Endelaves kaniner og Mandøs mørke - spot de særlige potentialer
AARØ
ANHOLT
AVERNAKØ
AGERSØ ASKØ-LILLEØ
BAAGØ
AGERSØ
AARØ
SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER
… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Ø-besøg på Avernakø
04 Formandens side
05 Christiansborg siden sidst
06 Plan- og Landdistriktsstyrelsen besøgte Birkholm og Strynø
07 Landbrugsministeren på ø-besøg på Avernakø
08 Seminar: Fødevareproducenter og spisesteder fra småøerne
10 Strynø Købmandsbutik: Kunsten at sætte punktum
12 Tema: Stedbundne potentialer
15 Fejø satser på ren vedvarende energi
16 På rejse for internationalt ø-samarbejde
Ø-POSTEN
Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer
ISSN-0105-4325.
Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.
Deadlines for Ø-posten 2025: 15. februar
15. maj 15. august 15. november.
Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm. Layout og tryk: JTO.
Oplag: 3.010
Redaktionen afsluttet 21. november 2024
Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.
Ny købmandsbutik på Strynø
18 Repræsentantskabsmøde 2024: Flot fremmøde og livlig debat
20 Ø-runden
24 Skal du være færgenavigatør?
24 Indsamling til retssag mod motorvej
25 Morten takker af efter tyve år
26 LAG Småøerne indstiller 17 projekter til tilskud i 2024
27 Nye ø-konsulenter til tre sydfynske øer
28 Karla spreder glæde på Omø
December 2024 / Nr. 198
Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93
E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk
Hvordan sikrer vi plads til både levende ø-samfund og en rig natur? Det spørgsmål presser sig på i takt med klimaforandringer og voksende krav om bæredygtig udvikling. På Christiansborg er det de grønne trepartsforhandlinger, som har optaget vores politikere den seneste tid. Og ved mange af de møder og konferencer, hvor jeg har deltaget her i efteråret, har temaerne været de samme: Klimaforandringerne, havenes tilstand, anvendelse af vores arealer og balancen mellem natur og menneskelig tilstedeværelse. Det er et er en global samtale, som vi også må adressere på vores danske småøer.
ØER OG HAVBESKYTTELSE
Et centralt begreb, som man bruger i udlandet, er Marine Protected Areas (MPA’er), dvs. havbeskyttelsesområder. Vi kender nok ordet på dansk, men jeg lærte i oktober på min rejse til Marseille, at mange øer i verden betragtes som del af et givet havbeskyttelsesområde, og at øerne med deres beboere
namiske og tilpasses både øernes og havmiljøets udvikling, både hvad der sker på øen og hvad der sker i havmiljøet.
Når jeg forsøger at finde ud af, om vi har noget, der ligner i Danmark, så er det nærmeste, jeg kommer begreberne ”kyst-vandråd” eller ”vandoplandsstyregrupper”. Det er organer, som er nedsat forskellige steder i Danmark i forhold til vores 23 hovedvandoplande, som Miljøministeriet har defineret. Det er farvande som Limfjorden, Isefjord, Det Sydfynske Øhav osv.
Vandoplandsstyregrupperne (VOS), som består af de kommuner, der ligger inden for oplandet, udarbejder oplandsplaner, der identificerer potentielle projekter til forbedring af vandmiljøet og vurderer omkostningerne ved gennemførelsen. På baggrund af disse planer beslutter VOS, hvilke projekter der skal gennemføres, og de relevante kommuner indsender ansøgninger om statslig finansiering til Miljøministeriet.
I de 10 vandoplande, som omfatter øer, mener jeg, at vi som øboere også burde være
Kommuner skal udarbejde konkrete reduktionsmål og klimatilpasningstiltag i samarbejde med lokale aktører
anses som vigtige og ligeværdige interessenter på lige fod med øvrige aktører. MPA’erne styres mange steder af et råd, som består af mange forskellige repræsentanter, der alle har interesser i området: regionale og lokale myndigheder, ø-repræsentanter, erhverv (turisme, fiskeri, landbrug, håndværk), naturorganisationer, destinationsselskaber, forskning m.fl.
MPA-rådet udvikler specifikke forvaltningsplaner med fokus på at beskytte biodiversitet og økosystemer i havet, samtidig med at man sikrer bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, hvor det er muligt. Overvågning, økonomisk støtte og løbende evaluering er bærende elementer. MPA’er er dy-
repræsenteret. Vi bør i hvert fald følge med i, hvad der foregår i disse VOS’er.
DE DANSKE DK2020-PLANER
DK2020 er et andet vigtigt begreb inden for klimahandling og naturbeskyttelse. DK2020planerne er kommunernes klimahandlingsplaner, der bygger på Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Kommuner skal udarbejde konkrete reduktionsmål og klimatilpasningstiltag i samarbejde med lokale aktører, fx grønne råd og VOS’erne.
Jeg opfordrer øboere til at undersøge og – hvis muligt – deltage i og påvirke kommunernes DK2020-planer. Det er her, vi kan sik-
re, at øernes perspektiver bliver inddraget i den lokale klimaindsats.
GRØNNE RÅD
I de fleste af vores kommuner har vi grønne råd. Deres primære formål er at rådgive byrådet om miljø- og naturspørgsmål samt at fremme dialogen mellem kommunen og lokalsamfundet om bæredygtig udvikling. Grønt råd er også et forum, hvor småøernes natur- og kulturværdier og den særlige balance mellem natur og ø-samfund bør italesættes. Hvis man ikke kan få en plads som ø-beboerforening, så foreslår jeg, at man forsøger at samarbejde med organisationer som Dansk Naturfredningsforening eller Friluftsrådet, der ofte sidder i disse råd.
FRILUFTSRÅDET OG ØBOERNE
Ved repræsentantskabsmødet i november havde vi netop besøg fra Friluftsrådet, som Ø-sammenslutningen er medlem af. Vicedirektør Torbjørn Eriksen gav en præsentation og understregede de muligheder, som vi har for at deltage i samtalen om benyttelse af vores natur, nemlig via de lokale afdelinger af Friluftsrådet. Her ser man gerne, at vi som øboer deltager aktivt. Den opfordring vil jeg hermed give videre.
PLADS TIL BÅDE-OG PÅ ØERNE
Som ø-samfund er vi oftest orienteret mod vores kommunalbestyrelse, men i denne tid er det vigtigt, at vi også vender opmærksomheden mod de øvrige organer, råd og arbejdsgrupper, som jeg har nævnt her på siden. I dag kan vi ikke tale om en bæredygtig erhvervs- og befolkningsudvikling uden også at tale om naturbeskyttelse og -genopretning - og omvendt! Det går hånd i hånd. For aktører med mere snævre dagsordner er det ofte enten-eller. Vi som øboere skal kæmpe for et både-og, og derfor er vores stemme så vigtig, når vi skal tegne en fremtid med plads til begge dele.
Ø-sammenslutningens politiske arbejde i efteråret 2024
NATIONAL Ø-POLITIK
Vi har været til foretræde hos Udvalget for Småøer, hvor vi fremlagde et ønske om at afholde en høring, der skal danne baggrund for en kommende national ø-politik. Bl.a. Finland, Irland og Skotland har allerede nationale ø-politikker. En national ø-politik skal sikre rammerne for både helårsliv og naturbeskyttelse på Danmarks øer med alt, hvad det indebærer.
HØJERE DRIFTSSTØTTE
Vi har i det forgangne år arbejdet for at bevare den midlertidige forhøjelse af driftsstøtten, som sekretariatet fik i 2024. Til vores store glæde har forligspartierne bag finansloven for 2025 tildelt os en forhøjelse af driftsstøtten på hele 1. mio. kr. Forhøjelsen gælder kun for 2025, men de ekstra midler gør os i stand til at bibeholde bemandingen på sekretariatet og til at videreføre og færdiggøre en lang række projekter.
HØRINGSSVAR OG BREVE
Vi har i de seneste måneder sendt en række høringssvar og breve afsted til ministerier og styrelser om bl.a. fødevarekontrol, affaldshåndtering, risikoområder ved oversvømmelse, postomdeling og ø-støtte til landmænd. Alle høringssvar og breve til ministre og udvalg kan ses på hjemmesiden www.danske-smaaoer.dk under punktet "Dokumentbank".
UNDTAGELSE FRA TAXALOVEN
Per 1. januar er nu i alt 11 småøer blevet undtaget fra taxaloven. Det betyder, at alle, der har lyst, kan køre taxa mod betaling på øen – både øboere og andre. Man er fx undtaget fra kravet om særlig forsikring for erhvervskørsel og kravet om ren straffeattest for chaufføren. Det er vigtigt, at chaufføren undersøger med sit forsikringsselskab om forsikringen dækker eventuelle skader, hvis uheldet er ude, når denne kører taxa på en småø. Nogle øer har selv bedt deres kommune om at søge om undtagelse, mens andre øer er blevet undtaget på kommunens eget initiativ. Indtil videre er den generelle tilbagemelding fra øerne, at der ikke er nogen forskel at mærke. Vi afventer turistsæsonen næste år og gør status på den nye ordning herefter.
PLANLOVEN SKAL REVIDERES
Den 10. oktober blev regeringen sammen med forligspartierne
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om en ny planlovsaftale.
For Sammenslutningen af Danske Småøer er det en milepæl, at der nu er udsigt til, at nogle af de helt store ønsker, vi har til ændringer i planloven, ser ud til at blive til virkelighed.
Der ligger et stort arbejde med høringssvar og breve til minister, udvalg m.fl., og mange møder og samtaler med udvalg og ministre igennem lang tid bag de ændringer, som politikerne nu har vist sig lydhøre overfor.
Der åbnes bl.a. for muligheden for at ændre brugen af eksisterende bygninger både til boliger, erhverv og turisme. I kystnærhedszonen uden en ø-udviklingsplan og i strandbeskyttelseszonen med en ø-udviklingsplan.
Der kommer en ny ansøgningsrunde for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for arealer mellem havn og by.
Kravet om begrundelse for kystnær placering for anlæg ophæves på små og mellemstore øer i kystnærhedszonen – dog ikke for solcelleanlæg.
Vi deltager desuden i en kommende ministeriel arbejdsgruppe om boliger i det åbne land.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslag om aftalens elementer i folketingsåret 2025/2026. Dvs. at ændringerne tidligst implementeres i 2026.
Christiansborg SIDEN SIDST
(Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Ann-Britt Nørgaard, kommunikations- og netværksmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Plan- og Landdistriktsstyrelsen besøgte Birkholm og Strynø
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har været på besøg på Birkholm og Strynø to meget varme dage i september. De var inviteret af Sammenslutningen af Danske Småøer og skulle, sammen med LAG Småøerne, møde øboerne og høre om livet på de to øer. Embedsfolkene skulle bl.a. se og høre om nogle af de projekter, som Landdistriktspuljen har givet penge til de seneste år.
På Birkholm viste ø-repræsentant Simone Lotus Møller rundt og fortalte om hav-
nen, brandstationen, digerne, forsamlingshuset og om den store oversvømmelse, som ramte øen i forbindelse med stormen i oktober 2023.
Birkholmerne kæmper for at sikre øens vigtigste infrastruktur, som el, vandforsyning, veje og huse i tilfælde af oversvømmelse, men det kræver, at kommune, forsyningsselskaber og beredskab prioriterer den lille ø.
Færgen “Birkholmposten II” sejlede derefter delegationen fra Birkholm til Strynø,
hvor gæsterne blev budt velkommen på havnen med lokal æblemost. Efter en rundvisning på havnen gik turen videre på beboerforeningens udlejningscykler rundt i Strynø by til bl.a. brandstationen, kirken, skolen, børnehaven, købmanden og Strynø Naturcamping.
Tak for besøget siger vi til Plan- og Landdistriktsstyrelsen og tak til alle øboere for at møde op og fortælle om jeres ø.
På Strynø fortalte landskabsarkitekt og strynbo Hanne Bat Finke bl.a. tilhørerne om udfordringer med planloven i kystlandskabet på øerne. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Birkholms ø-repræsentant, Simone Lotus Møller, fortalte embedsfolkene fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen om øens liv og udfordringer. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
LANDBRUGSMINISTEREN PÅ Ø-BESØG PÅ AVERNAKØ
Det er så vigtigt, at vores ministre kommer ud og ser virkeligheden på de danske småøer. Det var der enighed om, da Sammenslutningen af Danske Småøer i august inviterede minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), på besøg på Avernakø. Ministeren var ledsaget af folketingsmedlem Erling Bonnesen (V).
Formålet med besøget var at præsentere ministeren for virkeligheden for småøernes landbrug og de opdaterede data for erhvervet, som Sammenslutningen af Danske Småøer har fået udarbejdet i forsommeren som en del af en større landbrugsundersøgelse.
Tallene viser en markant stigning af arealer på småøerne, der ejes af ikke-fastboende, samt at andelen af ikke produktive arealer (fx brak) stiger. Ø-sammenslutningen finder det bekymrende, at mere og mere jord drives af ikke-fastboende, og man er
bange for, at det kan føre til, at øerne i større grad og med støtte fra staten, udlægges som fjernbrak.
Som et eksempel på et ø-landbrug viste Flemming Christensen fra Avernakø rundt på sin bedrift, som er sammensat af både fåreavl, gårdbutik, café og feriehusudlejning. Anne Christensen, der er næste generation på gården, fortalte ministeren om overvejelserne ved som ung landmand at flytte tilbage til øen.
FJERNBRAK OG
OVERSVØMMELSER
De to præsenterede ministeren for nogle af de udfordringer, som ø-landmænd har, fx den ulig konkurrence fra større bedrifter på fastlandet og de tilbagevendende oversvømmelser, der truer både afgrøder og infrastruktur på øen.
- Først og fremmest har det været en utrolig inspiration at opleve, hvordan livet leves på en lille ø, med de udfordringer og muligheder det giver. Det er rigtig vigtigt for mig at mødes med både Sammenslutningen af Danske Småøer og med øboerne for at høre, hvad der rører sig på øerne, og drøfte hvad der skal ske i forhold til administration og regler for at understøtte livet på øerne. Ikke mindst den kommende grønne trepart kan blive interessant, fx i forhold til nicheproduktion på øerne, udtalte ministeren Udover landbrug nåede gæsterne også omkring andre ø-relevante emner, og der blev bl.a. drøftet proportioner i fødevarekontroller, kystsikring, færgetrafik og de muligheder, der nu ligger i planloven. Med ø-udviklingsplanerne åbnes der for, at eksisterende bygninger kan benyttes til nye formål, også i strandbeskyttelseszonen.
- Det er vi meget positive overfor, men vi er bekymrede for om ø-udviklingsplanerne drukner i bureaukrati, og om kommunerne overhovedet har ressourcer til at løfte opgaven med at lave ø-udviklingsplaner, siger Kirsten Sydendal.
Til det svarede Erling Bonnesen, at nu er muligheden skabt, og så er det vigtigt, at kommunerne nu tager teten på den opgave.
Formand for beboerforeningen på Avernakø, Laura Bjerre, fortæller om skaderne efter stormen i oktober 2023.
Tekst og foto: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (tv.) og Erling Bonnesen (th.) deltog i rundtur på Avernakø med Sammenslutningen af Danske Småøer.
Flemming Christensen fra Avernakø viste gæsterne rundt og fortalte om udfordringer ved at drive landbrug på småøerne.
Tekst: Hermann Frederik Kragh Hare, projektmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøers fødevareprojekt
FØDEVAREPRODUCENTER OG SPISESTEDER PÅ SMÅØERNE:
”Meget forskellige og alligevel ens”
Deltagerne på efterårets seminar for fødevareproducenter og spisesteder på småøerne kom med meget forskellige produkter, udviklingsniveauer og udfordringer, men de var fælles om kerneværdierne, nemlig at have naturen, roen og lokalsamfundet som drivkraft.
Den 28.-29. oktober 2024 blev der afholdt et seminar for fødevareproducenter og spisesteder på småøerne som led i Ø-sammenslutningens projekt med at undersøge muligheden og interessen for at etablere et netværk for fødevareproducenter. Seminaret blev afholdt på Bygholm Landbrugsskole med deltagelse af 29 øboere fra 14 forskellige øer.
INSPIRERENDE OPLÆG
På seminaret havde vi besøg af syv eksterne oplægsholdere fra Fødevarestyrelsen, Færgesekretariatet, LAG Småøerne, Høsteriet og FOOD. De fortalte bl.a. om regler, støttemuligheder, netværksaktiviteter og konceptet ”market gardening”, der helt kort kan forklares som småt, men intensivt frilandsgartneri dyrket primært med håndkraft.
Fælles for alle oplæggene var, at de satte ord på mange af de udfordringer, som går
igen på tværs af de små fødevarevirksomheder, men også satte lys på forskellige udviklingsmuligheder og gav anledning til deltagernes interne deling af erfaringer og spørgsmål.
LOKAL MENU
Mandag aften blev brugt på dessert- og inspirationsoplæg fra Anne Sophie Sørensen og Frederik Vincent fra Restaurant Omkring på Endelave. Pop-up restauranten har eksisteret i to år, og de fortalte om deres koncept med at anvende lokale varer og sætte
Har du spørgsmål?
menuen derefter, samt at holde et fokus på omkostningsminimering og at gøre restaurantbesøget til en oplevelse. Deltagerne fik sig en oplevelse og fortælling med desserten, som bestod af en manacreme lavet på manitobahvede fra Vestergård Mølleri på Hjarnø med æblekompot af Ingrid Marie-æbler granité af Discovery-æbler toppet med puffet quinoa. Desserten blev nydt sammen med dessertmost fra StrynØFrugthave. Inden alle deltagerne havde mulighed for at vise deres medbragte produkter frem sidst på aftenen, fortalte Mette Meldgaard
Kontakt projektleder Hermann Frederik Kragh Hare på projekt@danske-smaaoer.dk
Deltagerne på fødevareseminaret spændte bredt - fra indehavere af bed and breakfast og ø-hoteller til producenter af tang, is og grøntsager. (Foto: Kirsten Sydendal).
Syv vidt forskellige oplægsholdere gav deltagerne et indblik i alt fra støttemuligheder til markedsføring. (Foto: Kirsten Sydendal).
Facebookgruppe til sparring
Der er på baggrund af seminaret dannet en lukket Facebook-gruppe for småø-fødevareproducenter og spisesteder. Gruppen er tænkt som sparringssted og videndeling. Er du fødevareproducent eller spisested på småøerne og ønsker at være medlem så søg på ”Småøernes fødevarenetværk”.
Skal småøerne have et fødevarenetværk?
Det blev drøftet på et opsamlende onlinemøde den 11. december. Læs om mødet, og hvad deltagerne besluttede, på www.danske-smaaoer.dk og i facebook-gruppen ”Småøernes fødevarenetværk”.
DET FORTALTE
OPLÆGSHOLDERNE OM:
• Pelle Andersen/FOOD: Hvad kan FOOD hjælpe med? Samt information om Madens Folkemøde
• Ninna Møller/Succes med Omtanke: Kernefortællingen og netværksudvikling
• Marie Boesen/Høsteriet: Market gardening
• Stine Nim Jensen/Fødevarestyrelsen: Hvilke regler skal vi være opmærksomme på?
• Anja B. Knudsen/LAG Småøerne: Hvordan søger vi støtte? Plus inspiration fra allerede støttede projekter
• Marion Hannerup og Henrik Denta/Færgesekretariatet: Ideer til, hvordan færgerne kan bidrage til værdiskabelsen.
fra StrynØFrugthave om hendes velsmagende måltidsmoste og hendes produktion og afsætning, som hun har udviklet over mange år. Under oplægget fik deltagerne mulighed for at smage forskellige mousserende moste fra Strynø Frugthave.
ENGAGERET DEBAT OG STOR VILJE TIL ERFARINGSUDVEKSLING
Under hele seminaret var der en stor velvilje til at dele ud af erfaringer og idéer, som gav anledning til mange drøftelser. Deltagerne spændte bredt fra bed and breakfast og ø-hoteller til produktion af tang, is og grøntsager. Til trods for de store forskelligheder viste der sig mange fælles udfordringer, bl.a. i forhold til sæson og salg, kapacitet og infrastruktur og ønsket om øget samarbejde med andre – både i forhold til videndeling, men også med henblik på fælles salg og promovering af ø-produkter. Under
hele seminaret stod det klart, at deltagerne (til trods for sammenfald i produkter) ikke anser hinanden for at være konkurrenter, men derimod ser et potentiale i at agere som samarbejdspartnere.
KERNEFORTÆLLINGEN
Udover inspirationsoplæg og videndeling skulle deltagerne som del af seminaret arbejde med deres kernefortælling og kerneværdier. Formålet var at få deltagerne til at reflektere over sig selv og deres egen virksomhed, men også at bruge øvelserne til at lære hinanden bedre at kende i forhold til det videre arbejde med udvikling af et netværk. Arbejdet med kerneværdier gav deltagerne en indsigt i hinandens virksomheder og overvejelserne bag, og der tegnede sig i det arbejde et tydeligt billede af, at de mange små ø-producenter og spisesteder bygger på mange af de samme kernevær-
dier. Det gav et spændende afsæt for de videre drøftelser omkring, hvordan deltagerne kan bruge hinanden fremadrettet i et netværk.
ET FREMTIDIGT SMÅØFØDEVARENETVÆRK
Der var bred enighed og opbakning til at arbejde videre med at etablere et fødevarenetværk og seminarets sidste dag blev brugt på netop at drøfte de muligheder, der ligger i et øget samarbejde. Hvordan kan det foregå? Hvordan skal det driftes? Og hvilke faldgruber skal vi forsøge at undgå? Der er mange muligheder i et fremtidigt netværk, og det arbejdes der nu videre på. På et opsamlende onlinemøde i december drøftes det, hvordan netværket kan etableres og driftes, og hvilke aktiviteter netværket skal forsøge sig med i 2025.
Selvfølgelig var der også godt til ganen af råvarer fra småøerne (Foto: Mathilde Kragh Hare).
Kunsten at sætte punktum
Historien om Strynøs nye købmandsbutik er bestemt ikke en forfaldshistorie. Det er tværtimod historien om alt det, der kan lade sig gøre, når man stædigt tør tro og håbe og kan få andre til at gøre det samme.
Det har længe været “lige ved og næsten” med Strynøs nye købmandsbutik. Den officielle indvielse blev udsat flere gange, og her tidligt i november trækker det fortsat ud med at få færdiggjort de sidste detaljer. Især driller køl og frys, hvorfor der i sidste uge var halv pris på et større parti optøede frostvarer. Heldigvis virker købmandens kunder godt tilfredse, men utålmodigheden hos projektgruppen, købmanden og hans ansatte er efterhånden til at tage og føle på. Lad os nu få sat det punktum!
SOLID OPBAKNING
Det er snart fem år siden, at Strynø Købmandsforenings bestyrelse fik den ide at bygge en helt ny købmandsbutik på Strynø. Den gamle stod overfor store vedligeholdelsesopgaver, og især bagbutikken var stærkt nedslidt, ligesom butikken udefra heller ikke faldt pænt ind i det omkringværende bevaringsværdige landsbymiljø.
Tidligt i forløbet besluttede projektgruppen at henvende sig til den filantropiske forening Realdania, som i årenes løb har ydet betydelig finansiel støtte til bevaring af Strynøs bygningskulturarv, senest ved en minutiøs totalrenovering af Strynø Skole og sidenhen ved udvendig istandsættelse af Strynøs gamle mølle.
Realdania syntes umiddelbart godt om projektidéen og bevilgede allerede i 2019 midler til et forprojekt, der også undersøgte, om den gamle butik muligvis kunne gen-
bruges. Dens tilstand var dog så dårlig, at det ikke var en mulighed. I samarbejde med Vaag Arkitekter blev butikken nu skitseret i tæt dialog med købmanden og en større, repræsentativ brugergruppe.
BÆREDYGTIGT BYGGERI
Fra starten var materialernes bæredygtighed en central del af projektet, og Realdania støttede (med god grund) kun bæredygtigt byggeri, specifikt byggeri som overholdt den såkaldte “frivillige bæredygtighedsklasse”. Heldigvis gav Realdania tilsagn om en bevilling til at undersøge og efterprøve projektets materialevalg gennem en såkaldt livscyklusanalyse (LCA), så byggeriet kunne leve op til de nye bæredygtighedskrav.
LCA’en konkluderede, at byggeriet skulle opføres i genbrugsmursten og kalkmørtel, med en indvendig massiv krydslamineret trækonstruktion og med minimal brug af beton, erstattet af en meget let og trykfast isolering, Foamglas, som også anvendes til at isolere rumstationer.
Med forundersøgelsen og LCA-rapporten som basis begyndte et længere fondssøgningsarbejde til projektering og opførelse af den nye butiksbygning.
FONDSANSØGNING TAGER TID Først gav Realdania et betydeligt tilsagn, og efter nærmere overvejelse gav også A.P. Møller Fonden og Nykredits Fond samt en række andre fonde og foreninger tilsagn om fi-
nansiel støtte. For ikke at nævne de personlige donationer, som blev givet som symbol på den lokale opbakning og projektets lokale betydning.
I mellemtiden kom inflationen væltende, og budgettet måtte derfor opjusteres betragteligt. Det koster at bygge for fremtiden (læs bæredygtigt), ikke mindst i inflationstider! Og så gik det ellers løs med igen at søge penge.
Således finansieret skulle der i sensommeren 2023 indhentes tilbud på opgaven, som Vaag Arkitekter havde specificeret i alle detaljer. Men her måtte vi desværre konstatere, at selv det billigste tilbud var væsentligt over budget, på trods af førnævnte opjustering. Nu stod valget så mellem at nedskalere bygningens størrelse til gene for
GODE RÅD
Brænd for projektet! Fokuser på noget, som er lidt større end dig selv og kommer lokalsamfundet til gode.
Find det særlige i projektet. Strynø Købmandsbutik er særlig, fordi den fungerer som butik baseret på et relativt lille, men meget loyalt kundegrundlag, samt ikke mindst ved at projektet kobler to benspænd: Bæredygtigt byggeri med overholdelse af en restriktiv bevarende lokalplan.
Alliér dig med en fond eller anden aktør, som kan sige god for projektet over for andre fonde og aktører.
Vær der i projektgruppen for hinanden hele vejen, og fordel arbejdet efter evne. Giv også hinanden fri, men forlad ikke projektet og vær ærlige omkring oplevet arbejdsbelastning.
Bevar optimismen, men vær ikke naiv. Frivilligt arbejde fungerer bedst i god stemning. Flere gange i løbet af projektet, var det lige ved ikke at blive, som vi havde troet. Enten fordi tilsagn, som vi havde regnet med, ikke blev givet, eller fordi budgettet pludseligt så ud til at blive overskredet.
Indvielsen af Strynøs nye købmandsbutik blev en festdag. Set udefra ligner det en smuk gammel købmandsgård, og flere forbipasserende har da også nægtet at tro på, at bygningen ikke altid har stået her. (Foto: Paul Clay).
købmandsdriften eller give afkald på de ambitiøse, men også fordyrende bæredygtige materialevalg, hvilket alt sammen ville føre til yderligere forsinkelse af byggeriet.
Men også her kom Realdania os igen til undsætning, for at projektet fortsat kunne leve op til bæredygtighedskravene - og som klart udtryk for projektets relevans i en dansk lokalpolitisk og bygningshistorisk kontekst.
EN SÆLSOM BLANDING
Så fulgte nedrivning af den gamle butik, og nu skulle det gå stærkt: Byggeriet skulle helst stå færdigt, inden købmandens sommersæson startede. Et snævert vindue fra november til juni. I mellemtiden skulle købmanden også genhuses midlertidigt i to sammenbyggede skurvogne og et virvar af mudder, containere og i vinden flagrende plastikpavilloner. Men butikkens kunder, købmanden og hans ansatte tog det med oprejst pande. Med uvurderlig hjælp fra øboere og fritidshusejere lykkedes det hele. Selvom vi alle også skelede utålmodigt til det nybyggeri, som på overfladen sneglede sig afsted, blandt andet forårsaget af forsinkede materialeleverancer. Men sten for sten opstod bygningen alligevel for vores øjne. Og ved udgangen af juni måned i år kunne den indvies for få uger efter at blive taget i brug som butik, selvom der fortsat manglede en del. Set udefra ligner det jo “bare” en smuk gammel købmandsgård, sådan som man byggede dem for mere end hundrede år siden. Med et væld af fine detaljer, kittede og koblede vinduer og døre, gesimser, tagsten i varierende brænding. Men der er faktisk tale om et stykke ny dansk bygningshistorie. For det, der har fastholdt fondenes og andre aktørers interesse, var købmands-
foreningens tro på og håb om, at vi kunne projektere og i praksis opføre et bæredygtigt byggeri, som samtidig til punkt og prikke overholder en meget restriktiv bevarende lokalplan. Så meget, at flere forbipasserende har nægtet at tro på, at bygningen ikke altid har stået her.
ET SAMLINGSPUNKT
At vores købmand, Wojtek, de sidste snart otte år har formået at bedrive rentabel købmandsforretning på Strynø var en simpel forudsætning for projektet. Han har måttet tåle meget. Fx er han blevet lovet et, hvis ikke et lavere, så i hvert fald lige så lavt strømforbrug. Af samme grund arbejdes der nu på højtryk på at genetablere et ikke- iøjefaldende solcelleanlæg.
Og den politiske opbakning har også været massiv. Med solid repræsentation til første spadestik, rejsegilde og indvielse. Flittigt besøgt af kommunens borgmester Tonni Hansen og kommunalbestyrelsen. I en næsten tom kasse fandt kommunen midler
til at smukkesere Majtræspladsen foran købmanden, så den i sit udtryk matcher den nye butik.
Godt og vel fem års frivilligt arbejde har båret frugt. I hundredvis af timers møde, praktisk arbejde og et par tusinde stykker elektronisk post. Havde vi i projektgruppen på forhånd kendt til projektets omfang og varighed, havde vi måske tøvet med at kaste os ud i det. Men heldigvis har vi hele tiden nået nye milepæle og som sådan haft oplevelsen af kontinuerlig og motiverende fremdrift. Og projektgruppen er ovenud taknemmelige for al den hjælp og støtte, som igen og igen har bevist, at Strynø og øsamfund er værd at kæmpe for. At Strynø, ligesom landets andre småøer, udgør en helt særlig og ældgammel boform, som vi skal passe på med at skylle ud med badevandet, blot fordi det er lidt logistisk besværligt og temmelig anderledes.
PROJEKTET ER STØTTET AF:
• Realdania
• A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
• Nykredits Fond
• Landdistriktspuljens ø-støttemidler
• Rasmus Jakobsens Legat (lokal Strynø fond)
• Livstræet (Strynøs lokale forening for øens udvikling)
• Bogby Langeland
• Donationer fra private via indsamling lokalt på øen
• Halbergs Familiefond og Landdistriktspuljens dagligvarepulje (støtte til køleinventar og solcelleanlæg).
Mandø er efter mange års indsats blevet certificeret som Dark Sky Park, og der er udviklet en række aktiviteter, bl.a. ”stjernekiggerture” som en del af parkens tilbud. Lige nu arbejder Anholt også på at opnå Dark Sky certificering. (Foto: Esbjerg Kommune/Torben Meyer).
Spot de særlige potentialer
Mørket på Mandø og Endelaves vilde kaniner. Mulighederne for at profilere sig ligger nogle gange lige uden for. En ekspert i udvikling af landdistrikter opfordrer dog øerne til at bruge deres ”Xfaktor” til mere end blot turistoplevelser.
Stjernehimlen over Vadehavet får folk til at droppe nattesøvnen og bøje nakkerne benovet bagud. De kommer til Mandø for at opleve det helt særlige, som de ikke finder inde blandt lygtepæle- og lysreklamer.
- Det er alt fra børnefamilier til pensionister, der kommer herud, fortæller Birgit Pedersen fra Mandø.
Hun er øens ”Stjerneguide” og tager gæster med ud i mørket, hvor hun fortæller dem om galakser, planeter og stjernebilleder.
- Mange kender måske Karlsvognen eller Cassiopeia, men det er noget helt andet at
stå under Mandøs himmel og se Mælkevejen lige så tydeligt, forklarer Birgit Pedersen. Turene er bare et af tilbuddene i Mandøs nye Dark Sky Park. I marts fik øen nemlig officielt papir på sit mørke, da International Dark-Sky Association indlemmede den i den eksklusive kreds af parker, der kun er oplyst
af stjerner. Forud var gået års arbejde med at skabe minimal lysforurening og maksimal mørkeoplevelse, før man kunne blåstemples.
Ideen var fostret af et lokalt byrådsmedlem, der øjnede muligheden for bl.a. at styrke helårsturismen, og øboerne bakkede op.
Jeg er 50 år og tilhører formentlig den sidste generation, hvor nogen ser på landbrugsland og kalder det for natur. Det er i stadig stigende grad nogle helt andre forestillinger, vi har, når vi fx bor i en by og siger, at vi vil tættere på naturen.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
- Vi har altid været glade for vores buldermørke - vi havde nok bare ikke tænkt, at det var noget særligt. Men vi vil jo gerne trække nogle mennesker herover, som kan bidrage til øen ved fx at tage en overnatning, og det ser ud til at lykkes, siger Birgit Pedersen.
INTERNATIONAL
OPMÆRKSOMHED
På Endelave er øens næsten 50.000 vilde kaniner en plage for landmænd og haveejere, men de langørede dyr er også en attraktion. For nogle år siden fik et lyst hoved ideen til at navngive en vandrerute langs kysten for ”Kaninoen”, og en succes var født, fortæller Ib Elgaard, der er en af kræfterne bag ruten.
- Vi estimerer, at der er omkring 2.000, som går den hvert år, og tilstrømningen vokser, forklarer han.
Den 21 kilometer lange rute passerer forbi kaninernes levesteder, og der er også udviklet en ”mini-kanino” på 12 kilometer til de lidt mindre ihærdige vandrere, men selv på korte ruter dukker kaninerne op alle vegne, fortæller Ib Elgaard. Vandreruterne har ikke bare ført til flere overnattende gæster, men også været med til at placere øen i Kattegat på det internationale landkort.
I sommers skrev en britisk journalist en begejstret artikel om øen med de mange kaniner til The Guardian, der når 86 millioner månedlige læsere online.
Den flotte omtale gav genlyd i ”Go’ Morgen Danmark”, hvor Ib Elgaard igen fik mulighed for at fortælle om Endelaves kaniner.
- For de er jo en unik naturoplevelse, som man kun finder ganske få steder i landet, så selvfølgelig bruger vi dem i markedsføringen, siger han.
DET HELT SÆRLIGE
Dark Sky Park Mandø og Kaninoen på Endelave er eksempler på udvikling af det, som fagfolk og fonde betegner som ”stedbundne potentialer”, dvs. de ressourcer, der er knyttet til en bestemt lokalitet, og som kan dyrkes, så de bidrager positivt til udviklingen af stedet.
Det kan fx være landskabet, særlige erhverv, traditioner, bygnings- eller madkultur. Vi taler altså om det helt særlige, som ligger lige uden for, og som vi nogle gange helt overser, forklarer Rasmus Johnsen, der har specialiseret sig i udvikling og formidling af landdistrikter.
- Det kan undertiden være svært at få øje på, når man er midt i det, og derfor er det vigtigt med øjne udefra, for hvis de samme mennesker mødes om de samme borde, kan
- Det kan undertiden være svært at få øje på, når man er midt i det, og derfor er det vigtigt med øjne udefra, for hvis de samme mennesker mødes om de samme borde, kan det være svært at tænke nye tanker, siger Rasmus Johnsen, der er ekspert i bosætning, turisme og erhverv baseret på stedbundne potentialer. (Foto: Mette Johnsen).
det være svært at tænke nye tanker, siger han.
Ifølge Rasmus Johnsen har alle steder et eller andet potentiale.
- Men spørgsmålet er, om det har den særlige X-faktor, så det taler til en bestemt gruppe af mennesker, som får lyst til at besøge området igen og igen og ultimativt at bosætte sig der, forklarer han.
BLIKKET UDEFRA
Oprindeligt er Rasmus Johnsen uddannet filosof, men han har i mange år arbejdet med bosætning, turisme og erhverv baseret på stedbundne potentialer, og ikke kun på et teoretisk plan. Personligt har han været en af hovedkræfterne bag udviklingen af Cold Hawaii i Thy, hvor den surf-glade filosof flyttede til for snart tyve år siden. Thy er da også et af de eksempler, han fremhæver, når han skal forklare, hvordan folk udefra kan være med til at bidrage med et nyt perspektiv.
- Surferne så bølgerne med helt andre øjne end de lokale, der til at begynde med ikke opfattede surferne som andet end en
SPOT ØENS STEDBUNDNE POTENTIALER
5 GODE RÅD IFØLGE RASMUS JOHNSEN
1. Overvej formålet: Vil I have flere besøgende, eller handler det om at få flere til at bosætte sig?
2. Afdæk. Hvad er det helt særlige på jeres ø? Inddrag så mange som muligt i samtalen – og gerne folk udefra og allerhelst dem, der lige er flyttet til.
3. Skærp målgruppen. Når nogle siger, at de ”har noget til alle”, løber det mig koldt ned ad ryggen.
4. Tænk større. Sats på noget, som folk har lyst til at vende tilbage til.
5. Sørg for ejerskab. Lokal forankring er altafgørende.
gruppe af mennesker, der fyldte for meget. Det var først, da de begyndte at bosætte sig og udtrykke ideer og visioner for stedet, at den lokale befolkning fik øjnene op for, hvad området kunne, og så skete der pludselig noget i kommunen, på campingpladsen, hos købmanden og en masse andre steder, forklarer Rasmus Johnsen. >
NATUR ELLER INDUSTRIOMRÅDE?
På øerne nævner man ofte to ting, når de særlige kvaliteter skal fremhæves: Roen og naturen. Men ifølge Rasmus Johnsen er det slet ikke godt nok.
- Roen finder man rigtig mange steder, så det siger ingenting. Det, vi kalder natur, er i langt de fleste tilfælde ikke natur, men landbrugsland, påpeger han og fortsætter:
- Man behøver hverken at være for eller imod landbruget for at kunne konstatere, at landbrugsland ikke er natur. Det har tilmed intet rekreativt potentiale. Lad os kalde en skovl for en skovl: Det er et industriområde, siger han.
75 procent af de danskere, der drømmer om et liv uden for de store byer, drømmer om at være tættere på naturen, fortæller Rasmus Johnsen.
- Og set i det lys er det et problem, at landbruget fylder over 60 procent af nationen, hvis det, vi gerne vil have, er liv i landdistrikterne. For når vi siger, at vi har natur, er det i bedste fald en misforståelse - i værste fald falsk markedsføring.
OMLÆG JORDEN
Havde øerne meget mere tilgængelig og vild natur, ville det være noget særligt, vurderer Rasmus Johnsen.
- Men sådan nogle områder udgør som bekendt kun en forsvindende lille procentdel af Danmark, påpeger han.
Dyrkede marker er nemlig langt fra nok, fastslår eksperten. Det er der færre og færre, som vil rejse eller flytte efter.
HVAD VISER FORSKNINGEN?
Undersøgelsen ”Udvikling af stedbundne potentialer i Danmarks yderområder” viser, at strategisk udvikling af et steds potentialer kan bidrage til positiv udvikling af yderområder ved fx at:
• Skabe nyt lokalt liv og nye aktiviteter
• Tiltrække erhvervsdrivende og turister
• Styrke den lokale stolthed og identitetsfølelsen.
- Jeg er 50 år og tilhører formentlig den sidste generation, hvor nogen ser på landbrugsland og kalder det for natur. Det er i stadig stigende grad nogle helt andre forestillinger, vi har, når vi fx bor i en by og siger, at vi vil tættere på naturen, forklarer Rasmus Johnsen
Det skal i stedet være spændende, varieret, tilgængelig og ofte specialiseret natur, og derfor skal jorden også i langt højere grad, omlægges til fordel for livet på landet, forklarer Rasmus Johnsen, der ser den grønne trepart som en oplagt mulighed for øer og yderområder.
- Det eneste rigtige at gøre er at omlægge, så meget mere natur, altså den rigtige natur, kommer helt tæt på nogle af de små samfund, pointerer han.
MERE END ET MUSEUMSBESØG
Rasmus Johnsen opfordrer til at overveje formålet, når man vil arbejde med øens stedbundne potentiale. Ønsker man bosætning, er det nemlig ikke nok at udvikle noget, der giver folk oplevelser, som kan sidestilles med et besøg på et godt museum eller i zoologisk have, for den slags får ikke mennesker til at rykke teltpælene op.
Det handler om at overveje, hvad man har, der ”kan komme ind under huden på bestemte grupper”, som han udtrykker det.
- Ellers ender det som engangsoplevelser, siger Rasmus Johnsen.
Han udpeger Silkeborg som et eksempel på et område, der har sat alt ind på at udvikle landskabets særlige potentialer for at gøre byen til outdoor hovedstad, hvilket ikke blot kan føre til flere turister, men også tilflyttere.
- Der er fx rigtig mange mennesker, som dyrker mountainbike, og de gør det flere
gange om ugen. På den måde er interessen en integreret del af deres liv, og det er afgørende, når de vælger, hvor de skal bosætte sig, forklarer Rasmus Johnsen.
FLERE GENGANGERE
På Mandø kommer flere af turgæsterne igen, oplever Birgit Pedersen.
- Stjernehimlen ændrer sig jo hele tiden, året rundt, og jeg kan sagtens møde de samme på flere ture, siger hun og fortæller, hvordan mørket er dragende for moderne mennesker, der er vant til evigt oplyste liv.
Vejret kan drille, og der er ingen garanti for at se stjerneskud, men de besøgende er glade, og Birgit Pedersen synes, at Dark Sky Parken foreløbigt virker efter hensigten. Og selvfølgelig kan man da håbe på, at nogle af dem, der opdager øen på grund af mørkeoplevelserne, får lyst til – på sigt - at bosætte sig der, siger hun.
- Men lige nu er der bare stor interesse, og vi får rigtig mange henvendelser om, hvornår vi holder ture, så vi har faktisk behov for, at der er endnu flere på øen, som vil bidrage med at skabe oplevelser i mørket.
Kommunen har etableret en stjerneplads, og forhåbentlig kommer Mandøs nye velkomststed også til at indgå i formidlingen. Der har været afholdt ”Nat i naturen”, og der udvikles lige nu på stjernekigger-kits med kikkert og kort, som fx kan udlånes i Brugsen.
Samtidig har arbejdet med parken ført til en øget bevidsthed om mørkets betydning for fx fugle- og dyreliv, fortæller Birgit Pedersen.
- Det breder sig, og jeg kunne sagtens forestille mig, at andre øer også kunne skabe mørkeoplevelser, siger hun.
"When I heard about Denmark’s “island of wild rabbits”, I knew I had to check it out, skrev den engelske journalist Dixe Wills i artiklen om Endelave, der blev bragt i ”The Guardian”, som når millioner af læsere. (Foto: Sarah Green/Destination Kystlandet).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Fejø satser på ren
vedvarende
energi
Vindmøller, solceller, varmepumper og en eldrevet færge. Planerne er store på Fejø, og de er måske tættere på at blive realiseret, nu hvor øen er udvalgt til at deltage i EUprojektet ”Ren energi til øer i EU”. Håbet er blandt andet, at projektet kan være med til at løsne nogle af de regler, der hindrer grøn udvikling på øerne, fortæller formanden for Fejøs beboerforening, AnneGrethe Laursen.
På Fejø står to ældre vindmøller. De to er slet ikke nok til at forsyne øens erhvervsliv og godt 450 beboere med strøm, og håbet er da også, at de om nogle år er udskiftet med nye og mere effektive modeller.
Tiltaget er blot et af flere i den overordnede plan for ren energi på Fejø, som er udvalgt til at deltage i det europæiske projekt ”Ren energi til øer i EU”.
I projektet får Fejø de næste to år rådgivning og teknisk bistand fra det europæiske sekretariat til at udarbejde projekter for ren energi på øen, og de månedlige møder er allerede i fuld gang, fortæller Anne-Grethe Laursen, der er medlem af styregruppen bag projektet.
FLERE FORDELE
På Fejø er man bl.a. inspireret af Samsø, der i 1997 blev udnævnt til Vedvarende Energi-ø og på 10 år blev selvforsynende med vedvarende energi. I dag dækkes Samsøs samlede elforbrug af vindmøller, mens 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder. Pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper har erstattet oliefyr i mere end halvdelen af øens husstande, og den grønne succeshistorie har da også været fortalt i medier over hele verden.
FEJØS PLANER
I ansøgningen til EU-projektet er udpeget følgende indsatsområder:
• Nye effektive og støjsvage vindmøller til erstatning for de eksisterende
• Energilagring decentralt
• Lokalt distributionsnet
• Decentral etablering af varmepumper og solceller
• Ny færgestrategi: Elfærger.
Samtidig viser erfaringerne fra Samsø, at indsatsen giver overskud på andre områder, påpeger Anne-Grethe Laursen.
- Det vil være en økonomisk fordel, hvis vi opnår nogle af de ting, vi gerne vil her på Fejø, herunder egenforsyning udenom de større netselskaber, pointerer hun.
Helt fra projektets start er Fejøs borgere blevet inddraget i planerne, og det har været afgørende for styregruppen at sikre lokal opbakning, fortæller Anne-Grethe Laursen.
- Det kommer jo til at påvirke os alle sammen på en eller anden måde, og hensynet til natur og mennesker er vigtigt i det her projekt. Det skal ikke gå ud over nogen, at vi sætter nogle energitiltag i gang, og vi skal
Tekst: Jan Bendix, Venø
VENØS ENERGIOMSTILLING - FRA
På Venø fortsætter beboerforeningen VenøBoen arbejdet med at konkretisere grundlaget for selvforsyning med energi på øen. Det sker parallelt med Fejøs tilsvarende arbejde og med støtte fra det europæiske program, der har til formål at udvikle og gennemføre 30 småø-eksempler. Eksemplerne tjener som modeller for Europas mange øsamfund.
Der foreligger på nuværende tidspunkt en gennemarbejdet og detaljeret plan for de tekniske løsninger på Venø. Planen har rod i beboermøder gennemført gennem de seneste to-tre år.
Udover selvforsyning er det målet og opgaven at opbygge energifællesskab, hvor venøboerne får mulighed for ejerskab til kommende anlæg.
I 2025 gennemføres beboeraktiviteter, der formidler viden om de tekniske løsninger og opbygger interesse for bred deltagelse i energifællesskab. Parallelt bistår EU-eksperter i udarbejdelse af organiserings- og finansieringsløsninger.
Virkeliggørelsen af visionen om selvforsyning er rykket nærmere efter den landspolitiske aftale om dispensationsmuligheder i planloven. De forventes at få virkning fra 2026.
hele tiden veje klimaforbedringer mod ulemperne ved fx at sætte en vindmølle op.
BUNDET AF REGLER
I 2012 deltog Fejø også i et europæisk energiprojekt, men dengang strandede planerne i skuffen. I dag er tiden en anden, pointerer Anne-Grethe Laursen.
- Generelt er der langt større interesse for ren energi, og selvom det lige nu bare er et rådgivningsprojekt, så regner vi med, at den sparring, vi får, er så god, at vi med Fejøborgernes opbakning kan nå frem til et udbudsmateriale og en finansieringsplan, så vi kan sætte projekterne i gang.
Lige nu afdækker styregruppen mulighederne sammen med EU-sekretariatet. En af udfordringerne er dog, at regler i fx planloven gør det svært at realisere de grønne tiltag, fx i forhold til at sætte vindmøller op. På Fejø havde man da også ansøgt om at få status som fri-ø, så planerne kunne realiseres, men ordningen blev bremset, ”til stor frustration”, som Anne-Grethe Laursen, udtrykker det, men hun håber på, at projektet kan være med til at åbne nye muligheder.
- Vi har en forhåbning om, at vi via den synlighed, som de 30 øer i projektet får, vil kunne flytte noget på holdningerne i EU-parlamentet og blandt vores lokale og Christiansborgs politikere, så der fx kommer dispensationsmuligheder fra reglerne, siger hun.
Præcis hvornår Fejø er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi, tør Anne-Grethe Laursen ikke spå om.
- Men jeg vil håbe på, at vi kommer igennem med nogle af de større ting i vores plan i løbet af de næste par år, for så er vi kommet langt, siger hun.
REN ENERGI TIL ØER I EU
Fejø og Venø kom med i projektet via den europæiske småø-organisation ESIN.
Læs mere om projektet clean-energy-islands.ec.europa.eu
Tekst: Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
På rejse for internationalt ø-samarbejde
Til årsmøde i European Small Islands Federation (ESIN) i Kroatien og konference med Small Islands Organisation (Smilo) i Frankrig.
Ivan Matic og hans kolleger fra det kroatiske Island Movement var værter for ESINs årsmøde på den lille ø Cres i Kroatien. Vi var også under nogle programpunkter sammen med en anden gruppe øboere, som arbejdede med energifællesskabsprojekter under ISLET-initiativet.
Ved afholdelsen af ESINs generalforsamling blev Sten-Åke Persson fra Hven i Sverige genvalgt som formand. Vi hørte også et oplæg fra en fransk ph.d.-studerende, der præsenterede sin forskning om institutionel marginalisering af øer. Hun forklarede, hvordan love fra højere instanser ofte ikke er tilpasset øernes forhold, hvilket hæmmer udvikling på lokalt plan.
Vi deltog også som tilhørere i ISLET-konferencen, som handlede om energifællesskaber. ISLET-projektdeltagerne, som er øboere fra Cres og to andre øer i Italien og Grækenland, delte erfaringer om deres energiprojekter. Jeg noterede mig, at ifølge EU-kommissionen bør kommuner i Europa med over 10.000 indbyggere have etableret mindst ét energifællesskab inden 2025. Det vidste jeg ikke var et krav.
ALSIDIGT PROGRAM
Turen bød også på oplevelser og indsigt i det lokale liv på øen Cres. Vi så fx pumpestationen ved Vransko Jezero, ferskvandssøen midt på Cres, som står for øens vandforsyning.
Vandværket har investeret i mere energieffektive pumper og motorer, hvilket har reduceret energiforbruget betydeligt. Desuden har man installeret avancerede styringssystemer, som gør, at pumperne kun opererer, når det er nødvendigt. Også det minimerer energiforbruget. Der arbejdes på at installere flydende solceller på søen for både at forsyne pumpestationen med strøm og reducere fordampningen af vandet – en løsning, der skal imødegå klimaforandringernes virkninger, men som ikke er lige om hjørnet.
Cres har et redningscenter for gåsegribbe, som vi besøgte. Disse fugle er afhængige af døde får som føde, men da antallet af får på øen er faldet, har det haft konsekvenser for gribbene. De spiser kun døde dyr og jager ikke selv. På centeret var otte gribbe under rehabilitering i en stor voliere, efter at de var blevet reddet. Naturplejerne på centeret fanger ofte forkomne fugle ind, som falder ned fra klippeskrænter under deres flyvetræning. Fuglene er sjældne og bliver af samme grund i større og større grad forstyrret af turister. Dette er også med til at hæmme bestanden i at blive større. Men der gøres et stort arbejde for at bevare arten. Besøget på redningscenteret var en meget lærerig oplevelse.
Vi nåede også at besøge et filteværksted drevet af to kvinder. Ud over at være et iværksætterprojekt, hvor uld fra lokale får, som
tidligere ikke blev udnyttet, og nu bruges til at skabe produkter, bød værkstedet også på kunst. Værkstedet er blevet en turistattraktion, hvor besøgende får mulighed for at opleve både kunst og håndværk.
At gense vores europæiske netværkspartnere har altid stor værdi. Vi fik nogle gode drøftelser om problemer og muligheder ved havbeskyttelsesområder. Derudover gav det indblik at se ø-projekter, der fokuserede på både natur, iværksætteri og turisme.
SMILOS Ø-KONFERENCE PÅ FRIOUL VED MARSEILLE
Midt i oktober deltog jeg selv på en ø-konference arrangeret af organisationen SMILO i Marseille. Det er en international organisation, der arbejder for bæredygtig udvikling på små øer. Målet for organisationen er at
Sammen om havbeskyttelse
En række interesseorganisationer, der arbejder med havbeskyttelse, har lavet en bevægelse, der hedder Let’s be Nice to the Ocean Læs mere her: www.letsbenicetotheocean.org
Sammen med øboere fra hele verden til konference med SMILO - Small Islands Organisation.
Deltagerne i ESIN-netværket kom fra Estland, Sverige, Skotland, Kroatien, Frankrig, Åland, Finland og Irland.
støtte små øer i at bevare deres unikke miljø, forbedre deres ressourceforvaltning og fremme social og økonomisk udvikling i harmoni med øernes natur og kulturarv.
Organisationen modtager støtte fra forskellige kilder for at fremme sine forskellige projekter: Dels fra nationale og internationale myndigheder og institutioner, der prioriterer bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, dels fra private fonde, virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at støtte bæredygtige projekter på små øer.
SMILO har en lang række medlemsøer fra hele verden, som de laver projekter sammen med, og de var samlet til konferencen som holdes hvert andet år. Som ø betaler man et symbolsk medlemskab på bare 100 euro, og herefter har man mulighed for at indgå i et projektsamarbejde med organisationens ø-konsulenter. Første krav er at man nedsætter en ø-komité med partnere og interessenter fra lokalområdet, herunder den kommune man hører til. Konsulenterne hjælper med at udarbejde en basisanalyse af øen ud fra den viden, man har tilgængelig. Man arbejder inden for fem områder:
• Vand og kloakering
• Energi
• Biodiversitet
• Landskab og kulturarv
• Affald.
Dernæst beskriver man konkrete mål inden for hvert område, og herefter arbejder øen så på at nå de mål, man har sat sig. Det kan være at få bedre vandforhold, at reducere sit energiforbrug eller at overgå til vedva-
rende energikilder som fx solceller. Et mål kan også være at bekæmpe overturisme ved, at bådoperatørerne får grænser for, hvor mange turister der kan besøge en ø dagligt, eller det kan være at genanvende glas til fremstilling af smykker, som kan sælges og blive til en forretning. SMILOs ø-konsulenter hjælper øerne med at nå de mål, man har sat sig, og de hjælper også med at finde midler til projekterne i det omfang, der er behov for det.
De forskellige øer fremviste deres projekter og udvekslede erfaringer, og det var utrolig spændende at lytte til. Nogle fortalte om bekæmpelse af invasive arter, andre om opsamling af plastaffald. Jeg fik talt med mange forskellige øboere, der kom fra alle mulige steder i verden. Naturligvis var der flest fra Europa, men hele 40 øer og 25 lande var repræsenteret.
BÆREDYGTIGE ØER
Konferencen sluttede med en prisfest, hvor de øer, som havde opnået en ”label” inden for de fem fokusområder, fik dem uddelt. Det var for mange en stor milepæl, som de
var stolte af. Når man har opnået alle fem mærker, kan man kalde sig ”Bæredygtig ø” i fem år og bruge det i sin branding udadtil og naturligvis også glæde sig over det niveau i bæredygtighed, som det har givet øen.
På vegne af ESIN-netværket deltog jeg i et møde i WIN (Worlds Island Network) som SMILO faciliterer. Vi holdt taler om øernes trusler og muligheder, og jeg talte specifikt om udfordringerne med grønne færger i Danmark.
På dagsordenen i WIN-kredsen var også drøftelse af en kladde til en deklaration, som WIN står som afsender på ved UNOC3 i Nice i juni 2025. UNOC3 er den tredje af FN's havkonferencer, og her er det oplagt at vi adresserer øernes sag. Dokumentet, som vi siden har skrevet videre på, understreger den vigtige rolle, som små øer har, når der skal etableres og forvaltes beskyttede områder, som omfatter små øsamfund. Vi opfordrer til international støtte, og at de små ø-samfund bliver hørt, når beskyttede hav- og landområder skal forvaltes af regeringer og deres miljømyndigheder.
Friluftsliv og færger. Biodiversitet og planlov. Temaerne spændte vidt, da øboere fra hele landet mødtes til repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer den 8.10. november. Her blev det blandt andet tydeligt, at øudvikling handler om langt mere end større vejboder og muligheder for at bygge flere sommerhuse, og de gæstende Christiansborgpolitikere blev da også mødt af en række skarpe spørgsmål.
Placér 49 øboer i et lokale. Lad dem diskutere postlevering, affaldssortering, braklægning, færger, højvandssikring, bredbånd og lempelser af planloven. Timerne går. Mørket falder på, men deltagerne fortsætter samtalerne. Scenariet er ikke tænkt, men virkeligheden ved årets repræsentantskabsmøde i november, hvor repræsentanter fra 24 ud af Sammenslutningen af Danske Småøers 27 øer var mødt frem på Vissenbjerg Storkro.
Skulder ved skulder sad de bænket en hel weekend for at diskutere øernes vilkår, udfordringer og muligheder.
Da deltagerne mødtes fredag aften, tog biolog Morten D.D. Hansen dem med på en hæsblæsende gennemgang af naturen på småøerne, og han stillede blandt andet skarpt på biodiversitet og landbrug.
Lørdag morgen blev indledt med fællessang, inden Kirsten Sydendal bød velkom-
men. Dernæst tog deltagerne traditionen tro på et mundtligt ø-hop under punktet ”Ø-runden”, hvor de respektive ø-repræsentant havde to minutter til at gennemgå det seneste års udvikling på netop deres ø.
SØG MILLIONER
Efter ø-runden blev der bl.a. drøftet strategisk-fysiske udviklingsplaner (SFU), og Orø, Endelave og Aarø fortalte om deres erfaringer.
Om eftermiddagen holdt konstitueret direktør i Friluftsrådet, Torbjørn Eriksen, oplæg om rådets arbejde og de mange midler, som øerne har mulighed for at søge. Rådet arbejder for at fremme adgangen til naturen, og han opfordrer øboerne til at søge indflydelse. Blandt andet ved at indgå i de lokale friluftsråd.
- Vi har brug for jeres input, og jo flere stemmer, der kommer til orde, jo bedre, lød
det fra Torbjørn Eriksen, der også opfordrede til at søge penge via Friluftsrådet.
MERE END EN ISBOD
Derefter var det formand Kirsten Sydendals tur. Hun startede med at takke for fejringen af 50-års jubilæet tidligere på året, og så kastede hun sig ellers ud i at diskutere den nye planlovsaftale, som regeringen præsenterede i oktober, og som har stor betydning for udviklingsmulighederne på småøerne.
- Der åbnes en lillebitte smule mere op i forhold til tidligere, men som vi læser det, er der fortsat kun få muligheder for at etablere helårsboliger udenfor byzonen, fortalte Kirsten Sydendal.
Mange deltagere stillede spørgsmål til lempelserne, for giver de i virkeligheden mulighed for andet end isboder og vinterbadefaciliteter? Flere gav også udtryk for, at det virkede som om, lempelserne favorise -
Fællessang, folkedans og festmiddag. I et tæt pakket program var der også tid til sociale aktiviteter, og mange deltagere ved årets repræsentantskabsmøde gav udtryk for, at den uformelle snak og erfaringsudveksling om ø-forhold, som blandt andet foregik i pauserne, havde stor værdi. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Sekretariatsleder i Færgesekretariatet, Nete Herskind, fortalte om sekretariatets arbejde.
- Færgerne er til for jeres skyld – og det kan godt være, at I ikke altid føler det sådan, men hvis ikke I boede, hvor I gør, så var der ingen grund til, at vi havde færger, pointerede hun. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
rede turister fremfor fastboende og ikke gavner helårslivet på øerne.
Endnu er meget uvist, mindede Kirsten Sydendal om, for aftalen skal først lovbehandles og kommer tidligst til at træde i kraft i 2026.
GRØNNE FÆRGER
Søndag morgen gav sekretariatsleder i Færgesekretariatet, Nete Herskind, et indblik i sekretariatets arbejde.
- Færgerne er til for jeres skyld – og det kan godt være, at I ikke altid føler det sådan, men hvis ikke I boede, hvor I gør, så var der ingen grund til, at vi havde færger, slog hun indledningsvist fast.
Færgesekretariatet har 18 kommuner som medlemmer, og alle er ikke enige om alt, men der er opgaver, man kan løfte i fællesskab, forklarede Nete Herskind.
- Det er fx vigtigt med en fælles forståelse af, at færgerne er kritisk infrastruktur, pointerede hun.
Nete Herskind anerkendte, at der - trods politikerløfter - endnu ikke er tale om et fuldt udrullet landevejsprincip, men hun havde med egne ord ”parkeret” diskussionen og fokuserer i stedet på grøn omstilling. Færgerne spiller nemlig en afgørende rolle for kommunernes CO2-aftryk, og Nete Herskind opfordrede blandt andet deltagerne til at interessere sig for kommunernes klimahandlingsplaner.
PROTEST MOD PLANLOV
Det var nu blevet søndag formiddag, snakken gik lystigt i kaffepauserne, og lysten til at diskutere blev ikke mindre, da to landspolitikere skulle holde oplæg. Dina Raabjerg (KF) og Erling Bonnesen (V) er begge medlemmer af Folketingets Udvalg for Småøer,
Politikere fra Folketingets Udvalg for Småøer deltog søndag i repræsentantskabsmødet, og Dina Raabjerg (K) og Erling Bonnesen (V) blev mødt af en stribe kritiske spørgsmål fra øboerne. De handlede blandt andet om de – med øboernes øjne – begrænsede muligheder i den nuværende planlov. Her ses de med Ø-sammenslutningens formand, Kirsten Sydendal. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
og de havde sagt ja til at debattere og svare på ø-spørgsmål.
Bonnesen kastede sig fra starten ud i at tale om det, som han ved optager alle øboer: Færger.
- Jeg er med på, at landevejsprincippet ikke er slået igennem i alle kommuner, erkendte han, men opfordrede samtidig de øboer, der oplever, at det ikke fungerer, til at gå til deres kommune. En opfordring, der gav anledning til protester blandt enkelte deltagere, for hvem skal egentlig holde kommunerne i ørerne? Frivillige øboere eller staten?
Planloven stod også højt på dagsordenen hos Erling Bonnesen, der var stolt af den nye aftale med lempelser, som fx giver mulighed for vejboder af en anden kaliber end ”et gammelt havebord”, forklarede han. Men tilhørerne havde tydeligvis ikke samme forståelse af udviklingsbehovet. Det var ikke større vejboder og flere sommerhuse, man havde brug for, lod en øbo forstå.
- Det, vi har brug for på øerne, er boliger, boliger, boliger, understregede han, mens en anden gjorde opmærksom på udspillets høje krav.
- At lave en hel ø-udviklingsplan, der er dyr og tager mange år at udarbejde, for at stille en vejbod op. Det er helt ude af proportioner, lød det fra hende.
TRO PÅ SAGEN
Til spørgsmålet om, hvordan kommunerne skal finansiere den grønne omstilling af færger, som flere af dem tydeligvis ikke har råd til, bad Dina Raabjerg øboerne om at rette blikket mod Klimaudvalget i stedet for mod Landdistriktsudvalget.
Flere deltagere gav udtryk for, at det var frustrerende at blive sendt rundt, og Bon-
Der var opsang og eftertanke, da biolog Morten D.D. Hansen fortalte om øernes natur og dyreliv. Han opfordrede tilhørerne til at øge kendskabet og ejerskabet til naturen på netop deres ø.
- Det er superfint, at I siger: ”Jamen her er jo så dejligt” – men det at I rent faktisk ved, hvad der findes omkring jer betyder, at I ikke bare får nogle større oplevelser i naturen – I får også et meget mere præcist sprog, når I skal fortælle andre om det, sagde Morten DD, der bl.a. henviste til platformen www. arter.dk, hvor man kan registrere dyr og planter. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
nesen lovede, at der ville blive kigget på udvalgsstruktur, og så henviste han i øvrigt til, at spørgsmålet om grøn omstilling og anlægsloft er aktuelt under en finanslovsforhandling, hvor man fx kunne forestille sig en havnepulje.
- Der er kun en vej frem, venner: Og det er, at I bliver ved med at tro på, at det kan lykkes, sluttede han.
Programmet var slut, og deltagerne tog afsked efter endnu en weekend med mange temaer og relevante snakke.
Ikke mindst på tværs af øerne.
Ø-runden
Under årets repræsentantskabsmøde fik hver ørepræsentant 7 minutter til at præsentere årets gang på øen, og der blev delt både succeshistorier og inspiration, men også udfordringer mellem øerne. Her er oplæggene refereret i meget kort form.
FEMØ
(v. Birte Harritsø)
Beboerforeningen har været tæt på at blive opløst på grund af rekrutteringsproblemer, men det er lykkedes at samle en ny bestyrelse, og der er indgået samarbejdsaftaler med en række arbejdsgrupper. Femø har netop startet arbejdet med ny visions- og strategiplan, hvor der bl.a. skal indgå både bosætnings- og turisme-fremstød.
Lolland Kommunes færgestrategi vækker stor bekymring på øen. Man frygter, at de grønne trepartsforhandlinger vil føre til, at landbrug på øen bliver nedlagt, og jordene bliver udlagt til brak. Et nyt firma på øen, Søuld, er begyndt at samle tang, der skal bruges til isoleringsmaterialer. Der arbejdes desuden på at etablere havhaver på Femø.
STRYNØ
(v. Hanne Bat Finke og Jens Qvist Jordhøj)
Der er blevet bygget en ny købmandsbutik, som allerede er blevet præmieret af Langelands Kommune. Private har etableret en ny musikfestival, ”Strynø Unplugged”, som sandsynligvis vender tilbage næste år. Fynbus har lavet nye busruter, hvilket har ført til, at der er kommet et stoppested ved færgehavnen i Rudkøbing, hvilket er en væsentlig forbedring for øboerne. Der har været personalemangel i daginstitutionen, men en videohvervekampagne gav nye ansatte. Beboerforeningen vurderer, at ø-udviklingsplaner kan blive en dyr og langsommelig vej til udvikling, og man overvejer derfor andre muligheder.
TUNØ
(afbud, skriftligt bidrag)
Der er positiv udvikling på Tunø, som er valgt som Årets Ø 2024-25. Der er stor optimisme og tiltag for at få befolkningstallet op igen og få yderligere tilgang af turister. Der er kommet yngre generationer til, som har etableret sig med nye turismeaktiviteter og/ eller overtaget driften fra den ældre generation. Samarbejdet med Odder Kommune i ø-udvalget er konstruktivt. TunøFærgens flere afgange giver pendlingsmuligheder til arbejde og skole på fastlandet, nye lejeboliger er under opførelse og strategisk-fysisk udviklingsplan er under udarbejdelse. Tunø-Dage med musik- og underholdnings-
arrangementer udvikler sig i godt samarbejde med de erhvervsdrivende. Købmandsbutikken har kørt økonomisk tilfredsstillende for forpagteren, men private forhold er årsagen til opsigelse. Nu forestår en spændende opgave med at finde en ny forpagter af Købmandsgården i 2025.
VENØ
(v. Jan Bendix)
På Venø er man gået aktivt ind i kommunens planarbejde, og VenøBoen opfordrer til at udarbejde ø-udviklingsplan.
Energiprojektet ”Clean Energy for EU Islands” kører på fuld kraft, og forudsætningerne for at gøre Venø CO2- neutral og selvforsynende skal nu afdækkes. Byrådet har besluttet, at færgen skal ”retrofittes”, og det spiller fint ind i øens energiprojekt. Venøboerne er gået aktivt ind i at skaffe midler til at købe øens campingplads, der er sat til salg og skaber mange overnatningsmuligheder på øen. En privat investor bygger fem lejeboliger på Venø, og det frigør huse på øen. VenøBoen har nedsat en ”branding”-gruppe, der bl.a. arbejder på at synliggøre øen via sociale medier. Der skal ansættes ny præst.
AARØ
(v. Connie Hansen)
Beboerforeningen har holdt 50-års jubilæum, og der er i den anledning udgivet festskrift. Der har været mange turister gennem sommeren, og man har nået sidste års niveau. Der er søgt penge til øens naturlegeplads. Campingpladsen har etableret to luksushytter, og indsatsen er en del af øens SFU-plan. Færgen har haft 25-års jubilæum, og det blev fejret i maj. Der har været julemarked med mange besøgende. Havnecaféen, Aarøs Perle, som har trukket mange turister til, er sat til salg. Til projektet ”Aarø Naturø”, der bl.a. omfatter ny havnebygning, natursti, formidling og fugletårn på Aarø har øen modtaget 19.298.473 kroner, hvoraf Nordea-fonden har doneret 8.619.988 kroner, og Haderslev Kommune finansierer resten.
AGERSØ
(v. Stig Colbjørn Nielsen)
Det går den gale vej i befolkningstallet. Dog ikke på grund af manglende interesse for at flytte til Agersø. Tilbagegangen skyldes derimod mangel på boliger. Øen har 26 børn og unge, der pendler til skole og uddannelse på fastlandet, og 31 voksne, der pendler til fastlandet, mens 14 pendler til øen. Der er et aktivt erhvervsliv på øen, og en række tilbud til turister og gæster – lige fra shelters til ATV-udlejning. En privat investor står klar til at bygge Tiny House på Agersø, men vilkårene er svære. Idrætshallen skal udvides, men man har takket nej til økonomisk tilskud fra Slagelse Kommune, fordi hallen stadig skal være gældfri og uafhængig af kommunal og anden indflydelse. Bogen ”Agersøs Vilde ” er udgivet i år, og der er tale om ægte ø-litteratur. Der blev arrangeret ”Afterski Music Party” i marts, og tanken er, at det skal blive til en festival.
Anholt skole og børnehave står bag tegningen, der blev solgt på postkort, som en del af en indsamling til en legeplads bag skolen.
ANHOLT
(v. Birgitte Dahl-Jeppesen og Poul Anker Boisen)
Færgen har flere gange i det forløbne år ikke kunnet lægge til kaj på grund af højvande, og det har ført til aflysninger, hvilket har haft store konsekvenser for fastboende og gæster, men også i forhold til fragt. Havnen på Anholt er privat, og det har været svært at finde en løsning på højvandssikringen, så problematikken er nu overgået til Norddjurs Kommune, men først næste forår kommer der ny højvandssikring, der kan etableres samtidig med, at færgen alligevel skal i dok. Efter mange år har Norddjurs Kommune bevilget modernisering af øens offentlige toiletter. Genbrugsstationen udvides betragteligt. Der er samlet ca. 1 million fra fonde,
Norddjurs Kommune og postkortsalg til at lave en legeplads bag skolen.
ASKØ-LILLEØ
(v. Lisa Mulvad)
Der er fremgang: Otte personer er flyttet til – og det på trods af, at øen, jf. Lolland Kommunes færgestrategi, måske får længere sejltid i fremtiden, hvis havnen på Bandholm bliver lukket. Øens fastboende har holdt sig stabilt på ca. 40 personer de seneste 10 år. Der er stærk sammenhængskraft mellem fastboende og fritidshusejere, og tilflytterne til Askø sker i stigende grad fra sommerhusområderne. Øens købmand drives på frivillig basis, og arbejdet er med til at skabe fællesskab på tværs af lokale og fritidshusejere. Købmanden får nye frysere mm., der skal forbedre energiregnskabet. Der er kommet ny café, ”Askø Krukken”, som er blevet et nyt samlingssted på øen.
AVERNAKØ
(v. Flemming Christensen)
Lige nu er der 20 børn under konfirmationsalderen på Avernakø, og indenfor kort tid er der kommet to nyfødte til. Efter en pause fortsætter arbejdet med helhedsplanen i samarbejde med Lyø og Bjørnø, og der er blevet ansat to personer som ø-konsulenter. Øens beredskab er blevet og bliver styrket. Øens vindmølle er blevet repareret, og der er dialog med kommunen om at få en vindmølle yderligere sat op. Der er etableret en stor legeplads på øen. Containerpladsen er for lille og ligger på en fremtrædende plads på havnen, og man arbejder på en anden løsning. Der arbejdes stadig på bredbåndsløsning. Landbrugsministeren har besøgt øen og har forhåbentlig lyttet. Der er samlet penge ind til at reparere lystbådehavnens østmole efter stormvejret.
BARSØ
(v. Søren Svennesen)
Kommunen yder god færgeservice. I foråret fik man testet øens akuthjælperordning i forbindelse med en motorcykelulykke. Selvom der bor ganske få, er der liv på øen, og der har både været fejret bryllup og runde fødselsdage. Der er blevet etableret et nyt vandværk, som skal administreres fra Løjt på fastlandet, så arbejdsbyrden lettes. Øens havn er ejet af øboerne, og stenmolen, der skal beskytte havnen mod bølger, synker langsomt, hvilket påvirker bådebroen. Derfor skal der findes en ny løsning. Man satser bl.a. på at søge fonde. Huse bliver solgt til fritidsøboere.
BIRKHOLM
(v. Simone Lotus Møller)
Digerne udgør en af de aktuelle udfordringer på øen. Skal de forstærkes eller forhøjes? Det er dyrt, og der er lovgivning, som begrænser mulighederne. Gennem længere tid har fejl på elnettet bl.a. ført til, at varmepumper ofte må genstartes. Der har været tilbagegang i klokkefrøbestanden, men der arbejdes på at etablere flere levesteder. Øen har fået færre harer og flere mår. Jagtforeningen er blevet genetableret, og der er lavet indsats i forhold til at fange mår. Gutefår skal afgræsse områder på øen. Øens færge ”Birkholmposten II” har sejlet 853 passagerer, hvilket er rekord, og der er er også fremgang i udlejningen af forsamlingshuset.
BJØRNØ
(v. Eva Terkelsen)
Man er stadig udfordret af sidste års storm, der bl.a. ødelagde en vej på øen. Man har været i dialog med kommunen om genetablering. Byggeri og renovering på øen er gået i stå på grund af lang sagsbehandling, og
der mangler boliger, så flere unge er flyttet fra. Hele øen er begrænset af strandbeskyttelseslinjen, og planlovens lempelser ser ikke ud til at udløse muligheder for Bjørnø. Café Pileflet har været krea-cafe i år, og skal den fortsætte, kræver det byggetilladelse.
BAAGØ
(v. Marianne Mosegaard)
Der er kommet én ny beboer til øen. Terrassen på havnen er blevet repareret efter sidste års storm og den er i samme omgang blevet udvidet. Stranden er blevet badepunkt-mærket, hvilket har ført til, at der er kommet en ekstra hjertestarter til Baagø. Dansk Orienterings-Forbund har sat skilte op til orienteringsløbere. Foreløbigt har det ikke haft effekt, men måske kan fælles ø-indsats gavne? Der har været 20-års jubilæum på campingpladsen. Øen har stadig eget menighedsråd, selvom kun 12 på øen er medlemmer af Folkekirken. Der bygges ny bolig, og håbet er, at det kan inspirere andre, der kunne have lyst til at bo på Baagø, til at se muligheder. Færgen har været på værft, og der blev ikke indsat en afløserfærge, hvilket har ført til medieomtale og til, at Ø-sammenslutningen er gået videre med sagen til Christiansborg. Bredbåndspuljen er ansøgt, og man venter spændt på svar.
DREJØ
(v. Helle Køster)
Beboerne står sammen. Hvad enten det handler om bekæmpelse af mår, nødvendigheden af at minimere dådyrbestanden eller ønsket om at tilslutte sig til fibernettet. Øens har mange mår og dådyr, hvilket går hårdt ud over haveejere og landmænd. Beboerne har indbetalt til mårbekæmpelse i form af fælder og vildtkamera. Der er fanget og aflivet 10 mår, men der er stadig liv. Færgedriften til øen er ikke optimal. På trods
Birkholms diger blev sat på prøve af stormfloden i oktober 2023.
Malerisk udsigt på Baagø.
Nordens største træskibssejlads, Limfjorden Rundt, anløb Fur Havn.
af mange års tovtrækkeri, er der ingen ændringer at spore. Senest er billetpriserne sat op. Hussalget går godt, og der er handlet tre ejendomme. Øernes julemarked i Svendborg skal finde en ny form efter manglende tilslutning. Der er pt. 60 indbyggere med høj gennemsnitsalder, men man ligger ikke på den lade side, og der er foredrag, fællesspisninger, gymnastik og klovnedage, sangaftener og læsekreds, så forsamlingshuset og præstegården bliver flittigt brugt.
EGHOLM
(v. Ove Axelsen)
Politikerne har fortsat planer om firesporet motorvej, men egholmerne kæmper stadig imod, blandt andet ved at kunne dokumentere, at der findes en række dyrearter, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv, på Egholm. Man planlægger en retssag, og der bliver lige nu samlet penge ind til at føre sagen. Lodsejerne på øen er gået sammen om at etablere ”Fonden Egholm” for at gøre landbrugsjorden på øen fondsejet i stedet for privatejet, og man har fået 500.000 kr. til at lave et forprojekt. Friluftsrådet har givet tilskud til at lave en bålhytte. Der er brug for at reparere øens diger.
ENDELAVE
(v. Jørgen Ulvund)
Der er omfattende braklægning af øens arealer, bl.a. blomsterbrak, hvilket har ført til flere rotter, krager og duer. Der skal udarbejdes en ny lokalplan, for der er mange restriktioner, som forhindrer udvikling på øen. Fx må man ikke nedrive landbrugsejendomme. Færgen har haft mange problemer med aflysninger, hvilket påvirker øboernes humør og bosætningen. Færgens personale er blevet tilbudt at bruge øens prøvebolig, så de kan være sammen med deres familier i løbet af sommeren og i julen. Bredbåndsprojekt er strandet flere gange. Der er stor tilslutning til beboerforeningen.
FEJØ
(v. Anne Grethe Laursen)
Stor stigning i antallet af børn på øen, og skolen er så attraktiv, at i alt syv børnehaveog skolebørn fra fastlandet pendler til øen. Fejø er med i det europæiske Clean Energy for EU Islands-projekt og har dygtige samarbejdspartnere i projektet. Der arbejdes bl.a. med at etablere en vindmølle. Der arbejdes med en visionsplan, hvor der fokuseres på bosætning, natur og landbrug samt infrastruktur.
FUR
(v. Dorte Christensen)
En af øens store molerfabrikker har søgt om at grave moler et andet sted på øen, og det betyder, at vejene skal laves om, hvilket måske går ud over naturområder. Skolen har haft ti års jubilæum, og det blev fejret med en fest, der bl.a. var finansieret af andenpræmien fra Årets Ø 2023-prisen.
Der er kommet ny overfartsleder på færgen. Branding Fur har fået 6 millioner til forskellige projekter, bl.a. et nyt ø-hus. Det seneste år er der etableret flere ladestationer på øen.
Den verdenskendte danske sangerinde Tina Dickow og hendes mand har valgt at holde den ene af deres to danske intimkoncerter på Bryghuset på Fur.
HJARNØ
(v. Kirsten Jensen og Jette Hougaard) Hjarnø fik midler til bredbånd i 2020, og alle husstande bakkede velvilligt op om projektet, som har været længe undervejs, men nu mangler der kun 300 meter under havbunden, før man er koblet på forbindelsen.
Øens losseplads er blevet blotlagt i sidste års storm, og øboerne har selv måttet rydde op, mens kommunen nøjedes med at stille containere til rådighed.
Der har gennem fire år været udfordringer med Post Nords postkasseanlæg på havnen, hvor der indimellem er problemer med åbne postkasser. Omsider er det lykkedes at komme igennem til en medarbejder i Post Nord, og man håber på en løsning. På øen er der problemer med børn, der kører i golfbiler, selvom det kun er lovligt, hvis man har kørekort.
HJORTØ (afbud)
LYØ
(v. Hanne Windeleff)
Lyø Havn er blevet renoveret efter stormen, og mange sejlere er kommet til øen, så man i år når sidste års antal på 8.000 anløb. Badelauget har fået en mobil sauna. Forpagteren af købmandsbutikken har sagt op, og frivillige holder gang i butikken. Man håber på en ny forpagter inden næste forår. Den ene af øens to transformatorer er skiftet ud, fordi man skal have etableret en ringledning, som forbindes med Avernakø og Fyn. Der er planer om at lave lokalhistorisk udstilling i en af øens ældre bygninger, hvor der også skal etableres offentligt toilet. Der er ikke givet kommunal hjælp til de ødelagte veje, efter stormfloden i 2023, men grundejere har reetableret nogle af dem. Der er kommet ny forpagter i cafeen i den gamle skole, og det har været en rimelig sæson. Beboerforeningens cykeludlejning går godt, og man har modtaget 12.000 kroner fra GF-Forsikring til at købe cykelhjelme.
MANDØ
(v. Claus Christensen og Birgit Pedersen) I det forgange år er tre flyttet til øen. Den nye forpagter på Mandø Kro har haft en god sæson, og der er nu tre spisesteder på øen. Mandø Brugs og Camping får sandsynligvis igen i år et fornuftigt overskud. Brugsens koncept, med bl.a. kun at have åbent efter behov og drive forskellige andre aktiviteter, fx campingpladsen og øens prøvelejlighed, fungerer godt. Mandø har fået certifikat på sit mørke og er blevet officielt udnævnt til Dark Sky Park. Man håber, at certificeringen vil føre til flere gæster udenfor højsæsonen. Takket være bl.a. områdefornyelsesmidler omdanner man lige nu en nedlagt landbrugsbygning på øen. Stuehuset bliver revet ned og genopført for at kunne etablere lokalarkiv, bibliotek, mødelokale og ungdomsklub, mens staldbygningen bliver omdannet til Velkomststed Mandø.
NEKSELØ
(v. Jytte Heglund og Anna Slots)
Befolkningstallet går ned, og aldersgennemsnittet går op. Nekselø er fredet, så der er ikke muligheder for byggeri. Huse kommer ikke til salg, men går i arv.
Den største udfordring er færgen, der har mange aflyste afgange, stigende takster og ændrede sejlplaner. Når færgen går i stykker eller skal sejle som afløserfærge til Sejerø, bliver der ikke sat erstatning ind. ”Få det fikset puljen” i Kalundborg Kommune har bevilget midler til nye planker og renovering af bådelaugets bådebroer. Der er - trods det beskedne indbyggertal – mange som gerne vil uddannes til akuthjælpere. Kommunen er ved at udarbejde en ny plan for naturen på Nekselø, og håbet på øen er, at der kommer bedre markeringer af stierne, så turisterne bedre kan finde rundt.
OMØ
(v. Ole Odsgaard)
Der har været fraflytning, og lige nu er der kun få elever i skolen. Beboerforeningen har derfor nedsat en taskforce for at undersøge, hvordan man kan få nye tilflyttere.
Beboerforeningen har brugt de 50.000 kroner, som man modtog som Årets Ø 2023 til tre bosætningsfilm som ligger på Omoe-net.dk. Kirken er p.t. lukket, fordi den skal moderniseres. Beboerforeningen har igennem flere år arbejdet med et projekt, der hedder ”Porten til Omø” – en højvandssikring af havnehuset. Slagelse Kommune har afsat midler i overslagårene. Grundvandssikring på øen er gennemført med assistance fra Slagelse Kommune, Drikkevandsfonden og andelshavere – i alt 2,8 mio. kr. til landmænd i værdiforringelse (ca. 37 ha).
På havnen har fiskebutikken modtaget midler til at blive restaureret. Øens traktorbus blev ramt af en ny bekendtgørelse fra Færdselsstyrelsen, så kørslen ikke kunne godkendes, men da der blev søgt aktindsigt, blev der pludselig givet tilladelse. Der er problemer med lægevalg, hvor nogle øboer skal rejse langt for at finde læge, fordi nogle læger afviser på grund af for mange patienter på trods af det frie lægevalg, der ligger i betegnelsen ”bosat på ø uden læge”.
ORØ
(v. Lilian Petersen)
Orø Strandcamping er blevet pålagt at pille en legeplads ned, som ejerne forstod var lovlig, da de overtog pladsen. Orøs eneste offentlige strand er udlagt til Natura 2000-område og har ikke længere blåt flag. Orøs bådelaug har udfordringer med lystbådehavnen: Alt er frivilligt arbejde, og det
er svært at lave en aftale med kommunen om drift.
Der er trampestier på øen, som er kortlagt og registrerede, og der er aftaler med kommunen om, at de bliver vedligeholdt, men niveauet varierer. Når stierne gror til, går folk ad andre veje, bl.a. ind over markerne, og det giver bøvl for den gruppe, der er ansvarlige for trampestierne.
Få jordejere, bl.a. landmand bosat på fastlandet, har indflydelse på størstedelen af Orøs jord, og det giver udfordringer, fx i forhold til at finde et egnet sted til genbrugsplads.
SEJERØ
(afbud, skriftligt bidrag fra Tommy Andersen)
Bosætning er et højaktuelt tema for beboerforeningen, der påtænker at få udarbejdet en kampagne for at få, især børnefamilier, til at flytte til Sejerø efter at flere familier er flyttet fra øen.
Sejerø Skole og Børnehus har nu 15 elever i skolen, mens der i Børnehuset er seks børn. Det har ført til, at der er blevet reduceret en fuldtidsstilling i Børnehuset. Ifølge den lokale ejendomsmægler er interessen for at flytte til øen ganske beskeden, og den megen diskussion om færgens stabilitet er blevet et emne, som potentielle købere spørger ind til.
Forpagterparret i SejerØhuset har valgt at stoppe før kontraktudløb. Her nævnes færgens ustabile sejlads også som en blandt flere årsager. Flere af øens spisesteder har ellers oplevet en stigende omsætning i forhold til sidste år. Lægesituationen er ikke afklaret. Ombygningen af øens Dagli’Brugs er netop startet efter stor succes med indsamling af donationer til udskiftning af køle- og varmesystem. Firmaer, foreninger og private har støttet indsamlingen, så brugsen ikke har behøvet at bruge noget af sin egenkapital til projektet, der også er støttet af Beboerforeningen og LAG midler.
SKARØ
(v. Sune Neumann)
Man bliver ikke ensom på en lille ø. Det har ø-repræsentanten personligt erfaret efter at være flyttet til Skarø. Øen har fået ny præst, og kirken har fået nyt orgel, fordi der var flyttet mus ind i det gamle, der brændte sammen under overværelse af biskoppen, der heldigvis tog det med godt humør. Der er monteret solceller på taget hos Skarø Is. Målet er at blive mere bæredygtige og samtidig nedbringe omkostninger. Skarø Festivalen, der varer fire dage, tiltrækker omkring 2.500 gæster. De tidligere ejere af Café Sommersild fokuserer nu på landbrug, hvor de bl.a. sælger kød og skind. Stormflodssikring er et emne, der optager skarøboerne.
Traktorbussen på Omø
Tekst: Lene Halmø Terkelsen,
Skal du være færgenavigatør?
Drømmer du om at sejle, men ønsker du stadig at være mest muligt hjemme på øen?
Så er uddannelsen til færgenavigatør måske en oplagt mulighed. De nye hold starter til maj.
HVAD?
Færgenavigatøruddannelsen er en kort uddannelse, der ikke kræver langfartssejlads.
Uddannelsen er målrettet ø-færgerne, og det betyder, at de studerende lærer at sejle i de lokale vind- og strømforhold og betjene passagerer.
Uddannelsen består i høj grad af mesterlære, hvor den studerende blive vejledt af en kvalificeret navigatør, fx styrmand eller skipper, på færgen, hvor vedkommende er i praktik. Praktikken er lønnet, og det er muligt at få SU i skoleperioderne.
HVOR?
Uddannelsen veksler mellem undervisning på Marstal Navigationsskole og praktik på en eller flere færger. Det meste af tiden foregår på den færge, hvor den studerende er i praktik.
HVEM?
Uddannelsen er målrettet dem, som gerne vil til søs, men samtidig gerne vil blive i nærområdet. Det kan fx være øboer, der ønsker karriereskifte eller mennesker, som drømmer om at flytte til en ø og leder efter et job. Man behøver ingen maritim erfaring.
TILMELDING?
Næste optag er den 12. maj 2025. Læs mere om de specifikke adgangskrav til ansøgerne på Marstal Navigationsskoles hjemmeside.
I TVIVL?
Kontakt Marstal Navigationsskole på tlf. 6253 1075 eller pr. mail på marnav@marnav.dk, hvis du har spørgsmål.
FAKTA
Uddannelsen til færgenavigatør:
• Tager 14 måneder
• Udbydes på Marstal Navigationsskole som en del af kystskipperuddannelsen
• Giver efter endt eksamen status af ”Styrmand af 4. grad med begrænsede rettigheder”.
Beboerne på Egholm og de mange andre, der er imod planerne om en motorvej over Limfjordsøen, fortsætter kampen.
Ved Ø-postens deadline havde modstanderne samlet mere end 780.000 kroner ind til at føre den retssag mod staten, der skal påvise fejl i sagsbehandlingen og derved forhindre, at forbindelsen bliver en realitet.
I oktober blev der fx arrangeret støttekoncert, hvor mere end 150 tilskuere var mødt frem for at høre Else Marie Tolbøll, der udover at være violinist i Aalborg Symfoniorkester, også er formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinien. Hun spillede sammen med guitaristen Martin Ranum, mens Egholm Bryghus stod for øllene. Alene ved den lejlighed blev der samlet 60.000 kroner ind. Målet er at nå en million inden jul, så retssagen kan starte i det nye år, hvor byggeriet af en ny Limfjordsforbindelse over Egholm er planlagt til at gå i gang.
Violinist Else Marie Tolbøll og guitarist Martin Ranum ved støttekoncerten til fordel for Egholm. (Foto: Henrik Mørch).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Morten takker af efter tyve år
Projektkoordinator i LAG
Småøerne, Morten Priesholm, stopper efter to årtier i øernes tjeneste. Han tager afsked med en opfordring til øboerne.
Egentlig var planen, at han kun ville have jobbet i et par år. Derefter ville Morten Priesholm tilbage til det økologiske landbrug og den grønne dagsorden, som han arbejdsmæssigt forlod, da han i 2004 blev ansat hos Sammenslutningen af Danske Småøer som koordinator hos den daværende ”aktionsgruppe” (LAG), der dengang var en del af Ø-sammenslutningen.
Men det ene år tog det andet og førte til mange gode besøg på øerne og møder med øboere.
Ved årsskiftet har Morten Priesholm dog valgt at trække sig som projektkoordinator i LAG Småøerne.
- Det har været et privilegium at have sådan et job, men tiden er kommet. Nu håber jeg igen at få muligheden for at beskæftige mig med klima, miljø, landbrug og natur, fortæller Morten, der oprindeligt er uddannet landbrugstekniker og landmand, men størstedelen af sit liv har arbejdet som journalist og koordinator med fokus på økologi og landdistrikter.
Mange øboere har gennem årene fået råd og vejledning af Morten til bl.a. projektansøgninger, og netop arbejdet i denne tidlige fase har været noget af det allermest spændende ved jobbet, fortæller Morten Priesholm.
- At være på en ø, hvor ideerne bobler, øboerne finder løsninger, og jeg kan hjælpe med at skrue et projekt sammen. Det er det bedste.
DYRK SAMARBEJDET
Når Morten Priesholm ser tilbage på udviklingen for de danske småøer gennem de to sidste årtier, kan han konstatere, at øerne er stukket i vidt forskellige retninger.
- I dag er det svært at snakke om småøerne som én ensartet kategori. Der er helt ty-
delige forskelle, hvor det var en mere homogen gruppe, da jeg startede. Men uanset hvilken ø, vi taler om, så er der øboere, der tager et stort ansvar for deres lokalsamfund, fastslår han og peger på, hvordan bl.a. skolelukninger, færgedrift, voksende turisme og entreprenante tilflyttere har sat deres præg på øerne hver især. På godt og ondt. Uanset den enkelte øs udvikling, mener den afgående projektkoordinator dog, at samarbejde er den vigtigste vej frem for småøerne.
- Selvfølgelig kan der være kampe, konflikter og skuffelser ind i mellem, men man skal kunne komme sig over dem. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det ofte er de øer, der formår at være rummelige, lyttende og dyrke de gode relationer – både på øen og til kommunen og resten af omverdenen, som kommer styrkede videre, siger Morten Priesholm.
ENGAGÉR JER
Trods den lange erfaring vil Morten Priesholm nødigt kaste sig ud i at spå om småøernes videre udvikling. Den afhænger af politik, kommunernes økonomi og en lang række andre faktorer. Én ting er dog sikkert, påpeger han.
- Klimaændringerne kommer til at ændre betingelserne for livet på småøerne. Tiden må vise, hvordan det går, men jeg tror,
at kommuner, færgeselskaber og øboere er nødt til at tænke på en anden måde, og jeg håber, at mange øboere vil engagere sig i bestræbelserne på at dæmpe klimakatastrofen, siger han.
ANJA TAGER OVER
Hos Sammenslutningen af Danske Småøer, der er nærmeste samarbejdspartner med LAG Småøerne, har formand Kirsten Sydendal sat stor pris på samarbejdet med Morten Priesholm.
- Det er en sand ven af småøerne, som vi ved årsskiftet må sige farvel til. Morten Priesholm har igennem sine mange år i LAG Småøerne arbejdet målrettet for at styrke udviklingsmulighederne for vores 27 småøer. Han har med stor faglig viden og forståelse for småøernes særlige vilkår understøttet utallige ansøgningsprocesser og været en drivende kraft i adskillige tværgående udviklingsprojekter til gavn for øerne igennem årene. Han har set potentialerne, der gemte sig rundt omkring og altid med øje for det strategiske og fremsynede og for videndeling på tværs af øerne. Tusind tak for den indsats, siger vi til Morten, som vi ønsker al mulig held og lykke i sin videre færd, udtaler Kirsten.
Fremover vil det være Anja Bech Knudsen, der tager sig af LAG Småøernes daglige drift i sekretariatet.
HVAD ER LAG SMÅØERNE?
LAG Småøerne er en non-profit forening, hvis formål er at fremme den lokale udvikling på de 27 danske småøer ved blandt andet at yde økonomisk støtte til iværksætteri, erhvervsprojekter og projekter af almennyttig karakter. Foreningen uddeler ca. 3,8 millioner kroner årligt. Læs mere på www.lag-smaaoerne.dk
Morten Priesholm har arbejdet med øerne siden 2004. (Foto: Privat).
Tekst: Anja Bech Knudsen, koordinator for LAG Småøerne
LAG Småøerne indstiller 17 projekter til tilskud i 2024
Bestyrelsen og sekretariatet for LAG Småøerne har igen i år haft travlt med uddeling af projektmidler.
Vi har afholdt to ansøgningsrunder til LAG-puljen, hvor vi i alt modtog 19 projektansøgninger.
Heraf blev 13 projekter indstillet til tilsagn hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Til vores NFLAG-pulje (projekter omkring hav, havn og fiskeri) modtog vi 8 ansøgninger, hvoraf de 4 blev indstillet til tilsagn.
Vi har modtaget langt flere erhvervsprojekter end almennyttige projekter i 2024, og det er også erhvervs- og iværksætterprojekter, der udgør størsteparten af de støttede projekter.
LAG Småøerne har i 2024 indstillet projekter til tilsagn for i alt 3.771.394 kr.
ANSØGNINGSRUNDER TIL LAGPULJEN 2025
Vi har tyvstartet 2025 med en ansøgningsrunde i slutningen af november 2024, så vi er klar til at indstille projekter til tilsagn lige efter nytår. Næste ansøgningsfrist til LAG-puljen bliver den 6. maj 2025. Kontakt gerne vores LAG-koordinator Anja Knudsen allerede nu, hvis du har et projekt, som du ønsker at søge LAG-støtte til. Du finder mere information om vores LAG-pulje her: www.lag-smaaoerne.dk/vi-stoetter/
FAKTA
LAG Småøerne støtter både erhvervsprojekter og almennyttige projekter. Prioriteringen af projekter foretages af bestyrelsen, i overensstemmelse med foreningens udviklingsstrategi og en række kriterier, som er fastsat af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Bestyrelsen for LAG Småøerne er valgt blandt småøernes borgere, erhvervsog foreningsliv samt offentlige myndigheder.
Projekter indstillet til tilsagn fra LAG-puljen 2024
Avernakø Bådehavn Avernakø 392.500 Reetablering af Østbroen samt inventar til havnecafè
Øernes Højskole Sejerø Sejerø 394.000 Nyt tegltag på hovedhus inkl. nedrivning og bortskaffelse af eksisterende tag
Mandø Fællesråd Mandø 385.000 Tømrer- og snedkerentreprise til bygning af hus til ornitologisk samling
Blåkærgård Tunø 317.985 Renovering af værelser Energioptimering af købmand på Anholt
Sand Rasmussen Anholt 87.278 Køle-/ fryseskabe og fryseanlæg til eksisterende frostrum Øhavsplanteskole og ubemandet tropecafe og butik
A Piece of Nature Avernakø 140.000 Væg-/ vækstdrivhuse til showroom, butik, events og udvidelse af opbevaringskapacitet Udvikling, optimering og effektivisering af Anholt Bageri og Gartneri
Anholt Bageri og Gartneri Anholt 149.676 Optimering af drift og udvidelse af lagerkapacitet, herunder hårde hvidevarer, køkkengrej, inventar til bageri, havemøbler m.m.
Projekter indstillet til tilsagn fra NFLAG-puljen 2024
Solceller på Fur Havn Fur Havneforening Fur 95.000 Opsætning af solceller på Fur Havn til dækning af størstedelen af havnens elforbrug
Tunø Røgeri forlænger sæsonen med ny markise
Forhøjelse af østmole og oprensning og sikring af Avernakø Havn mod østenstormflod
Grøn energi og sikker vandforsyning på Venø Havn
Tunø-Røgeri-Fonden Tunø 240.187 Markise med glassider, som forbedrer og forlænger mulighederne for udeservering.
Avernakø Bådehavn Avernakø 344.000 Forhøjelse af østmole og oprensning og sikring af Avernakø Havn mod østenstormflod
Havn Venø 55.000 Etablering af solceller på havnehusets vestvendte tag samt etablering af vandforsyning til helårsbrug for autocampere og værkstedsfaciliteter.
Indstillet i alt fra LAG Småøernes NFLAG-pulje 2024 734.187
Venø
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Nye ø-konsulenter til tre sydfynske øer
Laura Bjerre og Anne Mette de Visser skal fremover hjælpe med at udvikle og finde midler til projekter på Avernakø, Bjørnø og Lyø. Allerførst gælder det øernes beredskab.
1. oktober tiltrådte Laura Bjerre og Anne Mette de Visser som ø-konsulenter for Lyø, Avernakø og Bjørnø.
De to konsulenter skal hjælpe med at realisere projekter under den helhedsplan for de tre øer, som blev vedtaget i 2018. Målet med planen er at fremme øernes bosætning, erhverv og turisme. I perioden 2020-2022 havde Isabella Alice Lundquist rollen som ø-konsulent, og siden har det været et ønske fra øerne at fortsætte det gode samarbejde, fortæller Laura Bjerre.
- Flere af projekterne fra dengang blev ført i mål med gode resultater, fx nye hjemmesider, og noget af det vigtigste var, at der blev skabt rigtig meget god kommunikation på tværs af øerne, og det er noget af det, vi vil arbejde videre med, forklarer hun.
Sammen med Anne Mette de Visser, der er professionel projektkonsulent og fundraiser, skal Laura Bjerre hjælpe med at udvikle og skaffe finansiering til projekter på øerne i samarbejde med øboerne.
- Det er tre meget forskellige øer, men vi har stadig mange af de samme behov og udfordringer, og nu kan vi lave nogle modelprojekter, som vi kan skalere op og ned alt efter den enkelte ø, forklarer Laura Bjerre, der også håber at kunne inspirere andre småøer med nogle af de tiltag, der bliver sat i gang.
MERE HANDLING
Tidligere har der været en del fællesmøder og workshops som en del af arbejdet med helhedsplanen, men Laura Bjerre lover færre stormøder og mere handling fremover.
- Mange øboere har allerede kendskab til helhedsplansprojektet, og nu tror vi på, at det er mere effektivt at samles i mindre arbejdsgrupper omkring konkrete projekter, hvilket nok også bliver konsulenternes største udfordring, erkender hun.
- For vi ved jo godt, at der er rift om den frivillige arbejdskraft på øerne, men i stedet for at se det som ekstra arbejde, skal man
MØD Ø-KONSULENTERNE
Hvem? Laura Bjerre er kandidat i idræt og sundhed og har i mange år arbejdet med formidling, undervisning og projektledelse. Hun har siden 2020 boet med sin familie på Avernakø. Anne Mette de Visser er professionel projektkonsulent og fundraiser og bosat udenfor Faaborg. Omfang? Laura Bjerre er ansat syv timer ugentligt, mens Anne Mette de Visser har 15 timer som ø-konsulent.
Organisering? De to konsulenter refererer til en styregruppe, der består af to øboere, der er udpeget af beboerforeningen, fra hver ø, samt to kommunale medarbejdere.
Økonomi? De to ø-konsulenters løn er finansieret af Landdistriktspuljen, LAGog FLAG-midler samt Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kontakt? Er du eller jeres forening interesseret i at høre mere om mulighederne med ø-konsulentordningen, så kontakt Laura Bjerre: Mail: info@laurabjerre.dk Mobil: 20 62 60 31
tænke på det som en mulighed for at få hjulpet projekter på vej, understreger hun.
KVALIFICERET SPARRING
De to ø-konsulenter hjælper med to typer af projekter. Dels større projekter, som kommer mange til gode og kan fungere på tværs af øerne, men som noget nyt kan man også få sparring til mindre ideer, såkaldt ildsjæleprojekter, forklarer Laura Bjerre.
- Det kan fx være private, der gerne vil starte en virksomhed, eller en forening, som har et mindre projekt, de gerne vil have kvalificeret rådgivning til.
Endnu er meget i opstartsfasen, men det første projekt er dog fastlagt. Ø-konsulenterne skal sammen med arbejdsgrupper fra
Anne Mette de Vissers opgave er at facilitere solide, bæredygtige udviklingsprojekter, der er forankret på den enkelte ø, på tværs af øerne og i kommunen. Hun vil bistå med vejledning, assistance og fundraising vedrørende realisering af både helhedsplans- og ildsjæleprojekter. (Privatfoto).
Laura Bjerre har en koordinerende rolle med fokus på strategiske samarbejder og partnerskaber. Hun skal desuden repræsentere projektet og tage sig af dialog, information, formidling og markedsføring af øernes interesser og potentialer. (Privatfoto).
de tre øer, kommunen og Beredskabsstyrelsen udvikle en fælles beredskabsløsning. Derudover er det vedtaget, at ø-konsulenterne skal arbejde med Damgården på Lyø, der skal have renoveret en længe, så der bliver plads til et lokalhistorisk arkiv.
- Og så kommer vi fortsat til at arbejde med branding af øerne. Både i forhold til turisme, men også bosætning, så vi bliver endnu skarpere på, hvad de enkelte øer kan tilbyde, forklarer Laura Bjerre, der sammen med Anne Mette de Visser varetager ø-konsulentfunktionen de næste to år.
- Jeg håber, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet, og at vi kan komme i mål med nogle projekter, som kan komme rigtig mange øboere til gode, fastslår hun.
Læs helhedsplanen for Bjørnø, Lyø og Avernakø www.fmk.dk/politik/politikker-planer-og-strategier/bosaetning-byudvikling-og-planer/master-og-helhedsplaner/
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Karla spreder glæde på Omø
Småøerne har fået den første officielt uddannede besøgshund, og ordningen er en gevinst for både Omøs ældre, den firbenede hovedperson og dens ejer.
Navnet er Karla. Hun er fem år og en blanding af hønsehund og labrador. Egentlig skulle Karla have været jagthund, fortæller hendes ejer, Dorte Ravnholt Petersen, men fordi hun voksede op under corona-nedlukningen, hvor al træning var aflyst, fik hun aldrig lært at apportere, og derfor blev Karlas skæbne en anden.
Karla er – så vidt vides – den første officielt uddannede besøgshund på småøerne, og hun er blevet grundigt testet af både dyrlæge og adfærdseksperter, inden hun fik titlen.
I foråret bestod hun TrygFondens prøve som besøgshund, og nu tager hun på visit hos Omøs ældre borgere sammen med Dorte, der for fire år siden flyttede tilbage til den ø, som hun hele livet har haft en relation til.
- Der er flere ældre herovre, som engang har haft hund, men ikke kan have det længere, fordi de fx er blevet syge, og derfor fik jeg ideen til, at Karla måske kunne være med til at give noget glæde, fortæller Dorte.
FIRBENET SAMTALESTARTER
Forskningen har for længst dokumenteret, hvordan hunde kan påvirke menneskers fysiske og mentale helbred i positiv retning,
og Dorte kan ved selvsyn konstatere, at det er rigtigt, når hun tager rundt på besøg i hjemmene.
- Karla giver noget at tale om, og hun skaber en særlig kontakt. Tit ligger hun jo bare på stuegulvet, mens vi får en kop te og snakker om vind og vejr, men så lægger vi alligevel mærke til hende, når hun fx strækker sig eller logrer, og hun giver noget positivt til samtalen, siger Dorte, der også har haft en borger med ude at gå tur sammen med Karla.
- Jeg kommer jo ikke i stedet for hjemmeplejen, for de gør det så godt. Vi er bare lidt ekstra krydderi på tilværelsen, understreger hun.
Dorte med Karla. Almindeligvis uddannes besøgshunde til besøg på plejecentre og andre institutioner, men Dorte Ravnholt Petersen har i samarbejde med TrygFonden uddannet Karla til besøg i øboernes egne hjem. (Foto: Privat).
Tilbuddet har spredt sig fra mund til mund, fortæller Dorte, der både besøger fastboende og sommerhusgæster med Karla. Aftalerne indgås fra gang til gang og afhænger af den ældres og Karlas dagsform.
- Nogle besøg er ti minutter og andre tre kvarter. Vi kigger bare forbi, når det passer, siger Dorte, der også gæster Omøs skole med sin hund.
Rygtet har også nået fastlandet, så Karla og Dorte også snart skal på besøg på et plejecenter nær Slagelse, men målet er nu at lægge kræfterne på Omø, fortæller den tobenede del af duoen.
- Det giver så god mening her. Når man bor på en ø, er man fælles om de små ting, og her er det så Karla, vi kan være fælles om, siger Dorte, der er førtidspensionist og nyder at kunne bidrage til at give andre et positivt afbræk i hverdagen.
- Og jeg får jo også en masse ud af det. For mig er det lige så hyggeligt med de besøg, og Karla elsker bare, at der er andre, som vil nusse og give godbidder.
Læs mere om TrygFondens besøgshunde: www.besogshunde.dk
Hun er rolig, lydig og madglad. Karla elsker at komme på besøg og blive klappet og få en godbid hos Omøs ældre. (Foto: Privat).
