Perma hva’ for noget?

Cathrine Dolleris er Orøs grønne pioner. Hun er 50 procent selvforsynende og køber kun mælkeprodukter, rugbrød og kaffe. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Hvert år besøger mange nysgerrige gæster Cathrine Dolleris på Orø for at se og høre, hvordan hun omsætter permakulturens principper til lavpraktisk virkelighed. Med en baggrund som geograf og bistandsråd i Udenrigsministeriet har Cathrine ikke bare ideer til, men også faglig viden om grøn omstilling, og hun er en del af flere initiativer på øen. Blandt andet projektet ”Orø Fællesjord”, hvor beboere i fællesskab skal dyrke skovlandbrug på syv hektar jord.

Da Cathrine Dolleris i 2014 så sig om efter et sted at slå sig ned, var et af kriterierne, at hun ville være fri for gæld. - Jeg får myrekryb ved tanken om at skylde nogen noget, som hun siger.

Men hvor finder man en bolig med en opsparing på 300.000 kroner? Et sted, hvor man kan dyrke jorden? Undervise? Og samtidig være en del af et stærkt lokalt fællesskab?

Siden hun var barn, har Cathrine tilbragt mange gode dage i forældrenes sommerhus på Orø, og da et gult bindingsværkshus midt på øen kom til salg, tog hun ud for at se det.

Bygningen var i rigtig skidt stand, og det har taget hundredvis af timer at nå til, hvordan den ser ud i dag. Også fordi Cathrine ikke er typen, der starter firehjulstrækkeren og kører i Stark på fastlandet efter byggematerialer. Præcis hvorfor hun ikke gør det, vender vi tilbage til.

Først tager hanen Petrus imod i indkørslen, og indenfor er Cathrine i gang med at tænde op i det 100 procent brændefyrede hus, der er isoleret med uld fra øens får.

Bag huset ligger haven, der sørger for grønt og frugt, og som dyrkes uden brug af pesticider og maskiner. Derudover møder vi Petrus’ flok af damer, som også bidrager til husholdningen. - Høns er så gode, fordi de ikke bare leverer æg, kød og gødning, men også spiser

rester - og så er de godt selskab, forklarer Cathrine, da ilden har fået fat, og hun har sat sig i stuen.

FRA HANOI TIL ORØ Fåreuld i væggene og selvforsyning. Det kan lyde som ren idealisme, og jo, jo, Cathrine møder selvfølgelig også ”hippie-fordomme”, som hun siger. Men faktisk ligger der en stor portion faglighed bag hendes valg. Hun er uddannet geograf og har en fortid som projektmedarbejder i CARE og bistandsråd i Udenrigsministeriet, hvor hun blandt andet havde ansvaret for et landbrugssektorprogram til 250 millioner kroner i Vietnam. - Samspillet mellem natur og mennesker har altid optaget mig, og jeg ville arbejde med bæredygtighed og hjælpe nogen, der befandt sig i en svær situation, som hun forklarer.

Men tvivlen om, hvorvidt den vestlige verdens tiltag rent faktisk var med til at bringe mennesker ud af fattigdom og gavne kloden, fik hende efter nogle år til at sige jobbet op. Hun rejste, arbejdede og gentændte en interesse for såkaldt permakultur, som hun første gang var stødt på i Sydafrika flere år tidligere. En bæredygtig livsstil, som fokuserer på tre hovedområder: Omsorgen for natur, omsorgen for mennesker og fair fordeling af ressourcer. Først tog hun en grund- og senere en diplomuddannelse i permakultur, hvilket gjorde hende i stand til at undervise. Men hun manglede sit eget sted, og det var her, at huset på Orø dukkede op. - Jeg ville gerne tættere på jorden og på mine forældre, og så synes jeg, at ø-livet er interessant, fordi man skal have det til at fungere med de mennesker, der bor på øen, og det kræver, at man er åben nok til at acceptere forskelligheder. I København kunne jeg jo bare vælge at omgive mig med dem, der ligner mig selv, forklarer Cathrine, som slog sig ned i huset, hvor der også var plads nok til at rumme de gæster, som kom for at blive undervist i permakultur.

UNDGÅ AFFALD ”Brug hvad du har i dine nære omgivelser” og ”skab så lidt som muligt affald”. Sådan kan man koge nogle af tankerne bag permakulturen ned til de to levemåder, og det er blandt andet det, Cathrine har gjort, da hun renoverede sit hus. I stedet for byggemarkedets rockwool og nye forskallingsbrædder, valgte hun at fore bindingsværksvæggene med 20 centimeter fåreuld, forsyne det med genbrugstræ og kline med ler,

FAKTA

PERMAKULTUR KORT FORTALT:

En livsstil, der fokuserer på: • Land- og naturforvaltning • Bygninger • Lokale fællesskaber • Økonomi • Sundhed • Uddannelse og kultur • Værktøjer og teknologi

CATHRINE DOLLERIS

• Født 1972 • Opvokset på Frederiksberg • Uddannet geograf med speciale i naturressourceforvaltning i lokalsamfund • Tidligere projektmedarbejder i CARE og bistandsråd i Udenrigsministeriet. En bistandsråd er en ledende medarbejder, der arbejder med internationalt udviklingssamarbejde, og Cahtrine fungerede som leder for landbrugsrådgivere i Vietnam • Uddannet indenfor permakultur i New Zealand og England • Underviser i permakultur i en række lande

Læs mere på www.geoliv.dk

Cathrine på marken, som Orø Fællesjord har overtaget til at dyrke skovlandbrug. Her skal plantes valnød, morbær og spisekastanjer, og mellem rækkerne med træer skal der være bærbuske og muligvis også dyr eller køkkenhaver. Købet af jorden er en langtidsinvestering, understreger hun. - Vi taler jo en horisont på 100-200 år. Personligt står Cathrine for at drive 1.000 kvadratmeter. (Foto: Lene Halmø Terkelsen). >

FAKTA

ORØ FÆLLESJORD

• Forening af borgere, hovedsageligt fra Orø, der ønsker at plante fælles nødde- og frugttræer og dyrke jorden i fællesskab • Målet er derudover at beskytte grundvand, biodiversitet og klima og give offentlig adgang til søer og skov • Foreningen forpagter syv hektar jord, som er købt af Danmarks Økologiske

Jordbrugsfond. Derudover får foreningen, hvis alt går vel, frugt- og bærtillæg fra EU fra 2023 samt økologitilskud • Foreningen er organiseret som en

FMBA – forening med begrænset ansvar • Inden 31. december 2022 plantes ca. 800 valnøddetræer og spisekastanjetræer. Senere kommer læhegn med mange hundrede træer yderligere.

Læs mere på www.orøfællesjord.dk

Ved siden af Cathrines hus ligger museet Hestebedgård med sin skovhave, som Cathrine forvalter og bruger i sin formidling af permakulturens principper og teknikker til de mange gæster, som vil have en rundvisning og høre mere om den bæredygtige livsstil. Haven rummer, udover gamle frugttræer, også frugtbuske, spiselige urter og et drivhus. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

som var rørt op af lerindskud fra nogle af de gamle huse, der blev renoveret lidt længere henne ad gaden. Et arbejde, der tog to hele somre, men som samtidig betød mindst muligt transport, affald og ny produktion.

Men for den skeptiske læser kan det lyde som om, vi skal tilbage til et landbrug, som på vores oldeforældres tid, hvor vi selv skal klare høsten og bygningerne med vores bare næver. - Vi skal tage det bedste af det, som har været, og så skal vi kombinere med den moderne verden og teknologien og se, hvor vi ender, siger Cathrine, der ser øerne som oplagte steder at dyrke permakulturens principper. - Her har man i forvejen et afgrænset område, en enestående natur og et stærkt lokalt fællesskab at tage udgangspunkt i.

SKAB JORD FOR FLERE Siden Cathrine flyttede til Orø i 2014 er en voksende andel af øens jord blevet opkøbt af enkelte landmænd, og den udvikling ærgrer hende. Da øens største landbrug kom til salg i 2016, så hun en åbning for at splitte jorden, så flere kunne få glæde af den. - Jeg havde en tanke om en form for andelsmodel, hvor man kunne støtte hinanden i produktionen. Det kunne være med til at genbefolke øen at flere kunne komme til at dyrke jorden.

Men de 400 hektar kostede 85 millioner og blev derfor opkøbt af en landmand fra fastlandet. Til gengæld arbejdede Cathrine videre med tankerne, og de mundede ud i det, som i 2021 er blevet til ”Orø Fællesjord”, der ved hjælp af midler fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har overtaget 7 hektar af øens landbrugsjord til at drive skovlandbrug. Træerne binder C02, giver frugt og bidrager med læ til græssende dyr, og imellem dem vokser forskellige afgrøder, bl.a. bærbuske. Marken er placeret nær et af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, hvor drikkevandet kommer fra, og der er mange andre fordele, forklarer Cathrine. - Det skal skabe biodiversitet, fællesskab og kvalitetsfødevarer, og det viser, at det godt kan lade sig gøre at gå imod udviklingen i landbruget, hvor alt bliver større og mere specialiseret siger hun og tilføjer så: - Men man skal være tålmodig og vedholdende. LEV UDEN AT SKYLDE For ti år siden skulle Cathrine stadig forklare og forsvare permakulturen, men i dag blæser der andre vinde. Blandt andet er interessen fra etablerede landbrugsorganisationer tiltagende, oplever hun. - Det er jo en måde at drive jorden på, som lever op til alle de mål om biodiversitet, beskyttelse af grundvandet, binding af C02, dyrevelfærd og lokale kvalitetsfødevarer, der pludselig har fået politisk medvind. Man kan sætte flueben ved det hele i permakulturen, så der er jo ikke et øje tørt, som hun siger med et skævt smil.

Dertil kommer det voksende antal foreninger og private, som uddanner sig på Cathrines kurser eller besøger hende på Orø i huset, der af foreningen Permakultur Danmark er udpeget som et såkaldt LAND-Center, hvilket står for læring, aktivitet, netværk og demonstration. De mange gæster vil se, hvordan man kan bygge bæredygtigt, dyrke sine egne afgrøder og leve uden at skylde noget til hverken banken eller naturen. Mange kommer for at høre mere om permakulturens sprøjte- og gravefrie dyrkningsteknikker, mens især gældfriheden optager de unge, fortæller Cathrine. - Det er noget af det, der gør mest indtryk på dem. For skal man virkelig ikke nødvendigvis ud at låne to-tre millioner i banken? Der kan jeg være med til at vise dem, at man godt kan gøre det anderledes. Det er mit bidrag. Min egen stille revolution.

DEN GODE GRUND

Hvad er dit bedste argument for, at man skal interessere sig for permakultur? - Det giver en større bevidsthed om de ressourcer, vi har lige omkring os. Både når det handler om natur og menneske. Og så giver det en større modstandsdygtighed overfor de kriser – både personligt og globalt, som vi kommer ud i.