Ø-posten nr. 195 Marts 2024

Ø-POSTEN

Stort jubilæumstema: Ø-sammenslutningen i 50 år

Landvejsprincip – se fordelingen

Generationsskifte på Bjørnø

AARØ

AARØ ANHOLT ANHOLT AVERNAKØ

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

Landevejsprincip – året rundt

04 Formandens side: Forbundne og forpligtet

06 Er din ø klar til bosætning?

07 Friøer: Projekter kan blive virkelighed uden lovændring

08 Landevejsprincip – året rundt

10 Generationsskifte på Bjørnø

12 Ø-sagen i 50 år – i punktform

14 Hvilken forskel mener du, at Sammenslutningen af Danske Småøer gør?

16 Ø-sagen dengang og nu

19 Ø-stafetten: Anholt

20 Ny inspiration til ø-bestyrelser

22 Flere færgenavigatører i fremtiden

Ø-POSTEN

Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer

ISSN-0105-4325.

Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2024: 15. maj (udkommer juni)

15. august (udkommer september)

15. november (udkommer december).

Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.  Layout og tryk: JTO.

Oplag:  3.480 Redaktionen afsluttet  21. februar 2024.

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.

Ny inspiration til ø-bestyrelser

23 Kort nyt

24 Endelave Kro solgt til privat investor

25 Hvordan får vi flere boliger på småøerne?

27 Temamøde om  ”Fondsmidler til ø-projekter –hvad siger fondene?”

27 Havne på småøerne får ekstra opbakning i nyt projekt

28 LAG Småøerne støttede ø-projekter med knap 2 mio. kr.

29 Ø-støtte til 12 projekter

30 Øer ramt af større strømafbrydelse

32 Politiets forlængede arm

Marts 2024 / Nr. 195

Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93

E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk   Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal

Redaktør: Lise Thillemann Sørensen   Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen   Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer:

Kirsten Sydendal, Fejø (formand)

Tlf: 24 64 49 44

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand)

Tlf: 40 17 41 93

Søren Svennesen; Barsø

Tlf.: 22 35 91 36

Flemming Christensen, Avernakø

Tlf: 26 78 74 70

Birte Harritsø, Femø

Tlf: 20 34 43 60

Dorte Christensen, Fur

Tlf.: 21 78 97 95

Rie Aagaard, Strynø

Tlf: 60 22 23 35

Katharina Fredslund Jacobsen, Fejø

Tlf: 60 66 30 92

Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

Forbundne og forpligtet

Et nyt år er begyndt, og som mange andre danskere var jeg også optaget af tronskiftet den 14. januar 2024. Sikke en fejring! Dronning Margrethe har i sin regeringstid hyppigt besøgt vores småøer på Dannebrogs sommertogter, og det har betydet meget for både øboere og vores positive selvforståelse. Vi siger tak til Dronning Margrethe og ønsker tillykke til Kong Frederik X og Dronning Mary med håbet om, at de vil fortsætte den interesse for de danske småøer, som Dronning Margrethe altid har udvist.

”Forbundne og forpligtet” – det var første del af Kong Frederiks nye valgsprog, og hvor passer det dog (også) godt på forholdet mellem vores kommuner og småøerne! En række af vores borgmestre og byråd er tydeligt bevidst om, at der skal være en stærk forbindelse mellem fastlandet og vores øer, og at de som kommuner er forpligtet til at opretholde denne forbindelse i form af en god færgeservice og et tæt samarbejde. Øboerne føler sig forbundne til fastlandet, men hvis borgmestre og byråd ikke føler den tilsvarende forpligtelse, så er det svært for øerne. Det oplever flere øer, og vi har alle en pligt til at rejse dette problem over for staten. Derfor har det betydning, at vi står sammen på tværs af øerne, og derfor er det vigtigt, at vi i Sammenslutningen af Danske Småøer er på banen og sætter ord på de udfordringer, vi oplever. Det er netop derfor, at vores organisation i sin tid blev grundlagt.

50 ÅR MED SMÅØERNE

Akkurat i år er det 50 år siden, at Sammenslutningen af Danske Småøer blev stiftet. Det har haft uvurderlig betydning for vilkårene på vores øer, at forudseende øboere dengang besluttede sig for at stå sammen og etablere en stærk sammenslutning for at sætte fokus på rammevilkår og helårsliv på de danske småøer.

Vi kommer til at fejre jubilæumsåret ved vores generalforsamling den 25. maj på Strynø, hvor der afholdes jubilæumsreception om eftermiddagen. Vi kommer også til at markere jubilæet, ved at Ø-sammenslutningens for-

mandskab og øvrige bestyrelsesmedlemmer kommer rundt i landet til en række forskellige folkemøder. Læs mere om fejringen på de øvrige sider her i Ø-Posten.

MØDE MED MORTEN DAHLIN

Siden sidst har vi fået ny landdistriktsminister, nemlig Morten Dahlin (V). Vi har haft et møde med ministeren og har fremlagt vores vigtigste mærkesager. Ministeren lyttede interesseret og virkede opsat på at hjælpe, hvor han kunne, med at fjerne barrierer for god ø-udvikling. Han var dog også realistisk og lod forstå, at mange af vores ønsker kunne han ikke opfylde alene. Det kræver et flertal, og hvis regeringen møder modstand fra andre partier, er det svært at føre lovændringer m.v. ud i livet.

NY PLANLOV OG Ø-UDVIKLINGSPLANER

Den nye planlov er vedtaget, og i den er et interessant afsnit om ø-udviklingsplaner på

småøerne. Forslaget om ø-udviklingsplaner har til formål at give flere planlægnings- og dispensationsmuligheder på de små øer end de muligheder, der gælder i resten af landet.

Tidligere landdistriktsminister Louise S. Elholm (V) har tidligere skrevet om ø-udviklingsplanerne: ”Kommunerne vil med ø-udviklingsplaner kunne give de 27 småøer nye, konkrete muligheder for f.eks. bosætning og ændret anvendelse af arealer og eksisterende bygninger inden for kystnærhedszonen, ligesom det bliver en mulighed at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af mindre faciliteter. En ø-udviklingsplan kan dermed medvirke til fremme af erhvervs- og turismeudvikling i større omfang, end det i dag er muligt på de små øer efter planlovens og naturbeskyttelseslovens almindelige regler.”

Det bliver spændende at se, hvordan disse ø-udviklingsplaner bliver udarbejdet og anvendt. Vi forudser, at der kan blive en del spørgsmål til, hvordan man kommer i gang,

Først på året holdt formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, og næstformand Bjarne Jepsen møde med den nyudnævnte landdistriktsminister, Morten Dahlin (V), der lyttede til småøernes udfordringer og ønsker. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

Den nye planlov er vedtaget, og i den er et interessant afsnit om ø-udviklingsplaner på småøerne.

hvilken rolle kommunen har, og hvornår en sådan ø-udviklingsplan får en positiv effekt ude i virkeligheden. Derfor bad Ø-sammenslutningen da også Plan- og Landdistriktsstyrelsen om et online temamøde om emnet for at få uddybet nogle af øboernes spørgsmål. Mødet blev afholdt d. 28. februar og kan genses på vores hjemmeside.

FRIØORDNINGEN

I starten af februar fik vores seks øer, som var gået videre i friø-ordningen, besked fra landdistriktsminister Morten Dahlin om, at der ikke bliver givet lempelser i loven for nogen af de projekter, som øerne og de øvrige lokalsamfund havde indsendt. Det har skuffet flere, hvilket vi godt forstår, men beskeden fra ministeren var, at nogle projekter ikke kunne gennemføres pga. EU-regler, og at andre projekter allerede bør kunne gennemføres i dag, fordi der ikke burde være regler, der spænder ben. Det er naturligvis nyt for projektejerne, og de vil få uddybende svar og vejledning fra ministeriet ift. de projekter, som allerede i dag burde kunne gennemføres. Vi håber, at vores politikere på Christiansborg nu vil følge de forskellige projekter til dørs, så ingen bliver glemt.

Det blev også nævnt i brevene, at planlovens nye mulighed i de lokale ø-udviklingsplaner bør være et værktøj, der kan føre til nye dispensationsmuligheder, som nævnt i afsnittet ovenfor.

Spændende bliver det i hvert fald at følge. Der ligger på øerne en masse projekter klar til at teste, om planlovens nye dispensationsredskab er en reel mulighed, som kan gøre en forskel i forhold til de lovmæssige benspænd, vi kender i dag.

LANDEVEJSPRINCIPPET

Det fulde landevejsprincip blev med finansloven for 2024 vedtaget i november sidste år, og det bør snarest kunne aflæses i form af takstnedsættelser til vores øer. Men udmeldingen fra flere kommuner var allerede i januar, at de afsatte 51 millioner kroner ikke rækker.

Det er overordentlig kompliceret at lave disse beregninger, også fordi praksis fra kommune til kommune er så forskellig. Vi har fra Ø-sammenslutningens side opfordret både KL og Indenrigsministeriet til at få belyst, hvad der mangler af midler på hver enkelt

overfart, og vi vil følge op på dette. Vi kan se, at det er en overraskelse og vækker stor undren for vores politikere, at pengene ikke rækker. Det skærper forhåbentlig deres interesse, og vi håber, at de ikke slipper sagen, for den er vigtig for os.

FÆRGEHØRING PÅ CHRISTIANSBORG

Onsdag d. 31. januar havde Susie Jessen (DD) som formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer inviteret til høring om færger m.m. på Christiansborg. Vi og flere andre aktører deltog og fremlagde vores synspunkter og bekymringer om bl.a. landevejsprincippets udmøntning, takststigninger, kommunernes økonomi og finansiering af grønne færger. Det stod klart, at Landevejsprincippet og beregningerne af dette skal undersøges nærmere, og politikerne var glade for at blive informeret og have lejlighed til at stille spørgsmål og blive klogere på bl.a. den svære situation, som småøerne og kommunerne står i med store investeringer i nye, grønne færger i den kommende tid.

FLERE MIDLER TIL Ø-ARBEJDET

I finansloven for 2024 blev der som et engangstilskud i år tildelt vores sekretariat 500.000 kr. oven i de 1,8 millioner, der var afsat i vores normale bevilling. I bestyrelsen har vi besluttet at anvende dem til at fastholde bemandingen på sekretariatet, og vi har også afsat penge til en turisme-forundersøgelse, som - afhængig af resultatetkan munde ud i et fremtidigt projekt om bl.a. data for turismen på småøerne. Vi vil også prioritere en opdatering af vores data fra landbrugsrapporten fra 2022. Desuden har vi afsat penge til jubilæumsaktiviteter, fx deltagelse i folkemøder og kommunikation i forbindelse med jubilæet. Til vores menige bestyrelsesmedlemmer har vi afsat midler som kompensation, når de deltager i møder og aktiviteter for småøerne og fx har haft tabt arbejdsfortjeneste eller har betalt for en afløser eller anvendt ferie.

Vi er meget glade for det skulderklap, som det øgede tilskud i 2024 er udtryk for. Vi vil arbejde for at fastholde det i de kommende år til gavn for øernes udvikling.

Stort tillykke

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V)

Et stort tillykke til Sammenslutningen af Danske Småøer med 50-års jubilæet. Tak fordi I altid har kompetent og målrettet fokus på at bevare og udvikle de små øsamfund.

Som minister for byer og landdistrikter er Sammenslutningen af Danske Småøer en vigtig samarbejdspartner i udviklingen af politik og lovgivning, som er til gavn for de danske småøer.

Sammenslutningens store arbejde med at indsamle viden fra småøerne, de mange arrangementer og dialogen med borgere og fagprofessionelle, er afgørende for, at vi får identificeret de væsentligste udfordringer på småøerne.

For mig som minister er Sammenslutningen af Danske Småøer både en stor hjælp og en inspiration. Jeg er tryg ved, at sammenslutningen altid har de 27 danske småøers ryg og holder mig opdateret på, hvor skoen trykker.

Jeg er også glad for, at sammenslutningen holder mig orienteret om, hvor der er gode erfaringer om udvikling og virkelyst, som kan udbredes til andre lokalsamfund.

De danske småøer kan noget særligt i kraft af deres stærke fællesskaber og handlekraft, og de har i mange tilfælde vist sig særligt proaktive i forhold til at skabe udvikling.

Tak for indsatsen til Sammenslutningen af Danske Småøer og go’ vind i de næste 50 år!

(Foto: Thomas Schønning/Venstre).

Nogle af de personer, der arbejder med udviklingen af bobarhedskonceptet er:

Ivan Matić, ESIN Vice-Chair for middelhavsøerne, Cecilia Lundberg fra Archipelago Institute på Åbo Akademi University, Christian Pleijel, idémanden bag bobarhedskonceptet og Pia Prost, project manager for habitability network fra Archipelago Institute på Åbo Akademi University.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Er din ø klar til bosætning?

Bobarhed er et begreb, der handler om, hvor egnet et sted – fx en lille ø – er til at blive beboet. Er de forudsætninger, der skal til for at tiltrække og fastholde mennesker, til stede?

Bobarhed – på engelsk kaldet ”habitability” – er et værktøj, der er opfundet og benyttet af øboere i Finland og nu videreudvikles på Åbo Akademi og på andre europæiske småøer.

Ø-sammenslutningen vil sammen med vores søsterorganisationer i det europæiske ø-netværk, ESIN, ansøge om EU-midler til at deltage i et projekt, der skal udbrede kendskabet til bobarhedsværktøjet.

I første omgang giver vi to øer fra hvert deltagerland mulighed for at gennemgå en proces, hvor øboerne undersøger deres egen ø og indsamler data om denne. ”Jamen, vi kender da vores egen ø”, vil mange måske sige, men det viser sig i arbejdet med bobarhedsværktøjet, at der er flere faktorer, som vi øboere enten tager for givet, slet ikke tænker over, eller bare går ud fra, at vi alle er enige om, som viser sig at overraske.

HAR I PÅ JERES Ø INTERESSE I AT DELTAGE I PROJEKTET OG ARBEJDE MED BOBARHED?

Så kontakt sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen på mail: ls@danske-smaaoer.dk. Vi udvælger to øer i løbet af foråret, der kan indgå i projektet.

Læs mere

om bobarhed/habitability her: www.abo.fi/en/centre-for-lifelong-learning/habitability/

Tekst:

Friøer: Projekter kan blive virkelighed uden lovændring

En række småøer havde søgt og var blevet udvalgt til at blive såkaldt ”friøer”, der kunne få lov at dispensere fra love og regler for at skabe udviklingsprojekter. Men nu viser en gennemgang af de indsendte projekter, at de kan gennemføres uden særlovgivning, meddeler By-, Land- og Kirkeministeriet. En overraskende, men positiv nyhed, vurderer Sammenslutningen af Danske Småøers formand, Kirsten Sydendal.

Islutningen af januar drøftede kredsen af partier bag aftalen om ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” 17 konkrete projektforslag fra lokale initiativtagere, der havde søgt om at være med i en forsøgsordning med frilandsbyer og -øer. Tanken var, at områder kunne dispenseres fra lovgivning og regler for at sikre udvikling.

25 landsbyer og øer havde vist interesse for at deltage, og af dem blev 17 altså udvalgt. Blandt projekterne var bl.a. forslag om energifællesskaber, mere fleksibel mulighed for taxakørsel og udvikling af arealer til rekreative funktioner.

PROBLEMER FOR Ø-UDVIKLING

Seks småøer var blandt de 17 udvalgte lokalsamfund: Anholt, Fejø, Fur, Omø, Venø og Aarø. Flere problematikker er sammenfaldende for de seks øer - og gør sig i øvrigt også gældende for andre småøer. Det drejer sig om planloven og naturbeskyttelsesloven, men også om en række andre regler og love.

Projekterne handler bl.a. om

• Energiomstilling, etablering af fossilfri energiinfrastruktur og fælles energiproduktion

• Etablering af bolig og erhverv i eksisterende bygninger i det åbne land samt inden for strandbeskyttelseslinjen

• Regler for helårsbeboelse af fritidshuse og sommerhuse

• Mulighed for at crowdfunde til alment boligbyggeri

• Udvikling af turismeinfrastruktur, opholdsmuligheder, udvikling af naturcampingpladser og havneudvikling

KRÆVER IKKE SÆRLOVGIVNING

Ifølge By-, Land- og Kirkeministeriet viser den nærmere gennemgang nu, at projekterne i ”betydelig grad” kan realiseres, uden at der er behov for ny lovgivning. Der er nemlig allerede i den nuværende lovgivning en række muligheder for, at landsbyerne og øernes projekter kan realiseres gennem kon-

krete dispensationer eller ø-udviklingsplaner, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor indleder ministeriet en målrettet vejledning af initiativtagerne bag de 17 projekter om mulighederne. I breve til nogle øer fremgår det endvidere, at der kan være EU-lovgivning, som kan spænde ben for projekter, og at ønsker om fritagelse fra EU-reglerne ikke kan imødekommes.

Hos Sammenslutningen af Danske Småøer kommer beskeden om, at det ikke er nødvendigt at ændre eksisterende love og regler for at gøre projekterne til virkelighed, bag på formanden.

- Det er da glædeligt, hvis det viser sig, at projekter, som kan sikre udvikling på småøerne, kan blive en realitet, for indtil videre har mange fået afslag med henvisning til bl.a. planlovens paragraffer, siger formand, Kirsten Sydendal, der lover, at Ø-sammenslutningen vil følge tæt op på ø-projekterne.

En række småøer har søgt om at deltage i en forsøgsordning med frilandsbyer og -øer, bl.a. Venø, hvor et af projekterne er et besøgscenter hos Venø Seafood. Her fortæller Kristian Borbjerggaard fra Venø Seafood om planerne til medlemmer af Udvalget for Småøer under et besøg i 2022. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

Lene Halmø Terkelsen, journalist, og Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Landevejsprincip - året

rundt

Folketinget besluttede i efteråret med vedtagelsen af finansloven for 2024 at afsætte midler til det, der kaldes fuld implementering af landevejsprincippet. Der er nu – ud over de 99,3 millioner kroner, der allerede tildeles til landevejsprincippet – afsat yderligere 51 millioner kroner årligt i 2024-2027.

Det bliver nu meget spændende at se, hvordan kommunerne i samarbejde med øboerne tilrettelægger anvendelsen af tilskuddet til takstnedsættelser – og er der midler nok til at lave takstnedsættelser, der svarer til et landevejsprincip?

FORDELING AF TILSKUDDET

Når man kigger på fordelingen af tilskuddet mellem de forskellige kommuner, kan det måske umiddelbart være svært at se logikken i systemet. Men de nye midler er tildelt ud fra samme fordelingsnøgle, som man vedtog i 2018 efter den første evaluering af landevejsprincippet.

Da landevejsprincippet første gang blev introduceret i august 2016, var der ifølge Folketinget midler til at indføre det i 46 uger af året, idet man ikke medregnede højsæsonens seks uger (hvor der typisk er flest turister). Da man skulle finde ud af, hvor mange penge hver kommune skulle have i kom-

pensation for tabt billetindtægt, når landevejsprincippet blev indført, bad man kommunerne om at indberette deres omsætningstal for 2013 for de forskellige passagertyper og indhentede tal fra Danmarks Statistik for året 2013 for hvor mange passagerer, cykler, biler, campingvogne og motorcykler, der havde sejlet med færgen. Antallet af passagerer gangede man med den teknisk udregnede takst ifølge landevejsprincippet. Forskellen mellem dette beløb og omsætningstallet angav så, hvor mange penge hver kommune skulle kompenseres med i form af tilskud i landevejsprincippets ordning.

Siden hen er tilskuddet blevet pristalsreguleret hvert år. I 2018 blev ordningen evalueret første gang, fordelingen blev reguleret på baggrund af nye trafik- og omsætningstal for 2016/17 fra kommunerne og Danmarks Statistik, og ordningen blev tilført yderligere midler.

Grundlæggende er der altså tre faktorer, som især har betydning for, hvor stort et tilskud en kommune får tildelt ifølge i landevejsprincippet:

• Antal passagerer (i de forskellige passagerkategorier): Overfarter, hvor der i forvejen rejser mange med, modtager relativt set flere midler

• Afstand: Overfarter med lang distance skal koste mere end overfarter med kort distance (afstand/antal kilometer ganges med landevejsprincippets takst pr. km)

• Forskellen mellem den oprindelige ”normalpris” og prisen udregnet efter landevejsprincippet: Overfarter, hvor prisen før var tæt på landevejsprincippet, får relativt set færre midler end overfarter, hvor den var langt fra.

NYE MIDLER SKAL DÆKKE HØJSÆSONEN

Med de nye midler, 51 millioner kroner, der er tilført pr. 1. januar 2024, er ordningen blevet forøget med over 50 procent. Hidtil har der været afsat 99,3 millioner kr. til at dække 46 uger af året (uden højsæsonen i den tekniske udregning).

Intentionen med de nye midler er, at de seks uger, der hidtil har manglet i den tekniske udregning af landevejsprincippet, nu også kan dækkes. Mellem de enkelte overfarter er der stor variation. Det er igen passagertal og kommunernes omsætningstal fra 2016/17 for de seks højsæsonuger (med mange passagerer), der ligger til grund for udregningen af den nye tildeling på 51 millioner kroner, idet beløbet desuden er pristalsreguleret fra 2016 til 2024 tal.

HVAD ER LANDEVEJSPRINCIPPET?

Landevejsprincippet, sådan som det politisk er besluttet i Danmark, indebærer, at man skal kunne sejle en kilometer for samme ”pris”, som det koster at gå eller køre på en landevej. Det findes der en teknisk udregnet takst for. Således har man fastsat (tal fra 2021), at det pr. kilometer koster:

1,35 kr. for en passager* plus en grundtakst på 21,25 kr. for hver returbillet

1,35 kr. for en cykel

1,93 kr. for en motorcykel

3,84 kr. for en bil, en campingvogn eller en autocamper

6,49 kr. for bus

Grundtaksten på 21,25 kr. lægges kun på personer.

*Dvs. en person, uanset om de er gående, kører på cykel, motorcykel eller i bil.

Tilskuddet i denne ordning er øremærket til nedsættelser af færgetakster.

Ordningen berører ud over de 26 småøer med færgefart også de større ø-kommuner Fanø, Samsø, Ærø og Læsø.

LOKAL TILRETTELÆGGELSE

Øerne er forskellige, og fra starten har det stået klart, at der er behov for, at man lokalt kan tilrettelægge ordningen efter den enkelte øs vilkår. Derfor er det også indskrevet i bekendtgørelsen for ordningen, at kommunen skal ”tilrettelægge taksterne i dialog med repræsentanter fra øen”. Det er vi glade for, for det betyder, at man kan lægge takstnedsættelsen på personer fremfor biler, der hvor man ønsker at begrænse antallet af biler til øen, mens man andre steder kan vælge at bruge midlerne til fx at lave helt gratis færge i påsken eller gratis bilbilletter for øboere. Variationerne er lige så mange, som der er overfarter.

Men den lokale tilrettelæggelse kombineret med, at der på de fleste overfarter desuden findes et utal af forskellige rabateller værdikortordninger, betyder også, at det kan være endog overordentlig svært at se, om landevejsprincippet så er indført på den enkelte overfart. Hertil kommer eventuelle prisstigninger, som flere kommuner de seneste år har lagt på taksterne, enten som egentlige prisforøgelser eller som et brændstofstillæg, der også gør det svært at gennemskue, om landevejsprincippet har kunnet indføres for de tildelte midler.

Kommunerne skal hvert år indberette, om og hvordan midlerne er brugt til Indenrigsministeriet, som er ansvarlig for ordningen. Vi har fået tilbagemelding fra flere kommuner om, at de ikke mener, at der er midler nok til at indføre et fuldt landevejsprincip. Vi vil – på linje med indenrigsministeren – opfordre kommunerne til via KL at undersøge, om midlerne nu rækker til et fuldt landevejsprincip.

Landevejsprincip: oversigt over fordeling af tilskud – Alle beløb i 1.000 kr.

Kilde: Indenrigsministeriet

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Generationsskifte på Bjørnø

Indbyggertallet steg, og gennemsnitsalderen faldt drastisk, da der i løbet af kort tid flyttede ti unge beboere til Bjørnø. Men hvad sker der med kulturen og hverdagen, når en tredjedel af øens indbyggere pludselig er nye? Det spurgte vi den netop afgåede og den nyvalgte formand for beboerforeningen om.

Færgen Lillebjørn er lastet med byggematerialer, da vi pløjer os gennem bølgerne på vej mod Bjørnø en blæsende vinterdag. Man behøver da også kun at gå få hundrede meter op på øen før en nyrenoveret veranda, et totalt istandsat hus og et lille skur med spritny træbeklædning springer i øjnene, og håndværkerne larmer lystigt flere steder. Bjørnø er under forandring, og forvandlingen kan i høj grad tilskrives en velhavende, yngre mand, som i løbet af mindre end to år har opkøbt en række ejendomme og 80 procent af øens jord for at drive økologisk landbrug og gartneri. Økobo hedder virksomheden, og det er den, eller rettere de tanker, der ligger bag den, som har trukket mange yngre mennesker til Bjørnø.

- Jeg synes, det var et spændende projekt i forhold til, hvordan man kan bo og leve sammen.  som Maja Ibsen Brammer forklarer.

Hun er 27 år og uddannet social designer fra Designskolen i Kolding. Sidste sommer hørte hun om Økobo fra en veninde. Under et besøg på Bjørnø oplevede hun øens natur, ro og beboere, og i efteråret 2023 flyttede hun til øen.

- For mig handler det ikke kun om Økobo. Det handler i lige så høj grad om alle de andre, der bor her, og om fællesskabet på øen, siger hun.

SIKRET JOB OG BOLIG

Målet med Økobo er at omlægge så meget af øens jord som muligt til økologi og skabe nyt liv på øen med børnefamilier, forklarer Maja.

- Mange tror, at det er et stort kollektiv, men vi bor i hver vores enhed og arbejder sammen om fællesskab, naturgenopretning og selvforsyning.

Som nyuddannet havde Maja med egne ord “frie rammer til at afprøve det lidt alternative liv på en lille ø”. Hun kunne lide tanken om at være en del af et mindre samfund, og Økobo kunne tilbyde både job og bolig. Nu har hun også fundet en kæreste, der er fodermester i Økobo, og selv her om vinteren, er det nemt at være forelsket i ø-livet, oplever Maja.

- Det kan godt være, at vi er meget få mennesker, og her er meget få tilbud, men jeg tror aldrig, at jeg har oplevet at komme så hurtigt ind i noget fællesskab.

Maja Ibsen Brammer (tv.) er uddannet social designer fra Designskolen i Kolding, så både personligt og professionelt er hun optaget af, hvordan man kan gentænke fællesskaber. Det prøver hun nu på Bjørnø, hvor hun har overtaget formandsposten i beboerforeningen efter Dorte Anderskov, der i øvrigt var med, dengang Ø-sammenslutningen blev stiftet i 1974.

(Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tre afgørende

faktorer i øens forandringsproces

Ifølge Maja og Dorte:

• Transparens. Giv indblik, og undgå snak i krogene.

• Kommunikation. Tal om det, før der opstår konflikter.

• Gensidig åbenhed. Vær nysgerrig på nye perspektiver, men også på det, der allerede fungerer på øen.

LILLE OG ÅBEN

Da formanden for beboerforeningen, Dorte Anderskov, for nogle måneder siden opfordrede Maja til at overtage formandsposten, sagde Maja ja og blev enstemmigt valgt, og sådan er det også nødt til at være, for når man er så få mennesker, er alle nødt til at løfte i flok, påpeger Dorte, der også er aktiv i bl.a. færgebestyrelsen.

- Det er jo ikke ligefrem, fordi folk står i kø for at lave bestyrelsesarbejde, som Dorte siger.

Nu sidder den nye og den afgåede formand så i Dortes stue, der ligger i en ombygget staldbygning midt på øen. På bordet står kaffe, brød og hjemmelavet lammepølse fra Økobo. Dorte er 76 år og endnu ikke øens alderspræsident, understreger hun med et smil, men mange af øens ældste er i de senere år gået bort, og også af den grund kan man tale om et større generationsskifte på Bjørnø. Men er der grund til bekymring for øens DNA, spørger jeg Dorte.

- Jeg synes, at de nye har adopteret det hele så fint. De har taget imod det, der allerede var og tilføjet noget nyt, forklarer hun.

Hver måned mødes gamle og nye beboere til fællesspisning og sammenkomster i beboerhuset og ved de nyligt indførte ”kaffemøder”, får man vendt stort og småt, fortæller Dorte, der oplever, at Bjørnø – qua sin størrelse – altid har været nødt til at være åben for nye strømninger.

- Vi har aldrig kunnet lukke os om os selv, fordi vi er så få, påpeger hun.

MØDTE SKEPSIS

Det kunne lyde som et drømmescenarium for enhver ø med unge tilflyttere og renovering af slidte bygninger, men da den første jord blev købt i sommeren 2022, og nye ansigter flyttede til, affødte det skeptisk medieomtale i den lokale avis og bekymringsbreve til kommunen fra nogle øboere. Hvad ville en rigmand på Bjørnø? Og var Økobo en sekt? Der blev snakket og gisnet. Både på øen og fastlandet.

- Man er jo altid urolig, når der kommer noget nyt, siger Dorte, der ser snakken som uundgåelig.

Da hun flyttede til Bjørnø for 50 år siden, gav det også anledning til interesse.

- Dengang synes de da også, at vi var mærkelige. Vores græsplæne var måske ikke så pæn som de andres, og måske havde vi også noget andet tøj på. Man skal jo lige se det nye an, siger Dorte, der da heller ikke tilhørte den bekymrede fløj, da jorden blev opkøbt.

- Jeg så det tværtimod som lidt af en solstrålehistorie. Nu kom der endelig nogen,

I løbet af to år er Bjørnø vokset fra 20 til 30 beboere. Mange af de nye bjørnøboere er i starten af 20’erne, og øen har for nyligt fået sit første barn i mange år. Da de nye beboere kom til øen, inviterede formanden for beboerforeningen, Dorte Anderskov (tv.) sammen med en anden øbo dem på en rundtur med efterfølgende middag, og for Maja Ibsen Brammer var velkomsten vigtig.

- Her er generelt en stor åbenhed, og hvis der er noget, jeg har lyst til at lave, så skal jeg bare gøre det, siger Maja, der for nyligt arrangerede en kroningsfest i beboerhuset, da Danmark fik en ny konge. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

som ville noget på øen. Selvfølgelig er jeg imod monopoler og kan godt blive bekymret over, at en virksomhed ejer næsten hele jorden, for det kan jo godt risikere at gå ud over diversiteten. Men jeg ser det også som øens mulighed for at overleve. Der er jo ingen mennesker, som kommer herover og kan leve af landbrug, sådan som erhvervet er skruet sammen i dag, siger Dorte, mens Maja peger på, at landbrugsjorden også kunne være blevet opkøbt af landmænd på fastlandet til såkaldt fjernbrak.

- Og de gør jo ofte ikke noget ved husene, men er kun interesserede i jorden. Så er det her bedre for øen, siger hun.

VIGTIG FORSKELLIGHED

Bygningen, vi sidder i, er også blevet opkøbt af øens nye storejer ligesom flere af husene ved siden af. Både Dorte og Maja kan godt se sårbarheden i en konstruktion, hvor en person alene ejer så meget, men samtidig betyder penge og initiativ udvikling af øen, påpeger de.

- Intet her i livet er statisk. Alting ændrer sig, og vi må også følge med, som Dorte siger.

For dem er det blot vigtigt, at beboerne ikke kommer til at ligne hinanden for meget, så øen udelukkende bliver befolket af venner og venners venner, og priserne bliver drevet op til det rene liebhaveri, for netop mødet mellem mennesker – på tværs af alder og baggrund - er en af ø-livets store styrker, pointerer Dorte.

- Hvis jeg boede på fastlandet, ville jeg slet ikke kende så mange unge menne -

sker, som jeg gør nu, og den diversitet er vigtig.

PLADS TIL FLERE?

Økobo har planer om at åbne en gårdbutik, og der skal bygges nye huse og lejligheder. Boligmassen øges, så flere kan flytte til. Men hvor mange beboere kan øen bære? I midten af 1970’erne boede her 50, husker Dorte, men hvad nu?

- Det er et godt spørgsmål, som vi ikke har diskuteret, men det er en balance, siger Dorte.

For hende handler det mest om strømmen af turister.

- For mig er det vigtigt, at øen ikke mister sin uskyld og bliver et rent Tivoli. Færgen sætter jo også sin begrænsning, tilføjer hun med henvisning til, at Lillebjørn maksimalt må medtage 20 passagerer.

KORT SEJLTID

Men bliver de unge tilflyttere nu også boende på Bjørnø? Er Maja her stadig, hvis jeg kommer tilbage om fem år?

- Jamen, har du det job om fem år? indvender Dorte, og pointen er åbenlys: For hvem ved egentlig, hvor de er længere fremme i livet? Heller ikke Maja, der netop har opsagt sin stilling hos Økobo, fordi hun gerne vil bruge sin faglighed endnu mere.

- Og det er klart, at mit arbejde er meget storbyrelateret, men i den ideelle verden kan jeg bo på øen og arbejde på fastlandet, siger hun.

Med en 17 minutters sejltur og mange daglige afgange er det slet ikke umuligt, minder Dorte om, men måske vælger Maja til en start at bage og sælge brød til turister på øen denne sommer, fortæller hun.

- Lige nu vil jeg bare gerne være på Bjørnø, og jeg ser ingen begrænsninger i ø-livet. Tværtimod.

Ø-sagen i 50 år – i punktform:

Få et overblik over foreningens historie fra den første generalforsamling til i dag.

1974: Søndag den 24. marts holder Sammenslutningen af Danske Småøer sin stiftende generalforsamling på Strynø. 18 øer bliver medlemmer. Baggrunden er bl.a. kommunesammenlægningen i 1970, hvor småøerne går fra at være selvstændige enheder i form af sogneråd til at blive en del af de større fastlandskommuner, samt et notat fra Miljøministeriet, der i grove træk afskrev Danmarks mindste øer. En af initiativtagerne til den nye forening var Bjørn Karbo fra Askø, der også blev foreningens første formand.

1975: Den første udgave af Ø-posten udkommer.

1976: Foreningen vokser til 21 øer.

1977: Ø-sammenslutningen holder sit første seminar for øboere under overskriften ”Kommunikation med offentlige myndigheder“. Seminaret bliver en stor succes, og flere seminarer følger i årene efter med titler som: ”Evaluering af færgestøtteordningen“, ”Ø-skoler“, ”Sundhed på øerne“, ”Skippermøde“ og ”Beskæftigelse og Genhusning“.

1978: Ø-sammenslutningens Skoletjeneste og småøernes boligtjeneste stiftes. Sidstnævnte var et kartotek over familier, der ønskede at bosætte sig på en lille ø.

1983: Flere øer kommer med, og med optagelsen af Hjortø har Ø-sammenslutningen de 27 medlemmer, som den har i dag.

1984: Sekretariatet bliver i de første ti år drevet fra sekretær Jens Bechs private hjem på Strynø, men da Ø-sammenslutningen i 1984 får status som regionalt erhvervskontor for småøerne, beslutter man at placere et bemandet kontor på Avernakø, hvor sekretariatet flytter ind i en lejet bygning, som foreningen senere køber.

1986: Foreningens første sekretariatsleder,

En af Ø-sammenslutningens “founding fathers”, Jens Bech fra Strynø holder tale ved foreningens 10-års jubilæum. Bech stod for sekretariatet de første ti år på frivillig basis. (Foto: Strynø Lokalhistoriske Arkiv).

Frans Hejgaard, ansættes, og han arbejder i sekretariatet i de følgende fem år.

1990: Bjørn Karbo træder tilbage, og Henry Larsen fra Sejerø vælges som ny formand. Samme år vedtager Ø-sammenslutningen også sin første handlingsplan.

1991: Ø-sammenslutningen afholder sin første konference for øboere, ø-kommuner, ø-amter, politikere og embedsmænd. Konferencen er siden blevet en tradition og afholdes hvert fjerde år.

1992: Tom Asmussen tiltræder som sekretariatsleder.

1994: Ø-skolerne holder deres første fælles ø-lejrskole. Siden har ø-skolerne haft flere fælles kurser og lejrskoler.

1995: Turisme bliver en fast del af Ø-sammenslutningens arbejdsområder, og der udarbejdes en folder for hver medlems-ø, ligesom netværket ”Dansk Småø Turisme” bliver oprettet og eksisterer frem til 2005.

Ø-sammenslutningens

overordnede indsatsområder:

• Færger og trafikal ligestilling

• Bosætning og boliger

• Erhverv og turisme

• Sundhed, herunder ældrepleje

• Skole og uddannelsesmuligheder

• Kystbeskyttelse, planlov og strandbeskyttelse

• Mobil- og bredbåndsdækning

• Samarbejde mellem ø og kommune

• Europæisk og nordisk ø-samarbejde

1999: Nanna Nyhuus Henriksen efterfølger Tom Asmussen som sekretariatsleder.

2001: Sekretariatet flytter fra Avernakø til Strynø, og Claus Jensen ansættes som ny sekretariatsleder. Samtidig ansættes Bodil Nyborg som sekretær og bogholder.  Det europæiske netværk af småøer ”European Small Island Federation” (ESIN) dannes, og Ø-sammenslutningen er fra begyndelsen med i det tværnationale arbejde for at fremme øernes sag.

2004: Ø-sammenslutningen sætter en række bosætningstiltag i søen.

2010: Dorthe Winther fra Omø vælges som formand. Hun har siden 2001 været næstformand.

2011: Lise Thillemann Sørensen tiltræder

”DET SORTE NOTAT”

I 1973 udgav Miljøministeriet "Det første Notat vedr. Det offentliges Politik for De Små Øer“, som af øboere hurtigt blev døbt "Det sorte Notat“. Notatet er af mange blevet set som en af de væsentligste afsæt for etableringen af Sammenslutningen af Danske Småøer.  Notatet afskrev stort set overlevelsesmulighederne for alle øer med under 500 indbyggere. Kendskabet til notatet blev blandt andet spredt til øboerne via DR-journalisten Gytte Rue fra programmet ”Familiespejlet”. Hun besøgte øerne, fortalte om notatet og opfordrede til at lave beboerforeninger. I januar 1974 inviterede Gytte Rue øboerne til et såkaldt Ø-parlament i Nordsjælland, og to måneder efter blev Ø-sammenslutningen stiftet. Allerede i maj 1974 blev den nystiftede forening budt til møde hos miljøminister Holger Hansen, og øboerne talte deres sag godt. Ministeren tilkendegav, at man burde lægge „Det sorte Notat“ bag sig, og nogle år efter, blev "Andet Notat vedr. Det offentliges Politik for De Små Øer“, som var udarbejdet i samarbejde med Ø-sammenslutningen, udgivet. Dette notat slog fast, at øerne burde bevares som levende samfund, og at stat, amt og kommune burde gå sammen om at støtte færgedriften til småøerne.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

som sekretariatsleder efter Claus Jensen.

2012: Bosætningskampagnen ”Bliv øbo nu”, hvor øboere bl.a. tog til forskellige storbyer for at promovere øerne, går i gang.

2014: Aase Møller Petersen bliver ansat som sekretær og bogholder i sekretariatet.   2014-18: Ø-sammenslutningen har i en række projekter fokus på turisme, hvilket bl.a. leder til at Ø-passet sættes i søen i 2018.  2018: Ø-sammenslutningen igangsætter bosætningskampagnen ”Nye Naboer - mere øliv”.

2021: På årets repræsentantskabsmøde beslutter deltagerne at ændre på det rotationsprincip, der hidtil har været udgangspunktet for valg til Ø-sammenslutningens bestyrelse. Fremover skal tre bestyrelsesmedlemmer vælges, mens tre andre pladser, som før, går på skift mellem øerne.    2022: Kirsten Sydendal fra Fejø bliver ny formand, da Dorthe Winther vælger at trække sig tilbage. Samme år ansættes Ann-Britt Nørgaard som kommunikations- og netværksmedarbejder i sekretariatet.

Sådan er Ø-sammenslutningen organiseret:

• De 27 øers beboerforeninger er medlemmer af Ø-sammenslutningen.

• Repræsentanter fra de 27 øer mødes fysisk to gange årligt ved hhv. generalforsamling og repræsentantskabsmøde.

• Formandskab og tre bestyrelsesmedlemmer vælges til bestyrelsen af generalforsamlingen, mens tre bestyrelsesposter roterer mellem øerne.

Øernes talerør til politikerne

Sammenslutningen af Danske Småøer er høringsberettiget i en lang række sammenhænge og har sæde i forskellige embedsmandsudvalg. Som noget helt unikt har de små øer sit eget underudvalg i Folketinget, “Udvalget for Småøer”, hvor Ø-sammenslutningen mødes to-tre gange om året med repræsentanter fra Folketingets partier.

Udvalget for Sm å øer har ti-tolv medlemmer, som vælges blandt medlemmerne af Udvalget for Landdistrikter og Øer.

De vigtigste resultater

Gennem fem årtier har Ø-sammenslutningen kæmpet for helårsliv på øerne. Vedholdenhed og gode argumenter har skabt lydhørhed for øernes sag.

1975: Den første driftsstøtte til færger indføres som en midlertidig ordning.

1981: Folketingets Ø-kontaktudvalg bliver etableret på gruppebasis, som et særligt uofficielt udvalg, der holder kontakt mellem Ø-sammenslutningen og Folketingets medlemmer.

1980: De små øer udpeges som egnsudviklingsområder, hvilket bl.a. berettiger til støtte til erhvervsmæssig udvikling. Samtidig etableres muligheden for støtte til unge øboere under uddannelse.

1984: 1. januar træder ø-støtteloven i kraft. Loven sikrer bl.a., at den midlertidige støtte til færger bliver permanent, ligesom den yder støtte til projekter på øerne (i dag kendt som ”Landdistriktspuljens Østøtte”).  Derudover indeholder loven et årligt tilskud til at drive Ø-sammenslutningens sekretariat.

1987: Folketinget vedtager en ny ø-støttelov, der forhøjer tilskuddet til færger og projekter.

1988: Småøernes Færgeselskaber dannes, efter at Ø-sammenslutningen året forinden har afholdt et seminar om færgedrift, hvor planerne er blevet drøftet.   1990: De danske småøer godkendes som udviklingsområder i EU. Fra 1994 til 2006 varetager Ø-sammenslutningen leader-ordningen for småøerne (det, der senere bliver til LAG: Lokal Aktionsgruppe, som står for at uddele EU-midler til udviklingsprojekter).

1998. Der indføres ny færgestøttelov, hvor staten som en del af færgestøtten yder tilskud til afdrag på lån til færger og færgelejer. ”Ø-støtte til landbrugsdrift på småøer” (også kaldet ”bjergbondestøtte” i det øvrige EU), der er en kompensation for nogle af de ekstraomkostninger, der er ved at drive landbrug på øerne, indføres via EU’s landdistriktsprogram.

2001: Folketinget indfører gratis færgesejlads til øboere, deres cykler og handicapbiler.

2005: Småøernes Fødevarenetværk dannes, efter at Ø-sammenslutningen via leader-ordningen har afholdt et seminar for fødevareproducenter.

2006: Gratis førstehjælpskurser til beboere på danske småøer efter finanslovsbevilling på 1 million kroner.

2007: Småøerne får deres egen LAG-forening under Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet.

Samme år bliver færgestøtten til kommunerne omlagt til generelt bloktilskud (§ 20 tilskud under ”lov om kommunal udligning”).

2008: Folketinget afsætter en pulje på 260 millioner til nye færger.

2011: Folketinget nedsætter med Ø-kontaktudvalget som forbillede et nyt stående udvalg: ”Udvalget for Landdistrikter og Øer”. På grund af småøernes særlige vilkår bliver der oprettet et underudvalg: ”Udvalget for Småøer”, som i særlig grad skal følge vilkårene for og udviklingen på småøerne.

2012: Folketinget tildeler 15 millioner kroner ekstra til det generelle bloktilskud § 20. Heraf går 2 mio. kr. til det nyopstartede Færgesekretariat, som kommuner med småøer med færgedrift er medlem af.

2015: Folketinget afsætter midler til nedsættelse af godstakster med op til 80 procent.

2016: Folketinget afsætter midler til nedsættelse af takster i 46 uger om året (første del af Landevejsprincippet). Postnumre til de 23 mindre øer, som i 2016 ikke har eget postnummer, får mulighed for, at få eget postnummer.

2017-19: Folketinget tildeler yderligere midler til nedsættelse af færgetakster i de 46 uger. (Landevejsprincippet).  2020-21: Som en del af sommerpakken ifm. COVID 19- epidemien bliver det gratis for alle gående og cyklister at sejle til de danske øer i hele juli - og markant billigere for alle i august og september i de to år.

2021-23: Folketinget indfører en tilskudspulje til almene boliger på småøerne, der løber frem til 2026.

2021-22: Folketinget indfører en tilskudspulje til grønne færger på i alt 280 millioner kroner finansieret af EU midler.

2024: Folketinget afsætter yderligere 51 millioner kroner til landevejsprincippet med ønsket om, at det skal implementeres året rundt.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

”Hvilken forskel mener slutningen af Danske

Sammenslutningen af Danske Småøer har en kæmpe betydning for de 27 beboede småøer i Danmark, ved at skabe netværk mellem øerne og sætte udfordringerne og problemerne på dagsorden over for politikerne lokalt, regionalt og nationalt, samt være talerør for de små øer i medierne, fx når det gælder bedre færgefart til øerne og tilskuddet til at nedbringe færge-taksterne. I Landdistrikternes Fællesråd er vi glade for et godt samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer, og vi bidrager gerne til at sætte den politiske dagsorden for øer og landdistrikter generelt, samt skabe debat i offentligheden via medierne. Endelig er vi glade for at kunne videreføre Ø-pas, som jo oprindelig blev udviklet i regi af Sammenslutningen af Danske Småøer.

Jens Westerskov Andersen, sociolog og ph.d. ved Lunds Universitet, ø-forsker  Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved Sammenslutningen af Danske Småøer er, at den altid har formået at være en forening til tiden med en klar politisk bevidsthed og retningssans. Mange andre ”historiske” foreningsdannelser har det nemlig med at miste sin relevans over tid, og så kommer det jo til at se skidt ud.

Ø-sammenslutningen blev skabt med arbejdstøjet på og har sådan set aldrig smidt det igen: Fra trafikstøtte, over fjernarbejdspladser og internetbølgen, til planlovgivning, braklægningsprocenter og second home-turismens udvanding af boligmassen, har den altid forholdt sig til øerne, som de i øjeblikket så ud, og dernæst grebet fat om problemerne. Og det er ikke kun på grund af en dygtig bestyrelse, men også på grund af den vedvarende kontakt med virkeligheden, som alle ø-repræsentanterne har sørget for igennem tiden.

Min farfar var med i Ø-sammenslutningen i 1990’erne, min far var en del af det i løbet af 00’erne, og jeg kan derfor som måske en af de første ”tredjegenerations-involverede” i foreningen sige, at det er et mangeårigt, levende ø-ting, som har skabt ejerskab med udviklingen for de politisk set allermest sårbare lokalsamfund i Danmark.

Og det fællesskab, som foreningen også er, er en overbygning på de øsamfund, som vi kommer fra og indgår i i det daglige. Vi er øboere med vores naboer, men vi er så sandelig også, på grund af Ø-sammenslutningen, blevet øboere med hinanden. Og det gør ikke bare Ø-sammenslutningen til Danmarks måske mindste, landsdækkende forening, men også til den bedste.

Michel van der Linden, formand for styregruppen i Færgesekretariatet  Siden Færgesekretariatets stiftelse for 10 år siden har vi haft et konstruktivt og fremadrettet samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer. Vi har i fællesskab ikke mindst set på forsyningssikkerhed, turistfremme, statslig assistance til billetpriser samt grøn omstilling. Sammenslutningen er samtidig en dygtig aktør i forhold til at sikre landspolitisk bevågenhed omkring de danske småøers - og dermed også ofte færgernes - udfordringer. Stort tillykke med Jubilæet.

Mette Ravn, formand for priskomitéen for kåringen af Årets Ø og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit - Sammenslutningen af Danske Småøer er vigtig af flere grunde. Foreningen er med til at skabe sammenhængskraft småøerne imellem, og den er et talerør på vegne af mange interessenter, som herved fremstår som en fælles enhed. Det er vigtigt i dagens Danmark for at få én stemme. Sammenslutningen er samtidig afgørende i det uendeligt vigtige arbejde med skabe levedygtighed på de danske småøer. Uden liv året rundt på de danske småøer, så risikerer vi, at øerne sygner hen. I Forenet Kredit står vi bag kåringen af Årets Ø, og i arbejdet med at kåre Årets Ø er det vigtigt, at formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer deltager, da formanden netop har unik viden om de udfordringer og særkender, der kendetegner de danske småøer. Vi er derfor meget glade for det gode samarbejde, som vi har med Sammenslutningen af Danske Småøer.

Hans Stavnsager, borgmester (S), Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammenslutningen af Danske Småøer er en vigtig samarbejdspartner for Faaborg-Midtfyn Kommune og især for vores 3 færgebetjente øer. Sammenslutningen gør løbende opmærksom på særlige problemstillinger, som vi skal have fokus på i forhold til øerne, og samtidig formidler den

og inspiration på tværs af beboerne på de danske småøer. Jeg

gerne ønske sammenslutningen tillykke med de første 50 år - vi glæder os til det fremtidige samarbejde.

viden

vil

(Foto: Landdistrikternes Fællesråd).

(Foto: Privat).

(Foto: Mikkel Barkler/HimmerLand).

(Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune).

(Foto: Færgesekretariatet).

du, at SammenSmåøer gør?”

Lars Wolfgang Hansen, overfartsleder og formand for Småøernes Færgeselskaber

Småøernes Færgeselskaber blev stiftet i 1988 og har 36 af de små færgeruter som medlemmer, herunder alle ø-færger. Vi har altid haft et tæt samarbejde med SaDS [red: Sammenslutningen af Danske Småøer], da vi jo transporterer SaDS’ medlemmer, når de skal til og fra fastlandet, hvad enten det er arbejde, skole eller indkøb. Formanden for SaDS er født medlem af vores bestyrelse, da vi betjener det samme segment og har de samme interesser.

I min tid har SaDS været gode til at repræsentere øboerne. Med Dorthe Winther som formand har jeg deltaget i høringer på Christiansborg. SaDS var vel årsagen til oprettelsen af et udvalg for Øer og Landdistrikter. Jeg har været til møde i dette udvalg sammen med Dorthe. Vi har også været til adskillige møder i indenrigsministeriet. Om end landevejsprincippet ikke er helt i mål, så har SaDS været i spidsen for denne sag. Når man ser på antallet af øboere, så kan SaDS godt være stolte af den store bevågenhed og politiske indflydelse, som SaDS i tidens løb har opnået. Vi ser frem til forsat samarbejde med SaDS omkring gode færgeforbindelser til de små øer.

Susie Jessen (DD), formand for Udvalget af Landdistrikter og Øer

Der er slet ingen tvivl om, at Sammenslutningen af Danske Småøer er meget dygtige til at råbe Christiansborg op og orientere os politikere løbende, hvis der er udfordringer på småøerne, der skal håndteres. Sammenslutningen af Danske Småøer har deltaget i flere høringer på Christiansborg, siden jeg blev valgt til Folketinget i 2022 - både om landbrug og om færgedrift - hvor jeg har været meget imponeret over seriøsiteten og de målrettede anbefalinger, som sammenslutningen giver os med som politikere.

Sammenslutningen skal tale på vegne af mange øer med flere forskellige udgangspunkter og vidt forskellige udfordringer i hverdagen. Det kan være en balancegang at finde den rigtige tone og de rigtige fokusområder, når man skal tale på vegne af så mange øer. Men jeg må sige, at jeg synes, at Sammenslutningen af Danske Småøer klarer det ret godt.

”VI FØLTE OS KLEMTE”

Svend Erik Hansen fra Omø var med til den stiftende generalforsamling på Strynø i 1974, og han oplever, at småøernes fælles forening især har gjort en forskel i forhold til færgerne.

Hvad var I drevet af, da I stiftede Ø-sammenslutningen?

- Vi var 16 øer, der havde været på et seminar, som var arrangeret af Danmarks Radio, og der fik vi talt om udviklingen på vores øer. Vi kunne se, at mange af problemerne var fælles, og inden vi tog derfra, var vi enige om, at vi skulle danne en forening. Vi følte os klemte, efter at mange af os ikke længere var selvstændige, men en del af fastlandskommuner, og med en fælles forening stod vi stærkere.

Hvad ser du som foreningens vigtigste resultater?

- I årenes løb har den da været med til at rette meget på færgerne – både i forhold til antal afgange og billetpriser. Det er ikke alle, der er i mål endnu, men der er da mange steder kommet mere fornuftige priser. Derudover har vi sammen kunnet søge penge til udvikling af forskellige projekter på øerne. Vi havde nok også håbet at kunne være med til at kunne skabe mere bosætning på øerne, men vi har alligevel ikke kunnet stoppe tilbagegangen.

Hvad ser du som den største udfordring for småøerne her og nu?

- Manglen på boliger. Folk flytter ikke ud på en ø og køber hus med det samme. De vil gerne prøve det af, men som ø er det sin sag at bygge lejeboliger på grund af økonomien. Samtidig er mange helårsboliger overgået til sommerhuse, så der er simpelthen færre muligheder for at finde et sted at bo.

Hvilken forskel mener du, at Sammenslutningen af Danske Småøer gør i dag?

- Den er i hvert fald til stor hjælp, når man som ø har problemer. Så kan man altid henvende sig og få et råd. I Ø-posten kan vi også følge med og se, hvad der sker på de andre øer, og det, tror jeg, er vigtigt. At landdistriktsudvalget besøger en ø eller to hvert år og hører om vores problemer, hjælper nok også. Men der skal mere til end snak.

Hvilken fremtid ser du for småøerne?

- Jeg tror, at mange har en rimelig fremtid, fordi flere ønsker at bo et andet sted end i byerne hele deres liv. Mange starter fx med et fritidshus og flytter senere fast til øen. Men har man ikke en skole, kan man nok regne med, at tilflytterne ligger på den anden side af 50 år.

(Foto: Marie Hald).

(Foto: Privat).

(Foto: Dorthe Winther).

Ø-sagen dengang og nu

To forhenværende formænd ser tilbage – og frem

INGEN ENKELTMANDSSAG

Af Dorthe Winther, Omø, formand for Ø-sammenslutningen fra 2010-2022.

Tænk, at det er 50 år siden, at driftige øboere samledes på en højskole i Nordsjælland og lagde de første byggesten til den Ø-sammenslutning, som vi kender i dag som vores forening. Et halvt århundrede er jo ingen tid, hvis man kigger bagud, men det er dog alligevel noget af en bedrift, at øer spredt ud over hele Danmark har holdt sammen i 50 år.

For vi er jo som øer meget forskellige – lang eller kort sejltid, mange eller få indbyggere for nu bare at nævne noget. Men på trods af forskellighederne er der meget, der binder os sammen, bl.a. den grundlæggende og hele tiden pågående kamp for at opretholde bæredygtige helårssamfund.

SMÅØERNE PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN

En af Ø-sammenslutningens vigtigste opgaver har været og er stadig at skabe synlighed og tale øernes sag over for både det politiske system og embedsværket. Gennem årene har rigtig mange folketingspolitikere og ministre hørt om og besøgt de danske småøer ud fra devisen om, at har man ikke selv været der, ja, så kender man ikke øernes forhold. Det er lykkedes at fastholde vores eget folketingsudvalg for småøer, som endda har dannet model for det ”store udvalg”: Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Selv om nogle folketingspolitikere måske nok af og til har været trætte af, ”at nu kom vi igen”, så har engagement, troværdighed og udholdenhed hos både skiftende formænd, sekretariatsledere og ikke mindst hos de mange ildsjæle på øerne, som politikerne har mødt igennem årene, betydet, at man i det politiske system godt var klar over, at ø-sagen ikke var en ”enkeltmandssag”, men hjerteblod hos knapt 5.000 øboere.

FÆRGER

Et af de emner, der helt fra begyndelsen af har fyldt rigtig meget, er færgedriften. Faktisk har det vel nærmest været sådan, at havde vi ikke punktet færger på dagsordenen ved møder med folketingspolitikerne, ja så blev der spurgt til, om det var en forglemmelse.

Nogle af de ting, som har fyldt rigtig meget og stadig gør, er tilskud til færger, antallet af afgange, stabilitet, bygning af nye færger, takster og udrulning af landevejsprincippet.

I 2013 deltog Ø-sammenslutningen i en arbejdsgruppe om trafikal ligestilling, hvor der var blevet sat beløb på, hvad ”den blå landevej” ville koste, og pludselig var der et grundlag at træffe en politisk beslutning på.

Efter stort pres fra Ø-sammenslutningen, de store ø-kommuner og bl.a. Mette Hjermind Dencker (DF) blev der i 2016 afsat midler til en begyndende implementering af den blå landevej.

Fra Ø-sammenslutningens side havde vi ønsket, at det skulle indskrives i loven, at den kommunale tilrettelæggelse af ordningen skulle ske i samarbejde med øboerne, alt andet ville selvfølgelig ikke give mening. Karen Ellemann (V), som var social- og indenrigs-

minister, udtrykte klart, at færgebetjeningen af de små øer var et kommunalt anliggende, og det havde hun ingen planer om at ændre på.

Efter at Ø-sammenslutningen sendte et brev til samtlige politiske partier, samlede Alternativet et flertal uden om regeringen, og ministeren blev nødt til at skrive ind i loven, at øboerne selvfølgelig skal være med til at bestemme over takstnedsættelsesmidlerne.

50 ÅR MERE…

Kampen for helårsbeboede småøer og basale rammevilkår har været nærværende gennem hele Sammenslutningen af Danske Småøers 50-årige historie, og på trods af alle de ting foreningen har opnået igennem årene, er småøernes problemer ikke helt løst. Vi har stadig brug for, at der er flere, der får øjnene op for småøernes herligheder og fællesskabstilbud og bosætter sig hos os, øernes landevej – færgerne – kræver stadig kamp, og mangel på smidighed i henhold til strandbeskyttelseslinje og kystnærhedszone, klimaudfordringer, mangel på boliger, og helt nært netværksmøder på tværs af øerne er emner, der stadig er aktuelle.

På øerne er der rigtig mange ildsjæle, som godt er klar over, at på mange områder skal vi selv - og det gør vi også! Vi tager ansvar for den ø, vi bor på og dens udvikling - i høj grad.

Men der er nogle basale ting, der skal være i orden, og her har vi fortsat hårdt brug for vores organisation Sammenslutningen af Danske Småøer – også de næste 50 år.

Tillykke med jubilæet.

ØBOERNE ER FORENINGENS STYRKE

Af Henry Larsen, Sejerø, formand for Ø-sammenslutningen fra 1990-2010.

Hvorfor var det nødvendigt med en forening for de små øer? Hvorfor opstod ordet: Et ø-problem?

Der er tre hovedårsager:

• Mekanisering af landbruget i perioden 1950–1970 overflødiggjorde over halvdelen af befolkningen på landet. Og i modsætning til beboerne på fastlandet er øboerne afhængige af en færge, hvis de vil pendle, til arbejde. Det blev både dyrere og mere bøvlet at være øbo. Derfor valgte mange at flytte.

• I 1970 kom kommunalreformen, hvor de fleste af øerne, der indtil da havde været selvstændige kommuner, blev en lille del af en større kommune. Det var ikke altid et lykkeligt ægteskab.

• I 1973 fik vi oliekrisen. Og samtidig begyndte Sømændenes Forbund at røre på sig. Oliekrisen gav højere priser på brændstof. Organisering af mandskab gav højere lønninger. Resultat: Højere færgetakster for personer, biler og fragt. Det blev med ét igen dyrere at være øbo.

Der var altså nok at tage fat på for den nye forening. Og der var stort set ingen økonomi. Derfor var det et lykketræf, at netop Bjørn Karbo dukkede op og blev valgt til formand. Han havde to vigtige egenskaber. Han var rigtig dygtig til at gøre indtryk på politikerne med sin argumentation. Og så brændte han så meget for ø-sagen, at han var villig til at bruge sine private midler til rejser m.m.

Jeg kan ikke forestille nogen anden øbo, der havde kunnet og ville gøre samme indsats.

Og så havde han en god samarbejdspartner i Jens Bech, der også lagde mange timers arbejde for foreningen i de første 10 år.

STØTTE TIL SEKRETARIATET

En af de første og vigtigste sager, som den nye forening tog sig af, var færgerne. Ø-færgernes dårlige økonomi var, som nævnt, en belastning for øboerne.

Foreningen henvendte sig til Folketinget med sagen, og i 1985 bevilligede finansudvalget, som et forsøg, fire millioner i færgestøtte, efter en særlig fordelingsnøgle. Bevillingen var på betingelse af, at amter og ø-kommune bidrog med hver et tilsvarende beløb. Altså det såkaldt 3-delings-princip. I 1986 vedtog Folketinget at gøre ordningen permanent. Sagen blev lagt under Miljøministeriet og blev administreret af Planstyrelsen.

I samarbejde med folketingsmedlem fra Lolland, Hans Ehrenberg, lykkedes det for Bjørn Karbo at få etableret et særligt udvalg for småøerne: Ø-kontaktudvalget.

Men det mest afgørende for øerne var, da vi i 1982 fik Chr. Christensen fra Kristeligt Folkeparti som miljøminister. Der kom til at opstå en god kemi mellem ham og Bjørn Karbo. Og Chr. Christensen gjorde småøerne til sin helt særlige opgave. Han fik i 1983 gennemført: Lov om støtte til små Ø-samfund. Den indeholdt, udover ovennævnte driftsstøtte til færger, også et årligt beløb til nye færge. En årlig pulje til projekter på øerne. Og støtte til drift af forening og sekretariat.

Dette samarbejde, mellem Chr. Christensen og Bjørn Karbo, er det mest afgørende for småøerne i foreningens 50-årige historie. I 1986 blev Bjørn Karbo udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen. Det var i den grad fortjent.

I LÆRE SOM FORMAND

Ved generalforsamlingen på Orø i 1983 blev jeg valgt til den nyoprettede post som næstformand. Titlen burde måske snarere hedde: Ø-politiker-praktikant hos Bjørn Karbo.

Det var begyndelsen på 27 uforglemmelige år. Syv år som næstformand og 20 år som formand.

I mine år som næstformand tog jeg mig især af landbrugsforhold og tilrettelæggelse af seminarer. Formålene med seminarerne har været at bringe øboere med samme erhverv eller interesse sammen for på den måde at inspirere hinanden. Da vi fik et samarbejde med andre europæiske småøer, foreslog vi at prøve det samme i dette regi. Det blev til et EU-støttet program, hvor deltagere fra seks europæiske øer, deltog i emne-seminarer hos hinanden. Vi var vært for emnerne landbrug og skoler.

I 1988 samlede vi skibsførere og overfartsledere fra ø-færgerne til møde på Femø, som blev starten på Småøernes Færgeselskab.

Vi fik et samarbejde med Frit Oplysningsforbund (FO), som havde opnået tilladelse til at gennemføre fritidsundervisning på småøerne for mindre hold. Også i samarbejde med FO arrangerede vi et repræsentantskabsmøde for ø-repræsentanter. Det faldt i god jord, og der har været repræsentantskabsmøde hvert år siden. I mange år med Jens Clausager som mødeleder.

I 1990 blev øerne godkendt til modtagelse af EU’s udviklingsfonde. Det har senere udviklet sig til Småøernes Leader, som gennem årene har bevilliget mange penge til øerne.

MANGE GODE MINDER

Sammenslutningen af Danske Småøers styrke er øboerne. Derfor har det været den rigtige beslutning, at årets generalforsamling altid foregår på en ø. På den måde har flest mulige øboere på skift fået en stærkere fornemmelse af, at vi har en fælles opgave. At når vi står sammen, kan vi noget.

At være formand for de 27 øer har været et stort privilegie.

At opleve øernes natur og høre deres historie. At opleve og høre om Mandøs helt særlige betingelser, at komme på ørkenvandring på Anholt eller nyde æbletræer, der blomstrer på Askø og Fejø osv. Alle øer har noget at byde på. Selvfølgelige oplever en formand kritik. Og det er sommetider også berettiget - indrømmer jeg - tøvende. Men de gode oplevelser med alle de aktive øboere, der brænder for deres ø. Det har været en berigelse. Jeg har mange gode minder at se tilbage på.

Jeg ønsker beboerforeningerne på øerne, Ø-sammenslutningens sekretariat og bestyrelse god arbejdslyst fremover.

(Foto: Privat).

Indkaldelse til Ø-sammenslutningens generalforsamling 2024

Sammenslutningen af Danske Småøer markerer ved generalforsamlingen i år sit 50-års jubilæum!

Generalforsamlingen afholdes på Strynø Skole lørdag den 25. maj 2024 kl. 9.00 - 12.00.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest den 11. maj 2024.

Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlems-øerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen.

Valgteknik ifm. valget findes på www.danske-smaaoer.dk

50 år me d S måøerne maS m e nslutningen af Dansk e S m reøå

Invitation

50 ÅR MED DE SMÅ ØER

Dagsorden for generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Strynø lørdag d. 25. maj 2024

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Beretning fra sekretariatet

4. Godkendelse af regnskab

5. Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen

6. Indkomne forslag

7. Valg af formand

8. Bestyrelse

8.a. Rokering af bestyrelsesposter  Barsø træder ud af bestyrelsen. Årø træder ind i bestyrelsen for to år. Fejø og Strynø fortsætter et år mere i bestyrelsen

8.b Valg til bestyrelse: Der skal vælges to bestyrelsesmedlemmer for to år

8.c. Valg af suppleanter for de valgte bestyrelsesmedlemmer: Der skal vælges tre suppleanter for ét år

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Ø-sammenslutningen fylder 50 år, og i den anledning inviterer bestyrelsen øboere, ø-venner og samarbejdspartnere til jubilæumsreception på Strynø, hvor Ø-sammenslutningen også blev stiftet i 1974.

Receptionen afholdes lørdag den 25. maj på Øhavets Smakke- og Naturcenter, Strynø Brovej 12, Strynø.

Program

Kl. 13.55: Ankomst til Strynø og modtagelse ved færgen

Kl. 14.30: Jubilæumsreception på Øhavets Smakke- og Naturcenter, Strynø

Receptionsbuffet med specialiteter fra de 27 småøer

Trioen Høj Sø synger og spiller nye sange om ø-livet

Kl. 16.30 - ca. 17.30: Byvandring i Strynø by

Der afgår færge fra Rudkøbing Havn kl. 13.20 og retur fra Strynø kl. 16.45 og kl. 18.05 (sejltid ca. 35 min).

Vi anbefaler, at du booker plads på færgen. Bil er ikke nødvendig: Der er 5-10 minutters gang fra færgen.  Strynøfærgen: www.langelandkommune.dk/borger/havne-trafik-og-veje/ strynoe-faergen/sejlplan-og-priser

Af hensyn til planlægningen beder vi venligst om tilmelding inden onsdag den 1. maj til sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Ø-STAFETTEN: ANHOLT

I hvert nummer af Ø-posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø-livet og måder at løse dem på.

Tekst: Birgitte Dahl Jeppesen, Anholt

”Det er ikke nok med skole, brugs, havn og andre arbejdspladser, hvis vores helårssamfund skal udvikle sig”

Det særlige ved Anholt er vores placering ude midt i Kattegat. Vi har tre timers færge hver vej. Om sommeren daglige afgange, men om vinteren kun fire ugentlige afgange. Det lever vi normalt fint med, for man kan alligevel ikke pendle, men i denne vintersæson er det alligevel blevet for meget for os. Færgen bliver nu ikke kun aflyst ved kraftig vind, men også ved højvande, og faktisk er det sket otte gange siden september 2023. Årsagen er, ifølge færgeriet, de ekstreme vejrforhold kombineret med en lav kaj og et utilstrækkelig fenderanlæg. Flere aflysninger har ligget op mod efterårsferien og juleferien og har derfor medført stor usikkerhed for vores gæster og for øens Lokalbrugs, som har kunnet se sine varer stå på lager i Grenå i stedet for at ligge klar i butikken. Tidligere har færgen sejlet, selvom vandstanden var for høj, men da buler i skroget kan blive en ganske bekostelig affære på færgens budget, så har færgeriets ledelse nu valgt at aflyse afgange ved højvande, indtil Anholt Havn har udbedret forholdene. Det ser vi frem til med stor spænding, for færgen er jo livsnerven for en ø.

MANGLER BOLIGER

Som mange andre øer, så er Anholt virkelig hårdt ramt af boligmangel. De få lejeboliger, vi har, er aldrig ledige, for både ansatte på færgen og i øens erhverv vil gerne bo i lejebolig, indtil de er helt sikre på at ville blive boende på øen og derfor gerne vil købe en bolig eller en grund. Øens pensionister søger også de eftertragtede lejeboliger. Den lokale boligforening siger, at det er for dyrt at bygge og vedligeholde lejeboliger på Anholt pga. den lange færgetur. Håndværkerne skal jo altid overnatte flere dage, når der skal bygges og renoveres herovre. Resultatet er, at der ikke er bygget nye lejeboliger herovre i mere end 23 år, og i samme periode er næsten halvdelen af husene i byen overgået til sommerhuse eller fleksboliger.

Vi har erkendt, at vi ikke kan forhindre helårshuse i at blive til sommerhuse. Arvinger vil gerne overtage deres forældres huse, som de måske selv er vokset op i, og husejere sælger naturligvis til de højstbydende, som ofte er turister. Vi må gå nye veje i kampen for at få boliger til de mennesker, som gerne vil arbejde og bo på Anholt, for ellers dør vores helårssamfund, men hvordan? I første omgang har vi søgt om at blive såkaldt ”Fri-ø” og derigennem søge dispensation for reglerne om kvadratmeterprisen på almene lejeboliger. Men ak, nu er den forsøgslovgivning lagt på hylden, og vi får i stedet vejledning fra By-, Land- og Kirkeministeriet om vores muligheder. Det tyder ikke godt, for alle politikere har tidligere nægtet at ændre på grænserne for kvadratmeterprisen. Ministeri-

et opfordrer os ligeledes til at gå i dialog med vores kommune, men en hurtig gennemgang af Anholt Borgerforenings referater viser, at ønsket om flere lejeboliger har været på dagsordenen til de sidste 10-15 årlige møder med kommunen. Hvad skulle være ændret nu?

Desuden må vi nok se andre steder hen, og vi er derfor gået i dialog med AlmenR, som er en digital platform, der bringer mennesker sammen om bofællesskaber, der er ejet og drevet i fællesskab. Endnu ved vi ikke, om det kan lade sig gøre at rejse midler til at starte et socialt boligfællesskab herovre, men vi vil give det en chance. Det er ikke nok med skole, brugs, havn og andre arbejdspladser, hvis vores helårssamfund skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Der skal også være attraktive boliger.

BLÅ BOG:

• Birgitte Dahl Jeppesen

• 59 år

• Bor på Anholt på 9. år

• Uddannet psykolog og arbejder hver anden uge i Grenaa, hvor hun driver klinik. På grund af færgetiden kan hun ikke pendle, men bor i en lejlighed fra mandag til fredag.

• Gift med Poul Anker Boisen, som er vokset op på Anholt

• Formand for Anholt Borgerforening og aktiv i diverse andre foreninger på øen, kirkesanger og frivillig redningsmand.

• Har en voksen søn og to voksne bonus-børn og børnebørn

• Elsker have, høns og strikketøj

Tekst: Rie Lykke Aagaard, bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Danske Småøer. (Foto: Kirsten Sydendal).

Ny inspiration til ø-bestyrelser

Der var fødevarevirksomheder og bosætning på programmet, da repræsentanter fra Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne i januar mødtes til seminar på Avernakø.

Vi er midt imellem to oplægsholdere ved det årlige fællesmøde mellem bestyrelserne for LAG Småøerne og Ø-sammenslutningen. Programmet er stramt, men én pause er lang nok til sightseeing, og det er nu, fredag eftermiddag. Det er mit første besøg på Avernakø, så nysgerrighed vinder over den bidende kolde vind, som januar sender over øen.

STORMFLODSTURISTER

Ved Drejet, som forbinder de to øer Avernak og Korshavn, står en traktor i tomgang og pumper vand ud fra en oversvømmet mark. Der har stået vand siden stormfloden i oktober, og når det regner, oversvømmes vejen, som forbinder de to øer. Flemming Christensen (Avernakø) har taget en lille flok deltagere på rundtur på øen, og indrømmet, vi har specifikt bedt om at se på stormflodsskader. Oversvømmelser, diger, der er gennembrudt af vandmasserne, og de ødelagte rester af lystbådehavnens broer, som ligger i bunker på havnearealet.

Butik Ø

Se mere om Butik Ø  https://butikoe.dk

Kontakt Linus Juni, hvis du er interesseret i at få din virksomheds varer på hylderne i butikken. linus@butikø.dk

FØDEVARER FRA ØERNE - OM AT NÅ FORBRUGEREN

Tilbage i varmen i Avernakø Forsamlingshus venter Mikael fra Kulinarisk Sydfyn, som fortæller om fødevarenetværk, -markeder, -events og meget mere. Inspiration til, hvordan ø-producenter kan hjælpe hinanden til at skabe opmærksomhed om deres produkter, på en måde hvor der skabes en synergieffekt, så hver enkelt slipper for at løbe livet af sig. Før Mikael har vi lyttet og idéudvekslet med Linus Juni, ejer af Butik Ø, en lille specialbutik på Nordre Farimagsgade i København, som – i følge butikkens egen profil – udelukkende sælger produkter fra Danmarks øer. Ved en nærmere granskning viser det sig, at butikkens definition af øer også tæller både de bro- og dæmningsfaste, men ikke desto mindre er det butikkens ønske at fungere som ambassade for øerne og deres fødevareprodukter.

BOSÆTNING, BOSÆTNING, BOSÆTNING

Lørdagens tema er det evigt aktuelle; bosætning. Vi samles igen i forsamlingshuset, som aftenen før var ramme om både middag, fælles bestyrelsesmøde med gensidig orientering og drøftelse af fælles indsatsområder samt – ikke mindst – EM-semifinale i herrehåndbold.

Laura Storm, som er vokset op på Avernakø og flyttet tilbage med sin familie, fortæller om bosætningsgruppens arbejde med at trække nye beboere til. Ikke mindst småbørnsfamilier er rykket til Avernakø de seneste år, trods det at der ikke er børnepasningsmuligheder på øen. Det er ofte besø -

Læs mere om Varme Zoner

på www.varmezoner.dk

gende på øen som viser interesse, og Laura Storm holder kontakten og fortæller om boliger, der kommer til salg. Det letter processen for de interesserede, da der ofte er meget viden på øen, som ikke når ud over første revle. Avernakø har en kommunalt finansieret følgeordning, så skole- og børnehavebørn sejler hjem fra Faaborg i følge med en pædagog, og børn fra Avernakø står først i køen til den institution som ligger nærmest havnen. Det er den slags små justeringer og indsatser, der kan gøre hele forskellen for, om et familieliv kan hænge sammen på en af Danmarks småøer.

FARVEL OG TAK

Døgnets sidste oplægsholder er Anne Kilander, som selv er tilflytter til Avernakø. Sammen med sin mand driver hun Ølivet, mikrobryggeri og surdejsbageri. Anne præsenterer os for udviklingsprojektet Varme Zoner, som forsøger at afdække de faktorer, der tiltrækker nye beboere til landsbyer, og modellen er også relevant for øerne, fx i arbejdet med udviklingsplaner. Sidst på formiddagen trasker vi mod færgelejet. Alle har sagt farvel til Gitte, som driver Avernakø Landhotel, hvor vi har været indlogeret for natten. I Faaborg skilles vi – hver til sin ø.

Anne Kilander, der sammen med sin mand driver et mikrobryggeri og surdejsbageri på Avernakø, fortalte bl.a. deltagerne om projektet Varme Zoner, som forsøger at afdække de faktorer, der tiltrækker nye beboere til landsbyer.

Selvom programmet var tæt pakket, var der også tid til sightseeing på Avernakø.

Bestyrelsesmedlem i Ø-sammenslutningen Katharina Fredslund fra Fejø.

Anja Knudsen fra LAG Småøernes sekretariat og formand for LAG Småøerne Lilian Petersen fra Orø. I baggrunden bestyrelsesmedlem i Ø-sammenslutningen Birte Harritsø fra Femø.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Flere færgenavigatører i fremtiden

Uddannelsen til færgenavigatør er efter en længere forsøgsperiode blevet godkendt, og det betyder nye kræfter til småøernes færger.

Engang blev fiskere eller sømænd fra de syv verdenshave skippere på den lokale færge, når de ville tættere på hjemmet og have andre arbejdstider. Men i dag er fiskerne blevet langt færre, og de store skibe er overvejende bemandet af folk fra andre lande. Samtidig søger mange danske søfolk ind i fx vindmølleindustrien, når de kommer hjem.

- Vi står med en rekrutteringsudfordring til småøernes færger, fastslår sekretariatsleder for Færgesekretariatet Jan Fritz Hansen.

Så hvad gør vi, når dem, der sejler færgerne i dag, og som i øvrigt har en høj gennemsnitsalder, går på pension?

Ja, en del af løsningen på rekrutteringsproblemet er netop fundet, fortæller Jan Fritz Hansen med henvisning til, at uddannelsen til færgenavigatør i december blev godkendt af Søfartsstyrelsen som et permanent tilbud. Uddannelsen, der netop er tiltænkt de små lokale færger og ø-færger, har fungeret som en forsøgsordning i flere år. Udover at skaffe flere folk til færgerne er ønsket også at uddanne personale, der er motiverede for og kompetente til netop at betjene småøernes færger.

FAKTA

UDDANNELSEN TIL FÆRGENAVIGATØR:

• Udbydes på Marstal Navigationsskole som en del af kystskipperuddannelsen

• Veksler mellem undervisning på skolen og praktik på en færge

• Er i høj grad en mesterlære-uddannelse, hvor den studerende får en navigatør, styrmand eller skipper tilknyttet som vejleder på færgen

• Giver efter endt eksamen status af ”Styrmand af 4. grad med begrænsede rettigheder”. I praksis betyder det, at færgenavigatøren må sejle færger op til 500 bruttotons

Læs mere:  www.marnav.dk/uddannelserne/ faergenavigatoer

- Hvis du er uddannet indenfor fx containerskibsfart, er du ikke vant til at arbejde med passagerer, og vi vil gerne have nogle medarbejdere, som også er fokuserede på at yde kundeservice, siger Jan Fritz Hansen om målet med uddannelsen.

FORDELE FOR FÆRGERNE

Overfartsleder hos Venø Færgefart, Charly Clemmensen, er også godt tilfreds med, at færgenavigatør-uddannelsen nu er blevet permanent. På Venø Færgen er hovedparten af den nuværende besætning tidligere fiskere, men erhvervet er skrumpet gevaldigt de seneste årtier, og det samme er antallet af ansøgere til stillinger på færgen, fortæller Charly Clemmensen, der har været ansat siden 2004, og som overfartsleder siden 2020.

- Dengang fik vi flere ansøgninger, end vi gør i dag, og nu står vi overfor nogle år med naturlig afgang på grund af alder.

Derfor sagde han også ja til at tage en studerende fra Venø i praktik fra det andet hold på forsøgsordningen, og det var så stor en succes, at hun efter sin eksamen fik job på færgen, hvor hun arbejder i dag.

Charly Clemmensen ser flere fordele ved færgenavigatørernes målrettede uddannelse. Blandt andet at de bliver uddannet til lige netop at sejle i de lokale vind- og strøm-

forhold og til at betjene passagerer. Samtidig er den kortere uddannelse uden langfartssejlads et attraktivt tilbud for folk fra øerne og nærområdet, og den korte transporttid er også et plus set med overfartslederens øjne, fordi besætningen så ofte bliver i jobbet længere tid.

Charly Clemmensen overvejer da også at tage endnu en studerende i praktik fra et af de kommende hold.

- Alt i alt er den her færgenavigatør-ordning en rigtig god foranstaltning for os, vurderer han.

NYT HOLD I MAJ

Interessen for uddannelsen har da også allerede været stor. Både fra potentielle studerende og rederier, fortæller Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet, og de foreløbige evalueringer er også positive. I forsøgsperioden blev tyve færgenavigatører uddannet, og alle dem, der ville have et job, er efterfølgende kommet i arbejde, fortæller Jan Fritz Hansen.

13. maj starter det næste hold færgenavigatører på Marstal Navigationsskole, og Jan Fritz Hansen forventer, at der årligt vil blive uddannet cirka ti nye færgenavigatører. Han opfordrer alle øboere, der har interesse i et job på den lokale færge, til at undersøge mulighederne.

Under uddannelsen bliver færgenavigatørerne oplært i lige netop at betjene færger. Fx til at sejle i de lokale vind- og strømforhold – her trænes i en simulator. (Foto: Kristian Myrhøj, Marstal Navigationsskole).

Er du fødevareproducent på en af småøerne?

Sammenslutningen af Danske Småøer iværksætter i 2024 en indsats for fødevarevirksomheder på de 27 småøer. Ø-sammenslutningen har overtaget projektmidler fra det tidligere Småøernes Fødevarenetværk, der gør det muligt at iværksætte initiativer for fødevareproducenterne.

Hermann Hare fra Hjarnø er tilknyttet fødevareprojektet som projektleder. Hermann er småø-landmand, fødevareproducent og underviser i nicheproduktion på Bygholm Landbrugsskole.

Ø-sammenslutningen forventer at afholde et seminar for fødevarevirksomheder i efteråret 2024. I løbet af de kommende måneder vil Hermann kontakte flere fødevareproducenter på småøerne for at undersøge ønsker til det kommende seminar og andre tiltag til gavn for branchen, som projektet skal arbejde med.

Fødevareproducenter på småøerne er også velkomne til selv at kontakte Hermann på projekt@danske-smaaoer.dk

ONLINEMØDE OM

ÆNDRINGER I

PLANLOVEN

Øboere og relevante embedsmænd fra småø-kommunerne var inviteret til onlinemøde den 28. februar, hvor Nina Herskind fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen fortalte om de nye ændringer i planloven. Ændringerne blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2023 og indeholdt bl.a. nye muligheder for at lave ø-udviklingsplaner i samarbejde med kommunerne.

Se eller gense onlinemødet på hjemmesiden www.danskesmaaoer.dk under ”Aktuelt”

BESØG HOS KYSTDIREKTORATET

I februar besøgte Ø-sammenslutningen Kystdirektoratet med det formål at drøfte deres administrationspraksis. Hvilket grundlag træffer de afgørelser ud fra? Husker de at anvende “småø-reglen”? Og hvorfor er sagsbehandlingen så lang? Det var nogle af de spørgsmål, vi gerne ville drøfte. Det var især med afsæt i en rapport, som LAG Småøerne lod udarbejde i juni 2023, som rejste forskellige kritikpunkter. Der var gode drøftelser på mødet.

Et godt råd fra Kystdirektoratet til vores medlemsøer er at ringe til Kystdirektoratet, allerede inden man sender en ansøgning afsted. De kan ikke sagsbehandle over telefonen, men hvis man allerede fra start får vejledning om, hvad der kan – og især hvad der slet ikke kan – lade sig gøre i et projekt, kan man tilpasse projektet til de regler og love, som nu engang skal overholdes. Det kan spare ansøgerne for megen frustration og lang sagsbehandlingstid.

Hos Sammenslutningen af Danske Småøer vil vi fortsat gerne ændre nogle ting i det lovgrundlag, sagsbehandlerne arbejder ud fra, så øernes udviklingsmuligheder ikke bremses, men her er det naturligvis lovgiverne, vores politikere på Christiansborg, som vi fortsat skal søge at påvirke.

Find LAG Småøernes rapport om Kystdirektoratet her: www.lag-smaaoerne.blogspot.com/search?q=kystdirektoratet

STRANDBESKYTTELSESLINJEN

Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand.

Fra 0–100 meter fra kysten: Blev indført i 1937. Her er det ikke muligt at opnå dispensation. Fra 100–300 meter fra kysten: Blev indført i 1994, men først indfaset løbende over de næste ca. 10 år. Her er det i visse, helt særlige tilfælde muligt at opnå dispensation.

SMÅØ-REGLEN

I ”Vejledning om 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone” (juni 1999) står der i afsnit 5.8:

”I kystlovforslagets bemærkninger er det anført, at den udvidede strandbeskyttelse forudsættes administreret relativt mere lempeligt på små øer, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det. Den forudsatte lempelse har alene relation til de yderligere arealer, der ved loven inddrages under strandbeskyttelse.”

BENYT MULIGHEDEN FOR VEJLEDNING

Ring til Strand- og Klittelefonen på tlf. 20 92 72 44, man-tors mellem kl. 10 og 12. Læs mere her om strandbeskyttelseslinjen på www.kyst.dk/kystzonen/strandbeskyttelse/ strandbeskyttelseslinjen

(Foto: Hermann Hare/Hjarnøkassen)

Endelave Kro solgt til privat investor

Folkeanpartsselskabet bag Endelave Kro har solgt kroen til privat investor Michael Mortensen fra Horsens.

4. februar 2024 afholdt folkeanpartsselskabet Endelave Kro og Mødested ApS ekstraordinær generalforsamling, hvor samtlige 501 repræsenterede anparter enstemmigt stemte for et salg til Michael Mortensen.

Endelave Kro og Mødested ApS har ejet kroen siden 2009, og stedet har igennem årene været forpagtet ud.

Michael Mortensen køber nu bygningen af folkeanpartsselskabet og har allieret sig med Tim Grønbech, der ejer og driver Badehotellet Mejeriet Tunø.

ÅBNER TIL PÅSKE

Michael Mortensen er kommet på Endelave, siden han var helt lille og har i de senere år investeret i ejendomme og jord på Endelave. Han vil med sit seneste opkøb gøre sit til, at øen bliver et større aktiv at besøge. Ånden i stedet skal bevares, men der skal mere ”krydderi” på.

Kroen trænger til en overhaling, og der er allerede en del folk i sving med at renovere stedet. Tiden er travl, for kroen skal genåbne til påske med første åbningsdag ons-

FUR KALDER:

Her er måske det I går og drømmer om:

• Bed and Breakfast/lystejendom.

• Skattemæssig status: Landbrug. Se mere på www.fuurfarmvest.dk  Eller Mæglerfirmaet Fur-Salling.dk

Sælges kun på grund af alder Kontakt os gerne for flere oplysninger.

Mobil Henning: 2099 2399

dag d. 27. marts 2024 og åbningsreception fredag d. 29. marts 2024.

TILFREDS BESTYRELSE

Michael Mortensen skal dog ikke selv stå for den daglige drift. Det bliver Tim Grønbech fra Tunø, der kommer med flere års erfaringer i at drive hotel og restaurant på en ø i Kattegat.

Sammen har de en ambition om, at kroen skal være et sted, hvor man kan få et ordentlig måltid mad og en seng at sove i. Derudover skal stedet også være et samlingssted med forskellige arrangementer i løbet af året.

Tim Grønbech skal fortsat drive Mejeriet Tunø og vil således pendle mellem Endelave og Tunø.

Bestyrelsen bag folkeanpartsselskabet Endelave Kro og Mødested er meget tilfredse med udfaldet af generalforsamlingen og ser frem til at det nye makkerpar sammen får gjort noget ved kroen og får stedet i gang igen. Kroen har stor betydning for Endelave, og det er vigtigt, at vi bevarer den som et godt spise- og samlingssted.

Tekst: Formand Anders Møller-Agersnap på vegne af Endelave Kro og Mødested ApS

(Arkivfoto: Endelave Kro og Mødested ApS)

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks-

Hvordan får vi flere boliger på småøerne?

I november afholdt Ø-sammenslutningen seminar om boliger på småøerne. Øboere fra otte øer havde fundet vej igennem snemasserne til Horsens til et tæt pakket 24 timers program.

Første oplægsholder var kreativ direktør Lars Lundbye fra virksomheden AlmenR. Lars fortalte om AlmenRs arbejde med at facilitere boligbyggeri, der er baseret på fællesskab. AlmenR hjælper med at skabe kontakter mellem interesserede nybyggere og finansielle partnere. De faciliterer designprocessen, samarbejdet med entreprenøren i byggeprocessen og hjælper med at udstikke rammerne for gode fællesskaber i det nybyggede område.

Morten Lundberg fra Boligselskabernes Landsforening fortalte ærligt om de betænkeligheder, som lokale almennyttige boligselskaber har ved at bygge nyt på en småø. Kan boligerne blive lejet ud uden tomgang? Hvor dyrt er det at bygge boligerne og derefter at vedligeholde dem, hvis materialer og mandskab først skal med færgen? Der, hvor det alligevel lykkes, er når kommunen går helhjertet ind i projektet. Når først kommunen kan se potentialet, er det nemmere at få det lokale almene boligselskab med på idéen. Flere steder har de statslige puljer, som giver støtte til netop almene boliger på småøer, også været den sidste brik, som får et alment boligbyggeri på en småø til at lykkes.

Kend reglerne

Vi har samlet de vigtigste regler om boliger i Dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk

Få inspiration

Find oplægsholdernes præsentationer fra seminaret her:  www.danske-smaaoer.dk under ”Aktuelt”

Søg puljen

Der er stadig midler at søge fra de statslige puljer til almene boliger.  Læs mere: www.sbst.dk under ”puljer-og-tilskud”

Jurist Uffe Rasmussen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen fortalte bl.a. om de love og regler, som gør sig gældende for helårsog fritidsboliger på småøer.

DELTE ERFARINGER

Et helt andet perspektiv på boliger på småøerne gav arkitekt Thomas Hillerup fra Vaag Arkitekter. Thomas fortalte bl.a. om den research han havde lavet på lokal byggeskik, materialer, former og farver på Strynø i forbindelse med hans arbejde med at tegne en ny købmandsbutik til den sydfynske ø. Thomas Hillerup argumenterede overbevisende for vigtigheden af at bygge med omtanke for stedet og dets omgivelser. Tænk over materialevalg og byggestil, så den nybyggede eller renoverede bolig spiller positivt sammen med omgivelserne.

Deltagere fra Årø, Endelave og Mandø fortalte om erfaringer med prøveboliger. Mandø havde fundet en smart model, hvor prøveboligen bliver udlejet til potentielle nye øboere om vinteren til en meget lav leje og til feriebolig for turister om sommeren. På den måde løber økonomien rundt. Metoden er især smart, fordi prøveboliglejerne typisk har en bolig på fastlandet, som de fortsat skal betale til, mens de er på øen. Ved at holde lejen på prøveboligen lav, giver det flere mulighed for at prøve ø-livet af. Den første lejer i prøveboligen er blevet glad for ø-livet og er nu flyttet til Mandø.

FORSØG MED MODULBYGGERI

Ole Odsgaard fra Omø fortalte, hvordan det er lykkedes omøboerne både at opnå tilladelse og rejse midlerne til et aktivitetshus og fire ældrevenlige boliger på øen. Omø går nu videre med planer om at bygge flere boliger med forproducerede moduler for at mindske udgiften til fragt af materialer og mandskab til øen.

Der var også planlagt et oplæg af vicedirektør i Forenet Kredit, Karsten Beltoft, om finansieringsmuligheder og grøn boligrotation, men den tiltagende snestorm denne torsdag formiddag i november forhindrede ham i at nå fra Sjælland til Horsens. Med udsigt til endnu mere sne og fygning var deltagerne dog trods alt tilfredse med at komme lidt tidligere afsted, så alle kunne nå deres færger hjem i god ro og orden på de sneglatte veje.

Tyve deltagere fra otte øer var med til boligseminaret. (Foto: Kirsten Sydendal).

Kredskonsulent Morten Lundberg fra BL – Danmarks Almene Boliger. (Foto: Kirsten Sydendal).

Bestyrelsen indkalder hermed til

Ordinær generalforsamling i foreningen LAG Småøerne

fredag den 19. april 2024 kl. 13.30 på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

I august 2022 stiftede vi småøernes nye lokale aktionsgruppe (LAG). Nu holder vi vores anden ordinære generalforsamling den 19. april 2024.

Samme dag holder vi et temamøde om Fondsmidler til ø-projekter – hvad siger fondene? (se annonce på modstående side). Temamødet starter kl. 10.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Valg af stemmetællere.

4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf.

5. Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance.

6. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.

7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.

8. Godkendelse af vedtægter, tilrettet efter Plan- og Landdistriktsstyrelsens krav.

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og forperson.

10. Valg af revisor.

11. Eventuelt.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Tilmelding:

Hvis du vil deltage i frokosten (kl. 12.30) før generalforsamlingen, skal vi bede om tilmelding senest tirsdag den 9. april 2024. Oplys, hvis du også ønsker at deltage i temamødet om formiddagen. Tilmelding sendes til: info@lag-smaaoerne.dk

Temamøde om ”Fondsmidler til ø-projekter – hvad siger fondene?”

Fredag den 19. april kl. 10.00 på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

LAG Småøerne inviterer til temamøde med repræsentanter fra Lokale og Anlægsfonden, Nordea-fonden og Realdania. Her er en unik chance for at få indsigt i, hvad der skal til for, at et ø-projekt kan opnå fondsstøtte, og hvilke puljer der er at søge.

PÅ MØDET DELTAGER:

Jakob Arendrup Nielsen Senior projektkonsulent Nordea-fonden

Jens Øyås Møller Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden

Der vil være kaffe og brød fra kl. 09.30. Temamødet afholdes fra kl. 10.00 – 12.30, efterfulgt af frokost. Herefter afholdes generalforsamling for LAG Småøerne med start kl. 13.30.

TILMELDING:

Hvis du ønsker at deltage i temamødet, skal vi have din tilmelding senest tirsdag den 9. april 2024 på mail: info@lag-smaaoerne.dk. Husk at oplyse, om du deltager i frokosten.

Tekst: Merete Ettrup, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

Havne på småøerne får ekstra opbakning i nyt projekt

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er på vej med nyt tilbud til småøerne og deres havne.

Under overskriften Udvikling, samarbejde og netværk på småøernes havne starter Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) i dette forår et nyt toårigt projekt for småøernes havne. Målet er at bakke op om udviklingsprojekter på havnene med et fagligt skub fremad. Projektet er støttet af LAG Småøerne, med midler fra den nationale FLAG-pulje, samt midler fra Landdistriktspuljen.

Projektet bygger videre på de udviklingsprincipper og indsatsområder, som blev beskrevet i LAG Småøernes projekt Ø-HAVNEN (2020-2022).

Få mere at vide

Yderligere oplysninger fås hos projektleder Lennart Christoffersen på mail: lennart@flidhavne.dk

Formålet med FLIDs nye projekt er at bakke op om konkrete projekter, der er iværksat på havnene. Projekterne kan handle om det fysiske miljø på og omkring havnen eller om tiltag, der styrker organiseringen og aktiverer de eksisterende rammer.

Første del af projektet, som løber af stablen netop nu, handler om at afdække aktuelle, igangværende projekter, samt projekter i støbeskeen hos ø-havnene. Det skal også afdækkes, hvilke former for sparring, bistand og netværk, der bedst understøtter havnenes udvikling og behov.

FLIDs direktør Jesper Højenvang fortæller om projektet:

- Vi er rigtig glade for denne mulighed for at bidrage til ø-havnenes arbejde med at understøtte de helt særlige potentialer, der er på småøerne. Havnene er centrale mødesteder, og de udfordringer ø-havnene oplever i forhold til udvikling og drift af hav-

nens funktioner, faciliteter, attraktioner og oplevelser, har også indvirkning på, om øerne som helhed når deres visioner i forhold til bosætning, turisme og udvikling af andre erhverv.

Hos LAG småøerne ser man FLIDs nye projekt som en del af LAG’ens mangeårige havneindsats.

- Vi oplever, at der et stort behov for at udvikle småøernes havne med fokus på bl.a. klimaforandringer, turisme og hverdagsbrug. Dette havnearbejde kræver en langsigtet indsats, hvor FLID med dette projekt kan spille en central rolle, siger projektkoordinator Morten Priesholm hos LAG Småøerne.

I projektet bliver der afholdt en række havnemøder. Det første møde er den 1. maj 2024. Mødet bliver afholdt i Odense, og ø-havnene får en invitation direkte fra FLID.

Laura Kristine Bjerre Munch Projektchef Realdania

LAG Småøerne støttede ø-projekter med knap 2 mio. kr.

Første ansøgningsrunde til LAG-puljen i 2024 blev en succes for 8 ud af 13 ansøgere. Bestyrelsen indstillede projekterne til et samlet tilsagn på 1.957.269 kr., som fordelte sig på støttebeløb fra ca. 70.000 kr. og op til 394.000 kr. pr. projekt. Det endelige tilsagn om støtte gives af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

LAG Småøerne - eksempler på projekter indstillet til tilsagn fra 1. ansøgningsrunde LAG-puljen

Projekt Ansøger Ø Indstillet beløb Beskrivelse

Fur's grønneste Café og B&B LT Aagaard Fur 250.000 Café og B&B med fokus på økologi og bæredygtighed

Energieffektivering af Sejerø Brugs

Forsamlingslokalet "Kostalden", Hjarnø

Avernakø Havn, Østmolen og havnecafé

Øernes Højskole Sejerø, tag og fælleslokaler

Sejerø Brugsforening Sejerø 300.000 Udskiftning af kølemontre samt kompressoranlæg med varmegenindvinding

Hjarnø Camping Hjarnø 195.000 Diverse brandforebyggende tiltag, som forudsætning for ibrugtagning

Avernakø Bådehavn

Støtteforeningen for Øernes Højskole Sejerø

NÆSTE ANSØGNINGSFRIST:

15. maj 2024

Næste og sidste ansøgningsrunde til LAG-puljen 2024 har ansøgningsfrist den 15. maj 2024. Der er 1.080.000 kr. tilbage i puljen, og du kan allerede nu oprette din ansøgning.

Kontakt altid vores koordinator Anja Bech Knudsen inden du går i gang med en ansøgning.

Læs mere om puljen her: https://lag-smaaoerne.blogspot. com/

Avernakø 392.500 Genopførelse af bådebro samt inventar til havnecafé

Sejerø 394.000 Nyt tegltag på hovedbygningen

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Ø-støtte til 12 projekter

Landdistriktspuljens Ø-støttemidler har til formål at støtte initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer.

I anden runde af puljen i 2023 blev der uddelt godt 2,4 mio. kr. som tilskud eller lån.  Læs mere om Ø-støtten og Landdistriktspuljen under fanen "støttemuligheder" på hjemmesiden: www.livogland.dk

Har du spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@plst.dk eller ringe til puljetelefonen på tlf. nr. 41717897 mandag til fredag kl. 10-12.

Næste ansøgningsfrist er endnu ikke offentliggjort, men vi forventer, at den kommer til at ligge i marts måned.

I skrivende stund er en ny bekendtgørelse i høring, som giver mulighed for at også enkeltpersoner og virksomheder kan opnå tilskud i ø-støtten. Det har hidtil været praksis, at støtte til enkeltpersoner og virksomheder blev tildelt i form af et lån fremfor tilskud.

ANDRE PULJER I

LANDDISTRIKTSPULJEN

Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier. Der er bl.a. en pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker.

Se mere på www.livogland.dk under fanen ’støttemuligheder’.

Oversigt over tilsagnsmodtagere til Ø-støtten i 2. runde 2023

Projekttitel Ansøger Ø Tilskud Lån

Avernakø, Bjørnø og Lyø: Fra helhedsplan til vækst og aktiviteter

Lyø Beboerforening Lyø 375.000 kr.

To nye hytter på Årø Camping Årø Camping I/S Årø 350.000 kr.

keramik for alle No stress Strynø 134.163 kr.

Badebro

Grundejerforeningen "Vestergård" Fejø Fejø 308.750 kr.

Venø stensliberi Line Rokkedal Venø 48.000 kr.

Montering af solcellepaneler på taget af Avernakø købmandsbutik

Foreningen til bevarelse af Avernakøs og Korshavns helårsnærbutik for dagligvarer

Avernakø 81.000 kr.

Himle Himle på Agersø Himle ApS Agersø 49.992 kr.

Opgradering af køkken i cafélokale i Endelave Lægeurtehave

Udvikling, samarbejde og netværk på småøernes havne

Renovering af lagerfacilitet, adgang og port

50 år med småøerne

Istandsættelse af lejet præstegårdslade

Foreningen Endelave Lægeurtehave Endelave 370.000 kr.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

Alle småøerne 145.258 kr.

Omø Brugsforening Omø 113.000 kr.

Sammenslutningen af Danske Småøer

Strynø 350.000 kr.

Thunø Museum S/I Tunø 127.000 kr.

Total 1.968.000 kr. 484.163 kr.

Sammenslutningen af Danske Småøer har fået tilsagn om 350.000 kroner fra Ø-støtten til at markere foreningens 50 års jubilæum i 2024. Derfor kan man bl.a. møde os på folkemøder rundt om i hele landet fra juni til august. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Øer ramt af større strømafbrydelse

Dagen før nytårsaften kortsluttede et søkabel i Det Sydfynske Øhav, så strømmen blev afbrudt på Skarø, Hjortø og Drejø. Da øernes andet kabel også var ude af funktion, måtte der sejles nødgeneratorer til to af øerne. En situation, der næppe kunne være undgået, forklarer elforsyningsselskabet Flow Elnet.

Lidt efter middag den 30. december 2023 forsvandt strømmen på Drejø, Skarø og Hjortø.

På Skarø ringede lederen af øens beredskab, Bjarne Madsen, med det samme til vagtnummeret, da han fandt ud af, at det ikke kun var hos ham, lyset var gået, og i Svendborg havde man hos netselskabet

Flow Elnet konstateret, at afbrydelsen skyldtes en fejl på søkablet mellem Drejø og Hjortø. Efter få minutter lykkedes det vagthavende at få tilkoblet Hjortø igen. Det var dog ikke muligt på de to andre øer, hvor beboerne måtte finde stearinlys og petroleumslamper frem i nogle timer, indtil der blev sejlet generatorer til øerne.

Med strømmen forsvandt også Bjarne Madsens internet.

- Man indser pludseligt, hvor afhængige man er af strøm, men den kom heldigvis så hurtigt igen, og der var ikke noget, som blev ødelagt. Det blev bare en oplevelse, som viser, hvor skrøbeligt det hele egentlig er, som han siger.

På Skarø gik der godt fire timer, før øboerne igen fik strøm fra nødgeneratoren, mens det tog godt otte timer på Drejø, fortæller Lars Milling fra Drejø.

- Dem, der var afhængige af varmepumper og elkomfurer, var hårdest ramt, men alle har taget det pænt, og forsyningsselskabet rykkede lynhurtigt ud, siger han.

FAKTA

Ifølge elforsyningsloven...

... § 22A og lov om Energinet (§ 4A) kræver udlægning af søkabler til transmission og distribution af elektricitet på søterritoriet samt forundersøgelser på søterritoriet tilladelse fra Energistyrelsen.

Energistyrelsen sender ansøgningen og øvrigt materiale i høring hos relevante myndigheder samt evt. i offentlig høring, hvis Energistyrelsen vurderer, at der kan være lokale parter, der skal have kendskab til projektet.  (Kilde: Energistyrelsen).

De dieseldrevne nødgeneratorer var en del af beredskabet, og takket være fælles indsats fungerede det hele efter planen, fortæller direktøren i Flow Elnet, Henning Rask.

- Både færgeselskabet og øernes beboere var utroligt behjælpelige. Alle trådte til, og der har været en god ånd hele vejen, forklarer han.

LANG GODKENDELSESPROCES

Almindeligvis bliver Skarø, Drejø og Hjortø betjent af en såkaldt ringforbindelse fra fastlandet, hvilket betyder, at der er to kabler til at forsyne øerne med strøm. Men i sommeren 2023 kom der fejl på kablet mellem Ballen på Fyn og Skarø, så det kabel var ude af drift.

- Og vi må ikke bare tage ud og udskifte kablerne, så hurtigt som muligt, forklarer Henning Rask fra Flow Elnet.

- Det må vi på land, men når der er tale om søkabler, skal det godkendes af en række myndigheder, fortæller han.

Ifølge Henning Rask er sagsbehandlingstiden på at få lov at udlægge et nyt søkabel typisk 6-12 måneder og involverer godkendelser fra bl.a. Energistyrelsen, Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarskommandoen. Samtidig er Det Sydfynske Øhav et Natura 2000-område, hvilket betyder, at det er omfattet af en række naturbeskyttelsesregler.

Ansøgningen blev ikke sendt afsted umiddelbart efter nedbruddet, fordi etableringen af et nyt kabel også ville betyde en væsentlig overskridelse af Flow Elnets budget for 2023. Samtidig skulle dykkerentreprenøren, der skal udlægge kablet, først have frigivet ressourcer fra andre opgaver, inden de kunne træde til, forklarer Henning Rask.

- Vi valgte derfor først at ansøge i forbindelse med budgetår 2024.

Søkabel af denne type koster godt 300 kroner pr. meter, så kablet alene ville løbe op i næsten en million kroner. Hertil skal lægges omkostningerne til anlægsarbejdet, så det samlede projekt løber op i flere millioner kroner, forklarer Henning Rask.

- Det er meget dyrere at etablere søkabler end landkabler, og når vi samtidig vidste, at myndighedsgodkendelsen alligevel var langvarig, blev det besluttet at tage det

med i vores 2024-budget, siger han og fortæller, at man efter planen skulle gå i gang med forundersøgelserne i slutningen af 2023.

DYRE GENERATORER

Derfor var øerne fra sommeren 2023 helt afhængige af at få strømmen fra det kabel, som så kortsluttede 30. december.

- Det er jo Murphys lov, men vi var selvfølgelig klar over, at risikoen var til stede, og derfor havde vi også et velforberedt beredskab, siger Henning Rask og forklarer, at når det var lovligt at reparere kablet i januar uden først at gennemgå en langvarig myndighedsgodkendelsesproces, så skyldtes det, at elforsyningsloven ekstraordinært tillader elselskabernes at handle, når anden forsyning ikke er mulig.

På grund af stormvejr kunne man dog ikke gå i gang med at reparere kablet før over en uge senere, og nødgeneratorerne endte med at køre på øerne helt til den 11. januar, hvilket betød, at oliebilen skulle flere gange med færgen og optog en del af pladsen for andre biler.

- Det kunne vi jo godt brokke os over, men heldigvis er det ikke den mest trafikerede tid i øjeblikket, så det var ikke det store problem, siger Bjarne Madsen fra Skarø.

I en artikel, der blev bragt på Fyens Amts Avis’ hjemmeside den 3. januar blev udgiften til at drive nødgeneratorerne i første omgang anslået til at være mellem 200.000300.000 kroner om ugen, men det viste sig ifølge direktør Henning Rask, ikke at være så dyrt, som først antaget. Han har dog ikke det endelige tal for udgiften.

- Men det er selvfølgelig en noget højere omkostning at forsyne med generatorer, og også af den grund havde vi en interesse i at få udbedret fejlen så hurtigt som muligt.

GAMLE KABLER

Kunne situationen være undgået?

- Det kunne den kun, hvis vi havde valgt at reinvestere tidligere i nye søkabler, vurderer direktør i Flow Elnet, Henning Rask, men han påpeger også, at det er umuligt helt at undgå fejl.

- Vi fokuserer hele tiden på balancen mellem risiko for fejl og de meget store anlægs-

SAGEN – DAG FOR DAG

• 30/12: Strømmen forsvinder. Der sejles en nødgenerator til Skarø, som forventes at kunne levere strøm til både Skarø og Drejø, og i løbet af ca. fire timer er der igen strøm på Skarø, mens det ikke lykkes at skaffe strøm til Drejø, fordi der på grund af afstanden er for meget spændingsfald. Der må derfor sejles en ekstra nødgenerator afsted til Drejø, og efter 8,5 time har øen igen strøm. Ved hjælp af en målevogn finder elselskabet samme dag ud af, at fejlstedet ligger cirka 500 meter ude i vandet på 2-3 meters dybde. Samme aften tager elselskabet kontakt til et dykkerfirma for at meddele, at man får brug for deres assistance.

• 2/1: Elselskabet holder møde med dykkerfirmaet for at planlægge reparationen, men på grund af stormvejr er det ikke muligt at komme på vandet.

• 8/1: Vinden er stilnet af, og dykkerne bruger nu et par dage til at lokalisere fejlen. For at finde frem til kablets placering, graver man op på Drejø, hvor teknikere følger kablet ud i vandet. Der er brændt hul i kablet, og det ødelagte sted klippes ud.

• 10/1: Reparatørerne muffer et nyt stykke på det eksisterende kabel, og det lægges igen ned på havbunden.

• 11/1: Der er igen normal forsyning til øerne via det ene kabel.

investeringer, det kræver at drive elnet, og som i sidste ende skal dækkes af borgerne på Sydfyn, siger han og

fortæller, at Danmark generelt, og også Flow Elnet, ligger i top, når det gælder forsyningssikkerhed i Europa. Beslutningen om udskiftninger i elnettet sker på baggrund af en risikobaseret dataanalyse af nettets mange komponenter, forklarer Henning Rask.

- Men det er heldigvis sjældent, at der sker noget med kablerne til søs, påpeger han.

Kablerne i ringforbindelsen til de tre sydfynske øer er fra 1964 og 1976, oplyser Henning Rask, og den tekniske levetid på søkabler er sat til 60 år. Ofte holder kablerne dog længere, understreger han.

- Kablet mellem Hjortø og Drejø ser generelt sundt ud, men der skal kun en lille skade fra fx en sten til, at der kan trænge vand i kablet med fejl til følge.

KORTERE SAGSBEHANDLING

Selvom forsyningen igen blev normal fra den 11. januar, er nødgeneratorerne blevet stående på Drejø og Skarø, og reparationen er da heller ikke langtidsholdbar, erkender Henning Rask.

- Vi har haft et gammelt søkabel løftet op fra havbunden, og tiden vil vise, om det kan klare sådan en belastning, siger han.

Men nu, hvor øerne ikke er sikret forsyning fra anden side, kan det rent juridisk betragtes som havari, og derfor har Energistyrelsen i midten af januar givet tilladelse til, at Flow Elnet kan gå i gang med at lægge nyt kabel fra Ballen til Skarø og dermed springe den lange sagsbehandlingstid over.

RINGEN GENOPRETTES

På Skarø håber Bjarne Madsen, at det nye kabel også betyder, at øboerne kan få en bedre fiberforbindelse, og Henning Rask be -

Ved hjælp af løfteudstyr og gravemaskine blev kablet hævet op på en pram. Fejlen var tydelig, for der var brændt hul i kablet, og det ødelagte sted blev klippet ud. (Foto: Keld Olsen).

Nogle øboere måtte finde alternative varmekilder og tænde stearinlys, da strømmen gik. (Foto: Karin Rasmussen, Drejø).

kræfter, at der er fiber indlagt i den nye forbindelse, som kan sælges til kommercielle aktører.

- Det kan være, at det bliver held i uheld, hvis det bliver fremskyndet, siger Bjarne Madsen, der ikke ser grund til større opstandelse over nedbruddet.

- Vi bor på en ø, og vi bliver nødt til at se på det positive i det. Strømafbrydelserne forekommer også på fastlandet og havde det været om natten, havde vi nok slet ikke opdaget det, siger han.

Arbejdet med udlægningen af søkablet mellem Ballen og Skarø forventes at gå i gang i foråret 2024, og i løbet af 2024 ansøger Flow Elnet også Energistyrelsen om at udskifte det kabel, der netop er blevet nødrepareret.

- Og det bliver forhåbentlig udskiftet i 2025, for målet er stadig at have en ringforbindelse til øerne, siger Henning Rask.

Det ødelagte kabel. (Foto: Keld Olsen).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

POLITIETS FORLÆNGEDE ARM

Sognefogeden er blevet kaldt ”den lokale sherif”, men rollen er langt fra dramatisk, oplever landmand Flemming Jensen, der i efteråret blev ny sognefoged på Femø. En funktion, der også findes på en række andre småøer.

Med en bedrift på 100 malkekøer, titel af både brandfoged og vandværkspasser havde Flemming Jensen med egne ord ”titler nok”, og derfor takkede han da i første omgang også nej, da Femøs forhenværende sognefoged opfordrede ham til at blive hans afløser. Senere blev han formelt spurgt af politimesteren i Nakskov, han sagde igen nej, men efter et møde på politistationen, hvor han fik mere at vide om jobbet, blev Flemming overbevist, og i dag er han faktisk glad for, at han sagde ja.

- Jeg holder jo af mit lokalsamfund, og det har da også været spændende at få en indsigt i politiets arbejde, fortæller den 51-årige landmand, der fx kan tilkaldes, hvis pårørende skal underrettes om et dødsfald, en person er meldt savnet, eller der er optræk til ballade på øen.

- Man kan bedst forklare det sådan, at jeg skal være politiets forlængede arm. Folk skal stadig henvende sig på 114, men så kan den vagthavende tage fat i mig, hvis det er noget, jeg kan løse, forklarer Flemming, der har fået at vide, at han skal trække sig ”hvis der er udsigt til øretæver”.

- Det skal være ufarlige situationer, og jeg er heller ikke sådan en, der skal gå og kigge folk over skulderen, understreger han.

STADIG AKTIV PÅ SMÅØER

Ifølge Den Store Danske har sognefogedtitlen været kendt siden 1500-tallet, og i 1791 blev den lovfæstet som betegnelse for den lokale politimyndighed. Med kommunalreformen i 1970 forsvandt sognefogeden dog de flest steder, men mange af landets mindste øer fik lov at beholde funktionen. På Femøs naboøer, Fejø og Askø, findes da også sognefogeder, som Flemming af og til mødes med. De to andre er erfarne kræfter, og generelt oplever Flemming, at der er tale om et embede, man bestrider i mange år.

- Min forgænger var sognefoged i 37 år, og hans forgænger døde, mens han stadig havde titlen, fortæller han.

SMÅØER MED SOGNEFOGEDER:

• Anholt

• Askø

• Avernakø

• Bjørnø

• Endelave

• Fejø

• Femø

• Lyø

• Orø

• Sejerø

• Strynø

• Tunø

LOKALKENDSKAB TÆLLER

Før Flemming blev udnævnt, var alle på matriklen blevet sikkerhedsgodkendt af PET. Ved udnævnelsen fik han udleveret et politiskilt, en lommelygte, en lommekniv og en neonfarvet jakke med påskriften ”sognefoged”, fortæller Flemming, der siden han startede, kun har været kaldt ud til en enkelt situation, hvor en person var forsvundet på havet og skulle eftersøges på stranden.

- Der er stille og roligt på øerne, og generelt sker der ikke ret meget, understreger han.

At det netop var ham, der blev spurgt, tilskriver Flemming i høj grad sit store lokale kendskab. Han er født og opvokset på øen og har haft landbrug her de sidste 23 år.

- Det er en fordel, at man er forankret i lokalområdet, hvis man fx skal møde op, når der er sket noget voldsomt.

Flemming Jensen fra Femø. (Foto: Privat)