16 minute read
Sikkerhed på skydebanen bliver også dit ansvar
Tag ANSVAR
for din skydning!
Advertisement
For at understøtte en realistisk skydetræning lægges der op til en ny adfærd på skydebanen. Ligesom under operative indsættelser kommer ansvaret for sikkerheden til at ligge hos dem, der skyder. Analyser har nemlig vist, at risikoen for uheld og ulykker minimeres, når skytter og førere tager et større ansvar for sikkerheden.
AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT
Altså, næste gang du skal en tur på skydebanen, så skal du være opmærksom på, at du, sammen med din fører, selv skal tage en større del af ansvaret for sikkerheden under skydningen, så du er med til at undgå uheld eller ulykker.
I nogle situationer skal du også tænke på, om din makker – det kan for eksempel være en urutineret skytte – kan have behov for din støtte, så også hans skydning foregår sikkert.
For der er nye bestemmelser på vej, som betyder, at der ikke længere vil stå en sikkerhedsbefalingsmand og ånde jer i nakken og overvåge mulige risici. Den opgave skal I fremadrettet selv sørge for sammen med jeres gruppefører.
Måske har du allerede hørt om den nye adfærd for skydning, som har været undervejs i hele Forsvaret et stykke
DET BETYDER SIKLAND FOR:
Skytterne:
Skal tage større ansvar for sikkerheden under skydning, også over for deres makkere.
Gruppeførerne og geværskytte 1:
Får et større ansvar for skydesikkerheden og skal have yderligere uddannelse i skydesikkerhed.
Underafdelingscheferne:
Får en ny opgave i forhold til at udarbejde en sikkerhedsvurdering forud for en skydning, som tager højde for og håndterer mulige risici.
Sikkerhedsbefalingsmænd:
Afløses af sikkerhedshjælperen, som har til opgave at støtte og udvikle føreren i varetagelse af sikkerhedsopgaven under skydning.
tid og er en del af de nye sikkerhedsbestemmelser for skydning til lands, forkortet SIKLAND. De skal erstatte den gamle bibel på området, SIKKAV, der så at sige ”pensioneres” og er på vej ud.
Omfattende analyser
Forarbejdet for SIKLAND er særdeles grundige analyser af, hvordan man bedst muligt undgår uheld og ulykker på skydebanen og under indsættelser.
Det omfattende analysearbejde, som Sikkerheds- og Ballistikafdelingen ved Danske Artilleriregiment står bag, slår fast, at indsatsen mod uheld og ulykker under skydning først og fremmest skal fokusere på at give skytter og førere et større ansvar for sikkerheden. Det er ikke nok blot at stille nye krav til teknologien eller eksempelvis kræve flere sikkerhedsbefalingsmænd. En gennemgang af de uheld og ulykker, der har været, har blandt andet vist, at soldaterne i visse tilfælde var for passive i forhold til sikkerheden på grund af en slags misforstået loyalitet. Den passive rolle betød, at både førere og soldater følte sig overbeviste om, at sikkerhedsbefalingsmændene havde overblikket over alle mulige risici. Men de havde som oftest kun mulighed for at holde øje med våbenbetjeningen, og om der blev skudt inden for et fastlagt område. På den måde gled overblikket i disse situationer over i en slags sikkerhedsmæssigt ingenmandsland.
Ændret sikkerhedsadfærd
Derfor er det personlige ansvar og en ændret adfærd på skydebanen og i skydeterrænet også en vigtig nøgle i det nye sikkerhedskoncept, som SIKLAND introducerer. ”Sikkerhedskonceptet lægger op til at give skytter og gruppeførere et større ansvar for sikkerheden på skydebanen og i skydeterrænet. Sådan vil det jo også være i en skarp indsættelse, hvor der ikke vil være nogen til at varetage sikkerheden for dem. Så det giver god mening og understøtter i langt højere grad en realistisk træning efter konceptet ”train as you fight”,” forklarer kaptajn Dan Thorsted, der er sagsbehandler på området i Hjemmeværnskommandoen.
Al erfaring viser også, at når mennesker får tildelt et større ansvar, så er de også tilbøjelige til at være mere opmærksomme på og ansvarlige for en opgaves udførelse. ”Målet er jo, at vores soldater og førere i Hjemmeværnet bliver bevidste om dette ansvar og tager det på sig, så de får en ændret sikkerhedsadfærd under alle typer af skydninger. Det vil i sidste ende også ruste dem bedre til de skarpe situationer og gøre dem til dygtigere soldater,” siger Dan Thorsted.
På Hjemmeværnsskolen underviser man på grunduddannelsen allerede efter SIKLANDs principper. Men der er stadig et stykke vej, før SIKLAND er fuldt implementeret. ”Overordnet kan du sige, at det handler om at få ændret en sikkerhedskultur og adfærd, som til en vis grad har været statisk og passiv, til en mere dynamisk, aktiv og selvstændig adfærd,” siger Dan Thorsted.
Næste gang du skal på skydebanen, skal du huske at tage større ansvar for sikkerheden på skydebanen.
Foto: Amanda Müller
Fakta: SIKLAND
• Formålet med de nye sikkerhedsbestemmelser til lands, også kaldet SIKLAND, er først og fremmest at reducere risikoen for uheld og ulykker under skydning under både træning og indsættelse såvel nationalt som internationalt. SIKLAND skal erstatte den hidtidige bibel på området, SIKKAV. • Sikkerhedskonceptet i SIKLAND bygger på en omfattende analyse af skydeulykker i Forsvaret (primært i Hæren), indsamlet empiri, erfaring og naturvidenskabelige kendsgerninger. • Man er blandt andet kommet frem til, at soldaternes og førernes adfærd og deres personlige ansvarstagen har afgørende betydning for sikkerheden under skydning. Derfor skal de så tidligt som muligt i deres uddannelse trænes og inddrages i sikkerhedsopgaven og tildeles et ansvar for sikkerheden under skydning. • På Hjemmeværnsskolen underviser man på grunduddannelsen i dag efter principperne i SIKLAND, som ændrer den måde, sikkerheden omkring de forskellige typer skydning skal gennemføres på, og giver nye opgaver og ansvarsområder på forskellige niveauer. • Hjemmeværnsskolen vil tage på rundrejse til Hjemmeværnets myndigheder og introducere SIKLAND. • Bestemmelserne forventes at udkomme i efteråret.
Beredskabsstyrken har brug for flere soldater
Der er behov for, at så mange frivillige soldater som muligt indgår i Beredskabsstyrken, så Hjemmeværnet fortsat med kort varsel kan levere den nødvendige bevæbnede kapacitet til ekstraordinære bevogtningsopgaver. Her får du et overblik over, hvad Beredskabsstyrken er.
HVAD ER BEREDSKABSSTYRKEN, OG HVILKE OPGAVER SKAL DEN LØSE?
De frivillige soldater i Beredskabsstyrken er soldater, der med kort varsel (under 12 timer) kan indsættes til primært tilsyns- og bevogtningsopgaver for Forsvaret og politiet. Eksempelvis har soldater fra både Hær- og Flyverhjemmeværnet været med til at bevogte en af Flyvevåbnets helikoptere, der nødlandede sidste år i København.
Soldaterne har et vist uddannelsesniveau, de bliver årligt certificeret på øvelser, de lever op til nærmere specificerede fysiske krav og vedligeholder deres kvalifikationer inden for skydning og førstehjælp. De fleste har også fået udleveret en særlig beskyttelsesudrustning, så de kan indsættes med kort varsel.
Beredskabsstyrken sikrer, at Hjemmeværnet har en veluddannet kapacitet bestående af de frivillige soldater, som har de fornødne militære kvalifikationer til at kunne løse de nævnte opgaver og til at kunne indgå i sammensatte enheder.
Det betyder, at opgaver kan iværksættes øjeblikkeligt, og at Hjemmeværnet kan fokusere på at uddanne yderligere frivillige soldater og enheder som supplement til Beredskabsstyrken, som kan sættes ind, hvis en opgave trækker ud over tid.
Soldaterne i Beredskabsstyrken er derfor et værktøj i den nationale krisestyringskasse og skal kunne indsættes i både fred, krise og krig. Beredskabsstyrkesoldaterne bør som udgangspunkt være førstevalg ved følgende akut opståede opgaver:
• Bevogtning af militære objekter • Tilsynsopgaver ved militære objekter • Bevogtning af midlertidige militære områder.
Soldaterne uddannes og opstilles i de to landsdelsregioner og Flyverhjemmeværnet, som også har ansvaret for, at der bliver gennemført certificeringsaktiviteter, og at soldaterne får tilskrevet deres kvalifikationer.
Soldater fra Beredskabsstyrken har været indsat til at bevogte en nødlandet helikopter fra Flyvevåbnet.
Foto: Flyverhjemmeværnet
BREDERE ROLLE
Det centrale for Hjemmeværnets Beredskabsstyrke er, at den skal sikre, at så mange frivillige soldater som muligt er klar til at blive indsat med kort varsel med våben til bevogtningsopgaver i både fred, krise og krig.
Styrken er derfor meget aktuel, og ved at indgå i styrken kan det dokumenteres, at soldaterne har de fornødne militære kvalifikationer til opgaveløsningen.
For Beredskabsstyrken er i dag tiltænkt en langt bredere rolle, end der var lagt op til ved den første spæde start i 2017. Derfor er det nødvendigt, at så mange frivillige soldater som muligt indgår i Beredskabsstyrken, så Hjemmeværnet kan levere den nødvendige bevæbnede kapacitet med kort varsel til bevogtningsopgaverne for Forsvaret og politiet. ”Beredskabsstyrken er for alle i Hjemmeværnet, der vil og kan. Jo flere der er med, jo bedre sikrer vi Hjemmeværnets relevans og opgaveløsning,” fastslår chef for Hjemmeværnskommandoens operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen.
HVORDAN KOMMER DU MED?
Alle i Hjemmeværnet kan være med i Beredskabsstyrken, men du skal kunne opfylde følgende krav:
1. Have komplet grunduddannelse i Hjemmeværnet eller tilsvarende uddannelse fra
Forsvaret. 2. Have enhedsuddannelserne 6001 (standarder og kampeksercitser), 6002 (march og beredskabsområde) og 6003 (bevogtning). 3. Bestå årlige krav til skydning (K7) og toårlige krav til førstehjælp og vedligeholde disse kvalifikationer. 4. Deltage i en årlig certificeringsøvelse. Det behøver ikke at være en ”ekstra øvelse”. Hvis eksisterende aktiviteter dækker de krav, der er til certifice-
ringen, så kan de aktiviteter udgøre certificeringsøvelsen. 5. Kunne klare de fysiske krav, så du kan gennemføre hele certificeringen iført skyttepåklædning inklusive personlig beskyttelsesudrustning. I den forbindelse skal du kunne knæle ned, lægge dig ned og rejse dig op med ovennævnte udrustning på. Du skal også kunne løbe 50 meter og kunne gå 3.000 meter iført ovennævnte udrustning. 6. Hvis du er fører, skal du have den føreruddannelse, der hører til din funktion (GF/NKDEL/
DF).
Du tilmelder dig Beredskabsstyrken gennem din underafdeling.
BAGGRUND
• Det var indsatsen ved Krudttønden i 2015, hvor en bevæbnet mand angreb en kulturinstitution på Østerbro, der førte til en erkendelse af, at Hjemmeværnet kan have brug for at kunne indsætte frivillige soldater med meget kort varsel i bevogtningsopgaver til støtte for samfundet, politiet og
Forsvaret, der kræver bevæbning og et højt uddannelsesniveau. Erkendelsen fødte ideen til at udvikle Hjemmeværnets Beredskabsstyrke, og det første direktiv for styrken kom i 2017. • I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation nedsatte Hjemmeværnskommandoen senere hen en arbejdsgruppe, der så på udviklingspotentialer for styrken. Arbejdet førte til, at der den 11. december 2020 blev udsendt et opdateret direktiv. • Soldater fra Beredskabsstyrken har blandt andet været indsat i forbindelse med bevogtning af nødlandede helikoptere fra Flyvevåbnet og ved modtagelse af Hærens materiel fra
Estland i Køge Havn.
Øvelse med nysgerrige tilskuere
Infanterikompagni København certificerede soldater på øvelse, hvor de blev sat til at bevogte objekter midt i København.
AF TROELS GRAFF
Soldater fra Infanterikompagni København på certificeringsøvelse midt
i København. Foto: Troels Graff
Den 1. juni 2021 klokken 6.30 om morgenen gik alarmen til beredskabsstyrkesoldater fra Infanterikompagni København. Soldaterne skulle hurtigst muligt stille ved kompagnilokalerne, hvor de blev modtaget, registreret, organiseret, udrustet og enkadreret.
Så rykkede de ud til de bevogtningsobjekter, som distriktet havde udpeget til certificeringsøvelsen. Objekterne lå midt i København med masser af liv og mennesker omkring, og det gav derved et realistisk billede af, at livet omkring objekterne går videre også i en ”skarp” situation.
Soldaterne fik da også mange nysgerrige spørgsmål og kommentarer fra tilskuere. Mens soldaterne bevogtede objekterne, blev der gennemført en række momenter. Soldaterne skulle yde førstehjælp og tilbageholde hærværksmænd – alt sammen noget, der skabte travlhed for soldaterne og stor interesse fra tilskuerne.
Efter bevogtningsaktiviteterne kørte soldaterne på skydebanen, og sidst på dagen vendte de mange ”certificerede” soldater til Beredskabsstyrken hjem igen.
AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT
Claus Bjernemose Rahbek er chef for den nye Cyber- og Informationsdivision, der skal bidrage til at sikre, at vores digitale informationer opbevares sikkert.
Foto: Kevin Sigvartsen
Hjemmeværnskommandoen har fået en ny enhed, der skal være med til at sikre, at alle de mange data og informationer, vi gemmer digitalt på diverse systemer, også er sikret på en måde, så ubudne gæster ikke kan få adgang til dem.
Igamle dage lå dokumenter med vigtige oplysninger forsvarligt låst inde i skabe eller skuffer. Og ubudne gæster skulle, hvis de ønskede adgang til oplysningerne, fysisk bryde ind og stjæle dem.
I dag gemmer vi alle sammen – både privat og offentligt – alverdens oplysninger digitalt i cyberspace.
Men måske tænker vi ikke alle på, om informationssikkerheden nu også er høj nok. Er vores digitale oplysninger, som måske er personfølsomme eller måske er vigtige i forhold til militære operationer, gemt forsvarligt på en måde, så ubudne gæster ikke sådan lige kan hapse eller manipulere med oplysningerne?
Situationen er den, at fjenden i dag er usynlig og uden besvær kan kravle igennem dine ledninger i sin jagt efter informationer. Hver dag bliver virksomheder udsat for hackerangreb i cyberspace, og nogle ender med at blive meget bekostelige. Det er Mærsk et godt eksempel på – rederimastodonten blev i 2017 udsat for et globalt hackerangreb udført med såkaldt ransomware, som kostede dem et svimlende milliardbeløb. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer da også, at truslen i dag fra cyberkriminalitet er meget høj og dermed langt større end for eksempel truslen for terror.
Råd og vejledning
Så der er god grund til at være ekstra opmærksom på informationssikkerheden og farerne ved digitale tyverier. Derfor har Hjemmeværnskommandoen fået et nyt partnerelement fra Cyber- og Informationsdivisionen (CID), som skal holde et vågent øje med vores it-løsninger og rådgive os – primært Hjemmeværnets myndigheder – om fornuftig digital informationssikkerhed og kravene i persondataloven. ”Vi står til rådighed for myndighederne med forslag og ideer til tekniske løsninger eller nye procedurer, så de selv kan sikre, at deres systemer rammer inden for skiven. Vi vil også meget gerne bidrage til at klæde Hjemmeværnets it-officerer på til opgaver på området. Vi er så at sige det ekstra kontrollag, og vores fornemmeste opgave er at støtte op om, at informationssikkerhed og digitale løsninger går hånd i hånd i Hjemmeværnet – uden at det bliver alt for bøvlet,” fortæller Claus Bjernemose Rahbek, der er ny chef for CID.
Og der er nok at tage fat på. ”Digitale data fylder mere og mere. Hæren har for eksempel et erklæret mål om at føre alle sine soldater digitalt. Vi er allerede gået i gang og har set på vistillerop.dk og hjv.dk for at identificere ”sorte huller”, hvor der er akut behov for mere sikre procedurer. Vores håb er naturligvis, at vi i fremtiden bliver inddraget fra starten af, når der skal etableres nye digitale løsninger. Det vil være langt det smarteste,” siger Claus Bjernemose Rahbek, der har både en it- og en militær baggrund og kender Hjemmeværnet ganske godt fra tidligere stillinger.
Og så får du lige et godt råd fra ham: ”Lad være med at trykke på e-mails og link, som virker mistænkelige. Og lad være med at bruge usb-nøgler, du anvender privat, på andre computere!”
Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for Host Nation Support Hjemmeværnet. Men hvad indebærer opgaven rent faktisk? Det giver vi dig et indblik i her. Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for Hjemmeværnet. Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for
Men hvad indebærer opgaven rent faktisk? Det giver vi dig et indblik i her. Hjemmeværnet. Men hvad indebærer opgaven rent faktisk?Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for Hjemmeværnet. Men hvad indebærer opgaven rent faktisk? Det giver vi dig et indblik i her. Det giver vi dig et indblik i her. KRIG I EUROPA
NATO’S OPMARCHKONFLIKT I EUROPA
OPMARCHOMRÅDER
Det modtagne udstyr vil herefter blive opbevaret i store opmarchområder mens det afventer at blive sendt videre.
Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde at sende forstærkninger og krigsmateriel Også her vil det blive Hjemmeværnets opgave at skabe sikkerheds, så materiel ex. ikke saboteres mens det afventer transport. til europa. Her er Danmark udvalgt som ét af de Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for områder, hvor udstyret skal lande, før det TIL FRONTEN Hjemmeværnet. Men hvad indebærer opgaven rent faktisk? sendes til frontlinjen. Det giver vi dig et indblik i her. Personel og materiel vil begynde at blive fragtet til konfliktområderne, hvor det kan tilslutte sig vores allieredes og Forsvarets styrker. Undervejs skal Hjemmeværnet være med til at sikre, at transportopgaven HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD forløber sikkert, og at udstyret kommer godt videre. En række havne og lufthavne vil nu begynde at modtage enorme mængde udstyr og personel, der er på vej til fronten. Her vil det være Hjemmeværnets ansvar at sikre, at det modtagne udstyr og personel forbliver sikkert mens det bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchområder.
NATO’S OPMARCH
Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde at sende forstærkninger og krigsmateriel til europa. Her er Danmark udvalgt som ét af de områder, hvor udstyret skal lande, før det sendes til frontlinjen.
HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD
KRIG I EUROPA
NATO’S OPMARCH
HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD
En række havne og lufthavne vil nu begynde at modtage enorme mængde udstyr og personel, der er på vej til fronten. Her vil det være Hjemmeværnets ansvar at sikre, at det modtagne udstyr og personel forbliver sikkert mens det bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchområder. NATOS OPMARCH Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde at sende materiel og personel mod konfliktområdet. Her skal Danmark – i lighed med alle øvrige NATO medlemslande – kunne fungere som værtsnation, før materiel og personel sendes videre mod konfliktområdet.
Skulle der udbryde en konflikt i Europa, vil dele af det danske forsvar rykke ud og støtte vores allierede. Hjemmeværnet vil herefter få en afgørende rolle omkring bevogtning af udpegede objekter samt bistå modtagelse, ophold og vidererejse af allierede styrker i deres transit gennem Danmark mod konfliktområdet. Denne opgave løses som støtte til Forsvaret.
KRIG I EUROPA
Skulle der mod forventningen udbryde krig i europa er planen, at Forsvarets styrker rykker ud for at støtte vores alllierede. OPMARCHMed Forsvarets soldater ude af landet, vil OMRÅDERdet blive Hjemmeværnets opgave at beskytte vores hjemlige territorier. Det ankomne personel og materiel vil kunne blive placeret i store opmarchområder i Danmark indtil den endelige transport mod NATO’S OPMARCH konfliktområdet. Også her vil Hjemmeværnet støtte Forvaret med bevogtning. Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde at sende forstærkninger og krigsmateriel til europa. Her er Danmark udvalgt som ét af de områder, hvor udstyret skal lande, før det sendes til frontlinjen. DANMARK TAGER IMOD En række havne og lufthavne vil nu begynde at modtage store mængder materiel og personel, TIL KONFLIKT-HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD der via Danmark skal videre til konfliktområdet. Her vil Hjemmeværnet bistå OMRÅDET med at sikre, at dette materiel Personel og materiel vil begynde at blive fragtet til konfliktområderne, En række havne og lufthavne vil nu begynde at modtage enorme mængde udstyr og personel, der er på vej og personel forbliver sikkert fra aflastning og transporten frem til til fronten. et eventuelt opmarchområde. hvor det kan tilslutte sig vores allieredes og Forsvarets styrker. Mens udstyret fragtes gennem Her vil det være Hjemmeværnets ansvar at sikre, at det Danmark, skal Hjemmeværnet være med til at sikre, at transportopgaven modtagne udstyr og personel forbliver sikkert mens det Læs også reportagen forløber sikkert, og at udstyret kommer godt videre, samt at udstyret og bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchområder. fra Esbjerg Havn på de næste sider personellet kommer sikkert videre fra Danmark.
