… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Iltsvind: Gispet fra dybet
04 Formandens side
06 Minister på ø-hop
08 Fra Mors til Møn
10 Tunø fejret
11 Nye ansigter i Færgesekretariatet
12 TEMA: To tilbageblik på Barsø
14 TEMA: ”Her er tid til at fange græshopper eller tage til stranden på en helt almindelig onsdag”
16 TEMA:”For mig har det altid været Strynø”
17 Landbrug på småøerne – nu og i fremtiden
18 En fryd for øjet – og for insekter
19 Fredning, færgeaflysninger og usikker lægedækning
20 Gispet fra dybet
22 En Venø-drøm opfyldes
23 Kort nyt
24 Meget mere end affald
26 13 projekter får ø-støtte
27 Ord på øerne
28 Stor donation til fynske ø-beredskaber
Ø-POSTEN
Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer
ISSN-0105-4325.
Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.
Deadlines for Ø-posten 2024: 15. november (udkommer december).
Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.
Layout og tryk: JTO.
Oplag: 3.350 Redaktionen afsluttet 27. august 2024
Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.
September 2024 / Nr. 197
Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93
E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk
Sådan står der på skilte på den græske ø Santorini, som har ca. 3,4 millioner turister om året og tilmed har fået betegnelsen en ”Instagram-ø” med henvisning til de billedskønne omgivelser. Borgmesteren på Santorini bad i juli de lokale beboere om at blive inden døre, mens tusindvis af turister fra et krydstogtsskib fyldte gaderne. Han gjorde det simpelthen for at mindske trængslen og sikre, at infrastrukturen ikke blev ødelagt. Denne drastiske anmodning illustrerer den intense belastning, som masseturisme kan påføre små øsamfund.
Santorini er mindre end Samsø, og der bor ca. 15.000 mennesker på øen. Samsø har til sammenligning under 4.000 indbyggere. Selvom vores danske småøer sandsynligvis ikke får besøg af nær så mange turister som de græske øer, synes jeg alligevel, at situationen på Santorini minder os om, at vi altid skal balancere behovet for at tiltrække besøgende med hensynet til vores lokalsamfunds trivsel og miljø. Det er det, man kalder ”bæredygtig turisme”.
Det er en svær balancegang. På Island har man forsøgt at gøre noget ved de problemer, som de over 1,7 millioner turister i 2023 kunne have skabt, hvis ikke man havde iværksat særlige tiltag. Der er blevet etableret flere stier ved seværdighederne for at beskytte områderne, men også for at sikre turisternes sikkerhed. På visiticeland.com kan man beregne sit CO2-aftryk ved at sva-
Vi gør, hvad vi kan for at synliggøre problemerne for vores politikere.
re på spørgsmål, om man fx flyver til Island eller tager færgen, om man kører elbil eller bruger andre transportmidler, på hvilken årstid man besøger øen, hvor man overnatter osv. Man kan på hjemmesiden også af-
lægge et løfte om at benytte sig af toiletter og holde sig til stier og parkere på markerede parkeringspladser. Alt sammen minder det turisterne om deres ”aftryk” og giver dem en forståelse for, at alle har et ansvar for at passe på Island og landets naturværdier. En pris, som Island - og islændingene selv - har måttet betale for at kunne tage imod de mange turister, er, at de har afskaffet ”allemandsretten”, dvs. retten til frit at færdes og overnatte i naturen.
PRES PÅ ØERNE
Dagbladet Politiken har denne sommer beregnet, at København har langt flere overnattende turister per indbygger end fx Barcelona. Men tæller vi antallet af dagsturister, så slår de danske småøer København. Det har ø-forsker og ph.d.-studerende Jens Westerskov Andersens beregninger påvist. På et seminar på Samsø i 2021 viste han, at vi på småøerne samlet har 246 turister om året per indbygger, hvor tallet i København er 11 per indbygger.
Det er interessant at jonglere med sådan nogle data, for tallene er med til at dokumentere, om det går frem eller tilbage på bestemte områder. Har vi ingen tal, har vi sværere ved at påpege mangler, en uheldig udvikling eller en måske uventet succes på et område. Netop data for turismen på vores øer er noget, vi har fokus på i et forprojekt, som vi i Ø-sammenslutningen i år har sat i gang med Mathilde Kragh Hare fra Hjarnø som projektansat.
DELEFÆRGER OG ØBESØG
Hen over sommeren har der været uro om ruten Drejø-Skarø-Svendborg og manglende afgange, når én færge ikke kan betjene to øer i samme grad i højsæsonen. Det er et evigt tilbagevendende problem, som vi blandt andet præsenterede for landdistriktsminister Morten Dahlin (V) på en tur i juni til netop Drejø og Skarø.
Også Nekselø og Sejerø har problemer med færgedriften. Det fik vi synliggjort for de medlemmer i Udvalget for Småøer, som
deltog i ø-turen d. 19.-20. juni. Desværre er aflysninger på færgeoverfarten fortsat hen over højsæsonen. Det er åbenlyst, at det giver problemer for både turister og øboer, når der sker aflysninger og ændringer i fartplanen over mange dage på et år.
HØJERE KRAV TIL BEMANDING
Fra Søfartsstyrelsen oplever flere overfarter, at reglerne skærpes både i forhold til såkaldt opmanding (krav om flere besætningsmedlemmer på den enkelte færge) og i forhold til regler for udstyr og serviceforhold. Kravene kommer, hvis fartøjet ændres eller erstattes – hvilket er en stor og bekymrende udfordring i forbindelse med en kommende udskiftning af færgeflåden til ”grønne” skibe.
Vi gør, hvad vi kan for at synliggøre problemerne for vores politikere, og det bliver konkret, når vi kommer ”ud i virkeligheden” på vores ø-besøg. Tak til jer øboere, der giver jer tid til at tage imod os.
Jeg ser frem til også at drøfte de mange færgeproblematikker med Færgesekretariatets nye formand, Søren Bach-Hansen, og sekretariatschef Nete Herskind, der netop er tiltrådt.
BLÅ LANDEVEJ OG LAVERE TAKSTER
Landevejsprincippet og det seneste tilskud til at sænke færgetaksterne, som kom her i 2024, er blevet implementeret på nogle øer, men desværre ikke på alle (endnu) – og i forskellig udstrækning. De lavere takster skulle netop være med til at få flere besøgende til vores øer, og også gerne flere tilflyttere. Desværre har det ikke været muligt – pga. kommunernes og øernes forskellighed – at iværksætte en fælles informationskampagne for de lavere takster, og derfor kan det være, at den forskel, som pengene skulle skabe, i nogen grad udebliver. Simpelthen fordi folk i Danmark ikke ved, at det – i hvert fald nogle steder – er blevet billigere at sejle til øerne. Det er ærgerligt.
Ærgerligt er det også, at vi kan risikere at
se stigende takster igen, fordi udgifterne til færgedrift bliver ved med at stige. Nogle kommuner har den tilgang, at de udgifter skal lægges på færgebilletterne. Hvad staten giver i den ene ende af billetten, lægger kommunerne på i den anden ende. Det er en udvikling, vi skal forhindre, og det kan vi kun ved, at Folketinget har fokus både på kommunernes indtægter og udgifter til færgedriften. Det er et faktum, at udgiftsniveauet til mandskab, materiel og brændstof, love og regler, nye store investeringer m.m. stiger over tid. Derfor er det rettidig omhu at genbesøge fx § 20 i loven om udligning og revidere den. Meget har ændret sig siden 2007, hvor ordningen blev omlagt, og siden 2015, hvor tilskuddene blev justeret op. Derfor vil det være klogt at se på § 20 ordningen igen. For småøerne er det afgørende, at vores kommuner og færgedriften følger med tiden, uden at det går ud over øernes vilkår og mulighed for at være levende helårssamfund.
LANDDISTRIKTSUDSPIL
I slutningen af august har vi modtaget regeringens landdistriktsudspil, og her kan vi se, at der er blevet lyttet til flere af vores fremsendte ønsker. Ministeren sagde ved Folkemøde Møn, at Ø-sammenslutningen havde givet inspirationen til flere af de ting, som der nu ligger forslag om. Bl.a. foreslås det, at der lempes i planloven i forhold til
de danske småøer. Der er udsigt til, at man på småøerne får mulighed for fx at omdanne tomme bygninger til ferieboliger eller én helårsbolig inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, 100-300 meter til kysten – hvis det indgår i en ø-udviklingsplan. Regeringen vil også afsætte flere penge til små skoler i landdistrikterne, og det vil forhåbentlig gavne vores ø-skoler. Og et tredje forslag i udspillet går på at fjerne kravet om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse i kystnære zoner på småøerne. Det vil også give flere muligheder for udvikling lokalt.
Vi er glade for, at der er lyttet til øernes behov, og at småøerne omfattes af de temaer, som der nu skal forhandles videre om. Vi havde også gerne set, at den grønne omstilling af vores færger havde været indtænkt med fx en grøn færgefond. Det vil vi kæmpe videre for.
HURTIGT BREDBÅND TIL ALLE ØER
Vi kontaktede i januar klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), angående hurtigt bredbånd til de af vores medlemsøer, som endnu ikke har det. Det har medført, at politikerne nu ønsker at undersøge mulighederne for at sikre de danske småøer en dækning med hurtigt bredbånd. Det er vi naturligvis glade for. Der skal skrives en
rapport om sagen, så politikerne har noget at forholde sig til, og jeg deltog i august i et møde hos det, der nu hedder Klimadatastyrelsen. Styrelsen har identificeret ti øer, der har mangelfuld internetdækning, nemlig Avernakø, Barsø, Birkholm, Baagø, Drejø, Endelave, Hjortø, Nekselø, Strynø og Tunø. Vi havde inden mødet spurgt de ti øer, hvad de lokalt kender til af planer om bedre internetforbindelse, og disse svar overbragte vi styrelsen. Klimadatastyrelsen taler nu med de ti øers kommuner og en række andre interessenter, og rapporten skal være færdig ved juletid.
TAK TIL BJØRN KARBO
I august tog jeg en tur til Askø, hvor vi var heldige også at kunne besøge Askø Kirke og komme til gudstjeneste. På kirkegården fandt jeg Bjørn Karbos og hans kones gravsted. Bjørn Karbo var – som det nok er mange bekendt – en af grundlæggerne af Sammenslutningen af Danske Småøer og Ø-sammenslutningens første formand. Jeg sendte ham i tankerne en særlig tak og glædede mig over, at rigtig mange også i dag i 2024 betragter småøernes sag som værende særdeles vigtig.
Der skal være balance i antallet af turister til øerne. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Minister på ø-hop
Det lokale engagement og den skønne natur gjorde stort indtryk på landdistriktsminister Morten Dahlin, da han kort før sommerferien tog ti timer ud af en travl kalender for at besøge Drejø og Skarø.
En tidlig sommermorgen stævnede by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin (V) i selskab med Ø-sammenslutningens formandskab og sekretariatsleder ud med færgen Højestene fra Svendborg. Kursen var sat mod Drejø og Skarø i Det Sydfynske Øhav.
På begge øer bar havnene præg af de store skader, som oversvømmelsen i oktober 2023 havde forårsaget. Havnemoler og
belægning var netop blevet repareret - i ellevte time, før højsæsonen sætter ind. Øerne står som bekendt ikke først i køen, når kommunerne har store reparationsopgaver efter fx en stormflod.
KONSEKVENSER AF STRØMSVIGT
På begge øer fortalte øboerne ministeren om det strømsvigt, der opstod den 30. de -
cember, og som har påvirket øerne det seneste halve år. Der blev hurtigt rigget akut strømforsyning til, men det har betydet, at to færgeoverfarter hver uge har været optaget til at sejle en oliebil over til nødgeneratorerne.
Færgedriften har i øvrigt været hårdt ramt af aflysninger pga. af vejr og reparationer over en længere periode. Den ustabile færgedrift har bl.a. betydet, at nogle af ø-virk-
Tekst og foto: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Formand for Drejø beboerforening Helle Køster fortæller ministeren om Drejø Kirke.
På Skarø foregik rundturen til fods i et skønt sommervejr.
somhederne har haft problemer med at få sejlet personale over, og at pendlere på øerne anslås hver at have brugt en uges ferie på færgeaflysninger. Igen et bevis på, at pålidelig færgedrift er altafgørende for øernes beboere.
Også Landevejsprincippet blev drøftet med ministeren, og oplevelsen på øerne er ikke, at det nu er indført - trods de senest tilførte midler.
UDFORDRINGER MED DIGER OG BREDBÅND
På Drejø blev ministeren kørt med traktorvogn til ”Skoven” og fik på fineste vis et indtryk af øens flotte natur og dyreliv på Drejets strandenge. På Skarø foregik rundturen til fods med bl.a. et kig ud på digerne, der blev ramt af højvandet. Kyst- og strandbeskyttelseslinjer og eksempler på manglende logik på området blev drøftet med ministeren.
Ministeren blev også præsenteret for udfordringer med internetforbindelse, og hvor vanskeligt det er for et lille ø-samfund at søge bredbåndspuljen. Fx skal den projektansvarlige hæfte via sit MitID for alle husstande, der giver tilsagn om at deltage i et bredbåndsprojekt.
Øboerne fortalte også ministeren om udfordringer med at parkere på havnen i Svendborg, hvor man ønsker sig ligestillet med Svendborgs borgere, der kan købe en licens. Svendborg Kommune ønsker at lave ét samlet lokalråd for kommunens tre øer, men øboerne er skeptiske: Drejø, Skarø og Hjortø. De ser det som en ekstra belastning af de frivillige og en devaluering af de lokale beboerforeninger, hvis der skal endnu en organisering til, som trækker kræfter fra det frivillige arbejde. De penge, der måtte gå til et givent lokalråd, kunne i stedet fordeles til de tre øers beboerforeninger og bruges til aktiviteter og projekter, som der er enighed om, lød forslaget fra Skarøs beboerforeningsformand, Erik Mollerup.
DE SMUKKE Ø-KIRKER
På begge øer besøgte ministeren naturligvis også kirkerne.
- Jeg må som kirkeminister tilføje, at det er et velsignet sogn med to så forskellige og hver især ufatteligt smukke kirker, sagde ministeren.
Han blev præsenteret for ø-sognets udfordringer, hvor de tre øers menigheder er stærkt udfordrede af færgeplanen, når der skal afholdes orienteringsmøder og menighedsrådsvalg på Drejø, hvor vælgerne fra Skarø og Hjortø ikke kan komme hjem igen.
Ministeren anerkendte, at reglerne for menighedsrådsvalg er for rigide for de små øer, der har en praktisk udfordring ift. færgerne. Han lovede at kigge på en fleksibilitet for småøerne, når reglerne skal revideres ved næste folketingssamling i 2025-26.
MINISTERENS PLAN
Morten Dahlin var meget glad for besøget.
- Det har været en fantastisk smuk oplevelse! Og det skyldtes ikke bare det gode vejr – men både det at opleve naturen og at nyde de fine huse på begge øer har gjort begge besøg til en flot oplevelse, sagde han.
Det store lokale engagement på begge øer gjorde stort indtryk på Morten Dahlin.
- Og det er vores opgave, at fjerne snubletrådene for dette engagement, udtalte han.
Til spørgsmålet om, hvad ministeren tager med hjem fra besøget, svarede han.
- Turen har understreget for mig, at færgen er hjertet, hjernen og nervesystemet for øerne. Det er tydeligvis en vigtig opgave at sikre stabil og forudsigelige færgedrift til øerne. Færgen er grundlaget for øernes virke, sagde Morten Dahlin, der under besøget også havde fået øjnene op for, hvor svært det kan være at benytte og beskytte arealerne på de mindste øer på en og samme tid.
- Det er i dag alt for svært at udnytte øernes potentialer med de forskellige zoner og beskyttelseslinjer, som småøerne er omfattet af. Grundlæggende er det godt med beskyttede områder, men der skal og må findes en bedre balance, sagde han og henviste til, at regeringen efter sommerferien vil komme med et landdistriktsudspil.
- Og her vil der også være forslag om at give en større lokal frihed til øerne for i højere grad at muliggøre udvikling på øerne.
Ministeren (th.), Ø-sammenslutningens formandskab og ministersekretæren (tv.) foran Højestene-færgen, der betjener både Drejø og Skarø.
Tekst: Ann-Britt Nørgaard, kommunikationsog netværksmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Fra Mors til Møn
Småøerne på tour de Folkemøde
Iløbet af foråret og sommeren har Sammenslutningen af Danske Småøer været på Folkemøder rundt om i landet. Indsatsen er en charmeoffensiv i forbindelse med Ø-sammenslutningens 50-års jubilæum. Sekretariatet, medlemmer af bestyrelsen og øboere fra Fur, Venø og Hjarnø har på i alt syv folkemøder snakket med hundredvis af mennesker og politikere om øernes vilkår, ø-ferie og ø-liv.
Mange steder er der uddelt gratis Ø-pas og budt på most og frugt fra småøerne, og overalt er tilflytter-hjemmesiden, blivøbo.nu, blevet promoveret. Blivøbo.nu-hjemmesiden har i løbet af foråret fået en tiltrængt opgradering med bl.a. flotte billeder og en spørgsmål-svar-sektion, hvor potentielle nye øboere kan få svar på de mest gængse spørgsmål om ø-livet.
På siden finder man interviews med øboere, som fortæller deres egen tilflytterhistorie og giver deres bedste råd til at falde godt til på en småø.
STOR INTERESSE
På alle syv folkemøder har der været interessante snakke med folk med større eller mindre kendskab til småøerne. Vi mødte flere, som kendte Ø-passet og endda nogle, som igennem flere år har besøgt mindst én ny ø hver sommer. Visse fordomme om ø-livet og øboerne blev manet i jorden, og de gode ø-fortællinger om fællesskab, foreningsliv, skøn natur, tryghed og ro – uden at man behøver at kede sig – blev bredt ud til endnu flere.
Småøernes udsendte blev bekræftet i, at rigtigt mange tænker positivt om småøerne og har lyst til at besøge os. Samtidig blev vi bekræftet i, hvor vigtigt det er, fortsat at samarbejde om fælles markedsføring og oplysning om, hvad småøerne har at byde på. Både for nye besøgende og mulige nye øboere.
På Bornholm arrangerede Ø-sammenslutningen to debatter, og formand Kirsten Sydendal deltog i flere debatter om bl.a. el-færger, klimaforandringer og stormberedskaber. Her debatterer Anne Kilander fra Avernakø, filosof Vincent Hendricks, økonom i CEPOS Line Andersen og Kirsten Sydendal om, hvorvidt meningen med livet kan findes på en lille ø (Foto: Ann-Britt Nørgaard).
På Folkemødet på Bornholm deltog Kirsten Sydendal bl.a. i en debat om fremtidens kystsikring. På billedet ses Anna Aslaug Mortensdottir Lund, landskabsarkitekt, Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, Simon Hansen, Borgmester i Guldborgsund Kommune, Eva Sara Kehlet Rasmussen, landskabsarkitekt, Susanne Grunkin, landskabsarkitekt, og Lise Hansen Thorsen, landskabsarkitekt (Foto: Ann-Britt Nørgaard).
Her var vi
• Skivemødet
• Folkemødet på Bornholm
• Madens Folkemøde på Lolland
• Danmarks Maritime Folkemøde i Korsør
• Kulturmødet på Mors
• Provinsens Folkemøde på Møn
• Klimafolkemødet i Middelfart.
På Provinsens Folkemøde blev der budt på smagsprøver fra Femø, Fejø og Strynø (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Tunø fejret
Det betaler sig at arbejde sammen og bevare optimismen, selv når det ser sortest ud. Det er Tunø beviset på, og i juni blev øen hædret for indsatsen ved en regnvåd, men festlig fejring som Årets Ø.
Borgmesteren, sejlerne, fritidshusejerne og de fastboende. Alle var mødt op og stod der i et farverigt mylder af regnjakker og paraplyer, da Tunø fejrede prisen som Årets Ø den 8. juni.
Regnen silede ned, men humøret var i top, og fra scenen var der taler og sange. Formand for priskomitéen og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit, Mette Ravn, hyldede Tunøs evne til at vende udviklingen, da det hele lignede et sandt ø-mareridt, hvor skolen og købmanden lukkede, og folk flyttede væk.
Takket være ukuelig vilje og et stærkt samarbejde mellem ø-udvalget og kommunalbestyrelsen er det nemlig lykkedes at ændre kurs og styrke udviklingen af øen. Bl.a. er antallet af færgeafgange øget, og der bliver bygget nye lejeboliger. Alt sammen tiltag, der blev hyldet ved fejringsfesten.
Borgmester i Odder Kommune, Lone Jakobi, hyggede sig ved fejringen af Tunø. Hun håber, at nogle af de nye tiltag, bl.a. flere færgeafgange, kan være med til at få flere børnefamilier til øen. (Foto: Lars Bech/Forenet Kredit).
MERE END PENGE
Med kåringen af Årets Ø 2024-2025 ønskede Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund, der har gjort en aktiv indsats for at skabe ”Det gode liv på øen – hele året rundt”, som årets overskrift for prisen lød.
Med titlen vinder Tunø 50.000 kroner, men for formanden for øens beboerforening handler det om langt mere.
- Vi er selvfølgelig glade for checken og pengene, men faktisk er jeg mere stolt af, at det er lykkes, og at vi nu får anerkendelse for det, som formand Jørgen Riis Kire udtrykte det i en pressemeddelelse i forbindelse med fejringsfesten.
Det er endnu ikke besluttet, hvad præmiepengene skal bruges til, men der bliver indkaldt til borgermøde i september, hvor alle har mulighed for at komme med ideer.
Fakta om Årets Ø
Vinder-øen modtager 50.000 kroner samt 20.000 kroner til en fest for hele øen
De to øvrige finalister modtager hver 25.000 kroner
I år var Anholt og Aarø nomineret til prisen sammen med Tunø
Bag Årets Ø står Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Store og små var mødt op til fejringen. (Foto: Lars Bech/Forenet Kredit).
Nye ansigter i Færgesekretariatet
For nyligt har Færgesekretariatet fået både ny formand og sekretariatsleder.
Der er med Færgesekretariatets egne ord kommet ”nye folk på broen” i organisationen, der samler småøernes færger.
I maj overdrog Michel Van Der Linden posten som formand for Færgesekretariatet til Søren Bach-Hansen, Erhvervschef i Svendborg Kommune, og 1. august tiltrådte Nete Herskind som ny sekretariatsleder.
Færgesekretariatets primære opgave er at optimere sejladsen og fremme det maritime samarbejde mellem kommunerne. Medlemmerne er de 18 danske kommuner, som driver indenrigs færgefart til deres egne småøer, og derfor er Færgesekretariatet også en vigtig samarbejdspartner, når det gælder færgedrift, for Sammenslutningen af Danske Småøer.
ERFARNE KRÆFTER
Nete Herskind er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som chefkonsulent i KL. Hun har tidligere været ansat i organisationen Danske Havne og Danmarks Rederiforening og har derfor stor erfaring fra det maritime felt.
Ansættelsen af Nete Herskind betyder samtidigt et farvel til sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, der går på pension efter at have
ledet Færgesekretariatet siden starten i 2015. Jan Fritz Hansen er kendt af mange af Sammenslutningen af Danske Småøers medlemmer, og han har gennem årene deltaget og holdt oplæg ved en række af Ø-sammenslutningens arrangementer.
Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, byder den nye formand og den nye sekretariatsleder velkommen og glæder sig til samarbejdet.
- Jeg ser frem til samarbejdet med både den nye formand og den nye leder af Færgesekretariatet. Færgefarten til småøerne står overfor store forandringer, men også store udfordringer i de kommende år, med fortsat pressede økonomier i kommunerne og ikke mindst omlægningen til el-drevne færger. Det glæder mig, at det er lykkedes at finde to så kompetente profiler til at hjælpe kommunerne, så vi sammen kan sikre stabil, klimavenlig og ikke mindst tilpas hyppig færgedrift til rimelige priser for øboere, turister og erhvervsdrivende. En stor tak skal lyde til Michel Van der Linden og ikke mindst til Jan Fritz Hansen for det gode og tætte samarbejde, som vi i Ø-sammenslutningen har haft med Færgesekretariatet igennem snart 10 år.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Skiftedag på kontoret. Jan Fritz Hansen takker af, og Nete Herskind træder til som ny leder af Færgesekretariatet. (Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
To tilbageblik på Barsø
Den ene elsker at bo i byen. Den anden tager hjem til øen hver eneste weekend. Caroline og Frederikke er vokset op på Barsø og studerer nu i nogle af landets største byer. Kun den ene af de to søstre kunne forestille sig en fremtid på en ø, men én ting er de enige om: Færgen betyder alt, hvis småøerne skal være et attraktivt sted at bo.
Formiddagskaffen på Bjerggården er et muntert møde mellem holdninger.
Bænket ved bordet med de knasende rundstykker, kaffe og ost af egen produktion sidder familien Svennesen og to unge landbrugsmedhjælpere.
Den ældste datter, Caroline, er hjemme på sommerbesøg fra studierne i Aarhus sammen med lillesøster Frederikke, der læser i Odense. Snakken om fordele og ulemper ved henholdsvis ø- og byliv udløser masser af grin og puf i siden mellem de to søstre.
- Når jeg skal handle, er Netto 50 meter væk, og skolen ligger 300 meter fra, hvor jeg bor. Det er så dejligt, udbryder Frederikke.
- Der er jeg nok lidt anderledes. Det gør mig ikke noget, at jeg skal købe ind til en hel uge ad gangen, indvender Caroline, mens deres far, Søren, vil vide, om pigerne kender deres naboer i byen.
Begge ryster på hovedet, og Frederikke fortæller, at godt nok er hun tæt på mange mennesker i hverdagen. Men hun kender dem ikke.
- Der er en større åbenhed her, hvor alle snakker med alle, siger hun, og Caroline supplerer:
- Til hverdag bor vi med en væg imellem os, men vi ved ikke, hvem de andre er. Her holder man øje med hinanden. Vi ved, hvornår de andre er ude og handle, og mangler de noget, tager vi det med. Hvis der er noget, som er gået i stykker, hjælper vi. Så på den måde er vi vokset op med, at man tager vare på hinanden på en anden måde, reflekterer hun.
LANG VEJ TIL SKOLE
I dag bor der ni mennesker på Barsø, men da Caroline og Frederikke Svennesen voksede op, var de godt 15 fastboende. Hver morgen tog de to piger færgen ind til Barsø Landing, hvor en taxa, betalt af skolen, fragtede dem de 17 kilometer ind til Aabenraa. Om eftermiddagen blev de hentet af en af forældrene, og næsten hver dag var hestetraileren spændt bag på bilen.
- Vores forældre var enige om, at det ikke skulle være en begrænsning, at vi boede på
TEMA: Børn fra øerne
en ø, forklarer Caroline, der sammen med Frederikke blev kørt til rideundervisning efter skole. Nogle gange helt oppe nær Esbjerg eller ved Ikast.
- Der blev gjort alt for, at vi kunne komme af sted, husker Frederikke.
Klassekammeraterne ville hellere end gerne besøge pigerne på øen, for det gav frihed, at de kunne færdes uden frygt for trafik, og man kunne køre på ATV eller gå i stalden hos dyrene.
Men var det ikke bøvlet med al den transport? Næh, sådan husker Caroline og Frederikke det ikke. Turen med færgen tager kun et kvarter, og der er kort vej til den nærmeste by.
- Det var jo ikke værre end dem, der boede langt ude på landet. Vi skulle bare have det til at passe med en færge, siger Caroline og forklarer, at der altid har været gode muligheder for at bestille ekstra-færger til Barsø.
Familien har også en båd, så det var muligt at sejle over til fx fritidsjob eller hente efter en gymnasiefest.
Bjerggården på
Barsø
Økologisk landbrug med 185 malkekøer, der drives af Helle og Søren Svennesen.
Se mere på Facebook. Søg på "Bjerggaard Barsø Landbrug"
Caroline og Frederikke tilbringer sommeren på Barsø, hvor de passer feriejobs. Caroline hjælper på gården, mens Frederikke arbejder på en nærliggende fabrik. (Foto: Lene Halmø Terkelsen)
- Det der med, at færgen kun sejler to gange om dagen, duer ikke, hvis man vil have nogle til øerne, mener Frederikke Svennesen (tv.), der er vokset op på Barsø, men lige nu ikke kunne forestille sig en fremtid på en ø. Hendes søster Caroline, der i dag bor i Aarhus, vil dog gerne tættere på naturen og kunne sagtens forestille sig at flytte til en ø en dag. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
- Og det var da nogle gange lidt mørkt og koldt om vinteren, indrømmer Frederikke.
INGEN HJÆLP UDEFRA
Men hvordan har ø-livet præget dem som mennesker?
- Jeg tror, man er mere selvstændig, siger Caroline og uddyber:
- Man er jo vant til, at alt hvad der skal gøres - det gør man selv. Hvis vejen skal lappes, så er det ikke kommunen, der kommer og laver den. Så laver vi den selv. Der er ikke nogen andre, der klarer det, så på den måde tror jeg, at man bliver mere vant til at klare tingene selv.
Frederikke tilføjer:
- Det har jo nok også noget at gøre med, hvordan vi er opdraget. At vores forældre er landmænd, indvender hun.
Caroline holder dog fast i, at ø-livet har været med til at forme en særlig identitet.
- Selvtilliden kommer nok af at være øbo. Vi ved, at vi kan fikse det meste selv, siger hun.
FLEKSIBLE FÆRGER
Caroline og Frederikkes far er 13. generations-landmand på Barsø, men selvom de to søstre deler en stor glæde ved livet på landet, har ingen af dem lige nu planer om at gå i den retning.
• 23 år
• Studerer til produktionsteknolog på UCL i Odense.
• 25 år
• Studerer Agro Business på Erhvervsakademi Aarhus
- Det er rigtigt meget arbejde. Hele tiden – altid, som Frederikke siger.
Personligt drømmer hun om et 8-16 job. Hendes storesøster lader dog en dør stå åben.
- Jeg vil gerne have noget med landbrug at gøre, for jeg kan godt lide at lave noget fysisk, og jeg oplever, at der er en frihed i selv at bestemme over sin tid, siger Caroline, der lige nu sigter mod at få en praktikplads i en større virksomhed som fx Arla. På længere sigt vil hun dog ikke udelukke noget. Heller ikke at flytte tilbage.
- Bylivet er okay for en periode, men det er ikke noget, jeg skal blive i. Jeg vil tættere på naturen, siger Caroline, der synes, at det er ”meget charmerende”, at det kræver en færge at komme hjem.
Men hun understreger samtidig, at sejltiderne er ekstremt vigtige, hvis hun skulle overveje at flytte tilbage.
- Det skal kunne hænge sammen i en hverdag med et job, så man kan møde ind et sted om morgenen og komme hjem igen om eftermiddagen. Ellers ville man være nødt til at være selvstændig.
Frederikke nikker.
- Det der med, at færgen kun sejler to gange om dagen, duer ikke, hvis man vil have nogle til øerne, fastslår hun.
SELSKAB PÅKRÆVET
Samtidig er der nødt til at være nogle mennesker på øen, påpeger Caroline.
- Jeg ville jo ikke sidde herovre selv. Men det ville ikke gøre mig noget, hvis vi kun var ti, men der måtte jo også være en kæreste, som var klar til at flytte med.
Skulle den plan lykkes, kunne hun sagtens forestille sig at køre sine børn til skole og fritidsinteresser på fastlandet. Nøjagtigt ligesom forældrene.
- Det gælder om at se muligheder frem for begrænsninger, hvis man vil bo på en ø, som Caroline siger.
Frederikke kunne derimod ikke forestille sig at flytte tilbage til Barsø.
- Et sommerhus ville være fint nok, men det her med at alt skal planlægges, og man ikke lige kan besøge en veninde eller handle, hvis man mangler noget. Det ville jeg komme til at savne.
Frederikke er da også mest hjemme hos venner og kæreste i Odense, mens Caroline har tilbragt hver eneste weekend på Barsø det sidste års tid.
- Jeg skal ned og have luft og rum. Det giver et afbræk, og jeg nyder at komme hjem og arbejde i marken og stalden og se, hvordan det går hos mine forældre og bedsteforældre. Det handler jo ikke kun om stedet – men om menneskene her, siger hun.
Frederikke Svennesen
Caroline Svennesen
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
”Her
er tid til at fange græshopper eller tage til stranden på en helt almindelig onsdag”
Tryghed, natur og mulighed for spontane hverdagseventyr var en del af Laura Storms barndom, og de rammer ville hun gerne vende tilbage til efter at have læst i København og Aarhus. I dag har hendes tre børn en opvækst, der minder rigtigt meget om hendes egen.
Der var fastelavnsrasleture, hvor man kom helt ind i stuerne hos øens ældre. Der var friheden ved selv at kunne løbe over til en legekammerat. Trygheden ved at kende alle på øen, badeturene og fællesspisningerne som pludselig opstod, når en eller anden foreslog det. Skal vi tage til vandet? Spise sammen?
Laura Storm husker det hele. Måske særligt tydeligt, fordi hun i dag oplever det igen med sine egne børn.
- Man kommer jo hinanden meget ved på en ø, og det fællesskab er en dejlig ram-
me omkring et liv, fastslår Laura en lun augustdag, mens hun holder en kort pause på Munkegården, hvor hun arbejder som pædagog.
Sammen med sine forældre og søskende flyttede hun til Avernakø som fireårig. Forældrene havde sommerhus på øen, da de besluttede at blive øboer på fuld tid. I de første ti år havde familien dagpleje- og senere plejebørn boende, inden de i 2001 etablerede Munkegården, der er et specialpædagogisk behandlingstilbud til børn og unge med særlige vanskeligheder.
Laura Johanne Storm
• 35 år
• Uddannet pædagog og arbejder på det specialpædagogiske behandlingstilbud Munkegården, som hendes forældre har drevet siden 2001
• Gift med Peter Smith-Sivertsen, der arbejder som lærer i Faaborg
• Parret har tre børn på hhv. 3, 6 og 9 år
• Familien bor i Avernakøs tidligere præstegård.
TEMA: Børn fra øerne
I SKOLE PÅ LYØ
Da Laura voksede op i 1990’erne, var der godt 20 børn på Avernakø. Skolen var nedlagt i 1991, så Laura og søsteren gik i skole på naboøen Lyø. Hver morgen blev de samlet op af skolebussen derhjemme for at blive kørt til færgen. Skolen på Lyø havde godt 40 elever fordelt på to klasser.
- Det var småt, men trygt. Lige uden for klasseværelset havde vi naturen, som vi kunne gå på opdagelse i, men ellers var det som enhver anden skole, hvor man tager på skiture og lejrskole.
Fra fjerde klasse gik Laura i skole i Faaborg. Det betød en længere sejltur, men færgen var ikke besværlig, mindes hun. Godt nok skulle de nogle gange tidligt afsted, fordi de skulle rundt om Lyø, men ombord trak de tæpper og puder frem for at sove lidt ekstra, og det var aldrig et problem at få kammerater med hjem og lege om eftermiddagen.
- De synes, det var lidt eksotisk, at jeg boede på en ø, og de ville gerne besøge mig – også fordi det var lidt sejt at sejle med færgen. Sådan er det også i dag, hvor jeg oplever, at vores børns kammerater synes, at det er spændende, at vi bor her.
UNG OG AFSLAPPET
Om sommeren knoklede hun med sommerjobs på øen, og når vennerne fra skolen tog med hjem og besøgte hende, kunne de gå i ”Nakker-tøj”, som de døbte den mindre formelle stil.
- Her behøvede man ikke at tage pænt tøj på, for det hele var lidt mere afslappet. På Avernakø kunne man bare hygge sig og have det rart, fortæller Laura.
Laura Storm er vokset op på Avernakø, og hun så det aldrig som en forhindring at bo på en ø. Godt nok skulle hun med færgen, når hun skulle i skole eller til fodbold, men der var altid nogle at følges med. (Foto: Anne Ejersbo Kilander).
Som 16-årig tog Laura på efterskole, og bagefter flyttede hun til Faaborg, hvor hun skulle gå i gymnasiet.
- Igen var det bare rigtigt spændende at være en, der havde sin egen lejlighed.
UD AF BYEN
Efter gymnasiet rykkede Laura til København for at læse til pædagog, og da hun mødte sin kommende mand, Peter, flyttede hun til Aarhus for at bo sammen med ham og læse videre. Men de to unge opdagede hurtigt, at de tilbragte mange af deres weekender hos familien på Avernakø og Fyn.
- Vi kunne godt se, at det ikke gav mening at bo i Aarhus, når vi ikke drog nytte af bylivet. Så var det egentlig bare besværligt at bo på fjerde sal.
Parret ville tættere på naturen, og deres bankrådgiver rådede dem til at købe ”et lille begynderhus for ikke ret mange penge”, husker Laura. Men billige huse i små landsbyer på Sydfyn var ikke særligt fristende, syntes hun. Det var til gengæld Avernakøs tidligere præstegård, som var til salg. En stor gård med en kæmpe have, der på ingen måde levede op til betegnelsen ”begynderhus”.
- Men da vi havde set den første gang, vidste vi, at det var vores drømmebolig. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle flytte tilbage, men dem som kendte mig, sagde ”jamen, selvfølgelig”, siger Laura, der allerede i sin blå bog fra folkeskolen af klassekammeraterne var blevet spået, at hun ville ende på Avernakø.
- Og de endte med at få ret, siger hun med et grin.
FLERE BØRNEFAMILIER
Da Laura og Peter flyttede til Avernakø i 2012, var der ganske få familier og børn. Men selvom øen ikke havde børnehus eller skole, og Lyø Skole i mellemtiden også var lukket, kunne Laura sagtens se en fremtid som familie. Hun ved, hvad det betyder for en øs udvikling, at der er børn, så da parret fik deres første barn, besluttede hun sig for at vise verden, at det sagtens kunne lade sig gøre at være børnefamilie på en ø.
- Jeg brugte rigtig mange kræfter på at være ambassadør for det gode ø-liv, og hver gang, der var en avis eller et blad, der spurgte, stillede jeg op til interview.
Indsatsen bar frugt, og gennem de seneste år er flere børnefamilier flyttet til Aver-
nakø. Lige nu er der ni børn og to babyer på vej.
Tilflytningen har betydet, at en kommunal følgeordning, hvor øens børn ledsages af pædagoger med færgen hjem fra skole og børnehus i Faaborg hver eftermiddag, er blevet genoptaget, og ordningen har haft stor betydning for tilflytningen, oplever Laura Storm.
- Det er virkelig en af de faktorer, som betyder noget for, om folk med børn vil flytte til.
MERE TID
Laura Storms tre børn har en barndom, der på mange måder minder om hendes egen, fortæller hun. Den største forskel er nok, at deres bevægelsesradius er lidt mindre end den, hun selv havde i sin barndom.
- Vi havde nok mere frihed til at gå på opdagelse, uden at der var nogle forældre, der holdt øje med os, erkender Laura.
Børnene løber hjemmevant ind og ud af husene, og de er en del af øens mange faste traditioner, der følger årets rytme. Den travle sommer med gæster, fester og strandture, høsten, vinteren med foreningsarbejdet, og foråret med sine traditioner.
- Man skal ikke forsøge at opfinde sig selv. Der er bare så meget mening givet på forhånd, og det hele er trygt og velkendt, siger Laura.
Netop forudsigeligheden er noget af det, som hun sætter særligt stor pris på ved Avernakø.
- Jeg behøver ikke så meget i mit liv. Bare det at være herovre giver nok mening for mig. Så kan det godt være, at vi går glip af noget, men jeg oplever det ikke som en begrænsning. I bund og grund tror jeg ikke, at man bliver mere lykkelig af at gå til fodbold tre gange om ugen. Mine børn kan sagtens gå til en fritidsaktivitet i Faaborg én gang om ugen, men vi får ikke så travlt, at vi glemmer de små ting i hverdagen, som virkelig giver noget til livet. Her er tid til at fange græshopper eller tage til stranden på en helt
Der er forudsigelighed i at følge årstidernes gang og øens faste traditioner, oplever Laura Storm, og den forudsigelighed trives mennesker godt med, mener hun. (Foto: Anne Ejersbo Kilander).
almindelig onsdag. Det var jo netop det, jeg selv elskede som barn, og som jeg nu kan give videre.
I en hverdag med færre tilbud er der også plads til små spontane hverdagseventyr.
- Hvis nogle af de andre forældre foreslår, at vi skal spise sammen eller gå til stranden, er det nemt at sige ja, siger Laura, der lige nu slet ikke kan forestille sig at bo andre steder.
Det kan da godt være, at familien skal have en lejlighed i Faaborg, når børnene bliver større og skal videre med uddannelser, men basen vil altid være i præstegården, der har vist sig at være et livsprojekt og en fantastisk ramme for hele familien.
- Den anden dag sad vi ved aftensmadsbordet, da vores mellemste spurgte, om hun måtte arve præstegården, når hun bliver stor. Hendes søskende bød også ind, og så blev vi enige om, at de må dele, fortæller Laura.
Laura Storms børn oplever - næsten - den samme frihed, som hun selv gjorde i sin barndom. (Foto: Anne Ejersbo Kilander).
”For mig har det altid været Strynø”
Da kammeraterne rejste hjemmefra, blev Martin Christensen boende, og i dag er udgangspunktet det samme, som da han voksede op. Heldigvis ville kæresten, Malou, gerne være øbo, og nu nyder deres søn, treårige Viggo, godt af friheden på Strynø.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
En kort pause i sensommerens høstarbejde gør det muligt at fange Martin Christensen til en snak. Regnvejret giver ophold, for der skal nogle timers sol og vind til, inden dagen igen går videre med høst af vårbyg og havre på forældrenes landbrug.
Årstiden er travl, men for en mand, der med egne ord ”elsker at arbejde”, gør det ingenting.
- Modsat mange af dem, der er flyttet hertil for at få mere ro i tilværelsen, så er det ikke vigtigt for mig. Jeg vil nærmere sige, jo mere travlt, jeg har, jo bedre, lyder det med et grin fra Martin, der med undtagelse af et skoleophold i Aars og nogle måneders udlandsrejse har tilbragt hele sit 31-årige liv på Strynø.
I 2024 udløser det selvfølgelig undrende miner og velmente spørgsmål, når man altid har boet samme sted - og så tilmed en ø.
- Jeg kan da huske, at der var mangeisær da jeg var teenager - som mente, at jeg skulle ud og opleve noget. ”Du kan jo ikke bare isolere dig på en lille ø”, sagde de, men sådan har jeg aldrig set det, siger Martin.
PENDLEDE TIL UDDANNELSE
Som barn var der altid nogle at være sammen med, for børnene på Strynø legede sammen uanset alder, og da Martin kom i
de større klasser, fulgtes han med et par kammerater tilbage med færgen fra skolen på Langeland hver eftermiddag.
- Vi ville bare gerne hjem og skrue lidt på nogle knallerter, og jeg elskede også at køre traktor og hjælpe min far.
Efter 9. klasse gik Martin i lære som landbrugsmaskinmekaniker. Lærepladsen befandt sig på Midtfyn, men han blev boende og pendlede.
- For mig har det altid været Strynø. Jeg er aldrig blevet træt af at være herovre, og færgen – ja, det må man bare få til at passe, som han siger.
Som en del af sin uddannelse rejste Martin fire måneder til New Zealand og Australien, og i 2012 var han færdiguddannet. Gennem flere år arbejdede han for en entreprenør på Langeland, hvor han kørte lastbil, men for et par år siden startede han som selvstændig på Strynø, hvor han bl.a. reparerer mindre maskiner.
BEDSTEFORÆLDRE TÆT PÅ
For fire år siden blev Martin kæreste med Malou, der har besøgt Strynø, siden hun var barn, fordi hendes bedsteforældre boede på øen. Malou boede på det tidspunkt i Aarhus, hvor Martin besøgte hende.
- Men jeg fik klaustrofobi af at være inde i byen. Jeg kan godt lide, at der er mere luft,
og hvis jeg ikke skulle bo på Strynø, ville jeg i hvert fald bo på landet, fortæller han. Malou var da også med på at flytte til Strynø, og i dag pendler hun til et job som lærer på skolen i Rudkøbing. Sammen har parret lille Viggo, der nyder godt af at have farmor og farfar tæt på.
- Det kan et eller andet, at han – selvom han er så lille – selv kan smutte hen til mine forældre, der bor 300 meter henne ad vejen. Her er næsten ingen trafik, og alle herovre kender ham, og det giver en kæmpe frihed, at vi ikke hele tiden skal holde øje med ham, fortæller Martin, der udover trygheden i det lille samfund i virkeligheden ikke tænker så meget over øen som et særligt sted. ”Det er bare mit hjem”, som han udtrykker det.
- Jeg er rigtig glad for at bo på Strynø, men der er jo mange, som flytter tilbage til det sted, hvor de kommer fra. Jeg er bare blevet boende, siger han, inden arbejdsdagen igen fortsætter.
Christensen
• 31 år
• Uddannet landbrugsmaskinmekaniker
• Arbejder som selvstændig på Strynø.
Tekst:
Landbrug på småøerne – nu og i fremtiden
En opdatering af Ø-sammenslutningens analyse af landbrugets udvikling på småøerne.
I2022 udarbejdede Sammenslutningen af Danske Småøer en analyse af landbruget på småøerne, som på baggrund af data fra 2021 beskrev, hvilke former for landbrug, der eksisterede og i hvilket omfang. Der blev bl.a. set på afgrøder, dyrehold og dyrkningsformer, andelen af fjernbrak og differencen af alt dette mellem øerne. Analysen satte også fokus på, hvordan landbruget opleves af øboen såvel som turisten, og hvilken betydning landbruget har som erhverv, som kultur og for turismen. Endelig gav undersøgelsen i 2022 en række anbefalinger på politisk såvel som på lokalt niveau for at bevare landbrugserhvervet på småøerne. Ø-sammenslutningen har i foråret 2024 opdateret dataanalysen med 2023-data for at belyse, hvilken udvikling, der er sket i de dyrkede arealer. Informationerne stammer fra en kombination af CVR-data samt alle indberetningerne til Landbrugsstyrelsen ifm. ansøgning om grundbetaling (EU-tilskud). Det er dermed tilskudsansøger, der definerer, om det er ø-drift eller fjerndrift, og ikke hvem der ejer jorden.
MERE FJERNDRIFT, BRAK OG ØKOLOGI
Når man dykker ned i tallene, ses den mest markante udvikling i hvem, der dyrker arealerne. Der sker fra 2021 til 2023 en stigning på 40 % i arealer, som er drevet af virksomheder, der ikke har adresse på øen, dvs. fjerndrevet. Det betyder, at 30 % af øernes samlede landbrugsareal i 2023 er fjerndrevet. Der er store forskelle på tværs af øerne, og der er væsentlige ø-specifikke forklaringer på de forskellige øers udvikling.
I samme periode sker der også en væsentlig stigning i brakarealer og andre ikke-produktive arealer, og i den sammenhæng er det værd at bemærke, at stigningen i brakarealer er væsentlig større for andelen af fjerndrevne hektar end andelen af ø-drevne hektar. I 2023 udgør brak 4,82 % af de ø-drevne hektar, hvor brak til sammenligning udgør 10,44 % af de fjerndrevne.
Endelig viser tallene, at der fra 2021 til 2023 er sket en stigning i det økologisk dyrkede areal på småøerne på knap 6 %.
De opdaterede landbrugsdata findes på www.danske-smaaoer.dk under ”Aktuelt”. Spørgsmål eller kommentarer til data kan rettes til Hermann Hare på projekt@danske-smaaoer.dk
BRAKKRAV OG BESTØVERBRAK
Af betydning for udviklingen af landbruget på småøerne er dels kravet om 4 % brak, som trådte i kraft i 2023, dels den supplerende bio-ordning med tilsvarende effekt. Det kan være de primære forklaringer på den stigende andel af fjernbrak på småøerne, og alt andet lige også forklare stigningen i brakarealet for ø-drevet jord.
Til 2024-ansøgningen var der ændret på tilskuddet til ekstra brak (bioordningen biodiversitet og bæredygtighed, som kan søges som supplement til grundbetalingen), således at bestøverbrak gav et ekstra tilskud på 1.500 kr./hektar. Samlet set er det i 2024 muligt på en ø at modtage lidt over 6.500 kr./hektar i tilskud for bestøverbrak inkl. ø-støtte.
Baseret på aktuelle observationer og beretninger fra flere øer, er der en forventning om, at andelen af brak, herunder også bestøverbrak, vil være stigende – på nogle øer væsentlig stigende – når data for 2024 kan opgøres.
EU har til 2025 fjernet kravet om 4 % brak igen, men det er endnu uvist, om den danske regering vælger at opretholde det som et nationalt krav, så det også fremadrettet vil have en (muligvis stigende) effekt. Derudover er det uklart, hvilke konsekvenser den grønne trepartsaftale kan få for arealerne på de danske småøer.
Det er indiskutabelt, at de aktuelle ændringer i vilkårene for dansk og europæisk landbrug også får indflydelse på landbruget på småøerne. Tilpasningerne i de forskellige ordninger vil skabe incitamenter, som uafvendeligt vil ændre landskab, kultur og produktionsformer på småøerne.
På grund af småøernes størrelse kan konsekvenserne af de kommende ændringer være af en helt anden karakter end i resten af Danmark.
Hvad
mener
Ø-sammenslutningen?
På baggrund af dataopdateringen, der bl.a. viser en markant fremgang i fjerndrift, fastholder Ø-sammenslutningen den opfordring, som vi tidligere har fremført til bl.a. landbrugsministeren og Udvalget for Landdistrikter og Øer:
1. Ø-støtte til landmænd skal for de 27 småøers vedkommende afhænge af bopælspligt. Dvs. at ikke-fastboende landmænd/virksomheder ikke kan opnå ø-støtte.
2. Loftet på 100 hektar, som der kan opnås ø-støtte til, skal ophæves for de fastboende landmænd på øerne, så de kan opnå ø-støtte til det fulde areal, de driver på en småø.
3. Ø-støtte til landmænd skal kun gå til produktive arealer. Dvs. at ikke-produktive arealer, herunder fx brak, ikke kan opnå ø-støtte.
Udgangspunktet for Sammenslutningen af Danske Småøer er princippet om at skabe de bedst mulige rammevilkår for helårsliv på småøerne, såvel for bosætning og beskæftigelse som for hensyntagen til klima og natur.
Det er derfor afgørende, at der i udmøntningen af både den grønne trepart, de nye bioordninger og andre tiltag på området er en opmærksomhed på øernes særlige forhold og de afledte konsekvenser, som landskabsændringer og ændrede produktionsmuligheder vil få for både øboere og besøgende på de danske småøer.
Hvad er fremtiden for småøernes landbrug? (Foto: Hjarnøkassen)
Tekst: Poul-Erik Hansen
En fryd for øjet – og for insekter
På Omø er bestøverbrak en af de dominerende afgrøder i landbruget i 2024. Men hvad er det? Og kan planteavlere på andre småøer have gavn af denne EU-ordning? Økologisk planteavler Poul-Erik Hansen fra Omø skriver her om sine erfaringer med bestøverbrak og giver sit syn på ordningen.
Ivirkeligheden er det slet ikke en afgrøde, for den må ikke høstes. Bestøverbrak er, som navnet antyder, en brak der skal bestøves. Dvs. at insekter skal have adgang til mindst tre forskellige blomstersorter, der gavner deres søgning efter nektar. Her på Omø har afgrøden samtidig vist sig at gavne turisternes visuelle oplevelser rundt på øen. Honningurt starter i juni med at lægge et varmt blå/lilla tæppe over hele marken. Den afløses i juli at hjulkrone, boghvede, dild, olieræddike m.fl. i forskellige farver, og i august dukker solsikker op over alt det andet og tænder gule lamper over hele marken. Jeg har kun hørt henrykte glædesudbrud, når forbipasserende turister skuer ud over markerne.
SKAL STYRKE BIODIVERSITETEN
Men hvad er bestøverbrak i virkeligheden? Det er en såkaldt bioordning under EU`s hektarstøtte ordning, som lægges oveni den grundbetaling, som alle EU`s landmænd modtager pr. hektar hvert år. Brakken skal ligge urørt hen i to år, hvor arealet hverken må gødes eller sprøjtes, og den enkelte bedrift må maksimalt udlægge 50 procent af sit areal med bestøverbrak. Meningen med ordningen er at styrke biodiversiteten og nedbringe landbrugets CO2 udslip.
Som nævnt er både insekter og turister glade for afgrøden, men er det reelt noget, der kan rette op på biodiversiteten og nedbringe CO2, som hensigten er? Det mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, da der ikke er tale om varig natur, men blot en blomstermark i to år, hvis udbredelse på landsplan er uvis. De store landbrug på 300
hektar og opefter, som efterhånden har overtaget det meste af landets landbrugsjord, bryder sig ikke om ordningen. Den tvinger bare forpagtningsafgiften, og måske jordpriserne, i vejret, så det bliver dyrere for dem at forpagte eller købe jord af lokale småbrug. Men på Omø er der ingen storbrug, så her kan ordningen om bestøverbrak være attraktiv, da EU`s grundtilskud på 1.900 kroner pr. hektar toppes med ø-støtte på 500 kroner pr. hektar og 4.240 kroner pr. hektar for bestøverbrak. For storbrug er det lavt, da det på ingen måde kan drive en landbrugsøkonomi med store investeringer i jord, maskiner og lønninger til arbejdskraft.
GODT ALTERNATIV TIL KORN
Men på Omø, hvor gennemsnitsalderen for øens syv landmænd er 64,3 år, og hvor maskininvesteringer og lønudgifter er minimale eller helt fraværende, er ordningen et godt alternativ til korndyrkning. Vi har i efterhånden mange år haft en stor bestand af overvintrende bramgæs, ca. 3.000 når der er flest. Sammen med øens ret store bestand af ynglende grågæs bliver der et enormt græsningstryk på nysåede marker med både vårsæd og vintersæd. Som økologisk planteavler er jeg plaget af, at mine kornafgrøder forår, efterår og vinter ædes af gæs. Uden tilførsel af kvælstof, i form af gylle eller kunstgødning, bliver mine afgrøder udsultet på det tidspunkt, hvor de ellers ved egen kraft skulle konkurrere med ukrudt. Resultatet bliver ringere udbytte og ekstraudgifter til tørring af vådt korn. Et regnestykke, der gør det attraktivt at tænke på tilskud via bestøverbrak. Det er dog ikke kun det ekstra til-
skud, der gavner. Sparede udgifter til pløjning, blomsterfrø og såning i år to og ukrudtsbekæmpelse og høst i både år ét og to tæller tilsvarende i den rigtige retning. Da bestøverbrak hverken må gødes eller sprøjtes, ydes der ikke ekstra tilskud til økologer for ikke at gøre disse to ting.
IDÉ FOR ANDRE?
Jeg kender ikke de faktiske forhold på de andre øer i Ø-sammenslutningen og kan derfor heller ikke vide om bioordninger er noget alternativ der. Har man specialproduktion uden nævneværdig korndyrkning, eller er man ikke plaget af overvintrende gæs, vil bestøverbrak nok ikke have interesse. Men som ren planteavler med korn, en nedslidt maskinpark og snarlig udsigt til pension er ordningen bestemt relevant. Både for mig og flere andre landmænd på Omø, hvor jeg med et forsigtigt gæt vil skyde på, at 75 hektar, ud af øens samlede 225 hektar landbrugsjord, er under bestøverbrak-ordningen i 2024. Hvordan det udvikler sig i de kommende år, ved ingen, og en helt ny situation vil opstå, hvis ordningen ændres eller helt fjernes.
Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Sammenslutningen af Danske Småøer har ikke taget stilling til, om bestøverbrak er en fordelagtig ordning for småøerne.
(Foto: Poul-Erik Hansen).
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Fredning, færgeaflysninger og usikker lægedækning
Folketingets Udvalg for Småøer besøgte sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer i juni Nekselø og Sejerø. Selvom der er stor forskel på øerne, den lille Nekselø med 17 beboere og den store, langstrakte Sejerø med 330 beboere, var hovedemnet på begge øer: Færgedriften!
Besparelser på færgeområdet, stigende billettakster, problemer med afløserfærger og udfordringer ved udskiftning af dieselfærger til nye eldrevne færger blev ivrigt diskuteret med landspolitikerne. Især har de mange færgeaflysninger, der har ramt Sejerøfærgen den seneste tid, givet problemer for begge øer, da Nekseløs færge – som er den gamle Agersøfærge –så har måttet afløse på Sejerø. Kommunens lille passagerbåd, Havlit, er i stedet blevet sat ind som hovedfærge til Nekselø. For begge øer betyder det stærkt forringet kapacitet på færgeoverfarten, forsinkelser og ustabil færgedrift. Det stik modsatte af, hvad der skal til for at skabe bosætning.
- Med Havlit er vi sat 75 år tilbage i færgeservice, siger en øbo med henvisning til tiden før, man fik den nye færge til Nekselø, der kunne medtage gods og passagerer. Desværre er dialogen med kommunen ofte mangelfuld. Øboerne mener fx ikke, at det er rimeligt, at kommunen uden videre ændrer sejlplanen, uden at øboerne først bliver hørt.
DET FREDEDE Ø-LANDSKAB
Det er første gang, Folketingsudvalget besøger Nekselø, og rundturen til fods langs
den skovklædte strand, op ad skrænter og over blomstrende markenge til de vestvendte klinter var en storslået oplevelse. Undervejs fortalte Nekseløboerne om øens natur og historie: Tilbage i 50’erne var man bange for, at rige folk ville opkøbe jorden og udstykke den til sommerhuse, sådan som det skete inde på fastlandets kyst. Derfor lagde man sig i selen for at få gennemført en fredning. Men samme fredning, der har medvirket til øens unikke og uberørte natur, står nu i vejen for muligheden for at opføre nogle få lejeboliger midt på øen, der måske kunne tiltrække nye, yngre kræfter.
Ø-BJERGE
OG GOLFBANER
På Sejerø var første stop det nyindviede SejerØhuset på havnen, der, ud over en restaurant, også rummer ferielejligheder. På turen videre besøgte politikerne både minigolfbanen med café, det ikoniske fyr på Gniben og øens ni hullers golfbane, der drives af frivillige og er anlagt imellem nogle af øens mange ”bjerge”. Derpå gik det videre til Brugsen, som er midt i en indsamling til nyt, energibesparende køleinventar. Turen afsluttedes med borgermøde og rundvisning på øens skole, der går til og med 7. klasse.
DEBAT PÅ BORGERMØDE
Lægedækning på øen, der rammes af, at regionens tilskud til Sejerøs ø-lægeordning er bortfaldet, blev sammen med færgedrift og bosætning taget op ved tre dialogborde til borgermødet med Sejerøboerne og politikerne. Nye regler og bureaukratiske krav gør bl.a., at lægefunktionen på øen er truet, og imens er vikarlægen boligløs, fordi lægehuset med bolig ikke må benyttes af en vikar. Debatten gik livligt ved alle tre temaborde, som politikerne roterede rundt mellem. De fik meget stof til eftertanke og konkrete udfordringer at tage med sig hjem til Christiansborg.
I Sammenslutningen af Danske Småøer sætter vi stor pris på, at folketingspolitikerne sætter tid af til at besøge småøerne og møde øboerne, og vi er glade for den engagerede og gode modtagelse, de får af øboerne. Det har stor betydning i politikernes fortsatte virke for bedre rammevilkår på øerne.
Medlemmerne af Udvalget for Småøer kom helt tæt på både naturen og udfordringerne for ø-livet, da de i juni besøgte Nekselø og Sejerø (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Gispet fra dybet
De danske farvande er lige nu som en stresset patient, der har brug for en pause, vurderer en forsker i iltsvind. Særligt farvandene omkring de kystnære småøer er udsatte, og vejret har bestemt ikke gjort det bedre. Men i foråret lovede politikerne milliarder til forbedringer af vandmiljøet, så er der ikke grund til optimisme på bunddyrenes vegne? To eksperter er skeptiske.
Hver sommer har sine billeder af døde fisk og brun, gold havbund. Efterhånden er dommedagsoverskrifter om fedtemøg og liglagen på havbunden blevet et tilbagevendende element i mediedækningen, og særligt det seneste år er debatten om havmiljø blusset op. Både i medierne og på Christiansborg.
Sidste år dokumenterede en rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi da også det største iltsvind i 21 år.
- Problemet er kæmpestort, og forholdene forværres desværre år for år, fastslår Jens Würgler Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience, Marin økologi, på Aarhus Universitet. Han går under tilnavnet ”Mr. Iltsvind” og har fulgt området i årtier, og ifølge ham er der grund til bekymring.
- Iltsvind er jo i sin yderste konsekvens ultimativt, da havet dør, hvor iltsvindet er værst, forklarer Würgler og peger på, at udviklingen primært skyldes landbrugets udledninger og klimaforandringerne.
- I alt for mange år har vi haft en alt for stor tilførsel af næringsstoffer i en uheldig kombination med, at temperaturen er steget, fortæller han.
FISKENE FLYTTER
Iltsvindet er udbredt i en stor del af farvandene omkring småøerne, og de øer, der ligger tættest på kysten, er hårdest ramt, forklarer Jens Würgler Hansen og fremhæver bl.a. det sydlige Lillebælt, Limfjorden og Det Sydfynske Øhav som områder, der er særligt udsatte.
- De områder er markant ramt af iltsvind på nuværende tidspunkt (primo august, red.), og flere steder vil forholdene være så ubehagelige, at de arter, der kan flytte sig, vil gøre det, mens dem, som ikke kan, vil dø, siger Jens Würgler Hansen.
Øer som fx Anholt, Sejerø og Endelave, der ligger langt fra land, er hidtil gået fri af
alvorlige tilfælde, men sidste år viste målinger, at også områder i de åbne farvande, som fx Kattegat, var ramt af iltsvind, og her ødelægger også trawlfiskeriet havbunden. Endnu en faktor, der påvirker havet, som efter årelang nedslidning slet og ret er blevet mere sårbart, forklarer Jens Würgler Hansen.
- Man har stresset havmiljøet gennem rigtig mange år, og så går det ligesom et menneske, der har været stresset i lang tid. Det bliver simpelthen mindre robust, og der skal mindre og mindre til, at det får en negativ effekt, siger Jens Würgler Hansen.
Omvendt skal der også mere til at genoprette skaden, forklarer han.
- Hvis man igen betragter det som en person, der er gået helt ned med stress, så vil behandlingen være, at man helt fjerner det pres, der udløser stressen. Det kræver en lang pause, inden vedkommende gradvist får det bedre og kan vende tilbage på nedsat tid. På samme måde har havmiljøet også brug for en pause, hvor vi letter presset.
Helt konkret skal man reducere tilførslen af næringsstoffer, altså mindre gødning fra især landbruget, mindske trawlfiskeriet, og så skal man arbejde for, at temperaturen ikke stiger yderligere, pointerer Jens Würgler Hansen. Særligt det sidste har et længere perspektiv.
- Det tager tid at reducere indholdet af klimagasser i atmosfæren, men det er nødvendigt at dreje på alle håndtag, hvis vi skal have skuden styret i den rigtige retning, som han siger.
ER HJÆLPEN NÆR?
I maj vedtog regeringen og en række partier en akutpakke på over 400 millioner kroner til forbedring af vandmiljøet, og i juni kom så den milliarddyre grønne trepartsaftale, der bl.a. skulle reducere fødevare- og landbrugsproduktionens udledning og sik-
re bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.
”Historisk” blev den kaldt, og Jens Würgler Hansen, er da også enig i, at aftalen er et stort skridt i den rigtige retning.
- Men jeg har været i branchen i så mange år, at jeg vil se nogle resultater, før jeg anerkender det, siger han med henvisning til tidligere tiders tomme løfter og effektløse tiltag. Han peger bl.a. på landbrugspakken fra 2015, hvor politikerne også lovede bedring for havmiljøet, men udledningen af næringsstoffer faldt ikke.
- Så jeg ser kun de seneste indsatser som et skridt i den rigtige retning, understreger han.
SKIFTE I TILGANG
En anden skeptiker er professor emeritus i ressourceøkonomi ved Syddansk Universitet, Niels Vestergaard, der i en årrække har forsket i bæredygtig udnyttelse af havmiljøet. Et havmiljø i balance udgør potentielt en kæmpe værdi, fastslår han. Ikke bare for de mennesker, der bor ved vandet, men også set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, og derfor er det da også glædeligt, at der i den seneste tid er tilført milliarder til forbedringer af havmiljøet, mener Niels Vestergaard.
Men lige nu er han spændt på, hvordan de gode intentioner konkret bliver udmøntet. Når det gælder akutpakken, kan en stor del af midlerne nemlig risikere at ende som
> - Vi har overudnyttet havet som ressource, og nu kan det ikke længere holde til det, siger Jens Würgler Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience, Marin økologi, på Aarhus Universitet. Her er han i gang med udlægning af sonder til at måle ilt, saltholdighed og temperatur i bundvandet i Det Sydfynske Øhav. (Foto: Morten Holtegaard Nielsen).
Hvad er iltsvind?
• Iltsvind opstår fordi næringsstoffer, der er skyllet ud fra fx marker med gødning eller spildevand, ender i havvandet, og det giver næring til algevækst
• Algerne trives godt i lunt og stille vejr, og når de dør, falder de ned på havbunden. De nedbrydes af bakterier under forbrug af ilten i vandet
• Iltsvind opstår, når iltforbruget i bundvandet er større end ilttilførslen
• Iltmanglen påvirker ålegræs, fisk og bunddyr, der enten flygter, tager skade eller dør
• Iltsvind er i løbet af de seneste godt ti år forøget i hyppighed, udbredelse, varighed og intensitet
• I 2023 var udbredelsen af iltsvind det største siden 2002 og dækkede midt september et areal på næsten 7.500 kvadratkilometer, dvs. et areal større end Sjælland.
(Kilde: Miljøstyrelsen)
Politiske indsatser
Akutpakke til forbedring af vandmiljøet: I maj afsatte regeringen og aftalepartierne bag finansloven over 400 millioner kroner til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet og styrke indsatsen med udtagning af lavbundsjorde.
Den grønne trepartsaftale: Blev indgået i juni. Formålet med ”Aftale om et Grønt Danmark” er at omlægge og omstille arealer og fødevare- og landbrugsproduktionen for at reducere sektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål og sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Med aftalen er der afsat 40 milliarder kroner til en arealfond, der bl.a. skal stå for skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og opkøb af jord med henblik på kvælstofreduktioner. Bag aftalen står regeringen og parterne i den grønne trepart –Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL.
FAKTA
Iltsvindet viser sig konkret ved, at forholdene for de bundlevende fisk, fx skrubber og rødspætter, er blevet langt dårligere. Dels på grund af iltmanglen, som gør det ubehageligt at opholde sig i områderne, men også fordi fiskenes føde, bunddyrene, er gået til på grund af iltsvindet. (Foto: Morten Holtegaard Nielsen).
rene administrationsudgifter og konsulentydelser, og når det handler om den grønne trepartsaftale, er det vigtigt, at det sikres, at det er de rigtige jorde, som udtages i forhold til havmiljøet, understreger Niels Vestergaard.
- Og jeg er sikker på, at det bliver en lang indflyvning til et bedre havmiljø. Det er ikke noget, der ændrer sig i morgen, men i det mindste er der da sket et skifte i tilgangen, så politikerne ikke længere satser på, at landbruget selv finder ud af det, konstaterer han.
SKIFTER UGE FOR UGE
Iltsvindet er typisk værst i september måned, så endnu er det for tidligt at give en status på iltsvindet i 2024 omkring småøerne, men Jens Würgler Hansen er ikke optimist.
- Der er indikationer på, at vi kan få et voldsomt iltsvind igen i år, fastslår han med henvisning til det seneste års nedbørsrekorder, hvilket har ført til stor afstrømning af næringsstoffer. Samtidig tyder de foreløbige målinger på en stor plantevækst rundt omkring, og selvom Miljøstyrelsens målinger den ene dag viser ét, kan billedet ugen efter være et helt andet, forklarer Jens Würgler Hansen.
- Iltsvind er meget dynamisk, og i nogle områder, fx Limfjorden, ændrer det sig hurtigt. Det afhænger blandt andet af vanddybden og vejrforhold.
Netop vejret spiller en vigtig rolle for situationen, og sommerens lune, stille måneder har ikke bedret situationen, forklarer Jens Würgler Hansen.
- Skal man håbe noget på havmiljøets vegne, så er det stik modsat badegæstens ønsker, nemlig lave temperaturer og meget vind gennem flere uger.
RÅB OP
Til allersidst får ”Mr. Iltsvind” og økonomiprofessoren spørgsmålet om, hvad de selv ville gøre, hvis de boede på en lille ø og var bekymret over udviklingen.
Begge erkender, at det er vanskeligt at gøre noget som enkeltperson. Niels Vestergaard peger på betydningen af at afdække, om der er faktorer på øen, fx landbrug, som påvirker havmiljøet i negativ retning.
Derudover må man stemme på politikere med havmiljø som mærkesag, gå udenom den trawlfiskede jomfruhummer i køledisken, og så må man ellers bidrage til debatten i diverse medier, mener Jens Würgler Hansen.
- For vi kan jo se, at den megen fokus på havmiljøet, der har været det seneste års tid, har betydet, at politikerne ikke rigtigt kan lukke øjnene længere, og nu får vi så at se om det, der umiddelbart ser ud til at kunne være et skridt i den rigtige retning, får en effekt.
Følg udviklingen
Find Miljøstyrelsens kort over udbredelsen af iltsvind. www.mst.dk – søg på "iltsvind".
Tekst: Jan Bendix, Venø
En Venø-drøm opfyldes
Nye boliger skaber nye muligheder for både ældre og yngre på Venø.
I mange år har beboerforeningen på Venø gjort en ihærdig indsats for at få flere boliger på øen, og nu ser det ud til at lykkes at skabe et seniorbofællesskab takket være en privat investor. Her er det byggegrunden, som er nabo til øens Børnehus, der indgår som fælleshus i projektet. (Foto: Jan Bendix).
Imere end 15 år har beboerforeningen, VenøBoen, arbejdet med at få udvidet antallet af lejeboliger på øen. Nu er det omsider lykkedes.
Formålet har været, og er, at sikre, at ældre venøboere fortsat kan bo på øen uden at være afhængig af at skulle vedligeholde egne familieboliger.
Til trods for sikkerhed for udleje, positiv kommunal medvirken og særligt statsligt tilskud til alment boligbyggeri, så fravalgte Struer Boligforening at medvirke til etableringen.
Hvad Boligforeningen ikke ville påtage sig, ville en privat investor.
Resultatet er, at Venø i december 2024 får tilføjet fem lejeboliger til de seks, øen har haft siden sluthalvfemserne.
KAN ÆNDRE ALDERSFORDELING
Ikke nok med, at Venø får et seniorbofællesskab. Øen kan nu tilbyde bosætningsmuligheder, som VenøBoen har arbejdet for gennem en årrække. Det åbner for en ændring i den lidt dystre fremtidige aldersfordeling, som hidtil har været forudset.
Børnefamilier og andre med ønsker om ø-tilværelsen og dens muligheder kan nu få opfyldt, hvad der hidtil kun har været drømme.
HUSK Ø-FRADRAGET
Som beboer på en af de 27 småøer, der er medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer, kan du både få ø-fradrag og forhøjet kørselsfradrag, hvis du kører over 24 km om dagen mellem bopæl og arbejde. Det forhøjede fradrag er 2,47 kr./km, der ligger ud over de 24 km. (hvor det normale fradrag er på 2,23 kr./km, og falder hvis du kører over 120 km/dag). Derudover kan du fratrække udgiften til færgen, og desuden få et ø-fradrag for hver dag du ikke kan nå hjem og overnatte. Muligheden beskrives på SKAT’s hjemmeside, men her kan formuleringen ”Visse småøer” forvirre læseren til at tro, at det kun er de nævnte småøer, som er med i ordningen, men det er altså samtlige 27 medlemsøer, der er omfattet, oplyser sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer, Lise Thillemann Sørensen. 16 af småøerne nævnes ikke ved navn, da de ligger i en yderkommune og derfor er omfattet, mens de ti småøer, der nævnes ved navn, ikke ligger i en yderkommune, og derfor er særskilt omfattet af reglen.
Du kan få et ø-fradrag på 246 kroner per nat i 2024 (238 kroner i 2023) de dage, hvor du ikke har mulighed for at komme hjem og overnatte på grund af afstanden mellem bopæl og arbejde.
Ø-fradraget skal skrives i rubrik 53 (Rejseudgifter) på din årsopgørelse (felt 429 på forskudsopgørelsen).
Læs mere her, under afsnittet ”Hvis du bor i en yderkommune eller på en lille ø”: https://skat.dk/borger/fradrag/koerselsfradrag/ yderligere-information-om-koerselsfradrag
Seminar for fødevareproducenter
I efteråret samler vi aktører fra småøerne til et seminar for fødevareproducenter og spisesteder.
Seminaret har fokus på at opdyrke netværket mellem deltagerne, og der vil være oplæg og workshops om ø-identitet, distribution og afsætning. Afhængig af deltagernes ønsker, vil der også indgå temaer om fx nicheproduktion, fødevaregodkendelse, krav til labeling, sæsonforlængelse eller aktiviteter og events, der kan øge salget.
Hvem: Seminaret henvender sig både til primærproducenter og til producenter af forarbejdede fødevarer såvel som til spisesteder på småøerne.
Hvor og hvornår: 28.-29. oktober på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.
Pris: Det koster 150 kr. pr. person at deltage i seminaret.
Tilmelding: Via formular som findes her www.danske-smaaoer.dk/nyheder/foedevarenetvaerkpaa-smaaoeerne/
Yderligere information: Kontakt Hermann Kragh Hare på: projekt@danske-smaaoer.dk eller på tlf. 2728 8726
Lever der stadig ugler på småøerne? Det vil en ugle-entusiast og forfatter nu forsøge at kortlægge. Her er det en kirkeugle (Foto: Jørgen Terp Laursen).
UGLER EFTERLYSES
Har nogen set mosehornuglen? Eller hvad med den lille kirkeugle? Og hvor lever der slørugler henne?
Øboerne opfordres nu til at dele deres viden.
Det er miljøkonsulent og forfatter til bogen ”Danmarks Ugler” Jørgen Terp Laursen, som har taget initiativ til at få kortlagt især de ynglende ugler på de danske småøer. Han opfordrer derfor beboere på småøerne til at komme med oplysninger om ugler på øerne. Hvor er der set ugler? Og hvor har de været?
Tidligere var der ugler på en del øer, men er det stadig tilfældet? spørger Jørgen Terp Laursen, der også kan rådgive om især slørugler. Han oplyser desuden, at ingen uglelokaliteter vil blive offentliggjort med lokalitetsnavn.
Sammenslutningen af Danske Småøer afholder repræsentantskabsmøde for ø-repræsentanter den 8.-10. november 2024 på Vissenbjerg Storkro. Næste års generalforsamling bliver den 9.-10. maj og afholdes på Anholt.
Tekst: Birgitte Hoffmann og Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet, og Ny W. Øhlenschlæger, Nyforbyelse Aps
Meget mere end affald
Et netop afsluttet forskningsprojekt har undersøgt, hvordan forskellige former for såkaldt ”cirkulær økonomi” kan skabe værdi på de danske øer. Resultaterne viser blandt andet, at øboerne er kreative, når det handler om at forbruge færre ressourcer.
Så snart man ankommer med færgen, får man øje på de første to. Op ad hovedgaden støder man snart på tre mere
Mikro-loppemarkederne ligger tæt denne sommer på mange øer. Loppemarkederne er bare et eksempel på, hvordan ”cirkulær økonomi” kommer til udtryk i mange små lokalsamfund – bl.a. på øerne.
Cirkulær økonomi er et centralt element i den nationale strategi for at nå målene om 70 procents CO2 reduktion. Hidtil har de større aktører fokuseret på genanvendelse af materialer, mens det at gøre ressourceforbruget mindre, fx ved at ting holder længere, bliver repareret og genbrugt, har fået mindre opmærksomhed. Det har dermed
handlet mest om de store materialestrømme og om at udrulle sortering i det eksisterende affaldssystem.
Men hvis vi skal nå i mål, er der behov for at undersøge andre vigtige spørgsmål; Hvilken rolle kan borgere og lokalsamfund spille udover at sortere affald? Og hvordan kan vores cirkulære hverdagsliv se ud i fremtiden? Det gør det interessant at se, hvad der foregår i de mindre samfund, herunder på de danske øer. For cirkulær økonomi handler om andet end affald!
DE SMÅ LOKALSAMFUND
Med forskningsprojektet ”Cirkulær Ø” har vi undersøgt, hvordan der på øerne skabes miljømæssig, social og økonomisk værdi
gennem projekter og indsatser, der arbejder med cirkulær økonomi i form af fx genbrug, up-cykling, reparation, dele-ordninger og fælles organiseringer.
I den første fase af projektet har vi afdækket hvordan og i hvilket omfang, der arbejdes med cirkulær økonomi på danske øer, mens vi i anden fase har haft fokus på udveksling af erfaringer og udvikling af ideer mellem borgere på hhv. Orø og Fanø.
En af konklusionerne i forskningsprojektet er, at cirkulær økonomi udrulles i stor stil på måder, der overskrider det formelle systems traditionelle tilgang.
Udover de små loppemarkder er der mange eksempler på aktiviteter, der relaterer sig til at forbruge færre ressourcer: Vejboder
Genskabet på Orø har holdt flere kompostkurser for at undgå, at haveaffald skal sejles fra øen. (Foto: Siri Reiter).
Cirkulær økonomi er et centralt element i den nationale strategi for at nå målene om 70 procents CO2 reduktion.
med lokale fødevarer, ø-cykler, stop madspilds-grupper, samkørsel, kompostprojekter, naturformidling og andre ikke-materielle aktiviteter samt mange former for reparation og deleordninger.
Der er således i de små samfund en udbredt udveksling af ressourcer, hvor man låner og videregiver værktøj, fødevarer, tøj, møbler osv. Det handler om, at det er svært at købe nyt, når butikken er lukket, og der er langt til fastlandet. Men det skyldes også nærheden og en høj grad af tillid. Ofte gør digitale platforme, som Facebook, denne udveksling endnu lettere.
CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER
Der findes også virksomheder, der arbejder cirkulært med lokale ressourcer. Fx laves der på Fejø cider og eddike af æbler, der ellers ville gå til spilde. Og turistaktiviteter med tanghøst på Endelave skaber oplysning om naturen og innovative muligheder for at udnytte en lokal, dansk ressource. På Fanø organiserer en lokal fødevareproducent og foreningen Ren Strand Fanø events, hvor turister, efter de har samlet affald på stranden, får oplæg om naturen og mad med lokale råvarer.
FÆLLESSKAB OG MERVÆRDI
I lidt større skala findes der organiserede initiativer, der sætter fokus på ressourcer og bæredygtighed. Fx har Genskabet på Orø udviklet et omfattende cirkulært projekt med genbrug, upcycling, deleordninger og reparation. Genskabets arbejde er drevet af en vision om, at Orø skal være en affaldsfri ø, og medlemmerne vil demonstrere, hvordan denne vision kan kobles med kreativitet, fællesskab og lokal udvikling.
Genskabet er en attraktion og en ressource på Orø, som formidler information om genbrug, upcycling og deleordninger til både lokale og turister. De konkrete aktiviteter er samtidig en ramme for vigtige sociale netværk for meget forskellige mennesker på øen.
Om projektet
Forskningsprojektet Cirkulær Ø er finansieret af Landdistriktspuljen og har til formål at undersøge, hvordan arbejdet med cirkulær økonomi kan udvikles, forankres og skabe værdi på de små, danske øer.
Danmark er det land i Europa, som producerer mest affald per indbygger. En af måderne at nedbringe ressourceforbruget og affaldsmængderne på, er at arbejde med cirkulær økonomi.
Samtidig står danske småøer, ligesom mange andre mindre samfund, over for udfordringer med at fastholde indbyggere og arbejdspladser, skoler og andre services.
I projektet kobler vi disse problemstillinger og undersøger, hvordan cirkulær økonomi kan realiseres i lille skala som en lokal arena for at styrke forskellige former for eksisterende og nye fællesskaber, aktiviteter og jobskabelse.
I projektet deltager Genskabet på Orø, Fællesskabet Fanø, Sammenslutningen af Danske Småøer, Nyforbyelse samt Aalborg Universitet.
Cirkulær Ø bliver afrapporteret i efteråret 2024, hvor der bl.a. udgives en række podcasts om cirkulær-økonomi-projekter på de danske øer.
Det bekræfter eksisterende forskning og illustrerer en af de andre konklusioner fra Cirkulær Ø-projektet; nemlig at konkrete, lokale bæredygtighedsaktiviteter er en god platform for udvikling af lokalsamfundet.
Cirkulær Ø-projektet viser tydeligt, at de lokale cirkulære aktiviteter skaber mange forskellige former for værdi:
• Miljømæssig værdi i form af mindre affald og mindre ressourceforbrug.
• Økonomisk værdi når man kan købe brugt eller sælge ting videre, reparere og dele, eller hvis der skabes lokale arbejdspladser.
• Social værdi i form af fællesskaber og social sammenhængskraft.
DE NÆSTE SKRIDT
Med denne artikel vil vi gerne pege på, at det cirkulære fortjener mere opmærksomhed som en ramme for lokal udvikling. At færre og bedre ressourcer sejles til øerne og mindre affald væk er godt for verdenssamfundet. Samtidig kan det cirkulære skabe værdi for både den enkelte familie, naturen og lokalsamfundet. Der er mange aktiviteter at bygge videre på, og øerne kan lære af og inspirere hinanden.
Et særligt område for innovation er cirkulære forretningsmodeller. Der er potentialer for øerne i at udvikle aktiviteter for lo-
kale og turister indenfor den cirkulære økonomi, der kan bidrage til lokale arbejdspladser.
Mange små tiltag med deleordninger, loppemarkeder mv. er drevet af enkeltpersoner og frivillige. Men der er potentiale i at samarbejde og udvikle større, mere organiserede initiativer. Også for de frivillige, som lægger et stort arbejde og risikerer at brænde ud.
Derfor peger vi på, at især affaldsselskaberne og kommunerne bør have mere fokus på aktiviteterne i de små lokalsamfund af især tre sammenhængende grunde:
• Der er innovativ læring at hente i de mange initiativer i forhold til at udvikle og opskalere den cirkulære fremtid.
• Det er afgørende, at vi udvikler arbejdspladser koblet til den cirkulære fremtid.
• Kommuner og affaldsselskaber kan styrke udviklingen på øerne og i andre mindre lokalsamfund ved at se, at det ikke alene handler om affald, men også om aktiviteter, der skaber bæredygtig udvikling på tværs af tekniske, sociale og erhvervsmæssige sektorer.
Avernakø Bådehavn har søgt midler til lystbådehavnen, der blev ødelagt i oktoberstormen i 2023. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
13 projekter får ø-støtte
Landdistriktspuljens Ø-støttemidler har til formål at støtte initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer.
I årets første runde blev der uddelt godt 2,7 millioner kroner.
Som noget nyt uddeles alle tilsagn som tilskud, hvor det hidtil har været praksis, at støtte til enkeltpersoner og virksomheder blev tildelt i form af et lån. Men i denne runde tildeles støtten altså som tilskud, til de ansøgere, der opnår tilsagn.
Læs mere om Ø-støtten og Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: www.livogland.dk
Næste ansøgningsfrist er allerede den 18. september.
STØTTEDE PROJEKTER I FØRSTE RUNDE I 2024: Projekttitel
Mandoeskipperhouse – ferieudlejning til børnefamilier og naturelskere på Mandø
Foreningens afholdelse af dens årlige sommerfestival i det grønne: "LITTERATUR FOR STORE & SMÅ" 2024-25
Tunø Bryggeri - forbedring og udvikling af butiks- og bryggerilokale
Agersø Købmand ApS: nyt køkken i forpagterens lejlighed i købmandsbygningen.
specialiteter.
Øernes Højskole Sejerø – Nyt tegltag og isolering som ramme for nye fælleslokaler
Tunø Købmandsgaard - ny grøntsagskølereol
af krøjeværk på Agersø Mølle
Ny stormflodssikring på Avernakø Havn med udbygning af østmolen
HAR DU SPØRGSMÅL?
Skriv til puljepostkassen på landdistriktspulje@plst.dk eller ring til puljetelefonen på tlf. nr. 41717897 mandag til fredag kl. 10 - 12.
ANDRE PULJER I LANDDISTRIKTSPULJEN
Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier. Se mere på www.livogland.dk under fanen ”støttemuligheder”.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
ORD PÅ ØERNE
Litteraturen og fortællelysten lever på småøerne, og denne sommer bød på flere festivaler fuld af gode historier.
Forfatter og kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland var en af dem, der læste op på festivalen på Anholt (Foto: Anholt Litteraturfestival).
Nordisk litteratur på
Anholt
Intime oplæsninger, et skriveeksperiment og en langbordsmiddag var nogle af elementerne i Anholt Litteraturfestival i juli. Det var femte gang, festivalen fandt sted, og årets program bød på forfattere fra Danmark, Sverige, Færøerne og Island. I løbet af festivalen fik publikum bl.a. mulighed for at komme med på en undersøgelse af Anholts ørken og til tusmørketime med oplæsning og samtale.
Der var bl.a. oplæsninger ved Femøs kunstbænke, da Femø Fortællefestival fandt sted i juni. Her er det fortælleren Ragnhild Clod Pedersen. (Foto: Ole Georg Terney).
Gode fortællinger på Femø
Tilhørerne kunne gå fra bænk til bænk ad skønne vandrestier rundt på hele øen og høre gode historier, da Femø Fortællefestival løb af stablen i begyndelsen af juni. Det var anden gang, festivalen fandt sted, og årets hovednavn var Vigga Bro. Hun blev suppleret af 13 andre professionelle fortællere samt lokale beboere, der kunne fortælle historier fra både det fjerne og nære. Der var gratis færgetransport til alle gående og cyklister under festivalen, og mere end 150 deltog. Næste års festival på Femø finder sted den 13.-15. juni 2025.
Bøger for både børn og voksne på
Strynø
Der var ”Litteratur for store & små”, da Strynø Litterære Forening afholdt festival i juni. På programmet deltog forfattere som Jesper Stein, C. Yde Frostholm, Line Jensen og Cæcilie Lassen, og festivalen spændte vidt: Fra sø- og røverhistorier over skriveworkshop til oplæg om nyere, arabisk litteratur på dansk. Frivillige fra Strynø Læsekreds og Strynø Litterære Forening sørgede for popup-café gennem litteraturfestivalen.
Forfatter, illustrator og instagram-kunstner Line Jensen i samtale med forfatter og festival-vært Charlotte Inuk på Strynø. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Stor donation til fynske ø-beredskaber
Østifterne gav for nyligt 3,2 millioner kroner til modernisering af de fynske øers beredskaber. Det betyder blandt andet bedre udstyr til småøernes frivillige brandfolk.
Når der udbryder brand på en af småøerne, er det som oftest frivillige, der først møder op på stedet.
Småøerne er nemlig dækket af såkaldte ø-beredskaber, hvor frivillige fra øen har gennemgået en uddannelse og har materiel til rådighed, hvis uheldet er ude.
De frivillige brandfolk varetager forskellige opgaver i forbindelse med brand og andre situationer, der kræver hurtig handling, og nu kan beboerne på de fynske småøer glæde sig over, at indsatsen bliver styrket.
I august offentliggjorde Østifterne nemlig nyheden om, at foreningen vil donere 3,2 millioner kroner til modernisering af ø-beredskaberne, så udstyret opdateres og fremtidssikres, og det skabte glæde rundt om i ø-kommunerne.
- Med den flotte donation kan vi skabe yderligere tryghed for indbyggere og gæster på øerne, sagde formand for Beredskabskommissionen, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, i en pressemeddelelse forbindelse med offentliggørelsen af nyheden.
KRÆVER FÆRRE KRÆFTER
For de nye midler vil der bl.a. blive indkøbt ATV’er, brandslukkere, trailer, pumpeudstyr til branddamme og havbrug til hver ø, og øernes frivillige bliver uddannet i at bruge udstyret.
I forbindelse med overrækkelsen af midlerne blev det fortalt, hvordan det nye grej er let at vedligeholde og bruge. Fx vejer det langt mindre end det gamle udstyr. En forbedring, der gerne skulle gøre det nemmere for alle på øerne at blive frivillige brandfolk.
Donationen blev overrakt i midten af august, hvor repræsentanter fra både de glade givere og øerne deltog.
De får glæde af donationen:
• Avernakø
• Birkholm
• Bjørnø
• Bågø
• Drejø • Hjortø
• Lyø • Skarø
• Strynø
Hvad er Østifterne?
Østifterne er en almennyttig forening, som hvert år uddeler millioner til ildsjæle rundt omkring i landet. Pengene går primært til sociale og forebyggende indsatser.
Flere af småøernes brandfogeder deltog i overrækkelsen af donatio- nen. Her er det Ivan Jensen fra Bjørnø, Frede Lundsgaard fra Strynø og Bjarne Madsen fra Skarø. (Foto: Fyns Beredskab).
En række fynske borgmestre var mødt op til overrækkelsen. Fra venstre ses Nyborgs borgmester Kenneth Muhs, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, der flankerer bestyrelsesmedlem i Østifterne Jane Jegind. Dernæst følger Langelands borgmester Tonni Hansen og borgmester i Assens, Søren Steen Andersen. (Foto: Fyns Beredskab).
