, var tilfreds: ”Det er en kompleks opgave, og det kræver en masse støtte fra vores danske allierede. Uden dem kunne vi ikke have gjort det her,” siger Joshua Hirsch og fortsætter: ”Det samarbejde, vi har haft i både planlægningen og gennemførelsen af denne opgave, har været spektakulært. Hjemmeværnet er i stand til at skabe de rette forudsætninger for, at vi kan fragte vores udstyr gennem landet, ligesom de har sørget for høj sikkerhed i operationen.”

Her er Danmark udvalgt som ét af de områder, hvor udstyret skal lande, før det sendes til frontlinjen.

HAVNEDIREKTØREN: Håber på flere opgaver af denne type

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg Havn, havde set frem til opgaven og håber, at opgaven kun er startskuddet: ”Vi håber på, at der kommer flere af denne type opgaver i fremtiden. Selvfølgelig har vi konkurrence fra andre havne i Europa, og det danske forsvar har også konkurrence i forhold til at yde værtsnationsstøtte,” siger han: ”Men jo bedre vi gør det, jo større chance er der for, at vi får flere af denne type aktiviteter. Får vi det, skal Hjemmeværnet på banen igen. For når Hjemmeværnet støtter, betyder det konkret, at opgaven kan løses med de forberedelser, der kræves her,” siger Dennis Jul Pedersen.

HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD

En række havne og lufthavne vil nu begynde at mod tage enorme mængde udstyr og personel, der er på vej til fronten.

Her vil det være Hjemmeværnets ansvar at sikre, at det modtagne udstyr og personel forbliver sikkert mens det bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchom råder.

CHEFEN FOR HJEMMEVÆRNET: ”Vi kommer til at løse flere Host Nation Supportopgaver i fremtiden”

Også chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, var en tur forbi havnen i Esbjerg, og han var særdeles tilfreds med Hjemmeværnets indsats. ”Hjemmeværnet er klædt rigtig godt på til det her. Både i forhold til bevogtningsopgaven og i forhold til hele koordinationsopgaven. Jeg har tydeligt kunnet mærke, at der er skabt gode relationer mellem vores folk og amerikanerne, men også i forhold til alle de andre aktører, herunder Forsvaret, politiet og andre myndigheder,” siger Jens Garly.

Det er efter hans overbevisning ikke den sidste Host Nation Support-opgave, Hjemmeværnet kommer til at løse: ”Jeg har en forventning om, at vi kommer til at løse flere af denne type opgaver i fremtiden. Både den her type opgave, hvor der kommer enheder ind med skib til Danmark, og opgaver med luftmilitære enheder eller landmilitære enheder fra andre NATO-lande, der for eksempel skal opholde sig kortere eller længere tid på en flyvestation eller en kaserne. At kunne deployere styrker på tværs af landegrænser, er en vigtig del af NATOs evne til at krisestyre og gennemføre operationer, og Hjemmeværnet er en oplagt kapacitet at bruge også i den sammenhæng. Det kan vi lige så godt vænne os til – det er fremtiden,” siger chefen for Hjemmeværnet.

Seks skarpe til ny regionschef

1. august tiltrådte oberst Peter Henrik Fausing som ny regionschef for Landsdelsregion Vest. Allerede inden han officielt fik kommandoen, var han rundt at besøge flere dele af Hjemmeværnet og den øvrige del af Forsvaret. Den nye oberst har en ambition om at skabe de bedst mulige forhold for alle aktører i regionen.

1Hvorfor søgte du

jobbet som regionschef?

”Fordi der ligger så mange spændende opgaver i det. Dels er der det helt centrale, nemlig den militære opgaveløsning. Den er ligesom et grundvilkår og kerneopgaven for regionen.

Dels arbejdet med de frivillige soldater og personellet i reserven. Mange af dem har jo også det, jeg kalder et hverdagsjob, hvor de arbejder med andre typer af opgaver. Det gør blandt andet, at de kan bidrage med nogle andre perspektiver og forslag til opgaveløsningen, som måske ellers ikke ville være kommet i spil.”

2Du har ikke direkte

arbejdet med frivillige før. Hvordan vil du gå til den opgave?

”De frivillige er en af grundpillerne i regionen, og i arbejdet med de frivillige er det vigtigt, at vi alle har en fælles forståelse af, hvad der er vores opgave. Der er en konkret, bunden opgave, vi skal løse.

Det er sådan set ikke til diskussion. Vi skal bidrage til at skabe sikkerhed, tryghed og fællesskab i samfundet omkring os. Men rammevilkårene for, at vi kan gøre det, kan vi prøve at gøre bedre hele tiden. For vi kan altid blive lidt bedre.

Derfor skal jeg finde ud af, hvad vi kan gøre for at få skabt rammerne, så de frivillige også fremadrettet kan se sig selv i opgaven. For de frivillige skal synes, at det giver mening, og samtidig lige så vigtigt at det er sjovt at bidrage til at skabe sikkerhed og tryghed i samfundet.”

3Hvilke opgaver vil

du fokusere på i din første tid på posten?

”Inden jeg officielt tiltrådte, brugte jeg omkring fire uger på at besøge forskellige dele af organisationen, og det var supernyttigt for mig. Jeg har i mine operative funktioner tidligere arbejdet med Hjemmeværnets frivillige. Min rundtur har givet mig et endnu bredere indtryk af alle de fantastiske mennesker, der arbejder her. De er stadig lige dedikerede og engagerede. Det er lige imponerende hver gang.

Indtil nu har jeg talt med stabene og distrikterne, og jeg har talt med repræsentanter for de frivillige. Men nu vil jeg også ud til kompagnierne. Jeg skal også ud til de lokale beredskabsstabe og møde politidirektørerne. Og jeg skal ud at se mere på regionen og opleve dens nuanceforskelle. Desuden skal jeg ned og have en samtale med regionens nabo syd for grænsen i Landeskommando

Schleswig-Holstein. Så der er mange gode opgaver foran mig.” 4 Hvis vi kigger

længere ud i fremtiden – hvilke mål vil du arbejde hen imod?

”Jeg vil arbejde hen imod at skabe rammevilkår for regionen og dens frivillige, reserven og ansatte, som gør, at vi kan løse de stillede opgaver. Gennem min karriere har jeg talt med adskillige mennesker fra forskellige steder, og jeg har – det bilder jeg mig ind – været god til at stille spørgsmål for at finde ud af, hvad der er regionens opgaver, og hvad der skal til for at løse dem. Der er grund til, at vi er udstyret med to ører og en mund. På baggrund af dette arbejde vil jeg danne mig et indtryk af, hvor vi skal være henne i 2025.

Jeg kan allerede se, at vi ligesom resten af Forsvaret kommer til at arbejde med digitaliseringen og anvendelsen af det. Selvfølgelig vil det ske i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, men i høj grad også med Hærkommandoen, som jo er den kommando, som indsætter os.”

Oberst Peter Henrik Fausing ser frem til at abejde med de frivillige soldater: "Det er fantastiske mennesker, der er både dedikerede og engagerede,” siger obersten.

5Hvad ser du som den

største udfordring i arbejdet, og hvad vil du gøre for at løse den?

”I en travl hverdag med et erhvervsliv, der buldrer derudad, er tiden knap. Så det, at de frivillige får tiden til at være frivillige, er vigtigt. Der er kun 24 timer i døgnet. Så at finde tiden for den frivillige, men i lige så høj grad også, at den frivilliges familie synes, det er en god ide. Det kan blive en udfordring.

Derfor vil jeg tale med de frivillige om, hvordan vi kan være med til at skabe de rammer, der kræves, for at vi kan løse den operative opgave, men samtidig så de kan have en familie og et job ved siden af.” 6 Hvad laver du, når du

ikke er på arbejde?

”Lige nu læser jeg ”Det forjættede land” af Barack Obama. Det er sjovt for mig, for nogle af de ting, han beskriver – Afghanistan og Irak og Anders Foghs udnævnelse til

NATOs generalsekretær – er emner, som har præget min karriere. Ellers løber eller går jeg en tur. Og så har jeg en hund, så det går der også noget tid med.”

”Det, at de frivillige får tiden til at være frivillige, er vigtigt.

Peter Henrik Fausing, oberst

Blå bog

• Oberst Peter Henrik Fausing er 57 år og har en karriere på 38 år i Forsvaret bag sig. • I hjemmeværnsregi er Peter

Henrik Fausing på sin vis rekrut, til trods for at han hænger på billedvæggen hos

Hærhjemmeværnsdistrikt

Fyn. Her nåede han at være udpeget til distriktschef et par timer, inden han blev beordret til anden tjeneste. • Fra det øvrige forsvar har

Peter Henrik Fausing en mangfoldig karriere bag sig. Han har blandt andet ti års operativ erfaring som panserinfanterist ved

Prinsens Livregiment. I en årrække har han arbejdet på strategisk plan som chef for ministersekretariatet i

Forsvarsministeriet og som forsvarsrådgiver i Statsministeriet. • Med i bagagen har han også tre udsendelser til først

Bosnien, siden Kosovo og senest Irak, hvor han var chef for operationer. Bare tre dage før han mødte ind på kasernen i Skive, kom han hjem fra Irak. • Privat er Peter Henrik

Fausing gift med Mette, og sammen har de to børn,

Morten og Ida, og en golden retriever.