Samson 19. Årgang, blad 2, november 2009

Katrine Ingvardsen Afgüende ansvarshavende redaktør

2 SAMSON

Tryk %ÂĄUJH 0ÂĄOOHUV *UDĂ€VNH +XV Oplag 500

SAMSON logo Espen Moe

Cover Udarbejdet af Charlotte Bie

Deadline Alt stof til nĂŚste nummer skal vĂŚre redaktionen i hĂŚnde senest ultimo september

SAMSON Institut for Informationsog Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Ă…rhus N E-mail: redaktionen@samsonnet.dk www.samsonnet.dk

SAMS’ adresse er SAMS c/o Anja Christensen Helsingforsgade 14 8200 Århus N Tlf.: 60 18 30 47 E-mail: kassereren@samsonnet.dk Giro: 876 - 7785

Layout Marie Holst Andersen, Charlotte Bie, Sanne Schwartz, Trine Danielsen, Marie Lindberg, Nynne Himmelstrup, Lene Arentsen 6$0621 XGNRPPHU ÀUH JDQJH nUOLJW

Dette er derfor ogsü vores sidste nummer af SAMSON, og vi vil gerne sige tak til lÌsere og redaktion for et godt og spÌndende samarbejde. Vi glÌder os begge til at følge med i bladets og organisationens fremtid.

Skribenter Lene Arentsen, Esben Kobberü, Marie Holst Andersen, Luise H.L. Gregersen, Asger K. Andersen, Anne-Lill B. Brok, Nynne B. Himmelstrup, Maria B. Sørensen, Lene Arentsen, Anne Jette Jensen

SAMSON og SAMS gür nye veje, og det gør jeg ogsü, hvorfor jeg har valgt at stoppe mit virke som ansvarshavende redaktør. Redaktionschef Mia Schou Johansen har ogsü valgt at afslutte sin tid i ledelsen, men er fortsat med i arbejdet omkring udviklingen af SAMS.

Medlemsskab koster 100 kr. om ĂĽret og indbefatter abonnement pĂĽ medietidsskriftet SAMSON samt adgang til det ĂĽrlige seminar.

, GHQQH nEQH VLWXDWLRQ VRP YL OLJH QX EHĂ€QGHU RV L YHG YL LNNH KYRUQnU QÂ VWH QXPPHU DI SAMSON udkommer. Men vi ved derimod, at dette blad udkommer med en mĂŚngde spĂŚndende artikler, og kan blandt andet prĂŚsentere en artikel om spin i det politiske Danmark.

Det amerikanske prĂŚsidentvalg kommenteres som episk fortĂŚlling med mytiske helte, og derudover byder vi blandt andet pĂĽ mediekritisk journalistik, hilsen fra Singapore og Xfactor UHĂ HNVLRQHU

Ansvarshavende for layout Majken Gram

Problemer af organisatorisk og økonomisk karakter har gjort, at vi mü gü nye veje. Dette kan ses som en negativ konsekvens af en kedelig udvikling. Det kan imidlertid ogsü vÌre en positiv mulighed for at se indad, stille spørgsmül, vÌre innovative og udvikle os pü ny. - At komme pü afveje og derfor vÌre tvunget til at vÌlge nye veje kan udnyttes som starten pü en udviklende proces; et mulighedsfelt, som stür übent.

Redaktionschef Mia Schou Johansen

Lad dette derfor ogsĂĽ vĂŚre en opfordring til alle vore lĂŚsere og andre interesserede om at melde sig pĂĽ banen og vĂŚre med til at skabe SAMS og SAMSON pĂĽ ny.

Webredaktør Allan Krogh Reichstein

En lille progressiv gruppe i redaktionen har nu taget fat om sagens kerne og sat sig for at føre det hele videre. Med stort initiativ arbejdes der mülrettet pü at arrangere et SAMS seminar i forüret 2010, for pü den müde at udbrede kendskabet til og interessen for SAMS og samtidigt skabe grobund for en stÌrk organisationen. Arbejdet med bladet er derfor stillet i bero, sü der kan fokuseres skarpt pü udfordringerne med at føre moderorganisationen videre. Det skal imidlertid understreges, at SAMSON ikke er dømt ude. Nür SAMS igen fungerer aktivt, vil arbejdet med bladet ogsü blive genoptaget.

Korrektur Thomas Sørensen, Katrine Ingvardsen, Mia Schou Johansen

SAMSON er som bekendt et aktiv under SAMS, der som vores moderorganisation i lÌngere tid har vÌret inaktiv i sit virke. Dette har skabt en del udfordringer for SAMSON, og har vÌret medvirkende til, at vi pü redaktionen har kastet alle bolde op i luften og drøftet fremtiden for büde SAMS og SAMSON, som vi oplever den.

Ansvarshavende redaktør Katrine Ingvardsen

Det skyldes ikke eksamensstress før sommerferien - ej heller opstartsforvirring i efterüret. Årsagen er ikke, at viljen ikke er der, og der er masser af gode idÊer. Alligevel er det nu snart et halvt ür siden, SAMSON udkom sidst. Situationen er ganske enkelt den, at SAMSON stür overfor nogle økonomiske og organisatoriske problemer, som ogsü er grunden til, at vi denne gang udkommer i elektronisk format via vores hjemmeside.

SAMS Sammenslutningen Af Mediestuderende, SAMS, er en ĂĽben forening for alle mediestuderende, medieuddannede og andre, der har interesse i medier.

Redaktion pĂĽ nye (af)veje

SAMSON er sponsoreret af TUBORGFONDET Tidsskriftstøtteudvalget SMID Institut for Informations og Medievidenskab, AU

leder & kolofon

indholdsfortegnelse

2 4 6 8 11 12 14 16 19 20 22 23

Leder af Katrine Ingvardsen

Hvad skal vi bruge X-Factor til? af Allan Krogh Reichstein

Hello, mister Denmark! af Esben Kobberå

Kan vagthunden opføre sig, som det passer den? af Joanne Vallentin, Jannie Søgaard & Laura Juuk

En tv-afhængigs bekendelser af Marie Holst Andersen

Valgkampens episke poesi: Et gensyn med Homer af Jonas Hall

10 Hurtige: Henrik Qvortrup af Luise H. L. Gregersen & Asger Kornum Andersen

Det dobbelte magtspil af Anne-Lill B. Brok, Mette Schmidt & Nynne B. Himmelstrup

Sonys lækre og funktionlle e-boglæser af Maria Bach Sørensen

Dagbladene raser over DR´s fordele på internettet af Lene Arentsen & Anne Jette Jensen

Boganmeldelse af Mathias Poulsen Protektorklumme:

Når man kan tage penge for virtuelt hø... af Lisbeth Knudsen

SAMSON 3

artikel: mediebegivenhed

Hvad skal vi bruge Det er en ikke helt almindelig fredag aften sidst i marts, og jeg er samlet med familie, venner og bekendte i en festsal, der til anledningen er blevet udstyret med en storskĂŚrm. Som en elektronisk altertavle fylder den det meste af den ene endevĂŚg, og den centrerer alles RSP UNVRPKHG %RUGH HU G NNHW Ă RW RS WLO VSLVQLQJ PHG ÂĄO YLQ RJ VRGDYDQG RJ GHU HU EODQGHW VOLN L VPn Ă€QH VNnOH WLO EÂĄUQHQH 0HG pW WRUGQHU GHQ KHURLVNH IDQIDUH IUD Carmina Burana fra højtalerne, og en rungende stemme annoncerer at “Nu sker GHW 'HW KHU HU GHQ XOWLPDWLYH Ă€QDOH +HOH 'DQPDUN HU NODU.â€? )$.7$%2.6 Af Allan Krogh Reichstein, Medievidenskab, AU. ‡ ; )DFWRU HU HW YHUGHQVRPVS Qdende Tv koncept, der er udviklet af 6LPRQ &RZHOO

Den 27. marts 2009 er mere end to millioner danskere samOHW RP GHQ HQGHOLJH ÀQDOHDIJ¥UHOVH Sn nUHWV ; )DFWRU RJ at det er en sÌrlig aften understreges, da programvÌrt ‡ 3URJUDPPHW KDYGH GDQPDUNVSUHPLHUH G og dommere viser sig pü skÌrmen i gallapüklÌdning Januar 2008 pü DR1, og med over to millioner tiljublet af et stort og overstadigt publikum. Diseere slog det seerrekord som underholdningsprorekte reportager fra højstemte fester i Aalborg, JUDP cUHW HIWHU ODQFHUHGH '5 HQ Q\ V VRQ DI ; )DFWRU København og Thorshavn vidner om, at PDQJH J¥U QRJHW VSHFLHOW XG DI ; IDFWRU ÀQD‡ 3URJUDPPHWV Y UW /LVH 5¥QQH KDU HQ EDFKHORUJUDG len, og det giver en fornemmelse af, at netop i Medievidenskab fra Århus Universitet og en denne aften er en del af en stor national begidiplomuddannelse i journalistik.

YHQKHG 0HQ KYDG NYDOLÀFHUHU HJHQWOLJ ; )DFWRU VRP begivenhed? Og hvad betyder det for den müde, hvorpü ‡ VHHUH Vn DIJ¥UHOVHQ DI YL EUXJHU SURJUDPPHW" )RU 'HUULGD NHQGHWHJQHV HQ EHJL; )DFWRUV V VRQ GHQ PDUWV venhed ved dens unikke karakter, der skaber brud pü hverda2009. gens rutine. Zimmel derimod forklarer begivenheden som en social dynamik og proces, der samler mennesker. Med dette udgangspunkt NDQ YL IRUVWn ; )DFWRU VRP HQ PHGLHEHJLYHQKHG IRUGL SURJUDPPHW ULYHU os ud af den daglige trÌdemølle, og fordi mere end to millioner mennesker samles om det.

Dayan & Katz har skabt en meget prĂŚcis typologi, der adskiller mediebegivenheden fra det, der ikke er en begivenhed. DesvĂŚrre er distinktionen lidt for stringent. Det mener Ă HUH RJ KHUXQGHU 1LFN &RXOGU\ +DQ NULWLVHUHU 'D\DQ .DW] IRU DW VSROHUH GHUHV EHJUHEVGHĂ€QLWLRQ PHG HQ XQGHUOLJJHQGH LGH RP DW PHGLHU IÂĄUVW RJ IUHPPHVW HU HW VDPOHQGH GHPRNUDWLVN SRWHQWLDOH 3n GHQ EDJJUXQG RSVWLOOHU GH HQ UÂ NNH NUDY WLO EHJLYHQKHGHQ IÂĄU HQG GHQ NDQ NYDOLĂ€FHUHV som mediebegivenhed. Den skal eksempelvis vĂŚre planlagt uafhĂŚngigt af medieinstitutioner, og GHQ VNDO WHPDWLVHUH IRUVRQLQJ P P 0HQ &RXOGU\ HU XHQLJ RJ KDQ IRUHVOnU L VWHGHW DW PHGLHEHJLYHQheden er en konstruktion af medierne som privilegeret adgangspunkt til et socialt centrum.

Men mediebegivenheder bør yderligere differentieres mellem de begivenheder, der medieres - eksempelvis royale bryllupper eller barnedüb - og de begivenheder, der er medialiseret som eksemSHOYLV ; )DFWRU 0HGLDOLVHUHGH EHJLYHQKHGHU HU XQGHUODJW RJ DIK QJLJH DI PHGLHUQHV ORJLN RJ GHW giver ikke mening at forstü dem uden at medtage markedshensyn, tekniske ressourcer, tegn, symboler, genreformater osv. Medialiseringen püvirker ikke kun begivenhedens kommunikative form men ogsü dens sociale relationers karakter og funktioner. Medialisering har altsü stor betydning IRU GHQ PnGH YL VNDEHU EHW\GQLQJ WLO EHJLYHQKHGHQ Sn RJ GHUIRU Pn YL IRUVWn ; )DFWRU VRP QRJHW andet end en blanding af medieret konkurrence, karaoke og koncert. Som medialiseret begivenhed

4 SAMSON

X-Factor til?

VNDEHU ; )DFWRU QRJOH V UOLJH VDPY UV RJ KDQGOLQJVIRUPHU 0HG YHQQHU RJ NROOHJDHU WDOHU YL om deltagerne. Vi diskuterer deres adfÌrd og vÌrdier. Det gør vi ikke alene, fordi vi har set dem pü TV, men fordi vi har fulgt og levet os ind i deres udvikling. Vi har skrevet os ind i deres fortÌllinger og udfyldt de tomme pladser med egne fortÌllinger og betydninger.

0HQ YL P¥GHU LNNH NXQ GHOWDJHUQH Sn 79 ; )DFWRU HU WLOVWHGH L KHOH PHGLHPDWULFHQ RJ GHW EULQJHU ; )DFWRU XG DI IMHUQV\QVVN UPHQ RJ LQG L DYLVHU XJHEODGH UDGLRHU LQWHUQHWIRUD P Y 1nU ; )DFWRU VWRIIHW SDVVHUHU GH VHOHNWHUHQGH Q\hedsformidlere, sü er det en bekrÌftelse af, at vi har at gøre med noget LÆS MERE specielt. Samtidigt giver det os endnu mere at snakke med hinanden om, og der opbygges en norm om at se programmet, hvis vi ellers Dayan, D. & Katz, E. (1992): vil kunne følge med i debatter og diskussioner.

0HGLD (YHQWV 7KH /LYH %URDGFDVWLQJ RI +LVWRU\ +DUYDUG 8QLYHUVLW\ 3UHVV ; )DFWRU KDU FHUHPRQLHO NDUDNWHU PHG EHGULIWHQV NRQ&DPEULGJH NXUUHQFHQV RJ NURQLQJHQV HOHPHQWHU %HGULIWHQ HU DW have det sÌrlige talent eller den x-faktor, der ad&RXOGU\ 1LFN 0HGLD 5LWXDOV $ &ULWFDO $SVNLOOHU SURIHVVLRQHOOH IUD DPDW¥UHU 'HW NYDOLÀproach, Routledge, London cerer dem til at gü videre til konkurrencen PRG M YQH NRQNXUUHQWHU RJ VLGVW ÀQGHU +MDUYDUG 6WLJ (Q YHUGHQ DI PHGLHU 0HGLDOLVHNURQLQJ VWHG L ÀQDOHDIJ¥UHOVHQ 8GVHQGHOVHUQH ring af politik, sprog, religion og leg, Samfundslitteer serielt struktureret, og de varierer i form alt ratur, København HIWHU RP GHW HU DXGLWLRQV ERRW FDPS OLYH VKRZV OLYH NRQFHUW Sn 5nGKXVSODGVHQ HOOHU GHQ QHUYHSLUUHQGH ÀQD&KULVWHQVHQ &KULVWD /\NNH -HUVOHY leafgørelse. $QQH +YRU JnU JU QVHQ" %UXGà DGHU L GHQ PRGHUQH PH/LYH VKRZV NRQFHUWHU RJ ÀQDOHUQH VHQGHV GLUHNWH PHQ VHOY GH UHdiekultur, Tiderne Skifter, digerede auditions og bootcamps har en ´her og nu´-deiksis. Pü trods København DI DW XGVHQGHOVHQ EOHY RSWDJHW IRU à HUH XJHU VLGHQ RJ GHQ VLGHQ HU EOHYHW omhyggeligt redigeret, sü er selve transmissionen en begivenhed, fordi vi er to millioner mennesker, der udøver den samme praksis pü samme tid; vi ser ; )DFWRU DÊr bag skÌrmen kan vi sü foragtes over, hvordan man kan tillade sig at opføre sig pü Tv, uden at vi behøver at frygte ansigt-til-ansigt konfrontation, nür de med manglende selvindsigt taber ansigt. Nogle af deltagere vÌkker vores sympati eller begejstring. Vi inviteres bag scenen og LQG L GHW SULYDWH OLY KRV GH GHOWDJHUH YL I¥OJHU RYHU O QJHUH WLG VnVRP 0RKDPPHG RJ /LQGD +HU HU der information tilgÌngelig om den enlige mors kamp mod nedturen eller indvandredrengens støttende og kÌrlige familie. Pü den baggrund kan vi genforhandle vores forstüelse af mennesker og VLWXDWLRQHU L VDPIXQGHW RJ YL NDQ à \WWH HOOHU WLOSDVVH YRUHV QRUPHU RJ JU QVHU L IRUKROG WLO ¥QVNHGH vÌrdier og adfÌrd.

Layout: Marie Holst Andersen

9L NDQ RJVn EUXJH ; )DFWRU WLO LGHQWLWHWVRSE\JQLQJ RJ WLO DW SRVLWLRQHUH RV L IRUKROG WLO DQGUH 9L Y OJHU KYRUGDQ YL IRUKROGHU RV WLO ; IDFWRU XGVHQGHOVHUQH RJ WLO GH HIWHUIÂĄOJHQGH SURGXNWHU &'¡HU koncerter, merchandise m.v., og med udgangspunkt i det meget komplekse betydningssystem, som ; )DFWRU XGJÂĄU IRU RV KYHU LV U NDQ YL WLOVOXWWH RV HOOHU IRUNDVWH Y UGLHU 'HULJHQQHP VLJHU YL QRJHW om os selv, og vi positionerer os. Det er med ytringer som eksempelvis “Jeg ser ikke sĂĽdan noget RYHUĂ DGLVN SODGGHUâ€?, “jeg ser X-Factor, fordi det er underholdendeâ€? eller “jeg mĂĽ bare have CD’en, for Linda er fantastiskâ€?, at vi siger noget om os selv og positionerer os overfor andre.

SAMSON 5

artikel: udveksling

Hello, mister Denmark!

Kunne det friste med et halvt ĂĽr blandt Ă˜stens mystik, tĂŚt pĂĽ klodens bedste badestrande, og indsigt i en helt ny kultur i selskab med tusindvis af studerende fra hele verden? SĂĽ skulle du overveje et udvekslingsophold Af Esben KobberĂĽ, Medievidenskab, AU â€?Jamen, hvor skal du sĂĽ bo derovre?â€?, â€?er det ikke helt vildt dyrt og besvĂŚrligt?â€?, â€?er det ikke svĂŚrt at blive underYLVW Sn HQJHOVN"Âľ ÂľKDU GH LNNH IXJOHLQĂ XHQ]D RJ DOW PXOLJW"Âľ SpørgsmĂĽlene fra venner og familie var mange, da jeg indviede dem i min plan om at lĂŚse et semester af min kandidatuddannelse i udlandet; helt speFLĂ€NW L 6LQJDSRUH 6HOY KDYGH MHJ LNNH nĂŚr sĂĽ mange bekymringer som mine omgivelser, og det var nok i virkeligheden meget godt; det er formentlig pĂĽ grund af sĂĽdanne spekulationer, at mange vĂŚlger at blive hjemme. Det gjorde jeg heldigvis ikke.

IdÊen om at lÌse i udlandet var dog heller ikke nogen pludselig indskydelse, og jeg bestemte mig (nÌsten) ved studiestart for, at jeg ville afsted pü et eller andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Spørgsmület var südan set bare hvornür og hvorhen.

Chancen for luftforandring Men hvorfor i det hele taget drage udenlands, nür nu man allerede er inde i �systemet�, der kører problemfrit semester efter semester herhjemme?

Jeg har haft forskellige bevÌggrunde for at lÌse i udlandet, men det, der vejede allertungest, var chancen for luftforandring; muligheden for at opleve noget helt andet end medievidenskabens gule bastion i Århus Nord, prøve en anden studiekultur og naturligvis møde nye mennesker. Jeg havde kort sagt behov for at fü en vitaminindsprøjtning, da jeg sü smüt kunne skimte praktik og 6 SAMSON

speciale i horisonten.

Pü det faglige og studiemÌssige plan sü jeg et udenlandsophold som en mulighed for at tilføje nye perspektiver til det, jeg havde med i bagagen fra medievidenskab, og en bekendt fortalte mig, at National University of Singapore – i daglig tale NUS – skulle tilbyde nogle interessante fag. Jeg lÌste universitets fagkatalog igennem, fandt nogle spÌnGHQGH IDJ V¥JWH RP RSWDJHOVH RJ ÀN heldigvis tildelt en plads.

Og det var faktisk det; nu ventede der mig et semester i Sydøstasien med VWXGLHOLY XIDWWHOLJ YDUPH ÀUEHQ Sn kollegievÌrelset, store mÌngder ris og kylling – og udmÌrkede chancer for at vÌre den højeste i klassen.

Den hvide mand kommer til byen De første par uger af semestret gik med DW ¾VKXIà H¾ UXQGW PHOOHP IRUVNHOOLJH forelÌsninger for at se om de valgte fag nu ogsü var sü interessante, som de lød pü papiret. Det er faktisk et ganske JOLPUHQGH V\VWHP RJ MHJ ÀN VHOY VNLIWHW lidt ud blandt de fag, jeg havde søgt pü forhünd.

Da fagene var faldet helt pĂĽ plads, gik hverdagen med forelĂŚsninger, gruppearbejde, lĂŚsning og projekter sĂĽ smĂĽt i gang, stort set som herhjemme. Eneste IRUVNHO YDU VnPÂ QG EDUH DW WLGHQ Ă ÂĄM afsted!

I begyndelsen var det lidt som at vÌre pü ferie, fordi der hele tiden var sü mange nye indtryk, der skulle fordøjes, RJ MHJ ÀN PDQJH Q\H EHNHQGWVNDEHU ² og mobilnumre – i løbet af ganske kort tid. NUS er et temmelig stort univerVLWHW PHG RYHU VWXGHUHQGH IUD omkring 100 lande, sü der er altid megen aktivitet pü det enorme campus.

Det er et helt lille samfund med interne EXVVHU SRVWKXV ÀWQHVVFHQWUH VY¥Pme – og atletikstadion, supermarkeGHU FRPSXWHUIRUUHWQLQJ 0F'RQDOG¡V %XUJHU .LQJ 6XEZD\ RJ V\JHKXV 7LO

forskel fra Danmark tilbringer de studerende rigtig mange timer – ja nogen nÌrmest lever – pü universitetet. Det giver liv pü omrüdet alle ugens dage, og det hjÌlper pü motivationen, nür der for eksempel skal laves intensivt projektarbejde.

Jeg var sü heldig, at mine fag inkluderede en hel del gruppearbejde, sü der var god mulighed for at komme i snak med de lokale studerende. De var meget imødekommende og hjÌlpsomme over for den blege mand fra Europa, og jeg følte mig bestemt ikke som en joker, der bare blev smidt ind i gruppen.

Pü med skjorten Undervisningen vekslede mellem regulÌre forelÌsninger, som man kender dem herhjemme, og sükaldte �tutorials� ellers �labs�, hvor man enten diskuterede en problemstilling fra forelÌsningen eller løste en overskuelig praktisk opgave i mindre grupper. Pü PLW LQVWLWXW &RPPXQLFDWLRQV DQG 1HZ 0HGLD 3URJUDPPH &10 J¥U GH PHJHW ud af, at de studerende løbende skal løse mindre opgaver, der skal vÌre sü realistiske som muligt. En forelÌsning kunne eksempelvis have overskriften �Krisekommunikation�, og i den efterfølgende tutorial blev dette emne diskuteret og herefter fulgte sü en skriveøvelse. Det var meget konkret, og jeg har füet nogle nyttige vÌrktøjer med fra derfra. )RUKROGHW PHOOHP XQGHUYLVHUH RJ VWXderende var ganske uformelt, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg havde forestillet mig noget andet. Men i modsÌtning til Danmark blev det ofte understreget, at vi studerende snart skal ud pü arbejdsmarkedet, og at det af den grund er vigtigt at kunne sit stof. I den forbindelse bør jeg nÌvne den lille ÀQXUOLJKHG DW GHU YDU GUHVV FRGH IRU studerende, nür vi skulle lave et oplÌg.

Det var simpelthen en uskik at troppe op i kondisko, jeans og T-shirt – me-

get udansk, men som alt muligt andet blev det en vane at knappe den hvide skjorte og pudse de pĂŚne sko i forbindelse med fremlĂŚggelser.

NUS er det i hele taget kendetegnet ved at fokusere meget pü at ruste de studerende til erhvervslivet. Dermed ikke sagt, at danske universiteter ikke har lignende intentioner, men pü NUS var denne dimension mere markant og eksplicit i hverdagen. Alle mine undervisere var akademikere, men før deres nuvÌrende job havde de blandt andet gjort karriere som reporter pü The Wall Street Journal og marketingdirektør hos Yahoo. De var meget kompetente, og samtidigt gode til at lÌre deres hündvÌrk fra sig.

Danmark set med andre øjne Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg varmt kan anbefale alle studerende at lÌse et semester i udlandet; hvad enten man gør det for luftforandringens skyld, for at studere et helt VSHFLÀNW IDJRPUnGH IRU DW P¥GH Q\H mennesker eller noget helt fjerde.

Udover at man forhĂĽbentlig fĂĽr tilegnet sig ny viden inden for sit fag, sĂĽ bidra-

ger et ophold i udlandet virkelig til at fü sat Danmark og din egen uddannelse i perspektiv. Der er mange müder at gøre tingene pü, og jeg oplevede gang pü gang, at Danmark ikke bliver betragtet som vÌrende sü storslüet og fremsynet, som vi ofte selv synes – hvis dem, jeg talte med, i det hele taget vidste, hvor Danmark var plaFHUHW Sn YHUGHQVNRUWHW ¾6RPHZKHUH in Europe� er jo ikke sü prÌcist, men det skyldes müske at Michael Learns to Rock ikke er sü store, som de har vÌret pü de kanter.

Nür jeg talte med de lokale – eller andre udvekslingsstuderende for den sags skyld - kom jeg ogsü til at sÌtte stor pris pü det danske uddannelsessystem, og de mange (gratis) muligheder vi har, sammenlignet med studerende fra andre nationer.

Pü det mere personlige plan giver et udlandsophold ogsü større selvtillid og mod pü at prøve krÌfter med et job i udlandet i løbet af Êns karriere.

Som en lille bonus für man ogsü støvet sine engelsk-kundskaber godt og grundigt af. Nogle virksomhedsledere hÌvder desuden, at et studieophold

L XGODQGHW RJVn VHU JRGW XG Sn FY¡HW men man skal først og fremmest gøre det for at blive klogere pü andre kulturer – og formentlig ogsü sig selv.

Kom i gang!

Som det gerne skulle fremgü, er der absolut ingen grund til at blive i den hjemlige andedam. Der er dog lige et par forhold, du bør vÌre opmÌrksom pü, nür turen skal planlÌgges. )¥UVW RJ IUHPPHVW 9 U XGH L JRG WLG De oversøiske studiepladser skal søges minimum et ür før afrejse, mens ansøgningsfristen for de europÌiske og nordiske lande er knap sü tidlig. Lad dig ikke afskrÌkke af de tilsyneladende endeløse bunker af papirer der skal udfyldes, stemples og sendes igennem hele universitetsbureaukratiet. Det er ikke sÌrlig spÌndende, men det er det hele vÌrd.

Selve undervisningen bliver betalt af dit danske universitet, men du har udgifWHU WLO PDG EROLJ XGà XJWHU RJ Vn YLGHUH 68¡HQ InU GX PHG PHQ GHQ U NNHU ikke sü langt, og derfor er det bestemt vÌrd at søge legater til opholdet.

Det er bare med at komme i gang - du

Layout: Majken Gram

Fakta om Singapore: Areal: 647 km2 (lidt større end Bornholm) Indbyggertal: Ca. 4,5 millioner 2IĂ€FLHOOH VSURJ (QJHOVN PDQGDULQ PDODMLVN RJ WDPLO *HQQHPVQLWVWHPSHUDWXU GDJ QDW ƒ ƒ .HQGW IRU 6KRSSLQJ PDQJH VSLVHVWHGHU RJ EÂĄGHU VLGVWnĂŚvnte er dog overdrevet).

SAMSON 7

artikel: mediekritik

e r ø f p o n e d n u h t g a v Kan som det passer den?

Som bidske vagthunde halser journalister efter samfundets magthavere, og de gør højt, sü snart de für I UGHQ DI NRQà LNW 0HQ KYHP LUHWtesÌtter den glubske køter, nür den begür en fejl?

Med andre ord: Er mediekritikken i Danmark fyldestgørende nok, eller fĂĽr for mange journalistiske produktioner med fejl og mangler sneget sig ud i offentligheden, uden at nogen bemĂŚrker det? Det spørgsmĂĽl har 6$0621 VWLOOHW Ă€UH IUHPWU GHQGH MRXUQDOLVWHU Af Joanna Vallentin, Jannie Iwankow Søgaard og Laura Juul, Journalistikstuderende, SDU “Den fjerde statsmagt bliver ramt af akut blufĂŚrdighed, nĂĽr det drejer sig om at overvĂĽge sig selv, som man overvĂĽger DQGUH PDJW RJ LQWHUHVVHJUXSSHU 'HW HU LNNH NXQ  UJHUOLJW men ogsĂĽ undergravende for fagets egen trovĂŚrdighed. MeGLHNULWLN HU VLPSHOWKHQ LNNH HQ MRXUQDOLVWLVN GLVFLSOLQ GHU HU blevet dyrket i Danmark.â€?

2UGHQH HU 6DPXHO 5DFKOLQV EHGVW NHQGW VRP 79 ¡V PDQG L :DVKLQJWRQ +DQ PHQHU DW PHGLHNULWLNNHQ L 'DQPDUN HU Vn mangelfuld, at det er direkte ødelÌggende for journalistikkens idealer: ´6RP VDPIXQGHWV YDJWKXQG KDU SUHVVHQ HQ IRUSOLJWHOVH WLO RJVn DW I¥OJH RJ RYHUYnJH GHQ IMHUGH VWDWVPDJW Sn VDPPH PDGH VRP PDQ J¥U GHW PHG GHW SROLWLVNH OLY UHWVV\VWHPHW HUKYHUYVOLYHW NXOWXUOLYHW VSRUWHQ HWF 0HGLHUQH KDU HQ KHOW FHQWUDO IXQNWLRQ L HW GHPRNUDWLVN VDPIXQG RJ GHW HU GD SnIDOdende, at vagthunden bliver til en skødehund, nür det gÌlder journalisternes eget fag,� siger Samuel Rachlin.

Forurenet formidling +YHU GDJ nEQHU PHGLHUQH VOXVHUQH RS RJ ODGHU HQ à RG DI Q\heder strømme ud til offentligheden. Journalisterne produFHUHU à RGHQV LQGKROG GH IRGUHU GHQ PHG YLJWLJH LQIRUPDWLRner, som skal oplyse borgerne. Men ind imellem forurenes à RGHQ 'HU EOLYHU PnVNH VPLGW HQ à DVNH NHPLNDOLHU L VRP IRUSHVWHU UHVWHQ DI à RGHQ 0HQ ERUJHUQH YHG GHW LNNH RJ ODSper gladeligt den fossende masse af vand i sig.

8 SAMSON

�Medierne har en helt central funktion i et demokratisk samfund, og GHW HU GD SnIDOGHQGH DW YDJWKXQden bliver til en skødehund, nür det gÌlder journalisternes eget fag.�

Det er denne form for forurening i nyhedsstrømmen, som Samuel Rachlin vil have frem i lyset. )RU IHMOHQH VNHU , GHQ WUDYOH KYHUGDJ GHU I\OGHV PHG à HUH RJ à HUH GHDGOLQHV NDQ GHW LNNH XQGJnV 3UREOHPHW HU EDUH DW GH MRXUQDOLVWHU GHU IRUXUHQHU à RGHQ LNNH EOLYHU VWLOOHW WLO regnskab. I hvert fald ikke i offentlighedens lys. Men det burde de, hvis man spørger Samuel Rachlin.

Snavset gemmes vĂŚk 9L KDU PDLOHW IUHP RJ WLOEDJH DI Ă HUH RPJDQJH )UD :DVKLQJWon til Odense og tilbage igen. Det her er en sag, der har ligget Samuel Rachlin pĂĽ sinde lĂŚnge. I følge ham er det nemlig ikke god tone i den danske medieverden at kritisere hinanden eller at afsløre historierne offentligt. TvĂŚrtimod: “I journalistfaget udstiller man ikke sit snavsede vasketøj.

Men alle ved, at der er rigelig af det, og havde det vÌret i en hvilken som helst anden branche, ville det vÌre en knaldgod historie,� siger han. +DQ IRUNODUHU KHPPHOLJKHGVNU PPHULHW PHG DW GHW HU HQ lille branche, hvor alle kender hinanden. Journalisterne har enten güet pü skole sammen eller arbejdet sammen pü en anden journalistisk arbejdsplads, og ingen ønsker at afskÌre sig selv fra et fremtidigt job pü en af de andre arbejdspladser: ´)RUWUROLJKHGHQ HU Vn VWRU DW GHW NDQ YLUNH VDPPHQVSLVW RJ IDUHQ HU DW MRXUQDOLVWLN EOLYHU RSIDWWHW som et EURGHUVNDE PHUH HQG HQ SURIHVVLRQ ¾ siger han.

Mere redeskidning Pü Gammel Strand i København sidder chefredaktør Jakob ElkjÌr og styrer slagets gang pü journalisternes eget fagblad, Journalisten. +DQ NHQGHU EUDQFKHQ LQGHIUD RJ KDQV

sig, udmelding er til at forstü: �Journalister skider for lidt i egen rede, men det ville vÌre sundt for branchen, hvis der var mere redeskidning.�

Jakob ElkjÌr er enig med Samuel Rachlin i, at journalisterQH HU EDQJH IRU DW NLJJH GH DQGUH L à RNNHQ RYHU VNXOGHUHQ RJ granske hinandens journalistiske produkter: �Vi er jo ude med riven efter andre. Det samme burde gÌlde IRU RV VHOY 9L VNDO JUDQVNHV PHG SU FLV VDPPH PHWRGHU som vi bruger mod andre,� siger han. +DQ Vn GHUIRU JHUQH DW GHU L 'DQPDUN YDU HW PHGLHNULWLVN program à la Kontant pü DR1. Et program som undersøgte RJ DIVO¥UHGH MRXUQDOLVWLNNHQV VOHPPHUH PLVVHUH %DJ SURgrammet skulle der stü et ressourcestÌrkt hold af journalister, der havde tid, penge og opbakning fra deres redaktør. ¾'H à HVWH MRXUQDOLVWHU YLOOH MR ÀQGH GHW LQWHUHVVDQW DW VH VnGDQ HW SURJUDP ² OLJH LQGWLO GH VHOY KDYQHU L GHW ¾

�Journalister skider for lidt i egen rede, men det ville vÌre sundt for branchen, hvis der var mere redeskidning.�

Udluftning er tiltrÌngt 3n GHQ DQGHQ VLGH DI NORGHQ ÀQGHU YL HW DXVWUDOVN PHGLHNULtisk tv-program, MediaWatch, der hver uge bider sig fast i dürlig journalistik – og viser det pü skÌrmen til et interesseret australsk publikum. Det er prÌcis südan et program, Jakob ElkjÌr gerne sü, at vi havde i Danmark: �De dürlige journalister i Danmark vil blive trukket igennem SUHVVHQ VRP PDQJH DQGUH PDJWIXOGH JUXSSHU EOLYHU QnU GH begür fejl. Og man vil helt sikkert kunne afsløre mange dürOLJH MRXUQDOLVWLVNH SUDNVLVVHU L VnGDQ HW SURJUDP ¾ siger chefredaktøren.

Jakob ElkjÌr er heller ikke i tvivl om, at offentligheden YLOOH ÀQGH GHQ XQGHUV¥JHQGH mediekritik interessant: �Seerne ville elske det. Det ville blive tydeligt for branchen, at det her er et rigtig godt stofomrüde. Det ville skabe et meget sundere miljø i EUDQFKHQ KYLV PDQ ÀN OXIWHW XG ¾ siger han.

tigt, at nogen holder øje med journalisternes arbejde, men jeg vil altsü ikke deltage i det hylekor, der siger, at branFKHQ HU IXOG DI IHMO GHU EDUH YHQWHU Sn DW EOLYH RSGDJHW 'HW WURU MHJ VLPSHOWKHQ LNNH Sn ¾ siger han og stiller sig dermed i den modsatte grøft af Samuel Rachlin og Jakob ElkjÌr.

Lasse Jensen tror til gengÌld pü, at den interne mediekritik pü redaktionerne fungerer, som den skal. Og skulle en MRXUQDOLVW NRPPH WLO DW WDEH HQ à DVNH NHPLNDOLHU L à RGHQ DI nyhedsproduktioner, ja, sü er han sikker pü, at journalisten selv eller andre kolleger vil gøre opmÌrksom pü forureninJHQ ,NNH DOWLG RIÀFLHOW PHQ Vn L KYHUW IDOG Sn UHGDNWLRQHQ �Vi holder skam øje med hinanden,� slür han fast.

�Jeg vil altsü ikke deltage i det hylekor, der siger, at branchen er fuld af IHMO GHU EDUH YHQWHU Sn DW EOLYH RSGDget.�

Intet monster under sengen Vi fanger Per Knudsen midt i frokosten pü Syddansk Universitet. Den tidligere chefredaktør pü Politiken og Information HU QX FHQWHUOHGHU Sn &HQWHU IRU -RXUQDOLVWLN Sn 6\GGDQVN 8QLYHUVLWHW +HU VLNUHU KDQ VLJ DW IUHPWLGHQV YDJWKXQGH LNNH bare lÌrer journalistikkens hündvÌrk, men ogsü dens idealer.

Da vi spørger til mediekritikkens tilstand i Danmark, vÌlger han samme side som Lasse Jensen: ¾'HU HU HQ VHOYMXVWLWV UXQGW RPNULQJ Sn GH GDQVNH UHGDNWLRQHU KYRU GH VPn SUREOHPHU EOLYHU WDJHW RS LQWHUQW 0LW LQGWU\N er, at der er en meget levende intern debat, hvor man kritiseUHU KLQDQGHQ RJ GH MRXUQDOLVWLVNH SURGXNWHU -HJ WURU LNNH DW der ligger noget stort uhyre gemt i branchen, som vi ikke har set endnu,� siger Per Knudsen. +DQ PHQHU GHULPRG KHOOHU LNNH DW PHGLHNULWLNNHQ DOWLG KDU haft lige gode vilkür i branchen, men han slür fast, at den er blevet bedre og bedre med ürene: ¾+YLV GX VHU GHW L HW KLVWRULVN SHUVSHNWLY Vn YDU GHW IRU EDUH nU VLGHQ LNNH JRG NXW\PH DW NULWLVHUH KLQDQGHQ L PHGLHUQH men hvad angür i dag, sü mener jeg, at der er sket en markant Ìndring. I dag er det jo blevet en rigtig god historie at beskriYH HQ NRQà LNW Sn HW NRQNXUUHUHQGH PHGLH 'HW PHVW NODUH HNVHPSHO Sn GHW Vn PDQ EODQGW DQGHW L -HSSH 1\EURH VDJHQ +HU YDU GHW NRQNXUUHQWHQ 79 GHU VDWWH GHQ KLVWRULH Sn dagsordenen. Og som bekendt sü førte den afsløring ogsü WLO HQ I\ULQJ DI -HSSH 1\EURH ¾

Der er styr pü vovsen Det nÌrmeste, vi kommer MediaWatch herhjemme, er Lasse Jensens ugentlige P1-program Mennesker og Medier. Men selv om debatprogrammet er mediekritisk, fokuserer redaktør Lasse Jensen og co. ikke pü afsløring. Det er ifølge journalisten med den dybe radiostemme heller ikke nødvendigt: ¾$OWVn VNULYHU PDQ HQ OLVWH PHG N PSHSUREOHPHU L YRUHV branche, ja, sü er der rigtig mange. Og selvfølgelig er det vigSAMSON 9

For meget navlepilleri I den periode, hvor Per Knudsen var chefredaktør pü Politiken, valgte ledelsen at ansÌtte en lÌsernes redaktør netop for at sikre, at de journalistiske fejl blev opdaget og taget alvorligt. En ombudsmand eller lÌsernes redaktør er ansat af bestyrelsen og er derfor uafhÌngig som kritikere.

Per Knudsen ser netop denne øgede interne kritik pü redaktionerne, som et tegn pü en markant udvikling: �Jeg mener ikke, at der er store betÌndte sager i branchen, som ikke bliver drøftet. Man kan sagtens indføre mere meGLHNULWLN PHQ KHU NRPPHU YL Vn WLO HQ DQGHQ SUREOHPDWLN Medierne er PHJHW VHOYRSWDJHGH L IRUYHMHQ )\UHV GHU VODJWHULPHGDUEHMGHUH RJ WR MRXUQDOLVWHU Sn VDPPH GDJ MD GHW JLYHU MR nÌsten samme dÌkning. Derfor er jeg ikke tilhÌnger af mere og mere mediekritik. I hvert fald ikke hvis det bliver Sn EHNRVWQLQJ DI DQGUH Y VHQWOLJH historier. Men selvfølgelig skal kritikken vÌre der, og vi skal selvfølgelig som journalister holde hinanden i ørerne. Det mangler da bare. Vi skal behandle vores egen branche ligesü kritisk og ligesü indÌdt, som man vil behandle enhver anden branche. Men det mener jeg ogsü, at vi gør,� siger Per Knudsen og fortsÌtter: �Der er i det hele taget en stor interesse for medierne i Danmark. Og det er jo helt naturligt, for medierne er en stor selvstÌndig magtfaktor, sü derfor skal der ogsü sÌttes et kritisk O\V Sn GHP 0HQ GHW HU HQ EDODQFHJDQJ L DW GHW LNNH EOLYHU Vn selvcentreret, at vores dÌkning af os selv kommer helt ud af SURSRUWLRQHU L IRUKROG WLO DOOH GH PDQJH DQGUH SUREOHPHU VRP samfundet tumler med,� siger han.

�Og det er jo helt naturligt, for medierne er en stor selvstÌndig magtfaktor, sü derfor skal der RJVn V WWHV HW NULWLVN O\V Sn GHP ¾ Sagligt men sexet Samuel Rachlin mener slet ikke, at en ombudsmand eller en lÌsernes redaktør er nok til at vende stemningen, i det han ser som en indspist branche. I følge ham krÌver det ikke mindre end et opgør med fagets traditioner og konventioner.

10 SAMSON

Men det ville til gengÌld styrke mediekritikken og dermed ogsü journalistikkens trovÌrdighed, hvis vagthundene turde gø lidt mere af hinanden: ¾'HW YLO KM OSH KYLV PDQ Sn GH GDQske journalistskoler og fakulteter sørJHU IRU DW RSG\UNH JHQUHQ RJ YLVHU DW GHQ HU OLJH Vn YLJWLJ SnWU QJHQGH RJ VH[HW VRP DQGUH MRXUQDOLVWLVNH GLVFLSOLQHU Det vil betyde, at journaliststanden ikke lÌngere vil betragte mediekritik som noget selvsmagende eller incestuøst.

Det vil til gengÌld styrke fagets trovÌrdighed og anseelse,� siger han.

Men det krÌver, at nogle modige journalister tør bryde med den indspiste jargon. Og dem er der ikke nok af, hvis man spørger Samuel Rachlin.

¾'HW YLO KM OSH KYLV PDQ Sn GH danske journalistskoler og fakulWHWHU V¥UJHU IRU DW RSG\UNH JHQUHQ og viser, at den er lige sü vigtig, SnWU QJHQGH RJ VH[HW VRP DQGUH MRXUQDOLVWLVNH GLVFLSOLQHU ¾ Et vÌrn om trovÌrdigheden Modige journalister er der masser af, mener Per Knudsen, og han tror ikke pü, at branchen i dag opfatter mediekritikken som incestuøs og selvsmagende. TvÌrtimod.

¾0HGLHUQH HU PHJHW VHOYRSWDJHGH L IRUYHMHQ )\UHV GHU VODJWHULPHGDUEHMGHUH RJ WR MRXUQDOLVWHU Sn samme dag, ja, det giver jo nÌsten samme dÌkning.�

Jeppe Nybroe-sagen stür for ham som et eksempel pü, at journalisterne holder hinanden i ørerne – og at det ikke er acceptabelt hverken inden for eller uden for branchen, at man som journalist drejer sandheden, som det passer en: ¾+YLV PDQ VRP MRXUQDOLVW NDQ O\YH RP KYLONHQ YHM NDPSYRJnene kører, sü kan man jo ogsü lyve om meget andet. Derfor mü man som medie skride til handling for at vÌrne om sin WURY UGLJKHG 'HUIRU ÀN -HSSH 1\EURH VDJHQ Vn YROGVRPPH konsekvenser i DR. Men sagen styrkede südan set ogsü DR, IRUGL GH NODUW VLJQDOHUHGH DW GHW YLOOH GH LNNH DFFHSWHUH VRP medie,� siger han og fortsÌtter: ¾1\EURH VDJHQ YDU HQ SnPLQGHOVH RP KYRU DIK QJLJH YL HU af, at medierne giver et retvisende billede af virkeligheden.

2J QnU PDQ EOLYHU SU VHQWHUHW IRU VnGDQ HW HNVHPSHO Sn PDQLSXODWLRQ Vn HU GHW WLO DW WDJH RJ I¥OH Sn 'HW HU HQ SnPLQdelse om, at vi skal stü vagt om redeligheden, objektiviteten og sandheden i journalistikken, som vi jo er sü heldige at have.�

Layout: Sanne Schwartz og Nynne Himmelstrup

Et øje pü naboen 3HU .QXGVHQ SnSHJHU DW Vn O QJH GHU HNVLVWHUHU à HUH NRQkurrerende medier, vil det altid vÌre attraktivt for den ene part at grave de sandheder frem, som den anden part ikke er interesseret i at fü luftet i offentligheden. Og netop konkurrencen sikrer en sund intern kritik i branchen: ¾'5 YLOOH MR LNNH VHOY KDYH EO VW VDJHQ RP 1\EURH RS Sn WURGV DI DW GH RSGDJHGH GHQ LQWHUQW 'HW HU MR QDWXUOLJW DW GHW HU südan. Man hÌnger jo ikke sit beskidte vasketøj til tørre, hvis man kan undgü det,� siger han. &HQWHUOHGHUHQ PHQHU DOWVn LNNH DW Q\KHGVVWU¥PPHQ HU IXOG af fejl og journalistiske manipulationer à la Nybroe-sagen, der ikke bliver opdaget. I følge ham er den interne kritik, pü büde redaktionerne og i mellem medierne, levende og udviklende: �De sørger skam for at holde hinanden i ørerne. Det mangler da bare,� siger han.

n En TV-afhĂŚngigs bekendelser

J

i Z

som skulle passes. Sü jeg det optog mig faktisk ikke sü meget i den første tid.

Hjemme hos mine forĂŚldre har vi altid KDIW PDQJH NDQDOHU 1RN Ă HUH HQG YL egentlig havde tid til og brug for at se.

0HQ QX KYRU MHJ HU à \WWHW KMHPPHIUD RJ lever pü et stramt SU-budget, kan den slags luksus, som de mange kanaler er, ikke lÌngere klemmes ind pü en i forvejen lidt presset forbrugskonto. Og hvad gør man sü, nür man som storforbruger af diverse amerikanske serier og sitcoms bliver kastet ud i den mørke, dystre, statsÀQDQVLHUHGH 79 YHUGHQ" Af Marie Holst Andersen, Medievidenskab, AU Sü vidt jeg husker, var jeg en af de første i min klasse, som havde parabol derhjemme. Og det var stort pü den lokale friskole oppe i det mørke Nordjylland.

At NXQQH VH 79 og senere TVDanmark, var vildt! Men det var ogsü lidt vanedannende. Jeg har derfor altid vÌret mere eller mindre afhÌngig af mit DPHULNDQVNH ÀNV DI GnUOLJ humor og düselatter. Men hvad gør man sü, nür man à \WWHU RJ Vn ÀQGHU XG DI hvad alle disse herligheder koster? Man tager en kold tyrker.

X

Tanken om ikke at have de mange kanaler, som jeg

hjemmefra og fra mit kollegie har vĂŚret vant til, var pĂĽ en eller anden mĂĽde meget grĂŚnseoverskridende.

-HJ HU Ă \WWHW L HQ OHMOLJKHG uden nogen form for udvalg af TV kanaler, ud over dem, som kommer ganske gratis med det analoge signal.

Og SU´en rÌkker ikke til et TV-abonnement. Nu har jeg en fornemmelse af, hvordan stofmisbrugere har det, nür de tager en kold tyrker. Den første müned i mit nye hjem havde jeg slet ingen kanaler.

Slet intet TV. Det var vildt. +HOGLJYLV KDYGH MHJ U\JHQGH travlt med eksamenslĂŚsning, som jeg nu sjovt nok havde tid til, da jeg ikke lĂŚngere havde alle mine TV-serier,

Men sü, efter eksamen, og da det nye semester begyndte, tog trangen til det dürlige fjernsyn over. Og her sad jeg med sølle tre kanaler. Og nej, jeg tÌller ikke DR Update med, da det kun kan underholde i ca. et kvarter ad gangen. Tre kanaler, som efter min bedste overbevisning ikke besad magten til at underholde mig og mit TV-forbrug. Og jeg følte mig en anelse fortabt. Jeg førsøgte at fü mig selv og andre til at tro, at det var helt okay med kun de tre kanaler. At jeg sagtens kunne blive underholdt af dem. Men inde i mig selv var det bare helt forkert.

Og sü, lige sü stille, uden at jeg helt kan sige noget om, hvornür eller hvordan det er sket, er de tre kanaler blevet nok for mig. Jeg er stolt af at sige, at jeg nu er en dedikeret DR2-seer. Og det er ikke fordi, jeg som medievidenskaber skal vÌre DRsnob. Men jeg er bare blevet sü begejstret for DR2s programudvalg. Programmer, som jeg før ville vrage til fordel for en amerikansk sitcom eller en eller anden tilfÌldig serie, ser jeg nu gladeligt. Jeg pü-

d

b u

Q

skønner virkelig, nür der er Spise med Price, DR2 Premiere eller en af de mange spÌndende dokumentarer HOOHU ÀOP VRP VHQGHV

Nu er det ikke meningen, at det her skal vÌre en reklame for DR2. Det kunne lige sü godt have vÌret en hvilken som helst anden kaQDO '. HNVHPSHOYLV VRP jeg var faldet for. Jeg ville jo nok aldrig have set sü meget af DR2, hvis ikke min pengepung tvang mig til det. Det er ikke fordi, jeg ikke stadig holder af TVserierne. Dem ser jeg nemlig stadig, nür jeg er pü besøg hjemme hos mine forÌldre, eller nür jeg kan snige mig til Top Modeldates hos min veninde. Jeg tror bare, at jeg har vÌnnet mig til de tre kanaler, som jeg har, og jeg har fravÌnnet mig de mange kanaler i dagligdagen. Sü er det ogsü mere spÌndende at se serierne, nür det nu ikke sker sü tit.

W

Jeg ser nok, hvis jeg skal vÌre helt Ìrlig, lige sü meget fjernsyn, som jeg altid har gjort. Jeg vil nok altid have lidt af min TV-afhÌngighed, ligemeget, hvor mange kanaler, jeg har. Det er jeg bare nødt til at leve med.

SAMSON 11

Layout: Marie Holst Andersen

klumme: tv-afhĂŚngighed

artikel: valgkampens episke poesi

Valgkampens episke et

For nylig kunne New York Times rapportere om, hvorledes pladen i de amerikanske nyhedsmedier har sat sig fast i en rille, hvor nyhederne dÌkkes, som om prÌsidentvalgkampen fortsat tordner af sted. Grunden til dette er, at man forsøger at fastholde seerne i en tid, hvor medierne er pressede pü økonomien. Undersøgelser har nemlig vist, at valgkampen medførte sÌrligt høje seertal pü nyhederne i tiden op til afgørelsen. Men hvad er det, der pludseligt vÌkker befolkningens interesse, nür nyhederne dÌkkes som valgkampe?

Af Jonas Hall, Medievidenskab, AU 3n GDJHQ IRU GHW DPHULNDQVNH SU VLGHQWYDOJ WLUVGDJ G QRYHPEHU OÂĄG RYHUVNULIWHQ Sn IRUVLGHQ DI 1HZ <RUN 7LPHV¡ KMHPPHVLGH Âľ$IWHU (SLF &DPSDLJQ ² 9RWHUV JR WR pollsâ&#x20AC;?- efter episk kampagne gĂĽr vĂŚlgerne til stemmeurnerne. Ă&#x2026;rsagen til den stigende interesse for det amerikanske YDOJ Sn EHJJH VLGHU DI $WODQWHQ VNDO PnVNH LNNH NXQ Ă&#x20AC;QGHV hos den enkeltes bekymring for verdenssituationen eller en ekstraordinĂŚr interesse for politik. I stedet skal interessen PnVNH Ă&#x20AC;QGHV L GHW IDNWXP DW YDOJNDPSHQ XGJÂĄU HQ VWRU IRUW OOLQJ KYRU YL VRP O VHUH LGHQWLĂ&#x20AC;FHUHU RV PHG GHQ HQH helt eller den anden helt. Kampagnerne fremhĂŚver kandidaterne som helteskikkelser og understreger deres mytiske kvaliteter, og dette fĂĽr valgkampens epos til at trĂŚde tydeligt frem. Obama prĂŚsenteres som den selvgjorte idealist, der fra beskedne kĂĽr, med sit hjertes godhed og bekymringen for sin nĂŚste som motivation ønskede at blive prĂŚsident, mens 0F&DLQ HU GHQ RG\VVHLVNH NULJVKHOW GHU JDY VLW OLY KHOEUHG

for landets sikkerhed.

Kandidaternes navne erstattes af episke navnetillĂŚg, sĂĽ snart de bliver en del af det episke system, og dette overfører bĂĽde overmenneskelige vĂŚrdier og giver dem en menneskelig intimitet, efterhĂĽnden som journalisterne langsomt NRPPHU LQG Sn OLYHW DI GHP ) HNV KDU 0F&DLQ InHW WLOQDYQHW â&#x20AC;?the maverickâ&#x20AC;?; enspĂŚnderen, og dette indrammer den myWLVNH Ă&#x20AC;JXU RJ XGVW\UHU KDP PHG HQ NYDOLWHW VRP VNLOOHU KDP ud fra mĂŚngden og gør ham til genstand for beundring.

I løbet af valgkampen bliver heltene konstant udsat for prøvelser, som de mĂĽ klare sig igennem. Obama mĂĽ forsvare sin prĂŚsts USA-fordømmende udtalelser. Sarah Palin bliver sat Sn SUÂĄYH DI SUHVVHQ RJ 0F&DLQ Pn N PSH PRG DOGHUGRPmen ved at bevise, at han er ved godt helbred. Debatterne er som en serie tvekampe, hvor der kĂŚmpes om sejren, og kommentatorerne udnĂŚvner som dommere sejrherren. Det HQGHOLJH VODJ Ă&#x20AC;QGHU VWHG Sn YDOJGDJHQ GHU DIJU QVHU HSRVVHW IRUGL IRUW OOLQJHQ KHU VOXWWHV PHG JDUDQWL IRU DW GHU Ă&#x20AC;Qdes en vinder og en taber. Journalisterne arrangerer begivenhederne, sĂĽledes at slutningen ikke afsløres pĂĽ forhĂĽnd og fastholder sĂĽledes vores interesse i fortĂŚllingens udvikling. Derfor antyder aviserne konstant, at der er spĂŚnding om resultatet.

Akilleus mod Odysseus 1ÂĄMDJWLJW VRP +RPHUV ,OOLDGH EHVNULYHU PRUDOVN FRPPH LO faut, er kandidaternes tv-reklamer gennemsyret af opdragende livssyn, der fortĂŚller vĂŚlgerne, hvad der kan betragtes som hĂŚderlig adfĂŚrd, og hvorfor modparten ikke kan siges 12 SAMSON

poesi: gensyn med Homer DW EHVLGGH GHQQH DGIÂ UG +RPHUV KHOWH HU SHUVRQHU EHJXQstiget af guderne med ekstraordinĂŚre evner, og dette episke HOHPHQW JnU RJVn LJHQ KRV 2EDPD RJ 0F&DLQ $NLOOHXV QHGVWDPPHU IUD =HXV RJ JXGLQGHQ 7KHWLV RJ 0F&DLQ XGVWUnOHU samme guddommelige reminiscens, idet han i sine reklaPHĂ&#x20AC;OP SRUWUÂ WWHUHV EHVWUnOHW DI HW KLPPHOVN O\V 0F&DLQ oprinder desuden fra en sĂŚrlig ĂŚt af helte, hvor mĂŚndene Sn IDGHUHQV VLGH YDU RIĂ&#x20AC;FHUHU WR JHQHUDWLRQHU WLOEDJH 2EDPD GHOHU VRP P\WLVN VNLNNHOVH PHG VLQH WDOHJDYHU RJ +DUYDUG eksamen - karaktertrĂŚk med Odysseus, der er kendt som intelligent og snedig.

Akilleus og Odysseus er, som kandidaterne, underordnet guderne, og derfor understreger de konstant respekten for GH NULVWQH Y UGLHU , HQ WY UHNODPH EHVN\OGHU 0F&DLQ 2EDPD for manglende respekt, da Obama menes skyldig i at begü hybris. Samtidig udstiller denne begivenhed de homeriske stridigheder, hvor Obamas utopiske og ophøjede idealisme LUULWHUHU 0F&DLQ GHU LURQLVN NDOGHU 2EDPD IRU ¾)UHOVHUHQ¾ (the One). Indbygget i disse intriger ses ogsü modsÌtningsforholdet mellem den idealistiske tÌnker (Obama) og den SUDJPDWLVNH KDQGOHU 0F&DLQ

Valgkampen involverer samtlige af vor tids sagnomspundne legender, og vi venter som tilskuere pü, at vores personlige favorit skal melde sig pü scenen og give sin støtte til en af de to prÌsidentkandidater. Valgkampens persongalleri udvides konstant med nye karakterer, der melder sig pü banen.

Stridsgudinden Eris erstattes af den infame berømthed, PaULV +LOWRQ GHU LQGGUDJHV L GHQ HSLVNH YDOJNDPS 1nU -DFN 1LFKROVRQ XGPHOGHU VLQ VWÂĄWWH WLO +LOODU\ &OLQWRQ VLJHU GHW LNNH EORW QRJHW RP &OLQWRQ PHQ OLJH Vn PHJHW RP 1LFKROson, og pĂĽ denne mĂĽde beretter fortĂŚllingen ikke bare om kandidaternes kamp, men ogsĂĽ om det samlede galleri af P\WLVNH VNLNNHOVHU L SRSXO UNXOWXUHQ +YHU HQHVWH NDUDNWHU i fortĂŚllingen reprĂŚsenterer et standpunkt, en livsstil eller HQ JUXQGKROGQLQJ VRP YL VRP WLOVNXHUH NDQ LGHQWLĂ&#x20AC;FHUH RV med, og dette skaber relevans for lĂŚseren. )RUW OOLQJHQ RP GHW DPHULNDQVNH YDOJ EOLYHU HQ SV\NRORJLVN selvrealisering for den enkelte, der udleves, nĂĽr danskere bekrĂŚfter deres eget livssyn ved at følge historien om deres IRUHWUXNQH NDQGLGDW )RUGHOHQ YHG GHQ HSLVNH IRUW OOLQJ RP 2EDPD RJ 0F&DLQ HU DW GH EHJJH Sn VDPPH WLG RSWU GHU som skurke og helte; alt efter hvilken kandidat man sympatiserer med. Som tilhører kan man vĂŚlge side og følge den ene kandidat som helt frem for den anden og dermed tilpasse historien, sĂĽ den svarer til ĂŠns eget verdensbillede.

Layout: Marie Lindberg

Naturligvis er der ogsü store forskelle mellem Obama og 0F&DLQ RJ 2G\VVHXV RJ $NLOOHXV PHQ OLJKHGHUQH YLVHU hvordan valgkampen bygger pü fundamentale karakterer om handleren over for tÌnkeren, der har mere end 2000 ürs historie bag sig, og det forklarer, hvorledes fortÌllingen giver genlyd over hele verden. Det forklarer ydermere, hvordan medierne forsøger at holde liv i valgkampen, fordi den giver nyhederne en overgribende historie, som kongruerer med lÌsernes livssyn og organiserer deres forstüelse af verden omkring dem.

SAMSON 13

10 hurtige: henrik qvortrup

10

hurtige til

Henrik Qvortrup

Henrik Qvortrup var fra 2001 til 2008 chefredaktør pü Se og Hør - bladet alle elsker at hade. I 2008 valgte han dog at vende tilbage til sin tidligere rolle som politisk kommentator, denne JDQJ Sn 79 VRP SROLWLVN UHGDNW¥U -HJ P¥GWH KDP NRUW LQGHQ dette karriereskift til en snak om ham selv som brand for Se og Hør, det gode scoop, tabuer og meget mere

1

+YRUGDQ HU GHW DW YÂ UH FKHI UHGDNWÂĄU Sn EODGHW DOOH elsker at hade?

Jamen altsĂĽ, jeg har det fortrĂŚffeligt i det her job. Jeg har jo vidst fra den dag, jeg sagde ja til det, og det er snart syv ĂĽr siden, at det var et job, som der var stĂŚrke holdninger forbundet til, og at det er et job, man ikke kan blive elsket i. MĂĽske respekteret HOOHU IU\JWHW PHQ LNNH HOVNHW 2J GHW KDU MHJ GHW KHOW Ă&#x20AC;QW PHG GHW HU HW YLONnU 'HU HU VHOYIÂĄOJHOLJ QRJOH GHU ÂĄQVNHU 6H RJ +ÂĄU GHUKHQ hvor peberet gror, og mig med, men der er ligesĂĽ mange, der synes, at vi laver det rigtige blad. Og hvis jeg skulle komme i tvivl, behøver jeg bare kigge pĂĽ oplaget, som er knap 200.000. SĂĽ et eller andet Pn YL JÂĄUH ULJWLJW 0HQ GHW HU MR ULJWLJW DW 6H RJ +ÂĄU HU HW EODG GHU SHU GHĂ&#x20AC;QLWLRQ VWULGHU PRG ÂľGHQ JRGH VPDJÂľ VnGDQ HU GHW 2J VnGDQ skal det ogsĂĽ vĂŚre! AltsĂĽ hvis der var nogen, der kaldte det et pĂŚnt og ordentligt blad, sĂĽ ville jeg blive en smule nervøs.

2

Du er meget mere i fokus end andre ugebladsredakWÂĄUHU (U GX L GLJ VHOY HW EUDQG IRU 6H RJ +ÂĄU"

At jeg er mere i fokus, end andre ugebladsredaktører, hÌnger samPHQ PHG WR WLQJ )RU GHW I¥UVWH DW YL ODYHU GHW NRQWURYHUVLHOOH EODG vi laver, og at jeg i den forbindelse ofte mü ud og forsvare og forklare de ting, vi laver. Men sü er der jo ogsü den sÌrlige ting ved mig, at jeg ogsü optrÌder i andre sammenhÌnge som politisk kommentator, hvilket jeg tror forvirrer mange mennesker, som ikke kan forstü sammenhÌngen i, at man büde kan sidde pü det her forfÌrdelige blad og sü samtidig i andre sammenhÌnge have en holdning om QRJHW VRP YLVHU DW PDQ KDU PHUH HQG WUH EULNNHU DW à \WWH PHG 0HQ DOWVn MD MHJ HU HW EUDQG 6H RJ +¥U HU HW EUDQG PHQ RP PLQ RIIHQWlige fremtrÌden er god eller dürlig for bladet, det ved jeg ikke, men jeg tror, den er med til at sÌtte os pü landkortet

3

+YRUGDQ KDU GX RSOHYHW GLW VNLIW IUD VSLQGRNWRU WLO sladderkonge?

Det var jo et skift, der overraskede mange. Det var jo ikke HW GLUHNWH VNLIW LGHW MHJ KDYGH HQ PHOOHPVWDWLRQ Sn % 7 0HQ GHW jeg er mest kendt for, er jo netop mit job som spindoktor for AnGHUV )RJK RJ Vn PLW MRE VRP FKHIUHGDNWÂĄU KHU Sn 6H RJ +ÂĄU 0HQ som sagt, det er et skift, som mange ikke rigtigt forstĂĽr, hvor jeg

14 SAMSON

derimod synes, at der er en vis indre logik i det: Der er jo ingen af de jobs, man ville kunne bestride, hvis ikke man var journalist med hud og hür med forstand pü kommunikation. Derudover skal man i begge jobs vÌre indstillet pü, at man af og til mü gøre lidt vold pü, hvad man selv mütte mene og have af prÌferencer. Jeg var for HNVHPSHO LNNH YHQVWUHPDQG GD MHJ EOHY DQVDW KRV $QGHUV )RJK RJ EOHY GHW KHOOHU LNNH -HJ YDU KHOOHU LNNH 6H RJ +¥U NHUQHO VHU GD MHJ EOHY DQVDW Sn 6H RJ +¥U PHQ HU VLGHQKHQ EOHYHW GHW 0DQ NDQ DOWVn godt en gang imellem sÌtte sig ud over sine egne prÌferencer, nür det handler om at arbejde professionelt med et fag, og det er det, MHJ SU¥YHU DW J¥UH Sn 6H RJ +¥U -HJ JMRUGH PLJ à HUH RYHUYHMHOVHU inden jeg sagde ja til jobbet som chefredaktør. Dels hvad hele det journalistiske establishment ville sige til, at jeg skiftede vadested, og dels om det var noget for mig - altsü om jeg kom for meget ind i en kulørt verden, hvor jeg faktisk aldrig havde befundet mig før. Og sü gjorde jeg mig vel ogsü den overvejelse, om der trods alt var for mange tÌsk forbundet med jobbet, og der er mange tÌsk forbundet med det, men det generer mig ikke.

'HU VWnU Sn MHUHV KMHPPHVLGH DW 6H RJ +ÂĄU HU GHW HQHste ugeblad med lige mange kvindelige og mandlige OÂ VHUH +YRUIRU PHQHU GX EODGHW DSSHOOHUHU Vn EUHGW"

4

'H Ă HVWH XJHEODGH KDU MR HQ DOWRYHUYHMHQGH RYHUY JW DI NYLQGHOLJH lĂŚsere. Jeg tror at grunden til, at vi appellerer bredere end som sĂĽ, hĂŚnger sammen med, at vi er kontante. Der gĂĽr ikke pussenusse i den, der er ikke noget, der hedder ugens kjole, og i det omfang vi i det hele taget skriver om mode, er det, nĂĽr vi gør lidt grin med, hvad de kendte har pĂĽ. Og sĂĽ kan mĂŚndene ogsĂĽ godt lide, at der er bare damer, og at vi skriver om sex pĂĽ den mĂĽde, vi nu gør. AltsĂĽ bladet HU LNNH Vn Ă&#x20AC;VHIRUQHPW VRP PDQJH DQGUH XJHEODGH HU 0HQ MHJ WURU det ofte er kvinden, der tager beslutningen om at købe et ugeblad, men for at undgĂĽ for meget ballade derhjemme vĂŚlger hun et blad, han ogsĂĽ gider lĂŚse. Og der er nĂŚppe sĂŚrligt mange mĂŚnd, der JLGHU O VH L VnGDQ QRJHW VRP %LOOHGEODGHW

5

+YRU JnU JUÂ QVHQ IRU DW In IDW L HQ JRG KLVWRULH"

Jeg kan desvĂŚrre ikke svare prĂŚcist pĂĽ det, fordi det ikke bare kan sĂŚttes pĂĽ formel. Jeg fĂĽr jo min udmĂŚrkede løn her for at lĂŚgge snittet hver eneste uge og sørge for, at vi pĂĽ den ene side skal fremstĂĽ kontante, hĂĽrde, frĂŚkke,â&#x20AC;? det var lige godt pokkersâ&#x20AC;?-agtige, og pĂĽ den anden side ikke gĂĽ det skridt for langt, der gør, at al sympatien vender sig mod os. Det er klart, der vil altid vĂŚre nogen, der synes, at uanset hvad vi gør, at det er noget svineri, og at bladet burde lukkes. Men kunsten bestĂĽr i at gĂĽ til kanten, men ikke sĂĽ langt at selv dem, der normalt godt kan lide os, vil vende sig mod os. Jeg har i mit arbejde to overordnede pejlemĂŚrker, nĂĽr spørgsmĂĽlet falder pĂĽ, hvor grĂŚnsen gĂĽr. Det ene pejlemĂŚrke er straffeloven, som angiver nogle bestemmelser omkring privatlivets fred, og nĂĽr vi engang imellem havner i byretten, er det fordi, vi er ude og udfordre de bestemmelser. SĂĽ det ene pejlemĂŚrke er, at jeg forsøger at holde mig indenfor lovens

8 rammer, sĂĽ godt jeg nu kan. Det andet, nok sĂĽ vigtige pejlemĂŚrke, HU DW YL JHUQH YLO KDYH DW IRON VNDO NÂĄEH YRUHV EODG +YLV MHJ JnU IRU ODQJW Vn NÂĄEHU IRON GHW LNNH +YLV MHJ LNNH JnU ODQJW QRN Vn NÂĄEHU GH GHW L KYHUW IDOG VOHW LNNH 0DQ VNDO Ă&#x20AC;QGH EDODQFHQ

6

+YRUGDQ VHU GX VODGGHUSUHVVHQV UROOH L PHGLHbilledet?

'HU HU MR Ă HUH RJ Ă HUH GHU EHY JHU VLJ LQG Sn YRUHV EROGJDGH 6HOY VHULÂĄVH Ă&#x20AC;QH PHGLHU HU MR I\OGW PHG YRUHV VWRI 1nU YL O Jger historier ud pĂĽ nettet, lĂŚgger vi dem samtidig ud pĂĽ Ritzau, som sĂĽ leverer til mange af de andre sites rundt omkring. Og der NDQ PDQ VH DW PDQ Sn 3ROLWLNHQ GN %HUOLQJVNH GN RJ -S GN WDJHU vores historier - det slĂĽr faktisk aldrig fejl. NĂĽr der er en Se og +ÂĄU KLVWRULH Sn 3ROLWLNHQ GN Vn NRPPHU YL PHG GHW VDPPH LQG pĂĽ listen over â&#x20AC;?dagens mest lĂŚsteâ&#x20AC;?. Politiken.dk havde efter 2007 en oversigt over de ti mest lĂŚste historier pĂĽ siden, og ud af de ti KDYGH WUH DI GH KLVWRULHU Sn Ă&#x20AC;QH VHULÂĄVH 3ROLWLNHQV KMHPPHVLGH GHUHV GLUHNWH XGVSULQJ L 6H RJ +ÂĄU 'HW VLJHU MR OLGW RP DW VHOY L kredse hvor man slet ikke vil vĂŚre bekendt, at man interesserer sig for sĂĽdan noget, sĂĽ gør man det alligevel. SĂĽ der er et behov derude, som vi, sĂĽ godt vi nu kan, forsøger at dĂŚkke.

+YHP HU MHUHV VWÂĄUVWH NRQNXUUHQWHU QX KYRU YL QHWRS begynder at se mere ugebladsstof i andre medier?

7

(NVWUD %ODGHW HU QRN L YLUNHOLJKHGHQ YRUHV VWÂĄUVWH NRQNXUUHQW 2J sĂĽ ellers alle de der forskellige sites. PĂĽ ugebladene er der ikke specielt meget konkurrence, fordi vi er meget positionerede pĂĽ hver YRUHV SODGV L PDUNHGHW )RU WL nU VLGHQ On ELOOHGEODGHW RJ 6H RJ +ÂĄU meget samme sted, men enhver kan jo se, at vi i de senere ĂĽr har segmenteret os meget.

+YDG HU HW JRGW VFRRS" +YLONH HOHPHQWHU VNDO GHW LQdeholde?

Der skal helst vĂŚre nogle kendisser, der gør noget chokerende og opsigtsvĂŚkkende - gerne med et element af sex ind over - og allerhelst skal historien vĂŚre dokumenteret med et ELOOHGH %LOOHGHU HU QHPOLJ GHW HQHVWH YL NDQ KDYH IRU RV VHOY (W PHJHW JRGW HNVHPSHO HU DW YL IRU Ă&#x20AC;UH IHP nU VLGHQ YDU GH IÂĄUVWH der havde billederne af Alex og Martin, hvor de holdt i hĂĽnd. Ingen havde set Alexandras nye kĂŚreste. Det scoop var der ingen andre, der kunne løbe med, fordi vi selvfølgelig ikke ville sĂŚlge billedet.

Sü den historie havde vi helt for os selv, idet historien kun kunne fortÌlles igennem billedet. Südan en uge er fantastisk. I det hele taget er de historier, vi sÌlger bedst pü, dem der har kant. I forhold til eksempelvis kongehuset, er det altsü, nür det gür dem skidt, nür de bliver skilt, og nür de skejer ud. At de bliver gift og für søde børn, gider vi ikke spilde tid pü.

9

+YRUIRU HU GHW WDEX DW LQGUÂĄPPH DW PDQ UHQW IDNWLVN JRGW kan lide at lĂŚse sladder?

Det ved jeg ikke. Det er jo endnu et af vilkĂĽrene ved at arbejde IRU 6H RJ +ÂĄU 1nU PDQ EOLYHU ULQJHW RS DI QRJHQ VRP HU VXUH eller utilfredse, starter de altid samtalen med â&#x20AC;?nu lĂŚser jeg ikke QRUPDOW 6H RJ +ÂĄU PHQÂŤÂľ 6nGDQ HU GHW EDUH

10

8GYLNOHU LQWHUHVVHĂ DGHQ IRU VODGGHU VLJ RYHU WLG" Vil denne uges forside ligne den I bringer om 10 ĂĽr?

Alt andet lige er udviklingen, at vi gür tÌttere pü. Vi sÌtter tingene mere pü spidsen og bliver hürdere og mere kontante. Der er klart en bevÌgelse i retning af den angelsaksiske tabloidtradition, hvor de jo virkelig gür til den. Altsü sammenlignet med den müde de griber tingene an pü i England og USA, er vi jo bare nogle forsagte søndagsskolebørn.

Af Luise HjarbĂŚk Lykke Gregersen & Asger Kornum Andersen, Medievidenskab, AU

SAMSON 15

artikel: journalister pĂĽ christiansborg

Det

dobbelte magtspil

Der udspiller sig et mediepolitisk spil pĂĽ Christiansborg, hvor politikere, spindoktorer og journalister alle er brikker og bruger hinanden til egen fordel. De er afhĂŚngige af hinandens eksistens for at opfylde deres respektive opgaver. Relationen spillerne imellem er svĂŚr at konkretisere, da den rummer et YÂ OG DI LQWHQWLRQHU GHĂ&#x20AC;QLWLRQHU RJ LQGIRUVWnHGH UHJHOVÂ W Netop disse regelsĂŚt bygger pĂĽ en implicit fĂŚlles forstĂĽelse, der for udenforstĂĽende kan synes svĂŚr gennemskuelig.

Men hvad betyder dette spil, disse regler, disse roller og disse relationer? Og hvorfor er spillet ubelyst og uforstĂĽeligt for den enkelte borger?

Journalist og vĂŚrt pĂĽ P1-programmet Mennesker og medier, Lasse Jensen siger, at journalisten er afhĂŚngig af pol itikerne, da deres udtalelser danner grund for den politiske journalistik. Journalistens relation til politikeren er et fundament for at kunne lave politisk journalistik, pĂĽ samme mĂĽde som en politikers relation til en journalist danner grundlag for eksponering i medierne. Dog kan relationerne ikke altid fremstilles sĂĽ entydige, da spillet indeholder mange nuancer. Journalist og politiker â&#x20AC;&#x201C; og dennes spindoktor kan nemlig bĂĽde karakteriseres som hinandens medspillere og modspillere, hjĂŚlpere og modstandere.

$I $QQH /LOO %ÂĄQGHUJDDUG %URN 0HWWH 6FKPLGW 1\QQH % +LPPHOVWUXS PHGLHYLGHQVNDE $8

Modstander eller hjĂŚlper +YLV KLVWRULHQ VRP MRXUQDOLVWHQ HU XGH HIWHU HU WLO JDYQ IRU politikeren, vil denne agere som hjĂŚlper i spillet.â&#x20AC;?SĂĽ er de YRUHV NDPPHUDWHU 'H YLO MR DOWLG KMÂ OSH 'H VWnU DOWLG WLO UnGLJKHG 'H SURGXFHUHU DOWLG,â&#x20AC;? siger Lasse Jensen. Modsat mener han, at politikerne er modstandere: Âľ1nU YL HU Sn VSRUHW DI QRJHW VRP SROLWLNHUH HOOHU PDJWDSSDUDWHU KHOVW LNNH vil have offentliggjort, sĂĽ bliver de meget, meget formidable modstandere.â&#x20AC;?

&KULVWLDQVERUJ HU NXQ IRU GH In %DJ PXUHQH KHUVNHU HQ dagsorden, som er forbeholdt spillets centrale brikker â&#x20AC;&#x201C; politikeren, spindoktoren og journalisten. I den politiske ODQGVE\ &KULVWLDQVERUJ XGIROGHU VLJ GDJOLJW HW PHGLHSROLWLVN spil om ord, hvor vinderen løber af med titlen som dagsordensĂŚttende. Spillets tre aktører indgĂĽr i tĂŚtte relationer med hinanden, og udenforstĂĽende bliver ikke indviet i dette fĂŚllesskab; â&#x20AC;?â&#x20AC;Śet skĂŚbnefĂŚllesskab, hvor man er dybt afhĂŚngig af hinandenâ&#x20AC;?. SĂĽdan beskriver Niels Krause-KjĂŚr IRUKROGHW L GHQ SROLWLVNH ODQGVE\ %RUJHUQH Pn DIĂ&#x20AC;QGH VLJ med en plads pĂĽ sidelinjen, hvor det mediepolitiske spil fremtrĂŚder uklart og diffust, mener han.

AfhĂŚngighedsforhold 3ROLWLNHUHQ VSLQGRNWRUHQ RJ MRXUQDOLVWHQ EHĂ&#x20AC;QGHU VLJ L HW fĂŚllesskab, hvor de sĂĽ at sige lever af hinanden. Journalisterne er afhĂŚngige af politikerne som kilder, og politikerne er afhĂŚngige af journalisternes eksponering af politiske budskaber i medierne. Tidligere spindoktor for Ny Alliance, Rasmus Jønsson beskriver dette skĂŚbnefĂŚllesskab som et â&#x20AC;?mĂŚrkeligt kĂŚrlighedsforholdâ&#x20AC;?, hvor der hele tiden udspiller sig en kamp om at vĂŚre den, der styrer. De er sĂĽ afhĂŚngige DI KLQDQGHQ DW GHW JLYHWYLV KDU LQGĂ \GHOVH Sn GHQ SROLWLN RJ journalistik, som nĂĽr ud til borgerne.

16 SAMSON

'HQQH PRGVWDQG IRUVW UNHV DI HW HNVWUD ¡ODJ¡ QHPOLJ VSLQdoktoren - hvis arbejde gür ud pü sü vidt muligt at fremme sin arbejdsgivers sag. Dette kan ske ved, at spindoktoren IRUV¥JHU DW ¡VSLQQH MRXUQDOLVWHQ HQ KLVWRULH Sn  UPHW¡ VRP sÌtter politikeren i et positivt lys.

Journalist og politiker â&#x20AC;&#x201C; og dennes spindoktor - kan nemlig bĂĽde karakteriseres som hinandens medspillere og modspillere, hjĂŚlpere og modstandere.

7LGOLJHUH VSLQGRNWRU IRU $QGHUV )RJK 5DVPXVVHQ 0LFKDHO .ULVWLDQVHQ DQVHU MRXUQDOLVWHQ IRU DW Y UH HW Ă&#x20AC;OWHU GHU K PPHU GHQ GLUHNWH NRQWDNW WLO ERUJHUQH RJ L VLQ WLG Sn %RUJHQ forsøgte han netop at gøre op med dette: â&#x20AC;?Fogh og jeg var RSWDJHGH DI DW YL YLOOH EHVWHPPH RYHU Ă&#x20AC;OWHUHW 9L YLOOH SUÂĄYH DW V WWH RV Sn Ă&#x20AC;OWHUHW Âľ Denne taktik kommer eksempelvis til

c udtryk i tirsdagspressemøder, som den nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har valgt at fortsĂŚtte med. Med denne ugentlige begivenhed har statsministeren mulighed IRU DW WU QJH XĂ&#x20AC;OWUHUHW LJHQQHP WLO ERUJHUQH RJ GHUPHG undgĂĽ journalisterne som forhindring.

Journalist og redaktør pĂĽ Altinget.dk, Rasmus Nielsen mener, at en spindoktor mĂĽ respekteres af journalisterne inden IRU %RUJHQV PXUH IRU DW EOLYH HQ DFFHSWHUHW EULN L VSLOOHW â&#x20AC;?Der HU QRJOH VSLQGRNWRUHU GHU HU G\JWLJHUH HQG DQGUH +YLV LNNH GH KDU MRXUQDOLVWJUXSSHQV RSEDNQLQJ Vn U\JHU GH XG PHUH eller mindre - det gør de!â&#x20AC;? AfhĂŚngighedsforholdet udspilles altsĂĽ ikke kun blandt politikere og journalister, men ogsĂĽ mellem journalister og spindoktorer, som af Nielsen gøres afhĂŚngig af journaliststandens accept.

NĂĽr der indgĂĽs aftaler under bordet ved kaffedrikning i Snapstinget, kan der opstĂĽ en svĂŚr GHĂ&#x20AC;QHUEDUJUÂ QVH PHOOHP SURIHVsionalisme og venskab.

Pn GH RJVn LQGĂ&#x20AC;QGH VLJ PHG KLQDQGHQV HNVLstens. Spiller de deres kort klogt, er der endda mulighed for egen vinding.

Rasmus Jønsson underbygger denne problematik med at pointere, at â&#x20AC;?â&#x20AC;Śden kritiske journalistik ofte bliver lavet af MRXUQDOLVWHU GHU VLGGHU Sn IDJUHGDNWLRQHU UXQGW RPNULQJ lĂŚngere vĂŚk fra Borgen. Det er ligesom alle dem, der for alvor knalder til demâ&#x20AC;?. Dermed kritiserer Rasmus Jønsson GH SROLWLVNH MRXUQDOLVWHU IRU LNNH DW WXUGH DW ¡Jn WLO¡ SROLWLkerne, mĂĽske pĂĽ grund af, at de har en eller anden form for personlig relation, der besvĂŚrliggør og mĂĽske ligefrem hindrer en kritisk tilgang. Politisk redaktør pĂĽ Politiken, Mette Â&#x2018;VWHUJDDUG GHU KDU VLQ GDJOLJH DUEHMGVJDQJ Sn %RUJHQ HU uenig med Rasmus Jønsson og mener, at journalisterne meget sjĂŚldent forholder sig ukritiske til politikernes udtalelser. Samtidig mener hun, at alle, der er en del af spillet, er meget opmĂŚrksomme pĂĽ, hvordan deres rolle udspilles: â&#x20AC;?Man er udmĂŚrket godt klar over, hvad det er for et game, der foregĂĽr. Man ved jo godt, at de fĂĽr noget af en, og man fĂĽr noget af dem.â&#x20AC;?

Som en brik i et spil AfhĂŚngighedsforholdet betyder, at der ofte kan opstĂĽ uklarhed om rollerne. NĂĽr der indgĂĽs aftaler under bordet ved NDIIHGULNQLQJ L 6QDSVWLQJHW NDQ GHU RSVWn HQ VYÂ U GHĂ&#x20AC;QHUbargrĂŚnse mellem professionalisme og venskab.

Giver du en forside, giver jeg en god historie Den gensidige afhÌngighed betyder, at der ofte mü indgüs salgsaftaler spillerne imellem. Aftaler i form af gentlemenagreements, der skiftevis er til politikerens og journalistens favør - i optimale tilfÌlde begges. Journalisten har brug for historien, politikeren har brug for omtalen, og de ved begge, at de er hinandens bedste middel.

Der kan opstĂĽ en grĂĽzone, nĂĽr politikeren, spindoktoren og journalisten fĂŚrdes under samme tag og i samme kreds. +YRUQnU YDUHWDJHU GH GHUHV DUEHMGVPÂ VVLJH KYHUY RJ KYRUnĂĽr agerer de personlig ven? Der er blevet rettet kritik mod de tre spilleres tĂŚtte fĂŚrden blandt hinanden, og det poinWHUHV RIWH DW HQ NODU RJ SURIHVVLRQHO UROOHGHĂ&#x20AC;QLWLRQ HU QÂĄGvendig. Det kan vĂŚre problematisk, at journalisten den ene dag spiller skak med politikeren og den nĂŚste skal foretage HW NULWLVN LQWHUYLHZ PHG VHOY VDPPH SHUVRQ 'HWWH Â QGUHU imidlertid ikke pĂĽ, at journalisten og politikeren er en del af hinandens arbejde. De er afhĂŚngige af hinanden, og derfor

'HQ VRFLDOGHPRNUDWLVNH XGGDQQHOVHVRUGIÂĄUHU &KULVWLQH $Qtorini beskriver, hvordan opbygningen af relationer og tillid resulterer i indforstĂĽede aftaler og regler mellem spillerne: â&#x20AC;?Det er, nĂĽr man først har lĂŚrt en journalist at kende, at man kan lave de der aftalerâ&#x20AC;?. Salgsaftalerne er en del af spillet og rummer derfor visse uskrevne regler, som mĂĽ følges af DOOH SDUWHU KYLV GH ÂĄQVNHU DW IRUEOLYH L VSLOOHW )RU $QWRULQL er det vigtigt, at hun kan stole pĂĽ de aftaler, hun laver med MRXUQDOLVWHUQH +YLV GH ORYHU KHQGH HQ IRUVLGHKLVWRULH VNDO hun have en forsidehistorie og vil ikke slĂĽ sig til tĂĽls med en bagsidenotits: Âľ+YLV MHJ IRU HNVHPSHO KDU HQ DIWDOH PHG SAMSON 17

en journalist om historie, og de siger yes, den kører vi stort Sn IRUVLGHQ RJ Vn HQGHU GHW PHG DW GHQ NRPPHU XG VRP HQ notits bagerst. SĂĽ bør han ringe til mig og informere mig, sĂĽ MHJ KDU PXOLJKHG IRU DW VLJH MDPHQ Vn Ă&#x20AC;QW QRN PHQ Vn VNDO GX EDUH YLGH DW YL SUÂĄYHU DW I\UH GHQ DI WLO UDGLRHQ Âľ

Journalisten har brug for historien, politikeren har brug for omtalen, og de ved begge, at de er hinandens bedste middel.

Spindoktoren kan, som politikerens medspiller, ogsĂĽ stĂĽ for at gennemføre sĂĽdanne handler og aftaler. Den journalistiske gevinst i handelen kan vĂŚre en solohistorie, som ifølge Mette Ă&#x2DC;stergaard â&#x20AC;?betyder sindssygt megetâ&#x20AC;? )RU KHQGH HU det derfor ogsĂĽ vigtigt, at politikeren overholder aftalen ved ikke at give historien videre til andre medier.

Den politiske landsby (W VSÂĄUJVPnO HU RP MRXUQDOLVWHUQH VNDO EOLYH Sn &KULstiansborg. Vil det skabe mere klarhed for borgeren, KYLV GH DUEHMGHGH XGHQ IRU &KULVWLDQVERUJ" (Oler vil det svĂŚkke journalisternes mulighed for at afdĂŚkke de politiske processer og i sidste ende betyde, at borgerne kun fĂĽr den halve sandhed?

â&#x20AC;?det ville vĂŚre klogt, hvis journalister inde i hjernen tĂŚnkte over, hvorfor de gik ind af den der port >WLO &KULVWLDQVborg, red.].â&#x20AC;?

Journalisterne Rasmus Nielsen og Mette Ă&#x2DC;stergaard er enige om, at det letter den journalistiske arbejdsproces at vĂŚre i centrum af de politiske forhandlinger. Ifølge Nielsen er der ikke nogen risiko for, at politikerne og journalisterne handOHU XKHQVLJWVP VVLJW L GHUHV WLOJDQJ WLO KLQDQGHQ +DQ VHU det kun som en fordel at have tĂŚt kontakt til politikerne, som kan fremme hans faglige horisont.â&#x20AC;?Vi har jo gavn af at VLGGH Sn JDQJ PHG SROLWLNHUQH RJ Jn QHG L 6QDSVWLQJHW RJ VSLVH VDPPHQ -HJ PHQHU DW KYLV PDQ HU SURIHVVLRQHO Vn KDU man en armslĂŚngde, og det har slet ikke noget at gøre med, om man har kontor derovre eller ejâ&#x20AC;? )RU 0HWWH Â&#x2018;VWHUJDDUG HU det ogsĂĽ afgørende at arbejde side om side med politikerne, fordi den direkte tilgang giver hende mulighed for at levere hurtig information til borgerne. Âľ7LQJHQH Ă \WWHU VLJ HNVWUHPW KXUWLJW RJ PHG GHW WHPSR VRP Q\KHGHUQH XGYLNOHU VLJ L Vn er det vigtigt at have en meget direkte adgang til kilderne, KYRU PDQ NDQ SDVVH GHP RS Sn JDQJHQ RJ In HQ NRPPHQWDU til den seneste udvikling. Hvis den direkte adgang forsvinder, sĂĽ taber man udviklingen, og det tror jeg ikke, at lĂŚserne fĂĽr bedre historier ud af.â&#x20AC;? Antorini ser det som ÂľHQ N PSH fordelâ&#x20AC;?. Det er med til at underbygge afhĂŚngighedsforholdet mellem politikeren og journalisten. )RU MRXUQDOLVWHQ HU GHW HQ XGIRUGULQJ DW EHYDUH GHQ SURIHVsionelle tilgang til politikerne, sĂĽ relationerne ikke personliggøres og medfører inhabilitet og mistanke om afhĂŚngig MRXUQDOLVWLN , GHQ IRUELQGHOVH VLJHU 0LFKDHO .ULVWLDQVHQ ¾ at det ville vĂŚre klogt, hvis journalister inde i hjernen tĂŚnkWH RYHU KYRUIRU GH JLN LQG DI GHQ GHU SRUW >WLO &KULVWLDQVERUJ red.].â&#x20AC;?

Er det for at drikke kaffe med Socialdemokratiets medieordfører, eller er det for at stille sig kritisk over for skatteministerens seneste tiltag? I den politiske landsby er de forskellige spillere altsĂĽ nødt til at vĂŚre bevidste om deres roller for DW IDVWKROGH HQ SURIHVVLRQHO SURĂ&#x20AC;O -RXUQDOLVWHUQH VNDO VRP udgangspunkt levere kritisk journalistik, sĂĽ borgerne kan fĂĽ NHQGVNDE WLO VSLOOHW Sn &KULVWLDQVERUJ n

9LGHUH OÂ VQLQJ

Â&#x2021; -ÂĄQVVRQ 5DVPXV RJ %UR 3HWHU

Â&#x2021; .UDXVH .MÂ U 1LHOV 'HQ SROLWLVNH ODQGVE\ )RUODJHW $MRXU cUKXV

Â&#x2021; 0\OHQEHUJ 7URHOV RJ %UR 3HWHU (W løft(e) til journalistikken. Syddansk Universitetsforlag, Odense.

18 SAMSON

Â&#x2021; $OOH XGWDOHOVHU IUD NLOGHUQH HU IUD LQWHUYLHZV GHU HU IRUHWDJHW L forbindelse med en eksamensopgave i faget Mediesystemanalyse.

Layout: Trine Danielsen

Professionaliseringen af den politiske kommunikation. Labcom Litteratur, Kolding.

anmeldelse: sony reader digital book

Sonys lĂŚkre og funktionelle e-bogslĂŚser Der er krĂŚset for designet og detaljen ved Sony Reader Digital Book PRS-700 â&#x20AC;&#x201C; Sonys nyeste fysiske e-bogslĂŚser. Den er absolut ikke billig, og lige nu er den oven i købet svĂŚre at fĂĽ fat pĂĽ inden for Europas grĂŚnser. Men lĂŚkker er den, og sĂĽ mĂĽ vi bare hĂĽbe pĂĽ, den snart bliver tilgĂŚngelig for os europĂŚere Af Maria Bach Sørensen, Medievidenskab, AU

1RWpU PHQV GX O VHU PHQ JÂĄU GHW NRUW 'HQ VWÂĄUVWH Q\VNDEHOVH YHG 5HDGHU 'LJLWDO %RRN 356 HU den berøringsfølsomme skĂŚrm, der har tilført e-bogslĂŚseUHQ Ă HUH Q\WWLJH IXQNWLRQHU 'HW HU QX RJVn PXOLJW DW VNULYH noter i bøgerne, mens man lĂŚser, hvilket er en stor forbedring i forhold til de tidligere modeller. Samtidig er det et absolut plus i forhold til Kindle 2, da den slet ikke har et touch screen display. PĂĽ tidligere modeller var det kun muligt at lave sĂĽkaldte bookmarks eller ĂŚselører â&#x20AC;&#x201C; dvs. en enkelt markering pĂĽ siden. Pegepinden, som følger med, bruger du til at taste noterne ind pĂĽ skĂŚrmen, men da bogstaverne ikke reagerer helt med det samme, kan funktionen hurtigt virke langsom. Derfor er notatfunktionen bedst til korte NRPPHQWDUHU PHQ PHJHW Q\WWLJ IRU Ă LWWLJH VWXGHUHQGH GHU har brug for at skrive noter under lĂŚsningen.

Design, design, design Antallet af knapper er reduceret til kun 7, og der er derfor blevet plads til en større skĂŚrm pĂĽ 6â&#x20AC;?. Designet er enkelt og overskueligt, og det samme er menuen pĂĽ skĂŚrmen, der med sine syv funktioner indbyder til hurtige og mĂĽlrettede VÂĄJQLQJHU %ODGUHWDVWHUQH HU GHVY UUH SODFHUHW XQGHU VN Umen, frem for i højre side, hvor det falder naturligt at holde Sn ERJHQ 'HQ WLGOLJHUH XGJDYH 356 KDYGH WDVWHUQH GpU Vn KYRUIRU 6RQ\ KDU YDOJW DW Ă \WWH NQDSSHUQH WLO XQGHU VN UPHQ HU GHUIRU XIRUVWnHOLJW 'RJ NDQ HQ Ă&#x20AC;QJHU RJ HW OHW tryk pĂĽ skĂŚrmen ogsĂĽ bruges som bladrefunktion, sĂĽ mĂĽVNH NDQ GHW Y UH JUXQGHQ WLO DW GH HU EOHYHW Ă \WWHW LĂŚderetuiet beskytter den følsomme skĂŚrm for snavs og stød, og her mĂĽ man sige, at der er krĂŚset for detaljen. SmĂĽ magneter er gemt i hjørnerne af bogen, og derfor forbliver den lukket, nĂĽr den skal. PĂĽ den mĂĽde er etuiet samtidig med til at forstĂŚrke illusionen om at sidde med en bog.

Smart tĂŚnkt.

NatlÌsning uden natlampe PRS-700 bruger skÌrmteknologien E InkŽ. En høj skÌrmopløsning, der giver et meget klart og roligt billede, og som er helt eminent at lÌse pü. SkÌrmteknologien er ogsü med til

at forlĂŚnge batteriets levetid, da e-bogslĂŚseren kun bruger VWUÂĄP QnU PDQ EODGUHU +HOW RS WLO VLGHVNLIW NDQ HW EDWWHUL KROGH KYLONHW VYDUHU WLO GDJHV NRQVWDQW O VQLQJ Selv hvis e-bogen bliver lukket sammen og først ĂĽbnes efter Ă HUH WLPHU LJHQ YLO WHNVWHQ VWDGLJ Y UH IUHPPH Sn VN UPHQ â&#x20AC;&#x201C; uden at have brugt noget strøm. Et minus ved E InkÂŽteknologien er, at skĂŚrmen blinker kort ved hvert sideskift, RJ GHW IRUVW\UUHU ÂĄMQHQH RJ O VQLQJHQ %nGH 6RQ\ RJ $PDzon bruger E InkÂŽ, da det er det bedste pĂĽ markedet, men det er stadig et problem for lĂŚsevenligheden. Selve blinket er dog blevet kortet ned til ca. et halvt sekund, men ingen har endnu formĂĽet at fjerne blinket. Samtidig virker skĂŚrmen umiddelbart mere utydelig end tidligere modeller, hvilket den berøringsfølsomme skĂŚrm mĂĽ tage skylden for. Til JHQJ OG HU GHU E\JJHW O\V LQG L UDPPHQ PHG Ă HUH O\VVW\UNHU sĂĽ man kan lĂŚse uden at have natlampen tĂŚndt om aftenen i sengen. Og sĂĽ kan du lige sĂŚtte timeren til, hvis det skulle vĂŚre, at du pludseligt faldt i søvn.

NĂŚste stop â&#x20AC;&#x201C; Europa? +DU PDQ HQ LQWHUHVVH IRU Q\ WHNQRORJL RJ O NNHUW GHVLJQ HU 6RQ\ 5HDGHU 'LJLWDO %RRN 356 DEVROXW HW KLW GHU HU vĂŚrd at snuse mere til. Men indtil videre kan mange kun drømme om at fĂĽ den i hĂŚnderne. De tidligere udgaver kan nemt købes i England og Tyskland, og det kan vĂŚre et sted at starte. Men PRS-700 er stadig kun til salg i USA. Det burde mĂĽske trĂŚkke ned, men Sonys nye e-bogslĂŚser fĂĽr DOOLJHYHO VWMHUQHU IRU GHW YHOIXQJHUHQGH SURGXNW

Fakta Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021;

SkĂŚrm: 6â&#x20AC;?, 600x800 pixels (resolution 167 ppi) E InkÂŽ (electronic paper) med 8 grĂĽtoner %DWWHULOHYHWLG VLGHVNLIW +XNRPPHOVH 0% ² FD EÂĄJHU 6WÂĄUUHOVH [ [ PP VYDUHQGH WLO HQ QRUPDO paperback-bog 9 JW JUDP ² HNVO O GHUHWXL )RUPDWHU .DQ O VH GH Ă HVWH IRUPDWHU PHQ IRUPDWGHVLJQHW WLO 6RQ\ 5HDGHU HU %%H% H3XE -3(* *,) 31* ELOOHGHU

03 $$& O\GĂ&#x20AC;OHU

=RRP 0XOLJKHG IRU ]RRPVWÂĄUUHOVHU %XLOW LQ /(' UHDGLQJ OLJKW VW\UNHU 3ULV &D GROODUV

SAMSON 19

Layout: Nynne Himmelstrup og Sanne Schwartz

Det føles nĂŚsten som at sidde med en almindelig bog i hĂŚnderne â&#x20AC;&#x201C; den er bare ikke lavet af papir, men af hĂĽrdt og robust metal. E-bogslĂŚseren er pĂĽ størrelse med en norPDO SDSHUEDFN ERJ RJ YHMHU RPWUHQW GHW VDPPH %ODGUHU GX til den første og eneste side, møder du en skĂŚrm, der forPnU DW VDPOH DI GLQH \QGOLQJVEÂĄJHU L pQ ERJ 'HW O\GHU af mange, men sammenlignet med Amazons e-bogslĂŚser Kindle 2 er det nu ikke meget, da den kan rumme op til H EÂĄJHU Men har du brug for mere plads, er der mulighed for at udvide med et SD-hukommelseskort, og sĂĽ er der nĂŚsten uanede mĂŚngder plads alt efter, hvor stort kort du køber.

Til gengĂŚld vinder Sony PRS-700 pĂĽ meget andet â&#x20AC;&#x201C; bl.a. design og touch screen display.

Sony er rigtig godt pĂĽ vej med et solidt og velfungerende produkt.

artikel: public service pĂĽ internettet

Dagblade raser over DRâ&#x20AC;&#x2122;s Med licenskroner i ryg- fordele pĂĽ internettet

, , --

-

Af Lene Arentsen og Anne Jette Jensen, Medievidenskab, AU

Sundhedsguide, lokale nyheder og online spil.

Tre aktiviteter pĂĽ dr.dk, hvor private medievirksomheder ogsĂĽ har interesse. De mĂĽ imidlertid kĂŚmpe unødigt hĂĽrdt med deres tiltag pĂĽ grund af konkurrence fra et økonomisk stĂŚrkt DR, fortĂŚller Ebbe Dal. De danske dagblade er afhĂŚngige af indtĂŚgter fra annoncer. Men annoncørerne HU VY UHUH DW Ă&#x20AC;QGH QnU '5 WDJHU HQ VWRU GHO DI brugerne.

Genereldirektør i DR, Kenneth Plummer er XHQLJ +DQ DQVHU LNNH '5¡V SRVLWLRQ Sn LQWHUQHWtet som skadelig for dagbladene: â&#x20AC;?DR er langt fra GRPLQHUHQGH Sn LQWHUQHWWHW 9L XGJÂĄU LNNH QRJHQ EHP UNHOVHVY UGLJ WUXVVHO PRG GDJEODGHQH Sn nettet.â&#x20AC;? Og ser man pĂĽ danskernes samlede tid pĂĽ dr.dk har generaldirektøren ret. Danskerne EUXJHU NXQ Ă&#x20AC;UH SURFHQW DI GHUHV WLG Sn LQWHUQHWtet pĂĽ dr.dk mens de faktisk bruger mere tid pĂĽ (NVWUD %ODGHWV KMHPPHVLGH

'5 (Q VWDWVĂ&#x20AC;QDQVLHUHW JÂĄJHXQJH Dagbladenes kritik handler blandt andet om de lokale kommunesider, som dr.dk har tilbudt siGHQ +HULQGH NDQ GDQVNHUQH Ă&#x20AC;QGH ORNDOH nyheder, biografoversigter og jobopslag. Stort set GHW VDPPH VRP GH NDQ Ă&#x20AC;QGH Sn GDJEODGHQHV LQternetsider. De danske dagblade sidder i en økoQRPLVN VS QGHWUÂĄMH )RU DW NRPPH IUL VNDO GH L

20 SAMSON

højere grad leve af deres aktiviteter pĂĽ internettet, konstaterer Ebbe Dal. NĂĽr DR tilbyder danskerne det samme, som dagbladene gør, mister dagbladene brugere, annoncører og kroner. Med andre ord kan DR knuse de smĂĽ lokalaviser, nĂĽr organisationen udarbejder projekter, der allerede eksisterer pĂĽ markedsvilkĂĽr. Âľ'HU HU LNNH SHQJH WLO SOXUDOLVPH L ORNDOomrĂĽderne, â&#x20AC;? siger Ebbe Dal om det danske mediemarked. &KHIUHGDNWÂĄU Sn 6NLYH )RONHEODG 2OH 'DOO mĂŚrker konkurrencen fra DR pĂĽ tĂŚt hold: Âľ0HG NRPPXQHVLGHUQH JnU '5 GLUHNWH L Ă Â VNHW Sn RV RJ YRUHV YLJWLJVWH LQGW JWVNLOGH 9L kommer ikke buldrende og bragende med den VDPPH VWÂĄWWHRUGQLQJ +YLV SROLWLNHUQH LNNH SDVVHU Sn EOLYHU '5 HQ IDUOLJ JÂĄJHXQJH GHU skubber de andre medieunger ud af reden.â&#x20AC;?

3URIHVVRU L PHGLHU )UDQGV 0RUWHQVHQ HU XHQLJ L GDJEODGHQHV EHVN\OGQLQJHU +DQ SnSHJHU DW dagbladene selv modtager en vÌsentlig statsstøtte, samt at de er momsfritaget. En side i debatten dagbladene har tendens til at glemme, siger han.

, - ,-

gen marcherer DR med sikre skridt videre pü internettet. DR indtager mere og mere plads pü denne front, og annonceafhÌngige dagblade har ikke en chance mod en voksende mastodont som DR, fastslür direktør for Danske Dagblades Forening, Ebbe Dal

Et stort skridt tilbage 'DQVNH 'DJEODGHV )RUHQLQJ ¥QVNHU DW '5¡V indhold pü internettet har relation til deres

Public service og statsstøtte:

Public service kontrakten er en aftale mellem DR og de danske politikere om, hvad DR skal producere for danskernes licenskroner. I korte trĂŚk skal DR producere indhold til tv, radio og internet inden for mange genrer. Herunder blandt andet kultur, underholdning og nyheder.

Politikerne skal forhandle den nĂŚste public service kontrakt fĂŚrdig i 2010.

DR modtager 3.4 milliarder kroner fra licensindtĂŚgter.

Dagbladene modtager ca. 328 mio. kr. i tilskud fra dagbladspuljen.

I 2009 fĂĽr 70 aviser tilskud til at udbringe dagbladene.

,,

0HGLHIRUVNHU )UDQGV 0RUWHQVHQ YXUGHUHU RJVn at danskerne taber, hvis politikerne begrĂŚnser DR pĂĽ internettet: â&#x20AC;?En af de store fordele ved DR er deres økonomiske mulighed for at investere i udvikling. Det har vi bl.a. set i forhold til DAB raGLR KYRU '5 YDU GH HQHVWH GHU SnWRJ VLJ GHQQH RSJDYH 'DJEODGHQH KDU LNNH Sn QRJHW WLGVSXQNW VDWVHW VHULÂĄVW Sn XGYLNOLQJ DI LQWHUQHWWHW 'H KDU sovet i timen.â&#x20AC;? (EEH 'DO HU XHQLJ PHG )UDQGV Mortensen. Dagbladene havde deres gode tider L Ă&#x20AC;UVHUQH RJ KDOYIHPVHUQH VLJHU KDQ 0HG DQdre ord lĂĽ dagbladenes økonomiske optur før, de kunne udvikle seriøst pĂĽ internettet.

Markedstest løser problemet %nGH L 7\VNODQG RJ (QJODQG KDU GDJEODGHQH klaget over den ulige konkurrence pĂĽ internettet, som statsstøtten til public service stationer skaber. Klagerne har medført en politisk ĂŚndring af reglerne i begge lande. Nu skal public service stationerne i de to lande teste, hvordan nye tjenester pĂĽ internettet pĂĽvirker markedet, inden de søsĂŚtter dem. De skal sĂĽledes undersøge om nye tiltag vil fĂĽ negative konsekvenser for de andre aktører pĂĽ markedet. Ifølge Ebbe 'DO EÂĄU YL VSHMGH WLO GLVVH ODQGH RJ Ă&#x20AC;QGH HQ OÂĄVning pĂĽ problemet herhjemme. â&#x20AC;?Dagbladene ønsker rene linier i forhold til, hvad DR mĂĽ og ikke mĂĽ. PĂĽ den mĂĽde ved vi, hvor vi skal bruge vores krĂŚfter,â&#x20AC;? udtaler Ebbe Dal. Kenneth Plummer mener ikke, at en sĂĽdan markedstest vil komme danskerne til gode. De kommercielle medier har kun interesse, sĂĽ lĂŚnge de kan sĂŚlge annoncer.

Nür pengene ikke lÌngere strømmer ind, sü vil de private medier opgive tjenesten. DR er derimod forpligtet til at videreudvikle indhold uden at spejde til markedskrÌfterne, fastslür direktøren.

,

Dagblade mangler en forretningsmodel Âľ, GHW VWRUH SHUVSHNWLY HU GHW LNNH '5 GHU HU GDJEODGHQHV SUREOHP Âľ IRUNODUHU )UDQGV 0RUtensen. â&#x20AC;?Dagbladene har hverken vĂŚret dygtige

QRN WLO DW LQYHVWHUH GHUHV SHQJH HOOHU VÂ OJH GHUHV DQQRQFHSODGVHU Sn GHUHV LQWHUQHWVLGHU 'H PDQJOHU VLPSHOWKHQ HQ QHWSROLWLN Âľ )UDQGV 0RUtensen pĂĽpeger, at dagbladene har brug for HQ IRUUHWQLQJVPRGHO GHU YLUNHU +DQ KHQYLVHU til virksomheder som Google, der tjener styrtende mange penge pĂĽ at sĂŚlge annoncer pĂĽ LQWHUQHWWHW 'DJEODGHQH EÂĄU OLJHOHGHV Ă&#x20AC;QGH HQ mĂĽde, hvorpĂĽ de kan tjene penge pĂĽ annoncesalget pĂĽ internettet.

Løsningen er politisk Kulturordfører, Ellen Trane Nørby (V) mener, DW SROLWLNHUQH VNDO GUÂĄIWH '5¡V XGYLNOLQJ Sn LQternettet: â&#x20AC;?Hvis DR laver indhold, som allerede Ă&#x20AC;QGHV Sn NRPPHUFLHOOH YLONnU Vn HQGHU GHW med, at DR ødelĂŚgger balancen i mediemarkedet,â&#x20AC;? udtaler Ellen Trane Nørby og følger op: â&#x20AC;?Det ville vĂŚre til stor gavn herhjemme, hvis DR vurderer nye tiltag i forhold til det eksisterende marked.â&#x20AC;? +XQ IRUHVOnU GHUIRU DW 'DQPDUN ogsĂĽ indfører en markedstest.

Kulturordfører i Socialdemokratiet, Mogens Jensen savner derimod en intern politik i DR. +DQ PHQHU DW GH LQWHUQW L '5 VNDO YXUGHUH om de tilfører markedet noget nyt. â&#x20AC;?DR bør hele tiden have en diskussion med sig selv om, hvor meget de fortrĂŚnger det resterende marked. Vil '5 LNNH VHOY KnQGWHUH VDJHQ Vn Pn YL SROLWLNHre gøre det,â&#x20AC;? erklĂŚrer Mogens Jensen. Det ser GHUIRU XG WLO DW 'DQVNH 'DJEODGHV )RUHQLQJ har politikerne pĂĽ deres side. Kenneth Plummer kan dog stadig ikke se det fornuftige i, at DR skal tilpasse sig andre medier: â&#x20AC;?Vi skal ikke indrette os efter kommercielle medier, som føler sig trĂĽdt over tĂŚerne. DR skal lave det, der er bedst for danskerne,â&#x20AC;? udtaler han.

Ny kontrakt i 2010 .XOWXUPLQLVWHU &DULQD &KULVWHQVHQ YLO L O¥EHW DI IRUnUHW GU¥IWH VDJHQ RP '5¡V XGYLNOLQJ af internettet med büde DR, Danske DagblaGHV )RUHQLQJ RJ GH DQGUH NXOWXURUGI¥UHUH 'HQ nÌste public service kontrakt skal ligge fÌrdig i 2010, og forhandlingerne vil derfor begynde i løbet af sommeren.

'DQVNH 'DJEODGHV )RUHQLQJ PHG (EEH 'DO L spidsen arbejder i øjeblikket pü at udvikle et forslag til en politisk løsning, hvor DR tager hensyn til markedet, inden de søsÌtter en ny WMHQHVWH Sn LQWHUQHWWHW +DQ ¥QVNHU HQGQX LNNH at udtale sig om, hvordan testen konkret skal foregü, men han siger, at den er inspireret af den tyske og engelske model.

SAMSON 21

Layout: Lene Arentsen

-

tv og radio virksomhed. DR mĂĽ altsĂĽ ikke producere internetindhold, som ikke direkte er produceret i forbindelse med et radio eller et tv-program. En sĂĽdan regel vil fĂĽ konsekvenser for store dele af dr.dk, og dermed ogsĂĽ for brugerne. En stor del af dr.dk er nemlig modtagerorienteret i stedet for programrelateret. Det gĂŚlder bl.a. det meget populĂŚre univers for børn, 2OLQH HOOHU '5¡V Q\H WLOWDJ %RRVWHU VRP VNDO In unge til at interessere sig for demokrati. â&#x20AC;?En sĂĽdan regel vil rulle udviklingen mange ĂĽr tilbage i DR,â&#x20AC;? udtaler Kenneth Plummer og følger op: Âľ'DQVNHUQH EUXJHU PHGLHUQH Sn WY UV RJ GHUIRU HU '5 WLOVWHGH Sn WY UV Âľ

boganmeldelse

VÌrdighed pü nettet Fakta om bogen: Titel: 2QOLQH (WKRV ² :HEUHWRULN L SROLWLVNH NDPSDJQHU EORJV RJ ZLNLV )RUIDWWHU (OLVDEHWK +RII &ODXVHQ Sideantal: 260 sider Pris: 299 kr Udgivet november 2008 )RUODJ 6DPIXQGVOLWWHUDWXU

Det er bare retorik lyder anklagen ofte, nĂĽr vi prĂŚsenteres for udsagn, som vi ikke tager for gode varer, og dermed henviser vi til en ĂĽrtusindgammel disciplin; retorikken. Man kan imidlertid spørge sig selv, hvilken rolle den og sĂŚrligt ethosbegrebet spiller i den stadig mere omfattende online kommuQLNDWLRQ KYRU DIVHQGHU LNNH DOWLG HU Vn NODUW GHĂ&#x20AC;QHUHW VRP L I[ de politiske brandtaler. Det er netop det spørgsmĂĽl, Elisabeth Hoff-Clausen rejser i bogen â&#x20AC;?Online Ethosâ&#x20AC;?, og tillad mig at starte med konklusionen: hvis du kan mønstre bare en marginal interesse for kommunikation pĂĽ nettet, sĂĽ bør du lĂŚse denne bog Mathias Poulsen, cand. mag. i Medievidenskab, AU %RJHQV IÂĄUVWH NDSLWOHU XGJÂĄU GHW WHRUHWLVNH IXQGDPHQW IRU den følgende analyse af â&#x20AC;?online ethosâ&#x20AC;?, og det forarbejde kan GHU LNNH V WWHV PDQJH Ă&#x20AC;QJUH Sn )RUIDWWHUHQ HU W\GHOLJW V Udeles velbevandret i retorikkens forskellige strømninger og tendenser, og giver her en overkommelig og veldisponeret indføring i retorikken og ethosbegrebet med udviklingslinjer fra antikken til dagens digitale samfund.

Idet der lÌgges sÌrlig vÌgt pü betydningen af ethos, fokuseres der pü, hvordan oplevelsen af en afsenders karakter og Y UGLJKHG LQà XHUHU Sn YRUHV WLOE¥MHOLJKHG WLO DW DQHUNHQGH det, der kommunikeres. Det er en velkendt sag, at vi som talere eller kommunikatører ikke bare er neutrale formidlere uden indvirkning pü den efterfølgende receptionssituation.

Det kan imidlertid vĂŚre vanskeligt at gennemskue, hvordan GHQQH SUREOHPDWLN JÂĄU VLJ J OGHQGH RQOLQH +RII &ODXVHQ har derfor gennemført tre omfattende casestudier, der skal belyse â&#x20AC;?hvad det gør, hvem der talerâ&#x20AC;?, og hun viser hvordan den tilsyneladende lige og frie adgang til nettet ikke gør op med â&#x20AC;?ethos-hierarkierâ&#x20AC;?.

Der indledes med en analyse af det mest traditionelle og hĂĽndgribelige â&#x20AC;?retoriske artefaktâ&#x20AC;?, nemlig valgkampen forbundet med valget til overborgmesterposten i København L +HU EOLYHU GHW NODUW KYRUGDQ LV U 5LWW %MHUUHJDDUG formĂĽede at skabe en online ethos, der udnyttede nogle af ZHEPHGLHWV PXOLJKHGHU RJ LVFHQHV WWH KHQGH VRP HQ Y Udig overborgmester.

22 SAMSON

DernĂŚst stilles der skarpt pĂĽ â&#x20AC;?blogosfĂŚrenâ&#x20AC;? med et sĂŚrligt fokus pĂĽ to private blogs, mĂĽden hvorpĂĽ bloggerne opbygger deres online ethos, og hvordan kommunikationen og interaktionen med bloggens brugere i høj grad indgĂĽr i denne proces.

Endelig prĂŚsenteres vi for det mindst ĂĽbenlyse element i GHQQH XQGHUVÂĄJHOVH DI HWKRV¡ LQGĂ \GHOVH Sn NRPPXQLNDWLonssituationen, nemlig Wikipedia. Instinktivt vil mange mĂĽske indvende, at det ikke giver mening at tale om en afsender i tilfĂŚldet Wikipedia, men netop derfor er der al mulig grund til at interessere sig for betydningen af ethos. En af de mere opsigtsvĂŚkkende pointer er nemlig, at der eksisterer en form for hierarki mellem de enkelte bidragydere â&#x20AC;?i kraft af deres individuelle ethosâ&#x20AC;?. Der er altsĂĽ formelt lige adgang til at bidrage, men visse personers ord vejer alligevel tungere end andres. )RU XQGHUWHJQHGH GHU LQJHQOXQGH KDU HQ UHWRULVN EDJJUXQG var nĂŚrvĂŚrende bog en tiltrĂŚngt skitsering af et felt, som sĂĽ langt fra har mistet sin relevans og aktualitet. MĂĽske kan bogen i sig selv medvirke til en opdatering og revitalisering af retorikken som et redskab, der effektivt kan bruges til at anskueliggøre nettets kommunikative (og ofte skjulte) mekanismer og hierarkier. Aktualiteten underbygges af det efterspurgte behov for â&#x20AC;?digital dannelseâ&#x20AC;?, og â&#x20AC;?evnerne til ikke bare at operere i de nye tekstformer, men ogsĂĽ at forstĂĽ og kunne forholde sig kritisk til deres retorikâ&#x20AC;?.

Med afsĂŚt i bogens egen terminologi vil jeg ikke tøve med DW VOn IDVW DW (OLVDEHWK +RII &ODXVHQ IRUPnU DW RSE\JJH HQ â&#x20AC;?sympatiens ethosâ&#x20AC;? og at â&#x20AC;?demonstrere vĂŚrdighed som talerâ&#x20AC;?.

Online Ethos er et vÌrdifuldt bidrag til vores forstüelse af kommunikation og interaktion pü nettet, og mon ikke den bliver en fast bestanddel af pensum for studerende, forskere og praktiserende kommunikatører? Personligt hüber jeg, at bogen ikke bliver forbigüet i uddannelsessektoren, men at den tvÌrtimod kan understøtte et mere alsidigt arbejde med den digitale dannelse gennem analyse af de nye mediers reWRULN +YHP VNULYHU GHQ I¥UVWH RSJDYH RP NRQVWUXNWLRQHQ DI HWKRV Sn 7ZLWWHU"

P

Protektorklumme Når man kan tage penge for virtuelt hø hvorfor så ikke for unikke nyheder Af Chefredaktør og koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende

over et årti har professionelle, journalistiske medier verden over givet det meste af deres indhold væk helt gratis på nettet. Det er sket i håbet om, at digitale anQRQFHLQGW JWHU NXQQH ÀQDQVLHUH udgifterne til alle de store nye netsatsninger, og dermed sikre det økonomiske fundament for at følge læsernes gradvise bevægelse i retning af et langt mere mangfoldigt medieforbrug end tidligere med udbredelsen af nye digitale platforme.

I

I de senere års vækstperiode på nettet er vi af eksperter blevet tudet ørerne fulde af, at det er nettets natur, at alting er gratis. Nogle medievirksomheder startede med et betalingsgitter foran deres indhold for år tilbage og kom grueligt galt af sted med det. Sporene skræmmer stadig. Så kom den ekspansive periode med udlægningen af stort set alt stof fra aviserne på nettet – også det meget unikke og dyre.

1X Pn YL L JDQJ PHG DW ÀQGH HQ IRUUHWningsmodel der sikrer, at vi både kan tilbyde medieforbrugerne unikt stof på nettet og samtidig udvikle den trykte avis. Nettet har så meget at kunne tilbyde brugerne af muligheder for kvalitetsindhold, som det koster penge at udvikle. Og aviserne udspiller deres demokratiske rolle, hvis de ikke fortsat er i stand til at levere den unikke kulegravende og dybdeborede journalistik, som gør os til dem med den demokratiske grundforsyning.

De professionelle, kommercielle medier er i dag ramt af to udfordringer: Den økonomiske krise, som rammer alle.

Og så den meget omfattende omstillingsproces, som skal gøre os i stand til redaktionelt, kommercielt og økonomisk bæredygtigt at få fremtidens medievirksomhed til at tilbyde nuværende og kommende medieforbrugere professionelt kvalitetsindhold.

Intet i verden er gratis. Det ved alle.

Det, man får gratis, betaler man for på andre måder: Med sin tid, med sine skattekroner eller via licensen, med sine private oplysninger og i værste fald sit privatliv eller ved direkte køb af det produkt, man har set en reklame for. Samtidig er det ren forbrugerpsykologi, at næsten alle gratis produkter ikke er lige så meget værd – af lige så høj kvalitet – som produkter, man selv har betalt for.

Når 12-årige piger betaler for virtuelt hø til deres virtuelle pony i et compu-

”

terspil - eller hvert år køber nyt virtuelt tøj til deres virtuelle supermodel, så kan det godt være, at det først og fremmest skyldes, at de ikke kan få det andre steder gratis. Men der er også en vis betalingsvillighed på nettet. Og den er større hos de unge end de ældre. Det viser en relativt ny undersøgelse fra Price Waterhouse, der også viser, at mens 100 procent af de adspurgte i syv lande vil betale for nyheder på papir, vil 62 procent betale for dem online, hvis de vel at mærke LNNH ÀQGHU VDPPH Q\KHGHU DI VDPPH kvalitet andre steder. +YLV YL IRUWVDW VNDO NXQQH OHYHUH NYDlitetsjournalistik, som har en stor betydning for samfundets udvikling, kan vi ikke KUN satse på indtægter via annoncer. Det er desværre dyrt at lave grundig, afbalanceret, uafhængig og troværdig journalistik.

Intet i verden er gratis. Det

ved alle. Det, man får gratis, betaler man for på andre måder: Med sin tid, med sine skattekroner eller via licensen, med sine private oplysninger og i værste fald sit privatliv eller ved direkte køb af det produkt, man har set en reklame for.

” SAMSON 23