SAMSON 2021 #1 by SAMS

Tema: Verden fortalt gennem medierne FAKE NEWS 2.0

HVORDAN HÅNDTERER VI DEEPFAKE PÅ NETTET? Guide: Udvid din horisont med fiktive verdener

FIND DIN NÆSTE DRØMMEDESTINATION BLANDT AKTUELLE FIKTIONSANBEFALINGER Signe Molde på udebane hos LGBT+

ET SATIRISK OPLYSNINGSPROGRAM PÅ AFVEJE?

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

012021 [1]

Som medlem af KS får du ... Rabat i over 4.500 butikker

Juridisk hjælp og karrierevejledning

MY JOB

400 gratis kurser, der øger dine jobchancer

KS JOB med over 100 nye jobannoncer hver uge

20% på studiebøger fra samfundslitteratur

MDR

12 xMY31 JOB Billig indboforsikring fra 58 kroner om måneden

Læs mere på kommunikationogsprog.dk [2]

Juridisk hjælp og karrierevejledning

GRATIS

12 måneder gratis medlemskab for dig, der er studerende

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #1 | MAJ 2021 | 30. ÅRGANG

TEMA: VERDEN FORTALT GENNEM MEDIERNE I dette nummer

Indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 012021

Hvad vi ikke ser, har vi ikke ondt af? Nyhedsmedierne vælger, hvordan begivenheder rundt omkring i verden bliver portrætteret. I processen må de fravælge historier, der ikke har nyhedsværdi. TV2 News’ redaktør Michael Robak giver et indblik i den svære opgave, der består i at udvælge historier med nyhedsværdi og dermed fravælge mange andre i processen.

Leder

Et satirisk oplysningsprogram på afveje: Signe Molde på udebane hos LGBT+

8 10

Mig og mine medier

FAKE NEWS 2.0 - Hvordan håndterer vi deepfake på nettet?

Vi Unge relancerer Ungdomsmagasinet vil uddanne morgendagens verdensborgere

3 bemærkelsesværdige mediehistorier

Udvid din horisont med fiktive verdener

22 24 28 30

Kan vi swipe os til kærligheden?

Spørg redaktionen Hvad vi ikke ser, har vi ikke ondt af? Anmeldelser Bag om redaktionen

FOTO: KRISTOFFER KIRKETERP FRANDSEN

Anmeldelser En medrivende, følelsesladet serie med en slutning, du er nødt til at opleve selv. Sådan beskriver vores anmelder DR3’s dokumentarserie 100 falske forelskelser. Du kan læse mere om, hvorfor serien får 4 ud af 5 stjerner på siderne 10-11 sammen med anmeldelser af podcastserien Vanvittig Verdenshistorie og DR’s nye koncept Den store juniorbagedyst.

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knivskarpe medieanalyser og lettilgængelig, underholdende kommunikation.

IKON: STREAMLINEICONS.COM

Vi Unge relancerer Ungdomsmagasinet har nytænkt dele af det redaktionelle indhold og vil nu italesætte vigtige emner, såsom sexisme, mangfoldighed og klimakamp. Men hvordan formidles alvorlige emner til en ung målgruppe, og hvad skal man være opmærksom på i den forbindelse? SAMSON har taget en snak med Vi Unges chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen, for at blive klogere på netop dette.

FOTO: ROBIN SKJOLDBORG

FOTO: VI UNGE

SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk. Du kan også følge os på Instagram via @samson_ sams_dk.

[3]

[ LEDER ]

Verden fortalt gennem medierne Kolofon

Som vi alle er bekendt med, står verden stadigvæk overfor enorme udfordringer i forbindelse med den altopslugende coronapandemi, og vi må stadig forsøge at passe på hinanden ved at blive hjemme. Det har begrænset vores muligheder for at rejse ud, udforske og undersøge den spændende og komplekse verden, der er omkring os. Derfor stiller vi i denne udgave af SAMSON skarpt på mediernes formidling af verden. Medierne giver os nemlig rig mulighed for at stifte bekendtskab med den store verden og i mere symbolsk forstand mulighed for at tilgå et hav af forskellige verdener. Gennem fiktive og faktuelle medier inviteres vi indenfor og præsenteres for anderledes verdenssyn. De forskellige medier besidder en overskyggende magt, og det er derfor ikke helt ubetydeligt, hvad vi ser og læser, og hvor vi tilgår information. Det influerer i høj grad vores måde at forstå verden på, og i særdeleshed hvordan vi interagerer med den. Her på SAMSON-redaktionen tager vi dig med på en rejse til forskellige verdener, og vi undersøger, hvordan disse fortælles og vinkles gennem medierne. Har du eksempelvis overvejet, at de nyheder, vi præsenteres for, er nøje udvalgt, og dermed er det på forhånd afgjort af andre, hvilke nyheder du bliver disponeret for? Eller har du tænkt på, hvordan Deepfake teknologi er et voksende fænomen, der muliggør manipulation af dine sanser, så du med dine egne øjne kan overvære noget, der i virkeligheden aldrig har fundet sted? Måske har du lyst til at udforske den digitale datingverden gennem Tinder og finde ud af, om det overhovedet er muligt at swipe sig til kærligheden? Eller har du, som mange andre, forholdt dig kritisk til DR-programmet Signe Molde på udebane, der blandt andet forsøger at formidle det danske LGBT+ samfund på en sarkastisk og humoristisk måde? Ovenstående er blandt det spændende indhold, vi gerne vil præsentere dig for i denne udgave af SAMSON. Måske udfordrer eller bekræfter vi din måde at se verden og medierne på? Til slut vil vi takke alle vores frivillige på redaktionen for en ihærdig indsats. God læselyst! Med venlig hilsen Caroline Maria Rynord og Camilla Broe Sørensen Redaktører, SAMSON

30. årgang Nr. 1, maj 2021 Oplag: 250 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Caroline Maria Rynord Rundhøj Allé 73, 2, 3 8270 Højbjerg www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Skribenter: Anna Maria Kjelds Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Frederik Walther Løth Christensen Klara Tarp Fruelund Laura Asgeir Berg Mathilde Katrine Bach Merete Leegaard Hansen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Layout: Caroline Maria Rynord Merete Leegaard Hansen Rasmus Gammelgaard Korrektur: Camilla Broe Sørensen Celina Lindhøj Laura Asgeir Berg Merete Leegaard Hansen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Forside: Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2021. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).

FOTO: CAROLINE MARIA RYNORD

Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt på www.samsnet.dk

[4]

[ ARTIKEL ]

TEKST: LAURA ASGEIR BERG, MEDIEVIDENSKAB, AU

Politiken:

"Signe Molde får kritik for nyt program: >>Det er bare mobning<<"

Jyllands-Posten:

Soundvenue:

"Nyt DR-prgram får kritik: Satiren fremstår som >>mobning<<"

"Jeg kan ikke rumme Signe Molde i omdiskuteret DR-program"

Et satirisk oplysningsprogram på afveje: Signe Molde på udebane hos LGBT+ Da DRs programserie Signe Molde på udebane gik i luften i november 2020, lød der et ramaskrig, og kritikken haglede ned over både programmet og værten Signe Molde. Programmets mission var et forsøg på at nuancere debatten omkring og forståelsen for livsstile, minoritetsgrupper og kontroversielle holdninger gennem en humoristisk og satirisk tilgang. Den oprørte modtagelse efter første afsnit i LGBT+ miljøet tyder dog på, at strategien har været på afveje, men er der nu noget galt i at bruge satire i formidlingen af virkeligheden?

I Danmark er det nærmest en nationalsport at gøre grin med det, vi ikke rigtigt forstår. Programmet undersøger, hvad der sker, når man fortæller sine vittigheder til dem, man gør grin med. Programmet forsøger at imødekomme den berøringsangst, der ofte opstår omkring bestemte miljøer, minoriteter og kontroversielle holdninger. Der tages udgangspunkt i den eksisterende humoristiske omgangsform for at skabe forståelse. Forståelsen skal bygges på humor som en strategi, der nuancerer debatten og flytter folk. Mødet mellem Molde og de forskellige miljøer har stor betydning for, hvorvidt den alternative præmis lykkes. Programmets kerne ligger i spændingsfeltet, der opstår mellem parterne, når Molde, der er kendt for sin bramfrie facon, konfronterer de her mennesker med undrende spørgsmål, som hun muntert krydrer

FOTOGRAF: KASPER BORG

En humoristisk formidlingsstrategi

SIGNE MOLDE PÅ UDEBANE I DR’s programserie Signe Molde på udebane møder og konfronterer Molde, gennem en humoristisk indgangsvinkel, en række forskellige miljøer og minoriteter. Hun vil opnå et større indblik i deres livsstil eller baggrunden for deres holdninger, og ikke mindst undersøge hvad de sammen kan grine af. Molde besøger både LGBT+, modebranchen, abortmodstandere, veganere og omskæringstilhængere.

[5]

[ ARTIKEL FORTSAT ]

med både jokes og sarkasme. Programmets format er en vekselvirkning mellem Molde, der underholder i et publikumsfyldt studie, mens der overlappende klippes til hendes samtaler med de mennesker, hun forsøger at komme tættere på. Programmets efterfølgende kritik retter sig særligt mod stand-up elementet, fordi det bryder med programmets oprindelige præmis, der jo netop handlede om at fortælle sine vittigheder til dem, man gør grin med.

Kønsidentitets-tiltaleforms-junglen

Molde sætter først og fremmest ord på, at det nærmest er umuligt ikke at fornærme nogle i den her kønsidentitets-tiltaleforms-jungle. Hun er oprigtigt skrækslagen for at komme til at fejlkønne nogle til det Winter Pride arrangement, hun er inviteret med til. Den efterfølgende dialog med forhenværende forperson hos LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen, udfolder sig overraskende fint, når der sættes ord på frygten for at sige noget diskriminerende. Branner siger netop, at hvis der er noget, man synes er svært, så kan man jo nærme sig med en vis nysgerrighed i stedet for at kaste lort i hovedet på hinanden. I udvekslingen af synspunker, i forhold til at blive respekteret for det køn, man identificerer sig med, skinner både oplysningsaspektet og pointen igennem, selvom Molde er ligefrem i sin journalistiske tilgang.

Når humor krydser grænsen Der sker efterfølgende et væsentligt skift til studiet, hvor Molde med en vis grad af både humor og ironi underholder med sin skræk for homoseksuelle, transseksuelle, biseksuelle og queers. Hun er nemlig så rædselsslagen for sådan noget, at hun går over på den anden side af vejen, hvis hun ser en bøsse, siger Molde karikeret henvendt til publikum.

[6]

”

Særligt programmets første afsnit, der sætter fokus på LGBT+ miljøet, har fremkaldt omtale og debat. Afsnittet stiller skarpt på et højaktuelt emne. Programmets brobygning til det mangfoldige LGBT+ er en oplagt måde at udvide kendskabet til miljøets mange facetter. Derudover giver programmet også de mennesker, der er en del af miljøet, en oplagt mulighed for at svare på og forholde sig til de spørgsmål og den berøringsangst, der florerer. Det lyder jo umiddelbart som et alletiders udgangspunkt, der burde være givende for alle parter, men lad os nu se på, hvordan mødet med LGBT+ miljøet faktisk udspiller sig, når Molde er på udebane.

Det lyder jo umiddelbart som et alletiders udgangspunkt, der burde være givende for alle parter, men lad os nu se på, hvordan mødet med LGBT+ miljøet faktisk udspiller sig, når Molde er på udebane.

Klangen i Moldes frygt opleves her pludseligt kontrastfyldt i forhold til hendes mere afslappede fremtoning i den foregående dialog. Der sker en markant ændring i formatet, og vægten bliver lagt på underholdningsværdien, hvor Moldes frygt i forhold til diskrimination tydeligvis pakkes ind i en humoristisk distance, idet Molde nu agerer komiker. Oplysningsaspektet kan opleves en smule sløret. Satiren er i højsædet, men hvad er idéen med at vende præmissen på hovedet? Vittighederne fortælles jo netop ikke til dem, der gøres grin med. Den satiriske kurs fortsætter, da Molde i dyb alvor og med livlig mimik affyrer en joke, der skal indkredse den udfordring, nogle oplever i forbindelse med tiltaleformerne: ”Det er mere risikabelt at tale til de her mennesker, end det er at have ubeskyttet sex med dem.” Publikum bryder ud i grin. Paradokset opstår, når det satiriske arrangement tager over, og Molde fjerner fokusset fra den alvor, der ligger i, at nogle mennesker ikke føler sig aner-

”

Molde forsøger efterfølgende at bløde stemningen op og siger, at det jo bare var ment som en joke: ”Nå, den joke kunne du heller ikke lide.” Moldes malplacerede forsøg på være munter falder hårdt til jorden.

Er det underholdende satire, eller er det et useriøst oplysningsprogram?

FOTOGRAF: KASPER BORG

Samfundssatire gone wrong

kendt for deres identificerede køn. Den kritik, der har ramt programmet, retter sig særligt mod Moldes optræden. Nogle oplever det som latterliggørelse og degradering af seksuelle minoriteter, hvor de gøres til objekter, som publikummet i studiet griner af. Susanne Branner Jespersen har på den officielle hjemmeside, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark, også udtrykt sin ærgrelse over programmet, fordi den gode satire falder til jorden, når vittighederne kun fortælles om og ikke til en given befolkningsgruppe. Hun mener, at Molde gør grin med minoriteten på minoritetens bekostning. "Det er ekstra problematisk, når de mennesker, der står for skud for Moldes samfundssatire, er en af de mest sårbare befolkningsgrupper i det danske samfund," skriver Susanne Branner Jespersen på www.lgbt.dk. Særligt tåkrummende bliver det, da Molde er på besøg hos Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, hvor snakken endnu engang falder på tiltaleformerne. Molde ytrer, at hun meget gerne vil kalde folk det, de helst vil kaldes. Derefter siger hun henvendt til Lars Henriksen, at han ikke vil vide, hvad hun kalder personer, der tvinger hende til at kalde dem hen, når de er sammen, efter de er gået. Der bliver pinligt stille, og Lars Henriksen svarer kortfattet, at det tror han heller ikke, han vil vide.

Meget kan man sige om programserien, og det er svært at afgøre, hvad programmet egentlig er: Er det underholdende satire, eller er det et useriøst oplysningsprogram? Problematisk bliver det i hvert fald, når dele af LGBT+ miljøet, efter programmet blev sendt, sidder tilbage med en følelse af at blive misforstået og latterliggjort. Det tenderer også til det provokerende, når Moldes umiddelbare reaktion, på de mennesker hun møder, er ”så slap dog af med jeres hysteri.” Kombinationen mellem Moldes facon og programmets fremstillingsform underkender i og for sig også de udfordringer, LGBT+ Danmark kæmper med, når de bevidst sættes op imod forbud mod LGBT-propaganda og mangel på homorettigheder andre steder i verden. Det kunne jo netop være oplagt at anerkende, hvor langt vi faktisk er nået i Danmark. I Danmark holder vi meget af både underholdning og vittigheder, og humor kan være et stimulerende fælles sprog. I Signe Molde på udebane kan det dog være svært at gennemskue, om den overvejende satiriske formidlingsstrategi fungerer i praksis, når det gælder om at nuancere debatten og forståelsen. Programmet giver et indblik i vigtige aspekter af LGBT+ miljøet, men præmissen udviskes til dels også i Moldes overvældende og provokerende forsøg på at vende alting til humor. Måske er vi bare ikke der endnu, hvor formidlingen af fortællinger fra mere sårbare befolkningsgrupper eller miljøer fungerer som afsæt til en hardcore satirisk tone og et standupshow. Ellers så handler det om, som programmets præmis i første omgang også gav udtryk for, at vi skal lære at tale til de her mennesker og ikke kun om dem. Der skal skabes et respektfuldt rum, hvor det både kan være givende og underholdende at være på udebane for alle parter, og hvor der netop er plads til både selvironi og samfundssatire. Det er her, vi rykker ved forståelsen.

[7]

[ ARTIKEL]

TEKST: ANNA MARIA KJELDS, MEDIEVIDENSKAB, AU

Kan vi swipe os til Nutidens datingkultur tilbyder en overflod af potentielle partnere på diverse datingapps. Vi kan swipe, like og matche os til dates på ingen tid, men alligevel har mange af os svært ved at finde kærligheden. I et forsøg på at undersøge datingverdenen med afsæt i Tinder har jeg talt med to unge om deres datingvaner.

u kan måske genkende dette scenarie; du sidder i timevis og swiper til højre og venstre i håbet om at finde din kommende kæreste. Og hvis vi skal være ærlige, er de fleste nok endt til venstre. I så fald er du ikke alene. Ifølge Tinders egen statistik er der hvert år i Danmark mere end 7 milliarder swipes på Tinder, og der skal i gennemsnittet 121 matches til, før vi har en date. Trods de mange moderne datingmuligheder tyder det på, at det ikke er blevet lettere for singler at finde kærligheden.

Swipe-kultur Da Laura for tre år siden installerede Tinder, var det med klare forhåbninger om at finde en kæreste. I dag er hun 22 år, studerer Jura og er single. ”Nogle dage kan jeg sidde i flere timer på Tinder og swipe, men så kan der også være dage, hvor jeg opgiver og sletter min profil. Efter en måned er jeg dog tilbage og swiper igen,” forklarer Laura med et grin. Men efter en tilstrækkelig mængde dårlige dates har pessimismen sneget sig ind. Hun tror ikke længere på, at Tinder kan bruges til at finde kærligheden. ”Mange anvender Tinder som en hurtig adgang til uforpligtende sex. Man skal derfor igennem mange dates for at finde en, der ikke prøver at komme i bukserne på dig efter

[[ 88 ]]

en times høflighedssnak,” fortæller Laura, som også kalder Tinder for et 'bollemedie.' Tinder har i virkeligheden ingen finansiel interesse i langvarige forhold, da de tjener flere penge på sex og singler. Det er derfor ikke underligt, at unge som Laura bliver fanget i en ond cirkel af dårlige dates og useriøse flirts. Det handler i højere grad om at udløse en kortvarig følelse af spænding og selvbekræftelse, som skal sørge for, at vi kommer tilbage efter mere. Tinder er derfor nu blevet et medie, som Laura bruger til underholdning og tidsfordriv. Hun indrømmer dog, at når hun endelig møder en fyr med romantiske intentioner, så bliver det stadig ikke til mere end en enkelt date. ”Jeg har selvfølgelig også nogle krav til, hvem min fremtidige kæreste skal være,” forklarer Laura, der til tider også ser sine høje forventninger som et benspænd. For selvom det kunne være let at give Tinder al skylden for vores mislykkede kærlighed, så står vi ofte i vejen for os selv. De mange krav, vi stiller til en kommende kæreste, er nemlig ikke nødvendigvis opskriften på succes.

Er græsset grønnere ved næste swipe? Nutidens datingkultur har gjort det lettere for singler at vælge og vrage, da den næste i rækken ikke er mere end et swipe væk. Vi har flere muligheder end nogensinde før, og det er derfor naturligt, at vi bliver mere

kærligheden?

kræsne og sætter tårnhøje krav. Det gælder alt fra uddannelse, karriere og popularitet til hårfarve, højde og hobbyer. Vi laver lange tjeklister, som vi ubevidst tager med os på dates, og når vi swiper. På denne måde er det lettere at sortere folk fra, når man skal holde styr på og finde rundt i mængden af muligheder. På Tinder kan frasorteringen ske på under to sekunder. Vi glemmer derfor hurtigt, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side. 23-årige Katrine havde samme forhåbninger om at finde kærligheden, da hun for to år siden oprettede en profil på Tinder. Det førte til talrige gåture, middage og drinks med potentielle kærester. ”Det var ikke usædvanligt, at jeg datede og skrev med flere samtidig. Det er næsten ble-

LOGO: TINDER

for en aften og i stedet udforske sin date nærmere, før hun swipede videre til næste. Og det skulle vise sig at være den bedste beslutning, hun længe har taget. ”Lige nu ses jeg med en sød fyr, som jeg virkelig kan se potentiale i. Jeg har endda slettet Tinder,” fortæller Katrine med et stort smil.

vet alt for let at få en date,” fortæller Katrine. Halvdelen af tiden har hun det godt med sit singleliv, som er fyldt med gode venner og bekendte, der altid er klar på en hyggelig aften hjemme eller en tur i byen. Men hun savner den tryghed og nærhed, som en kæreste kan give. En person at komme hjem til og en at gå i seng med om aftenen, der også er der næste morgen. ”Jeg har lidt en hemmelig drøm om, at den næste også skal være den sidste,” fortæller Katrine, der er træt af de mange dates og one night stands. Hun tog derfor en beslutning om at lade sin tjekliste blive hjemme

Katrines historie er et godt eksempel på, at Tinder også kan være mere end et såkaldt bollemedie. For selvom Tinder i høj grad er underholdende og uforpligtende, så kan det også lede til mere seriøse forhold. Det handler om at lukke de døre, som vi holder på klem, til hvis en bedre skulle dukke op. Vi kommer nemlig aldrig til at kunne fordybe os i en relation, hvis vi allerede er på vej videre til den næste. Det er derfor måske på tide at indse, at ingen kan leve op til vores høje krav og forventninger på første date. For i sidste ende er græsset grønnest, der hvor vi vander det.

[9]

[ MIG OG MINE MEDIER ]

RASMUS TANTHOLDT & CELINA LIV DANIELSEN

Mig og mine medier Du kender dem begge fra TV2 Nyhederne, hvor Celina Liv Danielsen og Rasmus Tantholdt reporterer fra det store udland og har hele verden som deres arbejdsplads. Læs med og find ud af, hvad de to travle og dygtige journalister læser, ser og lytter til, når de ikke agerer vores nyhedsvindue ud i verden.

Rasmus Tantholdt Rasmus Tantholdt har arbejdet ved TV2, lige siden han fik sit afgangsbevis fra Journalisthøjskolen i år 2000. Han startede som indlandsreporter for TV2 Nyhederne, men blev fra 2003 international korrespondent med særligt fokus på krigs- og konfliktområder. Han er kendt for sine modige og indgribende fortællinger fra verdens brændpunkter, hvor han har gjort os klogere på konflikterne og formidlet de gribende menneskeskæbner, der følger med. Han har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde, herunder to TV-priser for Årets bedste nyhedshistorie. Lige nu lytter jeg til… Q&Co på BT Podcast. Det er altid aktuelt og ind til benet.

Lige nu klikker jeg ind på… Berlingske.dk. De tager mange værdipolitiske emner op, og det interesserer mig.

Lige nu læser jeg… Som Sørine læser Bibelen på Mofibo. En fremragende bog om Bibelen og Sørine Godtfredsens fortolkning, tanker og tro.

Lige nu ser jeg… The Kominsky Method på Netflix og Den Klassiske Musikquiz på DR2.

FOTO: RASMUS TANTHOLDT

[ 10 ]

Celina Liv Danielsen Celina Liv Danielsen blev færdiguddannet journalist fra Roskilde Universitet i 2017. Hun fik derefter job på 19- og 22-Nyhederne på TV2, men har sidenhen pakket kufferten, forladt det trygge Danmark og har nu base i New York City. Herfra rejser hun USA tynd for at reportere og producere nyhedshistorier fra det amerikanske samfund sammen med kollegaen Jesper Steinmetz. Både som journalist, reporter og tilrettelægger er Celina en skarp og dygtig formidler, der formår at give os et nøgternt og nuanceret billede af alt det, USA indebærer - fortalt ud fra amerikanernes eget perspektiv.

Lige nu lytter jeg til… The Daily podcast, fordi den giver mig de mest relevante (oftest amerikanske) nyheder fortalt på en levende og interessant måde. Værten, Michael Barbaro, fortæller med en præcision essensen af historien og sætter den i et relevant perspektiv og formår, uden at gøre det langtrukkent, at få nuancerne med. I den helt anden boldgade har jeg lige lyttet til podcasten The Joe Rogan Experience med Elon Musk, der varer 3,5 timer. Det er svært at beskrive, hvor fascineret jeg er af hans tankegang og vanvittige ambitionsniveau.

Lige nu klikker jeg ind på… Et hav af artikler om alt, hvad der rører sig i amerikansk politik og kultur. Mit job kræver, at jeg følger med og holder mig opdateret på stort som småt. Det giver mig også inspiration til, hvilke historier vi skal rejse ud for at producere fra et land med over 320 millioner indbyggere fordelt ud over 50 forskellige stater, sprog og etniciteter.

Lige nu læser jeg… For anden gang Just Kids af kunstneren, musikeren og digteren Patti Smith. Bogen er en memoir, der begynder som en kærlighedshistorie og ender som en fortælling om et unikt venskab. Den behandler tidsløse emner såsom ungdom, drømme, rummelighed, tilgivelse og selvindsigt. Det er en hyldest til New York i slut 60’erne og 70’erne - til de rige som fattige og alle hustlerne med en utrættelig vilje og tro på egne evner, når alt ser dystert ud. Intet mindre end et gribende kunstværk!

Lige nu ser jeg…

FOTO: CELINA LIV DANIELSEN

Dronninggambit på Netflix, hvor man følger det kvindelige geni Beth, der brager igennem den mandsdominerede skakverden i USA under ungdomsoprøret i 1960’erne. Jeg er vild med matematikken og strategien bag skakspillet, og så er det forfriskende at se, at hun ikke kun bliver portrætteret som et feministisk ikon, men også som et uperfekt menneske, der kæmper med afhængighed og en problematisk barndom i bagagen.

[ 11 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: FREDERIK WALTHER LØTH CHRISTENSEN, FILOSOFI, AU

FAKE NEWS 2.0 Hvordan håndterer vi Deepfake på nettet?

Mange har allerede stiftet bekendtskab med Deepfake-teknologi i face-swap videoer af celebrities. Men bag de sjove videoer lurer en ny trussel, vi som samfund ikke er rustet til at imødekomme. Deepfake er et våben, der kan ramme individer, organisationer og stater. Det stiller nye krav; både til de digitale medier, men også til den enkelte medieforbruger.

nologi kan stort set alle skabe falsk, men realistisk, video og lyd af begivenheder, som aldrig har fundet sted. Ifølge forskning på området kan Deepfake bruges til et væld af grove formål: afpresning, tillidstab til nyhedsmedier og udspekuleret valgsvindel, for blot at nævne nogle få. I denne artikel giver SAMSON dig et indblik i de mulige konsekvenser af Deepfake for online nyhedsmedier og SoMe.

”

Med Deepfake-teknologi kan stort set alle skabe falsk, men realistisk video og lyd af begivenheder, som aldrig har fundet sted.

Deepfake gør det lettere at skabe og dele misinformation online. Sådan lyder dommen i en forskningsrapport af R. Chesney & D. Citron fra 2019. Deepfakes har en så høj kvalitet, at det er svært at skelne falsk indhold fra virkeligt. Video og lyd virker mere overbevisende på os end skrift og fotos. Deepfake-programmer er desuden blevet så lettilgængelige, at selv en person med få computerevner kan lave forholdsvis realistiske Deepfakes. Udover at kunne bruges til afpresning og identitetstyveri er Deepfake også et slagkraftigt politisk våben. Eksempelvis kan Deepfake misbruges til at gøre stor skade på kendte personers ry og omdømme. Tag f.eks. det opdigtede Mette Frederiksen-eksempel ovenfor. En sådan video ville ikke blot vanære politikeren – den kunne provokere til uroligheder og vold i et politisk højspændt samfund. For nylig har f.eks. protestbevægelsen Men In Black tyet til handling over upopulære politiske beslutninger og udtalelser.

[ 12 ]

Sociale medier: De årvågne gatekeepers Deepfake er et mangesidet fænomen, men vi kan starte med at se på dets indvirkning på SoMe. Facebook og Twitter har i forvejen strenge Fake Newsretningslinjer, som de tager meget seriøst. Men kan platformene håndtere Deepfake-teknologiens vildledende potentiale? Ifølge Chesney og Citron spreder Fake News sig hurtigere på sociale medier end på andre typer medier. At misinformation på den måde bliver superspredt sker samtidig med, at folk i stigende grad henter deres nyheder fra SoMe. Potentialet for misinformation forstærkes også ved, at Facebooks algoritmer kun ’fodrer’ brugerne med synspunkter, der bekræfter dem i deres holdninger. Spørger man forskerne, øger Deepfake behovet for strengere kontrol af det indhold, der deles på SoMe. Tech-firmaer og ekspertgrupper rundt omkring i verden arbejder på højtryk for at udvikle teknologiske Deepfake-modvåben. Amerikanske tech-firmaer har bl.a. udviklet software til at spotte små fejl, der afslører, at en video er en Deepfake. Man kunne fristes til at tænke, at dette var løsningen på problemet, men sagen er den, at Deepfake-algoritmen retter fejlene og undgår dem næste gang, den laver en Deepfake. Sagt på en anden måde ligner det en ’katten efter musen’-forestilling, hvor Deepfakemodvåbnet hele tiden halter lidt efter Deepfakealgoritmen. Der findes flere eksempler på ny teknologi, der skal bekæmpe misinformation med Deepfake. I techverdenen arbejder man f.eks. på et såkaldt ’digital provenance’-system, der kan vandmærke Deepfakes i det øjeblik, de uploades på nettet. På den måde kan man altid se, om en video er forfalsket eller ej. Men ud over de teknologiske tiltag understreger forskerne en anden væsentlig del af problemet: Brugernes adfærd på SoMe.

”

orestil dig en video af Mette Frederiksen, der indrømmer korruption i regeringen. Sådan en video kunne få seriøse følgevirkninger ude i samfundet og vække vrede blandt befolkningen. Men hvad nu, hvis hun aldrig havde sagt disse ting? Hvad nu, hvis videoen var falsk? Fake News er i forvejen et voksende problem på de sociale medier, og nu har en ny udfordrende spiller meldt sig på banen: Deepfake. Med Deepfake-tek-

Sagt på en anden måde ligner det en ’katten efter musen’-forestilling, hvor Deepfake-modvåbnet hele tiden halter lidt efter Deepfake-algoritmen.

HVAD ER DEEPFAKE? BEGREBET ”DEEPFAKE” ER EN SAMMENSÆTNING AF ”FAKE” OG ”DEEP LEARNING”, SOM ER ET OMRÅDE INDENFOR AI (KUNSTIG INTELLIGENS). DEEPFAKE-TEKNOLOGI FUNGERER PÅ DEN MÅDE, AT TO ALGORITMER (EN ’SKABER’ OG EN ’DISKRIMINATOR’) SÆTTES OP IMOD HINANDEN I ET SYSTEM KALDET EN ’GAN’. FØRST LAVER SKABER-ALGORITMEN EN DEEPFAKE UD FRA NOGET BILLED- OG LYDDATA. JO MERE DATA, JO MERE REALISTISK BLIVER SKABERALGORITMENS DEEPFAKE. DEREFTER KOMMER DISKRIMINATOR-ALGORITMEN I SPIL. DEN ER NEMLIG I STAND TIL AT UDPEGE DE FEJL, SOM AFSLØRER SKABER-ALGORITMENS DEEPFAKE, F.EKS. HVIS PERSONEN I VIDEOEN BLINKER PÅ EN UNATURLIG MÅDE. SKABER-ALGORITMEN ER SÅDAN KONSTRUERET, AT DEN KAN ’LÆRE’ FRA DISKRIMINATOR-ALGORITMEN VED AT RETTE DEN FEJL, SOM BLEV OPDAGET. PÅ DEN MÅDE ER SKABER-ALGORITMEN HELE TIDEN ET SKRIDT FORAN DISKRIMINATOR-ALGORITMEN. KILDE: ARTIKLEN TECHNICAL COUNTERMEASURES TO DEEPFAKES SKREVET AF ASHISH JAIMAN FRA TOWARDSDATASCIENCE.COM

[ 13 ]

[ ARTIKEL FORTSAT ]

Hvis man tror, at Deepfake-problemet kan løses med et teknologisk snuptag, så tager man grueligt fejl. Det er brugerne, der spreder Deepfakes, og det er langt fra alle, der tænker sig om en ekstra gang, før de trykker ’del.’ Derfor mener Chesney og Citron, at hver enkelt bruger har et ansvar for at bekæmpe spredningen af Deepfake. Forskerne påpeger, at folk er mere tilbøjelige til at dele negativt og nyt materiale på SoMe. Jo saftigere nyheden er, des hurtigere spredes den online – sand eller ej. Men ikke blot deles Fake News hurtigere på SoMe. Ifølge teknologieksperten S. Karnouskos har mange SoMe-brugere en tendens til at godtage svagt underbyggede påstande.

Hvis man tror, at Deepfake-problemet kan løses med et teknologisk snuptag, så tager man grueligt fejl.

”

Chesney og Citron understreger, at der er behov for en sund skepticisme, når man som bruger færdes på SoMe. Brugerne har et ansvar for de ting, de deler på deres væg. Det er dog ikke helt så let at tjekke, om indhold på nettet har rod i sandheden. Deepfakes er nemlig i dag så realistiske, at de fleste ikke kan gennemskue dem. Folk kan ikke længere stole blindt på, hvad de ser og hører online. Hvordan skal den enkelte bruger navigere i den enorme mængde af misinformation på SoMe?

Nyhedsmedierne: Fast forankrede i fakta Her skal der være fokus på de digitale nyhedsmedier, som stilles over for en kolossal udfordring af Deepfake-teknologien. Kommunikationsforskerne C. Vaccari og A. Chadwick varslede sidste år en markant vending i digital nyhedsformidling. I en videnskabelig artikel understreger de, at borgernes tillid til pålidelige nyhedskilder er alfa og omega, når vi skal orientere os. Selv med Deepfake inde i billedet skal vi kunne stole på, at digitale nyhedsmedier giver os et faktuelt billede af verden. Det bliver ikke en let opgave.

[ 14 ]

Indtil for nylig har langt de fleste, takket være smartphones og SoMe, haft uovertruffen adgang til troværdig video og lyd af vigtige verdensbegivenheder – nu går vi ind i nye tider. Antallet af Deepfakes på nettet vokser, og mangel på troværdige nyhedsmedier kan få store konsekvenser for samfundet. I artiklen hævder Vaccari og Chadwick, at Deepfakes sænker borgernes tillid til digitale nyhedsmedier. De advarer om, at mistilliden på sigt kan gå ud over selv de pålidelige nyhedsmedier. Et andet udslag af øget mistillid er en skeptisk drejning i SoMe-brugernes adfærd – og ikke i konstruktiv forstand. Forskerne frygter nemlig, at folk bliver mindre ansvarsbevidste og samarbejdsvillige over for andre på SoMe. De pålidelige nyhedsmediers udfordring bliver at bevare tillid. Det er ikke nok blot at oplyse borgerne om Deepfake-teknologi. Vaccari og Chadwick mener, at journalister har alvorligt brug for nye evner og redskaber til at imødekomme Deepfake-truslen. De skal konstant kunne tjekke ægtheden af video og lyd og identificere de fjendtligsindede Deepfakes. Deepfake-teknologien er meget avanceret; derfor bliver de førnævnte teknologiske modvåben altafgørende, hvis journalisterne skal være i stand til at skelne fup fra fakta.

”

SoMe-Brugerne: Større behov for kritisk tænkning

Selv med Deepfake inde i billedet skal vi kunne stole på, at digitale nyhedsmedier giver os et faktuelt billede af verden. Det bliver ikke en let opgave.

Deepfake-bølgen er på vej. Den kan og vil blive brugt til et væld af problematiske formål på nettet. Skaderne kan begrænses, men som vi har set, kræver det en aktiv indsats fra flere parter. De gode nyheder er, ifølge forskerne, at der på sigt vil blive udviklet effektive forsvar mod fjendtligsindede Deepfakes. Indtil da må vi acceptere den svære sandhed, at vi ikke længere kan stole blindt på vores øjne og ører, når vi færdes online.

TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB & CONTEMPORARY COMMUNICATION IN ENGLISH, AU

VI UNGE RELANCERER

UNGDOMSMAGASINET VIL UDDANNE MORGENDAGENS VERDENSBORGERE Siden 1963 har det populære ungdomsmagasin henvendt sig til teenagere og guidet danske unge igennem den spæde ungdom og ind i voksenlivet som en tryg bedste veninde. Målgruppen udgør 13-18-årige, men nu er indsatsen mod de ældste teenagere styrket, og fremover vil Vi Unge i højere grad italesætte aktuelle emner, der fylder i den offentlige debat og dermed klæde unge piger på til mødet med verden.

FOTOGRAFIER: VI UNGE

[ ARTIKEL ]

[ 15 ]

[ ARTIKEL FORTSAT ]

dviklingen af Vi Unges nye identitet har længe været undervejs, men d. 11. februar 2021 kunne redaktionen løfte sløret for magasinets redefinerede ungdomsunivers og sende et ganske nyt Vi Unge på gaden. Det visuelle udtryk har fået en æstetisk opstramning, mens det redaktionelle indhold i højere grad skal informere og uddanne. SAMSON har taget en snak med chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen, om Vi Unges relancering og tankerne bag.

Sexisme i øjenhøjde På de sociale medier og i mediebilledet generelt, har snakken om sexisme og grænser sat sine tydelige spor. Fordi de unge i høj grad befinder sig på de sociale medier, er de helt med på, hvad der foregår omkring dem. Også når det gælder emner som sexisme, der måske ellers er målrettet den voksne del af befolkningen. Derfor tager Vi Unge fat i emnet og forsøger at italesætte problemstillingen på en måde, de unge kan identificere sig med. ”Det handler om at tage en igangværende debat og så fortælle den i øjenhøjde. Så det

[ 16 ]

”

Selvom Vi Unge er gået en ny retning, har der været et betydeligt fokus på at bibeholde helt karakteristiske indslag. Netop derfor har der været mange overvejelser bag balancen mellem nyt og traditionelt indhold. ”Der er DNA-stof i Vi Unge, som skal være der uanset hvad, og det er derfor, der også er faste sider som Brevkassen, Pinlige historier og Under dynen. Alt har fået en visuel og layoutmæssig relancering, men der er bare kerne Vi Unge-stof, som hverken kan eller skal rykkes ved,” fortæller Nikita. I denne sammenhæng tydeliggør hun, at det egentlig ikke er et spørgsmål om at vælge enten det ene eller det andet. ”Unge mennesker, lige såvel som alle andre mennesker, har jo mange forskellige interesser på én gang, så fordi man som ung i højere grad i dag, end hvad der måske var tilfældet for 10 år siden, interesserer sig for samfundsdebatter og aktivisme, så betyder det ikke, at man ikke samtidig interesserer sig for at spekulere på alt det, som teenagere altid tænker på.” Vi Unge kommer derfor fremadrettet til at kaste lys over alle aspekter af teenagelivet – lige fra skønhed og pinlige historier til klimaktivisme og iværksætteri.

FOTO: ALLER FOTO & VIDEO

Ungdomslivets nuancer

Vi har skrællet alt det unødvendige fra som sløjfer, stjerner, hjerter, sangtekster og alt det, der var med til at gøre det rigtig ungt at se på. Så har vi strammet det op, så det står mere rent, men stadig på en ung og larmende måde.

er i virkeligheden fuldstændig det samme, det handler om, når vi taler om sexisme og ligestilling i Vi Unge. Vi gør det bare i forhold til folkeskolerne og gymnasiet,” beskriver Nikita. I en artikel med overskriften Vi Unge undersøger sexisme i skoletiden, zoomes der eksempelvis ind på to pigers fortælling om sexisme i deres hverdag på gymnasiet. Udover gymnasiepigernes betragtninger, får læserne ligeledes en rolle i artiklen, da de bliver spurgt ind til emnet via Vi Unges sociale mediekanaler. Dele af læsernes bidrag bruges efterfølgende i magasinet.

Hermed bliver målet om at være i direkte dialog med målgruppen indfriet, da læserne får direkte mulighed for at forme Vi Unge. På denne måde er Vi Unges nye retning til dels skabt i kølvandet på læsernes ønsker. ”Jeg tror, der er mange af de unge, der trængte til det her, og det er jo også derfor, vi har gjort det. Vi har kunne se, at vores målgruppe har efterspurgt mere af den her type indhold,” forklarer Nikita.

de sig selv, udforske deres personlighed og finde deres plads i verden. Disse indslag er derfor kommet for at blive. De gør ganske enkelt en forskel for de unge. ”Det gør mig da helt vildt stolt, at jeg kan blive ved med at bidrage til, at unge mennesker vokser op med et trygt og lærerigt ungdomsmagasin, hvor de rent faktisk får noget uddannende viden og svar på de spørgsmål, de måske ellers ikke ved, hvem de skal stille,” afslutter Nikita med smil i stemmen.

Et glimt af nutidens ungdom Gennem medierne fortælles historie. Dette gælder i særdeleshed for Vi Unge, der i så mange årtier har formidlet indhold til den unge målgruppe og dermed kan afsløre, hvordan ungdommen har udviklet sig gennem tiden. Her fremhæver Nikita, hvordan ”man kan hive et Vi Unge frem fra 1975 og så kan man se, hvordan det så ud dengang. På samme måde kan man nu hive et Vi Unge frem fra 2021 og se på, hvordan det er at være ung i dag. Det er et fuldstændigt ægte billede på ungdommens samtid at åbne et Vi Unge.” Altså er ungdomsmagasinet det optimale sted at opsøge, hvis vi skal forstå, hvad der optager unge mennesker netop nu. Og som Nikita fortæller, er det et faktum, at ”lige nu kalder samtiden bare på forandring, engagement og dybde, blandt andet.”

Hvad skal fremtiden byde på? Ovenstående spørgsmål kan være svær at tage stilling til i en ung alder. Netop derfor forsøger Vi Unge at ruste ungdommen til at kunne tage stilling og ikke mindst at kunne stå op for sig selv. ”Noget af det, vi arbejder for hver dag, er at uddanne morgendagens verdensborgere, så de tør stå op for, hvem de er. Det er både i forhold til aktivisme, hvis det er noget, man har lyst til at engagere sig i, men det er også i forhold til alt andet i livet, som man skal klædes på til, når man er teenager,” understreger Nikita. Et eksempel på dette kan findes i det nye initiativ Vejen til mit job, hvor mennesker med forskellige professioner fortæller om deres job og hvilke erfaringer, de har gjort sig undervejs. På denne måde præsenteres de unge læsere for forskellige retninger, man kan tage, hvilket kan hjælpe dem, når de selv skal vælge deres retning i livet. I mødet med emner som job, uddannelse, sexisme, bæredygtighed, antiracisme og meget mere, skal læserne kunne udfol-

[ 17 ]

[ MEDIEHISTORIER ]

TEKST: CAROLINE MARIA RYNORD, CAMILLA BROE SØRENSEN, MATHILDE KATRINE BACH, MEDIEVIDENSKAB, AU

Bemærkelsesværdige mediehistorier

Mere dansk podcastindhold i hørebøfferne Podcastmediet er fortsat populært hos danskerne. Næsten halvdelen af danskerne mellem 15 og 31 år lyttede ugentligt til podcasts i løbet af sidste år, konkluderer den seneste Medieudviklingsrapport. Det får flere danske nyhedsmedier til at lægge flere kræfter i podcastmediet, end de hidtil har gjort.

Eftermiddagsnyheder og kærlighedsråd Berlingskes nyhedspodcast er blandt de nyligt annoncerede podcasttilbud. Med daglige eftermiddagsnyheder træder Berlingske ind på et marked, hvor der allerede er titusindvis af ugentlige lytninger på konkurrenternes podcasts, som Politikens Du lytter til Politiken og endnu flere på DR’s Genstart. Siden sidste udgivelse af SAMSON har DR relanceret appen DR LYD. DR ser et stort potentiale i at målrette en masse nyt indhold til unge danskere med nye såvel som gamle formater, og de håber således, at de kan fordoble deres podcastlytninger. DR’s lyttere vil fremover blive bekendt med blandt andre værterne Kristine Sloth, som du måske har set på YouTube, og Line Kirsten Nikolajsen, som du måske kender fra P3’s Tabu. Sara Bro vender desuden tilbage med kærlighedsråd i programmet Hjerteflimmer for voksne.

Druk tager pris med hjem fra Oscar-uddelingen Det danske Oscar-håb Druk skrev Danmarkshistorie, da filmen vandt prisen for Bedste internationale film ved dette års Oscar-uddeling og sejrede over blandt andet rumænske Collective og kinesiske Better Days. Som en overraskelse var Thomas Vinterberg, som den første dansker nogensinde, nomineret til Årets bedste instruktør, men som kritikerne havde forventet, tog Chloé Zhao bag Nomadland sejren hjem. Dermed skriver Druk dansk filmhistorie og placerer Danmark på den internationale filmscene. Endnu en historisk hæder gik til Mikkel E. G. Nielsen, da han, som den første danske klipper, vandt en Oscar for Bedste Klipning i filmen Sound of Metal.

Storhit i Danmark Foruden international anerkendelse blev Druk yderst populær herhjemme. Ifølge Det Danske Filminstitut nåede Druk at sælge hele 802.000 biografbilletter, før biograferne lukkede ned i december 2020, og har derfor vist sit værd overfor den danske befolkning. Det blev også til storsejr ved årets Robert-uddeling, hvor filmen vandt for Årets danske film, Årets instruktør, Årets manuskript, Årets klipper og Årets mandlige hovedrolle af Mads Mikkelsen.

Hate og internetkrigere på sociale medier "Jeg er på en måde også lidt lettet, for jeg kan ikke klare mere hate på nettet." Sådan lød ordene fra pige-duoen, Neva og Ida, da de allerede ved andet liveshow blev stemt ud af det danske X Factor tilbage i marts måned. Debatten om tonen på de sociale medier florerer stadig. Det er langt fra første gang, vi ser den, men den er desværre blusset op igen i mediebilledet i 2021. Debatten var sågar en del af spørgetimen i Folketinget d. 16. marts, hvor statsministeren, Mette Frederiksen, også kommenterede på den hårde tone på nettet. Den ondskabsfulde tone, der i den seneste tid har vakt opsigt i det online univers, har blandt andet ramt kendisser som sangerinden Oh Land og radiovært Nima Zamani. Her på redaktionen mener vi dog, at det er en trist erkendelse og udvikling, at nogle mennesker har et behov for at sidde ved tasterne derhjemme og bestorme kendte menneskers ageren med vrede og personrettede kommentarer. Skuespiller Lars Bom har dog taget kampen op, da han vil ændre tonen på internettet. Med hashtagget #politeSoMe vil han udrydde denne hadefulde retorik online. Det initiativ kan vi kun bakke op om, da vi mener, det er så vigtigt, at problemet kommer til livs!

18 ]] [[ 18

[ ARTIKEL ]

TEKST: CAROLINE MARIA RYNORD, MEDIEVIDENSKAB & JOURNALISTISK FORMIDLING, AU

Udvid din horisont med fiktive verdener Hvordan kan det være, at ingen løfter et øjenbryn, når Harry Potter med volapykord og et sving med sin tryllestav får objekter til at svæve frit i luften? Fiktionsgenrer som fantasy og science fiction tillader os at træde ind i en tilsyneladende helt anden verden end den, vi er vant til, men samtidig tror vi på det, vi ser. For selvom vi måske ikke selv kan svæve på et kosteskaft, kan vi relatere til mange af de underliggende temaer og derved blive inspireret af fiktionens bud på virkelighedens spørgsmål. Lad det være motivationen til at udforske artiklens anbefalinger til din næste rejse til en fiktiv verden.

Fiktion kan tilbyde oplevelser, uanset om du foretrækker at se enkeltstående film eller engagere dig i et univers på tværs af medier – også kaldet transmedielle verdener. Transmedielle verdener er ofte så velunderbyggede, at modtagerne ved hvilke objekter, landskaber eller opførsel, som passer ind, og hvilke, der ville være malplacerede. Sådan forklarer forskerne Lisbeth Klastrup og Susana Tosca begrebet i artiklen Transmedial Worlds – Rethinking Cyberworld Design. Men hvis vi ser bag de magiske elementer, har disse verdener måske mere tilfælles med vores egen hverdag, end vi umiddelbart tænker.

Fiktionens opgør med kønsuligheden kan være et billede på den stadigt igangværende kamp for ligestilling i virkelighedens verden. Italesættelsen af samfundsproblemer er mindre indlysende i fiktion, end den vil være i en nyhedsartikel. Fiktionsskabere formår på eksemplarisk vis at påvirke andre mennesker med deres budskaber ved at skjule disse bag spændingskurver og sympati med bestemte karakterer. Derfor er det heller ikke usandsynligt, at du kan opleve at få nye perspektiver på verden gennem din oplevelse af en fiktiv en af slagsen.

Genkendelige elementer i en ugenkendelig verden Fiktionshistorier bygger ofte på hverdagens temaer som venskab, kærlighed eller jalousi for bare at nævne nogle få eksempler. Selvom du primært lærer nye karakterer at kende, kan du også komme ud for at lære noget nyt om dig selv, når du sætter dig i den fiktive persons sted. Hovedpersonen vil sikkert komme ud for dilemmaer, du kan relatere til, som kan få dig til at reflektere over dine egne holdninger og adfærd. For hvem har ikke prøvet at råbe ad en karakter, at de klarer udfordringerne helt forkert? Og at vi kunne klare det meget bedre selv? Når vi laver sådan en sammenligning, kræver det, at vi ser ind i os selv og vurderer vores egne færdigheder og værdier. Vi finder lige så ofte kritiske synspunkter om vores egen verden på fiktionsforfatternes opfundne planeter, kontinenter eller kongerier. I det seneste årti har kvinder i højere grad end før optrådt som hovedkarakterer i film og bøger. I spil er det i højere grad blevet normaliseret at have en kvindelig protagonist. Kvinder har traditionelt været vant til ofte at skulle relatere til mandlige protagonister i fiktion, skriver Mark Duffet i bogen Understanding Fandom.

Vi finder lige så ofte kritiske synspunkter om vores egen verden på fiktionsforfatternes opfundne planeter, kontinenter eller kongerier.

Så hvorfor krydre hverdagen med magi, drager og storslåede slotte? Ultimativt kan fantasy, science fiction og lignende fiktionsgenrer give dig noget at reflektere over eller nye perspektiver på den virkelighed, du selv lever i. Men om ikke andet kan disse historier tilbyde dig en flugt fra virkeligheden for en stund, hvis bare du ikke lader dig skræmme af genrebetegnelserne. Slå om på guiden på næste side, og vælg den vej, der tiltaler dig mest. Dermed finder du frem til en medietekst, der kan anbefales præcis til dig. Hvor går din rejse hen? 

[ 19 ]

[ ARTIKEL FORTSAT ] IKONER: FREEPIK, GOOD WARE & PIXEL PERFECT

Va l heim

Bog

'Minecraft med vikinger' er en forsimplet, men populær, måde at beskrive Valheim på. Openworld-spillet Valheim tog internettet med storm i starten af året og toppede hitlisten over højeste spillerantal på spilplatformen Steam. Alt sammen på trods af, at det i skrivende stund endnu ikke er færdigudviklet. Udforsk en verden inspireret af nordisk mytologi alene eller sammen med venner. Du overlever og bekæmper kun Valheims faretruende væsener ved selv at bidrage med dine virtuelle bygge- og kampfærdigheder. Spillets interaktivitet gør det muligt at leve sig ind i den fiktive verden på en helt anden måde, end andre medier kan tilbyde.

Film

Spil

Tv-serie

S ta r t her

Vil du hellere rejse til fremtiden frem for fortiden?

Skal turen gå til en fjern planet?

[ 20 ]

Vil du være medskaber af din egen fiktive verden?

nej

Dune

The Ballad of Songbirds and Snakes

Hvis Ringenes Herre var science fiction… Dune er endnu et klassisk transmedielt univers for eventyrlystne læsere. Men hvis du ikke har mod på at læse de utallige bøger af bl.a. Frank Herbert, skal du ikke vente længe på den nyeste filmatisering. Hold øje med biografens kalender til december, hvis du vil se Call Me By Your Name-stjernen Timothee Chalamet i hovedrollen som Paul Atreides. Paul må tage til ørkenplaneten Dune for at beskytte universets vigtigste ressource sammen med sin adelige familie. Handlingen udspiller sig tusindvis af år efter vores tid og giver os et billede af menneskehedens dystre sider, hvilket science fiction-genren plejer at være god til.

Sidste år udkom forløberen til den dystopiske fiktionsserie The Hunger Games. Bogen fortæller baggrundshistorien om Coriolanus Snow - senere kendt som President Snow. Historien udforsker menneskets dystre sider i et overvågningssamfund, ligesom de andre film og bøger i serien har gjort med stor succes. Vi skal ej heller snydes for endnu et dødsspil i The Ballad of Songbirds and Snakes, men dine følelser af sympati bliver sat på prøve, når vi iagttager begivenhederne fra mentorernes perspektiv i stedet for deltagernes. Hvis du i forvejen kender til Hunger Games-verdenen, vil du garanteret få en masse aha-oplevelser undervejs i denne bog, når du finder ud af, hvordan bestemte elementer i dødsspillet blev til.

The Lord of the Rings

A Court of Thorns and Roses

Du kan ikke have undgået at høre om denne klassiker. Hvis du stadig ikke har taget turen til Middleearth, enten ved at se filmene, spille spillene eller læse bøgerne, er det et godt tidspunkt at starte lige nu. Amazon har nemlig en serie i støbeskeen, der udforsker begivenhederne før dem, som filmene tager udgangspunkt i. The Lord of the Rings er et perfekt eksempel på en transmediel verden, du kan blive ved med at udforske gennem alle tænkelige medier. Og selv om karaktererne er mytiske væsener som hobbitter, elverfolk og troldmænd, finder du masser af genkendelige temaer som ubetinget kærlighed og ikke mindst venskab.

Der er skruet op for erotikken i denne fantasyanbefaling. Hvad der starter med at være en historie om en fattig pige, hvis vigtigste opgave er at brødføde sin familie, bliver hurtigt vendt på hovedet af en fes ankomst. Modsat dine Disneyforestillinger af en fe har denne påtaget sig en ulveskikkelse og har taget pigen til fange i sit kongerige. Behøver jeg sige, at A Court of Thorns and Roses er inspireret af eventyret om skønheden og udyret? Som historien skrider frem, er det ikke til at undgå at bemærke tiltrækningskraften mellem hovedpersonen Feyre og en vis fe - eller to. Men hun bliver blot tvunget ud i langt større problemer, når hun indser, at hun potentielt kan redde kongerigets feer fra en magisk forbandelse. Serien spænder foreløbigt over tre bøger, men den store interesse har betydet, at forfatteren, Sarah J. Maas, fortsat udgiver spin-off-bøger og noveller fra samme univers. JA

Vil du helst kunne genkende historiske elementer fra virkelighedens verden?

Foretrækker du at rejse til fods?

Vil du have en hed flirt med på vejen?

nej

Outlander

Shadow and Bone

Outlander er et godt sted at starte, hvis orker eller rumskibe normalt ikke tiltaler dig. Bøgernes forfatter, Diana Gabaldon, krydrer historieundervisningen med hed romantik og få overnaturlige elementer. Et naturfænomen får nemlig hovedpersonen Claire til at rejse tilbage til 1700-tallets Skotland. Men formår hun mon at finde en vej frem i tiden igen, eller finder hun et andet formål i det skotske højland? Outlander-serien er den mest nedtonede serie i denne guide, i hvert fald hvad fantasy-elementer angår. Men hverken bøgerne eller tv-serien, som bl.a. Netflix udbyder, mangler spænding, smuk natur eller skotske accenter.

Tv-serien baseret på bøgerne af samme navn er netop landet på Netflix. Historien udspiller sig i en ikke-vestlig inspireret verden i modsætning til meget andet fantasy. Den kvindelige hovedrolle Alina Starkov viser før skjulte sider af sig selv, når hun forsøger at krydse den livsfarlige grænse, der opdeler den russisk-lignende nation. Hvis du kan lide magiske kostskoler a la Hogwarts, vil du være vild med stedet, hvor Alina ender. I Shadow and Bone står hovedpersonen over for en masse dilemmaer – og hendes valg vil få konsekvenser for hele nationen. Så hvad gør Alina, når hun får at vide, at fyren, hun har følelser for, er langt fra den, han udgiver sig for at være?

[ 21 ]

[ SPØRG REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

HAR DU HAFT EN SPECIFIK MEDIEOPLEVELSE, DER HAR ÆNDRET DIN MÅDE AT SE VERDEN PÅ? Camilla Broe Sørensen redaktør, skribent & korrekturlæser Efter at have set New York Times’ populære dokumentar Framing Britney, der omhandler pressens jagt på Britney Spears op igennem 00’erne, fik jeg et nyt syn på den hungrende kendiskultur. Jeg husker tydeligt de voldsomme overskrifter og billeder, der prydrede sladderbladene, men dokumentaren fik for alvor sat på spidsen, hvordan medierne havde (og stadig har) magten til at skabe et bestemt og ofte forvrænget og unuanceret narrativ omkring kendissers personlighed og adfærd. Det er tankevækkende.

Mathilde Katrine Bach skribent & Social media Jeg er i høj grad blevet klogere på mediers manipulation af mediepersonligheder, efter jeg i SAMSON’s forårsudgivelse 2020 skrev artiklen Hele Danmarks Ghita – Den rå side af portrættet, hvor jeg undrer mig over, hvorvidt det omtalte Radio24syv-interview mellem Iben Maria Zeuthen og Ghita Nørby egentlig var planlagt. Efter at have sammenlignet den udgivne podcast med råbåndene, har jeg indset, at vi åbent bliver præsenteret for en vrangforestilling af Ghita. Journalister som Iben står med en langt større magt, end hvad den interviewede gør, og derfor må vi huske at være kritiske over for intervieweren, uanset hvad vi bliver præsenteret for ude i det store medielandskab.

[ 22 ]

Frederik Walther Løth Christensen Skribent Mit syn på regeringens optræden i medierne skiftede markant, da jeg juleaftensdag så et interview med Magnus Heunicke på DR1. Vacciner var på vej til Danmark, og det slog mig, hvordan sundhedsministeren brugte flere krigsudtryk: At Danmark nu fik et ”våben i krigen mod corona,” og at vi endelig kunne vaccinere ”frontpersonalet.” Jeg forstod, at krigsretorik er oplagt i en krise, men at det også er et værktøj til at legitimere strengere politiske indgreb. Indgreb, som vi ikke bør tage let på.

klara tarp fruelund skribent Mit syn på nutidens forbrugskultur ændrede sig drastisk, da vi i gymnasiet så dokumentaren Den store glødepære-konspiration. Filmen omhandler, hvordan virksomheder over hele verden siden 1920’erne har designet produkter til at gå i stykker efter et vist stykke tid for at sikre en fortsat indtjening. Et fænomen, der kaldes ’planlagt forældelse.’ Dette ændrede fuldstændig mit syn på køb-og-smid-væk-kulturen, som jeg ofte har tænkt var et selvforskyldt problem som følge af forbrugernes adfærd, men i virkeligheden viste sig at være en 100 år gammel tendens, som vi i dag står til regnskab for.

Caroline Maria Rynord redaktør, skribent & layouter Mit syn på kødindustrien ændrede sig, da jeg blev anbefalet at se film som Cowspiracy og Food, Inc. på Netflix. Jeg er klar over, at de er skarpt vinklede amerikanske dokumentarfilm, og derfor tager jeg også tallene og graferne med et gran salt. Men jeg fik øjnene op for vigtigheden i at skære ned på mit kødforbrug, som ellers ikke var noget, der dengang blev talt om i min omgangskreds.

Nicolai FRITS Houlberg Poulsen Anmelder & korrekturlæser Mit syn på kommuner og myndigheder er ændret efter at have set dokumentarserien Anbragt i helvede, der handler om tre søskende, som bliver udsat for overgreb i en plejefamilie og efterfølgende udsat for svigt af Slagelse Kommune. Jeg synes, det er tankevækkende, at vi har et system, der ender ud i en retssag om svigt fra en kommune, fordi kommunen ikke ser de advarsler, der kommer. Det er samtidig kommunen, der står til ansvar for overgrebene, fordi de ikke handlede.

Rasmus Gammelgaard Layouter Mit syn på sociale medier ændrede sig radikalt, efter jeg havde set dokumentaren The Social Dilemma på Netflix. Trods min kritiske distance, var dokumentarens dystopiske fortælling af den faktiske virkelighed en øjenåbner. Som udgangspunkt prøver sociale medier at gøre dig afhængig af applikationens inputs, så datagenereringen bliver større til kommercielle interessenter. Denne medieoplevelse har øget min opmærksomhed til egen data og brug af sociale medier endnu mere end tidligere.

Anna Maria Kjelds Skribent Mit syn på de forskellige opholdssteder for børn og unge i Danmark, har ændret sig markant efter jeg så TV2's dokumentarserie Nødråb fra børnehjemmet. Programmet viser, hvordan flere børn udsættes for vold og trusler af de ansatte, som ikke har nogen pædagogisk uddannelse bag sig. Jeg synes, det er tankevækkende og bekymrende, at kommunerne fjerner børn fra deres forældre for at give dem et bedre hjem, men de ender i mistrivsel og svigt.

Merete Leegaard Hansen anmelder, layouter & korrekturlæser Dokumentaren Et hav af plastik, har uden tvivl været med til at påvirke mit syn på plastik ved at vise, hvor stor en indvirkning det har på naturen, dyrene og os mennesker. Det er skræmmende og tankevækkende at se den store mængde plastik, der egentlig ender i verdenshavene, og hvor meget det er med til at ødelægge. Efter at have set dokumentaren, er jeg virkelig begyndt at tænke mere over at købe produkter, der kan genbruges, for at undgå at bruge engangsplastik.

Laura Asgeir Berg skribent & korrekturlæser Mit syn på vores forsvarsløshed som mediebrugere blev for alvor ændret af DR3 dokumentaren 100 falske forelskelser. Dokumentaren præciserer, hvor ukompliceret det er at opbygge en fiktiv identitet, der er baseret på privatpersoners publicerede indhold. Jeg synes, det er tankevækkende, at denne form for identitetstyveri ikke har nogen konsekvenser. Medieoplevelsen har for mig kastet et væsentligt perspektiv på den sårbarhed, der ubetinget medfølger, når man er aktiv mediebruger.

[ 23 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: KLARA TARP FRUELUND, MEDIEVIDENSKAB, AU

Hvad vi ikke ser, har vi ikke ondt af? IKON: BECRIS @ freeicons.io

Medielandskabet anno 2021 er præget af et væld af nyhedstjenester, der holder os upto-date på alskens nyheder lige fra daglige coronatal til naturkatastrofer i Stillehavet. Men hvad med de nyhedshistorier, der aldrig ser dagens lys? Nyhedsredaktioner bærer et stort ansvar på deres skuldre, når de gennem udvælgelse af nyheder influerer vores verdensbillede.

lokken ca. 21.30 popper der hver aften en notifikation op på min iPhone. ”Dagens vigtigste historier” står der. Notifikationen stammer fra DR’s nyhedsapp, og den lægger endnu engang en dæmper på min evige dårlige samvittighed over ikke at have taget mig sammen til at følge bedre med i nyhederne.

[ 24 ]

I min travle hverdag vælger jeg, som én blandt mange andre unge, ofte den hurtige løsning. Nemlig de såkaldte ’5 hurtige,’ for at få dækket mit nyhedsforbrug på et meget sparsomt plan. Jeg er ofte ukritisk i forhold til min udvælgelse af nyheder, hvilket jeg måske burde tage op til overvejelse, da medierne jo i høj grad fungerer som mit vindue ud til verden.

I Kina spiser de hunde, og i Danmark spærrer de kinesere inde Februar har aldrig haft ry for at være den mest charmerende måned på året, og det var heller ikke tilfældet i år, hvor velfærdsstaten Danmark kæmpede med corona-depressioner og løbende næser. For den kinesiske udvekslingsstuderende Bingzhi Zhu var februar heller ikke nogen udpræget succes. I begyndelsen af februar 2021 blev den kinesiske pige fra Københavns Universitet nemlig sat på et fly og sendt hjem mod varmere himmelstrøg, hjem til Kina. Hun havde ikke nået at gennemføre en ansøgning om at forlænge sin opholdstilladelse i Danmark. Trods pigens henvendelse til politiet tilbragte hun sine sidste dage i Danmark som fange på et psykiatrisk hospital og senere på det mindre flatterende udrejsecenter Ellebæk. Sidstnævnte har, som en ’lille’ sidebemærkning, i øvrigt fået kritik af Europarådets Torturkomité for at operere med fængselslignende forhold. Man må antage, at Bingzhis bekendtskab med de danske sociale myndigheder ikke har stået som et kærligt og varmt minde om hendes tid i Danmark. Denne nyhed mindes jeg ikke at have stiftet bekendtskab med på trods af dens nylighed og væsentlighed, før en medskribent fra SAMSON fortalte mig om historien, som han tilfældigvis var faldet over i en lokalavis. Slår jeg den unge kvindes navn op, kommer der til min forbløffelse kun ét hit op. Et univsersitetsblad ved navn Uniavisen, som er tilknyttet Københavns Universitet, har skrevet om Bingzhis historie. Hvorfor får sådan en nyhed ikke mere opmærksomhed, end det et sobert universitetsblad, imponerende nok, vælger at bringe og bidrage med til samfundsdebatten? Er det ikke sensationelt nok? Eller vedkommende; for at bruge en TV2 News-redaktørs udtryk. Væsentligt? Aktuelt? Konfliktpræget? Spørger man mig, vil jeg mene, at denne historie i hvert fald opfylder mere end ét nyhedskriterie.

Forurening af medielanskabet? Mediebranchen er i nogle kredse blevet beskyldt for at være præget af tiltagende ’sensationalitet,’ jagte de negative historier og have økonomiske og kommercielle interesser for øje blandt andet med henblik på at optjene clicks på nettet. Denne tendens vedstår mediemanden Ulrik Haagerup, leder af Instituttet for Konstruktiv Journalistik. Haagerup udtaler i en artikel fra 2018 til Danske Kommuner: ”Folk opfatter, at vi i denne her forurening af information, underholdning og nyheder, som de er en del af, bare skruer op for volumen i håbet om at få deres opmærksomhed. Eller også forsøger vi at lave mere 'views,' end vi laver 'news.' Dermed undertrykker vi dele af virkeligheden, som ikke passer med den del af virkeligheden, som vi godt kunne tænke os, at samfundet blev drevet i retning af.” Kan det være en begrundelse for, at Bingzhis historie ikke fik større mediebevågenhed? Fordi en journalist har tænkt, at den ikke kunne få nok views, og at den slet og ret ikke passer ind i mediernes samfundsbillede? Kan vi så overhovedet stole på, at det, medierne udvælger til os, er sådan verden ser ud?

”

Jeg er ofte ukritisk i forhold til min udvælgelse af nyheder, hvilket jeg måske burde tage op til overvejelse, da medierne jo i høj grad fungerer som mit vindue ud til verden.

Folk opfatter, at vi i denne her forurening af information, underholdning og nyheder, som de er en del af, bare skruer op for volumen i håbet om at få deres opmærksomhed. En mediemands bekendelser Jeg har talt med en mand, som i høj grad er en del af ’gamet.' Nemlig Michael Robak, der til daglig er redaktør på TV2 News. Han arbejder i bogstaveligste forstand med at udvælge og sortere i nyheder. Robaks arbejde består helt lavpraktisk i at udvælge dagens vigtigste nyheder. Han sætter historierne i gang, møder ind før journalisterne og ser på hvilke historier, der er i dag. Det sker gennem en nøje granskning. ”Jeg følger med hos Ritzau og tre internationale bureauer og ser andre tv-stationer som eksempelvis BBC, Sky News og CNN. Når jeg møder ind, bladrer jeg i de store landsdækkende aviser, og vores udlandsredaktion holder øje med, hvad der sker

[ 25 ]

[ ARTIKEL FORTSAT ]

i udlandet. Vi får nok også en masse pressemeddelelser med folk, der vil sælge en historie, ellers udspringer historierne fra en undren hos journalisterne,” fortæller Robak. At udvælge, hvad der netop er det vigtigste, medfører et stort ansvar. Hvorfor bliver en nyhed om Bingzhi Zhu nedprioriteret til fordel for en nyhed om, at golfstjernen Tiger Woods er kørt galt? Ifølge Robak tager vurderingen udgangspunkt i mediets profil. Desuden er ’vedkommenhed,’ der også kaldes ’identifikation,’ en vigtig faktor. ”Hvis man ikke har vedkommenhed i fokus, kan man meget nemt komme til at fylde programmet med noget, hvor man tænker, 'hvad har det egentlig med danskerne at gøre?'” Man kan i den forbindelse diskutere, om der er en tendens til, at danske nyhedsmedier generelt tager for meget afsæt i det, der scorer højt på vedkommenheds-skalaen i stedet for væsentligheden. Robak fortæller, at udvælgelsen ikke kun går ud fra væsentlighed og vedkommenhed. Det er også ud fra, hvad der i øvrigt laves på dagen. ”Man vil jo gerne have nogle forskellige genrer i sit program og nogle forskellige emner. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil gide at se vores program, hvis historie nr. 1 var, at nu er sulten i Afrika steget med 5%, efterfulgt af 'vulkanudbrud koster 4000 mennesker livet i Sydamerika.'” Redaktøren tilføjer dog: ”Nu nævner du Afrika. Ja, det dækker vi da alt for lidt. Det synes jeg da er indlysende. Men sådan er det lige nu.” Selvom Robak ser problemet i, at der er nyheder, som er langt mere væsentlige, end dem der til tider bringes, tænker han over sit ansvar overfor danskerne, når han udvælger nyheder. I sit daglige arbejde udvælger han omkring ti historier, men i den proces vælger han indirekte 100.000 andre fra. Robak er af den opfattelse, at medierne er seernes og lytternes tjenere. Men vil det sige, at det udelukkende er på danskernes præmisser, at der vælges nyheder? Er vi i stand til at udvælge, hvad det vigtigste er? Robak siger, ”Er det så simpelt? Det, jeg siger, er bare, at jeg ikke

”

Nu nævner du Afrika. Ja, det dækker vi da alt for lidt. Det synes jeg da er indlysende. Men sådan er det lige nu

[ 26 ]

på nogen måde er flov over eller synes, at det er forkert, at vi prøver at pejle efter, hvad der interesserer folk. Det, synes jeg faktisk, er det, der er hele meningen med medierne.” Hvorefter han understreger, at TV2 News også i høj grad kan gå på tværs af seerne og sende noget, som de bevidst ved ikke vil trække de store seertal i land. Jeg kan dog have min tvivl, om det er en grundholdning hos andre danske medier.

Internettet – ven eller fjende? Robak hører ikke til dem, der mener, at kvaliteten er faldet inden for dansk journalistik, men at man på hans arbejdsplads holder den journalistiske fane højt. Nogle vil mene, at det journalistiske fag og mediebranchen er under pres, men det er ikke noget, redaktøren kan nikke genkendende til. Han ser dog alligevel en faktor, som har ændret det danske medielandskab, nemlig internettet. ”Rigtig, rigtig meget journalistik er rykket ud på internettet, og det er jo et kæmpe skift. Der er så hurtigt payback på, hvad vil folk have, og hvad de ikke vil have.” Selvom Robak udtaler, at han ikke mener, at kvaliteten er faldet, så fortæller han om et redaktionsmøde, hvor TV2 News valgte at bringe et indslag, der måske ikke sædvanligvis ville kunne betegnes som en væsentlig nyhed. ”Er det her egentlig interessant for os? At en golfstjerne er kørt galt i sin bil. Til det redaktionsmøde, jeg var til, var der en, der sagde: 'Jeg kan bare fortælle, at det her til morgen ubetinget er den mest læste historie på nettet'. Det var faktisk en af grundene til, at jeg tænkte: 'Gud, vi laver sgu også den artikel i News & Co.'” Men har internettet så ikke også medført, at man blot pleaser borgeren, fordi et konstant fokus netop er på, hvad der giver ’pay off?’

Når tryksværten smitter af Med internettets tilbliven ser Robak især en intensiveret konkurrence mellem aviserne, der hele tiden skal agere hurtigt, og det kan give udfordringer for netop kvaliteten. Robak mener, at man på nogle medier går på kompromis med kvaliteten grundet den hårde konkurrence, og at man hele tiden skal have for øje, at hurtighed ikke skal gå udover netop dette. Som Haagerup også taler om, er underholdning og store gule/ sorte overskrifter blevet en del af medielandskabet, der også infiltrerer velrenommerede mediehuse. ”Hvis du går ind på Politiken, som jo

Med et kritisk syn in mente Robak ser dog meget positivt på dansk journalistik. Også med fremkomsten af internettet, som faktisk har bidraget med en særdeles vigtig udvikling. ”Der er også en masse ting, der, som journalist, er blevet nemmere med internettet. Du kan lave så meget research, men du skal også være meget kildekritisk. Så jeg vil sige, at der fandeme også er kommet meget mere kvalitet ind, for alle har adgang til rigtig mange ting. Jeg tror, hvis du tog en avis, der var 30 år gammel, så ville du også tænke: 'Nej, det var ikke bedre dengang.'” For at vende tilbage til min dårlig samvittighed, så burde jeg nok dedikere min tid mere til nyhederne, for nogle medier virker rent faktisk til, at de vil os det godt. Det, der imidlertid stadig ligger og ’lurer’ hos mig, er, om den tilgang, som Michael Robak mener, at TV2 News har til

journalistik og nyheder, er gældende for resten af det danske medielandskab? Og kan man overhovedet tage det, han siger, for gode varer, for har journalister ikke altid en interesse i at fremstå sobre? Jeg betvivler ikke Robak som sådan, men jeg kan have min tvivl om, hvordan indstillingen er hos andre medier, som jeg for eksempel oplever, dominerer mit og mange andres Facebook-feed. Her oplever jeg ofte, at de, der råber højest, løber med borgernes opmærksomhed uden at bidrage med nogle specielt indholdsrige nyheder. Hvor er der så plads til den seriøse og væsentlige journalistik? Ovenstående er en udvikling, som jeg tror, man bør følge nøje og bevare en kritisk tilgang til i disse foranderlige tider for at sikre sig, at det, man ser og læser, rent faktisk er et repræsentativt billede af verden gennem medierne.

”

er en pæn og seriøs avis, så kan du se på den måde, de udvælger historier på. Der er jo masser af historier, der bliver solgt på en måde, som er lidt i familie med det tabloide. Forstået på den måde, at det er virkelig interessevækkende overskrifter. Også nogle gange på noget, hvor man, når man begynder at læse artiklen, tænker 'Gud, jeg føler mig en lille smule snydt,'" fortæller Robak.

Så jeg vil sige, at der fandeme også er kommet meget mere kvalitet ind, for alle har adgang til rigtig mange ting. Jeg tror, hvis du tog en avis, der var 30 år gammel, så ville du også tænke: 'Nej, det var ikke bedre dengang.'

5 hurtige om Robak Fødselsår: 1969, 52 år ung. Nuværende stilling: TV2 News redaktør på programmet News & Co. Tidligere stillinger: Reporter, redaktør og redaktionschef på TV Avisen, Station 2 og TV2 Nyhederne, vært på Go’ morgen Danmark og han har desuden haft sin egen brevkasse i ALT for Damerne, hvor han også var klummeskribent. Uddannelse: Uddannet ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole i Aarhus i 1996. 25 års erfaring i branchen. Udgivelser: Romanerne Hele byen ved det (2014) og Øm (2017).

FOTO: ROBIN SKJOLDBORG

[ 27 ]

ARTIKEL FORTSAT [ ANMELDELSER ] ]TEKST: CAROLINE MARIA RYNORD, MERETE LEEGAARD HANSEN & NICOLAI FRITS HOULBERG POULSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

DEN STORE JUNIORBAGEDYST

u kender dommerne. Du har hørt de tre famøse ord, som Timm Vladimir gennem flere sæsoner har skudt konkurrencen i gang med – klar, parat, bag! Det er selvfølgelig Den store bagedyst, der er tilbage – denne gang i juniorversion. Deltagerne tilhører Generation Bagedyst, som dommeren, Katrine Foged Thomsen, så fint kalder det, for de er ikke mere end 12-15 år gamle. Det kan tydeligt ses, at de er vokset op med programmet, når de kan imponere dommerparret, Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, med knæk fra deres tempererede chokolader. Niveauet ligger bestemt ikke under de voksne bagedyst-deltageres. Programmet er ligeledes fint tilpasset den unge generation. Når Liva optager en introduktion af sig selv på sin smartphone og bagefter siger til sig selv, at det ikke gik godt, føles det som om, hun fortæller det i en vlog. Vores øgede indblik i deltagernes tanker spiller så godt ind i den digitale virkelighed, deltagerne er vokset op med, og adskiller sig dermed en smule fra moderprogrammets format.

FOTO

: C AR

S T EN

MOL

T y pe :U Læng nderhold ni d Hvor e: 6 af snit ngs- og liv k an d á 1 t im ss t i ls u f i nd p r ogr am e den e ? DR1 og DR TV

Værtsrollen er desuden givet videre til DR Ultravært Joakim Ingversen. Han skaffer grin med på vejen fra både dommere og deltagere, når han hiver suppe- og grydeskeer frem for at smage på deltagernes mesterværker eller tager imod frosting direkte fra en sprøjtepose. Men det blev til en noget kikset start, da han i første afsnit fortsatte med sine smagsprøver intet mindre end 13 gange. Måske jeg ikke er den eneste, der blev en smule irriteret over hans optræden, for smagsprøverne sker heldigvis sjældnere i de efterfølgende afsnit. Min oplevelse er, at konceptet er tilpas forskelligt fra moderprogrammet, men bibeholder samtidig elementer som elskværdige deltagere, flotte kagekreationer og opskrifter, som går i vasken. Selvom man godt kunne forestille sig, at vi efterhånden er ved at være mætte efter tre bagedyster om året, er det stadigvæk en kombination, der kan få mig tilbage foran tv’et med noget sødt på tallerkenen næste lørdag. Og ugen efter det…

KET ER K IR

ERP F

R A ND

SE N

er er ie n t a r s 27 m i n u t t e m u . k a o c D á : T y pe e: 4 af snit den? DRT V d g de n æ L du fin n a k Hv or

FOTO

28 ]] [[ 28

: K RIS

T OF F

VANVITTIG VERDENSHISTORIE

vis du er til øl og vilde historier, så er Vanvittig Verdenshistorie en podcast for dig. Det er en podcast i comedy-genren, hvor de to værter, journalisterne Alexander Janku og Peter Løhde, elsker at fortælle vanvittige historier om alt mellem himmel og jord, mens de drikker øl. De laver to typer afsnit. De normale afsnit og pixiafsnittene. De normale afsnit starter med en ølsmagning, hvor Janku vælger øllene, og Løhde vælger glassene. Det er en god måde at lære nye øl at kende på. Pixi-afsnittene er kortere afsnit, der varer mellem 20 og 45 minutter. Her er fokusset på den gode historie, som du skal kunne høre eksempelvis på en bustur. Disse afsnit er uden øl. De tager fat i historier, man måske ikke kender. Her kan nævnes mine favoritafsnit inden for hver type afsnit, de laver: Tour de France (der handler om en cykelrytter, som cykler et 24-timers løb bestående af en kost på blandt andet rødvin, æg og koteletter), Bad Santa (der handler om en forbryder, der klædte sig ud som julemanden) og Babybrevene (der handler om børn, som bliver sendt med posten). Titlerne på afsnittene viser, at der er en bred vifte af historier. Babybrevene er et eksempel på et pixi-afsnit, mens Bad Santa er et eksempel på deres første adventskalender.

F O T O: T

IM BORC

H NIEL S

EN @ B

EN T ER TA INED T y pe: Po dc a s t Længde : 1-2 t im er pr. af Hv or k a snit n du fin d e den? A So u n dc pple, Po loud, Sp dtail, ot if y

Hvert afsnit slutter med at blive bedømt på det, de kalder ”vanvidsbarometret.” Det er en skala fra 1-100, hvor de går efter at finde den mest vanvittige historie. Til live-arrangementer er det publikum, der bedømmer, men i Vanvittig Verdenshistorie er det værterne, der bestemmer. Oftest ligger historierne mellem 70 og 80 på ”vanvidsbarometeret.” Podcasten giver viden, men den fungerer også som underholdning. Jeg har aldrig været den store fan af historie, men Janku og Løhde formår at fortælle interessante historier, mens de hygger sig og laver sjov engang imellem. Hvis du er til sjov og spas, kombineret med viden, hygge og øl, så er Vanvittig Verdenshistorie podcasten for dig.

100 FALSKE FORELSKELSER

orestil dig, at dine billeder bliver stjålet og misbrugt til at skabe en falsk identitet på nettet. Dét er, hvad Malte Prehn har oplevet. Gennem otte år er hans billeder blevet brugt af en ukendt person til at skabe den falske identitet Nikolaj Isaksen. I 100 falske forelskelser er vi med, når Malte forsøger at finde ud af, hvem der står bag Nikolaj Isaksen, og hvorfor denne profil er blevet skabt. Nikolaj Isaksen har eksisteret på blandt andet Facebook, Instagram og Tinder. Her har han fået kontakt til en lang række piger, som han med tiden har indledt intense forhold med. Flere af pigerne har åbnet op omkring deres inderste for ham. Der er dog ingen af pigerne, der nogensinde har mødt Nikolaj Isaksen i virkeligheden, for han har aflyst hver gang, de har haft en aftale. Sammen med nogle af de piger, der har haft kontakt til Nikolaj Isaksen, forsøger Malte at få samlet puslespilsbrikkerne og finde personen bag den falske

profil. Malte har ét mål for øje; at få lukket profilen ned. Med hjælp fra pigerne, der blandt andre indbefatter influenten Astrid Olsen, kommer Malte skridt for skridt på sporet af personen bag Nikolaj Isaksen. Vi er med på allernærmeste hold takket være det håndholdte kamera, der er gennemgående i serien. Vi kommer tæt på Malte og alle de frustrationer, der følger med i hans søgen, og tæt på de piger, der har haft kontakt med Nikolaj Isaksen, og som er meget berørte af situationen. Der er mange følelser på spil i serien, og der er ingen tvivl om, hvor meget både Malte og pigerne har været påvirket af Nikolaj Isaksens eksistens. Dokumentarserien er spændende, medrivende og tankevækkende, og den afspejler nogle af de bagsider, der er ved de sociale medier. Så snart man går i gang med at se den, kan man ikke lade være med at se den færdig. Slutningen vil jeg ikke spoile her – den skal du selv have lov til at opleve.

[[29 29]]

[ BAG OM REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

BAG OM REDAKTIONEN Virtuel skrivedag

på s o g l Fø DK _ S M _S A N O S M årlig t @SA ange oster g o t mp ives a N u dg s t a gr old, AMSO å vores In lusiv t indh S t e p in s n s k e a e ma g rår, m ler vi det! Medie år og ef te ud. Her de la r t es i b o f e d r t in e r hve mest ikke kan f e s le so m vi h e

[ 30 ]

I starten af marts afholdte vi virtuel skrivedag på SAMSON. Det blev til en hyggelig og produktiv dag, hvor vi fik snakket og sparret omkring det skrevne indhold, mens layouterne fik en idé om, hvordan magasinet skulle udforme sig visuelt. Selvom vi ikke kunne mødes fysisk, var det en god mulighed for at få samlet redaktionen.

KUNN E DU TÆN KE DIG AT VÆRE MED? Kunne du tænk te dig at prøve kræfter med artikelskrivning, fotografering, anmeldelse r, layout, korrekturlæsning, SoMe eller redak tørarb ejde? Så vil SAMSON byde dig velkommen med åbne arme, da vi altid er interesserede i at få nye tanke r og personligheder med ombord! Hos SAMSON binder du dig kun til én udgivelse ad gangen.

samson@samsnet.dk

Udta lelser f ra f ire med lemmer af S A MSON Hvorfor valgte du at blive en del af redaktionen? Klara: Jeg ville rigtig gerne prøve kræfter med det journalistiske fag og være en del af processen op til en udgivelse for at få et indblik i, hvordan dette forløber i praksis. Jeg kan godt lide at skrive og drømmer om at blive journalist. Derfor syntes jeg også, at det var en rigtig god mulighed for at få feedback på tekst, som jeg har skrevet. Desuden synes jeg, at det var en spændende udvikling at følge, hvordan ens arbejde langsomt tager form og til sidst trykkes og udgives i magasinet.

bringer uanede muligheder, men også en række udfordringer for vores samfund - og det er den slags udfordringer, jeg gerne vil videreformidle til SAMSON's læsere.

Hvad har du fået ud af at være en del af SAMSON? Merete: Udover at have mødt en flok studerende fra andre årgange og studier, hvilket altid er en stor fornøjelse, har jeg også fået en masse praktisk erfaring med at formidle og lave layout.

Nicolai: SAMSON giver mig en mulighed for at være kreativ, da der er frie rammer under det udvalgte overordnede emne. Det gør, at jeg bliver en erfaring rigere for hver gang, som kan være med til at effekter, positive som negative, som teknologisk give mig et job senere hen. Jeg nyder at arbejde udvikling har på vores samfund. med artikler og anmeldelser, da jeg elsker at I dag er smartphones nærmest en forlængelse af skrive og læse korrektur. vores krop, vi har uovertruffen adgang til information, og takket være sociale medier, kan budskaber hurtigt vinde stor udbredelse. Det

Frederik: Grunden til, at jeg blev en del af SAMSON-redaktionen, er, at jeg gerne vil forbedre mine formidlingsevner. Desuden er jeg meget optaget af de

KNAPPENÅLSIKON: STREAMLINEICONS.COM

GRAFIK: RAWPIXEL & FREEPIK.COM

[ 31 ]

Bliv medlem af

og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

[ 32 ]

SAMSON 2021 #1

Articles inside

Bag om redaktionen

Anmeldelser

Hvad vi ikke ser, har vi ikke ondt af?

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

Udvid din horisont med fiktive verdener

3 Bemærkelsesværdige mediehistorier

Vi Unge relancerer - Ungdomsmagasinet vil uddanne morgendagens verdensborgere

FAKE NEWS 2.0

Mig og mine medier

Kan vi swipe os til kærligheden?

Et satirisk oplysningsprogram på afveje: Signe Molde på udebane hos LGBT+:

Leder