Færger i farezonen

Kommunerne skal spare, og det rammer øerne, hvor billetpriser stiger, sejltiden forlænges og afgange sløjfes mange steder.

Iseptember 2022 gennemførte Sammenslutningen af Danske Småøer en spørgeskemaundersøgelse blandt de 26 medlemsøer, som er forbundet til fastlandet via en færge. Alle 26 øer svarede.

Undersøgelsen viste, at besparelserne fører til: • Højere takster. 13 ud af 18 småø-kommuner hæver prisen på færgetakster. Nogle i form af et brændstoftillæg. På andre overfarter hæves prisen for gods og erhvervskørsel, men de fleste prisstigninger sker dog som egentlige takstforhøjelser. • Brændstoftillæg. De færgeruter, som ikke får pålagt et brændstoftillæg i det kommunale budgetforlig for 2023, er stort set alle ruter, hvor der allerede fra foråret/sommeren 2022 blev indført et ekstraordinært brændstoftillæg, og hvor dette tillæg blot videreføres. • Færre afgange. Flere end en tredjedel af småø-kommunerne har varslet, at de sløjfer eller overvejer at sløjfe afgange. • Længere sejltid. Nogle af småø-kommunerne har varslet, at sejltiden sættes op, men for flere end en tredjedels vedkommende er det allerede gjort før 2022, og der er ikke mere at spare her for dem. Den væsentligste besparelse sker ved den første hastighedsnedsættelse, og man opnår derfor kun ubetydelige besparelser ved at sætte farten endnu mere ned. Mens nogle kommuner foretager store besparelser på færgerne, har andre foreløbigt ikke gjort det. Tiltagene kommer i kølvandet på en årrække, hvor man mange steder allerede har oplevet takstforhøjelser, sløjfede færgeafgange og forlængede sejltider. Siden undersøgelsen er foretaget, har mindst to øer yderlige oplevet forringelser.

FORMANDEN MENER:

- Jeg tror, jeg taler på mange øboers vegne, når jeg mærker en enorm frustration over besparelser på færgerne, fx brændstofpriserne og de heraf følgende stigende færgetakster.

Med Tunø som eksempel kan vi se, hvordan en ringe færgeservice over mange år fører til fraflytning, stop for tilflytning og for nylig skolelukning, lukning af købmanden, og at planer om byggeri af almene boliger sættes på pause.

I kriser er øerne særligt sårbare. Ofte er det os, der mærker den brændende platform først, og vi er normalt også de første, der træder til, når det gælder, og når vi har frirummet til at handle.

Det frirum har vi ikke med færgerne. De er lagt i hænderne på vores byråd, og vi kan kun appellere til, at de passer på færgerne, som er vores livliner. Gør de ikke det, bliver vi alle fattigere, og øernes helårsliv trues.

Jeg vil opfordre øboerne til fortsat at holde færge-dialogen med deres kommuner varm, og til desuden at indsende information til Ø-sammenslutningen om udviklingen på de enkelte færgeruter.

Informationerne bruger vi, når vi forhåbentlig snart kan tage sagen op med ministeren på området, som vi i skrivende stund ikke kender navnet på, og med det kommende Udvalg for Småøer i Folketinget.

Ved at stå sammen er vi før blevet hørt. OPRÅB TIL POLITIKERNE Forringelser i færgefarten har store konsekvenser for øernes liv. Først og fremmest for beboerne, men også i forhold til turisme og bosætning. Sammenslutningen af Danske Småøer har da også – allerede inden undersøgelsen - henvendt sig til daværende indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) for at gøre opmærksom på, hvordan kommunernes trængte økonomi på flere områder truer småøernes eksistens. I brevet lyder det blandt andet:

Vi frygter, at kommunerne, når de er meget trængte, overser at §20 midlerne i bloktilskuddet er ment som en sikring af, at småøernes basale vilkår kan opretholdes, og at midlerne i krisetider opsluges af den øvrige, generelle kommunale drift.

Tidligere på året gjorde Ø-sammenslutningen sammen med Færgesekretariatet og Småøernes færgeselskaber ligeledes opmærksom på problematikken med stigende brændstofpriser. Den-

På fire år er taksten for at komme til Avernakø steget med 25 procent (Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet).

gang svarede indenrigs- og boligministeren, at der jo er tale om en generel situation – både nationalt og globalt.

Til det svarer Ø-sammenslutningen i den seneste henvendelse til ministeriet: ”Vi er fuldstændig klar over at den økonomiske situation ikke kun berører de små øer. Beboerne på småøerne skal også spare, når økonomien er trængt, men det er vigtigt at bemærke, at øboerne jo er borgere i den kommune, der evt. vælger at spare på velfærd, sundhed osv. og dermed rammes på lige fod med de øvrige borgere. Det er dog ikke rimeligt derudover at pålægge øboerne yderligere besparelser og stramninger”.