Ø-Posten nr. 196, juni 2024

Ø-POSTEN

Tunø bliver Årets Ø

Nyt projekt samler fødevareproducenter

AARØ

ANHOLT

AVERNAKØ

AGERSØ ASKØ-LILLEØ

BAAGØ

AGERSØ

AARØ

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

04 Formandens side

06 Færre indbyggere på småøerne

07 Tunø kåret som Årets Ø

08 Hvordan går det med landevejsprincippet?

09 Mød en øbo – og bliv klogere

10 FOOD Rejsehold: Inspiration til mig og menukortet

11 Nyt fødevarenetværk på småøerne

12 Generalforsamling 2024: Kampgejst og konstruktiv debat

14 Mød medlemmerne

15 Kort nyt

Ø-POSTEN

Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer

ISSN-0105-4325.

Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2024: 15. august (udkommer september) 15. november (udkommer december).

Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.  Layout og tryk: JTO.

Oplag:  3.460

Redaktionen afsluttet  27. maj 2024

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.

Juni 2024 / Nr. 196

16 50 år i godt selskab

18 Egholm motorvej: ”Der er ingen grund til at miste håbet”

20 Papirmøllen på Sejerø

22 Fredet frø overlever stormfloden

24 Ønskes: Flere hensynsfulde turister

25 Folkemusiktræf på Øernes Højskole Sejerø

26 På Aarø dyrker vi havemotion i fællesskab

27 Få styr på planerne

28 Hvem er de nye øboere?

Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93

E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk   Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal

Redaktør: Lise Thillemann Sørensen   Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen   Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen

Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer:

Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93

Søren Svennesen; Barsø Tlf.: 22 35 91 36

Flemming Christensen, Avernakø Tlf: 26 78 74 70

Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Fur Tlf.: 29 72 99 69

Rie Aagaard, Strynø Tlf: 60 22 23 35

Katharina Fredslund Jacobsen, Fejø Tlf: 60 66 30 92

Connie Hansen, Aarø Tlf: 21 48 69 33

50 år i godt selskab

Fredet frø overlever stormfloden

FORMANDENS SIDE

Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

Tak for en forrygende jubilæumsfejring

Sikke en fejring af 50 års-jubilæet for Ø-sammenslutningen, vi netop har oplevet på Strynø i forbindelse med årets generalforsamling! En fantastisk stemning, en velbesøgt reception og festlig middag om aftenen, fine taler, perfekt solskinsvejr og dejlig mad og drikke fra vores småøer.

Jeg vil gerne sige tusind tak til alle, der deltog, og til alle dem, som var med til at planlægge og afvikle både generalforsamlingen og jubilæet. Tak til alle værterne på Strynø, og tak for alle hilsner og gaver, som vi har modtaget!

Men det er ikke slut med at fejre jubilæet. Vi markerer det på forskellige måder henover 2024. Sidste nummer af Ø-Posten fra marts måned var årets jubilæumsnummer. Her skrev vi om vores forenings historie og højdepunkter, og der var hilsner fra nogle af vores vigtigste samarbejdspartnere. Her i maj måned har vi fejret 50 års-jubilæet med reception på Strynø i forbindelse med vores generalforsamling. Hen over sommeren deltager bestyrelsen og andre øboer på en række folkemøder og sætter småøerne på dagsordenen rundt om i hele Danmark. Og i efteråret planlægger vi sammen med Udvalget for Småøer at afholde en høring på Christiansborg, hvor temaet skal være nationale ø-politikker.

Vi er glade og stolte over de mange resultater, som Ø-sammenslutningen har opnået gennem årene, og derfor er det også på sin plads at gøre noget ud af fejringen gennem hele 2024.

Selvom der har været ekstra stor travlhed på sekretariatet, har der i foråret fortsat været fokus på vores forskellige politiske sager.

MØDE PÅ CHRISTIANSBORG

På forårets møde med Udvalget for Småøer var flere ø-emner på dagsordenen. Vi fortalte, at beslutningerne om ordningen for frilandsbyer og -øer har skuffet mange øboer, og vi fremlagde også vores bekymring for,

om ø-udviklingsplanerne reelt kan gøre en forskel. Som vi læser planloven og de nye regler, så vil det fx stadig ikke være muligt at etablere boliger i overflødiggjorte bygninger i det åbne land, og det vil heller ikke være muligt at etablere nye tiltag for turisme tættere end 300 meter fra kysten.

Vi nævnte også Landevejsprincippet og det, at vi ikke på alle færgeruter kan se, at det er blevet fuldt implementeret. Men udvalget lod forstå, at de mener, der er givet de tilskud, som er nødvendige. Hvis ikke øboerne kan se det gennemført ud fra færgeruternes takster, så er det kommunen, vi skal have fat i. Det er nu en sag mellem øboere og kommunen. Staten vil ikke give flere midler. Det var den klare besked.

Som jeg ser det, må vi nu fokusere vores kræfter på den grønne omstilling af færgerne. Vi har overfor politikerne understreget vigtigheden af, at staten taget et ansvar her.

Man har ved planlægningen af motorvejen simpelthen valgt at ofre Egholm. Det mener vi i Sammenslutningen af Danske Småøer er forkert.

Der er behov for langsigtede planer for alle småøfærger i Danmark og for statsorganiserede, EU-finansierede puljer til omstilling af færgerne.

CO2-AFGIFT OG KOMPENSATION

Ved mødet med Udvalget for Småøer i april fortalte vi om det problematiske i, at vores færgeruter fra 2025 kommer til at betale nye CO2-afgifter grundet regler, som er vedtaget af danske politikere. Vi havde sendt høringssvar ind i marts, og for nylig fik vi den

gode nyhed, at der er lavet en politisk aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra grøn skattereform for industri mv., hvor man har lyttet til vores høringssvar: Der er nemlig afsat 85 millioner kroner til at kompensere indenrigsfærger for den nye CO2-afgift. Hvordan disse midler udmøntes, er endnu ikke afgjort, og det vil vi selvfølgelig følge tæt.

FRIØ-ORDNINGEN

I april havde jeg mulighed for, sammen med formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at mødes med landdistriktsminister Morten Dahlin (V) i Aarhus. Vi drøftede sagen om ordningen for frilandsbyer og -øer og forklarede ministeren, at mange i landsbyerne og på småøerne var skuffede over, at der alligevel ikke bliver mulighed for lokale lempelser af love og regler. Morten Dahlin har så at sige arvet frilandsbyordningen, og han er ked af, at engagerede frivillige kræfter er blevet stillet noget i udsigt, som nu viser sig ikke at kunne indfries. Men vi fik ved mødet indtryk af, at de indsendte projekter i det mindste har givet inspiration – på nogle områder – til fremtidige ændringer af fx planloven. Vi vil arbejde for, at det så bliver snarere end senere, at der sker lempelser.

For at følge yderlige op på sagen havde vi i maj et foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer, hvor tre af de seks friø-kandidater deltog (repræsenteret af Anne-Grethe Laursen fra Fejø, Dorthe Winther fra Omø og Jan Bendix fra Venø). På alle seks øers vegne gentog vi vores frustration over, at friø-ordningen ikke var blevet til det, som vi var blevet stillet i udsigt. Nogle dage senere kunne alle friø-/frilandsby-kandidater deltage i et online-møde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som desværre ikke bragte noget nyt i forhold til de ønsker, vi har i lokalsamfundene. Set fra min stol har det været en umådelig langtrukken, energikræven-

de og frustrerende proces for de små lokalsamfund. Vi blev bedt om at lægge alt frem, pege på alle forhindringer for lokal udvikling og blev stillet i udsigt, at der ville komme en forsøgsordning. Efterfølgende er vi blot blevet mødt med mangelfuld vejledning og en henvisning til at ”det er jo EUlov”, og det kan vi ikke gøre noget ved.

De seks øer har brugt urimeligt mange kræfter på et meget grundigt forarbejde, og det må ikke være spildt. Vi vil arbejde for, at de helt rimelige udviklingsmuligheder, som vi beder om, bliver en del af det nye og længe ventede landdistriktspolitiske udspil, som skulle være på vej fra landdistriktsministeren og regeringspartierne.

EGHOLM

Egholm og planerne om den tredje Limfjordsforbindelse har været oppe igen med

høring og flere samråd med transportministeren i april og maj. Desværre blev anlægsloven vedtaget den 14. maj, og efter den plan skal den tredje Limfjordsforbindelse være anlagt i 2034. Det lader dog til, at der er regler i EU, der er overtrådt, og det skal nu undersøges.

Hvis projektet gennemføres, vil øen aldrig blive den samme igen. Man har ved planlægningen af motorvejen simpelthen valgt at ofre Egholm. Det mener vi i Sammenslutningen af Danske Småøer er forkert. Alle fakta skal frem, og alle alternativer skal undersøges. Vi følger fortsat Egholm-sagen tæt og bakker fuldt og helt op om den store indsats, som egholmerne og andre modstandere af forbindelsen over Egholm lægger for dagen. Det kan man læse mere om her i bladet.

ÅRETS Ø BLEV TUNØ

Et kæmpestort tillykke skal lyde til Tunø, som blev Årets Ø i år. Anholt, Aarø og Tunø var nominerede, og i april og maj besøgte bedømmelseskomitéen alle tre øer. Valget var svært, men det blev i sidste ende Tunø, der løb med sejren. Tunø har udvist en ualmindelig stærke fightervilje og stædighed, og sammen med kommunen er der gjort mange ting for at vende øens udvikling. Det er imponerende!

Jeg vil gerne sige tak til alle, der har stillet op og taget imod komiteen. Vi er blevet rigtig godt modtaget på alle tre øer. Det er så glædeligt at se alle de mange øboere, der afsætter tid til at fortælle og vise frem, når komiteen aflægger besøg.

Det var på Strynø, at Sammenslutningen af Danske Småøer blev stiftet, og derfor var det også netop her, at 50-års jubilæet blev fejret. Udover gæster fra nær og fjern

deltog også store og små fra Strynø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

De nye folketal pr. 1. januar 2024

Øer med fremgang

På nogle øer går antallet af indbyggere op. Fire ø-repræsentanter giver historien bag tallene.

Aarø v. Connie Hansen

- Vi har fået flere små, nye beboere i de senere år, så vi nu har en del børn mellem nul og syv år. Det er mange børn i forhold til, hvad der har været før, og vi diskuterer da også, om vi skal til at finde en ”dagplejemor” på øen. Der er også flyttet et par hollændere til, som har besøgt campingpladsen i mange år, og da der kom et nedlagt landbrug til salg, ville de gerne have det. Vi håber på, at de nye almene boliger, som bliver bygget og skal stå færdige i sommeren 2025, vil betyde, at der kommer til at ske en rokade på øen, så der kommer flere huse til salg, og der kan flytte nye til.

Bjørnø v. Maja Ibsen Brammer:

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Færre indbyggere på småøerne

Antallet af beboere daler på størstedelen af de 27 øer, viser de nyeste tal.

Danmarks Statistik opgør hvert år antallet af beboere på de danske småøer, og de seneste befolkningstal, der er opgjort pr. 1. januar 2024, dokumenterer en trist tendens med faldende antal indbyggere. Faktisk er antallet det laveste nogensinde med i alt 4.459 beboere på de 27 øer.

- Vi er kede af, at det samlede antal øboere er blevet mindre, men vi kan også se, at det dækker over store forskelle fra ø til ø. Nogle øer går tilbage, mens andre går frem. Det er også vigtigt at huske på, at befolkningstallene ikke direkte viser til- eller fraflytning, men også dækker over fødsels-

og dødstal, siger formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal.

Hun peger på især færgedrift og boligmangel som to afgørende faktorer for tilflytningen til øerne, og derfor er netop færger og boliger da også højt på listen over Sammenslutningen af Danske Småøers indsatsområder - både national- og kommunalpolitisk.

- Det er også afgørende, at de øer, der har skole, læge og sygeplejerske ikke trues med besparelser på disse områder, fastslår Kirsten Sydendal.

- Det skyldes landbrugs- og udlejningsvirksomheden Økobo, der startede op i 2022, og som har haft godt held med at hyre en flok, særligt unge mennesker, til at arbejde for dem. Selvom en stor del af dem nu er stoppet i Økobo, så er nogle blevet boende her, fordi de er blevet en del af det eksisterende fællesskab på øen. Desuden har et ungt par købt en af de gamle gårde.

Lyø v. Hanne Windeleff

- Det skyldes dels, at der er blevet solgt et hus, hvor der er flyttet to nye til, og så har vi fået en virksomhed, der hedder Skriveværkstedet, hvor forfattere kan leje sig ind og få vejledning, når de fx er ved at skrive en bog færdig. De to, der ejer og driver stedet, er også flyttet hertil.

Tunø v. Kim Anker Hansen

- Vi har i mange år haft en stor tilbagegang, men nu mærker vi en begyndende optimisme, som er blevet skabt efter, at kommunen har prioriteret indsatsen i Ø-udvalget og valgt at sætte flere færgeafgange ind og har sat boligbyggeri i gang herovre. Der er bl.a. flyttet flere unge familier til, og det er vældigt positivt. Vi tror på, at tilgangen af indbyggere fortsætter.

Kilde: Danmarks Statistik

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Tunø kåret som Årets Ø

Nedtur blev til optur, og nu hædres beboerne på Tunø for deres evne til at vende udviklingen.

Det kunne ligne begyndelsen på enden. Eller i det mindste på en fremtid som ren pensionist-ø. For hvad gør man, når skolen lukker, købmanden gør det samme, og flere familier pakker flyttekasserne og rejser?

Fortællingen om udviklingen på Tunø er af den slags, der giver håb til øboere på andre trængte øer, for trods megen modgang er den indtil videre endt lykkeligt. Alt sammen takket være en ihærdig indsats fra øboerne og et forbilledligt samarbejde mellem ø-udvalget og lokalpolitikerne, der har ført til flere færgeafgange, nye lejeboliger, udsigt til en elfærge og en række nye aktiviteter og faciliteter på øen. Derudover har Tunøs beboere sørget for, at købmanden overlevede ved at stifte en forening, og de har også været med til at sikre, at der i dag findes flere spise- og kultursteder på øen.

En imponerende indsats, der i juni officielt blev hyldet, da komiteen bag Årets Ø udpegede Tunø som Årets Ø 2024/25.

FREMAD TRODS MODGANG

Tunø var i tæt opløb med Anholt og Aarø om titlen, og i løbet af foråret har komiteen bag prisen besøgt de tre øer. Når det netop blev Tunø, skyldes det i høj grad den handlekraft, som øboerne har udvist.

Mette Ravn, der er formand for priskomitéen og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit, begrundede valget i forbindelse med offentliggørelsen:

- Tunø vinder prisen som Årets Ø 20242025, fordi de har lavet en imponerende turn-around. De har haft en masse modgang, men de har vendt udviklingen og har

SÅDAN BLEV PRISEN FEJRET

Hvornår: 8. juni kl. 13.15-15.00. Forinden var der festgudstjeneste i øens kirke kl. 11.00

Hvor: Kåringsfesten blev holdt på havnen

Hvem: Alle fastboende var inviteret til arrangementet, der var åbent for alle, også fx sejlere.

TUNØS U-VENDING:

Ø-udvalget og kommunalbestyrelsesmedlemmer udarbejdede en handlingsplan, der førte til at:

• Antallet af daglige færgeafgange steg fra to til fire

• Der bliver bygget otte lejeboliger, som skal stå færdige i 2025

• Øen får en ny el-færge, som forventes indsat i 2026/27

• Der bliver etableret nye bade-, toilet- og opholdsfaciliteter til lystsejlere og flere rekreative områder på Tunø Havn i 2026/27.

nu et stigende antal øboere, hvilket er virkelig godt klaret i disse tider.

INDSATS FOR FLERE ØBOERE

Ø-repræsentant Kim Anker Hansen fra Tunø glæder sig over, at der med prisen kommer endnu mere medvind til øen efter nogle hårde år.

- Jeg håber, det kan være med til at markedsføre Tunø, så vi kan trække nye til, og prisen spiller godt sammen med, at vi her til juni går i gang med at bygge lejeboliger, siger Kim Anker Hansen.

Han håber også, at øens nye titel vil have en effekt på mediedækningen. De senere år har den nemlig været domineret af negative overskrifter om skolelukning og fraflytninger.

- Vi har brug for at få et positivt image, og nu har vi chancen for, at der også sker en vending i pressedækningen, siger han.

Udover titlen får vinderen en præmie på 50.000 kr. og en stor fest for hele øen. Hvad pengene skal bruges til, er endnu ikke be -

(Foto: Forenet Kredit)

sluttet, men Kim Anker Hansen forventer, at det bliver konkrete tiltag, der kan puste endnu mere liv i den positive udvikling.

- Det kunne fx være en åben ø dag, der kunne skabe interesse blandt mulige kommende beboere, så vi får flere til at flytte hertil, siger Kim Anker Hansen.

FAKTA OM ÅRETS Ø

• Prisen blev uddelt første gang i 2020

• Vinder-øen modtager 50.000 kroner samt 20.000 kroner til en fest for hele øen

• De to øvrige finalister deler andenpladsen og modtager hver 25.000 kroner

• Bag Årets Ø står Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Læs mere: https://forenetkredit.dk/tunoe-faarprisen-for-aarets-oe-efterimponerende-u-vending/

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Hvordan går det med landevejsprincippet?

(Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer)

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, svarer:

I efteråret afsatte politikerne midler til at gennemføre landevejsprincippet fuldt ud, så nu skulle det blive langt billigere at sejle til småøerne, men hvordan går det egentlig med implementeringen rundt omkring?

- Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. På nogle færgeruter ser det ud til, at man nu er i mål med takster, der er tæt på et landevejsprincip. Men mange steder er vi stadig langt fra målet. Generelt er det utroligt svært at sammenligne priser, fordi hver enkelt kommune har forskellige værdikort, rabatter og takster.

Når man ser på, hvor meget de enkelte kommuner har fået, kan det godt være svært at se logikken i fordelingen, for nogle ruter har fået enormt meget og andre

næsten ingenting. Hvad er forklaringen på det?

- Det ligger langt hen ad vejen i selve landevejsprincippet: De færger, der sejler langt, har en højere billetpris i landevejsprincippet, fordi den udregnes per kilometer. Men da tilskuddet til kommunen udregnes som forskellen mellem prisen før landevejsprincippet og den pris, et landevejsprincip burde ligge på, kan tilskuddet være både stort eller lille, alt efter hvad taksten var tilbage i 2013. Så en færgerute, hvor prisen før var høj – set i forhold til landevejsprincippet –får mere end den rute, hvor den var lav eller tættere på landevejsprincippet. Samtidig får ruter, hvor der sejler mange passagerer, også flere midler, da tilskuddet er udregnet efter hvor mange, der sejlede med i 2018,

da man sidst regulerede tilskuddet. Så de mest populære ruter får også relativt flere midler.

Kan du forstå, at nogle øboere bliver frustrerede, når de kigger til nabokommunen og opdager, hvor lidt de har fået til deres egen færge?

- Ja, det kan virke skævt, men forklaringen ligger gemt i udregningerne i landevejsprincippet.

Nogle øboere oplever, at taksterne på deres færge ligefrem stiger – stik mod forventninger og løfter. Hvad viser de foreløbige erfaringer med, hvordan kommunerne anvender tilskuddet til takstnedsættelser?

- Igen er det faktisk ret svært at gennemskue. Men når vi ser på kommunernes afrapportering af, hvordan de har brugt tilskuddet, så ser det generelt ud til, at tilskuddet er brugt til at sænke billetpriserne. Men hvis man samtidig lægger et brændstoftillæg oveni, eller hvis kommunen slet og ret hæver taksterne stik imod intentionen, ja, så bliver det jo dyrere at sejle med færgen, trods det højere tilskud fra staten.

Vi ser også tilfælde, hvor der har været overskud på ordningerne i et år, så alle midlerne ikke er blevet brugt, og her går de så videre til året efter, hvor pengene kan bruges til yderligere takstnedsættelser.

Men forstår du, at nogle øboere er lidt frustrerede over, at der er givet penge til at sætte taksterne ned, mens de i praksis bliver sat op?

- Ja, det er da svært at godtage! Og det er her, vi som øboere skal holde fast og bede kommunen om igen og igen at forklare sig. Ofte er svaret fra en kommune, at færgen er dyr, at den giver underskud, og at tilskuddene fra staten ikke dækker færgeudgifterne. Selvfølgelig koster færgen penge, men det er vigtigt at huske på, at det aldrig har været meningen, at statens tilskud skal dække hele færgeudgiften. Offentlig transport koster penge at drive, ligesom en landevej også skal vedligeholdes.

HVAD ER LANDEVEJSPRINCIPPET?

Det skal koste det samme at sejle en kilometer, som det gør at køre den samme strækning på en landevej. Det er tanken i ”Landevejsprincippet”, der er en ordning med øremærkede tilskud til nedsættelser af færgetakster.

Politisk er det fastsat, at det pr. kilometer koster:

• 1,35 kr. for en passager (uanset de går, cykler, kører på motorcykel eller i bil) plus en grundtakst på 21,75 kr. for hver returbillet

• 1, 35 kr. for en cykel

• 1,93 kr. for en motorcykel

• 3,84 kr. for en bil, en campingvogn eller en autocamper

• 6,49 kr. for bus

Senest afsatte Folketinget yderligere 51 mio. kr. til ordningen, der nu rummer i alt 150 mio. kr.

Det afgørende er, at kommunen ser sin ø som en attraktion, det er værd at investere i både for bosætning og turisme til kommunen.

Det er tanken med ordningen, at kommunen ”skal tilrettelægge taksterne i dialog

med repræsentanter fra øen”, som der står i bekendtgørelsen. Er det dit indtryk, at det rent faktisk sker i samarbejde med øboerne?

- Langt hen ad vejen, ja. Men igen så afhænger det af forholdet mellem ø og kommune, og om dialogen i al almindelighed er

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

god. Under alle omstændigheder så har øboerne krav på at blive inddraget, og de kan med bekendtgørelsen i hånden gå til kommunen og bede om at blive inddraget i, hvordan tilskuddet til taksnedsættelser anvendes.

Flere kommuner gav allerede umiddelbart efter nyheden om det fulde landevejsprincip udtryk for, at de ikke mener, at der er penge nok til at indføre det fuldt ud. Er der, som du ser det, midler nok til at lave takstnedsættelser, der svarer til et fuldt landevejsprincip?

- Samlet set bliver der givet rigtigt mange penge fra staten til færgerne. Blandt andet får kommunerne godt 150 mio. kr. hvert år, som er øremærket til at sætte billetpriserne ned. Det vigtigste for os nu er, at man i den enkelte kommune får det bedste ud af tilskuddet, dvs. får priserne sat så langt ned som muligt og dermed bruger tilskuddet op, så der ikke er overskud fra år til år på ordningen.

Hvad vil du opfordre beboere på småøerne til at gøre i forhold til at sikre, at midlerne bliver brugt rigtigt?

- Insistér på dialogen med kommunen om færgernes økonomi, så der er åbenhed og tydelighed om regnskaber og tilskud – både landevejsprinciptilskuddet og de øvrige færge- og ø-tilskud.

Mød en øbo – og bliv klogere

Bliver man træt af at pendle med færgen? Hvordan er det at have børn på en ø, når skolen ligger på fastlandet? Og hvad er godt at vide, hvis man drømmer om at drive virksomhed på en lille ø?

Sammenslutningen af Danske Småøer har relanceret hjemmesiden blivøbo.nu, der giver potentielle tilflyttere viden om småøerne og svar på nogle af deres spørgsmål. Målet er at styrke den overordnede bosætningsindsats og nære den interesse, der især siden 2017 har været for ø-livet, hvor flere er begyndt at se sig om efter natur, tryghed og nye fællesskaber.

På siden kan man bl.a. læse interview med Maja, der er nyuddannet og for nyligt flyttede til Bjørnø, Jane, der driver virksomhed på Hjarnø, ligesom man kan møde to familier, der er flyttet til hhv. Avernakø og Venø. Siden indeholder også de mest nødvendige fakta om alle 27 øer.

Se mere på www.blivøbo.nu

(Foto: Pil Lindgreen)

Inspiration til mig og menukortet

Food Organisation of Denmark (FOOD) har været forbi caféen ”Strynø Is” med sit gastronomiske rejsehold repræsenteret af kokken Nicolaj Møller.

Iapril måned fik jeg fornemt besøg i min lille is-café. Det var den dygtige kok Nicolaj Møller, der havde taget turen til Strynø som et led i sit arbejde for nonprofit organisationen FOOD, der bl.a. rådgiver fødevarevirksomheder på øerne. Før besøget havde vi talt en del sammen og fundet frem til et fælles fokus for hans besøg hos ”Strynø Is”. Jeg havde et stort ønske om at blive hjulpet på vej i forhold til at tage min café fra et hobbyprojekt til en virksomhed, der på sigt kan generere et overskud og optimalt set blive en levevej.    Nicolaj hjalp mig først og fremmest med at lave et årshjul for caféen. Alle, der driver fødevarevirksomhed på småøerne ved, at der er en højsæson, der som regel er meget travl, og en lavsæson, der (i hvert fald i mit tilfælde, med en isbutik) er meget stille. Årshjulet skulle bidrage til at skabe forretning året rundt i form af madlavning til events, kurser og andre spændende initiativer.

LET FROKOST MED LOKALE

RÅVARER

Efter vores arbejde med årshjulet skulle vi selvfølgelig en tur i køkkenet. I min lille café på Strynø oplever jeg ofte en efterspørgsel på noget let frokost. Derfor var vores fokus i køkkenet at skabe et bud på en let frokost. Vi havde forinden afstemt forventningerne, og jeg havde fortalt Nicolaj, at det vigtigste for mig var at kunne komme med et frokosttilbud, der er bygget op omkring flest muligt lokale råvarer og mindst muligt madspild. Vi gik all in på lokale råvarer og fik kærnet vores egen smør, rørt flere forskellige mayonnaiser,

lavet urteolie af urter fra øen, ristet løg, stegt kartoffelchips, lavet æblekompot og helt utroligt mange andre ting. Der var fuld fart på i det lille køkken. Det endte ud i et par smukke og meget luksuriøse stykker smørrebrød. En kartoffelmad med alverdens lækkert tilbehør og en spegepølsemad med lammespegepølse fra nabogården. Et resultat, der på én enkelt tallerken fik samlet ingredienser fra hele Strynø.

FOKUS PÅ KERNEN

Vi nød vores frokost med udsigt til Strynø Kalv og talte om prissætning, gode råvarer og forskellene på at drive fødevarevirksomhed på en lille ø i forhold til i en større by. Jeg sørgede for at føre Nicolaj igennem hele mit udvalg af hjemmelavede is i dagens løb, og det lod til at være en stor succes.

Forude venter nu arbejdet med at få sammensat det helt rigtige menukort og få arbejdet videre med årshjulet. Besøget fra FOOD har været en stor hjælp, og der er fyldt godt på med inspiration og nye ideer. Både årshjul og smørrebrød skal uden tvivl implementeres i min forretning. Men en vigtig pointe, som jeg tager med mig fra arbejdet med FOOD, er også at ”holde snuden i sporet”. Jeg tror, det ofte gør sig gældende for små virksomheder, at man skal finde det, man virkelig brænder for at lave, det man er dygtig til, og så holde det som sit primære fokus. I mit tilfælde er det den hjemmelavede is og de mange dejlige stunder med caféens gæster.

Det Gastronomiske

Rejsehold:

• Er et gratis tilbud til spisesteder og andre, der laver mad

• Yder inspiration, faglig sparring og vejledning til udvikling i alt fra menukort og arbejdsgange til indretning og markedsføring.

• Drives af Food Organisation of Denmark (FOOD) og består af en række danske topkokke og en gruppe kommunikations- og projektfaglige med indgående kendskab til restaurations- og fødevarebranchen

• Kommer gerne ud til småøer

• Læs mere: www.thefoodproject.dk

SEMINAR FOR FØDEVAREPRODUCENTER OG SPISTEDER PÅ DE SMÅ ØER

Den 28.-29. oktober på Bygholm Landbrugsskole og kursuscenter ved Horsens.

Se mere og tilmeld dig på www. danske-smaaoer.dk under "Aktuelt" på forsiden.

Tekst:

Nyt fødevarenetværk på småøerne

Hvordan kan øernes fødevareproducenter inspirere hinanden? Og kan fælles markedsføring af deres produkter give værdi for alle parter? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver undersøgt i et aktuelt projekt.

Ø-Sammenslutningen har sat gang i at (re-)etablere et fødevarenetværk på småøerne. I første omgang har opgaven været at afdække behovet og ønsket om et nyt fødevarenetværk på tværs af småøerne og undersøge, hvad formålet med et netværk skulle være. Initiativet til fødevarenetværket udspringer blandt andet af resultaterne af den landbrugsundersøgelse, som Ø-sammenslutningen lavede i 2022, samt gentagne forskellige henvendelser fra fødevareproducenter til Ø-sammenslutningen over årene med et ønske om at samarbejde på tværs af småøerne

RUNDSPØRGE BLANDT ØERNE

I marts lavede Ø-sammenslutningen en spørgeskemaundersøgelse blandt småøernes fødevareproducenter. 47 producenter fra 20 forskellige øer har svaret på spørgeskemaet.

Svarene fordelte sig jævnt på 20 forskellige øer, og der deltog mange forskellige typer af producenter både af råvarer, forarbejdede produkter til videresalg og cafeer og restauranter. Spørgeskemaet resulterede i mange positive svar med uddybende ønsker til, hvad et fødevarenetværk kunne have af betydning for den enkelte virksomhed.

Der er et ønske på tværs af producenter om at starte et netværk, som har fokus på fælles markedsføring, inspiration og evt. salg på tværs af øer, samt faglige oplæg af relevans for forskellige producenter. Fødevarenetværket skal favne bredt på tværs af forskellige producenter af råvarer, forarbejdede produkter og cafeer og restauranter.

ER ET FÆLLES Ø-BRAND VEJEN FREM?

Netværket vil også undersøge behovet for et fælles brand, da der er en del nye producenter, som ytrer et ønske om det. I første omgang har vi et fokus på at lære af erfaringerne fra brandet Ø-specialiteter, der blev lanceret for godt 10 år siden, som et kvalitetsmærke for ø-produkter. Hvad kan vi lære fra udviklingen og driften af dette brand og

VÆR MED!

Ønsker du at deltage i seminaret den 28.-29. oktober eller høre mere om det nye fødevarenetværk, så skriv til projektleder Hermann Hare på projekt@danske-smaaoer.dk eller ring på 27 28 87 26.

Hermann Hare fra Hjarnø leder fødevareprojektet. Hermann er småø-landmand, fødevareproducent og underviser på Bygholm Landbrugsskole. (Foto: Privat).

tage med i netværkets udvikling af, hvad fælles markedsføring kan og skal være.

Den 11. juni afholdes et webinar for alle interesserede fødevareproducenter. Dernæst kommer et fysisk seminar den 28.-29. oktober, som skal skyde netværket rigtigt i gang. Seminaret er under planlægning, og det endelige program kendes derfor ikke endnu, men seminaret vil foruden netværk og videndeling på tværs af øer sætte fokus på markedsføring, afsætning og produktionsformer. Der lægges op til, at producenterne tager deres produkter eller billeder af dem med til seminaret til gensidig inspiration. Hvem ved, om det allerede på seminaret bliver muligt at finde nye afsætningskanaler?

Hermann Hare, projektleder

(Foto: Hjarnøkassen)

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) bød velkommen og pegede i sin tale på den store værdi, som turismen – og herunder øerne – udgør i en kommune som Langelands. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

I anledning af jubilæet modtog alle deltagerne ved årets generalforsamling et nummereret særtryk, skabt af kunstneren Jane Willumsgaard fra Hjarnø. Motivet, der er inspireret af mødet mellem vand og land, blev nøje studeret, inden gæsterne gik i gang med gennemgang af indsatser, tal og valghandlinger. Her er det tidligere formand Dorthe Winther fra Omø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

GENERALFORSAMLING 2024:

KAMPGEJST og konstruktiv debat

Dalende befolkningstal, kommunale spareøvelser og elendige afløserfærger. Der blev delt udfordringer på tværs af øerne ved årets generalforsamling, som dog også bød på gode diskussioner og inspiration. ”Vi lader os ikke slå ud”, slog formanden fast.

”Det bliver aldrig kedeligt”.

Sådan konkluderede formand Kirsten Sydendal undervejs i sin beretning på årets generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer. Forinden havde hun gennemgået et maraton af møder, høringssvar og sager, som krævede Ø-sammenslutningens opmærksomhed. Tag nu fx indførelsen af landevejsprincippet, der ikke har vist effekt på færgetaksterne i alle kommuner. De uindfriede politikerløfter om lempelser i planloven qua ø-udviklingsplaner og friøordning. Eller taxa- og postlove med risiko for forringelser og ikke mindst motorvejen over Egholm.

For blot at nævne nogle af temaerne, der har krævet kræfter i det forløbne år. Dertil kommer de seneste tal fra Danmarks statistik, som viser, at antallet af beboere på småøerne er faldet.

- Men efter at have sundet os over den mavepuster, finder vi kampgejsten frem, sagde Kirsten Sydendal og fremhævede det helt særlige, som småøerne kan tilbyde i form af tryghed, natur og fællesskab.

- Vi lader os ikke slå ud, og vi ved, at vi kan vende udviklingen sammen, understregede hun.

GIV LYD

Repræsentanter fra 24 ud af de 27 øer havde indfundet sig i gymnastiksalen på Strynøs smukke, gamle skole for at høre nyt om foreningens arbejde og være med til at påvirke retningen.

Flere gange i løbet af generalforsamlingen opfordrede Kirsten Sydendal de fremmødte til at blande sig i både lokale og nationale anliggender. Så når Kystdirektoratet siger, at øboere endelig skal kontakte dem for at få vejledning i sager, eller embedsværket opfordrer til at henvende sig, nu hvor politikerne har meddelt, at de ikke ville gå videre med friø-ordningen, så bør man gøre det, lod Kirsten Sydendal forstå.

Hun opfordrede også til at kontakte Ø-sammenslutningen med generelle ø-sager.

Trods fokus på udfordringer bød formiddagens gennemgang

af indsatser og regnskaber også på positive toner: Politikere lytter – af og til i alt fald – til indvendinger. Der er fuld damp under diverse småø-indsatser – fra fødevarenetværk til turismeanalyser – og sekretariatet har i 2024 fået en øget bevilling og kan derfor fortsat sætte alle sejl i ø-sager i dette år. Den ekstra bevilling gælder kun for 2024, men Ø-sammenslutningen vil kæmpe for, at bevillingen bliver permanent. Dertil kommer, at der for tredje år i træk er stigning i kontingentindbetalinger til foreningen, beboerforeningerne ude på øerne får altså flere medlemmer, og det til trods for dalende befolkningstal.

FORMAND

GENVALGT

Det er to år siden, Kirsten Sydendal blev valgt som formand, og hun takkede flere gange for den uvurderlige indsats, som sekretariatet har ydet med hjælp og sparring.

Ved denne generalforsamling var formandsposten igen på valg, og Kirsten Sydendal blev genvalgt med 23 stemmer. Én stemme

GENERALFORSAMLINGEN KORT:

Rotation. Barsø trådte ud af bestyrelsen, og ind kom Aarø.

Budget. Regnskabet viste et underskud på 8.264 kroner, som bl.a. kunne forklares af øgede udgifter til nyt regnskabsprogram, repræsentantskabsmøde og rejseaktivitet.

Nyvalgte. Søren Svennesen (Barsø) og Anne Kathrine Linnemann Axelsen (Egholm) blev valgt til bestyrelsen, mens Hanne Bat Finke (Strynø) og Birte Harritsø (Femø) og Jørn Højer-Pedersen (Omø) blev valgt som suppleanter. Som revisor blev valgt Simone Lotus Møller (Birkholm).

Gensyn. Den næste generalforsamling bliver den 17.-18. maj 2025 på Anholt.

Kirsten Sydendal fra Sammenslutningen af Danske Småøer blev genvalgt til posten som formand. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

var ugyldig, mens de tre øer, der ikke var mødt frem, ikke havde afgivet fuldmagt, og derfor endte stemmetallet på denne måde. Derudover blev der valgt nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, og antallet af interesserede kandidater viste, at posterne var attraktive.

FÆRGEPROBLEMER

Der var ingen indkomne forslag til bestyrelsen, men mod slutningen af generalforsamlingen tog flere af de fremmødte ordet for at drøfte aktuelle problemstillinger. På Endelave kan den nye taxalovgivning give nye muligheder i forhold til behovet for at køre øens ældre. Bemærkningerne til loven er dog endnu ikke færdige, og loven kan derfor ikke tages i anvendelse endnu. Anholts ø-repræsentant opfordrede til, at Ø-sammenslutningen vil arbejde for at sikre, at også fattige ø-kommuner kan få råd til nye færger, mens repræsentanten fra Birkholm indviede forsamlingen i Søfartsstyrelsens regler om øget bemanding på færgerne i forbindelse med udskiftninger, der har givet anledning til en opslidende ankesag for parret bag øens nye færge.

- Vi kan dokumentere, at færgen til Birkholm i 142 år har været bemandet af én mand – helt tilbage til dengang man sejlede smakkejolle, forklarede hun, men nu skulle der dobbeltbemanding til, hvilket ville medføre en ekstraudgift på mere end en halv million kroner til en ekstra ansat.

Birkholm har foreløbigt fået dispensation, men reglerne kan give problemer for andre småøer, påpegede ø-repræsentanten fra Birkholm.

På Lyø har man dårlige erfaringer med utilstrækkelige afløserfærger. En problematik flere andre nikkede til, og det blev diskuteret, om en beredskabsplan bør være et lovkrav.

Venø indgød håb i forhold til justeringer af planloven, hvor ministeren har erklæret sig villig til at se på begrænsningerne, forlød det.

Ved formiddagens slutning rundede ø-filosof Jørgen Rasmussen og ø-forsker Jens Westerskov Andersen af med at præsentere et tilbud om foredrag på og om øerne, inden deltagerne myldrede ud under Strynøs blå himmel for at fejre foreningens 50-års jubilæum.

Èn ø er lig med én stemme – uanset størrelse. Sådan har det været i 50 år, og sådan er det fortsat, når ø-repræsentanter stemmer ved foreningens generalforsamlinger. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Mød medlemmerne

BESTYRELSEN I SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER EFTER GENERALFORSAMLINGEN 2024:

NYVALGTE I BESTYRELSEN

To pladser var på valg ved årets generalforsamling. Anne Kathrine Linnemann Axelsen er nyt ansigt i Ø-sammenslutningens bestyrelse, mens Sørens Svennesen blev valgt ind efter en periode som rotationsmedlem for Barsø. Hør, hvad de to medlemmer vil arbejde for.

Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm

Hvorfor har du valgt at gå ind i bestyrelsesarbejdet?

- Jeg vil gerne have mere indsigt i og indflydelse på arbejdet. Jeg oplever, at Ø-sammenslutningen har en politisk bevågenhed og en adgang til folketingspolitikere, som er svær at finde andre steder.

Hvad vil du særligt arbejde for i Sammenslutningen af Danske Småøer?

- Jeg vil arbejde for fællesskabet og for at knytte os sammentrods vores forskelligheder. Lige nu er Egholm inde i en træls situation med motorvejen, og selvom det kun gælder os, så mærker jeg en stor opbakning fra alle de andre småøer, og den er vigtig.

ANNE KATHRINE LINNEMANN AXELSEN

• 63 år

• Født og opvokset på Egholm

• Landmand og medindehaver af Egholm Bryghus.

Forreste række fra venstre: Anne Kathrine Linnemann Axelsen (Egholm), Katharina Fredslund Jacobsen (Fejø), næstformand Bjarne Jepsen (Aarø), formand Kirsten Sydendal (Fejø), Connie Hansen (Aarø).

Bagerste række fra venstre: Flemming Christensen (Avernakø), suppleant Birte Harritsø (Femø), suppleant Jørn Højer-Pedersen (Omø), Søren Svennesen (Barsø), Rie Lykke Aagaard (Strynø). Suppleant Hanne Bat Finke (Strynø) mangler på billedet.

Søren Svennesen, Barsø

Hvorfor har du valgt at gå ind i bestyrelsesarbejdet i en periode mere?

- Fordi jeg synes, det er interessant og vigtigt. Oprindeligt blev jeg opfordret til at gå med i bestyrelsen, da det blev vores tur på Barsø, og det fangede mig ret hurtigt. Jeg oplever, at vores arbejde fører til resultater, og det skyldes ikke mindst sekretariatet. Man kan mærke, at de brænder for det, og at det ikke bare er en arbejdsplads for dem. De bor selv på øerne, og det giver et helt andet engagement, fordi de ved, hvor vigtigt det er, at vi arbejder sammen.

Hvad vil du særligt arbejde for i Sammenslutningen af Danske Småøer?

- For mig er det vigtigt med færgerne. Vi er alle sammen meget afhængige af færgen, og den er altafgørende for, at der er liv på øerne. Færgerne flytter ikke kun mennesker, men også varer og materialer, og som mælkeproducent skal færgen også fungere. Hvis man vil have unge mennesker til at flytte ud på øerne, skal de have mulighed for at kunne passe deres job på fastlandet eller for at kunne drive erhverv øen, og det kræver god færgebetjening. Ellers ender vi som rene pensionist-øer.

SØREN SVENNESEN

• 50 år

• Født og opvokset på Barsø

• Økologisk mælkeproducent.

Fur Friskole fejrer 10-års jubilæum

Da Skive Kommune i 2013 besluttede at lukke skolen på Fur på grund af faldende elevtal, arbejdede øboerne lynhurtigt. Der blev dannet arbejdsgrupper, indsamlet penge, dannet en forening og ansøgt i ministeriet. Fredag den 15. august 2014 kunne Fur Friskole så officielt indvies. Skolen har til huse i den tidligere kommuneskole og er placeret sammen med øens børnehus.

Lige nu danner Fur Friskole rammen om skoledagen for 37 elever fra 0.-8. klassetrin, mens børnehuset har 23 børn. Skolens eksistens betyder ikke bare, at hverdagen bliver lettere for øens børn og forældre, påpeger skoleleder Henrik Aarø. Den er også vigtig i et bosætningsperspektiv.

- Det har helt klart en tiltrækningskraft i forhold til børnefamilier, at der er et børnehus og en friskole på øen, siger han.

Jubilæet bliver markeret ved en fest den 23. august 2024, hvor hele øen er inviteret. Fejringen byder bl.a. på trommeoptog, hoppeborg og fællesspisning, og skoleleder Henrik Aarø håber på, at mange vil deltage.

Forfatterduoen ”Ingen sange uden hav” består af Stine Ea Arbo Nommesen og Marie Leth Meilvang (Foto: Mikkel West).

LYDVANDRING PÅ STRYNØ

Man begynder ved færgelejet på Strynø havn, går igennem byen, forbi skolen og møllen og ender på en trampesti på Nordøen. I alt fire kilometer med fortællinger og sange i ørerne skabt af Stine Ea Arbo Nommesen og Marie Leth Meilvang, der er forfatterne og komponisterne bag lydvandringen ”November brister i maj”, som havde premiere på Strynø i midten af maj. Historien handler om at forelske sig i et andet menneske og en ø. Undervejs bliver lytterne guidet rundt i øens landskab. Sangene bliver sunget og spillet af forfatterne selv med gæstemusikere og sangere, mens seks strynboere læser fortællingerne højt.

Læs mere her: https://www.langeland.dk/langeland/planlaeg-din-tur/audiowalknovember-brister-i-maj-gdk1144201

CERTIFICERET MØRKE PÅ MANDØ

Efter flere års indsats er det nu lykkedes at få papir på, at Mandøs sorte nætter er noget helt specielt. Tidligere på året blev Mandø certificeret som ”Dark Sky Park” af organisationen International Dark Sky Association, der udpeger de mørkeste steder på kloden.

Læs mere www.darkskyparkmandoe.dk

ONLINEMØDE OM AFFALDSHÅNDTERING

Mandag den 13. maj var der onlinemøde om affaldshåndtering og cirkulær økonomi på småøerne.

Et nyt forskningsprojekt er i gang med at undersøge, hvordan småøerne håndterer affald, og i hvor høj grad øerne arbejder med genbrug og deleordninger for fx værktøj, tøj og andet udstyr.

Deltagerne hørte også om projekt ”Genskabet” på Orø og fik en status på, hvordan husstandsaffald håndteres på de enkelte øer.

Se eller gense en optagelse af mødet og oplægsholdernes præsentationer på www.danske-smaaoer.dk

SÆT KRYDS

Husk, at der er repræsentantskabsmøde den 8.-10. november 2024 på Vissenbjerg Storkro.

Fur har mange børnefamilier, og lige nu går der 37 børn på øens friskole og 23 i øens børnehus. (Foto: Knud Peder Jensen).

50 år i godt selskab

Hundredvis af deltagere fejrede

Sammenslutningen af Danske

Småøers jubilæum på Strynø med et forrygende traktement af specialiteter fra småøerne.

Strynø Beboerforening havde sørget for aftenens festmiddag, der bestod af langtidsstegt lam, en overdådig buffet og islagkage fra Strynø Is. Under og efter middagen var der indslag og taler, og mod slutningen optrådte Strynøs revy-ensemble med en række udvalgte ø-numre. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

Jubilæumsfestlighederne bød på en række taler fra tidligere formænd og engagerede øboere. Der blev også sunget, læst et ø-digt højt og delt erindringer fra fem årtier med ø-sagen. Her er det forhenværende formand, Henry Larsen, der har ordet. (Foto: Lise Thillemann Sørensen)

Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø dannede rammen om jubilæumsreceptionen, der trak gæster fra hele landet til. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

23 øer havde bidraget til receptionen med fødevarespecialiteter fra netop deres ø, og deltagerne nød alt fra ost, is og pølse til gin, øl og æblemost.

(Foto: Marianne Mosegaard)

Inden jubilæumsreception og aftenens fest var repræsentanter fra 24 ud af de 27 småøer samlet ved årets generalforsamling på Strynø Skole. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

Det lokale orkester ”Høj Sø” sang og spillede eftermiddagen stemningsfuldt i gang med deres egne dansksprogede kompositioner. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

Ø-repræsentanter, politikere og samarbejdspartnere nød samtaler under majhimlen, inden de blev budt velkommen til jubilæumsreceptionen indendørs. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

Formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Susie Jessen (DD) ankom til eftermiddagens fejring af jubilæet i selskab med næstformand i samme udvalg, Kris Jensen Skriver (S). De blev modtaget på havnen af Ø-sammenslutningens formand, Kirsten Sydendal, og formanden for Strynø Beboerforening, Jens Qvist Jordhøj, der fortalte om livet og vilkårene på den sydfynske ø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

To tidligere formænd for Ø-sammenslutningen, Dorthe Winther fra Omø (formand 2010-2022) og Henry Larsen fra Sejerø (formand 1990-2010) fejrede småøerne i selskab med Sammenslutningen af Danske Småøers nuværende formand, Kirsten Sydendal. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)

”Der

er ingen grund til at miste håbet”

Selvom politikerne netop har vedtaget den anlægslov, der giver mulighed for at bygge en motorvej tværs over Egholm, kæmper modstanderne videre, og ifølge en advokat, der er specialiseret i miljøret, er der ikke grund til at tro, at slaget er tabt.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

14. maj blev lovforslaget om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse stemt igennem i Folketinget. En foreløbig milepæl i den årelange sag om motorvejen over øen Egholm.   Men hvad mange politikere håber på er en afslutning, er kun et komma for kritikerne af forbindelsen.

- Vi sætter vores lid til det danske retssystem og til EU, for det med at omvende politikerne lader til at være umuligt, siger Egholms ø-repræsentant Ove Axelsen.

- Det virker som om, deres eneste grund til at lave den motorvej er, at den er vedtaget. Hvorfor forstår jeg ikke, for der er så mange gode argumenter for at placere en forbindelse et andet sted, fortsætter han med henvisning til, at en motorvej over Egholm går ud over både natur, mennesker og dyr.   Øen er bl.a. levested for en række særlige arter, som fx odder, strandtudse og den lysbugede knortegås. Arter, som Danmark ifølge EU-regler er forpligtet til at beskytte.

Samtidig er Egholm elsket som et grønt åndehul ikke bare af øens beboere, men også af turister og Aalborgensere, og et flertal af borgerne i kommunen ønsker en anden løsning, viser undersøgelser. Samtidig dokumenterer Vejdirektoratets beregninger, at forbindelsen over Egholm ikke løser træng-

selsproblemerne i Limfjordstunnelsen, fordi 83 procent af bilisterne stadig vil køre den vej.

Der er altså mange gode argumenter mod vejen, og sammen med resten af gruppen af modstandere holder Ove Axelsen da også humøret oppe trods vedtagelsen af anlægsloven.

- Vi vidste jo godt, at det kunne komme hertil, men vi fortsætter, siger han.

FULD AF FEJL

Heller ikke Louise Faber, der er advokat med speciale i miljøret og stifter af ”Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen”, mener, at slaget er tabt.

- Regler skal overholdes, og derfor er jeg også sikker på, at nogen i enten det danske retssystem eller EU sætter hælene i, fastslår hun.

Ifølge Louise Faber er den netop vedtagne anlægslov nemlig fuld af juridiske huller

Ikke bare beboerne, men også Aalborgenserne sætter pris på Egholm som et grønt åndehul nær byen. (Foto: Torben Lund).

- Regler skal overholdes, og derfor er jeg også sikker på, at nogen i enten det danske retssystem eller EU sætter hælene i, siger advokat Louise Faber, der er stifter af ”Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen”. (Foto: Privat).

i forhold til en række direktiver. Procedurerne er heller ikke blevet overholdt, vurderer hun, og derfor kan man forvente et ”retsligt efterspil”, som Louise Faber formulerer det.

- Helt fra starten har der været graverende fodfejl i processen, og det er noget af det, som en eventuel retssag ville handle om, siger hun og giver et eksempel.

- Senest har transportministeren fremsat et forslag til anlægsloven, inden vejdirektoratet har behandlet høringssvarene vedrørende miljøkonsekvensrapporten, selvom den proces er fastlagt i vejloven.

Men hvorfor har man ikke kunnet komme med de indvendinger før?

Fordi loven skulle vedtages, før man kunne klage over den, forklarer Louise Faber.

- Men nu kan vi få juraen på banen, så der er ingen grund til at miste håbet på nuværende tidspunkt, siger hun og peger samtidig på, at kampen mod en motorvej har stor opbakning blandt både borgere og erhvervsliv i Aalborg.

Louise Faber forventer sig da også meget af den folkelige og politiske debat, som, hun regner med, kommer til at udfolde sig som følge af anlægslovens vedtagelse.   - Jeg tror, at flere borgere og politikere vågner op nu, fordi der er så mange gode argumenter, som ikke er blevet hørt. Så selvom Folketinget alligevel vælger at gennemtvinge loven, stopper slaget jo ikke her. Den folkelige modstand vil kun blive stærkere, og den kan flytte noget i forbindelse med et valg, hvor der kan komme et nyt flertal, og vi skal hele tiden huske på, at en anlægs-

lov kan ophæves igen, hvis der kommer en politisk holdningsændring, påpeger hun.

SIDSTE STOP EU

Men hvornår kan man risikere, at de første gravemaskiner ruller ind over Egholm? Ja, først skal der ifølge aftalen bl.a. etableres erstatningsnatur til odderen, og det anslås at vare op til to år. Derudover skal odderen også tage den i brug, forklarer Louise Faber.

- Og det er slet ikke sikkert, at den har lyst til at flytte derud, som hun siger.

Hun tør dog ikke garantere for anlægsarbejdet på fastlandet.

- Men man kan jo også godt stoppe, selvom gravemaskinerne er gået i gang, pointerer hun.

Fristen for at anlægge en sag ved de danske domstole er seks måneder efter, at anlægsloven er blevet vedtaget, og ifølge Louise Faber er også samtlige direktiver i EU-retten tilsidesat i sagen, så der kan også blive tale om et retsligt efterspil ved EU-kommissionen.

Foreningen Egholms Venner har allerede klager liggende til behandling hos EU-kommissionen og EU-parlamentets borgerudvalg.

- Og jeg tvivler på, at de ser igennem fingre med, at man ikke har implementeret direktiverne korrekt, siger Louise Faber, der forventer, at EU - hvis sagen skulle nå så langt - vil gribe ind.

- Vi har stadig masser af muskler, og vil Folketingets politikere ikke lytte, må de lære det på den hårde måde, siger hun.

Fra idyl til motorvej. Trods en årelang indsats fra øboere og en lang række andre modstandere har politikerne besluttet at lægge den tredje limfjordsforbindelse over øen Egholm i Limfjorden. (Foto: Anne Kathrine Linnemann Axelsen).

Egholms unikke natur og dyreliv har været et af argumenterne i debatten om motorvejen, men indvendingerne er hidtil blevet overhørt af politikerne. Nu håber modstanderne, at EU-regler kan sætte en stopper for planerne. Her ses lysbugede knortegæs, som er en af de særlige arter, der opholder sig på Egholm. Fuglen er udover at være fredet omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. (Foto: Henrik Mørch).

”RØVBALLELANDSKAB”

Forud for vedtagelsen af anlægsloven har transportminister Thomas Danielsen været indkaldt til både samråd og høring om sagen. I den forbindelse blev han blandt andet præsenteret for bekymringen for de unikke naturområder og særlige dyrearter samt mulige asbestlossepladser i linjeføringen. Indvendinger mod motorvejen, som han også tidligere er blevet mødt med af borgere og journalister. Men ministeren har gang på gang afvist argumenterne, og i et interview til Politiken 23. marts udtalte han:

”Altså, nu kan odderen jo ikke indsende høringssvar, men hvis den kunne, så havde den skrevet et kæmpe takkehøringssvar. Den kommer fra røvballelandskab til en fuldstændig unik oase for odderpar”.

En udtalelse, ø-repræsentant Ove Axelsen ikke han tolke som andet end uvidenhed og afmægtighed.

- Der er jo ikke nogen gode argumenter for at få det her projekt igennem, og så tyer man i stedet til at latterliggøre det, vi har herovre, som han siger.

Også Louise Faber finder ministeren holdning stærkt problematisk.

- Det viser med al tydelighed, at han ikke har forstået, hvor unikt det er at have en ø som Egholm med strandenge og dyreliv, og jeg tror, at ministeren vil blive overrasket over, hvor stærkt det, han kalder ”røvballelandskab”, er beskyttet af EU-direktiver, fastslår hun.

Papirmøllen på Sejerø

Midt på Sejerø findes et unikt og sjældent håndværk udført af Ellen Marie Skotte – nemlig en papirmølle. Tag med på besøg i en verden med håndlavet papir lavet af alverdens plantematerialer.

Ellen Marie Skotte forklarer, at hun mest er optaget af at demonstrere, hvordan man laver papir.

- Jeg vil gerne bidrage til at bevare et gammelt håndværk, forklarer Ellen, mens hun finder kasser frem med forskellige stykker håndlavet papir.

I mange år har hun haft papirmøllen. Hun kender ikke andre, der laver det samme som hende, derimod kender hun papirkunstnere.

Ellen finder en masse plancher frem. Hun forklarer, at hun bruger dem, når hun fremviser papirmøllen.

Vi sætter os til rette. Der bliver fyldt i brændeovnen, og vi kan høre den knitre foran os.

Ellen fortæller os om dengang, hvor hun fik interessen for papir. Interessen kom en tilfældig forårsdag, hvor Ellen var på besøg hos en bekendt på Sejerø. Hun overhørte nogle diskutere de mange forskellige papirkvaliteter, og inden længe havde hun fun-

det vejen forbi biblioteket og lånt diverse bøger til at udvide hendes horisont. Med ét var hun låst fast i denne interesse og var nødt til at undersøge det dybere.

LAVET AF PLANTER

I vinterhalvåret producerer hun ikke papir, da det skal hænges til tørre udenfor. Vejret er for koldt og luften for fugtig. Først fra maj starter hun lige så stille op igen og eksperimenterer med nye materialer.

Hun fortæller entusiastisk om processen, som omhandler at bruge rent plantemateriale. Hvad end det er, for et materiale der benyttes, bruges kaustisk soda til at frigøre cellulosen fra andre bestanddele af planten.

- Papir skal laves af 100 procent plantestof. Er der bare en lille smule kunststof i, bliver det aldrig til papir. Det vil aldrig kunne hænge sammen, forklarer Ellen, mens hun viser flere eksempler og værker lavet af hende selv.

Ellen Marie Skotte dyrker et sjældent håndværk, og det trækker mange gæster til Papirmøllen på Sejerø.

MANGE BESØGENDE

Hun fortæller, at om sommeren kører produktionen på skinner. Vejret er perfekt til at tørre papiret og være ude i værkstedet. I løbet af sommeren holder hun “åben Mølle”, og sidste år var der overvældende interesse.

- Sidste sommer kom der langt flere end forventet. Jeg blev nødt til at holde åbent færre dage end planlagt, da jeg ikke kunne nå at forberede mig.

Særligt ét besøg gjorde indtryk på hende. Der kom et ældre ægtepar, og det viste sig, at manden havde sejlet med papirmasse, i tør form, fra en kæmpestor papirfabrik i Finland til Næstved - hvor der engang lå en papirfabrik. Nu var de kommet til Sejerø for at se hendes lille Papirmølle.

INSPIRATION I ITALIEN

Ellen fortæller en spændende historie om sin rejse til Fabriano, Italien, som hun tog til, fordi hun lærte, at byen var et af de første steder i Europa, hvor der blev produceret papir.

- Her mødte jeg forskellige mennesker, som beskæftigede sig med det samme håndværk som mig. Jeg fik gaver og utrolige oplevelser med hjem.

Hun fortæller, at hun skal til Fabriano igen til efteråret.

Ellen tager os med udenfor. Her vises vi ind i et skur, hvor hun har sit værksted. Her nyder hun hver sommer at udvikle sine kompetencer og prøve kræfter med nye materialer.

Hun viser os en maskine ved navn “Hollænder Beater”. “Maskinen er opfundet af en anonym hollænder i 1680, og bruges til at findele/kværne plantedele eller stof af planter f.eks. bomuld til papirmasse” forklarer Ellen.

HJULPET AF SIN MAND

Møllen, i gamle dage, var en vand- eller vindmølle, der fungerede som kraftværk for maskinerne i møllen.

Ellen Marie Skotte fik besøg af kommunikationsstuderende Sandra Thynbjerg Thomsen, der beskrev hendes sjældne håndværk.

- I min Mølle er det AndelEnergi, som sørger for, at Hollænderen kan køre. Og energien kommer også her fra vandkraftværker og vindmøller.

Værkstedet og værktøjet - forme og presse - har hendes mand lavet. Han har lavet mange af de praktiske ting rundt i og omkring huset, så hendes interesse har kunne nå nye højder.

I værkstedet viser Ellen os sit filigranmærke med sine intialer EMS. Hun fortæller også mere om sin “Hollænder Beater”, som hun forklarer er et dyrt redskab. Den er købt i Holland af papirkunstneren Peter Gentenar.

Ellen Marie Skottes papir bliver solgt hos Museet for Papirkunst i Hune tæt på Blokhus, og hun har også lavet håndlavet papir til menukort til en restaurant på Sejerø.

Foreningen, Sejerø Papirmølle, fik 80.000 fra en fond og beløbet dækkede maskinen, fragt og elinstallation.

ØNSKE OM AT INSPIRERE

Ellen fortæller, at hun kan snakke om håndværket og maskinen for evigt, hvis vi ikke stopper hende, så besøget kommer til ende her. Det er tydeligt at mærke en kæmpe passion og livsglæde for papir, og alt det man kan gøre med det.

Vi forlader Ellen, Papirmøllen og Sejerø med en ny indsigt og viden om et for os ukendt håndværk.

- Jeg kunne ønske mig, at et ungt menneske kan få den samme gnist for håndværket, som jeg fik dengang. At jeg kan inspirere til at udforske noget ukendt, og at vi kan bidrage til, at håndværket fortsat kan eksistere.

Se Facebookgruppen “Sejerø Papirmølle / Paper Mill”, som bruges af papirmagere og interesserede fra hele verden.

Papiret bliver lavet af plantematerialer.

Fredet frø overlever stormfloden

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

”Vi frygter, at de alle er døde”, lød meldingen fra dyrepasser og projektkoordinator Lene Vestergren Rasmussen, da hun besigtigede skaderne efter den stormflod, der i efteråret skyllede ind over klokkefrøernes huller på de sydfynske øer. Måske var årtiers indsats for at redde de sarte padder spildt? Men de første undersøgelser viser, at frøerne klarede saltvandet på flere øer – ikke mindst takket være beboernes indsats.

Glæden var stor, da de første kvæk lød fra vandhullerne.

- Jeg troede, at de var druknet, fortæller Lene Vestergren Rasmussen, der er dyrepasser og projektkoordinator i København Zoo, som for mere end 20 år siden satte de første klokkefrøer ud på Hjortø.

Målet var at sikre, at den lille frø ikke ville uddø. Trods den ringe størrelse spiller klokkefrøen nemlig en betydelig rolle i økosystemet, men på grund af landbrugets intensive dyrkning har den været truet i årtier.

Siden er der også blevet sat klokkefrøer ud på en række andre sydfynske øer, bl.a. Birkholm, Skarø og Strynø Kalv, for at højne bestanden. Netop småøerne er velegnede til denne type naturbevarelsesprojekter, fordi der ikke i samme grad bliver drænet og drevet intensivt landbrug, forklarer Lene Vestergren Rasmussen.

- Klokkefrøerne havde det jo betydeligt bedre i gamle dage, hvor bonden havde køerne ude på marken, og de holdt vandhul-

Vandhuller observeres i spænding. Småøernes natur giver gode betingelser for sjældne arter, og hvis ikke der var blevet gjort en indsats for at bevare klokkefrøerne, ville de med stor sandsynlighed været udslettet i Danmark, vurderer dyrepasser Lene Vestergren Rasmussen, der er projektkoordinator på Zoo’s paddeprojekter. (Foto: Privat).

lerne åbne for siv og dunhammer, så der kom sol og varme, hvilket er det ideelle for frøerne. Sådan er det ikke længere de fleste steder, hvor levestederne er væk, eller der er overgødet, men på småøerne er der en unik natur, forklarer hun.

HÅB FOR HJORTØ

Før stormfloden gik det da også fremad med bestanden på de sydfynske øer, men klokkefrøen tåler saltvand dårligt.

- De vil ikke yngle i vand med alt for højt indhold af salt, og i det hele taget er de meget følsomme, siger Lene Vestergren Rasmussen, som derfor frygtede, at stormfloden i oktober ville få fatale konsekvenser for bestanden, hvor saltvand fra oversvømmelserne måske var skyllet over i de underjordiske gange, hvor frøerne tilbragte deres vinterdvale.

- Der er mange, som ikke ved, at en frø eller tudse kan drukne. Den ånder jo med lunger, men måske er de designet til at over-

leve den type naturkatastrofer, som altid har fundet sted, forklarer hun.

Optimismen blev da også bragt tilbage, da hun i starten af maj hørte de første frøer på den privatejede ø Halmø, der ligger ud for Ærø.

Endnu ved hun ikke, om frøerne klarede den på Hjortø, fordi vandhullerne er dybere og koldere, men håbet lever.

- Saltbalancen er rigtigt fin, så jeg er fortrøstningsfuld, og jeg kan love dig for, at lige efter, vi hører det første kvæk på Hjortø, da hører du en champagneprop springe, siger Lene Vestergren Rasmussen.

LIV PÅ BIRKHOLM

Lars Briggs er biolog og ejer af virksomheden Amphi Consult, der også arbejder for bevarelse af klokkefrøen, og han besøgte i midten af maj Birkholm, som er en af de øer, der blev hårdt ramt under stormfloden. Også han kunne konstatere, at der stadig er liv. Øens ydre dige var ellers blevet oversvømmet, så området imellem ydre og indre dige stod under en meter saltvand, men øboer og beredskab havde handlet hurtigt, så huller og engområder var blevet pumpet frie for saltvandet. Vinterens regnskyl havde genoprettet ferskvandsbalancen i vandhullerne, så de igen blev attraktive for frøerne at søge til fra deres vinterskjul på diger og land.

- Hvis man bare havde ladet stå til, ville der stadig have været saltvand i hullerne,

Klokkefrøerne har det karakteristiske bugmønster, der er lige så individuelt som menneskers fingeraftryk. (Foto: Lene Vestergren Rasmussen)

og så havde de ikke givet lyd fra sig, men vi kunne høre dem – både inden- og udenfor digerne. De kvækker og lægger æg, fortæller Lars Briggs, der endnu ikke tør sige, hvad situationen har betydet for antallet af frøer, men han har fået melding fra Skarø om, at der også er overlevere på denne ø.

STOR INDSATS FOR AT TØMME HULLER

Både Lars Briggs og Lene Vestergren giver beboernes handlekraft æren for, at den truede dyreart fortsat findes på øerne.

- De var rigtigt gode til at få tømt hullerne hurtigt, og hvis ikke det var for deres engagement, så var de uddøde. De har gjort en kæmpe indsats gennem alle årene, fastslår Lene Vestergreen, og Lars Briggs roser også Ærø og Svendborg Kommune for at bakke op med mandskab og materiel, da vandhullerne skulle pumpes tørre efter stormfloden.

- Det har krævet en ekstra indsats, men de lyttede, da vi sagde, at det var nødvendigt at gøre noget, fastslår han.

FRØER I RESERVE

Skulle skaden være sket havde Lene Vestergren Rasmussen ”flere i banken”, som hun siger.

- I efteråret, da jeg pakkede frøerne her i zoo i vinterdvale, var det mest som en ekstra sikkerhed, fordi det gik jo så godt derude, men en måned efter så det pludselig ud til, at de blev vigtige at have, siger hun.

Der blev sidst sat haletudser ud på Hjortø i 2012, og siden har klokkefrøerne selv stået for deres egen reproduktion, men nu vil man formentlig sætte 30 ekstra frøer og nogle haletudser fra Zoo’s avlscenter ud på Hjortø.

Stormfloden i oktober bliver ikke den sidste, og Lene Vestergren Rasmussen har da også søgt penge hos Den Danske Naturfond til at reparere diger, renovere de eksisterende vandhuller og etablere nye på de steder på Hjortø, hvor der ikke bliver oversvømmet.   - Vi prøver at lave nogle tiltag, så vi også kan sikre frøerne i fremtiden, siger hun.

Dyrepasser Lene Vestergren Rasmussen har beskæftiget sig med klokkefrøerne på Hjortø i årtier, og hun frygtede, at efterårets voldsomme stormflod, hvor havet skyllede ind over diger og vandhuller, ville få store konsekvenser for frøerne på de sydfynske øer. Nu er bekymringen dog vendt til optimisme, selvom hun inden bladets deadline endnu ikke havde hørt nogen frøer på Hjortø. - Jeg kan love dig for, at lige efter, vi hører det første kvæk på Hjortø, da hører du en champagneprop springe, siger hun. (Foto: Privat).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Ønskes: Flere hensynsfulde turister

Geopark Det Sydfynske Øhav blev for nyligt udnævnt til UNESCO Global Geopark, og hvad betyder det så for de øer, der befinder sig i geoparken?

Avernakø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Hjortø, Lyø, Skarø og Strynø har nu papir på, at deres geologi, natur og kulturarv er noget helt særligt set med internationale øjne. I marts blev Geopark Det Sydfynske Øhav, som øerne er en del af, nemlig udnævnt til UNESCO Global Geopark i fornemt selskab med 213 andre geoparker i hele verden.

Nyheden om det sunkne istidslandskab med de unikke kvaliteter nåede Danmark rundt, og også BBC og National Geographic Travel bragte historien om øhavet.

- Interessen har været overvældende, som sekretariatsleder i Geopark Det Sydfynske Øhav, Rasmus Elmquist Casper formulerer det.

BÆREDYGTIG UDVIKLING

Men kan vi så regne med, at det strømmer til øerne med geologi-interesserede tyskere, briter og franskmænd fra sommeren 2024?   Til det spørgsmål minder sekretariatslederen om, at vi kun lige er begyndt.

- Den her blåstempling er ikke en gylden billet til millioner af turister, men vi har fået papir på et potentiale, og nu er det op til os selv at udfolde det, siger han og understreger, at det først og fremmest skal ske ”med respekt for og afsæt i naturen og stedets værdier”.

Vi kommer altså ikke til at se store oplevelsescentre eller speedbådssejlads mellem øerne som følge af Unesco-udnævnelsen, pointerer Rasmus Elmquist Casper. Der er

Få mere at vide

• Geopark Det Sydfynske Øhav www.geoparkoehavet.dk

• Partnerskabs-netværket www.geoparkoehavet.dk/ om-geoparken/partnerskaber

mere dømt vuggende træskibe og bordbænke-sæt.

- Vi skal hele tiden balancere ønsket om at udvikle og bevare. Jeg ved fx, at der på flere øer er bekymring i forhold til risikoen for overturisme, men vores mål er at få bedre turister, forstået som gæster, der er her i længere tid, bruger flere penge og passer bedre på eller ligefrem bidrager til stedet, siger han.

BLIV EN DEL AF FORTÆLLINGEN

Rasmus Elmquist Casper opfordrer øboerne til at engagere sig i arbejdet med at udvikle geoparken.

- Vi kommer ikke til at trykke en bestemt retning ned over området. Det er noget, vi udvikler i fællesskab, understreger han.

Øernes beboerforeninger kan deltage i et netværk for lokalråd, der bliver en realitet senere på året, og har man en ø-virksomhed, kan man søge om at blive en del af partnerskabs-netværket, som skal være med til at udvikle ideer og produkter. Partnerskabets medlemmer bliver blandt andet synlige som en del af geoparkens samlede formidling og får samtidig et skilt med partnerskabslogo.

TURISME MED GRØNNE FORDELE

Allerførst venter et større forarbejde, hvor geoparkens sekretariat får udarbejdet en strategisk-fysisk-udviklingsplan for at afdække infrastrukturen i området. Er der uudnyttet overnatnings- eller spisestedskapacitet nogle steder? Hvordan kan man lettere transportere gæsterne fra ø til ø?  Og er der brug for nye stier, som turister kan bevæge sig ad for at skåne natur og beboere mest muligt?  Planen er færdig i marts 2025.

Samtidig indgår geoparken i projektet ”Nurturing Nature”, der skal udvikle såkaldt ”regenerative turismeprodukter”, hvilket kort fortalt er den slags tiltag, hvor turister bidrager til området, når de fx hjælper med at vedligeholde stier, planter ålegræs eller fjerner affald som en del af deres ferie. En type af ansvarsfulde, grønne gæster, som der ifølge Visit Denmarks seneste analyser bliver flere af i fremtiden.

- Og det er sådan nogle, vi rigtig gerne vil have flere af i geoparken, fastslår Rasmus Elmquist Casper.

Tre korte om geoparken…

… til sekretariatsleder Rasmus Elmquist Casper

Følger der penge med titlen, så I fx opretter puljer, som ø-aktører kan søge?

- Jeg vil ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt, men vi har ikke fået nogle ekstra midler, så det vil være noget, vi skal skaffe. Erfaringerne fra andre geoparker viser dog, at når man har udnævnelsen, så er det nemmere at søge ekstern finansiering, fordi det er et kvalitetsstempel.

Hvornår kan vi regne med at se en effekt i form af flere turister?

- Udnævnelsen har fået stor opmærksomhed i medierne, men jeg vil ikke love noget om hvornår, og vi skal også passe på, at det ikke går for stærkt. Det er fx vigtigt, at der er nogle steder, hvor folk kan sove og spise, og vi skal være sikre på, at udbud og efterspørgsel følges ad.

I lægger lige nu planer og udvikler produkter, men kan du ikke blive mere konkret i forhold til tiltag, der involverer småøerne?

- Noget af det, vi kommer til at kigge på, handler om transportformer på tværs af øerne. En anden ting kunne være etablering af et guide-korps, så gæsterne bliver mødt af guider, når de kommer i land om sommeren. Men det er alt sammen ideer, som skal udvikles sammen med øboerne.

Foto: Mikkel Jezequel/Geopark Det Sydfynske Øhav

Tekst: Ditte West, forstander på Øernes Højskole Sejerø

Sejerøspillemændene underholder på Sejerøfestivalen i 2015. De vakte stor jubel blandt ungdommen, som ellers var kommet for at høre funky og eksperimenterende musik. (Foto: Katrine West Kristensen).

Folkemusiktræf på Øernes Højskole Sejerø

Folkemusik skaber fællesskab og sammenhold, og folkemusikken er igen blevet populær. Dette er ikke mindst tilfældet på småøerne, hvor folkemusik har haft gyldne tider i mange år, og nu får musikerne igen en chance for at mødes til træf på Sejerø.

Igennem mange år har der været afholdt folkemusiktræf og spillemandstræf for småøernes spillemænd. Fx har der på Lyø hver sommer været to spillemandsuger, som tiltrækker spillemænd og -koner fra hele landet. På de større øer dyrker man også folkemusikken. I begyndelsen af maj var der et stort træf på Fanø med fokus på kvinderne på øen.

På Øernes Højskole har vi Sejerøspillemændene som husorkester, og vi har naturligvis også vores egen Sejerøsang – ja faktisk flere. Der er ikke et kursus på Højskolen uden besøg af Spillemændene.

EN STOR INSPIRATION

Musikhistorisk har folkemusikken altid spillet en stor rolle. Den berømte komponist

Carl Nielsen var spillemand. Hans far, Niels Maler, var også spillemand, og lille Carl kom tidligt med ud at spille. I forbindelse med Carl Nielsens 150-års fødselsdag i 2015 indledte man i Odense et samarbejde mellem Odense Symfoniorkester og fynske folkemusikere. Samarbejdet er fortsat, så der nu hvert år på Carls fødselsdag afholdes kon-

cert med fællessang og folkemusik fremført af musikere fra Odense symfoniorkester og folkemusikere uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium.

Mange andre klassiske komponister har hentet inspiration fra deres lands folklore, det gælder fx Grieg, Bartok, Brahms og Liszt.

GIVER FÆLLESSKAB OG GLÆDE

Folkemusikken har også været brugt som protestsange og politiske sange.

Tænk på vores egne Arne Würgler, Benny Holst og Cæsar for blot at nævne nogle.

Folkemusikken appellerer til noget dybt i mennesket - der er en snert af noget urkraft, som har at gøre med rødder og tilhørsforhold.

Folkemusik kan noget, som politiske taler ikke kan. Den kan inddrage følelser, og man flytter sig først, når følelser inddrages.

Folkemusik samler folk uden at skele til, hvem du er, og hvad du kommer af og fra. Den giver glæde, og det er videnskabeligt bevist, at man udvikler glædeshormonet oxytocin, når man synger og spiller sammen.

TRÆF PÅ SEJERØ

På Øernes Højskole har vi i alle årene tilbudt både korsang og klassisk sammenspil, og det har altid været en succes.

I år vil vi prøve at genoplive den gamle tradition med Spillemandstræf for småøernes spillemænd og – koner, men alle andre er også velkomne.

Vi har været så heldige at få Martin Strange Lorenzen til at komme til Sejerø i efterårsferien 2024.  Martin er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og spiller bl.a. i Mads Hansens Kapel. Han understreger, at alle kan være med til træffet -  uanset niveau, instrument eller musikalsk baggrund.

- For det er netop magien ved folkemusikken. Begynderen finder glæde og udfordring i det enkelte akkompagnement, hvor den øvede og professionelle konstant kan forfine sit spil ved at nørde i detaljen, siger Martin Strange Lorenzen.

VIL DU MED TIL TRÆFFET?

Se mere: www.øerneshøjskole.dk

Tekst: Anne Sophie Bjerre

På Aarø dyrker vi havemotion i fællesskab

Det første år var en succes, og nu spirer nye initiativer i Aarøs grønne fællesskab.

For andet år i træk er vi grebet til spaden og påbegyndt vores fælles havemotion på Aarø. Projektet startede i foråret 2023, hvor en gruppe haveentusiaster fik ideen at starte et fælles haveprojekt. Projektet skulle tage form i en køkkenhave, hvor det hårde arbejde deles, og alle får muligheden for at se planterne gro og derved skabe sin egen mad. Gennem øens husmoderforening, stiftet tilbage i 1949, blev der skrevet en ansøgning til landdistriktspuljen og søgt om midler til sådan et projekt. Og så var der ellers kun en vej frem – at få sået nogle frø og se, om det var noget, vi kunne finde ud af. Og det kunne vi heldigvis.

Med Aarø havens 14 medlemmer, som spænder fra alderen 20 til 70, blev der anlagt en have med udsigt over Lillebælt. Her blev der bl.a. dyrket kartofler, salat, porrer, bønner, majs, forskellige krydderurter, grønkål, græskar, squash samt meget mere. Blandt havens medlemmer gik der næsten helt sport i at finde nye opskrifter, hvor squash kunne indgå, da især denne plante buldrede derudaf.

ÅBEN FOR GÆSTER

Efter et succesfuldt og udbytterigt første år har Aarø haven nu taget hul på sit andet år. Her mødes vi to gange i ugen, eller i det omfang man nu kan i forhold til arbejde og andre forpligtigelser, hvor vi i fællesskab dyrker lidt havemotion i form af at plante, luge, vande, høste og vigtigst af alt hygge os.   I år har vi fået to nye medlemmer, som er flyttet til øen hen over vinteren. Heraf er en af dem kommet hertil fra Holland, så foruden havemotionen får hun nu også trygt og sikkert trænet sit danske.

I september åbnede Aarø haven ”dørene” og inviterede til åben have, hvor øens beboer og gæster blev budt indenfor til kaffe, kage og hyggeligt samvær i haven med den skønneste udsigt. I februar blev øens yngste beboere samt feriegæster inviteret til fastelavn på øens naturlegeplads til stor glæde for både børn såvel som voksne. I år er vi begyndt at anlægge et lille bålsted, og vi glæder os til forhåbentlig at kunne invitere til hygge over bålet senere på sæsonen.

Der bliver plantet, luget og hygget, når medlemmerne af Aarø haven mødes. Medlemmerne er i alderen 20-70 år. Her er det foto fra fællesspisningen ved havens rejsegilde.

Forsøget med at så squash gik overraskende godt, og Aarø havens medlemmer måtte derfor finde frem til forskellige opskrifter med netop den grøntsag.

Aarø haven ligger med den skønneste udsigt over Lillebælt.

FÅ STYR PÅ PLANERNE

Ø-udviklingsplaner, strategisk-fysiske udviklingsplaner, helhedsplaner, handleplaner og lokalplaner. Det svirrer med begreber, men hvilke er relevante hvornår? Ø-posten giver et kort overblik over to centrale planer i ø-arbejdet.

Ø-UDVIKLINGSPLAN

Hvad er baggrunden?

I slutningen af 2023 vedtog Folketinget ændringer til planloven, der åbner nye muligheder for småøerne. Blandt andet kan øen i samarbejde med kommunen udarbejde en ø-udviklingsplan, der giver mulighed for dispensation fra nogle af planlovens og naturbeskyttelseslovens almindelige regler til at placere faciliteter i kystnærhedszonen.

Hvad er målet med ø-udviklingsplaner?

En ø-udviklingsplan er fra politisk side tænkt som en helhedsplan for øens kommende udvikling. Med en ø-udviklingsplan får øen flere muligheder end andre steder i landet for at søge dispensation til byggeri og anlæg i kystnærhedszonen og i mindre grad på strandbeskyttede arealer.

Hvem er involveret i arbejdet med planen?

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt der skal udarbejdes en ø-udviklingsplan, og

STRATEGISK-FYSISK

UDVIKLINGSPLAN

Hvad er baggrunden?

Mange danske småøer har gennem de senere år oplevet en stigning i antallet af turister. De flere gæster udfordrer bl.a. kapaciteten, og der er et potentiale i at udvikle turismen på småøerne, fx i forhold til at fordele gæsterne, så de ikke kun besøger øen i højsæsonen. I 2021 tog Dansk Kystog Naturturisme og LAG Småøerne initiativ til at udarbejde de første strategisk-fysiske udviklingsplaner (SFU) for småøerne i Danmark. Dansk Kystog Naturturisme har gennem en årrække fået udarbejdet SFU’er for flere turismeområder, bl.a. på Vestkysten. I ø-projektet var målet at understøtte en bæredygtig udvikling af turismen, og der er gennemført tre pilotprojekter på Endelave, Aarø og Orø.Erfaringerne fra de tre projekter er evalueret og sammenfattet i en rapport med en række anbefalinger til andre småøer.

Hvad er målet med en strategisk-fysisk udviklingsplan?

Målet er at sætte en fælles retning, som understøtter en positiv udvikling indenfor et geografisk

det er kommunen, der betaler for ø-handlingsplanen. Det er også kommunalbestyrelsen, der på initiativ fra og i samarbejde med øens beboere (inkl. sommerhus- og fleksboligejer), udarbejder et forslag til en ø-udviklingsplan.

Planen skal sendes i høring lige som en lokalplan og skal endelig godkendes af både indenrigs- og boligministeren og af miljøministeren. Når planen er godkendt af indenrigs- og boligministeren og miljøministeren, kan Kystdirektoratet og kommunen inden for planens rammer give dispensation i større omfang end efter naturbeskyttelsesloven og planlovens almindelige regler til at placere faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse.

Hvad indeholder ø-udviklingsplanen?

Planen skal omfatte hele øen – men det betyder ikke, at der skal være planlægning for alle øens arealer. Den skal kun angive placeringen af de påtænkte boliger, erhverv, faciliteter m.v., som planen konkret drejer sig om. Kun for de konkrete arealer, hvor de påtænkte boliger, erhverv og

afgrænset område. En strategisk-fysisk udviklingsplan placerer sig mellem kommuneplanen og lokalplaner, men er ikke en del af det danske plansystem. Planen skal omsætte visioner og mål til strategiske indsatser samt konkrete fysiske og organisatoriske tiltag og være et strategisk styringsredskab for kommuner, destinationsselskaber og øboere.

Hvem er typisk involveret i arbejdet med planen?

Kommune, destinationsselskab og relevante lokale aktører. Udviklingsplanen kan pege ind i kommunens videre turismeudvikling gennem planstrategier og kommuneplaner, og den kan danne grundlag for lokalplaner med sine konkrete arealudpegninger og disponeringer.

Hvad indeholder den strategisk-fysisk udviklingsplan?

En strategisk-fysisk udviklingsplan er en helhedsorienteret plan. Planen bygger videre på tidligere tiltag og planer, og omsætter visioner og mål til strategiske indsatser samt mulige fysiske tiltag.

Planen indeholder:

faciliteter ønskes placeret, skal ø-udviklingsplanen have det detaljeringsniveau, der er nødvendigt i lokalplaner

Planen skal samlet afveje og varetage hensyn til både:

• De lokale ønsker om udvikling

• Nabointeresser

• Øens særlige natur- og landskabsværdier

• Landbrugsinteresser.

Planen må ikke øge behovet for klimatilpasning og kystbeskyttelse af øen, der kan påføre øens beboere eller kommunen væsentligt øgede omkostninger

Hvorfor er ø-udviklingsplaner relevante?

Planen kan være med til at fremme øens erhvervsog turismeudvikling, og den kan derfor styrke beboernes og mulige tilflytteres og investorers interesser. Det kan fx være i forhold til ændret anvendelse af arealer og eksisterende bygninger.

• Kortlægning og analyse

• En vision • En strategi.

Hvorfor er strategisk-fysisk udviklingsplaner relevante?

Processen omkring udarbejdelsen af planen er en anledning til, at politikere, embedsfolk, erhvervsliv, foreninger, destinationsselskaber og øboere sætter hinanden stævne i et forpligtende samarbejde om vigtige strategiske beslutninger og fysiske forandringer på øen.

LÆS MERE:

i rapporten ”Strategisk udviklingsplanlægning på småøerne – erfaringer og anbefalinger fra tre pilotprojekter”:

https://lag-smaaoerne.blogspot.com/2024/02/ SFUrapport.html

Se eksempel på strategisk-fysisk udviklingsplaner for hhv. Endelave og Aarø: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/2023/06/ udviklingsplaner.html

Alle 27 småøer er omfattet helt af Kystnærhedszonen, som går 3 km fra kysten og ind i landet. Her gælder en række restriktioner ift. planlov og naturbeskyttelseslov. Strandbeskyttelseslinjen markerer en forbudszone og er delt i to: 100 meter fra kysten er total forbudszone, 100-300 meter fra kysten er der forbud mod ændringer af landskab, bygninger og deres anvendelse. Der eksisterer dog en mulighed for dispensationer for småøerne i den udvidede strandbeskyttelseszone fra 100-300 meter fra kysten.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Tekst: Jens Westerskov Andersen (Ph.d.­stipendiat i ø­sociologi) og Jørgen Rasmussen (Ø­filosof og forfatter)

Hvem er de nye øboere og hvilke værdier rummer ø-livet for dem?

En foredragsturne i anledning af Sammenslutningen af Danske Småøers 50-års jubilæum.

Miljøministeriet udsendte sin famøse ø-rapport i 1973, hvor det blev spået, at øer med under 500 indbyggere på det tidspunkt ville ende med at være helt affolkede med tiden, og derfor lige så godt kunne opgives på forhånd. Dette pessimistiske scenarie fik en masse øboere til at slå sig sammen og danne Sammenslutningen af Danske Småøer året efter.

I 1991 gjorde sammenslutningens første formand, Bjørn Karbo, status over øernes muligheder og forudsagde, at øerne efter årtusindskiftet ville blive eksklusive steder, hvor unge børnefamilier ville slå sig ned med fjernarbejdspladser og kortere arbejdstid, samt med tid til fordybelse i gamle håndværk og hobbylandbrug til selvforsyning - Unægteligt et spændende og optimistisk perspektiv!

FOREDRAG PÅ OG OM SMÅØERNE

Dette jubilæumsår understreger, hvor vigtigt det er at fastholde og udvikle et fokus på det danske ørige som en mulighed for en vedvarende og dannende tilværelse for alle slags danskere. Nærmere betegnet ud fra alt dét, som småøerne kan tilbyde af sunde, meningsfulde og dynamiske liv; midt i et hæsblæsende samfund, som fx storbyer kan udarte sig til. Småøer kan og vil så meget andet - også!

Vi vil gerne tilbyde et foredrag på danske småøer, som afdækker, hvem tilflytterne til øerne er i disse år, og hvilke værdier, erfaringer og drømme, som får dem til at vælge et ø-liv på netop jeres ø. Og i denne forbindelse vil vi tage udgangspunkt i spørgsmål som fx:

• Er jeres ø ”den samme” som den, I selv bosatte jer på engang?

• Hvad gør sig gældende på jeres ø lige nu; ikke mindst for tilflyttere?

• Hvilke betydningsfulde forandringer er der sket i de senere år?

• Hvilke tanker og drømme har I om jeres muligheder i de kommende år?

INTERESSERET I FOREDRAG?

Så kontakt Jens Westerskov Andersen og Jørgen Rasmussen på jens.westerskov_andersen@soc.lu.se eller jr3857@gmail.com

Jørgen Rasmussen og Jens Westerskov Andersen (Foto: Emilie Strange Wismann).